Betænkning over I. Forslag til folketingsbeslutning om aktindsigt og offentlighed i EU
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Europaudvalget den 2. maj 2003
Betænkning
over
I. Forslag til
folketingsbeslutning om aktindsigt og offentlighed i EU
II. Forslag til folketingsbeslutning om regler for lobbyister
i EU
III. Forslag til folketingsbeslutning om øget demokrati i
EU’s komiteer
IV. Forslag til folketingsbeslutning om, at Den Europæiske
Unions embedsmænd ikke må udføre lobbyarbejde for at ændre den danske
regerings
synspunkter
V. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af åbenhed
i den fælles beslutningsprocedure mellem Europa-Kommissionen og
Europa-Parlamentet
VI. Forslag til folketingsbeslutning om alternative
videnskabelige vurderinger i EU
[af
Keld Albrechtsen (EL) og Line Barfod (EL)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslagene blev fremsat den 9. oktober 2002 og var
til 1. behandling den 3. december 2002. Beslutningsforslagene blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslagene i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet i alt 15 spørgsmål til
udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Heraf 4
spørgsmål vedrørende B 8, 2 spørgsmål vedrørende B 9, 6 spørgsmål vedrørende
Læs alt
B
10, 1 spørgsmål vedrørende B 11, 1 spørgsmål vedrørende B 13 og 1 spørgsmål
vedrørende B 14.
Udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, KF og RV) indstiller beslutningsforslagene til
forkastelse.
Et
mindretal
i
udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling ved beslutningsforslagenes 2.
behandling.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF) indstiller beslutningsforslagene nr. B 8, B 9, B 10, B 13 og B
14
til
vedtagelse uændret
. For så vidt
angår nr. B 11, vil mindretallet ved 2. behandling stemme hverken for eller
imod beslutningsforslaget.
Et
andet mindretal
i
udvalget (EL) indstiller beslutningsforslagene til
vedtagelse uændret
.
Enhedslisten har noteret sig, at regeringen ikke er indstillet
på at tage yderligere initiativer til nedbringelse af EU’s demokratiske
underskud.
Regeringen har i sit udspil til EU-konventet og de kommende
traktatforhandlinger alene stillet forslag om flere åbne ministerrådsmøder,
men
derudover er det småt med initiativer.
Svarene på udvalgsspørgsmålene, som er optrykt i denne
betænkning, viser, at det også er helt mikroskopisk, hvad regeringen vil gøre
for at mindske det demokratiske underskud i EU’s overnationale
institutioner.
Den triste situation er derfor, at når den danske regering i
realiteten har opgivet at gennemføre demokratiske reformer i EU, så vil der
næppe være andre regeringer, som vil gøre det. Og det betyder, at EU’s
demokratiske underskud vil vokse.
I forhold til B 8 om aktindsigt og offentlighed i EU får man
kun en opremsning af indholdet i forordningen om aktindsigt, som netop ikke
har
løst problemerne, men tværtimod åbnet for en uendelig række af undtagelser,
helt afhængigt af Kommissionens skøn. En formulering som
»
Danmark arbejder i Rådets
informationsarbejdsgruppe for en liberal anvendelse af
aktindsigtsforordningen
«
er helt utilstrækkelig. I forhold til det
omfattende problem med lobbyister beskrevet i B 9 er det direkte pinligt,
at en regering og en statsminister, som snakker meget om åbenhed og indsigt,
kan opfatte en registrering og kortlægning af magtfulde lobbyister som et
problem i forhold til f.eks.
»
...foreningsfriheden.
Regeringen skønner det ikke hensigtsmæssigt at registrere diverse aktørers
virksomhed
«
. EL har i
beslutningsforslagets bemærkninger dokumenteret den store indflydelse, som
specielt erhvervslivets lobbyister har på udformningen og ændringer af
EU’s
direktiver og forordninger. Men det bekymrer tilsyneladende ikke regeringen
så
meget, at der er grund til som minimum at indføre regler om lobbyisme, der
svarer til dem, der eksisterer i USA.
