Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om universiteter (universitetsloven)

2002/1 BTL 125Betænkning over lovforslagFolketinget25. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi

den 10. april 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

universiteter (universitetsloven)

videnskabsministeren (Helge Sander)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 18 ændringsforslag til lovforslaget.

Videnskabsministeren har stillet ændringsforslag nr. 5, 6, 9, 12, 17 og 18.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-4,

7,

8, 11, 14 og 15. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 10, 13 og 16.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. januar 2003 og var til 1.

behandling den 24. januar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og videnskabsministeren sendte den 5. november 2002 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del bilag 59. Den 16. januar 2003 sendte

videnskabsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Akademikernes

Læs alt

Centralorganisation,

Michael Andersen, Viby,

Business Institute Aalborg,

Censorformandskaberne for de

fire museumsfag,

Censorkorpset for dansk ved

universiteterne,

CVU-Rektorkollegiet,

Danske Studerendes Fællesråd,

Det Danske Sprog- og

Litteraturselskab,

Forenede Studenterråd,

Københavns Universitet,

Foreningen af Danske

Kunstmuseer,

ForskerAlliancen, Dansk

Magisterforening,

FTF,

HK/STAT,

Københavns Universitet,

Nationalmuseet,

Rektorkollegiet,

Universitetslærerafdelingen,

Dansk Magisterforening

Aarhus Universitet,

Aarhus Universitet, Humanistisk

Fakultets Studie- og Uddannelsesudvalg,

Aarhus Universitet, Institut

for Romansk og Oldtids- og Middelalderforskning, og

Aarhus Universitet, Institut

for Statskundskab.

Videnskabsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Business Institute Aalborg,

CVU-Rektorkollegiet,

Danske Studerendes Fællesråd,

Forenede Studenterråd,

Københavns Universitet,

ForskerAlliancen, Dansk

Magisterforening,

HK/STAT,

Københavns Universitet,

Rektorkollegiet,

Universitetslærerafdelingen,

Dansk Magisterforening, og

Aarhus Universitet, Institut

for Romansk og Oldtids- og Middelalderforskning,

Spørgsmål

Udvalget har stillet 143 spørgsmål til videnskabsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 27 af udvalget spørgsmål og

videnskabsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, V, KF og KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af videnskabsministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod de øvrigt stillede ændringsforslag.

Flertallet finder, at de danske universiteter er centrale

videns- og kulturbærende institutioner, der frembringer og formidler viden og

kompetencer til hele samfundet. Den stigende nationale og internationale

konkurrence om viden og kompetence stiller nye og skærpede krav til de danske

universiteter og deres samspil med det øvrige videnssystem. Det overordnede

formål med en universitetsreform er at give universiteterne bedre muligheder

for at foretage tværgående og strategiske prioriteringer af deres samlede

uddannelses-, forsknings- og formidlingsindsats.

Universiteterne har til opgave at drive forskning og udbyde

forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau, og

universiteterne skal med afsæt i deres forskning og uddannelse tilføre

samfundet forskningsresultater og viden med sigte på at fremme vækst, velfærd

og udvikling i hele samfundet. Flertallet lægger vægt på at fremhæve, at

universiteterne er forpligtet på en bred vidensformidling og som led heri

aktivt at udveksle viden med det omgivende samfund, herunder også aktivt at

bidrage til og deltage i den offentlige debat om vigtige samfundsmæssige

forhold, samt at medvirke til at sikre, at den nyeste viden også gøres

tilgængelig for videregående uddannelser uden forskning.

Flertallet fremhæver, at universiteterne med afsæt i deres

forskning skal uddanne højt kvalificerede kandidater og ph.d.ere med klare

kompetenceprofiler. Bacheloruddannelser af høj faglig kvalitet danner basis

for

valget mellem relevante kandidatuddannelser, så målsætningen

om faglig progression og sammenhæng opfyldes.

Flertallet fremhæver særligt universiteternes nye uddannelsesforpligtelse til

at sikre gode og relevante tilbud inden for efter- og videreuddannelse og

dermed bidrage til at opfylde målsætningen om uddannelse for alle af høj

kvalitet og relevans.

Flertallet fremhæver, at alle universiteter nu bliver selvejende

institutioner og får en styrkelse af ledelsesformen, øget frihed fra

statslige

regler og styring på indholdssiden og endnu større frihed til at bestemme den

interne organisering i en vedtægt. Som en konsekvens af universiteternes nye

forpligtelse med hensyn til at udbyde efter- og videreuddannelse er der

foretaget en teknisk inkorporering af de universitetsrelevante bestemmelser

og

bemyndigelser fra lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) i

lovforslaget.

Flertallet fremhæver, at universiteterne skal foretage

grundforskning og er forpligtede til at værne om forskningsfriheden, som er

knyttet til universiteterne. Samtidig lægger flertallet afgørende vægt på at

fremhæve, at den enkelte forsker skal have ret til at vælge metode,

fremgangsmåde og emne inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.

Den enkelte forsker har endvidere ret til at træffe afgørelse om publicering,

medmindre andet følger af anden lovgivning.

Flertallet understreger, at der med lovforslaget ikke er

tilsigtet nogen materiel ændring af universitetets forskningsfrihed i forhold

til gældende ret. Både i medfør af gældende lov og i lovforslaget er

universiteternes forpligtelse til at værne om forskningsfriheden inden for

universitetets fagområder fastslået. I relation til universitetets

forskningsfrihed kan der stadig ikke af ministeren

eller andre udefra gives universitetet påbud

om at optage eller undlade forskning. Med hensyn til forskningsfriheden i

relation til den enkelte forsker understreger flertallet ligeledes, at der

med

lovforslaget ikke er lagt op til ændringer i den gældende tilstand. Der er

alene sket en præcisering af institutlederens instruktionsbeføjelse i

lovforslagets tekst. Både i medfør af gældende lov og i lovforslaget forsker

forskerne frit i den tid, hvor de ikke er pålagt andre opgaver som bl.a.

administrative opgaver, undervisningsopgaver, udvalgsarbejde m.v. Det

betyder,

at den enkelte forsker i den tid, hvor vedkommende ikke er pålagt andre

opgaver, ikke kan pålægges at optage eller undlade forskning i bestemte

områder.

Den enkelte forskers forskningsfrihed indskrænkes heller ikke af

lovforslagets § 17, stk. 2, hvorefter den enkelte forsker forsker frit inden

for universitetets forskningsstrategiske rammer. Flertallet påpeger, at

universitetets forskningsstrategiske rammer skal forstås bredt og dækker hele

universitetets profil. Dette er tydeliggjort i bemærkningerne til § 10, stk.

8,

om udviklingskontrakter, hvoraf det fremgår, at udviklingskontrakten skal

indeholde en beskrivelse af universitetets strategiske mål og indsatsområder.

Da dette sker på et overordnet niveau, præciserer flertallet, at

udviklingskontrakter ikke skal og ikke kan anvendes til at indskrænke

forskningsfriheden.

Flertallet har i øvrigt noteret sig, at ifølge

Bernerkonventionen træffer ophavsmanden til et værks ideelle ret afgørelse

om,

hvorvidt værket skal offentliggøres. Denne ret begrænses af:

§

10, stk. 3, i lov nr. 347 af 2. juni 1999 om opfindelser ved offentlige

forskningsinstitutioner,

hvorefter

forskeren som udgangspunkt

kan

offentliggøre og disponere over en opfindelse, når

ansættelsesinstitutionen, f.eks. et universitet, skriftligt har bekræftet at

have modtaget en underretning om, at forskeren har gjort en opfindelse som

led

i sit arbejde. Ansættelsesinstitutionen kan imidlertid i medfør af § 11, stk.

2, pålægge forskeren ikke at offentliggøre sin opfindelse i op til 2 måneder

eller længere efter konkret aftale, hvis institutionen ønsker at udnytte

opfindelsen erhvervsmæssigt.

§

14, stk. 1, nr. 6, i lovforslag nr. L 107, fremsat den 5. december 2002 af

videnskabsministeren, om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af

biomedicinske forskningsprojekter og videnskabsministerens ændringsforslag

hertil som fremsendt den 14. marts 2003, hvoraf følger, at komitéen skal

sikre,

at der sker offentliggørelse af såvel negative som positive

forsøgsresultater,

så hurtigt det er muligt og fagligt forsvarligt.

Flertallet finder det centralt, at der skal være størst mulig

åbenhed om beslutninger og grundlaget herfor på universitetet. Lovforslagets

§

10, stk. 2, præciserer dette i forhold til bestyrelsen, som er universitetets

øverste myndighed. Spørgsmålet om åbenhed eller aktindsigt er i forvejen

reguleret af offentlighedsloven samt af principperne om »meroffentlighed« og

»god forvaltningsskik«. Disse regler gælder også for universitetets øvrige

organer. Det bemærkes, at der kan være visse personalesager og

lønforhandlinger

eller dokumenter eller oplysninger, som der f.eks. af økonomiske hensyn ikke

kan herske åbenhed om. Lovforslagets bemærkninger præciserer tillige dekanens

og institutlederens forpligtelse til at opbygge en organisation til at løfte

de

samlede opgaver med inddragelse af de studerende, det videnskabelige

personale

og det teknisk-administrative personale. Dette er med til at sikre den åbne

dialog og åbenhed om beslutninger og grundlaget herfor også på niveauerne

under

bestyrelsen. Flertallet noterer, at lov om ligestilling af kvinder og mænd

finder anvendelse ved sammensætning af bestyrelsen m.v.

Flertallet fremhæver, at det skal fastsættes i vedtægten,

hvordan åbenheden sikres i bestyrelsens arbejde og på universitetet i øvrigt.

Vedtægten skal godkendes af videnskabsministeren i henhold til lovforslagets

§

10, stk. 6, hvorefter ministeren vurderer, om reglerne om åbenhed er

iagttaget

på alle niveauer. Flertallet ser det som positivt, hvis universitetet i sin

vedtægt for yderligere at understøtte åbenheden giver det

teknisk-administrative personale plads som observatør i akademisk råd samt

åbner mulighed for at nedsætte udvalg med koordinerende, forberedende og

rådgivende funktioner.

Flertallet finder det centralt, at de universitære

heltidsuddannelser, hvor det ikke allerede er sket, omlægges med henblik på

at

sikre en reel implementering af 3+2-strukturen med treårige

bacheloruddannelser

efterfulgt af toårige kandidatuddannelser.

Efter lovforslagets vedtagelse vil Videnskabsministeriet tage

initiativ til at igangsætte en dialog mellem universiteterne, rektorerne for

gymnasieskolerne, Undervisningsministeriet og Videnskabs-ministeriet med

henblik på at afklare de kompetencer, der er nødvendige for at kunne

undervise

i de nye gymnasiale uddannelser. Med udgangspunkt i denne dialog vil

Videnskabsministeriet opfordre universiteterne til at iværksætte et

reformarbejde af deres studier, der fører frem til en

gymnasielæreruddannelse,

som er i samklang med kravene til fremtidens gymnasielærer. Arbejdet skal

indtænke 3+2-strukturen i de universitære uddannelser og behovene for de

efterfølgende pædagogiske uddannelsesforløb. Videnskabsministeriet vil bistå

universiteterne i dette reformarbejde og tilstræbe, at der også indtænkes en

landsdækkende planlægning af uddannelserne rettet mod den gymnasiale sektor.

Flertallet fremhæver, at personer med en

professionsbacheloruddannelse som hidtil vil kunne søge om direkte optagelse

på

en kandidatuddannelse, hvis den er fagligt relevant i forhold til

professionsbacheloruddannelsen. Det betyder, at professionsbachelorerne

parallelt med de akademiske bachelorer skal opfylde de samme faglige,

niveaumæssige

adgangskrav, som kandidatuddannelsen stiller, herunder eventuelt krav om

bestemte fag/discipliner og metoder, og at disse har haft et bestemt omfang

opgjort i ECTS-point. I modsætning til de akademiske bachelorer har

professionsbachelorer ikke et retskrav på at blive optaget på en

kandidatuddannelse.

Flertallet bemærker i forlængelse heraf, at universiteterne med

lovforslaget får en forpligtelse til at medvirke til at sikre

forskningstilknytning af de mellemlange videregående uddannelser, der er

central

for en styrkelse af disse uddannelsers faglige niveau, og at universiteterne

også kan bidrage til at understøtte udviklingen af de korte videregående

uddannelser.

Flertallet bemærker, at spørgsmålet om universiteternes

muligheder for at oprette fonde og andre selskabstyper og for at samarbejde

med

og yde støtte til fonde m.v. er en del af et større spørgsmål om

universiteternes indgåelse i forskellige former for eksternt samarbejde. Lov

om

opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner skal evalueres med

udgangen

af 2003, og det er planen, at der på baggrund af evalueringen skal udarbejdes

et samlet regelsæt for universiteternes eksterne samarbejde.

Flertallet lægger således til grund, at universiteterne, indtil

det samlede regelsæt foreligger, må agere inden for de rammer, som følger af

lovforslaget. Disse rammer er som følger:

Da det som udgangspunkt vil være i strid med

universitetets formål at løfte midler ud af universitetet og ind i en

selvejende fond, hvor universitetet ikke længere har rådighed over midlerne,

kan universitetet med lovforslaget ikke frit vælge at oprette fonde. Det

følger

dog af dansk rets almindelige regler, at gavegivers ønsker skal iagttages ved

disponeringen af en gave. Hvis universitetet ønsker at modtage en gave, vil

det

således kunne være nødvendigt at oprette en fond, hvor dette fra gavegivers

side er en forudsætning for at give gaven. Der er i lovforslaget ikke givet

hjemmel til, at universiteterne kan oprette selskaber på nuværende tidspunkt.

Universiteterne kan hverken efter den gældende

universitetslov eller efter lovforslaget yde direkte støtte til fonde m.v.,

medmindre der foreligger særskilt hjemmel til dette andetsteds.

Universiteterne

kan dog i begrænset omfang afholde udgifter til og stille faciliteter til

rådighed for studenteraktiviteter, hvad enten disse er organiseret i en fond

eller på anden måde, jf. lovforslagets § 22, stk. 2, og de dertil hørende

bemærkninger. Universiteterne kan efter lovforslagets § 46 endvidere

opretholde

aftaler om samarbejde med fonde m.v. indgået efter den hidtil gældende

universitetslov frem til den 1. juli 2005. Det får den betydning, at hvis

universiteterne har indgået aftaler, der ikke lever op til kravene i § 22,

stk.

2, kan disse opretholdes, indtil der med det samlede regelsæt for

universiteternes eksterne samarbejde er taget stilling til, hvilke muligheder

universiteterne for fremtiden skal have på dette område.

Flertallet lægger endvidere til grund, at

Aarhus Universitets deltagelse i driften af Naturhistorisk Museum,

Videnskabshistorisk

Museum (Steno-Museet) og Forhistorisk Museum, Moesgård, ikke berøres af

ændringerne i de generelle regler om samarbejde med fonde, da deltagelsen i

driften bygger på en hjemmel i finansloven og dermed har særskilt hjemmel.

Flertallet bemærker, at formuleringen i

lovforslagets § 26, stk. 4, og de tilhørende bemærkninger ikke har til

hensigt

materielt at ændre ved den gældende retstilstand vedrørende fastsættelse af

deltagerbetalingen. Dette følger allerede af, at bestemmelsen er et led i den

omfattende tekniske inkorporering af lov om åben uddannelse, jf.

bemærkningerne

til lovforslagets § 5. Den tekniske inkorporering har som hovedformål at

opretholde den gældende retstilstand for udbud af deltidsuddannelse.

Formuleringen har således alene til formål at præcisere den gældende

retstilstand uden at foretage materielle ændringer.

Flertallet fremhæver, at de udefra

kommende medlemmer og de internt valgte medlemmer af bestyrelsen er

ligeværdige

med samme kompetence. Flertallet forventer derfor, at universiteterne som

noget

naturligt udnytter de eksisterende muligheder for at honorere de udefra

kommende og de internt valgte bestyrelsesmedlemmer for disses arbejde i

bestyrelsen. Det gælder især i indkøringsfasen, som må formodes at kræve en

ekstraordinært stor arbejdsindsats af alle bestyrelsens medlemmer.

Flertallet lægger til grund, at

medlemmerne af konsistorium ikke vil påtage sig et større ansvar end det, de

har i dag, når konsistorium efter lovforslaget overtager bestyrelsens opgaver

i

tidsrummet mellem lovens ikrafttræden og nedsættelsen af den første

bestyrelse.

Der lægges her vægt på, at konsistoriums medlemmer allerede i dag vil kunne

gøres ansvarlige for eventuelle uforsvarlige eller ulovlige dispositioner

efter

dansk rets almindelige erstatningsretlige regler, samt at domstolene i

praksis

vedrørende bestyrelsesansvar har lagt afgørende vægt på, om hvervet er lønnet

eller ulønnet. Samtidig skal der peges på, at konsistorium i det tidsrum,

hvor

det virker som bestyrelse, har mulighed for at tegne sædvanlig

bestyrelsesansvarsforsikring, jf. lovforslagets § 11, stk. 5.

På baggrund af bl.a. de politiske

drøftelser, herunder udvalgets tilkendegivelser, har videnskabsministeren

stillet 6 ændringsforslag. De drejer sig om:

Ændring af lovforslagets bestemmelser om doktorgrader,

hvorefter universiteters eneret til at tildele graden ophæves, men samtidig

får

ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om erhvervelse af

doktorgrader.

Ændring af lovforslagets bestemmelser om institutter,

hvorefter der åbnes mulighed for, at undervisning og forskning undtagelsesvis

kan foregå ved et hovedområde.

Ændring af lovforslagets bestemmelser om

bygningsmæssige forhold, hvorefter universitetet får pligt til at tegne

skadesforsikringer for bygninger, som det har eller har overtaget.

Mulighed for en fusion mellem Forskningscentret ved

Hørsholm og Danmarks Tekniske Universitet.

I øvrigt henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Et

mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-17 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod

ændringsforslag

nr. 18.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget

finder, at lovforslaget i sin nuværende form betegner et måske uopretteligt

brud med den danske universitetstradition for videnskabelig frihed og

reducerer

universiteterne til åndløse funktioner, der efterlever forskellige

samfundsinteressers strategiske dagsordener og bestillingsopgaver. Dansk

Folkeparti frygter, at når forskningen og dermed undervisningen totalt skal

styres af samfundsideologiske eller erhvervsmæssige interesser og ikke ud fra

fagligt-akademiske incitamenter, vil den akademiske standard i nationalt og

internationalt perspektiv forstene og tabe originalitet, inspiration og

renommé. En nærliggende risiko herved er, at dansk universitetsforskning vil

miste interesse for det udland, som universiteterne skulle spille sammen med

i

en gensidig befrugtning af viden.

Lovforslaget ser bort fra universiteternes

forskellighed. Fakultetsopdelte og monofakultære universiteters styrelse og

uddannelser skæres over samme læst uden hensyntagen til, hvad der er

hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte institution og det enkelte fag.

Dansk Folkeparti bemærker dog med glæde,

at ministeren har fulgt Dansk Folkepartis forslag om en ændring af

lovforslagets § 17, stk. 1 et forslag, som især har til hensigt at redde de

teologiske fakulteter i Århus og København og har fremsat det som

ministerens

eget ændringsforslag.

Overgangen til »selveje« (efter en ny og

ukendt betydning af ordet, idet man er selvejende uden at eje noget) har

paradoksalt nok bevirket, at en hidtil uhørt indflydelse med hensyn til

regelfastsættelse er tillagt ministeren, så det lovforslag, der påstår at

tilstræbe

decentralisering, er blevet overordentlig centralistisk.

At føre lovforslaget ud i livet vil

sandsynligvis blive svimlende dyrt, og samtidig vil lovforslaget, som det nu

foreligger, i visse tilfælde gennem stive regler hæmme uddannelsesforløbene

med

sandsynlig spildtid til følge.

Under lovforslagets behandling har Dansk

Folkeparti peget på en lang række svagheder ved lovforslaget. Også

universiteterne, studerende, faggrupper og andre har peget på svagheder, og

Dansk Folkeparti har lyttet opmærksomt til denne kritik.

Her skal kun i kort form fremhæves nogle

af Dansk Folkepartis væsentligste betænkeligheder:

Lovforslagets indhold sikrer ikke forskningsfriheden.

Lovforslaget indfører »institutionelt selveje« til

trods for, at der hersker stor uklarhed om dette begreb og rækkevidden af de

virkninger, det vil få for universiteterne. Lovforslaget skaber uklarhed om

flertalspartiernes hensigter for ejendomsretten til universiteternes faste

ejendomme.

Der er ikke argumenteret overbevisende for, at der

skulle være behov for at fratage universiteterne deres selvbestemmelse.

Regler

om eksternt flertalsstyre er ud over i princippet at sætte

forskningsfriheden

ud af spillet i eklatant modstrid med nutidige bestræbelser for

brugerstyring

og vil kunne skade universiteternes muligheder for at udvikle sig uafhængigt

af

politiske og erhvervsøkonomiske interesser.

Lovforslaget er rigoristisk og ikke et udtryk for

regelforenkling. Dansk Folkeparti ville have foretrukket en rammelovgivning,

der selv overlader til det enkelte universitet at fastlægge sin egen

organisationsstruktur og sine egne ledelsesforhold. Lovforslaget bærer præg

af

en teoretisk ledelsesreform, som ikke har skelet til det »rum«, der skal

ledes,

eller til dets indhold.

Lovforslaget tillægger ministeriets embedsmænd alt for

stor indflydelse også på detailspørgsmål.

Lovforslaget sikrer ikke universiteterne adgang til at

opspare egen formue med frie anvendelsesmuligheder.

Generelt reducerer lovforslaget

forskernes, de studerendes og medarbejdernes indflydelse på universiteternes

forhold. Akademisk rådgivning af det enkelte universitets styrelse er

minimeret

til randbemærkninger uden praktisk indflydelse.

Universiteterne lider i dag under

manglende muligheder for at kunne lægge realistiske flerårige budgetter og

for

i tilstrækkelig grad at kunne overføre midler fra et regnskabsår til det

næste.

Desuden lider universiteterne under mangel på tilstrækkelige bevillinger.

Ingen

af disse problemer løses ved lovforslaget.

Dansk Folkeparti fremsætter en række

ændringsforslag, der hver for sig er udtryk for et ønske om at imødekomme en

del af den kritik, der er rejst, ikke mindst af universiteterne selv, af

forskere og af de studerende.

I bemærkningerne til de enkelte

ændringsforslag har Dansk Folkeparti redegjort for den foreslåede ændring.

Et

andet

mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under

nr. 1, 3-13 og 15-17 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod

ændringsforslag nr. 2 og stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 14

og 18.

Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget har varmt ønsket en universitetsreform, der løser de store

udfordringer, universiteterne står over for. Det gælder i særlig grad

spørgsmålene om at sikre større indflydelse til studerende og medarbejdere,

at

sikre forskningsfriheden og at sikre klarere samarbejdsrelationer mellem

universitetet og det omgivende samfund ikke mindst erhvervslivet.

SF må konstatere, at lovforslaget betyder

det stik modsatte: Ringere indflydelse til studerende og medarbejdere,

indskrænkninger i forskningsfriheden og et fuldstændig ugennemskueligt

forhold

til omverdenen ikke mindst gennem den foreslåede bestyrelseskonstruktion.

Ydermere står det klart, at et flertal i Folketinget ikke ønsker at rette op

på

disse forhold. Det opfatter SF som et hasardspil med de velfungerende danske

universiteter og som et svigt i forhold til de muligheder, en fremadrettet

universitetsreform kunne have skabt.

Et

tredje

mindretal

i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af

videnskabsministerens stillede ændringsforslag samt de under nr. 1, 2, 8, 10,

11 og 14 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige

ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget

noterer sig, at flertallet med lovforslaget fastlægger en styring af

universiteterne med eksternt flertal, og ledelsen skal for fremtiden

ansættes.

Desuden får ministeren en lang række bemyndigelser og beføjelser. Det er en

så

væsentlig, principiel ændring, at den efter Det Radikale Venstres mening

antaster universiteternes grundlæggende og principielle uafhængighed til at

skabe, bruge og dele viden, som Det Radikale Venstre ikke ønsker at medvirke

til.

Universiteterne er forskellige og har

forskellige historier og kulturer. Det respekteres ikke ved den påtænkte

centrale styring. Som et forsøg på et kompromis har Det Radikale Venstre

foreslået, at universiteterne får frihed til selv at vælge deres styreform.

Denne

liberale model har regeringen afvist, hvilket bekræfter Det Radikale Venstres

formodning om regeringens motiv for lovforslaget, nemlig en central styring.

