Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over I. Forslag til folketingsbeslutning om aktindsigt og offentlighed i EU

2002/1 BTB 8, B 9, B 10, B 11, B 13 og BBetænkning over beslutningsforslagFolketinget7. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 2. maj 2003

Betænkning

over

I. Forslag til

folketingsbeslutning om aktindsigt og offentlighed i EU

II. Forslag til folketingsbeslutning om regler for lobbyister

i EU

III. Forslag til folketingsbeslutning om øget demokrati i

EU’s komiteer

IV. Forslag til folketingsbeslutning om, at Den Europæiske

Unions embedsmænd ikke må udføre lobbyarbejde for at ændre den danske

regerings

synspunkter

V. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af åbenhed

i den fælles beslutningsprocedure mellem Europa-Kommissionen og

Europa-Parlamentet

VI. Forslag til folketingsbeslutning om alternative

videnskabelige vurderinger i EU

[af

Keld Albrechtsen (EL) og Line Barfod (EL)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslagene blev fremsat den 9. oktober 2002 og var

til 1. behandling den 3. december 2002. Beslutningsforslagene blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslagene i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet i alt 15 spørgsmål til

udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Heraf 4

spørgsmål vedrørende B 8, 2 spørgsmål vedrørende B 9, 6 spørgsmål vedrørende

Læs alt

B

10, 1 spørgsmål vedrørende B 11, 1 spørgsmål vedrørende B 13 og 1 spørgsmål

vedrørende B 14.

Udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, KF og RV) indstiller beslutningsforslagene til

forkastelse.

Et

mindretal

i

udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling ved beslutningsforslagenes 2.

behandling.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF) indstiller beslutningsforslagene nr. B 8, B 9, B 10, B 13 og B

14

til

vedtagelse uændret

. For så vidt

angår nr. B 11, vil mindretallet ved 2. behandling stemme hverken for eller

imod beslutningsforslaget.

Et

andet mindretal

i

udvalget (EL) indstiller beslutningsforslagene til

vedtagelse uændret

.

Enhedslisten har noteret sig, at regeringen ikke er indstillet

på at tage yderligere initiativer til nedbringelse af EU’s demokratiske

underskud.

Regeringen har i sit udspil til EU-konventet og de kommende

traktatforhandlinger alene stillet forslag om flere åbne ministerrådsmøder,

men

derudover er det småt med initiativer.

Svarene på udvalgsspørgsmålene, som er optrykt i denne

betænkning, viser, at det også er helt mikroskopisk, hvad regeringen vil gøre

for at mindske det demokratiske underskud i EU’s overnationale

institutioner.

Den triste situation er derfor, at når den danske regering i

realiteten har opgivet at gennemføre demokratiske reformer i EU, så vil der

næppe være andre regeringer, som vil gøre det. Og det betyder, at EU’s

demokratiske underskud vil vokse.

I forhold til B 8 om aktindsigt og offentlighed i EU får man

kun en opremsning af indholdet i forordningen om aktindsigt, som netop ikke

har

løst problemerne, men tværtimod åbnet for en uendelig række af undtagelser,

helt afhængigt af Kommissionens skøn. En formulering som

»

Danmark arbejder i Rådets

informationsarbejdsgruppe for en liberal anvendelse af

aktindsigtsforordningen

«

er helt utilstrækkelig. I forhold til det

omfattende problem med lobbyister beskrevet i B 9 er det direkte pinligt,

at en regering og en statsminister, som snakker meget om åbenhed og indsigt,

kan opfatte en registrering og kortlægning af magtfulde lobbyister som et

problem i forhold til f.eks.

»

...foreningsfriheden.

Regeringen skønner det ikke hensigtsmæssigt at registrere diverse aktørers

virksomhed

«

. EL har i

beslutningsforslagets bemærkninger dokumenteret den store indflydelse, som

specielt erhvervslivets lobbyister har på udformningen og ændringer af

EU’s

direktiver og forordninger. Men det bekymrer tilsyneladende ikke regeringen

så

meget, at der er grund til som minimum at indføre regler om lobbyisme, der

svarer til dem, der eksisterer i USA.