Vedrørende forslaget om øget demokrati i EU’s komiteer, B 10,
kan regeringen kun love, at man vil foreslå
»
en
yderligere forenkling af regler og procedurer
«
samt arbejde for
»
gennemsigtighed og
enkelhed
«
. Den forenkling, som
komitologiafgørelsen fra 1999 er udtryk for set i forhold til den fra 1987,
er
til at overskue. Der er intet udspil i forhold til den stigende
magtkoncentration og lovuddelegering, som finder sted fra Rådets side i
forhold
til at give disse udemokratiske komiteer mere magt og flere sager til endelig
afgørelse. I forhold til B 11, som siger, at EU’s embedsmænd ikke må
udføre
lobbyarbejde for at ændre den danske regerings synspunkter, mener regeringen,
at det ikke er
»
hensigtsmæssigt at
sætte grænser for EU-embedsmænds kontakt og dialog med offentligheden eller
med
andre aktører
«
, selv om forslaget
handler om, at EU-embedsmænd på EU’s vegne ikke må drive lobbyvirksomhed
over
for f.eks. danske firmaer for at få disse til at ændre den danske regerings
politik
i en given sag.
Et andet vigtigt forslag, B 14, som foreslår
»
alternative videnskabelige vurderinger i EU
«
, affærdiger regeringen i sit svar med, at
Kommissionen er forpligtet til at sammensætte de eksisterende videnskabelige
komiteer
»
på en pluralistisk måde
(...). Det er regeringens opfattelse, at Kommissionen efterlever denne pligt
«
. Ingen erkendelse af, at det kan være et
fagligt videnskabeligt problem, at eksperter, som f.eks. står på firmaers
lønningsliste som betalte medarbejdere, samtidig også kan optræde som faglige
specialister i EU’s videnskabelige komiteer til at bedømme i
princippet det
samme firmas erhvervsbetonede ansøgninger om godkendelse af produkter etc. i
Europa-Kommissionen.
EL er godt klar over, at der fra dansk side er fremsendt
forskellige forslag til mindre reformer til EU-konventet, men vi ser dem kun
som at
»
kradse i overfladen
«
. Der er f.eks. ikke kommet forslag, hverken
fra regeringen eller fra EU-tilhængeroppositionen, der går imod den
kontinuerlige overførsel af lovarbejde til komiteerne, der koblet med den
øgede brug af flertalsafgørelser, som der lægges op til yderligere vil
forværre det demokratiske underskud, som Unionen har, et demokratisk
underskud,
som med henvisning til øget effektivitet på grund af udvidelsen vil blive
forværret og ikke mindsket.
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Charlotte Antonsen (V)
nfmd.
Eva Kjer Hansen (V)
Jens Kirk (V)
Thor Gunnar Kofoed (V)
Tina Nedergaard (V)
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Karina Sørensen (DF)
Lars Barfoed (KF)
Helle Sjelle (KF)
Claus Larsen-Jensen (S)
fmd.
Henrik Dam Kristensen (S)
Jacob Buksti (S)
Ritt Bjerregaard (S)
Mogens Lykketoft (S)
Villy Søvndal (SF)
Elisabeth Arnold (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 8
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om åbning for spørgsmål
2
Spm. 1 om undtagelser, aktindsigt, til udenrigsministeren
Spm. 2 om Den Europæiske Ombudsmand, Amsterdamtraktaten,
til udenrigsministeren
Spm. 3 om korrespondance, til udenrigsministeren
Spm. 4 om lige adgang til den samme aktindsigt, til
udenrigsministeren
3
Svar på spm. 1 om undtagelser, aktindsigt, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 2 om Den Europæiske Ombudsmand, Amsterdamtraktaten,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 3 om korrespondance, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 4 om lige adgang til den samme aktindsigt,
fra udenrigsministeren
4
5
Tidsplan for udvalgets behandling af B 8
1. udkast til betænkning
Oversigt over bilag vedrørende B 9
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om åbning for spørgsmål
2
Spm. 1 om registrering, adfærdskodeks, til
udenrigsministeren
Spm. 2 om lovforberedende komiteer og udvalg, til
udenrigsministeren
3
Svar på spm. 1 om registrering, adfærdskodeks, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 2 om lovforberedende komiteer og udvalg, fra
udenrigsministeren
4
5
Tidsplan for udvalgets behandling af B 9
1. udkast til betænkning
Oversigt over bilag vedrørende B 10
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om åbning for spørgsmål
2
Spm. 1 om stemmeregler i komiteerne, til
udenrigsministeren
Spm. 2 om komiteer og administrative afgørelser, til
udenrigsministeren
Spm. 3 om komiteer, åbenhed, til udenrigsministeren
Spm. 4 om tidsfrister, nationale parlamenter, til
udenrigsministeren
Spm. 5 om ændringsforslag, komitéprocedurer, til
udenrigsministeren