Det Radikale Venstre ser den tankegang som et beklageligt udtryk for

mistillid

til, at folkevalgte råd m.m. er i stand til at træffe fornuftige beslutninger

i

overens-stemmelse med universiteternes virke og inden for de rammer,

lovgivningen giver universiteterne at arbejde under. Det Radikale Venstre

tager

afstand fra den tiltagende statsliggørelse, som regeringen gennemfører på

centrale områder af samfundet. I stedet burde der gives større frihed og mere

ansvar til de mennesker, der har det daglige arbejde med at løfte centrale

opgaver for og i samfundet.

Om forskningsfriheden har Det Radikale

Venstre noteret sig ministerens svar og forsikringer om, at

forskningsfriheden

ikke antastes. Det Radikale Venstre vil følge området meget tæt og holde

regeringen og flertallet fast på disse forsikringer.

Endelig har Det Radikale Venstre noteret

sig svarene på spørgsmål vedrørende de mellemlange videregående uddannelsers

og

centrene for videregående uddannelsers forskningstilknytning og vedrørende

professionsbachelorernes muligheder for at opnå bl.a. en mastergrad. Samlet

set

må svarene forstås således, at der med lovforslaget ikke sker nogle

ændringer,

der besværliggør de politiske intentioner med lovene vedrørende MVU og CVU.

På

den baggrund vil Det Radikale Venstre holde undervisningsministeren fast på

ansvaret for, at udviklingen i CVU’erne fremmes efter de relevante loves

mål og

hensigter.

Et

fjerde mindretal

i udvalget (EL)

indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-4, 8, 10, 11,

13

og 16 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller

imod

de øvrige ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker,

at erhvervsretning og afdemokratisering er konsekvensen af det lovforslag,

som

regeringspartierne, Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti vil vedtage.

Forligspartierne vil indføre bestyrelser med flertal bestående af folk uden

for

universiteterne, primært folk fra erhvervslivet, og rektor og andre ledende

personer på universiteterne skal i fremtiden ansættes af bestyrelsen i stedet

for at vælges af studerende og ansatte, som det sker i dag.

Når universiteterne skal organiseres som

private virksomheder, betyder det en voldsom afdemokratisering. I stedet for

at

ansatte og studerende er med til at træffe beslutninger om universiteternes

dagligdag og derved bliver ansvarlige og engagerede i hverdagen, skal magten

nu

flyttes til udefrakommende erhvervsfolk. Rektor mister den demokratiske

legitimitet, der kommer fra et valg, og bliver nu en slags administrerende

direktør.

Når universiteterne skal styres af

udefrakommende erhvervsfolk, risikerer man, at det bliver snævre

erhvervsinteresser, der kommer til at bestemme de uddannelsesmæssige og

forskningsmæssige prioriteringer på universiteterne til skade for den brede

faglige fundering. Hvis universiteterne i fremtiden uddanner og forsker efter

snævre og kortsynede erhvervsinteresser, forudser Enhedslisten, at unge, der

har taget en uddannelse, ikke har en bred faglig baggrund og ikke kan

omstille

sig, efterhånden som samfundet ændrer sig.

Forskningsfriheden kommer i alvorlig fare

med lovforslaget. Ifølge lovforslaget kan man forske frit inden for

rammerne

af den overordnede strategi, som lægges af bestyrelsen. Den

erhvervsdominerede

bestyrelse vil næppe åbne for forskning ud i det blå selv om det typisk er

helt fri forskning, der historisk har givet de største videnskabelige

gennembrud.

Forligspartierne har forelsket sig i en

masse fine managementord om nødvendigheden af den stærke og fleksible leder,

som skulle være løsningen på alle problemer. Men de kan ikke pege på et

eneste

eksempel på, at afdemokratisering og topstyring har skabt bedre uddannelser.

Flertallet tænker gammeldags og

reaktionært. Med den rivende teknologiske og samfundsmæssige udvikling,

samfundet gennemgår i øjeblikket, er der tværtimod brug for mere frihed, mere

fordybelse og mere demokrati.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets

sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med

bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(SF, RV og EL):

Til § 3

1)

Efter stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

»Stk.

2.

Universitetet skal sikre den enkelte forskers frihed til valg af

videnskabelig metode og ret til frit at publicere resultatet af sin

forskning.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 3 og

4.

af frit metodevalg og

publiceringsret]

Af

et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(RV og EL):

2)

I

stk. 2

, der bliver stk. 3, indsættes efter »kan«: »efter

indstilling fra det pågældende universitet«.

af udbud af uddannelse]

Af

et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

Til § 4

3)

Efter stk. 4 indsættes som nyt

stykke:

»Stk.

5.

Universitetet kan endvidere udbyde uddannelsen til magister.«

eksistens af

magisterkonferensen]

4)

Efter stk. 4 indsættes som nyt

stykke:

»Stk.

6.

På flerfakultære universiteter kan det enkelte fakultetet med

bestyrelsens godkendelse udarbejde sin egen vedtægt for bachelorprojektets

placering i studieforløbet.«

af bachelorprojektet i

studieforløbet]

Af

videnskabsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 6

5)

I

stk. 1

udgår

3. pkt.

konsekvensændring som følge

af ændringsforslag nr. 6]

6)

Stk.

2

affattes således:

»Stk.

2.

Ministeren fastsætter regler om erhvervelse af doktorgraden.«

ministeren, der fastsætter

regler om doktorgraden]

Af

et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(SF):

Til § 15

7)

Stk.

1

affattes således:

»Universitetet kan nedsætte akademiske

råd. Bestyrelsen kan i vedtægten beslutte at nedsætte akademiske råd på

forskellige organisatoriske niveauer.«

nedsættelse af akademisk råd]

Af

et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(SF, RV og EL):

8)

Stk.

3

affattes således:

»Stk.

3.

Akademisk råd kan udtale sig om alle forhold af væsentlig betydning for

universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold,

som

rektor forelægger.«.

af området for akademisk råd]

Til § 17

Af

videnskabsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

9)

I

stk. 1

indsættes efter »foregår« ordet: »normalt«.

af, at forskning og

undervisning ikke altid foregår ved institutter]

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(DF, RV og EL):

10)

Stk.

2,

2.

og

3. pkt.,

affattes således:

»Institutlederen kan pålægge medarbejderne

at løse bestemte opgaver med respekt for deres frie valg af videnskabelige

metoder. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt

sådanne

opgaver, forsker de frit.«

af metode- og

forskningsfrihed]

Af

et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(SF, RV og EL):

11)

I

stk. 2,

3. pkt.,

ændres:

»forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer« til:

»kan de forske frit. De kan frit søge midler til denne forskning, dog med den

begrænsning, der ligger i § 14, stk. 8«.

og midler hertil]

Af

videnskabsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

12)

Efter stk. 4 indsættes som nyt

stykke:

»Stk.

5

. Hvor der undtagelsesvis ikke ansættes en institutleder, jf. stk. 1,

varetages institutlederens opgaver af dekanen, jf. § 14, stk. 1.«

konsekvensændring som følge

af ændringsforslag nr. 9]

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(DF og EL):

Til § 19

13)

Efter stk. 4 indsættes som nyt

stykke:

»Stk.

5.

Ministeren kan fastsætte regler for, hvorledes Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling opkræver fuld betaling for deltagelse i

undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under

heltids- og deltidsuddannelse for udenlandske studerende. Der udbetales

taxametertilskud til det pågældende universitet på linje med danske

studerende,

og deltagerbetaling kan kun opkræves i et omfang svarende til dette tilskud.«

Stk. 5 bliver herefter til stk. 6.

for udenlandske

studerende]

Af

et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(RV):

Til § 20

14)

Efter stk. 3 indsættes som nyt

stykke:

»Stk.

4.

Universitetet kan oprette fonde eller andre selskabsformer til

varetagelse af specielle opgaver, hvis bestyrelsen finder, at dette er

hensigtsmæssigt for opfyldelse af universitetets formål.«

for oprettelse af fonde]

Af

et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(SF):

Til § 22

15)

Stk.

2

affattes således:

»Stk.

2.

Universitetet kan afholde udgifter og stille faciliteter til rådighed

for andre aktiviteter i overensstemmelse med universitetets formål.«

af lokaler]

Til § 26

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(DF og EL):

16)

Stk.

2

udgår.

Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 2 og

3.

som følge af

ændringsforslag nr. 13]

Af

videnskabsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 30

17)

I

stk. 5

ændres »kan« til: »skal«.

forpligtes til at tegne

forsikring for deres bygninger]

Af

videnskabsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, V, KF, RV og KRF):

Ny paragraf

18)

Efter § 45 indsættes som ny

paragraf:

»§ 01.

Ministeren kan efter drøftelse med bestyrelsen for

Forskningscentret ved Hørsholm nedlægge den selvejende institution

Forskningscentret ved Hørsholm og ophæve lov om Forskningscentret ved

Hørsholm,

jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 7. august 2001.

Stk.

2.

Ved nedlæggelsen af Forskningscentret ved Hørsholm ophører det nuværende

statslån, stort 52,5 mio. kr., til forskningscentret.

Stk.

3.

Ministeren bemyndiges til at lade forskningscentrets aktiver og passiver

indgå som apport-indskud i et til formålet stiftet statsligt aktieselskab

under

navnet SCION*DTU A/S med staten som eneaktionær.

Stk.

4.

Ministeren bemyndiges til at overdrage aktierne i SCION*DTU A/S til

Danmarks Tekniske Universitet.«

af DTU's

forskerparkaktiviteter med Forskningscentret ved Hørsholm]

Bemærkninger

Til nr. 1

Under lovens forberedelse er det fra mange

sider blevet sagt også af de partier, der støtter regeringens lovforslag

at

den enkelte forskers metodefrihed og publiceringsfrihed ikke må blive

begrænset

af loven.

Lovforslaget udtaler sig ikke entydigt om

dette. Det er yderst betænkeligt, at der sker et brud med flere hundrede års

tradition for selvstyre, og det er uforståeligt, at det politiske flertal

ikke

har villet imødekomme de talrige opfordringer til at sikre forskningsfriheden

i

lovteksten i stedet for at udelukke den.

Med dette ændringsforslag imødekommes

universiteternes ønske, som det bl.a. er blevet formuleret af

Rektorkollegiet,

om, at forskningsfriheden klart fremhæves i universitetsloven.

Til nr. 2

Det virker ikke fornuftigt, at ministeren

ensidigt kan tilbagekalde udbuddet af en uddannelse. Derfor foreslås det, at

ministeren kun kan tilbagekalde udbuddet efter indstilling fra universitetet.

Til nr. 3

I en række henvendelser fra

aftagerinstitutioner til videnskabsudvalget, også fra institutioner, der som

Nationalmuseet støtter ph.d.-uddannelsen, er der udtalt frygt for, at

bortfaldet af magisterkonferensen vil forringe grundlaget for rekruttering på

forskersiden.

Til nr. 4

Forenede Studenterråd har i henvendelse af

21. marts 2003 til Folketingets Videnskabsudvalg peget på konsekvensen af

ministerens udlægning af lovforslagets § 4 i ministerens svar af 21. februar

2003: »Bachelorprojektet skal placeres på tredje år af bacheloruddannelsen,

hvorved projektet kan forbinde hele det treårige forløb og dermed bidrage til

at dokumentere, at bachelorniveauet for den pågældende uddannelse er

opnået.«.

Med tofaglige bacheloruddannelser og med de fleksible uddannelsesforløb, som

lovforslaget lægger op til, vil én opgave næppe kunne favne de tre års

pensum,

og afhandlingerne vil ofte skulle ændres fra specialer, hvor komplicerede

færdigheder anvendes på et selvvalgt, afgrænset emne, til pensumredegørelser.

Dermed forringes bachelorprojektet, og studiet vil ofte påføres spildtid.

Mere generelt vil der være

universitetsfag, hvor bachelorgraden ikke kan finde naturlig anvendelse,

bl.a.

teologi. Her, som i fag hvor bachelorgraden er en gevinst, vil en så rigid

standardisering af studieforløbene være hæmmende for disse. I stedet bør

bachelorprojektet kunne placeres under hensyntagen til fagets særlige

uddannelsesforløb.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at

højere uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet efter regler fastsat

af

kulturministeren kan tildele doktorgrader, jf. lov nr. 17 af 14. januar 1998

om

Danmarks Biblioteksskole og lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000

om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Til nr. 6

Ændringsforslaget bemyndiger ministeren

til som hidtil at fastsætte generelle regler om erhvervelse af doktorgrader

ved

universiteter, der er omfattet af dette lovforslag.

Fastsættelse af generelle regler om

erhvervelse af doktorgrader ved højere uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet fastsættes af kulturministeren i henhold til love under

kulturministerens område, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 5, og

efter drøftelse med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Til nr. 7

Ifølge lovforslaget kan der oprettes

akademiske råd enten på universitetsniveau eller på fakultetsniveau. Blandt

andre Københavns Universitet og Dansk Magisterforening har peget på ulemperne

ved den foreslåede affattelse af loven. På universiteter med store fakulteter

vil der formentlig blive oprettet akademiske råd på fakultetsniveau, men som

det er påpeget, kan dette føre til en fragmentering af rådgivningen, idet

rektor i så fald vil mangle en overordnet rådgivning eller mulighed for at

kunne koordinere rådgivningen fra de forskellige akademiske råd på

fakultetsniveau. Ændringsforslaget tager hensyn til denne kritik, idet det

ved

ændringsforslaget sikres, at universitetet selv kan beslutte at oprette

akademiske råd på flere niveauer, når der skønnes at være behov for det.

Til nr. 8

Ændringsforslaget sikrer, at akademiske

råd kan diskutere og udtale sig om

alle

forhold af væsentlig betydning for universitetet. Væsentlige emner bør ikke

kunne udelukkes fra rådenes emnekreds, eksempelvis med henvisning til, at

emnerne ikke er »akademiske«, men »økonomiske«. Det gælder f.eks.

budgetspørgsmål. Ændringsforslaget skal sikre, at der ikke opstår

fortolkningstvivl om, hvad loven forstår ved »akademiske forhold« modsat

»andre

forhold« vedrørende universitetets virksomhed. Under udvalgsbehandlingen er

der

fra flere sider bl.a. fra Forenede Studenterråd peget på, at det er

uheldigt gennem selve lovformuleringen at begrænse rådenes adgang til at

drøfte

anliggender af væsentlig betydning for universitetet. Der er også peget på,

at

en sådan begrænsning af rådenes ret til at udtale sig er meningsløs, eftersom

de akademiske råd kun er rådgivende og ikke har nogen beslutningskompetence.

Til nr. 9

Med lovforslaget er det ikke hensigten at

begrænse universitetets nuværende mulighed i henhold til den gældende

universitetslov for at organisere sig i andre enheder end institutter. Med

ændringsforslaget opretholdes universitetets mulighed for at vælge en anden

organisering end institutter til varetagelse af forskning og undervisning.

Til nr. 10

Med ændringsforslaget præciseres den

enkelte forskers ret til selv at vælge videnskabelig metode i sin løsning af

opgaver herunder også opgaver, den pågældende pålægges af institutlederen.

Samtidig ophæves lovforslagets indskrænkning af forskerens muligheder for at

forske frit i den tid, vedkommende ikke løser opgaver pålagt af

institutlederen.

Til nr. 11

Med ændringsforslaget sikres den enkelte

forsker adgang til at kunne bruge sin tid og sine kræfter på fri forskning.

Uden denne ændring vil al forskning skulle finde sted inden for de rammer,

bestyrelsen med det eksterne flertal har afstukket. Ændringsforslaget er

derfor

af central betydning for forskningsfriheden.

Til nr. 12

Hvor universitetets fakulteter ikke er

organiseret med institutter, varetager dekanen, som en konsekvens af

ændringsforslag nr. 9, institutlederens opgaver.

Til nr. 13 og 16

Med lovforslaget fastslås det, at

universiteterne kan opkræve brugerbetaling af udenlandske studerende. Dermed

nedbrydes princippet om, at undervisning ikke må afhænge af økonomi, ligesom

Danmarks muligheder for at deltage i den internationale vidensudveksling

svækkes. Med ændringsforslaget sikres det, at der kan opkræves

deltagerbetaling

i de tilfælde, hvor udgifterne til udenlandske studerendes undervisning og

prøver ikke er dækket af f.eks. udvekslingsaftaler. Men samtidig sikres det,

at

det enkelte universitet ikke skal opkræve pengene og dermed få påvirket sine

incitamenter i retning af at drive forretning frem for at forske og

undervise.

Til gengæld opkræver Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling et

beløb

svarende til taxametertilskuddet for danske studerende på den pågældende

uddannelse, og dette beløb udbetales videre til universitetet.

Til nr. 14

Med ændringsforslaget sikres, at

universitetet selv kan handle, hvis der er behov for at oprette fonde eller

andre selskabsformer til varetagelse af specielle opgaver. Det virker

uhensigtsmæssigt og faktisk som en nedvurdering eller umyndiggørelse af

universiteterne

hvis det politiske flertal ikke vil indrømme universiteterne ret til selv

at

træffe sådanne beslutninger.

Til nr. 15

Lovforslagets § 22, stk. 2, virker som

gammeldags umyndiggørelse, når det fastslås, at universiteterne kun »i

begrænset omfang« kan afholde udgifter og stille faciliteter til rådighed for

andre »studenteraktiviteter«.

Ændringsforslaget sikrer, at

universiteternes ledelse har størst mulig handlefrihed og kan benytte lokaler

og andre faciliteter efter det praktiske livs behov i overensstemmelse med

universitetets

formål. Desuden sørger lovforslaget på anden vis for, at universiteternes

lokaleforbrug disciplineres.

Til nr. 17

På baggrund af kritik fra Finansudvalget i

forbindelse med aktstykke 81 af 12. marts 2003 vedrørende Regensens

forsikringsforhold tager ministeren skridt til at sikre, at alle bygninger

under ministerområdet er behørigt forsikret.

Med ændringsforslaget stilles det som et

krav, at universitetet tegner skadesforsikring for bygninger, som

universitetet

har eller har overtaget. Forsikringens dækningsområde skal svare til

dækningsområdet for Statens Forsknings- og Uddannelsesbygningers nuværende

forsikring af statens bygninger, der bruges til universitetsformål.

Til nr. 18

I efteråret 2002 præsenterede

bestyrelserne for Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Forskningscentret

ved

Hørsholm (FCH) Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for den

tanke

at sammenlægge DTU’s forskerparkaktiviteter med Forskningscentret ved

Hørsholm.

Forskningscentret blev etableret i 1962, jf. aktstykke 76, tiltrådt af

finansudvalget den 12. december 1962, ved hjælp af Marshallmidler.

Sammenlægningen skal ses på baggrund af,

at det i lov nr. 1265 af 20. december 2000 om Danmarks Tekniske Universitets

overgang til selveje (DTU-loven) er forudsat, at DTU skal skaffe sig

indtægter

ved udleje af ledige lokaler til virksomheder m.v. Dette svarer til

FCH’s

virksomhed i samme geografiske område. Der er derfor enighed om, at der kan

opnås synergieffekter og stordriftsfordele ved en sammenlægning af

aktiviteterne.

Med ændringsforslaget bemyndiges

ministeren til at fastsætte de nærmere vilkår i forbindelse med

sammenlægningen

af forskerparkaktiviteterne i et statsligt aktieselskab. Teknisk foreslås

sammenlægningen gennemført på den måde, at FCH nedlægges og lov om

Forskningscentret

ved Hørsholm ophæves, jf. stk. 1. Med nedlæggelsen af forskningscentret

ophører

statens fordring på statslånet, stort 52,5 mio. kr., i centret, mod at

DTU’s

kapitaltilskud reduceres med ca. 2,4 mio. kr. fra 2004 og fremover. En

nærmere beregning

af kompensationsbeløbets størrelse afventer den endelige aftale om

overdragelse

af aktierne i SCION*DTU A/S til DTU. Denne ordning er en kompensation for

staten som følge af, at lånet ikke videreføres til det nystiftede

aktieselskab,

jf

.

stk. 2.

Staten indskyder herefter

forskningscentrets virksomhed som apportindskud i et til formålet stiftet

statsligt aktieselskab, jf. stk. 3. Aktieselskabet indtræder herefter i den

af

forskningscentret drevne virksomhed og indtræder i samtlige rettigheder og

forpligtelser

påhvilende virksomheden. For så vidt angår overtagelse af eksisterende

forpligtelser, kræver det i medfør af almindelige obligationsretlige regler,

at

kreditorerne samtykker heri. Statslånet på 52,5 mio. kr. ophører ved

nedlæggelsen af FCH, jf. stk. 2, og aktieselskabet overtager således ikke de

hermed forbundne forpligtelser.

Aktierne overdrages til DTU, jf. stk. 4.

Aktieselskabet skal have til formål at drive forskerparkerne i Hørsholm og på

DTU.

Apportindskuddet omfatter samtlige

forskningscentrets arealer, bygninger, anlæg, formue, medarbejdere og

forpligtelser, alt i fortsat drift. DTU stiller tomme lejemål til rådighed på

markedsvilkår for aktieselskabet og tilvejebringer den nødvendige

finansiering

til renoveringen af lejemålene for SCION*DTU A/S’ regning og risiko.

Aktieselskabet skal som sit primære formål

have at drive forskerpark og dermed videreføre det formål, som fremgår af § 1

i

den gældende lov om forskningscentret. Aktieselskabet skal således udøve sin

virksomhed sådan, at det på markedsvilkår bidrager til at fremme vækst,

velfærd

og innovation i samfundet ved at udleje areal og bygninger til offentlige og

private institutter, organisationer og virksomheder til forskning og

udvikling

eller formidling af resultater heraf og i forbindelse hermed en begrænset

produktion. Selskabet kan alene eller i samarbejde med DTU eller andre

offentlige eller private institutioner eller virksomheder udføre eller

deltage

i aktiviteter, herunder foretage økonomiske investeringer, som bestyrelsen

finder

hensigtsmæssige og egnede til at fremme formålet.

For at sikre, at formålet opfyldes, kan

ministeren fastsætte nærmere vilkår, bl.a. om DTU’s håndtering af

aktierne og

om udbyttepolitikken for SCION*DTU A/S, hvoraf det bl.a. skal fremgå, at der

ikke kan trækkes penge ud af selskabet i et omfang, der nedsætter

bygningstakten på forskningscentrets arealer eller stiller sig i vejen for,

at

centrets formål opfyldes, samt om, at aktieselskabet ikke kan sælge bygninger

og arealer uden Videnskabsministeriets godkendelse.

Da DTU ved stiftelsen vil være eneaktionær

i aktieselskabet, vil der blive indsat bestemmelser i DTU’s vedtægter,

der

regulerer forholdene vedrørende aktieselskabet. Vedtægterne skal i medfør af

både DTU-loven og dette lovforslag godkendes af ministeriet. Vedtægterne vil

skulle indeholde bestemmelser, der beskriver de offentlige forpligtelser, som

pålægges SCION*DTU A/S i overensstemmelse med selskabets ovenfor beskrevne

formål, og der vil endvidere i DTU’s vedtægter blive indsat en

bestemmelse, der

sikrer, at SCION*DTU A/S’ vedtægter udformes i overensstemmelse hermed.

Når aktieselskabsmodellen foreslås,

skyldes det dels, at udlejnings- og byggevirksomheden potentielt indebærer

større risiko for tab end DTU’s ordinære virksomhed, dels, at

aktiviteterne

ikke må være i strid med EU’s statsstøtteregler, hvilket indebærer, at

det kan

være hensigtsmæssigt, at aktiviteterne drives adskilt fra DTU’s ordinære

aktiviteter.

Der vil i DTU’s vedtægter blive indsat en

bestemmelse om, at SCION*DTU A/S skal påse, at de til enhver tid gældende

regler om de minimis-støtte, jf. nu Kommissionens forordning nr. 69/2001 om

de

minimis-støtte og den af Konkurrencestyrelsen udarbejdede »Vejledning til

myndigheder om de minimis-reglen«, overholdes. Dette vil ligeledes skulle

fremgå af SCION*DTU A/S’ egne vedtægter.

Aktieselskabet vil være omfattet af

aktieselskabslovens regler for statslige aktieselskaber. Selskabet opnår ikke

nogen skattebegunstigelse, idet der ikke er praksis herfor i statslige

aktieselskaber. Aktieselskabet afholder afgifter i forbindelse med

tinglysning

og registrering af selskabet. En eventuel skattepligt i forbindelse med

overdragelsen af DTU’s forskerparkaktiviteter og Forskningscenteret

Hørsholm

til det statslige aktieselskab fastlægges efterfølgende af de lignende

myndigheder i henhold til gældende regler. En eventuel skat betales af

aktieselskabet. I den forbindelse fremhæves det, at forskningscentrets

virksomhed, herunder samtlige aktiver og passiver, overgår vederlagsfrit til

staten, som derefter foretager apportindskuddet i det nystiftede

aktieselskab.

Gitte Lillelund Bech (V)

Flemming Damgaard Larsen (V)

Tina Nedergaard (V)

Hanne Severinsen (V)

fmd.

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Carina Christensen (KF)

Bodil Kornbek (KRF)

Jytte Wittrock (S)

Lene Jensen (S)

Pernille Blach Hansen (S)

Thomas Adelskov (S)

nfmd.