Vedrørende forslaget om øget demokrati i EU’s komiteer, B 10,

kan regeringen kun love, at man vil foreslå

»

en

yderligere forenkling af regler og procedurer

«

samt arbejde for

»

gennemsigtighed og

enkelhed

«

. Den forenkling, som

komitologiafgørelsen fra 1999 er udtryk for set i forhold til den fra 1987,

er

til at overskue. Der er intet udspil i forhold til den stigende

magtkoncentration og lovuddelegering, som finder sted fra Rådets side i

forhold

til at give disse udemokratiske komiteer mere magt og flere sager til endelig

afgørelse. I forhold til B 11, som siger, at EU’s embedsmænd ikke må

udføre

lobbyarbejde for at ændre den danske regerings synspunkter, mener regeringen,

at det ikke er

»

hensigtsmæssigt at

sætte grænser for EU-embedsmænds kontakt og dialog med offentligheden eller

med

andre aktører

«

, selv om forslaget

handler om, at EU-embedsmænd på EU’s vegne ikke må drive lobbyvirksomhed

over

for f.eks. danske firmaer for at få disse til at ændre den danske regerings

politik

i en given sag.

Et andet vigtigt forslag, B 14, som foreslår

»

alternative videnskabelige vurderinger i EU

«

, affærdiger regeringen i sit svar med, at

Kommissionen er forpligtet til at sammensætte de eksisterende videnskabelige

komiteer

»

på en pluralistisk måde

(...). Det er regeringens opfattelse, at Kommissionen efterlever denne pligt

«

. Ingen erkendelse af, at det kan være et

fagligt videnskabeligt problem, at eksperter, som f.eks. står på firmaers

lønningsliste som betalte medarbejdere, samtidig også kan optræde som faglige

specialister i EU’s videnskabelige komiteer til at bedømme i

princippet det

samme firmas erhvervsbetonede ansøgninger om godkendelse af produkter etc. i

Europa-Kommissionen.

EL er godt klar over, at der fra dansk side er fremsendt

forskellige forslag til mindre reformer til EU-konventet, men vi ser dem kun

som at

»

kradse i overfladen

«

. Der er f.eks. ikke kommet forslag, hverken

fra regeringen eller fra EU-tilhængeroppositionen, der går imod den

kontinuerlige overførsel af lovarbejde til komiteerne, der koblet med den

øgede brug af flertalsafgørelser, som der lægges op til yderligere vil

forværre det demokratiske underskud, som Unionen har, et demokratisk

underskud,

som med henvisning til øget effektivitet på grund af udvidelsen vil blive

forværret og ikke mindsket.

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Charlotte Antonsen (V)

nfmd.

Eva Kjer Hansen (V)

Jens Kirk (V)

Thor Gunnar Kofoed (V)

Tina Nedergaard (V)

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Karina Sørensen (DF)

Lars Barfoed (KF)

Helle Sjelle (KF)

Claus Larsen-Jensen (S)

fmd.

Henrik Dam Kristensen (S)

Jacob Buksti (S)

Ritt Bjerregaard (S)

Mogens Lykketoft (S)

Villy Søvndal (SF)

Elisabeth Arnold (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit

Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 8

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om åbning for spørgsmål

2

Spm. 1 om undtagelser, aktindsigt, til udenrigsministeren

Spm. 2 om Den Europæiske Ombudsmand, Amsterdamtraktaten,

til udenrigsministeren

Spm. 3 om korrespondance, til udenrigsministeren

Spm. 4 om lige adgang til den samme aktindsigt, til

udenrigsministeren

3

Svar på spm. 1 om undtagelser, aktindsigt, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 2 om Den Europæiske Ombudsmand, Amsterdamtraktaten,

fra udenrigsministeren

Svar på spm. 3 om korrespondance, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 4 om lige adgang til den samme aktindsigt,

fra udenrigsministeren

4

5

Tidsplan for udvalgets behandling af B 8

1. udkast til betænkning

Oversigt over bilag vedrørende B 9

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om åbning for spørgsmål

2

Spm. 1 om registrering, adfærdskodeks, til

udenrigsministeren

Spm. 2 om lovforberedende komiteer og udvalg, til

udenrigsministeren

3

Svar på spm. 1 om registrering, adfærdskodeks, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 2 om lovforberedende komiteer og udvalg, fra