Spm. 6 om Ministerrådet, forslag, til udenrigsministeren
3
Svar på spm. 1 om stemmeregler i komiteerne, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 2 om komiteer og administrative afgørelser,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 3 om komiteer, åbenhed, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 4 om tidsfrister, nationale parlamenter, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 5 om ændringsforslag, komitéprocedurer, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 6 om Ministerrådet, forslag, fra
udenrigsministeren
4
5
Tidsplan for udvalgets behandling af B 10
1. udkast til betænkning
Oversigt over bilag vedrørende B 11
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om åbning for spørgsmål
2
Spm. 1 om lovgivning, til udenrigsministeren
3
Svar på spm. 1 om lovgivning, fra udenrigsministeren
4
5
Tidsplan for udvalgets behandling af B 11
1. udkast til betænkning
Oversigt over bilag vedrørende B 13
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om åbning for spørgsmål
2
Spm. 1 om åbenhed, Amsterdamtraktaten, til
udenrigsministeren
3
Svar på spm. 1 om åbenhed, Amsterdamtraktaten, til
udenrigsministeren
4
5
Tidsplan for udvalgets behandling af B 13
1. udkast til betænkning
Oversigt over bilag vedrørende B 14
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om åbning for spørgsmål
2
Spm. 1 om ansøgninger, godkendelse, til
udenrigsministeren
3
Svar på spm. 1 om ansøgninger, godkendelse, til
udenrigsministeren
4
Tidsplan for udvalgets behandling af B 14
5
1. udkast til betænkning
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes
svar herpå
Udvalgets spørgsmål og udenrigsministerens svar herpå er
optrykt efter ønske fra Enhedslisten.
Spørgsmål og svar vedrørende B 8
Spørgsmål 1:
Hvad har regeringen gjort for at fjerne indskrænkninger i og
undtagelser fra aktindsigt?
Spørgsmål 2:
Hvad har regeringen gjort for, at den europæiske ombudsmand
hurtigt og effektivt kan omgå en afgørelse om afslag på ansøgning om
aktindsigt?
Spørgsmål 3:
Hvad har regeringen gjort for, at korrespondancen mellem
generaldirektoratet m.fl. og mellem Europa-Kommissionen og tredjepart
herunder stater og juridiske personer er offentligt tilgængelige?
Spørgsmål 4:
Hvad har regeringen gjort for, at der indføres lige adgang for
alle borgere til den samme aktindsigt i de samme dokumenter samtidig?
Svar:
Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i medfør af EF traktatens
art. 255 forordningen om aktindsigt for offentligheden i Europa-Parlamentets,
Rådets og Kommissionens dokumenter den 30. maj 2001.
Aktindsigt gælder for alle borgere i EU. Udgangspunktet er, at
alle dokumenter i institutionernes besiddelse omfattes af reglerne og dermed
i
princippet vil være tilgængelige for offentligheden. Aktindsigt er således
regelen. Afslag på aktindsigt er undtagelsen.
Forordningens art. 4 rummer en række undtagelsesbestemmelser,
herunder for dokumenter hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen
af offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed, forsvar og
militære anliggender, internationale forbindelser, fællesskabets eller en
medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik. Der
afslås
ligeledes anmodninger om aktindsigt i dokumenter, hvis udbredelse ville være
til skade for privatlivets fred og den enkeltes integritet, navnlig i henhold
til Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af personoplysninger,
beskyttelsen
af en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder
intellektuelle ejendomsrettigheder, retslige procedurer og juridisk
lovgivning,
formålet med inspektioner, undersøgelser og revision, med mindre der er en
mere
tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet. Undtagelserne
finder kun anvendelse i den periode, hvor beskyttelsen er begrundet i
dokumentets indhold, ligesom undtagelserne kan være tidsbegrænsede.
Forordningen fastsætter endvidere undtagelsesbestemmelser for
dokumenter udarbejdet af en institution til internt brug eller modtaget af en
institution, og som vedrører en sag, hvori der endnu ikke er truffet
afgørelse af
institutionen, hvis dokumentets udbredelse ville være til alvorlig skade for
institutionens beslutningsproces, med mindre der er en tungtvejende offentlig
interesse i udbredelse af dokumentet. Tilsvarende bestemmelser gælder
dokumenter, der indeholder meningstilkendegivelser til internt brug som led i
drøftelser og indledende konsultationer inden for en institution.