Torben Hansen (S)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Marianne Jelved (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit

Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende

L 125

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat fra

videnskabsministeren

2

Henvendelse af 16/1-03 fra Michael

Andersen, Viby

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse

af 16/1-03 fra Michael Andersen, Viby, til videnskabsministeren

4

Henvendelse af 22/1-03, fra FTF

5

Spm. 2 om kommentar til henvendelse

af 22/1-03 fra FTF, til videnskabsministeren

6

Henvendelse af 23/1-03 fra

CVU-Rektorkollegiet

7

Spm. 3 om kommentar til henvendelse

af 23/1-03 fra CVU-Rektorkollegiet, til videnskabsministeren

8

Svar på spm. 1 om kommentar til

henvendelse af 16/1-03 fra Michael Andersen, Viby, fra videnskabsministeren

9

Udkast til tidsplan for udvalgets

behandling af lovforslaget

10

Henvendelse af 4/2-03 fra Aarhus

Universitet, Institut for Statskundskab

11

Spm. 4 om kommentar til henvendelse

af 4/2-03 fra Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab, til

videnskabsministeren

12

Tidsplan for udvalgets behandling

af lovforslaget

13

Henvendelse af 5/2-03 fra Forenede

Studenterråd, Københavns Universitet

14

Spm. 5 om kommentar til henvendelse

af 5/2-03 fra Forenede Studenterråd, Københavns Universitet, til

videnskabsministeren

15

Spm. 6, om lovforslaget indskrænker

den enkelte medarbejders forskningsfrihed, til videnskabsministeren

Spm. 7 om forskellen mellem

tilgængelighed af »den nyeste viden inden for relevante fagområder« og

begrebet om forskningstilknytning af MVU-uddannelser i den gældende

lovgivning, til videnskabsministeren

Spm. 8 om, hvordan uddannelsen af

professionsbachelorer fortsat sker med uændret forskningstilknytning, til

videnskabsministeren

Spm. 9 om, hvor mange personer som

eksterne bestyrelsesmedlemmer lovforslaget vil skabe behov for over en

10-årig periode, til videnskabsministeren

Spm. 10 om, hvordan lovforslagets §

12, stk. 2, skal håndhæves, til videnskabsministeren

Spm. 11 om de samlede omkostninger

ved aflønning af professionelle ledere på alle niveauer på de 12

universiteter, til videnskabsministeren

16

Henvendelse af 7/2-03 fra Dansk

Magisterforening

17

Spm. 12 om kommentar til

henvendelse af 7/2-03 fra Dansk Magisterforening, til videnskabsministeren

18

Henvendelse af 7/2-03 fra

ForskerAlliancen, Dansk Magisterforening

19

Spm. 13 om kommentar til

henvendelse af 7/2-03 fra ForskerAlliancen, Dansk Magisterforening, til

videnskabsministeren

20

Spm. 14 om kommentar til

henvendelse fra Jeppe Dyre og Mogens Niss, RUC, til videnskabsministeren

21

Spm. 15 om forskelle og ligheder i

forhold til nugældende universitetslov, til videnskabsministeren

22

Svar på spm. 3 om kommentar til

henvendelse af 23/1-03 fra CVU-Rektorkollegiet, fra videnskabsministeren

23

Henvendelse af 7/2-03 fra Danske

Studerendes Fællesråd

24

Spm. 16 om kommentar til

henvendelse af 7/2-03 fra Danske Studerendes Fællesråd, til

videnskabsministeren

25

Henvendelse af 17/2-03 fra

Akademikernes Centralorganisation

26

Spm. 17 om kommentar til

henvendelse af 17/2-03 fra Akademikernes Centralorganisation, til

videnskabsministeren

27

Henvendelse af 7/2-03 fra Danske

Studerendes Fællesråd

28

Spm. 18 om kommentar til

henvendelse af 7/2-03 fra Danske Studerendes Fællesråd, til

videnskabsministeren

29

Spm. 19 om teknisk bistand til

ændringsforslag, således at offentlighed i forvaltningen og

forvaltningslovens offentlighedsbestemmelser gælder for universiteters virke,

til videnskabsministeren

Spm. 20 om omkostningerne ved DTU’s

overgang til den nuværende ledelsesstruktur, til videnskabsministeren

30

Materiale modtaget i forbindelse

med Danske Studerende Fællesråds foretræde for udvalget 19/2-03, fra Danske

Studerendes Fællesråd

31

Henvendelse af 12/2-03 fra

Rektorkollegiet

32

Spm. 21 om kommentar til

henvendelse af 12/2-03 fra Rektorkollegiet, til videnskabsministeren

33

Spm. 22, om lovforslagets hensigt

er at ændre beslutningsmyndigheden over f.eks. forsknings- og

uddannelsesstrategi, til videnskabsministeren

Spm. 23, om bestyrelsen og rektor i

fællesskab kan udarbejde strategiplaner uden at inddrage det akademiske råd,

til videnskabsministeren

Spm. 24, om en strategiplan

suverænt kan besluttes af bestyrelsen, til videnskabsministeren

Spm. 25 om en institutleder kan

pålægge en medarbejder at begrænse sit frie forskningsudvalg, til

videnskabsministeren

Spm. 26 om, hvilke forudsætninger

bestyrelsen har for at fordele universitetets samlede ressourcer mellem de

enkelte hovedområder, til videnskabsministeren

Spm. 27, om ministeren mener, at

bestyrelsen vil foretage væsentlige omprioriteringer mellem f.eks.

naturvidenskab og humaniora, til videnskabsministeren

Spm. 28 om, hvilke succeskriterier

der skal indgå i udviklingskontrakterne, til videnskabsministeren

Spm. 29 om, hvordan »kvantitative

og målbare indikatorer« skal indgå, og hvem der skal forestå omfordelingen i

forbindelse med eventuelle nye bevillinger til universiteterne, til

videnskabsministeren

Spm. 30, om menige medlemmer af

akademiske råd kan kræve, at rådet udtaler sig i generelle sager, til

videnskabsministeren

Spm. 31, om bestyrelsen og rektor

har pligt til at inddrage det akademiske råds vejledning, før de fastlægger

strategiske forsknings- og uddannelseområder, til videnskabsministeren

Spm. 32, om bestyrelsen og rektor

har pligt til at inddrage det akademiske råds vejledning, før de fastlægger

universitetets budget, til videnskabsministeren

Spm. 33, om bestyrelsen og rektor

har pligt til at inddrage det akademiske råds vejledning, før de indgår

udviklingskontrakt med ministeren, til videnskabsministeren

Spm. 34 om, i hvilke vestlige lande

der er universitetsbestyrelser med eksternt flertal, til videnskabsministeren

Spm. 35 om, i hvilke vestlige lande

de ansatte ikke selv vælger deres institutleder, til videnskabsministeren

Spm. 36 om, i hvilke vestlige lande

de ansatte ikke har direkte indflydelse på valg af rektorer og dekaner, til

videnskabsministeren

Spm. 37 om, hvordan det sikres, at

de udefrakommende medlemmer af bestyrelsen vil agere i deres personlige

egenskaber, og ikke i egenskab af deres erhvervsmæssige baggrund, til

videnskabsministeren

Spm. 38 om, hvordan det sikres, at

universiteternes forsknings- og uddannelsesstrategi ikke vil blive domineret

af særlige industrielle eller ministerielle interesser, til

videnskabsministeren

Spm. 39 om, hvordan offentlighedens

indsigt i bestyrelsens beslutningsgrundlag og -proces sikres, til

videnskabsministeren

Spm. 40 om, hvordan universitetets

frihed sikres, således at bestyrelsens og rektorens loyalitet ligger hos de

udøvende og uafhængige forskere, til videnskabsministeren

Spm. 41 om ledelsesstrukturen, til

videnskabsministeren

Spm. 42 om, hvordan oppositionelle

synspunkter vil blive hørt i en ledelsesstruktur, hvor alle ledere er udpeget

ovenfra, til videnskabsministeren

Spm. 43, om rektoren i form af sit

formandskab for det akademiske råd får suveræn bemyndigelse over, hvilke

opgaver, udtalelser m.v. der tillægges dette organ, til videnskabsministeren

Spm. 44, om formuleringen i § 10,

stk. 2, om offentlighed »i størst muligt omfang« betyder, at fortrolighed er

en absolut undtagelse, til videnskabsministeren

Spm. 45 om, hvorfor det ikke

udtrykkeligt anføres i lovforslaget, at åbenhed omfatter beslutningsgang,

beslutningsgrundlag, bestyrelsesbeslutninger m.v., til videnskabsministeren

Spm. 46, om det er i

overensstemmelse med loven, når den forskningsstrategiske plan for DTU

suverænt er besluttet af bestyrelsen, til videnskabsministeren

Spm. 47 om ministerens kommentar

til Polyteknisk Forenings høringssvar om lukkethed på DTU, til

videnskabsministeren

Spm. 48 om, hvordan de menige

forskeres vurderinger af budget- og strategiplanlægning har retshjemmel til

at blive inddraget, til videnskabsministeren

Spm. 49 om, hvordan de menige

forskere kan protestere f.eks. over en institutleder m.v., til

videnskabsministeren

Spm. 50 om, hvordan et flertal af

utilfredse forskere på et institut kan afsætte deres institutleder, til

videnskabsministeren

Spm. 51, om ministeren vil godkende

en vedtægt om udvælgelsen af institutledere, til videnskabsministeren

34

Henvendelse af 18/2-03 fra HK/STAT,

Landsforeningen for De Højere Uddannelsesinstitutioner

35

Spm. 52 om kommentar til henvendelse

af 18/2-03 fra HK/STAT, Landsforeningen for De Højere

Uddannelsesinstitutioner, til videnskabsministeren

36

Svar på spm. 4 om kommentar til

henvendelse af 4/2-03 fra Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab, fra

videnskabsministeren

37

Svar på spm. 5 om kommentar til

henvendelse af 5/2-03 fra Forenede Studenterråd, Københavns Universitet, fra

videnskabsministeren

38

Henvendelse af 12/2-03 og 13/3-03

fra Aarhus Universitet, Humanistisk Fakultets Studie- og Uddannelsesudvalg

39

Spm. 53 om kommentar til

henvendelser af 12/2-03 og 13/3-03 fra Aarhus Universitet, Humanistisk

Fakultets Studie- og Uddannelsesudvalg, til videnskabsministeren

40

Svar på spm. 2 om kommentar til

henvendelse af 22/1-03 fra FTF, fra videnskabsministeren

41

Svar på spm. 15 om forskelle og

ligheder i forhold til nugældende universitetslov, fra videnskabsministeren

42

Spm. 54 om det nye it-universitet,

til videnskabsministeren

Spm. 55 om kommentar til artiklen i

Berlingske Tidende

23/2-03:

»Management-guru Stephen R. Covey: Den nordiske ledelsesmodel bedst«, til

videnskabsministeren

43

Artiklen »Frygt for forskning i

spændetrøje« fra DJØF-Bladet nr. 4/03

44

Meddelelse om fremlæggelse af

underskriftindsamling modtaget i forbindelse med Dansk Magisterforening,

Universitetslærerafdelingens foretræde 26/2-03

45

Spm. 56 om, hvordan universitetets

forskningsstrategiske rammer fastsættes, til videnskabsministeren

Spm. 57 om, hvordan samspillet

mellem universitetets forskningsstrategiske rammer og den enkelte forskers

arbejde vil være, til videnskabsministeren

46

Spm. 58 om meritoverførsel i

forbindelse med skifte af universitet, til videnskabsministeren

Spm. 59, om man skal holde sig til

30 ECTS-point pr. semester, hvis man læser enkelte supplerende fag ved siden

af sin bacheloruddannelse, til videnskabsministeren

Spm. 60, om man sideløbende kan

supplere sin bacheloreksamen, hvis enkelte dele fra et udenlandsophold ikke

anerkendes ved det nye universitet, til videnskabsministeren

47

Spm. 61 om lovteknisk bistand til udarbejdelse

af et ændringsforslag, til videnskabsministeren

Spm. 62 om bestyrelsens mulighed

for at påbyde specifik forskning optaget eller undladt, til

videnskabsministeren

Spm. 63 om forskningsstrategiske

rammer, til videnskabsministeren

48

Spm. 64 om, hvilke opgaver

institutlederen kan pålægge videnskabelige medarbejdere, til

videnskabsministeren

Spm. 65 om, hvordan begrebet

forskningsstrategiske opgaver skal forstås, til videnskabsministeren

Spm. 66, om sektorforskning har

lavere forskningsproduktion end universiteterne, til videnskabsministeren

Spm. 67 om mulighed for at vedtage

budget på institutniveau enten i et institutråd eller i bestyrelsen, til

videnskabsministeren

49

Svar på spm. 14 om kommentar til

henvendelse fra Jeppe Dyre og Mogens Niss, RUC, fra videnskabsministeren

50

Svar på spm. 21 om kommentar til

henvendelse af 12/2-03 fra Rektorkollegiet, fra videnskabsministeren

51

Svar på spm. 12 om kommentar til

henvendelse af 7/2-03 fra Dansk Magisterforening, fra videnskabsministeren

52

Henvendelse af 6/3-03 fra

Københavns Universitet

53

Spm. 68 om kommentar til

henvendelse af 6/3-03 fra Københavns Universitet, til videnskabsministeren

54

Spm. 69, om den »løbende

strategiske udvælgelse« i lovforslagets § 2 kunne resultere i nedlæggelse af

forskningsmæssige fagområder, til videnskabsministeren

Spm. 70 om betydningen af

formuleringen »universitetet har forskningsfrihed« i lovforslagets § 2, til

videnskabsministeren

Spm. 71, om institutioner som

f.eks. Risø også har forskningsfrihed, til videnskabsministeren

Spm. 72, om universiteterne kan

fortsætte med forskningsområder, der ikke »bidrager til at fremme vækst,

velfærd og udvikling i samfundet«, til videnskabsministeren

Spm. 73, om forskere offentligt kan

kritisere universiteters valg af strategi uden at frygte for repressalier,

til videnskabsministeren

Spm. 74 om, hvordan ministeren

afgør, om en uddannelse »lever op til de til enhver tid gældende

kvalitetskrav« som angivet i lovforslagets

§ 3, til videnskabsministeren

Spm. 75, om det kun er

universitetet, der kan tildele en doktorgrad, til videnskabsministeren

Spm. 76, om lovforslagets § 10,

stk. 2, betyder, at bestyrelsesmøder skal være åbne, til videnskabsministeren

Spm. 77, om lovforslagets § 12

gælder for eksterne bestyrelsesmedlemmer, til videnskabsministeren

Spm. 78, om ministeren kan godkende

en vedtægt, hvorefter forskerne og TAP’erne hver kun får en repræsentant

i

bestyrelsen, til videnskabsministeren

Spm. 79, om ministeren kan godkende

en vedtægt, hvorefter de eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges af ministeren

eller Folketinget, til videnskabsministeren

Spm. 80, om ministeren kan godkende

en vedtægt, hvorefter de eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges af

universitetets ansatte og studerende, til videnskabsministeren

Spm. 81 om, hvem der i

tvivlstilfælde afgør, om rektor er en »anerkendt forsker«, jf. lovforslagets

§ 14, til videnskabsministeren

Spm. 82 om, hvad begrebet »særlige

tilfælde« i lovforslagets § 14, stk. 9, dækker over, til videnskabsministeren

Spm. 83, om rektor har den endelige

beslutning om sammensætningen af alle sagkyndige udvalg, til

videnskabsministeren

Spm. 84 om, hvis rektor har opløst

det akademiske råd, jf. lovforslagets § 14, stk. 9, om han/hun så personligt

tildeler ph.d.- og doktorgrader, til videnskabsministeren

Spm. 85 om, hvem der i

tvivlstilfælde afgør, om dekanen er en »anerkendt forsker«, til

videnskabsministeren

Spm. 86 om, hvem der i

tvivlstilfælde afgør, om institutlederen er en »anerkendt forsker«, til

videnskabsministeren

Spm. 87, om en institutleder kan

være en anerkendt forsker inden for emner, der ligger uden for instituttets

fagområde, til videnskabsministeren

Spm. 88 om, hvad en forsker, der

ønsker at skifte område til et nyt område, der ligger uden for

»universitetets forskningsstrategiske rammer«, gør, til videnskabsministeren

Spm. 89, om en institutleder kan

pålægge en fastansat videnskabelig medarbejder at benytte sin forskningstid

til at forske inden for et forskningsprojekt, som er beordret af rektor eller

dekan, til videnskabsministeren

Spm. 90 om, hvilke faglige krav der

stilles til en studieleder, til videnskabsministeren

Spm. 91, om en studieleder kan være

en studerende, til videnskabsministeren

Spm. 92, om ministeren kan godkende

en vedtægt, hvorefter det, kræves, at studielederen er en anerkendt forsker

inden for faget, til videnskabsministeren

Spm. 93, om ministeren vil kræve,

at alle universiteter overgår til det fælles studieadministrative system

STADS, til videnskabsministeren

Spm. 94 om, hvor bredt udtrykket

»indtægtsdækket virksomhed« i lovforslagets § 20 skal forstås, til

videnskabsministeren

Spm. 95, om ministeren vil godkende

en vedtægt, hvorefter der kan ydes økonomisk tilskud til et

studenterredigeret blad, til videnskabsministeren

Spm. 96 om, hvad ordet

»omkostninger« i lovforslagets § 26, stk. 4, dækker over, til

videnskabsministeren

Spm. 97, om en bestyrelse vil kunne

nedlægge f.eks. et fakultet, der giver underskud, uden en

ministergodkendelse, til videnskabsministeren

55

Spm. 98 om Europa-Kommissionens

synspunkter vedrørende universitetspolitik, til videnskabsministeren

Spm. 99, om ministeren vil

dementere hele eller dele af sin pressemeddelelse af 21/3-03 om

Europa-kommissionens synspunkter på universitetspolitik, til

videnskabsministeren

56

Henvendelse af 13/3-03 fra Aarhus

Universitet, Humanistisk Fakultets Studie- og Uddannelsesudvalg

57

Svar på spm. 13 om kommentar til

henvendelse af 7/2-03 fra ForskerAlliancen, Dansk Magisterforening, fra

videnskabsministeren

58

Svar på spm. 16 om kommentar til

henvendelse af 7/2-03 fra Danske Studerendes Fællesråd, fra

videnskabsministeren

59

Svar på spm. 18 om kommentar til

henvendelse af 7/2-03 fra Danske Studerendes Fællesråd, fra

videnskabsministeren

60

Svar på spm. 22, om lovforslagets

hensigt er at ændre beslutningsmyndigheden over f.eks. forsknings- og

uddannelsesstrategi, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 23, om bestyrelsen og

rektor i fællesskab kan udarbejde strategiplaner uden at inddrage det

akademiske råd, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 24, om en strategiplan

suverænt kan besluttes af bestyrelsen, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 25, om en

institutleder kan pålægge en medarbejder at begrænse sit frie

forskningsudvalg, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 26 om, hvilke

forudsætninger bestyrelsen har for at fordele universitetets samlede

ressourcer mellem de enkelte hovedområder, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 27, om ministeren

mener, at bestyrelsen vil foretage væsentlige omprioriteringer mellem f.eks.

naturvidenskab og humaniora, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 28 om, hvilke

succeskriterier der skal indgå i udviklingskontrakterne, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 29 om, hvordan

»kvantitative og målbare indikatorer« skal indgå, og hvem der skal forestå

omfordelingen i forbindelse med eventuelle nye bevillinger til

universiteterne, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 30, om menige

medlemmer af akademiske råd kan kræve, at rådet udtaler sig i generelle

sager, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 31, om bestyrelsen og

rektor har pligt til at inddrage det akademiske råds vejledning, før de

fastlægger strategiske forsknings- og uddannelsesområder, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 32, om bestyrelsen og

rektor har pligt til at inddrage det akademiske råds vejledning, før de

fastlægger universitetets budget, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 33, om bestyrelsen og

rektor har pligt til at inddrage det akademiske råds vejledning, før de

indgår udviklingskontrakt med ministeren, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 34 om, i hvilke

vestlige lande der er universitetsbestyrelser med eksternt flertal, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 35 om, i hvilke

vestlige lande de ansatte ikke selv vælger deres institutleder, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 36 om, i hvilke

vestlige lande de ansatte ikke har direkte indflydelse på valg af rektorer og

dekaner, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 37 om, hvordan det

sikres, at de udefrakommende medlemmer af bestyrelsen vil agere i deres

personlige egenskaber og ikke i egenskab af deres erhvervsmæssige baggrund,

fra videnskabsministeren

Svar på spm. 38 om, hvordan det

sikres, at universiteternes forsknings- og uddannelsesstrategi ikke vil blive

domineret af særlige industrielle eller ministerielle interesser, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 39 om, hvordan

offentlighedens indsigt i bestyrelsens beslutningsgrundlag og -proces sikres,

fra videnskabsministeren

Svar på spm. 40 om, hvordan

universitetets frihed sikres, således at bestyrelsens og rektorens loyalitet

ligger hos de udøvende og uafhængige forskere, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 41 om

ledelsesstrukturen, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 42 om, hvordan

oppositionelle synspunkter vil blive hørt i en ledelsesstruktur, hvor alle

ledere er udpeget ovenfra, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 43, om rektoren i form

af sit formandsskab for det akademiske råd får suveræn bemyndigelse over,

hvilke opgaver udtalelser m.v. der tillægges dette organ, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 44, om formuleringen i

§ 10, stk. 2, om offentlighed »i størst muligt omfang« betyder, at

fortrolighed er en absolut undtagelse, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 45 om, hvorfor det

ikke udtrykkeligt anføres i lovforslaget, at åbenhed omfatter

beslutningsgang, beslutningsgrundlag, bestyrelsesbeslutninger m.v.,

fra videnskabsministeren

Svar på spm. 46, om det er i

overensstemmelse med loven, når den forskningsstrategiske plan for DTU

suverænt er besluttet af bestyrelsen, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 47 om ministerens

kommentar til Polyteknisk Forenings høringssvar om lukkethed på DTU, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 48 om, hvordan de

menige forskeres vurderinger af budget- og strategiplanlægning har

retshjemmel til at blive inddraget, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 49 om, hvordan de

menige forskere kan protestere f.eks. over en institutleder m.v., fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 50 om, hvordan et

flertal af utilfredse forskere på et institut kan afsætte deres

institutleder,

fra videnskabsministeren

Svar på spm. 51, om ministeren vil

godkende en vedtægt om udvælgelsen af institutledere, fra

videnskabsministeren

61

Svar på spm. 19 om teknisk bistand

til ændringsforslag, således at offentlighed i forvaltningen og

forvaltningslovens offentlighedsbestemmelser gælder for universiteters virke,

fra videnskabsministeren

Svar på spm. 20 om omkostningerne

ved DTU’s overgang til den nuværende ledelsesstruktur, fra

videnskabsministeren

62

Svar på spm. 52 om kommentar til

henvendelse af 18/2-03 fra HK/STAT, Landsforeningen for De Højere

Uddannelsesinstitutioner, fra videnskabsministeren

63

Svar på spm. 53 om kommentar til

henvendelser af 12/2-03 og 13/3-03 fra Aarhus Universitet, Humanistisk

Fakultets Studie- og Uddannelsesudvalg, fra videnskabsministeren

64

Svar på spm. 58 om meritoverførsel

i forbindelse med skifte af universitet, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 59, om man skal holde

sig til 30 ECTS-point pr. semester, hvis man læser enkelte supplerende fag

ved siden af sin bacheloruddannelse, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 60, om man sideløbende

kan supplere sin bacheloreksamen, hvis enkelte dele fra et udenlandsophold

ikke anerkendes ved det nye universitet, fra videnskabsministeren

65

Svar på spm. 6, om lovforslaget

indskrænker den enkelte medarbejders forskningsfrihed, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 7 om forskellen mellem

tilgængelighed af »den nyeste viden inden for relevante fagområder« og

begrebet om forskningstilknytning af MVU-uddannelser i den gældende

lovgivning, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 8 om, hvordan

uddannelsen af professionsbachelorer fortsat sker med uændret

forskningstilknytning, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 9 om, hvor mange

personer som eksterne bestyrelsesmedlemmer lovforslaget vil skabe behov for

over en 10-årig periode, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 10 om, hvordan

lovforslagets § 12, stk. 2, skal håndhæves, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 11 om de samlede

omkostninger ved aflønning af professionelle ledere på alle niveauer på de 12

universiteter, fra videnskabsministeren

66

Svar på spm. 17 om kommentar til

henvendelse af 17/2-03 fra Akademikernes Centralorganisation, fra

videnskabsministeren

67

Svar på spm. 54 om det nye

it-universitet, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 55 om kommentar til

artiklen i Berlingske Tidende

23/2-03:

»Management-guru Stephen R. Covey: Den nordiske ledelsesmodel bedst«, fra

videnskabsministeren

68

Svar på spm. 64 om, hvilke opgaver

institutlederen kan pålægge videnskabelige medarbejdere, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 65 om, hvordan

begrebet forskningsstrategiske opgaver skal forstås, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 66, om sektorforskning

har lavere forskningsproduktion end universiteterne, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 67 om mulighed for at

vedtage budget på institutniveau enten i et institutråd eller i bestyrelsen,

fra videnskabsministeren

69

Svar på spm. 56 om, hvordan

universitetets forskningsstrategiske rammer fastsættes, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 57 om, hvordan

samspillet mellem universitetets forskningsstrategiske rammer og den enkelte

forskers arbejde vil være, fra videnskabsministeren

70

Henvendelse af 14/3-03 fra

Nationalmuseet

71

Henvendelse af 17/3-03 fra Aarhus

Universitet

72

Spm. 100 om kommentar til

henvendelse af 14/3-03 fra Nationalmuseet, til videnskabsministeren

73

Spm. 101 om kommentar til

henvendelse af 17/3-03 fra Aarhus Universitet, til videnskabsministeren

74

Henvendelse af 18/3-03 fra

Censorformandskaberne for de fire museumsfag

75

Spm. 102 om kommentar til

henvendelse af 18/3-03 fra Censorformandsskaberne for de fire museumsfag, til

videnskabsministeren

76

Henvendelse fra Business Institute

Aalborg

77

Spm. 103 om kommentar til

henvendelse fra Business Institute Aalborg, til videnskabsministeren

78

Svar på spm. 61 om lovteknisk

bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 62 om bestyrelsens

mulighed for at påbyde specifik forskning optaget eller undladt, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 63 om

forskningsstrategiske rammer, fra videnskabsministeren

79

Henvendelse af 20/3-03 fra

Rektorkollegiet

80

Spm. 104 om kommentar til

henvendelse af 20/3-03 fra Rektorkollegiet, til videnskabsministeren

81

Henvendelse af 21/3-03 fra Forenede

Studenterråd, Københavns Universitet

82

Spm. 105 om kommentar til

henvendelse af 21/3-03 fra Forenede Studenterråd, Københavns Universitet, til

videnskabsministeren

83

Svar på spm. 98 om

Europa-Kommissionens synspunkter vedrørende universitetspolitik, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 99, om ministeren vil

dementere hele eller dele af sin pressemeddelelse af 21/3-03 om

Europa-kommissionens synspunkter på universitetspolitik, fra

videnskabsministeren

84

Spm. 106, om ordene »officielt

debatoplæg« ikke er i den nævnte pressemeddelelse, jf. ministerens besvarelse

af spørgsmål 98, til videnskabsministeren

Spm. 107 om ministerens besvarelse

af spørgsmål 98, til videnskabsministeren

Spm. 108, om ministeren opfatter meddelelsen

som udtryk for Europa-Kommissionens holdning som institution, til

videnskabsministeren

85

Supplerende svar på spm. 53 om

kommentar til henvendelser af 12/2-03 og 13/3-03 fra Aarhus Universitet,

Humanistisk Fakultets Studie- og Uddannelsesudvalg, fra videnskabsministeren

86

Spm. 109, om Center for

Børnelitteraturs selvstændige virksomhed trues som følge af lovforslagets

vedtagelse, til videnskabsministeren

87

Spm. 110 om ændringsforslag, der

sikrer, at interne bestyrelsesmedlemmer honoreres på lige fod med eksterne

bestyrelsesmedlemmer, til videnskabsministeren

Spm. 111 om ændringsforslag

vedrørende bacheloruddannelsen, til videnskabsministeren

Spm. 112 om ændringsforslag, der

sikrer, at de teologiske fakulteter i Århus og København vil bestå som

selvstændige fakulteter, til videnskabsministeren

Spm. 113 om ændringsforslaget til

lovforslagets § 17 kan tage udgangspunkt i sondringen mellem »strategisk

forskning« og »fri forskning«, til videnskabsministeren

Spm. 114, om ministeren kan støtte

den af Dansk Magisterforening foreslåede formulering af lovforslagets § 17,

stk. 2, til videnskabsministeren

Spm. 115 om ændringsforslag

vedrørende formuleringen af lovforslagets § 17, stk. 2, til

videnskabsministeren

Spm. 116 om ændringsforslag, der

imødekommer Aarhus Universitets henvendelse af 17/3-03, til

videnskabsministeren

Spm. 117 om ændringsforslag, der

sikrer, at akademisk råd kan diskutere og udtale sig om alle forhold af

væsentlig betydning for universitetet, til videnskabsministeren

Spm. 118, om ministeren kan

tilslutte sig et ændringsforslag vedrørende akademisk råd, til

videnskabsministeren

Spm. 119 om ændringsforslag til

lovforslagets § 1, stk. 2, til videnskabsministeren

Spm. 120 om ændringsforslag, der

sikrer, at det enkelte universitet selv bestemmer sig for sin styrelsesform,

til videnskabsministeren

Spm. 121 om ændringsforslag, der

sikrer, at nedlæggelse eller sammenlægning af universiteter kun kan ske ved

lov eller folketingsbeslutning, til videnskabsministeren

Spm. 122 om ændringsforslag til

lovforslagets § 17, der sikrer, at institutlederen skal inddrage

medarbejderne i beslutninger, til videnskabsministeren

Spm. 123 om ændringsforslag

vedrørende mulighed for, at akademisk råd kan nedsættes på flere niveauer,

til videnskabsministeren

Spm. 124 om ændringsforslag, der

sikrer, at det enkelte universitets bestyrelse kan afgøre, om en uddannelses

godkendelse skal tilbagekaldes, til videnskabsministeren

Spm. 125 om ændringsforslag, der

sikrer åbenhed omkring møder m.v., til videnskabsministeren

Spm. 126 om ændringsforslag, der

sikrer, at alle råd og nævn får ret til at blive hørt og pligt til at udtale

sig ved budgetlægning, til videnskabsministeren

Spm. 127, om studienævnets opgaver

er en videreførelse af den nuværende lovs bestemmelser i § 8, stk. 4-6, til

videnskabsministeren

Spm. 128 om ændringsforslag

vedrørende konsistoriernes virke, til videnskabsministeren

Spm. 129 om ændringsforslag, der

sikrer, at det enkelte universitet selv kan indrette den styreform, der

passer bedst til det pågældende universitet, til videnskabsministeren

Spm. 130 om ændringsforslag, der

vil give selvejende universiteter ret til at opbygge en egen formue og

disponeringsret over denne, til videnskabsministeren

Spm. 131 om ændringsforslag, der

sikrer, at magisterkonferensen bevares, til videnskabsministeren

Spm. 132 om ændringsforslag, der

sikrer, at der fortsat kan opretholdes en doktorgradsbekendtgørelse, til

videnskabsministeren

Spm. 133, om selvejende

universiteter underlægges skattepligt, til videnskabsministeren

Spm. 134 om ændringsforslag, der

sikrer, at kompetencen til at oprette fonde eller andre selskabsformer til

varetagelse af særlige opgaver ligger hos universitetet, til

videnskabsministeren

Spm. 135, om universiteterne kan

samarbejde med ikkekommercielle fonde, til videnskabsministeren

Spm. 136 om ændringsforslag, der

imødekommer Rektorkollegiets henvendelse vedrørende sidestilling med åben

uddannelse, til videnskabsministeren

Spm. 137, om universiteterne skal

kunne spare op til nyinvesteringer m.v., til videnskabsministeren

Spm. 138 om ændringsforslag, der

sikrer, at interne bestyrelsesmedlemmer honoreres på lige fod med eksterne

bestyrelsesmedlemmer, til videnskabsministeren

Spm. 139 om ændringsforslag

vedrørende bacheloruddannelsen, til videnskabsministeren

Spm. 140 om ændringsforslag der

sikrer, at de teologiske fakulteter i Århus og København vil bestå som

selvstændige fakulteter, til videnskabsministeren

88

Henvendelse af 28/3-03 fra

Foreningen af Danske Kunstmuseer

89

Spm. 141 om kommentar til

henvendelse af 28/3-03 fra Foreningen af Danske Kunstmuseer, til

videnskabsministeren

90

Henvendelse af 28/3-03 fra Det

Danske Sprog- og Litteraturselskab

91

Spm. 142 om kommentar til

henvendelse af 28/3-03 fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, til

videnskabsministeren

92

Henvendelse af 30/3-03 fra

Censorkorpset for dansk ved universiteterne

93

Spm. 143 om kommentar til

henvendelse af 30/3-03 fra Censorkorpset for dansk ved universiteterne, til

videnskabsministeren

94

Svar på spm. 68 om kommentar til

henvendelse af 6/3-03 fra Københavns Universitet, fra videnskabsministeren

95

Svar på spm. 102 om kommentar til

henvendelse af 18/3-03 fra Censorformandskaberne for de fire museumsfag, fra

videnskabsministeren

96

Svar på spm. 103 om kommentar til

henvendelse fra Business Institute Aalborg, fra videnskabsministeren

97

Svar på spm. 104 om kommentar til

henvendelse af 20/3-03 fra Rektorkollegiet, fra videnskabsministeren

98

Svar på spm. 106 om ordene

»officielt debatoplæg« ikke er i den nævnte pressemeddelelse, jf. ministerens

besvarelse af spørgsmål 98, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 107 om ministerens

besvarelse af spørgsmål 98, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 108, om ministeren

opfatter meddelelsen som udtryk for Europa-Kommissionens holdning som

institution, fra videnskabsministeren

99

Svar på spm. 109, om Center for

Børnelitteraturs selvstændige virksomhed trues som følge af lovforslagets

vedtagelse, fra videnskabsministeren

100

Svar på spm. 100 om kommentar til

henvendelse af 14/3-03 fra Nationalmuseet, fra videnskabsministeren

101

Svar på spm. 105 om kommentar til

henvendelse af 21/3-03 fra Forenede Studenterråd, fra videnskabsministeren

102

Svar på spm. 101 om kommentar til

henvendelse af 17/3-03 fra Aarhus Universitet, fra videnskabsministeren

103

Svar på spm. 110 om

ændringsforslag, der sikrer, at interne bestyrelsesmedlemmer honoreres på

lige fod med eksterne bestyrelsesmedlemmer, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 111 om ændringsforslag

vedrørende bacheloruddannelsen, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 112 om

ændringsforslag, der sikrer, at de teologiske fakulteter i Århus og København

vil bestå som selvstændige fakulteter, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 113, om

ændringsforslaget til lovforslagets § 17 kan tage udgangspunkt i sondringen

mellem »strategisk forskning« og »fri forskning«, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 114, om ministeren kan

støtte den af Dansk Magisterforening foreslåede formulering af lovforslagets

§ 17, stk. 2, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 115 om ændringsforslag

vedrørende formuleringen af lovforslagets § 17, stk. 2, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 116 om

ændringsforslag, der imødekommer Aarhus Universitets henvendelse af 17/3-03,

fra videnskabsministeren

Svar på spm. 117 om

ændringsforslag, der sikrer, at akademisk råd kan diskutere og udtale sig om

alle forhold af væsentlig betydning for universitetet, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 118, om ministeren kan

tilslutte sig et ændringsforslag vedrørende akademisk råd, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 119 om ændringsforslag

til lovforslagets § 1, stk. 2, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 120 om

ændringsforslag, der sikrer, at det enkelte universitet selv bestemmer sig

for sin styrelsesform, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 121 om

ændringsforslag, der sikrer, at nedlæggelse eller sammenlægning af

universiteter kun kan ske ved lov eller folketingsbeslutning, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 122 om ændringsforslag

til lovforslagets § 17, der sikrer, at institutlederen skal inddrage

medarbejderne i beslutninger, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 123 om ændringsforslag

vedrørende mulighed for, at akademisk råd kan nedsættes på flere niveauer,

fra videnskabsministeren

Svar på spm. 124 om

ændringsforslag, der sikrer, at det enkelte universitets bestyrelse kan

afgøre, om en uddannelses godkendelse skal tilbagekaldes, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 125 om

ændringsforslag, der sikrer åbenhed omkring møder m.v., fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 126 om

ændringsforslag, der sikrer, at alle råd og nævn får ret til at blive hørt og

pligt til at udtale sig ved budgetlægning, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 127, om studienævnets

opgaver er en videreførelse af den nuværende lovs bestemmelser i § 8, stk.

4-6, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 128 om ændringsforslag

vedrørende konsistoriernes virke, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 129 om

ændringsforslag, der sikrer, at det enkelte universitet selv kan indrette den

styreform, der passer bedst til det pågældende universitet, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 130 om

ændringsforslag, der vil give selvejende universiteter ret til at opbygge en

egen formue og disponeringsret over denne, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 131 om

ændringsforslag, der sikrer, at magisterkonferensen bevares, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 132 om

ændringsforslag, der sikrer, at der fortsat kan opretholdes en

doktorgradsbekendtgørelse, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 133, om selvejende

universiteter underlægges skattepligt, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 134 om

ændringsforslag, der sikrer, at kompetencen til at oprette fonde eller andre

selskabsformer til varetagelse af særlige opgaver ligger hos universitetet,

fra videnskabsministeren

Svar på spm. 135, om

universiteterne kan samarbejde med ikke-kommercielle fonde, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 136 om

ændringsforslag, der imødekommer Rektorkollegiets henvendelse vedrørende

sidestilling med åben uddannelse, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 137, om

universiteterne skal kunne spare op til nyinvesteringer m.v., fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 138 om

ændringsforslag, der sikrer, at interne bestyrelsesmedlemmer honoreres på

lige fod med eksterne bestyrelsesmedlemmer, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 139 om ændringsforslag

vedrørende bacheloruddannelsen, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 140 om

ændringsforslag, der sikrer, at de teologiske fakulteter i Århus og København

vil bestå som selvstændige fakulteter, fra videnskabsministeren

104

Svar på spm. 142 om kommentar til

henvendelse af 28/3-03 fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fra

videnskabsministeren

105

Svar på spm. 141 om kommentar til

henvendelse af 28/3-03 fra Foreningen af Danske Kunstmuseer, fra

videnskabsministeren

106

Svar på spm. 69, om den »løbende

strategiske udvælgelse« i lovforslagets § 2 kunne resultere i nedlæggelse af

forskningsmæssige fagområdet, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 70 om betydningen af

formuleringen »universitetet har forskningsfrihed« i lovforslagets § 2, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 71, om institutioner

som f.eks. Risø også har forskningsfrihed, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 72, om universiteterne

kan fortsætte med forskningsområder, der ikke »bidrager til at fremme vækst,

velfærd og udvikling i samfundet«, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 73, om forskere

offentligt kan kritisere universiteters valg af strategi uden at frygte for

repressalier, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 74 om, hvordan

ministeren afgør, om en uddannelse »lever op til de til enhver tid gældende

kvalitetskrav« som angivet i lovforslagets § 3, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 75, om det kun er

universitetet, der kan tildele en doktorgrad, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 76, om lovforslagets §

10, stk. 2, betyder, at bestyrelsesmøder skal være åbne, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 77, om lovforslagets §

12 gælder for eksterne bestyrelsesmedlemmer, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 78, om ministeren kan

godkende en vedtægt, hvorefter forskerne og TAP’erne hver kun får en

repræsentant i bestyrelsen, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 79, om ministeren kan

godkende en vedtægt, hvorefter de eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges af

ministeren eller Folketinget, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 80, om ministeren kan

godkende en vedtægt, hvorefter de eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges af

universitetets ansatte og studerende, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 81 om, hvem der i

tvivlstilfælde afgør, om rektor er en »anerkendt forsker«, jf. lovforslagets

§ 14, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 82 om, hvad begrebet

»særlige tilfælde« i lovforslagets

§ 14, stk. 9, dækker over, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 83, om rektor har den

endelige beslutning om sammensætningen af alle sagkyndige udvalg, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 84 om, hvis rektor har

opløst det akademiske råd, jf. lovforslagets § 14, stk. 9, om han/hun så

personligt tildeler ph.d.- og doktorgrader, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 85 om, hvem der i

tvivlstilfælde afgør, om dekanen er en »anerkendt forsker«, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 86 om, hvem der i

tvivlstilfælde afgør, om institutlederen er en »anerkendt forsker«, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 87, om en

institutleder kan være en anerkendt forsker inden for emner, der ligger uden

for instituttets fagområde, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 88 om, hvad en

forsker, der ønsker at skifte område til et nyt område, der ligger uden for

»universitetets forskningsstrategiske rammer«, gør, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 89, om en

institutleder kan pålægge en fastansat videnskabelig medarbejder at benytte

sin forskningstid til at forske inden for et forskningsprojekt, som er

beordret af rektor eller dekan, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 90 om, hvilke faglige

krav der stilles til en studieleder, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 91, om en studieleder

kan være en studerende, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 92, om ministeren kan

godkende en vedtægt, hvorefter det kræves, at studielederen er en anerkendt

forsker inden for faget, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 93, om ministeren vil

kræve, at alle universiteter overgår til det fælles studieadministrative

system STADS, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 94 om, hvor bredt

udtrykket »indtægtsdækket virksomhed« i lovforslagets § 20 skal forstås, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 95, om ministeren vil

godkende en vedtægt, hvorefter der kan ydes økonomisk tilskud til et

studenterredigeret blad, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 96 om, hvad ordet

»omkostninger« i lovforslagets § 26, stk. 4, dækker over, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 97, om en bestyrelse

vil kunne nedlægge f.eks. et fakultet, der giver underskud, uden en

ministergodkendelse, fra videnskabsministeren

107

Svar på spm. 143 om kommentar til

henvendelse af 30/3-03 fra Censorkorpset for dansk ved universiteterne, fra

videnskabsministeren

108

Ændringsforslag fra

videnskabsministeren

109

1. udkast til betænkning

Bilag 2

27 af udvalgets spørgsmål til

videnskabsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 2, 5, 7, 13, 15, 28,

29, 39, 57, 64, 70, 76, 88, 101, 104 og 105 og svarene herpå er optrykt efter

ønske fra S, V, KF, KRF. Spørgsmål 8 og 25 og svarene herpå er optrykt efter

ønske fra S, V, KF, KRF og SF. Spørgsmål 10, 34, 37, 44, 51, 62 og 67 og

svarene herpå er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål 110 og 111 og svarene

herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen

af 22. januar 2003 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, jf. L

125

bilag 4.

Svar:

Til udvalgets orientering skal jeg oplyse,

at Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF) har sendt breve med enslydende tekst

til undervisnings~ministeren og mig. Mit svar er derfor koordineret med

undervisningsministeren.

Indledningsvis har jeg til min store glæde

noteret, at FTF finder, at det fremlagte forslag til lov om universiteter (L

125) indeholder mange positive elementer.

Herudover fremhæver FTF i henvendelsen af

22. januar 2003 bekymring over det netop fremsatte forslag til ny

universitetslov i relation til professionsbachelor~uddannelsers adgang til

universiteternes kandidat- og masteruddannelser samt universiteternes

forpligtelse til at sikre forskningstilknytningen for centrene for

videregående

uddannelser, der er reguleret i lovforslagets § 2, stk. 4.

Forslaget til ny universitetslov beskriver

de forskningsbaserede uddannelser, der af videnskabsministeren kan godkendes

til udbud ved universiteterne, jf. forslagets § 3.

Lovforslaget fastslår, at den

forskningsbaserede uddannel~ses~~struktur på universiteterne, hvor det ikke

allerede er sket, skal omlægges med henblik på at sikre en reel

implementering

af 3+2+3-strukturen med tre-årige bachelorud~dannelser, to-årige

kandidatuddannelser og tre-årige forskeruddannelser.

Samtidig lægges der op til, at den

studerende efter bacheloruddannelsen skal kunne vælge mellem flere

forskellige

kandidatuddannelser, herunder få bedre muligheder for at kunne vælge en

kandidatuddannelse ved et andet universitet. For at synliggøre de studerendes

valgmuligheder og forbedre deres retsstilling ved overgang fra

bachelorud~dannelse

til kandidatuddannelse er det endvidere tanken at etablere en såkaldt

InterUniversitær Koordineret Tilmelding (IU-KoT). Adgangen til

kandidatuddannelserne tænkes reguleret på bekendtgørelsesniveau, ligesom det

i

dag sker for optag på bacheloruddannelserne. Hjemlen til udstedelse af

bekendtgørelser herom findes i lovforslagets

§ 8.

Denne ret til at kunne vælge mellem flere

forskellige kandidatuddannelser efter bacheloruddannelsen udgør en central

del

af 3+2-strukturen og retter sig således direkte mod de akademiske bachelorer,

der er uddannet ved universiteter, og ikke direkte mod de

professionsbachelorer, der er uddannet ved centre for videregående uddannelse

(CVU’er). For at undgå misforståelser har vi derfor i det fremsatte

lovforslag

præciseret, at denne ret vedrører

»universitetsbachelorerne«.

Baggrunden for at styrke

uddannelsesstrukturen skal ses i lyset af to forhold, dels ønsket om at øge

de

studerendes retssikkerhed, dels ønsket om at øge fleksibiliteten i

uddannelserne og dermed mobiliteten, naturligvis under hensyn til at der er

den

fornødne faglige progression.

I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve,

at forslaget om at etablere en IU-KoT udover at sikre

universitetsbachelorernes reelle valgmuligheder med hensyn til optag til

kandidatuddannelser også synliggør og øger gennemskueligheden i

universiteternes udbud af kandidatoverbygninger, herunder for personer med en

professionsbachelorud~dannelse.

Med hensyn til professionsbachelorers

adgang til universiteternes kandidat- og masteruddannelser er der med

lovforslaget ikke tiltænkt nogen materiel ændring af gældende ret. Lov om

mellemlange videregående uddannelser, lov nr. 481 af 31. maj 2000

(MVU-loven),

lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner

for

videregående uddannelser m.v., lovbekendtgørelse nr. 308 af 13. maj 2002

(selvejeloven) og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående

uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, lov nr. 488 af 31. maj

2000,

som ændret ved lov nr. 343 af 16. maj 2001(VFV-loven), gælder stadig. Alle

love

er placeret under undervisningsministerens ressort.

Det er tværtimod særdeles væsentligt for

regeringen at sikre den nødvendige sammenhæng i uddannelsessystemet, herunder

at sikre attraktive videreuddannelsesmuligheder til højere niveau også for

personer med en kort og en mellemlang videregående uddannelse.

I den forbindelse skal jeg erindre

udvalget om bemærkningerne til VFV-loven, der præciserer, at »Den almindelige

videreuddannelsesvej for personer med en kort eller en mellemlang

videregående

uddannelse vil derfor være videreuddannelsessystemet for voksne.

Videreuddannelsessystemet er netop karakteriseret ved at tilbyde særligt

tilrettelagte deltidsuddannelser for voksne i erhverv, og et vist antal års

erhvervserfaring er en forudsætning for at blive optaget på uddannelserne.

Denne praksiserfaring skaber det nødvendige afsæt for og samspil med

undervisningen. Dette tilgodeses ved at etablere en videreuddannelsesvej via

diplom- og masteruddannelser«. I bemærkningerne til samme lov fremgår det

endvidere om professionsbachelorernes videreuddannelsesmuligheder: I forhold

»til professionsbachelorernes videreuddannelsesmuligheder skal den normale

videreuddannelsesvej for disse være videreuddannelsessystemet for voksne, og

det skal sikre, at professionsbachelorer får direkte adgang til relevante

diplom- og masteruddannelser«.

At hovedvejen for videreuddannelse for

personer med en kort eller en mellemlang videregående uddannelse ikke er

kandidatniveau skal ses i lyset af, at de korte videregående uddannelser og

de

mellemlange videregående uddannelser er selvstændige afrundede uddannelser,

og

skal der ske videreuddannelse for personer med sådanne uddannelser, skal det

primært ske inden for deres profession, så tidligere kompetenceopbygning

udnyttes, og så videreuddannelsesindsatsen også kommer professionen til gode.

Af bemærkningerne til MVU-loven fremgår

det imidlertid også, at universiteternes kandidatuddannelser vil spille en

vis

rolle som videreuddannelsesmulighed for professionsbachelorer primært i

form

af særligt tilrettelagte tværfaglige uddannelser,

som kan give en samlet overbygning for et

helt uddannelsesområde. Det er generelt forventningen, at

professions~bachelorgraden

og det dermed forbundne kvalitetsløft vil kunne reducere behovet for

brobygningsforløb og suppleringskurser mellem professionsbachelorud~dannelser

og universiteternes kandidatuddannelser. Dette behov vil dog afhænge af den

faglige sammenhæng og muligheden for faglig progression mellem

grunduddannelsen

og videreuddannelsesniveauet.

Med universiteternes kandidatuddannelser

tænkes primært på de pædagogiske kandidatuddannelser (Cand.pæd.) og de

sundhedsfaglige uddannelser (Cand. scient.san. og cand.cur.), som er særligt

tilrettelagte tværfaglige kandidatuddannelser.