udenrigsministeren

4

5

Tidsplan for udvalgets behandling af B 9

1. udkast til betænkning

Oversigt over bilag vedrørende B 10

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om åbning for spørgsmål

2

Spm. 1 om stemmeregler i komiteerne, til

udenrigsministeren

Spm. 2 om komiteer og administrative afgørelser, til

udenrigsministeren

Spm. 3 om komiteer, åbenhed, til udenrigsministeren

Spm. 4 om tidsfrister, nationale parlamenter, til

udenrigsministeren

Spm. 5 om ændringsforslag, komitéprocedurer, til

udenrigsministeren

Spm. 6 om Ministerrådet, forslag, til udenrigsministeren

3

Svar på spm. 1 om stemmeregler i komiteerne, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 2 om komiteer og administrative afgørelser,

fra udenrigsministeren

Svar på spm. 3 om komiteer, åbenhed, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 4 om tidsfrister, nationale parlamenter, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 5 om ændringsforslag, komitéprocedurer, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 6 om Ministerrådet, forslag, fra

udenrigsministeren

4

5

Tidsplan for udvalgets behandling af B 10

1. udkast til betænkning

Oversigt over bilag vedrørende B 11

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om åbning for spørgsmål

2

Spm. 1 om lovgivning, til udenrigsministeren

3

Svar på spm. 1 om lovgivning, fra udenrigsministeren

4

5

Tidsplan for udvalgets behandling af B 11

1. udkast til betænkning

Oversigt over bilag vedrørende B 13

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om åbning for spørgsmål

2

Spm. 1 om åbenhed, Amsterdamtraktaten, til

udenrigsministeren

3

Svar på spm. 1 om åbenhed, Amsterdamtraktaten, til

udenrigsministeren

4

5

Tidsplan for udvalgets behandling af B 13

1. udkast til betænkning

Oversigt over bilag vedrørende B 14

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om åbning for spørgsmål

2

Spm. 1 om ansøgninger, godkendelse, til

udenrigsministeren

3

Svar på spm. 1 om ansøgninger, godkendelse, til

udenrigsministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af B 14

5

1. udkast til betænkning

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes

svar herpå

Udvalgets spørgsmål og udenrigsministerens svar herpå er

optrykt efter ønske fra Enhedslisten.

Spørgsmål og svar vedrørende B 8

Spørgsmål 1:

Hvad har regeringen gjort for at fjerne indskrænkninger i og

undtagelser fra aktindsigt?

Spørgsmål 2:

Hvad har regeringen gjort for, at den europæiske ombudsmand

hurtigt og effektivt kan omgå en afgørelse om afslag på ansøgning om

aktindsigt?

Spørgsmål 3:

Hvad har regeringen gjort for, at korrespondancen mellem

generaldirektoratet m.fl. og mellem Europa-Kommissionen og tredjepart

herunder stater og juridiske personer er offentligt tilgængelige?

Spørgsmål 4:

Hvad har regeringen gjort for, at der indføres lige adgang for

alle borgere til den samme aktindsigt i de samme dokumenter samtidig?

Svar:

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i medfør af EF traktatens

art. 255 forordningen om aktindsigt for offentligheden i Europa-Parlamentets,

Rådets og Kommissionens dokumenter den 30. maj 2001.

Aktindsigt gælder for alle borgere i EU. Udgangspunktet er, at

alle dokumenter i institutionernes besiddelse omfattes af reglerne og dermed

i

princippet vil være tilgængelige for offentligheden. Aktindsigt er således

regelen. Afslag på aktindsigt er undtagelsen.

Forordningens art. 4 rummer en række undtagelsesbestemmelser,

herunder for dokumenter hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen

af offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed, forsvar og

militære anliggender, internationale forbindelser, fællesskabets eller en

medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik. Der

afslås

ligeledes anmodninger om aktindsigt i dokumenter, hvis udbredelse ville være

til skade for privatlivets fred og den enkeltes integritet, navnlig i henhold

til Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af personoplysninger,

beskyttelsen

af en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder

intellektuelle ejendomsrettigheder, retslige procedurer og juridisk

lovgivning,

formålet med inspektioner, undersøgelser og revision, med mindre der er en

mere

tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet. Undtagelserne

finder kun anvendelse i den periode, hvor beskyttelsen er begrundet i

dokumentets indhold, ligesom undtagelserne kan være tidsbegrænsede.

