Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2002) - B 8, B 9, B 10, B 11, B 12, B 13 og B 14

2002/1 SF. B 8, B 9, B 10, B 11, B 12, BSkriftlig fremsættelse af besl. forslagFolketinget9. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (9. oktober

2002)

Keld Albrechtsen

(EL):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om aktindsigt og

offentlighed i EU.

(Beslutningsforslag nr. B 8).

Forslag til folketingsbeslutning om regler for

lobbyister i EU.

(Beslutningsforslag nr. B 9).

Forslag til folketingsbeslutning om øget

demokrati i EU’s komiteer.

(Beslutningsforslag nr. B 10).

Forslag til folketingsbeslutning om, at Den

Europæiske Unions embedsmænd ikke må udføre

lobbyarbejde for at ændre den danske regerings synspunkter.

(Beslutningsforslag nr. B 11).

Forslag til folketingsbeslutning om åbne

møder i Folketingets Europaudvalg.

(Beslutningsforslag nr. B 12).

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse

af åbenhed i den fælles beslutningsprocedure mellem

Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.

(Beslutningsforslag nr. B 13).

Forslag til folketingsbeslutning om alternative

videnskabelige vurderinger i EU.

(Beslutningsforslag nr. B 14).

Forslagsstillerne finder, at EU som helhed og EU’s

Læs alt

administration i særdeleshed er præget af lukkethed,

uigennemsigtighed og mangel på demokrati. Dette betyder især, at

store virksomheder og erhvervsorganisationer i alt for høj grad har

mulighed for at påvirke og styre lovgivningen, uden at befolkningerne i

EU’s medlemslande og de nationale parlamenter kan kontrollere og

øve indflydelse på tingene.

Derfor går forslagsstillerne ind for en

tilbagerulning af de lovgivningsmæssige beføjelser, som er

tildelt Europa-Kommissionen, og forslagsstillerne ønsker at få

indført en række åbninger og forenklinger. Det er et

elementært krav, at al lovgivning bør foregå i fuld

offentlighed. Men dette er ikke tilfældet i EU’s lovgivende

komiteer.

Samtidig må der gøres op med den helt

særegne afstemningsform, som findes i en række besluttende

komiteer under Europa-Kommissionen, og som bl.a. går ud på, at en

række forslag kan vedtages, selv om et flertal af medlemslandene er

imod. En sådan form for mindretalsstyre findes ikke i andre lovgivende

organer, som vil kaldes demokratiske.

Der bør ligeledes indføres åbenhed

omkring komiteernes møder, adgang til referater m.v. samt tidsfrister,

som sikrer, at offentligheden og de nationale parlamenter kan nå at

reagere, inden beslutningerne træffes.

Samtidig foreslås det, at der som minimum

indføres en kontrol med lobbyister på samme niveau, som findes i

USA: »The Lobbying Disclosure Act« fra 1995.

Desuden finder forslagsstillerne, at EU’s godkendelse

af giftige stoffer, nye fødevarer, gensplejsede organismer osv. i alt

for høj grad baserer sig på videnskabelige bedømmelser,

der leveres af selvsamme industri, som ansøger om godkendelse af

produkterne. Det skal derfor indføres som princip, at der skal

foretages en uafhængig videnskabelig vurdering af de

ansøgninger, som indleveres til Europa-Kommssionen.

Forslagsstillerne ønsker også indført

et almindeligt princip om aktindsigt og offentlighed i EU. I forbindelse med

vedtagelsen af Amsterdamtraktaten i 1999 fik befolkningen løfte om en

sådan åbenhed, men ved vedtagelsen af EU’s offentlighedslov

i sommeren 2001 blev dette løfte brudt, idet der blev vedtaget et

langt katalog af undtagelser fra aktindsigt, som har den virkning, at alle

sager af nogen betydning som udgangspunkt er mørkelagt. Samtidig

indføres regler, der gør det uhyre omstændeligt, for ikke

at sige umuligt, for borgere og medier at opnå aktindsigt, mens det

endnu har betydning. Det foreslås derfor, at der ryddes op i

undtagelserne fra aktindsigten, at EU’s Ombudsmand får mulighed

for hurtigt at omgøre afslag om aktindsigt, samt at papirer fra bl.a.

medlemslande, organisationer, virksomheder og EU’s generaldirektorater

m.v. skal være offentligt tilgængelige.

I 1999 blev man enige om at øge Europa-Parlamentets

indflydelse på lovgivningsprocessen i EU med det formål at sikre

åbenhed og demokrati i EU. Den fælles beslutningsprocedure, som

man vedtog, skulle sikre dette. Denne beslutning er nu blevet ændret

administrativt, fordi man i EU mener, at denne proces forsinkede lovarbejdet

for meget. Derfor har man indført en ny uformel procedure, hvor nogle

få embedsmænd fra EU sammen med få medlemmer af

Europa-Parlamentet, typisk formanden for Parlamentets fagudvalg på

området, forbereder lovgivningen uden om Europa-Parlamentet og dets

udvalg. Det ønsker forslagsstillerne afskaffet, fordi man i

effektivitetens hellige navn går uden om den vedtagne procedure og i

realiteten præsenterer de enkelte europaparlamentsmedlemmer for et fait

accompli. En praksis, som er det modsatte af øget indflydelse,

åbenhed og indsigt.

Forslagsstillerne ønsker desuden den

nuværende praksis, at EU’s topembedsmænd rejser til Danmark

og andre lande for at påvirke danske organisationer til at lægge

pres på den danske regering, for at regeringen skal ændre mening

om forslag til love, direktiver og ændringer af samme, så den

følger Kommissionens forslag, standset. Det kan ikke være

meningen, at EU’s topembedsmænd, som skal udføre, hvad man

bliver enige om i EU, skal have en selvstændig lobbyistrolle i denne

lovgivningsproces.

Endelig vil forslagsstillerne foreslå, at

Folketinget tilslutter sig ønsket om, at en række emner på

Europaudvalgets dagsorden diskuteres for åbne døre.

Forslagsstillerne finder, at dette vil være et skridt på vejen i

retning af større indsigt i og åbenhed omkring arbejdet i

Europaudvalget.

Hvis denne pakke af beslutningsforslag blev vedtaget,

ville man have taget nogle væsentlige skridt i retning af større

åbenhed i og indsigt i den vigtige lovgivningsproces i Den

Europæiske Union som sådan.

Lignende dokumenter