Jeg vil gerne fremhæve, at med

lovforslaget præciseres, at universiteterne i modsætning til gældende lov

også

får en forpligtelse til at udvikle og udbyde efter- og videreuddannelse for

den

voksne befolkning, herunder masterud~dannelser, jf. lovforslagets § 5 og § 2,

stk. 1.

Den nærmere regulering af

masteruddannelser og disses sammenhæng med de mellemlange videregående

uddannelser, herunder professionsbachelor~uddannelser, og diplomuddannelser,

vil være uændret i forhold til i dag, idet universiteterne også fremover vil

skulle være omfattet af bestemmelserne i VFV-loven.

Afslutningsvis skal jeg kommentere på

forskningstilknytningen og FTF’s bekymring og formuleringen af

forslagets § 2,

stk. 4.

Med den valgte formulering

præciseres, at universiteterne får en forpligtigelse til at medvirke til at

sikre, at den nyeste forskning inden for relevante fagområder gøres

tilgængelig

for videregående uddannelser. Det er en forpligtigelse, som også vedrører

forskningstilknytning af de mellemlange videregående uddannelser. På dette

område gælder forpligtigelsen i dag kun for Danmarks Pædagogiske Universitet,

men med lovforslaget udvides forpligtigelsen til alle universiteterne. I lov

om

Danmarks Pædagogiske Universitet, lov nr. 483 af 31. maj 2000 (DPU-loven),

findes

i øvrigt en bestemmelse med tilsvarende ordlyd. I lovens § 2, stk. 1 in fine

står følgende » . Universitetet skal herunder medvirke til at sikre, at den

nyeste viden inden for dets fagområder gøres tilgængelig for Centre for

Videregående Uddannelse (CVU’ er) samt Danmarks Erhvervspædagogiske

Læreruddannelse.«

Begrebet forskningstilknytning er nærmere

beskrevet i MVU-loven og selvejeloven. Jeg har forstået, at

Undervisningsministeriet netop er i gang med overvejelser om at få udfoldet

forskningstilknytningsbegrebet med henblik på at sikre det kvalitetsløft i de

mellemlange videregående uddannelser, der er forudsat i lovgivningen om

mellemlange videregående uddannelser. Videnskabs~ministeriet indgår i

samarbejde herom.

Jeg er i øvrigt enig med FTF i, at

forskningstilknytningen bør indebære gensidighed, og det ligger også

umiddelbart i hele konceptet om, at tilknytningen sker ved aftale mellem

parterne. Med formuleringen af § 2, stk. 4, er det hensigten, at denne

gensidighed forstærkes i og med, at universiteterne er forpligtiget til at

medvirke til at sikre, at den nyeste viden gøres tilgængelig for videregående

uddannelse uden forskning.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen

af 5. februar 2003 fra Forenede Studenterråd, Københavns Universitet, jf. L

125

bilag 13.

Svar:

Jeg vil kommentere de 10 konkrete

problemstillinger, som Forenede Studenterråd i notatet af 5. februar 2003 har

skitseret.

Ad 1. Manglende åbenhed

Det er korrekt, at det i lovforslagets §

10, stk. 2, er præciseret, at der skal gælde størst mulig åbenhed om

bestyrelsens arbejde. Grunden til, at åbenheden foreslås lovfastsat i forhold

til bestyrelsens arbejde, er, at de beslutninger og grundlaget herfor, som

bestyrelsen der er universitetets øverste myndighed træffer, er af vital

betydning for universitetets samlede virke. En anden bevæggrund til at

lovfæstne »åbenheden« er også de klager fra især studerende, der har været

rejst i forhold til bestyrelsesarbejdet ved Danmarks Pædagogiske Universitet

og

ved Danmarks Tekniske Universitet. Det er derfor også formålet at sende et

klart signal om, at der skal herske maksimal åbenhed om bestyrelsens arbejde.

I forvejen reguleres spørgsmålet om

»åbenhed« eller aktindsigt i offentlighedsloven, af principperne om

meroffentlighed og følger af »god forvaltningsskik«. Formuleringen »størst

mulig« er en præcisering af, at bestyrelsen i sit virke skal iagttage disse

regler. Der vil selvfølgelig også være forhold, som der ikke kan eller skal

herske fuldkommen åbenhed om. Det gælder fx personalesager og

lønforhandlinger.

Der kan også være tale om visse sager eller oplysninger i sager om fx

strategiske samarbejder med virksomheder og udenlandske universiteter,

strategier på uddannelsesområdet og ansøgninger til EU’s programmidler

og

forskningsråd. Jeg kan i den forbindelse nævne, at Københavns Universitet i

sit

nuværende regelsæt også har regler for, hvornår sager drøftes for lukkede

døre.

Offentlighedslovens regler gælder

naturligvis også for universitetets andre organer, herunder akademisk råd,

men

jeg har af ovennævnte grunde kun ønsket at understrege det i forhold til

bestyrelsen som den øverste myndighed.

Af vedtægterne skal fremgå, hvordan man

sikrer åbenheden i bestyrelsens arbejde, og de studerende vil gennem deres

sæde

i bestyrelsen få indflydelse på, hvordan åbenheden i vedtægterne nærmere skal

reguleres. Vedtægterne skal i øvrigt godkendes af ministeren, jf.

lovforslagets

§ 10, stk. 6, hvor ministeriet skal vurdere, om reglerne om åbenhed er

iagttaget.

Ad 2. Budgetudarbejdelsen

Forenede Studenterråd finder det

uhensigtsmæssigt, at de (minimum) to studerende i bestyrelsen skal være de

eneste studerende, der har indflydelse på budgetplanlægningen. Forenede

Studenterråd finder, at alle råd og nævn, der bliver nedsat, skal have ret

til

at blive hørt samt ret og pligt til at udtale sig om budgetplanlægningen.

Bestyrelsen er øverstansvarlig for

økonomien, herunder prioriteringen af anvendelse af tilskud, indtægter og

kapital under ét. I dag er denne kompetence tillagt konsistorium. Et af

formålene med lovforslaget er at fastholde og styrke denne overordnede

prioritering

i forhold til de faglige mål ved at understrege bestyrelsens kompetence,

ansvar

og forpligtelser på området.

Bestyrelsen, hvor de studerende er

repræsenteret med mindst to medlemmer, godkender efter lovforslagets § 10,

stk.

5, efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af

de

samlede ressourcer og principper for ressourcernes anvendelse. Men derudover

foreslås det, jf. lovforslagets § 15, stk. 2, nr. 1, at akademisk råd, hvor

de

studerende ligeledes er repræsenteret, får en udtaleret til rektor om den

interne fordeling af bevillinger. De studerende sikres således gennem to

centrale organer ved universitetet indflydelse på budgetudarbejdelsen. Hertil

kommer,

at der både på dekan- og institutlederniveau fastslås det princip, at dekan

og

institutleder skal opbygge en organisation med inddragelse af de studerende,

det videnskabelige og det teknisk-administrative personale. Jeg går ud fra,

at

en sådan inddragelse også vil omfatte budgetspørgsmål.

Som en generel kommentar vil jeg fremhæve,

at de interne beslutningsprocedurer om bl.a. budgetter ikke bør være genstand

for detaljeret lovregulering. Inddragelse af de studerende, det

videnskabelige

og det teknisk-administrative personale kan ske på mange forskellige måder,

og

derfor må det enkelte universitet selv fastlægge sine beslutningsprocedurer.

Denne frihed til at fastlægge de interne

forhold ser jeg ikke nogen grund til at indskrænke og dermed øge graden af

detailregulering i universitetsloven.

Ad 3. Akademisk råd

Som navnet »akademisk råd« angiver, er

rådet tænkt som et organ, der beskæftiger sig med universitetets akademiske

forhold, og det foreslås i lovforslaget, at rådet tillægges centrale

beføjelser

til sikring af den akademiske frihed. Derudover er det foreslået,

jf. § 15, stk. 2, nr. 1, at akademisk råd

tillægges den kompetence at udtale sig til rektor om den interne fordeling af

bevillinger.

Ad 4. Studienævn og disses samspil med

institutter

Med lovforslaget får institutlederen efter

bemyndigelse fra dekanen (og rektor, hvis universitetet ikke er

fakultetsopdelt) til opgave at sikre kvaliteten og sammenhængen i

instituttets

forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn og

studieleder

følge op på evaluering af uddannelse og undervisning. Formålet hermed er at

styrke kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning ved at placere

hovedansvaret for denne og den konkrete opfølgning hos én person:

institutlederen.

Samtidig forekommer det naturligt, at

institutlederen for at kunne varetage sine nye opgaver vedrørende

undervisningen må inddrage studieleder og studienævn, og modsat vil denne

inddragelse også være væsentlig for, at studieleder og studienævn kan

varetage

deres nye opgave, som er ansvar for den praktiske gennemførelse af

undervisningen samt bidrage i kvalitetssikringen af uddannelse og

undervisning.

Efter lovforslaget skal de nærmere regler

om nedsættelse af studienævn, jf. § 18, stk. 7, fastsættes i universitetets

vedtægt. I bemærkningerne til

denne

bestemmelse er det præciseret, at universitetet kan vælge at organisere

studienævnet på forskellige måder. Den hidtidige ordning med et to-strenget

system, hvor institutstrukturen er forskellig fra og uafhængig af

studienævnsstrukturen, kan opretholdes, og det er min forventning, at denne

struktur vil blive indført for de fleste områder.

Vi åbner imidlertid med lovforslaget op

for, at et universitet kan vælge at organisere et eller flere studienævn på

en

anden måde, hvis det findes mere hensigtsmæssigt, og nævner som eksempel, at

studienævnet også kan organiseres under instituttet. Denne større grad af

fleksibilitet blev i øvrigt ønsket af alle universiteter i deres høringssvar.

Endvidere åbner vi også op for, at der

alternativt vil kunne oprettes studienævn på forskellige

organisationsniveauer,

således at der både er et studienævn på hovedområdeniveau, der tager sig af

uddannelsens indhold, og studienævn på institutniveau, der i samarbejde med

studielederen tager sig af undervisningens tilrettelæggelse, jf. § 18, stk.

8,

og de dertil knyttede bemærkninger.

Jeg finder imidlertid uanset hvordan

universitetet vælger at organisere sine studienævn at en forudsætning for

forskningsbaseret undervisning af høj kvalitet er etablering af samarbejde og

dialog mellem institutleder og studieleder, herunder studienævnet. Og det

fastslås med lovforslaget, at det er dekanens ansvar at sikre, at dette sker.

Ad 5. Studienævnets opgaver

Bestemmelserne i lovforslagets § 18, stk.

6, om studienævnets opgaver er ikke en direkte videreførsel af den nuværende

universitetslovs bestemmelser i § 8, stk. 4-6.

Institutlederen overtager ansvaret for den

forskningsbaserede undervisning, herunder at der leveres optimal

undervisning,

dvs. undervisning der formidles på bedste faglige, pædagogiske og didaktiske

vis, men som også nævnt under min besvarelse af pkt. 4 ovenfor må

institutlederen for at kunne varetage denne opgave inddrage studieleder og

studienævn.

Endvidere præciseres med

lovforslaget, at institutlederen får ansvaret for, at der følges op på

evaluering af uddannelse og undervisning. Opfølgningen på evalueringerne skal

ske med inddragelse af studienævn og studieleder, der samtidig får til opgave

at påse, at dette sker.

Samtidig hermed får dekanen, der skal være

en anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i uddannelse og ledelse,

ledelsen af hovedområdet. Dekanen ansætter institutledere. Dekanen er

ansvarlig

for udvikling af ledelseskulturen og for at sikre ledelseskompetencen på

fakultetets

institutter. Dekanen er også ansvarlig for at sikre sammenhæng mellem

forskning

og uddannelse inden for fakultetets område.

Studienævnets fremtidige opgave på området

bliver således at kvalitetssikre uddannelse og undervisning, at følge op på

evalueringer og at udarbejde forslag til studieordning. Og denne opgave skal

udføres i tæt samarbejde med studieleder og universitetets ledelse, herunder

dekan og relevante institutledere.

Med lovforslaget er det hensigten at

styrke kvaliteten af universiteternes uddannelser, hvilket jeg finder meget

centralt. Universitetets ledelse forpligtes til systematisk at sikre og

udvikle

kvaliteten i forskning og uddannelse, herunder at sikre sammenhæng mellem

forskning og uddannelse, og at gennemføre og sikre opfølgning på evalueringer

af både undervisning og uddannelse samt forskning. Samtidig fastholder vi de

studerendes indflydelse på deres uddannelse. Jeg finder i øvrigt, at

universiteterne som led i kvalitetssikringen af undervisningen kan blive

meget

bedre til at udnytte de studerendes erfaringer på dette område.

Ad 6. Manglende fleksibilitet i

placering af bachelorprojekt og speciale

Med lovforslaget præciseres, at

uddannelsesstrukturen, hvor det ikke allerede er sket, skal omlægges med

henblik på at sikre en reel implementering af 3+2-strukturen med tre-årige

bacheloruddannelser efterfulgt af to-årige kandidatuddannelser. Som led heri

fastslår lovforslagets § 4, stk. 1, at bacheloruddannelser og

kandidatuddannelser er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb. Det

indebærer

bl.a., som angivet i lovforslagets bemærkninger, at bachelorprojektet skal

placeres på tredje år af bacheloruddannelsen, hvorved projektet kan forbinde

hele det tre-årige forløb og hermed bidrage til at dokumentere, at

bachelorniveauet for den pågældende uddannelse er opnået.

Jeg er opmærksom på, at der i visse

universitetsuddannelser i dag, bl.a. de humanistiske universitetsuddannelser,

ikke er krav om placering af bachelorprojektet i bacheloruddannelsen med det

resultat, at det flere steder er placeret på andet år. Hvis vi skal have en

reel implementering af 3+2-strukturen i de universitære uddannelser, finder

jeg

det imidlertid afgørende, at bachelorprojektet placeres på tredje år.

Bestemmelse herom vil blive indarbejdet i de kommende rammebekendtgørelser

for

uddannelserne, jf. lovforslagets § 8, og de dertil knyttede bemærkninger.

Jeg er helt enig i, at studerende også

skal kunne tilbringe dele af deres studietid i udlandet eller ved et andet

dansk universitet. Det er min vurdering, at en reel implementering af

3+2-strukturen i de danske universitetsuddannelser vil bidrage hertil,

samtidig

med at der indføres modulopbygning i uddannelserne, hvor modulerne opgøres i

ECTS-point. Jeg kan i øvrigt tilføje, at der er relativt flere studerende på

det samfundsvidenskabelige område end på det humanistiske område, som tager

på

udlandsophold, og at bachelorprojektets placering tilsyneladende ikke udgør

noget problem her.

Ad 7. InterUniversitær Koordineret

Tilmelding (IU-KoT)

Med lovforslaget lægger vi op til, at den

akademiske bachelorstuderende i modsætning til i dag får reel mulighed for at

vælge mellem flere forskellige kandidatuddannelser, herunder får bedre

muligheder for at kunne vælge en bacheloruddannelse ved et universitet og en

kandidatuddannelse ved et andet universitet. For at synliggøre disse

valgmuligheder for de studerende er det, som angivet i lovforslagets

bemærkninger, tanken at etablere en InterUniversitær Koordineret Tilmelding

(IU-KoT).

I bemærkningerne er det angivet, at

etableringen skal ske over en årrække og i tæt samarbejde med universiteter,

hvilket også skal ske for at undgå unødigt bureaukrati. Men jeg vil meget

gerne

understrege, at etableringen skal sikre, at man altid skal kunne gå direkte

videre fra bachelordelen til kandidatdelen, dvs. uden studietidsforlængelse

af

det samlede fem-årige universitetsforløb.

Med lovforslaget præciserer vi, at

universiteterne i højere grad end hidtil skal fokusere på vejledningen af de

studerende. I en mere fleksibel uddannelsesstruktur bliver vejledningen meget

central, herunder ved eventuelle krav til valg af bestemte moduler på

bacheloruddannelsen. Det er imidlertid min vurdering, at denne

vejledningsindsats ikke er tilstrækkelig til at sikre de studerendes reelle

valgmuligheder for at blive optaget på en kandidatuddannelse efter

bacheloruddannelsen, men det er klart, at vi i arbejdet med at etablere

IU-KoT’en skal sikre samspillet med denne vejledningsindsats.

IU-KoT’en vil i øvrigt i

vejledningshenseende være med til at sikre større gennemsigtighed for de

studerende, idet den kan medvirke til at synliggøre de forskellige muligheder

for kandidatuddannelser for de studerende, herunder uddannelser ved andre

danske

universiteter. IU-KoT’en kan dermed også indirekte bidrage til at fremme

mobiliteten mellem de danske universiteter.

Ad 8. Forringelse af

gymnasielæreruddannelserne

Med lovforslaget lægger vi op til, at

bacheloruddannelsen er på 3 år (180 ECTS-point), og at kandidatuddannelsen er

på 2 år (120 ECTS-point), jf. § 4, stk. 1 og stk. 2. Samtidig præciseres, at

ministeren undtagelsesvis kan fravige denne studielængde, jf. § 4, stk. 3, og

de dertil knyttede bemærkninger. Det er ikke tanken at fravige de normale

studielængder for kandidatuddannelser, der giver faglig kompetence til at

undervise i gymnasieskolen. Det er min vurdering, at nyudviklingen af

bachelor-

og kandidatuddannelserne med øget faglig relevans, sammenhæng og progression

samt kandidatuddannelser med klarere kompetenceprofiler, der retter sig mod

forskellige jobfunktioner, vil sikre, at kandidatgraden kan opnås efter 5 års

studier på heltid.

I øvrigt gør jeg opmærksom på, at det af

lovforslagets bemærkninger også fremgår, at udformningen af

kandidatuddannelser

rettet mod de gymnasiale uddannelser skal ske i dialog mellem

Undervisningsministeriet

og Videnskabsministeriet.

Ad 9. Kvalitetssikring

Universiteterne forvalter offentlige

midler for over 9 mia. kr. om året. Samfundet har en legitim interesse i den

samfundsmæssige gavn af denne investering, herunder at studerende får bedre

studie- og uddannelsesmiljøer.

Der er imidlertid mange veje til at nå det

fælles mål om størst mulig kvalitet i forskning, uddannelse og

videnudveksling.

Lovforslaget respekterer netop denne mangfoldighed ved at pege på en bred

vifte

af instrumenter, som der i ind- og udland har været gode erfaringer med, og

som

universitetsledelserne skal arbejde videre med i samarbejde med

medarbejderne

og de studerende.

Det er således ikke hensigten med

lovforslaget at indføre stive evalueringssystemer baseret på et bestemt antal

»statsautoriserede« evalueringsformer, der låser kvalitetsbegrebet fast. Jeg

er

således enig i, at vi skal sikre, at kvalitetsbegrebet ikke bliver fastlåst.

Derfor finder jeg det heller ikke formålstjenligt at fremlægge en facitliste

over, hvad »god kvalitet« er, da en sådan udtømmende liste næppe kan findes.

Derimod bør især de operationelle og konkrete kvalitetsdefinitioner overlades

til fagfolk med forstand på de uddannelser, der underkastes nærmere

granskning

og evaluering.

Med lovforslaget er det hensigten at

indføre nye frihedsgrader for universitetet til at beslutte udbud af

uddannelse

og til at fastlægge det nærmere faglige indhold, jf. § 3, stk. 1, og de

dertil

knyttede bemærkninger.

På denne baggrund er det naturligt, at

ministeren med bestemmelsen i § 3, stk. 2, samtidig får mulighed for at kunne

tilbagekalde godkendelsen af et uddannelsesudbud i de tilfælde, hvor der ikke

længere er behov for uddannelsen, eller hvor uddannelsen ikke lever op til

kvalitetskravene. Denne bestemmelse er en videreførsel af den gældende

bestemmelse i universitetslovens § 2, stk. 1, men samtidig er det i

bemærkningerne til bestemmelsen præciseret, at ministerens tilbagekaldelse af

en godkendelse normalt kun vil ske på baggrund af en evaluering af

uddannelsen.

Ad 10. Overgangsbestemmelser

I § 37, stk. 2, 1. pkt., foreslås, at

konsistorium varetager de opgaver, som efter loven er henlagt til

bestyrelsen.

I § 37, stk. 2, sidste pkt., foreslås, at konsistorium dog alene træffer de

beslutninger, der er nødvendige for universitetets fortsatte virksomhed. Den

anvendte formulering »der er nødvendige for universitetets fortsatte

virksomhed« udelukker imidlertid ikke, at konsistorium i perioden, indtil en

bestyrelse er nedsat, træffer beslutninger, der har en anden karakter end de

rent driftsmæssige, når blot beslutningerne er nødvendige for universitetets

fortsatte virksomhed. Der er således ikke tale om, at universitetet er

tvunget

til at forholde sig passivt i forhold til udvikling heller ikke i

international sammenhæng.

Ud fra et ønske om, at universiteterne

skal have en vis tid til at omstille sig til den nye organisationsform, og

til

at de valgte ved universiteterne kan fortsætte deres valgperiode ud,

medmindre

det enkelte universitet fastsætter en anden periode i vedtægten, er der

foreslået en overgangsfase på 1½ år. Ud fra ønsket om, at loven implementeres

som en glidende overgang og i takt med det enkelte universitets egen

tidsplan,

er det imidlertid samtidig foreslået, at de kompetencer, der følger af den

nye

universitetslov, henlægges til de respektive organer, indtil nye organer er

nedsat, og ledere er ansat.

Jeg skal hertil gøre opmærksom på, at det

i § 37, stk. 8, er foreslået, at bestyrelsen skal være nedsat

senest

den

1. januar 2005, hvilket betyder, at bestyrelsen sagtens kan nedsættes på et

tidligere tidspunkt end 1. januar 2005. Og nogle universiteter har da også

allerede tilkendegivet, at man forventer en hurtigere overgang.

På spørgsmålet om rektor får

ledelsesbeføjelser uden de rammer, som bestyrelsen ifølge loven skal

udstikke,

eller om konsistorium skal udstikke dem i overgangsperioden, er det tanken,

jf.

§ 37, stk. 1, 1. pkt., at konsistorium i overgangsperioden varetager de

kompetencer, der skal ligge hos den kommende bestyrelse, jf. bl.a. § 14, stk.

1. Dette gælder dog ikke tegningsretten ved dispositioner over fast ejendom,

jf. § 37, stk. 1, 2. pkt. Det er således konsistorium, der udstikker

retningslinier for rektor, dog under iagttagelse af, at retningslinierne ikke

må gå videre, end hvad der er »nødvendige for universitetets fortsatte

virksomhed«, jf. mit svar ovenfor.

På spørgsmålet om konsistorium stadigvæk

opretholder retten til at udtale sig i alle sager, jf. den nuværende lovs §

3,

stk. 3, herunder muligheden for at udtale sig om rektors beslutninger, er der

ikke i lovforslaget noget til hinder for, at bestyrelsen i

overgangsperioden

konsistorium udtaler sig i alle sager, der ligger inden for bestyrelsens

beføjelser, jf. lovforslagets § 10. Men den

pligt,

der gælder for

konsistorium efter den gældende lovs § 3, stk. 3, til at drøfte de forhold,

som

rektor forelægger, er til gengæld ikke længere til stede.

For så vidt angår forslagets

overgangsbestemmelse i § 37, stk. 6, om kompetence til godkendelse af budget

og

studieordninger, er det korrekt, at dekanen, jf. forslagets § 16, stk. 6,

godkender studieordninger efter forslag fra studienævnet, men jeg vil gerne

præcisere, at der ikke med lovforslaget er lagt op til, at dekanen godkender

budgettet. Det er ifølge lovforslaget bestyrelsen, der efter indstilling fra

rektor godkender universitetets budget, herunder fordeling af de samlede

ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, jf. § 10, stk. 5.

Akademisk råd udtaler sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger,

jf. § 15, stk. 2, nr. 1.

For så vidt angår institutbestyrelsens

kompetence, kan jeg bekræfte, at den kompetence, der i overgangsperioden

stadig

ligger hos institutbestyrelsen, er kompetencen til at indstille til dekanen,

at

institutlederens hverv bringes til ophør, jf. gældende lovs § 7, stk. 8.

Spørgsmål 7:

Hvad er forskellen på den tilgængelighed

af »den nyeste viden inden for relevante fagområder«, der omtales i § 2, stk.

4, og begrebet om forskningstilknytning af MVU-uddannelser i den eksisterende

lovgivning?

Svar:

Med bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk.

4, er det hensigten at sikre, at universiteterne får en særlig forpligtelse

til

at medvirke til, at den nyeste viden inden for deres respektive fagområder

gøres tilgængelig for de videregående uddannelser i den ikke-universitære

sektor, dvs. de mellemlange videregående uddannelser, der udbydes ved Centre

for Videregående Uddannelse (CVU) og ved enkeltstående mellemlange

videregående

uddannelsesinstitutioner samt korte videregående uddannelser ved

institutioner

for erhvervsrettet uddannelse m.v., herunder erhvervsakademier. Formuleringen

i

lovforslagets § 2, stk. 4, svarer til formuleringen i lov om Danmarks

Pædagogiske Universitet § 1, stk. 2, 3. punktum.