Forordningen fastsætter endvidere undtagelsesbestemmelser for

dokumenter udarbejdet af en institution til internt brug eller modtaget af en

institution, og som vedrører en sag, hvori der endnu ikke er truffet

afgørelse af

institutionen, hvis dokumentets udbredelse ville være til alvorlig skade for

institutionens beslutningsproces, med mindre der er en tungtvejende offentlig

interesse i udbredelse af dokumentet. Tilsvarende bestemmelser gælder

dokumenter, der indeholder meningstilkendegivelser til internt brug som led i

drøftelser og indledende konsultationer inden for en institution.

Danmark arbejder i Rådets informationsarbejdsgruppe for en

liberal anvendelse af aktindsigtsforordningen, herunder at anvendelse af

undtagelsesbestemmelserne bør ske ud fra en konkret vurdering af indholdet i

de

pågældende dokumenter i forhold til forordningens bestemmelser. Danmark

lægger

i disse afvejninger stor vægt på hensynet til den offentlige interesse i

udbredelse af dokumenter. Endvidere tillægges ombudsmandens vurderinger en

særlig vægt.

Spørgsmålet er endvidere genstand for drøftelser i Konventet om

EU’s fremtid.

Spørgsmål og svar vedrørende B 9

Spørgsmål 1:

Hvad har regeringen gjort for at få indført en registrering og

en adfærdskodeks for be~talte lobbyisters virksomhed af mindst samme kvalitet

som i den amerikanske

»

The Lobbying

Disclosure Act of 1994

«

?

Spørgsmål 2:

Hvad har regeringen gjort for at få indført regler, som sikrer

at betalte lobbyister ikke ind~går i de lovforberedende komiteer og udvalg

m.v., som er en del af Europa-Kommis~sionens administration, og for at sikre,

at der er en klar adskillelse mellem forvaltningen og lobbyisterne?

Svar:

Det er regeringens holdning at beslutningsprocedurerne i EU skal

være åbne for alle der ønsker at bidrage med forslag og synspunkter eller

information. Men at registrere aktørers virksomhed virker unødig kompliceret

og

ikke nødvendigvis som den bedste afspejling af grundlæggende demokratiske

principper, herunder foreningsfriheden. Regeringen skønner det ikke

hensigtsmæssigt at registrere diverse aktørers virksomhed.

Kommissionen har en lang tradition for at gennemføre høringer af

eksterne parter i forbindelse med formuleringen og gennemførelsen af sine

politikker. Kommissionens hvidbog om nye sty~reformer i EU fra 2002 lægger op

til forbedringer på dette punkt. Som opfølgning på hvidbo~gen fremlagde

Kommissionen i 2002 konkrete forslag om høringer, herunder adfærdskodeks for

høringer. Regeringen har støttet dette tiltag, herunder at der fastlægges

klare

kriterier for, hvornår en organisation formelt er berettiget til at blive

hørt

om nye forslag.

Kommissionen har vedtaget generelle principper og

minimumsstandarder for høringer af ikke-institutionelle interesserede parter

med anvendelse fra 2003. Endvidere fastlægger Kommissionen i sin meddelelse

fra

2002 om

indhentning og anvendelse af

ekspertrådgivning

centrale principper og interne retningslinier til

Kommissionens tjenestegrene vedrørende indsamling og brug af

ekspertråd~givning

i alle faser af Kommissionens politikplanlægning. Endelig blev

Coneccs-databasen (Consultation, European Commission and Civil Society), der

indeholder oplysninger om orga~nisationer i civilsamfundet, som er aktive på

europæisk plan, samt de rammer som Kommissio~nen bruger til at høre

civilsamfundet, fuldt operationel i juni 2002. Den danske regering støtter

alle

disse tiltag.

Spørgsmål og svar vedrørende B 10

Spørgsmål 1:

Hvad har regeringen gjort for, at der indføres samme

stemmeregler i komiteerne som i EU’s Ministerråd?

Spørgsmål 2:

Hvad har regeringen gjort for at få antallet af komiteer

beskåret og for at få fastslået, at disse komiteer ikke kan træffe

beslutninger

om lovgivning, men kun administrative afgørelser?

Spørgsmål 3:

Hvad har regeringen gjort

for at få indført åbenhed om komiteernes møder og offentlig adgang til

referater fra møderne herunder oplysninger om landenes holdninger og

stemmeafgivning?

Spørgsmål 4:

Hvad har regeringen gjort

for at få indført tidsfrister, som sikrer, at vedtagelser i en komite først

kan

finde sted, når de nationale parlamenter har haft mindst 14 dage til at

behandle sagen, og således at regeringen forinden har haft mindst 14 dage til

at behandle sagen?