Danmark arbejder i Rådets informationsarbejdsgruppe for en
liberal anvendelse af aktindsigtsforordningen, herunder at anvendelse af
undtagelsesbestemmelserne bør ske ud fra en konkret vurdering af indholdet i
de
pågældende dokumenter i forhold til forordningens bestemmelser. Danmark
lægger
i disse afvejninger stor vægt på hensynet til den offentlige interesse i
udbredelse af dokumenter. Endvidere tillægges ombudsmandens vurderinger en
særlig vægt.
Spørgsmålet er endvidere genstand for drøftelser i Konventet om
EU’s fremtid.
Spørgsmål og svar vedrørende B 9
Spørgsmål 1:
Hvad har regeringen gjort for at få indført en registrering og
en adfærdskodeks for be~talte lobbyisters virksomhed af mindst samme kvalitet
som i den amerikanske
»
The Lobbying
Disclosure Act of 1994
«
?
Spørgsmål 2:
Hvad har regeringen gjort for at få indført regler, som sikrer
at betalte lobbyister ikke ind~går i de lovforberedende komiteer og udvalg
m.v., som er en del af Europa-Kommis~sionens administration, og for at sikre,
at der er en klar adskillelse mellem forvaltningen og lobbyisterne?
Svar:
Det er regeringens holdning at beslutningsprocedurerne i EU skal
være åbne for alle der ønsker at bidrage med forslag og synspunkter eller
information. Men at registrere aktørers virksomhed virker unødig kompliceret
og
ikke nødvendigvis som den bedste afspejling af grundlæggende demokratiske
principper, herunder foreningsfriheden. Regeringen skønner det ikke
hensigtsmæssigt at registrere diverse aktørers virksomhed.
Kommissionen har en lang tradition for at gennemføre høringer af
eksterne parter i forbindelse med formuleringen og gennemførelsen af sine
politikker. Kommissionens hvidbog om nye sty~reformer i EU fra 2002 lægger op
til forbedringer på dette punkt. Som opfølgning på hvidbo~gen fremlagde
Kommissionen i 2002 konkrete forslag om høringer, herunder adfærdskodeks for
høringer. Regeringen har støttet dette tiltag, herunder at der fastlægges
klare
kriterier for, hvornår en organisation formelt er berettiget til at blive
hørt
om nye forslag.
Kommissionen har vedtaget generelle principper og
minimumsstandarder for høringer af ikke-institutionelle interesserede parter
med anvendelse fra 2003. Endvidere fastlægger Kommissionen i sin meddelelse
fra
2002 om
indhentning og anvendelse af
ekspertrådgivning
centrale principper og interne retningslinier til
Kommissionens tjenestegrene vedrørende indsamling og brug af
ekspertråd~givning
i alle faser af Kommissionens politikplanlægning. Endelig blev
Coneccs-databasen (Consultation, European Commission and Civil Society), der
indeholder oplysninger om orga~nisationer i civilsamfundet, som er aktive på
europæisk plan, samt de rammer som Kommissio~nen bruger til at høre
civilsamfundet, fuldt operationel i juni 2002. Den danske regering støtter
alle
disse tiltag.
Spørgsmål og svar vedrørende B 10
Spørgsmål 1:
Hvad har regeringen gjort for, at der indføres samme
stemmeregler i komiteerne som i EU’s Ministerråd?
Spørgsmål 2:
Hvad har regeringen gjort for at få antallet af komiteer
beskåret og for at få fastslået, at disse komiteer ikke kan træffe
beslutninger
om lovgivning, men kun administrative afgørelser?
Spørgsmål 3:
Hvad har regeringen gjort
for at få indført åbenhed om komiteernes møder og offentlig adgang til
referater fra møderne herunder oplysninger om landenes holdninger og
stemmeafgivning?
Spørgsmål 4:
Hvad har regeringen gjort
for at få indført tidsfrister, som sikrer, at vedtagelser i en komite først
kan
finde sted, når de nationale parlamenter har haft mindst 14 dage til at
behandle sagen, og således at regeringen forinden har haft mindst 14 dage til
at behandle sagen?
Spørgsmål 5:
Hvad har regeringen gjort for at sikre, at forslag og ændringsforslag
gennem hele komiteproceduren er offentligt tilgængelige?
Spørgsmål 6:
Hvad har regeringen gjort for at sikre, at ethvert forslag som
behandles i en komité, til en hver tid - dvs. på alle stadier af behandlingen
-
skal kunne indbringes for Ministerrådet af et medlemsland?