For de mellemlange videregående

uddannelser indebærer forpligtelsen, at universiteterne skal bidrage til at

sikre disse udbyderinstitutioners

forskningstilknytning, der er central for en styrkelse af de mellemlange

videregående uddannelsers faglige niveau, og understøtte disse

udbyderinstitutioners udviklingsforpligtelse. For de korte videregående

uddannelser indebærer forpligtelsen, at universiteterne skal bidrage til at

understøtte disse udbyderinstitutioners udviklingsforpligtelse.

Spørgsmål 8:

Hvorledes vil ministeren sikre, at

uddannelsen af professionsbachelorer fortsat sker med uændret

forskningstilknytning og ikke blot tilgængelighed af forskningsresultater

samt, at professionsbachelorer kan optages på relevante kandidatuddannelser?

Svar:

Med lov om mellemlange videregående

uddannelser (MVU-loven), der hører under Undervisningsministeriets område, er

der givet mulighed for, at uddannelser efter denne lov kan godkendes til at

give dimittenderne ret til at benævne sig som professionsbachelor. Afgørelsen

baseres på en række forhold, bl.a. uddannelsens forskningstilknytning og

udviklingsbasering, som tilvejebringes gennem bl.a. samarbejdsaftaler med og

efterspørgsel af faglige ydelser fra relevante forskningsinstitutioner,

herunder universiteter.

De nærmere kriterier for tildeling af

professionsbachelortitlen, herunder krav til CVU’ers og enkeltstående

mellemlange videregående uddannelsesinstitutioners aftaler med

forskningsinstitutioner, herunder universiteter og

sektorforskningsinstitutioner, om forskningstilknytning fastsættes af

Undervisningsministeriet, ligesom der inden for Undervisningsministeriets

ramme

også er afsat midler hertil.

Det er således undervisningsministerens

opgave at sikre, at uddannelsen af professionsbachelorer sker med

forskningstilknytning. Som ressortminister for universiteterne har jeg til

opgave at sikre, at universiteterne lever op til deres forpligtelser. Det kan

bl.a. ske ved, at jeg kan bidrage til, at forskningstilknytning af de

mellemlange videregående uddannelser også præciseres i universiteternes

udviklingskontrakt.

Som nævnt i svaret på spørgsmål 3 er

rammerne for professionsbachelorers videreuddannelsesmuligheder til højere

niveau, herunder adgang til universiteternes master- og kandidatuddannelser,

reguleret i Undervisningsministeriets lovgivning. Af bemærkningerne til

MVU-loven fremgår bl.a. følgende: »I forhold til professionsbachelorers

videreuddannelsesmuligheder skal den normale videreuddannelsesvej for disse

være videreuddannelsessystemet for voksne. Ved udarbejdelsen af

bekendtgørelser

for nye diplom- og masteruddannelser og ved ændring af eksisterende

bekendtgørelser for diplom- og masteruddannelser skal det sikres, at

professionsbachelorer får direkte adgang til relevante diplom- og

masteruddannelser. I det ordinære videreuddannelsessystem vil

universiteternes

kandidatuddannelser dog også spille en vis rolle som

videreuddannelsesmulighed

for professionsbachelorer primært i form af særligt tilrettelagte

tværfaglige

kandidatuddannelser, som kan give en samlet overbygning for et helt

uddannelsesområde. Det er generelt forventningen, at

professionsbachelorgraden

og det dermed forbundne kvalitetsløft vil kunne reducere behovet for

brobygningsforløb og suppleringskurser mellem mellemlange videregående

uddannelser og universiteternes kandidatuddannelser. Dette behov vil dog

altid

afhænge af den faglige sammenhæng og muligheden for faglig progression mellem

grunduddannelsen og videreuddannelsesniveauet.« Jeg henviser også til mit

svar

på spørgsmål 2.

Herudover vil professionsbachelorer altid

kunne søge om at blive optaget på relevante kandidatuddannelser, som

universitetet udbyder, såfremt de parallelt med akademiske bachelorer i

øvrigt opfylder de adgangskrav, kandidatuddannelsen stiller, herunder evt.

krav

om bestemte fag/discipliner af et vist omfang.

Spørgsmål 10:

Hvorledes forestiller ministeren sig, at §

12, stk. 2, skal håndhæves, herunder hvem der afgør evt. overtrædelser, og

hvilke sanktioner det vil medføre?

Svar:

Lovforslagets §12, stk. 2, skal ses i

forlængelse af § 12, stk. 1 og

3, som

udgør en central del af lovforslagets reform af universiteternes

ledelsesstruktur.

Det er ministeren, der ifølge lovforslaget

godkender den første »sættevedtægt«, som fastsætter proceduren for

nedsættelse

af den første bestyrelse, ligesom ministeren skal godkende sammensætningen af

den første bestyrelse.

I forbindelse med godkendelse af

sættevedtægter vil jeg naturligvis påse, at lovforslagets krav samt krav, der

følger af anden lovgivning, f.eks. ligestillingsloven, er overholdt.

Da det samtidig ifølge lovforslaget er

ministeren, der godkender sammensætningen af den første bestyrelse, ligger

heri, at jeg skal foretage en legalitetskontrol af, om den endelige

sammensætning af bestyrelsen lever op til de krav, der stilles i

lovforslaget,

og om sammensætningen lever op til krav ifølge anden lovgivning, jf.

lovforslagets bemærkninger til § 1, stk. 2. Hvis sammensætningen ikke lever

op

til de lovmæssige krav, vil jeg bede universitetet om at fremsende en

revideret

sammensætning af bestyrelsen til min godkendelse.

Efter den første bestyrelsesperiode

fastsættes den nærmere procedure for nedsættelse af bestyrelsen i vedtægten,

jf. § 12, stk. 5. Det er den første bestyrelse, som udarbejder vedtægten, jf.

§

10, stk. 6, og som herefter skal sikre, at den efterfølgende bestyrelse

sammensættes

i overensstemmelse med lovforslaget og gældende ret i øvrigt.

Hvis bestyrelsen ikke efterlever påbud fra

mig om at berigtige retsstridige forhold, kan jeg pålægge bestyrelsen at

træde

tilbage, således at en ny bestyrelse nedsættes, jf. lovforslagets § 11, stk.

2.

Det vil sige, at hvis bestyrelsen ikke sammensættes i overensstemmelse med

lovens krav og gældende ret i øvrigt, kan jeg afsætte bestyrelsen.

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen

af 7. februar 2003 fra ForskerAlliancen, Dansk Magisterforening, jf. L 125

bilag 18.

Svar:

Ad forskningsfriheden

Institutleders kompetence til at godkende

medarbejderes aftaler om varetagelse af eksternt finansierede

forskningsprojekter, jf. forslagets § 17, stk. 2, med bemærkninger, er en

videreførelse af gældende ret og er i øvrigt en naturlig følge af et over-

underordnelsesforhold.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 15.

Jeg kan derfor ikke støtte forslaget til

formuleringen af § 17, stk. 2.

Ad

medarbejdernes medindflydelse

Det videnskabelige personale og det

teknisk-administrative personale er gennem deres repræsentanter i bestyrelsen

sikret indflydelse på universitetets arbejdsopgaver. Yderligere er de

videnskabelige medarbejdere sikret indflydelse i akademisk råd og studienævn.

Institutlederen skal varetage den daglige

ledelse og er dermed ansvarlig for, at alle arbejdsopgaver løses

tilfredsstillende. Inddragelse af medarbejderne er et naturligt led i den

daglige ledelse. Institutleder er ansvarlig for, at medarbejderne varetager

de

daglige opgaver og er dermed afhængig af medarbejdernes engagement.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på

spørgsmål 5, der præciserer dekanens og institutleders forpligtelse til at

opbygge en organisation til at løfte instituttets samlede opgaver med

inddragelse af de studerende, det videnskabelige personale og det

teknisk-administrative

personale, jf. bemærkningerne til § 16, stk. 1, og § 17, stk. 2.

Det har været et formål i sig selv med

lovforslaget at give universiteterne yderligere frihed til at indrette de

interne forhold, og der er derfor ikke foreslået institutbestyrelser.

Medarbejdernes indflydelse er, som nævnt ovenfor, sikret, og jeg kan derfor

ikke støtte anbefalingen om et nyt stk. 5 til § 17.

Ad akademiske råd på alle niveauer

Lovforslaget giver universitetet den

fleksibilitet, at der kan nedsættes enten et akademisk råd for universitetet

eller et akademisk råd for hvert hovedområde, jf. forslagets § 15, stk. 1. At

nedsætte akademiske råd på forskellige organisatoriske niveauer, som

ForskerAlliancen,

Dansk Magisterforening, foreslår, vil give uklare og overlappende

kompetencer.

Jeg kan derfor ikke støtte anbefalingen om

formuleringen af § 15, stk. 1.

Ad kompetencefordelingen mellem

institutleder, studieleder og studienævnsformand skal defineres

Med lovforslaget får dekanen (og rektor,

hvis universitetet ikke er hovedområdeopdelt) det overordnede ansvar for

hovedområdets forskning og uddannelse, herunder at sikre sammenhæng mellem og

tværgående kvalitetsudvikling af denne forskning og uddannelse, jf. § 16.

Samtidig får institutlederen efter

bemyndigelse fra dekanen til opgave at sikre kvaliteten og sammenhængen i

instituttets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn

og

studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning, medens

studielederen ligeledes efter bemyndigelse fra dekanen får til opgave i

samarbejde med studienævnet at sikre den praktiske tilrettelæggelse af

undervisningen, jf. § 17 og § 18, stk. 5. Det bemærkes, at universitetet selv

beslutter,

om der skal være personsammenfald mellem studienævnsformand og studieleder,

jf.

§ 18, stk. 3 og 4, og de dertil knyttede bemærkninger. Dette skal i givet

fald

fremgå af universitetets vedtægt.

Institutlederen overtager således efter

lovforslaget ansvaret for den forskningsbaserede undervisning, herunder at

der

gives

undervisning af høj kvalitet .

For

Formålet med at placere dette ansvar ét sted er at

styrke kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning. Institutlederen må

imidlertid for at kunne varetage denne opgave inddrage studieleder og

studienævn, og modsat vil denne inddragelse også være væsentlig for, at

studieleder og studienævn kan varetage deres opgaver.

Jeg finder ikke grundlag for yderligere

tydeliggørelse af dette i lovteksten.

Ad for meget central styring af

universiteterne

På de områder, hvor ministeren skal have

beføjelser over for universiteterne eller skal kunne regulere et bestemt

område, er det nødvendigt, at loven indeholder hjemmel til at kunne udstede

regler m.v., og de steder, hvor lovforslaget giver bemyndigelse til

ministeren,

er alle meget nøje overvejet.

I det omfang universiteterne som

selvejende institutioner løftes ud af den statslige standardmodel for

forvaltningsmæssige og økonomiske forhold, er det nødvendigt, at ministeren

udsteder regler, der kan træde i stedet for de regler, der nu ikke længere

automatisk

gælder for universiteterne. Størstedelen af hjemlerne er derfor en følge af,

at

universiteternes status ændres fra at være statsinstitutioner til at være

selvejende,

og de fleste bemyndigelser findes i lovudkastets afsnit om økonomiske

forhold,

bygninger, personale m.v. Endvidere er visse af hjemlerne en følge af, at det

foreslås, at relevante bestemmelser fra lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet

voksenuddannelse) inkorporeres i universitetsloven. Endelig skal jeg gøre

opmærksom på, at nogle af hjemlerne giver ministeren mulighed for at give

universiteterne større frihedsgrader, end hvad der følger af den statslige

standardmodel.

For så vidt angår § 3, stk. 2, som

ForskerAlliancen, Dansk Magisterforening, særlig fremhæver, er muligheden for

at kunne trække godkendelsen af et udbud tilbage kun tænkt anvendt i de

tilfælde, at der ikke længere er et samfundsmæssigt behov for udbuddet, eller

hvis kvalitetskravene ikke overholdes.

Hvis sådanne forhold er dokumenteret, vil

det efter min opfattelse ikke være forsvarligt at opretholde et udbud og lade

unge studerende gå i gang med uddannelsen, ligesom jeg heller ikke af

samfundsøkonomiske grunde finder det forsvarligt.

Spørgsmål 15:

I forbindelse med førstebehandling af

universitetsloven er forskningsfriheden sat til debat. Indeholdt i den

politiske aftale er, at forskningsfriheden under ingen omstændigheder skal

forringes. Det er derfor af største vigtighed med en omfattende gennemgang

af,

hvorvidt den politiske intention er klart nok udtrykt i lovforslaget og

bemærkningerne hertil.

Videnskabsministeren bedes skriftligt

redegøre for forskelle og ligheder i hhv. den nugældende universitetslov og L

125 i forhold til forskningsfriheden. Ministeren bedes i denne forbindelse

redegøre for konsekvenserne af eventuelle forskelle i forhold til den enkelte

forsker og det enkelte universitet.

Svar:

Jeg henviser til vedlagte notat af 19.

februar 2003, som uddybende beskriver og sammenholder begrebet

forskningsfrihed

dels i relation til universitetet dels i relation til den enkelte forsker i

henholdsvis den gældende universitetslov og L 125.

Notatet konkluderer, at der for

universitetet ikke er lagt op til ændringer i den gældende retstilstand.

Både i den gældende universitetslov og i L

125 slås det fast, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om

denne.

For så vidt angår den enkelte forsker,

konkluderer notatet ligeledes, at der ikke med lovforslaget er lagt op til

ændringer i den gældende retstilstand, idet ledelsens mulighed for at kunne

pålægge den enkelte forsker bestemte opgaver er en videreførelse af

retstilstanden i 1992-loven. L 125 præciserer alene gældende ret.

Forskningsfrihed

1. Indledning

Begrebet »forskningsfrihed« skal ses ud

fra to synsvinkler:

Forskningsfrihed i relation til universitetet

Forskningsfrihed i relation til den enkelte forsker

Særligt er sidste bullit central, idet det er ministeriets

opfattelse, at kritikere af

L 125 fejllæser § 17, stk. 2, i L 125, idet de læser

bestemmelsen med udgangspunkt i gældende lovs § 7, stk. 3, hvorefter den

enkelte forskers forskningsfrihed synes indskrænket. Der er nærmere redegjort

for fortolkningen af disse bestemmelser nedenfor.

Notatet behandler både forskningsfrihed i relation til

universitetet og i relation til den enkelte forsker. Det beskriver gældende

ret, jf. lov nr. 1089 af 23. december 1992 om universiteter m.fl.

(universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999, og

hvad der er lagt op til med det fremsatte forslag til lov om universiteter

(universitetsloven) (L 125).

Universitetsloven af 1992 blev vedtaget med 131 stemmer (S, KF,

V, FP, CD, RV, KRF og Hans Erenbjerg (UP) mod 10 (SF).

Notatet viser, at der for universitetet ikke er lagt op til

ændringer i den gældende retstilstand. Både i den gældende universitetslov og

i

L125 slås det fast, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om

denne.

For så vidt angår den enkelte forsker, er der ligeledes ikke

lagt op til ændringer i den gældende retstilstand, men der er alene tale om

en

præcisering af gældende ret.

2. Forskningsfrihed i relation til universitetet

Med forskningsfrihed forstås her, at man ikke kan påbyde den

enkelte institution at optage eller undlade en bestemt forskning.

Gældende lov

Af gældende universitetslovs § 1, stk. 2, fremgår, at: »En

højere uddannelsesinstitution har til opgave inden for sine fagområder at

drive

forskning og .. indtil det højeste videnskabelige niveau. Den skal endvidere

værne om forskningsfriheden.«

Af § 1, stk. 4, fremgår, at: »En højere

uddannelsesinstitution træffer selv

afgørelse om den forskning, der skal drives.«

Af bemærkningerne til § 1, stk. 4, fremgik, at:

»Bestemmelsen viderefører det gældende princip om institutionens

forskningsfrihed,

og der er ikke tilsigtet nogen ændring af dette princip. Dette udelukker

ikke,

at der kan være forudsætninger, der er knyttet til

midler, som

institutionerne modtager til forskningsaktiviteter.«

Lovforslaget

(L

125)

Af lovforslaget fremgår af de almindelige bemærkninger under

forskning, at: »Lovforslaget fastholder, at universiteterne varetager

grundforskning og er forpligtet til at værne om forskningsfriheden, som er

knyttet til universiteterne.

Lovforslaget fastslår dermed, at universiteterne har frihed til at

forvalte deres akademiske arv. Alle «.

En afgørende forudsætning for at beskytte universiteternes

forskningsfrihed er tilstedeværelsen af en solid grundstamme af fri

forskning.

Langsigtet offentlig grundforskning er fundamentet for universiteternes

samspil

med det omgivende samfund. Det er en forudsætning for, at universiteterne kan

indgå i strategiske samarbejder med andre universiteter i ind- og udland, .

Af forslagets § 2, stk. 1, fremgår, at: »Universitetet har

til opgave at drive forskning . indtil det højeste videnskabelige niveau.«

Af § 2, stk. 2, fremgår, at: »Universitetet har

forskningsfrihed og skal værne om denne ..«.

Af bemærkningerne til § 2, stk. 2,

fremgår , at: »Der er ikke

tilsigtet nogen ændring af princippet om

universitetets forskningsfrihed. Universitetet skal værne om

forskningsfriheden

og skal sikre, at der altid udøves en uafhængig, selvstændig og perspektivrig

forskning«.

Forskningsfriheden er knyttet til universitetet.

Forskningsfriheden er central for at fastholde og udvikle kvaliteten i de

forskningsbaserede uddannelser, da uddannelseskvalitet styrkes af uafhængig,

engageret og kritisk videnfrembringelse.

Det er afgørende, at universitetet varetager grundforskning og

med afsæt heri vedligeholder og udvikler vigtige grunddiscipliner inden for

de

fagområder, som universitetet dækker.

Delkonklusion

Der er ikke tilsigtet nogen ændring af universitetets

forskningsfrihed i forhold til gældende ret. Både i medfør af gældende lov og

i

medfør af lovforslaget er universitetets forpligtelse til at værne om

forskningsfriheden inden for universitetets fagområder fastslået. Denne

forpligtelse skal forvaltes af bestyrelsen og de ansatte ledere. Der kan

stadig

ikke af ministeriet eller andre uden for universitetet gives påbud til

universitetet om at optage eller undlade forskning, selvom universiteterne

efter lovforslaget fremover vil have bestyrelser med et flertal af eksterne

medlemmer og ansatte ledere.

3. Forskningsfrihed i relation til den enkelte forsker

Forskningsfriheden i relation til den enkelte forsker er blevet

set i lyset af institutlederens instruktionsbeføjelse.

Gældende lov

For så vidt angår den enkelte forsker, er der i den gældende

universitetslov ikke i selve lovteksten formuleret bestemmelser om den

enkelte

forskers forskningsfrihed.

Forskningsfriheden i relation til den enkelte forsker blev

således alene beskrevet i bemærkningerne til § 1, stk. 4, og blev knyttet op

på

institutlederens instruktionsbeføjelse, hvorefter »den enkelte forsker har en

forskningsfrihed inden for sit faglige ansættelsesområde med de

forpligtelser,

der følger af et ansættelsesforhold, jf. § 7, stk. 3.«

Med universitetsloven af 1992 gjorde man op med det tidligere

princip om, at der (institutrådet) ikke kan træffes beslutning om den enkelte

forskers valg af forskningsopgave.

Dette er kommet

til

udtryk i lovens § 7, stk. 3. Det fremgår heraf, at »Institutlederen kan

pålægge

medarbejdere at løse bestemte opgaver med respekt for deres frie valg af

videnskabelige metoder.«

Denne bestemmelse fortolkes snævert af kritikere sådan, at det

alene er forskningsopgaver, som institutlederen kan pålægge medarbejdere at

løse. Dette er imidlertid en fejlfortolkning. Sådan som den gældende lov er

bygget op med en enstrenget ledelsesstruktur, har institutlederen efter

bemyndigelse fra rektor personaleledelsen af instituttets medarbejdere.

Institutlederen kan naturligvis som følge heraf også pålægge forskere andre

opgaver end forskning herunder undervisning, udvalgsarbejde, administration

m.v. Det vil sige, at institutlederen i kraft af sin instruktionsbeføjelse

kan

pålægge forskeren andre opgaver end kun forskningsopgaver, jf. også svar på

spørgsmål

9 nedenfor.

Den gældende universitetslov og forskningsfrihed i relation til

den enkelte forsker skal endvidere fortolkes i lyset af de spørgsmål og svar,

der under behandlingen af lovforslaget i 1992 omhandlede dette tema.

Spørgsmål 8:

»Kan ministeren bekræfte, at der med formuleringen i § 7, stk.

3, (hvorefter institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte

opgaver

med respekt for deres frie valg af

videnskabelige metoder

) ligger en

indskrænkning af den enkelte forskers frihed i forhold den gældende lovs §

13,

stk. 2, (hvorefter institutrådet ikke kan træffe beslutning om den enkelte

forskers valg af

forskningsopgave

?«

Svar

:

Jeg kan bekræfte, at den enkelte forsker er sikret frit valg af

videnskabelig

metode

, men at lovforslaget indskrænker den enkelte forskers frie valg af

forskningsopgaver

,

idet institutlederen ved sin instruktionsbeføjelse

kan

pålægge forskeren

at løse bestemte opgaver.

Spørgsmål 9:

»Kan ministeren i forlængelse af spørgsmål 8 oplyse, om det i

medfør af bemærkningerne til § 7, stk. 3, om institutlederens beføjelser til

at

beslutte om et bestemt forskningsområde skal tages op vil være muligt for

institutlederen at afskære en forsker fra at iværksætte en bestemt

forskningsopgave, såfremt den falder inden for vedkommendes

forskningsområde?«

Svar:

Idet jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 8, kan det

tænkes, at en forsker må opgive eller udskyde en bestemt forskningsopgave,

selv

om opgaven ligger inden for ansættelsesområdet. Institutlederen kan ikke

afskære en forsker fra at iværksætte en bestemt forskningsopgave, der falder

inden for vedkommendes ansættelsesområde, hvis forskeren ikke er pålagt andre

arbejdsopgaver, der nødvendiggør en prioritering.

Spørgsmål 10:

»Kan ministeren i forlængelse af spørgsmål 8 oplyse, om det i

medfør af § 7, stk. 3, hvorefter institutlederen kan pålægge en medarbejder

at

løse en bestemt opgave, vil være muligt at pålægge en medarbejder at medvirke

ved et eksternt projekt, hvorved den pågældende vil være underlagt

instruktionsbeføjelse fra den anden ansvarlige projektleder (jf.

bemærkningerne

til § 7, stk. 3)?«

Svar:

Det må antages at institutlederens mulighed for at pålægge en

medarbejder en bestemt forskningsopgave også kan udstrækkes til at gælde

eksterne projekter, når disse ligger inden for den pågældende forskers

ansættelsesområde. Deltager medarbejderen i et sådant projekt, vil

projektlederen

ad hoc have en instruktionsbeføjelse.

Lovfortolkningen skal endvidere ses i lyset af, at SF under

behandlingen af lovforslaget fremsatte ændringsforslag om netop dette

spørgsmål.

SF’s ændringsforslag til L 75 (nugældende universitetslov) :

I betænkningen til Forslag til Lov om universiteter m.fl.

(Universitetsloven) (L 75) stillede SF følgende ændringsforslag:

§ 7, stk. 3, skulle affattes, som følger:

»Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra rektor og

efter retningslinier fastlagt af bestyrelsen instituttets daglige ledelse,

herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan

pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver med respekt for deres frie valg

af videnskabelige teorier og metoder. En medarbejder kan ikke gennem pålagte

opgaver afskæres fra at iværksætte en bestemt forskningsopgave, såfremt den

falder inden for vedkommendes ansættelsesområde. Medarbejdernes eksterne

arbejdsopgaver, bortset fra offentlige hverv, skal forelægges institutlederen

til godkendelse.«

Bemærkningerne hertil lød:

»Ændringsforslaget tilsigter dels at præcisere, at

forskningsfriheden både omfatter metoder og teorier, dels at sikre, at ingen

forsker over tid kan afskæres fra at optage en ønsket forskningsopgave ved

løbende at blive pålagt bestemte arbejdsopgaver. Der henvises i den

forbindelse

til undervisnings- og forskningsministerens svar på udvalgets spørgsmål 9,

der

er optrykt som bilag til betænkningen, og hvoraf det fremgår, at dette vil

kunne være en potentiel mulighed med lovforslagets formulering. Det må

således

anses for et helt fundamentalt krav til forskningsfriheden ved universiteter,

at en institutleder ikke har mulighed for at udøve nogen form for indirekte

censur over for kontroversielle forskere eller forskningsprojekter ved at

holde

de pågældende travlt beskæftigede med beordrede forskningsopgaver.