Spørgsmål 5:

Hvad har regeringen gjort for at sikre, at forslag og ændringsforslag

gennem hele komiteproceduren er offentligt tilgængelige?

Spørgsmål 6:

Hvad har regeringen gjort for at sikre, at ethvert forslag som

behandles i en komité, til en hver tid - dvs. på alle stadier af behandlingen

-

skal kunne indbringes for Ministerrådet af et medlemsland?

Svar:

Rådets komitologi-afgørelse fra 1999 udgør set med danske øjne

en betydelig forenkling og forbedring i forhold til afgørelsen fra 1987.

Følgende elementer kan fremhæves:

Der blev opstillet

retningslinier for komiteernes arbejde og sagsområder. Desuden er der blevet

vedtaget en standardforretningsorden for komiteerne.

Der blev indført et retligt krav om regelmæssig underretning af

Europa-Parlamentet, ligesom Parlamentet skal have tilsendt blandt andet

dagsordener for udvalgenes møder, afstemningsresultater og mødeprotokoller

samt

lister over de myndigheder og organer som de personer, der repræsenterer

medlemsstaterne, kommer fra.

Åbenheden forbedres. Kommissionens regler for aktindsigt dækker

komiteerne. Der offentliggøres lister over alle komiteer i EF-tidende.

Rådet er i gang med at implementere 1999-afgørelsen på

komiteerne, således at der hersker et klart og gennemskueligt system for

komiteernes procedurer. Danmark arbejder aktivt for, at denne implementering

finder sted snarest muligt, og gerne under det nuværende formandskab.

Ændringer og forenklinger af komitesystemet diskuteres også i

Konventsregi. Regeringens repræsentant i EU-Konventet har foreslået en

yderligere forenkling af regler og procedurer for de af Kommission nedsatte

komiteer. Det danske udgangspunkt er gennemsigtighed og enkelhed.

Spørgsmål og svar vedrørende B 11

Spørgsmål 1:

Har regeringen rettet henvendelse til Europa-Kommissionen for at

få denne til at indskærpe over for sine embedsmænd, at det ikke er deres

opgave

at drive lobbyvirksomhed med henblik på at påvirke national lovgivning?

Svar:

Embedsmændene i de Europæiske Institutioners primære opgave er

at forvalte EU’s politikker. Regeringen skønner det dog ikke

hensigtsmæssigt at

sætte grænser for EU-embedsmænds kontakt og dialog med offentligheden eller

med

andre aktører.

Spørgsmål og svar vedrørende B 13

Spørgsmål 1:

Har regeringen rettet henvendelse til Rådet for at sikre

åbenhed, herunder møder for åbne døre, i den fælles beslutningstagen efter

Amsterdam-traktatens artikel 251 (TEF)?

Svar:

Efter beslutningen på DER i Sevilla om åbne rådsdrøftelser, når

Rådet lovgiver i henhold til proceduren for fælles beslutningstagen, har

regeringen i første omgang koncentreret sig om implementering af denne

vigtige

beslutning. Under det danske formandskab blev der således gennemført hele 30

åbne drøftelser i Rådet, hvilket udgør mere end en fordobling i forhold til

tidligere formandskaber.

Regeringen vil i Konventet og under den kommende

regeringskonference arbejde for at skabe rammerne for at kunne tage

yderligere

skridt mod mere åbenhed i EU-samarbejdet.

Spørgsmål og svar vedrørende B 14

Spørgsmål 1:

Har regeringen rettet henvendelse til EU for at foreslå, at der

gennemføres alternative videnskabelige vurderinger af virksomhedernes

ansøgninger om godkendelse af produkter eller virksomhedernes ansøgninger om

dispensationer fra eksisterende EU-regler ?

Svar:

Kommissionen er forpligtet til at sørge for, at de

videnskabelige komitéer sammensættes på en pluralistisk måde, det vil sige

med

repræsentation af flest muligt forskellige synspunkter og aktører inden for

det

givne område. Det er regeringens opfattelse, at Kommissionen efterlever denne

pligt.

De videnskabelige komitéer har desuden alene en rådgivende funktion.

Der er allerede i dag mulighed for, at en medlemsstat, der er utilfreds med

en

ekspertvurdering, selv lader en alternativ ekspertvurdering udarbejde og

præsenterer resultatet i den relevante komité.

Lignende dokumenter