Svar:
Rådets komitologi-afgørelse fra 1999 udgør set med danske øjne
en betydelig forenkling og forbedring i forhold til afgørelsen fra 1987.
Følgende elementer kan fremhæves:
Der blev opstillet
retningslinier for komiteernes arbejde og sagsområder. Desuden er der blevet
vedtaget en standardforretningsorden for komiteerne.
Der blev indført et retligt krav om regelmæssig underretning af
Europa-Parlamentet, ligesom Parlamentet skal have tilsendt blandt andet
dagsordener for udvalgenes møder, afstemningsresultater og mødeprotokoller
samt
lister over de myndigheder og organer som de personer, der repræsenterer
medlemsstaterne, kommer fra.
Åbenheden forbedres. Kommissionens regler for aktindsigt dækker
komiteerne. Der offentliggøres lister over alle komiteer i EF-tidende.
Rådet er i gang med at implementere 1999-afgørelsen på
komiteerne, således at der hersker et klart og gennemskueligt system for
komiteernes procedurer. Danmark arbejder aktivt for, at denne implementering
finder sted snarest muligt, og gerne under det nuværende formandskab.
Ændringer og forenklinger af komitesystemet diskuteres også i
Konventsregi. Regeringens repræsentant i EU-Konventet har foreslået en
yderligere forenkling af regler og procedurer for de af Kommission nedsatte
komiteer. Det danske udgangspunkt er gennemsigtighed og enkelhed.
Spørgsmål og svar vedrørende B 11
Spørgsmål 1:
Har regeringen rettet henvendelse til Europa-Kommissionen for at
få denne til at indskærpe over for sine embedsmænd, at det ikke er deres
opgave
at drive lobbyvirksomhed med henblik på at påvirke national lovgivning?
Svar:
Embedsmændene i de Europæiske Institutioners primære opgave er
at forvalte EU’s politikker. Regeringen skønner det dog ikke
hensigtsmæssigt at
sætte grænser for EU-embedsmænds kontakt og dialog med offentligheden eller
med
andre aktører.
Spørgsmål og svar vedrørende B 13
Spørgsmål 1:
Har regeringen rettet henvendelse til Rådet for at sikre
åbenhed, herunder møder for åbne døre, i den fælles beslutningstagen efter
Amsterdam-traktatens artikel 251 (TEF)?
Svar:
Efter beslutningen på DER i Sevilla om åbne rådsdrøftelser, når
Rådet lovgiver i henhold til proceduren for fælles beslutningstagen, har
regeringen i første omgang koncentreret sig om implementering af denne
vigtige
beslutning. Under det danske formandskab blev der således gennemført hele 30
åbne drøftelser i Rådet, hvilket udgør mere end en fordobling i forhold til
tidligere formandskaber.
Regeringen vil i Konventet og under den kommende
regeringskonference arbejde for at skabe rammerne for at kunne tage
yderligere
skridt mod mere åbenhed i EU-samarbejdet.
Spørgsmål og svar vedrørende B 14
Spørgsmål 1:
Har regeringen rettet henvendelse til EU for at foreslå, at der
gennemføres alternative videnskabelige vurderinger af virksomhedernes
ansøgninger om godkendelse af produkter eller virksomhedernes ansøgninger om
dispensationer fra eksisterende EU-regler ?
Svar:
Kommissionen er forpligtet til at sørge for, at de
videnskabelige komitéer sammensættes på en pluralistisk måde, det vil sige
med
repræsentation af flest muligt forskellige synspunkter og aktører inden for
det
givne område. Det er regeringens opfattelse, at Kommissionen efterlever denne
pligt.
De videnskabelige komitéer har desuden alene en rådgivende funktion.
Der er allerede i dag mulighed for, at en medlemsstat, der er utilfreds med
en
ekspertvurdering, selv lader en alternativ ekspertvurdering udarbejde og
præsenterer resultatet i den relevante komité.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2002) - B 8, B 9, B 10, B 11, B 12, B 13 og B 14 Retsinformation · 9. oktober 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om regler for lobbyister i EU Retsinformation · 18. april 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af åbenhed i den fælles beslutningsprocedure mellem Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet Retsinformation · 9. oktober 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om større åbenhed om EU-sager i Folketinget Retsinformation · 27. oktober 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om øget demokrati i EU's komiteer Retsinformation · 18. april 2002
- 1996 BSF 20 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OFFENTLIGHED OMKRING LOBBYVIRKSOMHED I EU Retsinformation · 10. oktober 1996