Som en følge af institutlederes pligt til at påse, at

medarbejderne udfører de arbejdsopgaver, som de ifølge deres ansvar er

forpligtede til, skal institutbestyreren orienteres om alle eksterne opgaver

og

bijob, når bortses fra enkeltstående og kortvarige opgaver. Hvis

institutlederen skønner, at aktiviteterne antager et sådant omfang, at de

påviseligt påvirker medarbejderens muligheder for at varetage sine

institutmæssige forpligtelser, skal institutlederen have ret til at kræve

aktiviteterne begrænset. Dette gælder dog ikke for borgerlige ombud eller

andre

offentlige hverv.«

Ændringsforslaget blev forkastet.

Lovforslaget (L 125)

I modsætning til gældende lov er der i selve lovforslaget indsat

en bestemmelse om forskningsfrihed i relation til den enkelte forsker.

Bemærkningerne uddyber nærmere denne forskningsfrihed.

Det fremgår således af lovforslagets § 17, stk. 2, at:

»Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den

tid,

hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker

de

frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.«

Af bemærkningerne til § 17, stk. 2, fremgår bl.a., at:

»den enkelte forsker har forskningsfrihed inden for sit faglige

ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af et ansættelsesforhold.

Den enkelte forsker har således frihed til at vælge metode, fremgangsmåde og

emne inden for universitetets forskningsstrategiske rammer, som fastlagt i

udviklingskontrakten.«

Videre fremgår det, at »institutlederen i kraft af sin

instruktionsbeføjelse kan pålægge den enkelte forsker at løse bestemte

opgaver,

men den enkelte forsker kan, hvor den pågældende ikke er pålagt sådanne

opgaver, forske frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.«

Delkonklusion

I modsætning til gældende ret har man i L 125 direkte i

lovteksten præciseret, at institutlederen kan pålægge den enkelte forsker at

løse andre opgaver end

forskningsopgaver. At institutlederens instruktionsbeføjelse nu

præciseres i lovteksten, hvorefter institutlederen i kraft af sin

instruktionsbeføjelse kan pålægge forskeren andre opgaver end rene

forskningsopgaver betyder ikke, at der er sket en realitetsændring i forhold

til retstilstanden efter gældende lov. Både i medfør af gældende lov og af L

125 forsker forskerne frit i den tid, de ikke er pålagt andre opgaver.

Formuleringen i § 17, stk. 2, i L 125 om frihed til at vælge

»metode, fremgangsmåde« beskytter den enkelte forsker mod udefra kommende

pålæg

om at vælge videnskabelige scenarier, teorier, videnskabsteoretiske

indfaldsvinkler etc. kort sagt frihed til at vælge egen videnskabelig

arbejdsmåde. Formuleringen ».. og emne« er meget bred og ultimativ

beskyttelse

mod udefra kommende pålæg om, at en forsker skal beskæftige sig med bestemte

videnskabelige problemstillinger, fx kan en adjunkt/lektor/professor i

matematik ikke pålægges af beskæftige sig med bestemte matematiske

problemstillinger, men har frit valg til at vælge de projekter han/hun finder

af størst videnskabelig interesse.

Den enkeltes forskningsfrihed indskrænkes heller ikke af § 17,

stk. 2, hvor det er anført, at den enkelte forsker »frit inden for

universitetets forskningsstrategiske rammer«.

Det er i bemærkningerne anført: »Den enkelte forsker har

forskningsfrihed inden for sit faglige ansættelsesområde med de

forpligtigelser, der følger af ansættelsesforholdet. Den enkelte forsker har

således frihed til at vælge metode, fremgangsmåde og emne inden for

universitetets

forskningsstrategiske rammer, som fastlagt i udviklingskontrakten«.

Det fremgår af bemærkningerne til § 10, stk. 8, at

udviklingskontrakten skal indeholde en beskrivelse af universitetets

strategisk

mål og indsatsområder. Dette kan kun ske på et overordnet niveau, hvorfor der

ikke her ligger et instrument til at indskrænke forskningsfriheden. I den

nuværende universitetslov er der ikke en tilsvarende bestemmelse i lovteksten

om den enkeltes forskningsfrihed. Derfor kan det med nogen ret hævdes at L

125

i modsætning til den nuværende situation sikrer forskningsfriheden for den

enkelte inden for det område, vedkommende er ansat, men i praksis er L 125 en

præcisering af gældende retstilstand.

4. Konklusion

Forskningsfrihed i relation til universitetet

Universitetet har som efter gældende lov i henhold til

§ 2, stk. 2, i L 125 forskningsfrihed og en

forpligtigelse til at værne om forskningsfriheden. Denne forpligtigelse skal

forvaltes af bestyrelsen og de ansatte ledere.

Forskningsfrihed i relation til den enkelte forsker

Ledelsen har allerede ifølge 1992-loven kunnet pålægge den

enkelte forsker bestemte opgaver. Denne bestemmelse er videreført i L 125. I

bemærkningerne er det beskrevet, at dette er en konsekvens af

institutlederens

instruktionsbeføjelser.

Der er herudover ikke lagt op til yderligere ændringer i den

gældende retstilstand, men er alene tale om en præcisering af gældende ret.

Spørgsmål

25:

Kan ministeren bekræfte, at en institutleder kan pålægge en

medarbejder at begrænse sit frie forskningsvalg med henvisning til at dette

alene skal operere indenfor »universitetets forskningsstrategiske rammer«,

jf.

§ 17, stk. 2.

Svar:

Jeg kan bekræfte, at den enkelte forskers frihed til at forske

altid skal ske inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.

Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål 15, hvoraf

det bl.a. fremgår, at udviklingskontrakten skal indeholde en beskrivelse af

universitetets strategiske mål og indsatsområder, og at dette kun kan ske på

et

overordnet niveau, hvorfor der ikke her ligger et instrument til at

indskrænke

forskningsfriheden.

Universitetets forskningsstrategiske rammer skal forstås bredt

og dækker hele universitetets profil. Jeg henviser til bemærkningen til § 17,

stk. 2, hvoraf det fremgår, » . inden for universitetets

forskningsstrategiske

rammer, som fastlagt i udviklingskontrakten«, hvilket understreger

yderligere,

at der ikke er tale om en indskrænkning af forskningsfriheden, og at

forskningsstrategiske rammer skal forstås bredt og dækker hele

udviklingskontrakten.

Spørgsmål

28:

Hvilke succeskriterier vil ministeren arbejde for skal indgå i

udviklingskontrakterne?

Svar:

De nye udviklingskontrakter er som de gældende ikke kontrakter i

juridisk forstand. Til gengæld åbnes der op for, at de nye kontrakter får en

større grad af gensidighed inden for de givne økonomiske rammer.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til § 10, stk. 8, vil de fremtidige kontrakter rumme både

kvalitative og kvantitative målsætninger for, hvordan det enkelte universitet

prioriterer sine fire kerneopgaver: Forskning, uddannelse, videnudveksling og

videnformidling, jf. lovforslagets § 2.

Lovforslaget lægger op til, at de kvalitative og kvantitative

målsætninger operationaliseres med indikatorer, der giver ministeren mulighed

for en helhedsvurdering af det enkelte universitet med hensyn til, i hvilket

omfang de målsætninger, som universitetet selv har opstillet, er blevet

indfriet.

Kontrakterne skal rumme strategier for benchmarking mellem det

pågældende universitet og primært internationale universiteter og fagmiljøer

omkring forskning, uddannelse, videnudveksling, teknologioverførsel og

mobilitet.

De kvalitative og kvantitative målsætninger og indikatorer i den

enkelte udviklingskontrakt forventes fastsat i en dialog mellem ministeriet

og

det enkelte universitet med henblik på en gensidig forpligtigelse til at opnå

en tilfredsstillende målopfyldelse.

Det er ministeriets opgave at sikre et vist minimum af

sammenlignelighed mellem de 12 udviklingskontrakter.

Spørgsmål

29:

Af bemærkningerne til § 10, stk. 8, fremgår, at opfyldelse af

udviklingskontrakter vil kunne danne udgangspunkt for fordeling af eventuelle

nye bevillinger til universiteterne under et. Hvorledes skal de »kvantitative

og målbare indikatorer« indgå, og hvem skal forestå omfordelingen?

Svar:

Opfyldelsen af målene i udviklingskontrakten kan efter periodens

udløb for en udviklingskontrakt danne udgangspunkt for fordeling af

eventuelle

nye bevillinger til universiteterne under et.

Den overordnede ramme for fordelingen af eventuelle nye midler

skal fastsættes på de årlige finanslove. Kontraktens afrapportering af

målopfyldelse i forhold til både kvalitative og kvantitative målsætninger vil

indgå i en helhedsvurdering af universitetets økonomi.

Som led i den politiske beslutningsproces forud for en fordeling

af eventuelle nye midler til universiteterne kan såvel kvalitative som

kvantitative målsætninger indgå i en vurdering.

Spørgsmål

34:

Kan ministeren redegøre for, i hvilke vestlige lande, som

Danmark normalt sammenligner sig med, der er universitetsbestyrelser med

eksternt flertal, herunder i hvilke lande der er lovkrav herom?

Svar:

Ledelsesformen for universiteter er i disse år til debat i de

europæiske lande, og der er fundet vidt forskellige løsninger i de enkelte

lande. Udgangspunktet har alle steder været, at universiteterne er stillet

over

for nye udfordringer.

Den 5. februar 2003 udsendte EU-Kommissionen et debatoplæg om

universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund. I dette peges på, at

universiteterne på den ene side er udsat for stærk international konkurrence

på

deres kerneopgaver inden for højere uddannelse og forskning samtidig med, at

der stilles krav om universiteternes deltagelse i efter- og videreuddannelse,

videnspredning, teknologisk udnyttelse af ny viden, ligesom universiteterne

skal være en dynamo i den regionale udvikling. Dette sætter ifølge

kommissionen nye krav om ændrede ledelsesformer til debat, herunder

inddragelse af repræsentanter for det omgivende samfund i universiteternes

ledelse.

Debatten om en beslutningsdygtig og handlekraftig

universitetsledelse er også blevet ført i relation til universiteternes evne

til innovation og omstilling. Dagsordenen er bl.a. blevet sat af Burton

Clarks

undersøgelse af fem innovative europæiske universiteter, universiteterne i

Warwick, Stratchclyde, Twente, Joensuu samt Chalmers Tekniske Universitet i

Creating Entrepreneurial Universities

fra

1998

.

De fem universiteter stod i 1980’erne over for store krav om

forandring og bedre samspil med det omgivende samfund. Det førte til

reorganiseringer og ændrede ledelsesforhold med henblik på at give

universiteterne en stærk ledelse med klare styringsinstrumenter. Derudover

blev

der udviklet forskellige enheder, der i højere grad stod for kontakten til

omgivelserne og ad den vej tilførte universiteterne fornyelse.

Under det danske EU-formandskab i efteråret 2002 blev

universitetsledelse drøftet på en konference for direktørerne for højere

uddannelse i EU-landenes centraladministrationer (EU-, EØS- samt visse

ansøgerlande). Det fremgik af det forelagte materiale og af drøftelserne, at

de

elementer, der indgår i en ledelseskonstruktion (selvstyre, bestyrelse,

ekstern

deltagelse, rektorudpegning, øvrig ledelse), kombineres på så mange

forskellige

måder, at løsningen for hvert land er unik og tilpasset det enkelte lands

særlige problemer.

Materialet giver dog mulighed for følgende overblik i forhold

til sammensætning af

bestyrelser

:

I

alle EU-lande (samt Norge) har universiteterne bestyrelser

I

90 pct. af landene er der eksterne medlemmer i bestyrelserne

I

40 pct. af landene er der eksternt flertal i bestyrelserne.

Som eksempel på et system med eksterne medlemmer kan nævnes

Norge, hvor universitetsstyret består af rektoratet, 3 internt valgte, 2

studenterrepræsentanter og 4 eksterne. Som eksempel på eksternt flertal kan

nævnes Sverige, hvor bestyrelserne har eksternt flertal og ekstern formand.

Hvad angår

rektor

og

dekaner

, har 25 pct. af landene udpegede

ledere. Det gælder f.eks. Storbritannien, Irland, Holland, Østrig og Sverige,

men procedurerne er meget forskellige i landene. I Sverige udpeges rektor af

regeringen efter forslag fra bestyrelsen, der forinden har hørt

universitetslærere

og studerende. I Østrig udpeger bestyrelsen rektor blandt tre emner, som

senatet (svarende til det nuværende danske konsistorium) har foreslået. Og i

Norge er der åbnet mulighed for rektoransættelse på åremål.

For

institutlederes

vedkommende

er billedet mere uklart, idet flere landes lovgivning giver mulighed for, at

universitetet fastlægger ledelsesformen på dette niveau i

universitetsstatutten. Storbritannien, Holland, Østrig og Sverige har dog

institutledere udpeget af universitetsledelsen. I Norge fastlægger

universitetet selv udpegningsformen.

Spørgsmål

37:

Hvorledes kan det sikres, at de udefrakommende medlemmer af

bestyrelsen vil agere i deres personlige egenskaber og ikke i egenskab af

deres

erhvervsmæssige baggrund, f.eks. som direktører i det private erhvervsliv

eller

som departementschefer?

Svar:

I henhold til lovforslagets § 11 er bestyrelsen over for

ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af

universitetets samlede ressourcer. Samtidig er det i forslagets § 12, stk. 3,

fastsat, at de udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab.

Det er således bestyrelsens ansvar at sikre, at universitetets

interesser varetages, og at usaglige interesser ikke påvirker bestyrelsens

arbejde.

Lovforslagets krav om åbenhed er med til at hindre, at

bestyrelsen varetager usaglige hensyn.

Hvis bestyrelsen ikke lever op til lovforslagets bestemmelser og

gældende ret i øvrigt, herunder at medlemmerne agerer i deres personlige

egenskab, kan jeg bringe de relevante bestemmelser i § 11 i anvendelse.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 10.

Spørgsmål

39:

Hvorledes sikrer loven offentlighedens indsigt i bestyrelsens

beslutningsgrundlag og -proces, herunder i de erhvervsmæssige

interessemarkeringer?

Svar:

Universiteterne vil fortsat være omfattet af lov om offentlighed

i forvaltningen samt principperne om meroffentlighed og god forvaltningsskik,

jf. mine svar på spørgsmål 5 og 19, hvorefter offentlighedens indsigt i

bestyrelsens beslutningsgrundlag og -proces, herunder i de erhvervsmæssige

interessemarkeringer, er sikret gennem disse regler i det omfang, de ikke i

medfør af offentlighedslovens bestemmelser er undtaget herfra.

Dertil kommer, at universitetet kan nedsætte et

repræsentantskab, der sammensættes af udefrakommende medlemmer, jf. § 13,

stk.

1. Af § 13, stk. 2, fremgår, at repræsentantskabet på det overordnede niveau

drøfter universitetets forskning, uddannelse og øvrige virksomhed og afgiver

udtalelse herom til bestyrelsen. I og med at repræsentantskabet drøfter disse

forhold, er det naturligvis en forudsætning, at der tilgår repræsentantskabet

oplysninger om universitetets virksomhed på disse områder. Der er således

både

gennem den almindelige åbenhed i den interne proces på universitetet samt ved

inddragelse af et eventuelt repræsentantskab skabt mulighed for indsigt i

bestyrelsens beslutningsgrundlag og -proces, herunder i de erhvervsmæssige

interessemarkeringer.

Spørgsmål

44:

Betyder § 10, stk. 2’s, formulering om offentlighed »størst

muligt omfang«, at fortrolighed er en absolut undtagelse?

Svar:

Jeg kan bekræfte, at formuleringen »størst muligt omfang« skal

forstås sådan, at fortrolighed kun skal gælde, når der ifølge

offentlighedsloven og forvaltningslovens regler er tale om sager, dokumenter

eller oplysninger, der er beskyttet af regler om aktindsigt m.v. Jeg henviser

i

øvrigt til mit svar på spørgsmål 5.

Spørgsmål

51:

Vil ministeren godkende en vedtægt, hvoraf det fremgår, at et

universitet beslutter, at institutlederen vælges som nu, det vil sige f.eks.

af

en institutbestyrelse?

Svar:

Jeg kan oplyse, at jeg ikke vil kunne godkende en sådan vedtægt.

Jeg henviser til bemærkningerne til § 36, hvoraf det fremgår, at muligheden

for

dispensation efter lovforslaget bliver væsentlig mindre end hidtil. Der kan

således ikke gives dispensation til f.eks. fravigelse af principperne om

bestyrelse med eksternt flertal, ansatte ledere eller studenterindflydelse.

Spørgsmål 57:

I forlængelse heraf bedes ministeren belyse, hvordan samspillet

vil være mellem universitets forskningsstrategiske rammer og den enkelte

forskers arbejde.

Svar:

Udviklingskontrakten, som bliver til efter åben drøftelse, jf.

bemærkningerne til forslagets § 10, stk. 8, danner rammen om og baserer sig

på

de overordnede strategiske forsknings- og uddannelsesplaner. Disse

overordnede

forskningsstrategiske rammer indeholder ikke en beskrivelse af alle de

opgaver,

et institut eller en forsker udfører.

Udtrykket »universitetets forskningsstrategiske rammer«,

jf. bemærkningerne til § 17, stk. 2, skal

derfor forstås bredt og ikke som en plan for eller detailregulering af den

enkelte forskers forskningsindsats, som grundlag for resultatkontrakter eller

som instrument til styring af den enkelte forskers tid.

Det er op til det enkelte universitet, rektor, dekaner og

institutledere, nærmere at tilrettelægge samspillet mellem det enkelte

universitets forskningsstrategiske rammer og den enkelte forskers arbejde.

Jeg skal i øvrigt tilføje, at udviklingskontrakter blev

lovfæstet ved en ændring af universitetsloven i 1999, og at jeg med forslaget

(L 125) har fundet det hensigtsmæssigt at klargøre og lovfæste den praksis,

der

har udviklet sig om udviklingskontrakter også i forskningsmæssig henseende.

Spørgsmål 62:

Ministeren bedes i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets

spørgsmål 15, jf. L 125 bilag 41, oplyse, om »andre uden for

universitetet«,

jf. delkonklusionen i notatets afsnit 2, også omfatter de eksterne

bestyrelsesmedlemmer og i benægtende fald bekræfte, at bestyrelsen vil kunne

påbyde universitetet at optage eller undlade specifik forskning.

Svar:

Jeg kan oplyse, at »andre uden for universitetet« ikke omfatter

de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen, inklusiv de eksterne

medlemmer,

er øverste myndighed for universitetet og er således en del af universitetet.

Jeg kan bekræfte, at de overordnede retningslinjer for

forsknings- og udviklingsstrategien fastlægges af bestyrelsen, og at disse

retningslinjer indgår som led i og som grundlag for udviklingskontrakten. I

forbindelse med fastlæggelsen af disse retningslinjer har bestyrelsen på

overordnet niveau taget stilling til, hvilken forskning universitetet skal

drive inden for fagområderne .

Spørgsmål 64:

Hvilke bestemte opgaver kan institutlederen pålægge de

videnskabelige medarbejdere, jf. lovforslagets § 17 stk. 2? Er det

udelukkende

administrative og undervisningsmæssige opgaver, eller er det også

forskningsopgaver og i givet fald hvilke typer?

Svar:

Institutlederen kan, som efter gældende lov, ved sin

instruktionsbeføjelse pålægge den enkelte forsker at løse bestemte

forskningsopgaver. Det må antages, at denne mulighed for institutlederen også

kan udstrækkes til at gælde eksterne projekter, når disse ligger inden for

den

pågældendes ansættelsesområde. Deltager en medarbejder i et sådant projekt,

vil

projektlederen ad hoc have en instruktionsbeføjelse.

Institutlederen kan dog ikke afskære en forsker fra at

iværksætte en bestemt forskningsopgave, der falder inden for de

forskningsstrategiske rammer, hvis forskeren ikke er pålagt andre

arbejdsopgaver, herunder administrative og undervisningsmæssige, der

nødvendiggør

en prioritering.

Spørgsmål 67:

Vil det med den nye lov være muligt at vedtage et budget på

institutniveau enten i et institutråd eller i en institutbestyrelse?

Svar:

Eftersom det står universitetet frit, hvordan det konkret vil

organisere sig på hovedområde- og institutniveau, står der intet om

institutråd

eller institutbestyrelse i lovforslaget, men de budgetkompetencer, der med

lovforslaget er lagt hos rektor, eller den rektor bemyndiger hertil eller hos

bestemte organer, kan ikke lægges til andre kollegiale organer.

Spørgsmål 70:

Hvad betyder formuleringen »universitetet har forskningsfrihed«

i lovforslagets § 2, stk. 2?

Svar:

Med forskningsfrihed forstås her, at man ikke kan påbyde det

enkelte universitet at optage eller undlade en bestemt forskning. Jeg

henviser

i øvrigt til mit svar på spørgsmål 15.

Spørgsmål 76:

Betyder lovforslagets § 10, stk. 2, at bestyrelsesmøderne skal

være åbne? I benægtende fald: Vil ministeren kunne godkende en vedtægt, der

fastslår, at bestyrelsesmøderne er åbne undtagen vedrørende punkter, der

omhandler personsager?

Svar:

Formuleringen i lovforslagets § 10, stk. 2, betyder, at

bestyrelsesmøderne som udgangspunkt skal være åbne. Jeg vil dog ikke kunne

godkende en vedtægt, der fastsætter, at bestyrelsesmøder skal være åbne med

undtagelse af punkter, der omhandler personsager, idet en sådan generel

fastsættelse på forhånd udelukker,

at

der også kan være andre sager, dokumenter eller oplysninger, der af fx

økonomiske hensyn ikke kan behandles for åbne døre. Jeg henviser herved til

mit

svar på spørgsmål 5.

Spørgsmål 88:

Hvad skal en forsker gøre, hvis vedkommende ønsker at skifte til

et nyt spændende forskningsområde, der ligger uden for »universitetets

forskningsstrategiske rammer«? Vil vedkommende kunne starte forskningen inden

strategien er ændret, eller skal dette afventes? Hvis det skal afventes, vil

det så være tilladt forskeren at arbejde med det nye område i sin fritid og

publicere med universitetet som afsenderadresse?

Svar:

Det fremgår af lovforslaget, at en forsker skal forske inden for

universitetets forskningsstrategiske rammer, jf. mit svar på spørgsmål 25,

hvor

jeg understreger, at den forskningsstrategiske ramme skal fortolkes bredt.

Sådan som forskningsfriheden er belyst i mit svar på spørgsmål

15, kan en forsker ikke påbegynde forskning, der ligger uden for

universitetets

forskningsstrategiske rammer. Forskeren kan derfor ikke påbegynde sådan

forskning inden forskningsstrategien er ændret.

Derimod vil forskeren som hovedregel kunne arbejde med et område

i sin fritid, der ligger uden for universitetets forskningsstrategiske

rammer.

Tillidshensyn kan dog sætte begrænsninger for i hvilke områder, der kan

forskes

i.

Det vil ikke være tilladt, at forskeren publicerer sine

forskningsresultater, som er opnået uden for ansættelsesforholdet, med

universitetet som afsenderadresse, dog kan institutlederen i særlige

situationer give tilladelse hertil.

Spørgsmål 101:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. marts 2003 fra

Aarhus Universitet, f. L 125 bilag 71.

Svar:

Ad bachelorprojektets tidsmæssige placering

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 53.

Ad akademisk råd (§ 15, stk. 1)

Lovforslaget giver universitetet mulighed for at placere et

eller flere akademiske råd på det organisatoriske niveau, der passer til

universitetets struktur, men giver ikke mulighed for akademiske råd på flere

niveauer. Akademisk råds opgaver

fremgår

af

lovforslagets § 15, stk. 2, og i

følge denne bestemmelse skal rådet uanset organisatorisk placering udtale sig

om akademiske forhold samt om den interne fordeling af bevillinger til

rektor.

Rådet kan generelt udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig

betydning

for universitetets virke, dvs. udtalelserne er ikke begrænset til at vedrøre

et

bestemt niveau på universitetet.

Med akademisk råds udtaleret og -pligt omfattende akademiske

forhold for flere niveauer, kan rådet varetage universitetets samlede

akademiske interesser, hvorved kvalitetsniveauet øges.

En opdeling af opgaverne imellem flere råd på forskellige

niveauer kan give anledning til uklare og overlappende kompetencer samt skabe

øget behov for koordinering. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at nedsætte

akademiske råd på forskellige niveauer.

Lovforslaget forhindrer imidlertid ikke, at rektor nedsætter

underudvalg med koordinerende, forberedende og rådgivende funktioner. Sådanne

underudvalg kan ikke tillægges selvstændig kompetence.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 13, afsnittet

akademiske råd på alle niveauer.

Ad institutter som stedet for forskning og undervisning

Med hensyn til anmodningen om et ændringsforslag til forslagets

§ 17, stk. 1, hvorefter institutter betegnes som det

normale

sted for forskning og undervisning, kan jeg oplyse, at jeg

vil drøfte et ændringsforslag til L 125 med forligspartierne, hvorefter § 17,

stk. 1, ændres, så det ønskede imødekommes.

Ad forskningsfriheden

Jeg henviser til mine svar på spørgsmål 15 og 57. Det fremgår af

svaret på spørgsmål 15, at der ikke hverken for universitetet eller den

enkelte

forsker med lovforslaget er lagt op til ændringer i forhold til gældende

retstilstand.

I mit svar på spørgsmål 57 fremgår, at de forskningsstrategiske

rammer skal forstås bredt og ikke som en plan for detailregulering af den

enkelte forskers forskningsindsats, som grundlag for resultatkontrakter eller

som instrument til styring af den enkelte forskers tid.

På baggrund heraf deler jeg ikke den bekymring for

»funktionærgørelse«, som kommer til udtryk i spørgsmålet, og jeg kan i øvrigt

understrege, at institutlederens instruktionsbeføjelse er en videreførsel af

gældende retstilstand.

Ad samarbejde med fonde mv.

Da Aarhus Universitet over for udvalget har rejst det som et

muligt problem i forhold til driften af Naturhistorisk Museum,

Videnskabshistorisk Museum (Steno-Museet) og Forhistorisk Museum, Moesgård,

at

bestemmelsen i den gældende universitetslovs § 10, stk. 2, om samarbejde med

fonde og foreninger ikke genfindes i samme form i lovforslaget, vil jeg

benytte

lejligheden til at præcisere dette.

Jeg har i mit svar på spørgsmål 21 beskrevet universiteternes

muligheder for at samarbejde med fonde mv. efter lovforslaget. Det fremgår

heraf, at der hverken i den gældende universitetslov eller i lovforslaget er

hjemmel til, at universiteterne yder direkte støtte til fonde mv. Dette vil

kræve særskilt lovhjemmel. For så vidt angår spørgsmålet om Aarhus

Universitets

deltagelse i driften af ovennævnte museer er dette særskilt hjemlet i

finansloven. En ændring af de generelle regler om støtte til fonde mv. har

således ikke betydning for driften af museerne.

Spørgsmål 104:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

20. marts 2003 fra Rektorkollegiet, jf. L 125

bilag 79.

Svar:

1. Doktorgraden

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 68, afsnittet om grader.

2. Skattepligt

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 21, har det været en

forudsætning, at der med lovforslaget ikke sker ændringer i

beskatningsforholdene for universiteterne.

I øjeblikket afventes Landsskatterettens afgørelse i den

konkrete sag om Danmarks Tekniske Universitet, og som tidligere nævnt kan der

først herefter tages stilling til, hvorledes vi går videre med spørgsmålet.

3. Oprettelse af fonde

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 22, stk. 1

og 2, og § 46 samt af mit svar på spørgsmål 21, skal der på baggrund af

evalueringen af forskerpatentloven med udgangen af 2003 udarbejdes et samlet

regelsæt for universiteternes eksterne samarbejde. Arbejdet vil blandt andet

omfatte spørgsmålet om selskabskonstruktioner, herunder fonde, i

universiteternes eksterne samarbejde, og der vil således blive taget stilling

til det rejste spørgsmål på dette tidspunkt.

4. Samarbejde med ikke-kommercielle fonde

Som Rektorkollegiet selv nævner, findes der i lovforslagets § 46

en overgangsbestemmelse, således at nuværende samarbejder efter den gældende

universitetslovs § 10, stk. 2, kan fortsætte frem til den 1. juli 2005.

Spørgsmålet om universiteternes fremtidige muligheder for at samarbejde med

og

yde støtte til fonde vil indgå i det under pkt. 3 nævnte arbejde med at

udarbejde et samlet regelsæt for universiteternes eksterne samarbejde.

5. Betaling for deltidsuddannelse

Man kan ikke fastsætte deltagerbetaling med henblik på opnåelse

af et overskud, da der er tale om, at staten via universiteterne udbyder

deltidsuddannelser som en offentlig ydelse med taxametertilskud. Fastsættes

deltagerbetaling med henblik på opnåelse af et overskud, der kan anvendes til

andre formål, er der reelt tale om en beskatning af borgerne, og udskrivning

af

skatter kræver hjemmel i lov.

Universiteterne kan således ikke uden lovhjemmel fastsætte

brugerbetalingen for offentlige undervisningsydelser med henblik på at opnå

et

overskud, der kan anvendes til andre formål. En sådan lovhjemmel findes ikke

i

gældende lovgivning, og universiteterne har derfor heller ikke i dag mulighed

for at fastsætte brugerbetaling på denne måde.

Bestemmelsen i § 26, stk. 4, indebærer, at deltidsuddannelser

som helhed ikke kan udbydes med henblik på at opnå et overskud, der kan

overføres til andre formål. Deltagerbetaling kan fastsættes således, at den

sammen med et evt. tilskud dækker alle langsigtede omkostninger ved

aktiviteten, herunder bidrag til dækning af udviklingsomkostninger, generel

ledelse og administration, bygningsdrift og kapitalomkostninger mv. samt

bidrag

til afdækning af risikoen for, at tilmeldingerne medfører, at der kan optræde

underskud ved enkeltaktiviteter.

Hvis man i lovforslaget ville skabe den nødvendige lovhjemmel

til at fastsætte brugerbetalingen for offentlige undervisningsydelser med

henblik på at opnå et overskud, der kan anvendes til andre formål, og dermed

ville give universiteterne mulighed for at udbyde uddannelser som en

kommerciel

ydelse, samtidig med at der ydes taxametertilskud, skal man være opmærksom

på,

at andre udbydere end de danske universiteter, fx udenlandske universiteter,

der går ind på det danske uddannelsesmarked, ville have krav på ligestilling

med danske universiteter med henblik på opnåelse af statstilskud. Dette er en

følge af almindelige markedsmæssige regler, herunder EU-regler.

Jeg mener på den baggrund ikke, at lovforslaget skal ændres på

dette område.

6. Opsparing

Jeg er enig i, at det er hensigtsmæssigt, at universiteterne kan

opspare til implementering af langsigtede strategier, og at nedskæringer,

begrundet i at et universitet har sparet op, indeholder uheldige

incitamenter,

som kan medføre, at midlerne bruges mindre fornuftigt.

7. Forskningsfrihed

Jeg henviser til vedlagte notat af 27. marts 2003, som uddybende

beskriver forskeres ret til at publicere deres forskningsresultater. Notatet

konkluderer, at der ikke er behov for præcisering i lovforslaget.

Jeg kan således ikke støtte ændringsforslaget.

8. Bestyrelseshonorar

Med lovforslaget er det hensigten, at universiteterne skal følge

reglerne om særskilt vederlag, som er aftalt eller fastsat af

finansministeren.

Det betyder, at spørgsmålet om honorar (særskilt vederlag) til bestyrelsen

skal

afgøres i overensstemmelse med disse regler.

Særskilt vederlag er den betaling for varetagelse af hverv, som

offentligt ansatte kan få som fx formænd for og medlemmer af råd, nævn,

kommissioner, udvalg o.lign., herunder eksempelvis bestyrelser. Særskilt

vederlag er en betaling for en arbejdsindsats og ikke fx for at påtage sig et

ansvar, der i øvrigt kan omfattes af en bestyrelsesansvarsforsikring. Det er

derfor den tid, der medgår med bestyrelsesarbejdet, som medlemmet bliver

betalt

for.

Efter disse regler (Finansministeriets cirkulære af 2. november

1998 om særskilt vederlag m.v.), der gælder for hele det statslige område,

kan

offentligt

ansatte

kun i meget sjældne undtagelsestilfælde få særskilt vederlag, idet

der for dem gælder en forhåndsformodning for, at hverv for staten udføres som

led i det tjenstlige arbejde. Der kan dog ydes særskilt vederlag til

offentligt

ansatte, hvis der ikke er nogen som helst forbindelse mellem hvervet og

stillingen.

Ikke-offentligt ansatte

kan som udgangspunkt godt få

særskilt vederlag. Der kan dog ikke ydes særskilt vederlag til personer, for

hvem varetagelsen af særlige organisationsinteresser, politiske interesser og

lign. må anses for overvejende i forhold til de øvrige hensyn, der ligger til

grund ved udpegningen. Er hvervsindehaveren udpeget af eller efter

indstilling

fra vedkommende interesseorganisation eller lign., er der en

forhåndsformodning

for, at interessevaretagelsen er det overvejende hensyn.

Dette betyder, at kun de eksterne medlemmer, som ikke er

offentligt ansatte, og som ikke repræsenterer »interesser« af nogen art, kan

oppebære særskilt vederlag. De eksterne medlemmer udpeges da også ifølge

lovforslaget

i kraft af deres egen person og ikke som repræsentanter for bestemte

interesser, organisationer eller sektorer, jf. bemærkningerne til § 12, stk.

1.

Omvendt betyder det også, at repræsentanter for videnskabelige

medarbejdere (VIP) og repræsentanter for teknisk-administrativt personale

(TAP)

ikke kan oppebære særskilt vederlag, idet de er at sidestille med offentligt

ansatte, og idet der er en forbindelse mellem hvervet og deres stilling.

Det betyder også, at repræsentanter for de studerende ikke kan

oppebære særskilt vederlag, idet repræsentationen i bestyrelsen skyldes

hensynet til varetagelsen af særlige interesser.

Jeg vil dog pege på, at der i ovennævnte regelsæt er hjemmel til

at yde anden betaling end særskilt vederlag.

Universiteterne vil således have mulighed for at yde den

betaling, der følger af overenskomster og aftaler m.v., herunder godtgørelse

for eventuelt merarbejde, til bestyrelsesrepræsentanter, der efter gældende

regler og praksis kan få godtgørelse for merarbejde som kompensation for

bestyrelsesarbejdet.

Universiteterne vil endvidere under visse forudsætninger have

mulighed for at aftale tillæg for »tjenstlig varetagelse af et hverv« til

repræsentanter, der ikke efter gældende regler eller praksis kan få

godtgørelse

for merarbejde. Det er endvidere et krav, at varetagelsen af hvervet

medfører en tidsmæssig belastning ud over de

arbejdsopgaver, der er henført til stillingen, og at belastningen normalt bør

være mindst 50 timer om året.

Der vil derfor allerede inden for rammerne af gældende ret være

mulighed for at yde de interne bestyrelsesmedlemmer anden betaling for

bestyrelsesarbejdet, der vil udviske den forskel, der består mellem eksterne

og

interne bestyrelsesmedlemmer, for så vidt angår særskilt vederlæggelse. Jeg

er

derfor ikke enig i, at lovforslaget på forhånd deler bestyrelsen op i

a-medlemmer og b-medlemmer, da interne medlemmer efter det regelsæt, som

lovforslaget lægger op til, kan få betaling for den tid, der bruges på

bestyrelsesarbejdet, og som ligger ud over den normale arbejdstid, enten i

form

af særskilt vederlag eller tillæg og godtgørelse for merarbejde for

medarbejderrepræsentanter.

For så vidt angår det ansvar, som konsistoriums medlemmer

påtager sig i interimsfasen, er det ikke min opfattelse, at dette ansvar er

mere vidtgående, end det ansvar konsistoriemedlemmer har i dag. Jeg lægger

her

vægt på, at konsistoriums medlemmer allerede i dag vil kunne gøres ansvarlige

for eventuelle uforsvarlige eller ulovlige dispositioner efter dansk rets

almindelige erstatningsretlige regler, samt at domstolene i praksis

vedrørende

bestyrelsesansvar har lagt afgørende vægt på, om hvervet er lønnet eller

ulønnet.

Samtidig skal jeg pege på, at

konsistorium i det tidsrum, hvor det virker som bestyrelse, efter

lovforslagets

§ 11, stk. 5, har mulighed for at tegne sædvanlig

bestyrelsesansvarsforsikring.

Spørgsmål 105:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. marts 2003 fra

Forenede Studenterråd, jf. L 125 bilag 81.

Svar:

Med lovforslaget er det hensigten at omlægge de universitære

heltidsuddannelser, hvor det ikke allerede er sket, med henblik på at sikre

en

reel implementering af 3+2-strukturen med tre-årige bacheloruddannelser

efterfulgt af to-årige kandidatuddannelser. Som led heri er det afgørende at

få

fastlagt den kompetence, der skal udvikles gennem det tre-årige

bacheloruddannelsesforløb, således at bacheloruddannelsen får en værdi i sig

selv og dermed bliver andet og mere end blot 3/5 af et samlet

uddannelsesforløb frem til kandidatgraden.

Bacheloruddannelsen inden for alle hovedområder skal opbygges

som et fagligt sammenhængende forløb, der skal skabe et stærkt fagligt

udgangspunkt på akademisk niveau, dvs. give den studerende en selvstændig

grundlæggende kompetence med udgangspunkt i et centralt

fag/fagområde/disciplin,

der ikke er for snævert. I løbet af bacheloruddannelsens tre år sikres en

gradvis større faglig progression og specialisering rettet mod valg af

kandidatuddannelse. Bacheloruddannelsen afsluttes på tredje år med et

bachelorprojekt, der skal demonstrere kvalificeret evne til at formulere,

analysere og bearbejde teoretiske problemstillinger inden for et emne,

godkendt

af universitetet i tilknytning til uddannelsens centrale emner.

Bacheloruddannelsen bliver således en »grundlæggende

uddannelse«, der skal sikre, at de studerende har et fælles udgangspunkt og

en

fælles faglig identitet, og at de studerende samtidig får mulighed for at

vælge

mellem flere efterfølgende kandidatuddannelser.

Universiteterne skal inden for humaniora og naturvidenskab fortsat

uddanne kandidater, der får faglig kompetence til at undervise i to fag i de

gymnasiale uddannelser, men den nuværende opdeling i gymnasiehovedfag og

gymnasiesidefag som to selvstændige og ofte helt uafhængige uddannelsesforløb

på henholdsvis 3½ år og 1½ år inden for den samlede fem-årige

uddannelsesramme

skal nytænkes.

Det er min klare vurdering, at denne nytænkning er afgørende,

hvis de centrale uddannelsespolitiske målsætninger, fx styrket faglighed,

øget

fleksibilitet, mindsket frafald og studentermobilitet ind og ud af landet,

også

skal omfatte de humanistiske og naturvidenskabelige

universitetsuddannelser.

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 53, men vil samtidig

gerne knytte nogle yderligere kommentarer til sagen.

Et centralt led i flerårsaftalen om de videregående uddannelser

fra juni 1992, der blev indgået af samtlige daværende partier i Folketinget

med

undtagelse af Fremskridtspartiet, var indførelsen af 3+2-strukturen i

universitetsuddannelserne.

Strukturen blev indført i de naturvidenskabelige

universitetsuddannelser fra 1993 og i de humanistiske universitetsuddannelser

fra 1995. Til trods herfor er der i dag kun i begrænset omfang tilrettelagt

naturvidenskabelige og humanistiske bacheloruddannelser i form af afrundede

uddannelser med en selvstændig kompetence, og flere af disse uddannelser

fremstår derfor fortsat som 3/5 af de tidligere fem-årige

kandidatuddannelser.

Frafaldet på de humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser

er generelt faldet over de sidste 20-30 år, men frafaldet på de humanistiske

og

naturvidenskabelige bacheloruddannelser er fortsat på over 50 % i gennemsnit.

På de to-årige kandidatoverbygningsuddannelser er der også et betydeligt

frafald. Mange mindre fag på både humaniora og naturvidenskab har konstant

haft

et frafald på over 60 %, også de sidste 10 år. Samtidig har

dimittendledigheden

på det samlede humaniora-område og på dele af det naturvidenskabelige-område,

især inden for biologi-geografi-området, været konstant høj.

Ledigheden er fortsat meget høj for humanister. Ifølge AC’s

ledighedsstatistik er ledigheden for humanister oppe på 12-13 %, og selv

under

de gunstige konjunkturer kom ledigheden ikke ned under 10 %.

Dimittendledigheden er foruroligende høj for humanister. Målt som andelen af

ledige blandt de humanister, der er uddannet inden for det seneste år, har

dimittendledigheden i de sidste 5 år ligget på over 40 %, og selv under

gunstige konjunkturer har den været meget høj. Det samlede gennemløb for

typiske humanistiske kandidater viser, at hver gang 100 starter fx på

dansk-studiet, vil kun 25 komme ud i den anden ende som kandidater, der får

arbejde inden for 6-12 måneder efter graduering. For en række små fag, som fx

filosofi, er »succesraten« på under 10 %, jf. tabel 1.

Tabel 1: Gennemløb for et stort og lille humanistisk fag,

stiliseret beregning

Antal

Dansk

Filosofi

- Der starter

100

100

- Der falder fra på bachelor

45

65

- Der falder fra på kandidat

15

18

- Der bliver dimittend-ledig

15

10

- Der får job efter uddannelse

25

8

Samtidig er progressionen mellem bachelorniveauet og

kandidatniveauet ikke klart ekspliciteret som krav om forskellige

kvalifikationer, men fremstår ofte som »mere af det samme«. Endvidere vil jeg

fremhæve, at uddannelserne ved de forskellige universiteter er opbygget meget

forskelligt, fx som en 2+1+2-struktur eller som en 3½ + 1½-struktur, og den

studerende kan i nogle tilfælde selv

vælge, om hele sidefaget skal gennemføres efter hovedfaget og hermed

udelukkende på kandidatuddannelsen, eller om noget af sidefaget også skal

gennemføres på bacheloruddannelsen.

Et af formålene med den danske bachelorreform var netop ønsket

om at skabe større fleksibilitet i de lange danske universitetsuddannelser,

og

bachelorgraden skulle således kunne anvendes til institutionsskift, nationalt

eller internationalt, til skift til anden overbygningsuddannelse eller til at

forlade uddannelsessystemet og få erhvervsbeskæftigelse med mulighed for

senere

tilbagevenden til videreuddannelse.

Derfor er det efter min mening afgørende, at vi også inden for

humaniora og naturvidenskab får udviklet en studiestruktur, hvor både den

enkelte bacheloruddannelse og den enkelte kandidatuddannelse får sin egen

faglige identitet, og hvor bacheloruddannelsen sammensættes sådan, at den

giver

de studerende faglige forudsætninger for flere relevante kandidatuddannelser

også kandidatuddannelser på et andet universitet. Der skal samtidig sikres en

faglig sammenhæng og progression mellem bacheloruddannelsen og

kandidatuddannelsen, således at de studerende ikke oplever to forskellige

uddannelsesforløb med helt forskellige formål og genstandsområder, men

derimod

at de er kommet op på et højere niveau.

De studerende får hermed nemmere ved at se de forskellige

uddannelsers kompetencer og deres sammenhæng med et relevant arbejdsmarked.

De

humaniorastuderende i fx dansk og historie kan se, at der er andre

arbejdsmarkeder end den gymnasiale sektor, og tilsvarende kan de

naturvidenskabelige studerende i fx matematik, fysik og kemi se, at der også

er

et arbejdsmarked i den gymnasiale sektor.

Jeg kan oplyse, at inden for naturvidenskab er uddannelserne

netop gået i gang med at nytænke uddannelserne med henblik på at etablere

bacheloruddannelser og kandidatuddannelser med egen faglig identitet.

Universiteterne skal som nævnt fortsat uddanne kandidater, der

får faglig kompetence til at undervise i to fag i de gymnasiale uddannelser.

Det nærmere indhold af disse kandidatuddannelser og hermed kandidatens

kompetenceprofil samt krav til den adgangsgivende bacheloruddannelse vil

blive

fastlagt af de universiteter, der skal udbyde de forskellige

kandidatuddannelser, men i tæt samarbejde med de aftagere, der skal ansætte

kandidaterne, dvs. rektorerne for gymnasieskolerne, og inden for rammer

fastsat

af Videnskabsministeriet efter drøftelse med Undervisningsministeriet.

Med de forestående indholdsreformer af de gymnasiale uddannelser

lægges der op til en ændret kompetenceprofil for kommende gymnasielærere.

Fagene i gymnasie- og hf-rækken tænkes sammen i større helheder, de såkaldte

fagpakker, hvor lærerne skal indgå i lærerteams, således at eleverne opnår en

bedre helhedsforståelse. Det er derfor forventningen, at de nye forskellige

kandidatuddannelser målrettet jobbet som gymnasielærere bl.a. vil skulle

afspejle disse nye kompetencebehov hos fremtidens gymnasielærere.

Efter lovforslagets vedtagelse vil Videnskabsministeriet tage

initiativ til at igangsætte en dialog mellem universiteterne, rektorerne for

gymnasieskolerne, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet med

henblik

på at afklare de kompetencer, der er nødvendige for at kunne undervise i de

nye

gymnasiale uddannelser. Med udgangspunkt i denne dialog vil

Videnskabsministeriet opfordre universiteterne til at iværksætte et

reformarbejde af studierne, der fører frem til en hensigtsmæssig

gymnasielæreruddannelse. Arbejdet skal

indtænke

3+2-strukturen i de

universitære uddannelser og

behovene for

de efterfølgende pædagogiske uddannelsesforløb. Videnskabsministeriet vil

bistå

universiteterne i dette reformarbejde og tilstræbe, at der også indtænkes en

landsdækkende planlægning af uddannelserne.

Jeg gør i øvrigt opmærksom på, at det allerede af bemærkningerne

til § 3 fremgår, at udbud af uddannelser rettet mod særlige erhverv, fx

uddannelser rettet mod undervisningsfunktioner i de gymnasiale uddannelser,

forudsætter, at videnskabsministeren har drøftet godkendelsen med den

ansvarlige ressortminister, dvs. undervisningsministeren.

Særligt hvad angår praktik i de universitære uddannelser, giver

henvendelsen mig i øvrigt anledning til at knytte et par bemærkninger. De

forskningsbaserede bacheloruddannelser, der reguleres efter lov om

universiteter, skal give de studerende akademiske kompetencer. Disse

uddannelser kan efter nærmere bestemmelse i studieordningen for den enkelte

uddannelse indeholde projektorienterede forløb, evt. i tilknytning til en

virksomhed. De forskningsbaserede uddannelser skal således kun undtagelsesvis

indeholde krav om obligatoriske praktikforløb og i givet fald kun af kort

varighed, og hvor det er fagligt relevant i modsætning til de

forskningstilknyttede mellemlange videregående uddannelser, de såkaldte

professionsbacheloruddannelser, der reguleres af lov om mellemlange

videregående uddannelser, og som skal give de studerende professions- og

praksisnære kompetencer.

Indførelsen af en fælles IU-KoT skal bl.a. bidrage til at gøre

valget mellem flere kandidatuddannelser efter endt bacheloruddannelse til en

mulighed for den studerende. Jeg har noteret mig, at Forenede Studenterråd

også

finder denne mulighed hensigtsmæssig. Det er imidlertid min vurdering, at vi

er

nødt til at etablere et system, der kan sikre dette valg, hvis det for den

enkelte studerende skal blive et reelt valg.

Spørgsmål 110:

Vil ministeren med henblik på teknisk bistand udarbejde et

ændringsforslag til lovforslagets § 16, der sikrer, at der til enhver tid er

en

ansvarlig ledelse, også i tilfælde af vakance eller dersom den ansatte dekan

i

en længere periode er forhindret i at varetage sin funktion. Ministeren bedes

udarbejde et ændringsforslag. Vil ministeren kunne støtte et sådant

ændringsforslag?

Svar:

Hvis en dekan i en længere periode er forhindret i at varetage

sin funktion, kan der foretages konstitution i stillingen. I følge reglerne

skal en konstitution opslås offentligt inden besættelse, hvis den

midlertidige

tjeneste må forventes af strække sig over et ikke ganske kortvarigt tidsrum.

Hvis der ikke foretages konstitution, forudsættes det at rektor

eller den rektor bemyndiger hertil, varetager dekanens opgaver.

Der vil således altid være en ansvarlig ledelse, også når

dekanen er forhindret i at varetage sin funktion. Jeg finder derfor ikke

behov

for at sikre dette i et ændringsforslag, da det følger af andre regler.

Spørgsmål

111:

Vil ministeren med henblik på teknisk bistand udarbejde et

ændringsforslag til lovforslagets § 17, der sikrer, at der til enhver tid er

en

ansvarlig ledelse, også i tilfælde af vakance eller dersom den ansatte

institutleder i en længere periode er forhindret i at varetage sin funktion?

Ministeren bedes udrabejde et ændringsforslag. Vil ministeren kunne støtte et

sådant ændringsforslag?

Svar:

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 110, idet de samme

forhold gør sig gældende for institutlederens vedkommende. Det skal dog

tilføjes, at det ofte vil være dekanen, der varetager institutlederens

opgaver.

Lignende dokumenter