Betænkning over Forslag til lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi
den 13. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige
forskningsinstitutioner
[af
videnskabsministeren (Helge Sander)]
1. Ændringsforslag
Videnskabsministeren har stillet 5 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. marts 2004 og var til 1.
behandling den 30. marts 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og videnskabsministeren sendte den 9. januar 2004 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 145. Den 10. marts 2004 sendte
videnskabsministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Videnskabsministeren og embedsmænd fra Videnskabsministeriet har
den 14. april 2004 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 3
skriftlige henvendelser fra Dansk Magisterforening og Udvalget til
Læs alt
Beskyttelse
af Videnskabeligt Arbejde.
Videnskabsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Magisterforening mundtligt over for udvalget
redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til videnskabsministeren til
mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med
udvalget den 5. maj 2004. Ministeren har i forlængelse af samrådet sendt
udvalget
det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 28 spørgsmål til videnskabsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2 af udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget kan støtte lovforslaget med ministerens
ændringsforslag, der vil give institutionerne ret til at etablere helejede
datterselskaber, der kan anvendes til at modne væsentlige ideer i separate
selskaber. Efter Socialdemokratiets, SF’s og Det Radikale Venstres
mening er
dette af stor betydning for, om loven reelt giver institutionerne
tilstrækkelig
gode redskaber til at sikre projektmodning. De tre partier vil i denne
forbindelse pege på, at denne mulighed bl.a. har haft stor betydning for
arbejdet med videnoverførsel i Sverige.
De tre partier lægger desuden vægt på, at der afsættes penge til
institutionernes arbejde med projektmodning. Konkret foreslås det, at man i
forbindelse med finansloven sikrer, at staten skyder op til 100 mio. kr. ind
i
dette arbejde i form af en pulje, som institutionerne kan søge midler fra.
Beløbet
svarer til halvdelen af den økonomiske ramme, der er lovforslagets øvre
grænse
for, hvad institutionerne må anvende.
Tilskud fra puljen kan eventuelt administreres med den klausul,
at pengene betales tilbage, når og hvis projekterne giver et nærmere bestemt
afkast. Baggrunden for etableringen af en sådan pulje er dels at forhindre at
selskabsdannelser under institutionerne svækker den eksisterende undervisning
og forskning, dels at give de berørte institutioner bedre mulighed for at gå
med i etableringen af henholdsvis helejede og samejede selskaber.
De tre partier lægger desuden vægt på, at det under
udvalgsbehandlingen er blevet klart, at begrebet »på markedsvilkår« i
lovforslagets § 3 skal forstås således, at man fuldt ud kan benytte sig af
aftaler om, hvordan et eventuelt overskud skal deles, når eller hvis der
kommer
penge i kassen.
De tre partier lægger endvidere vægt på, at det er
institutionerne selv, der suverænt tager stilling til, om de ønsker at
etablere
selskaber, og hvilke aktiviteter de ønsker at placere i disse. Det er
ligeledes
af stor betydning for de tre partier, at der ikke i loven er lagt
begrænsninger
ind i forskernes ret til frit at publicere forskningsresultater.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod ændringsforslagene.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget handler
om at sætte mere fart i kommercialiseringen af dansk offentligt finansieret
forskning ved at give forskningsinstitutionerne mulighed for at etablere
aktieselskaber. Lovforslaget styrker det stadig snævrere fokus på kommerciel
udnyttelse af forskning, hvilket betyder, at fokus inden for forskning
forskubbes, så den fri forskning nedprioriteres til fordel for den forskning,
der kan udnyttes her og nu, og som kan omsættes i patenter og penge.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
videnskabsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 8
1)
I
stk. 1
indsættes som
nr. 4:
»4)
At
stifte eller erhverve ejerandele i aktie- eller anpartsselskaber, der alene
har
til formål at modne en opfindelse med henblik på beskyttelse af de
immaterielle
rettigheder.«
[Mulighed for, at aktieselskaber stiftet efter lovforslagets §
4 kan oprette selskaber til modning af enkelte opfindelser uden særlige
bestemmelser for ejerskabsandel]
2)
Efter stk. 2 indsættes som nye
stykker:
»Stk. 3.
Aktieselskaber stiftet
efter § 4, som har samme forbindelse til en eller flere
sektorforskningsinstitutioner,
som et datterselskab har til et moderselskab efter aktieselskabsloven, kan
alene stifte eller erhverve ejerandele i selskaber omfattet af stk. 1, nr. 4,
hvor dette sker i aktieselskabs regi.
Stk. 4.
Ejerskabet til et selskab omfattet af stk. 1, nr. 4,
skal senest 2 år efter, at det er blevet omfattet af denne lov, følge § 9
stk.
1, nr. 1.«
Stk.
3 bliver herefter stk. 5.
[§ 4-selskaber tilknyttet sektorforskningsinstitutioner kan
alene oprette modningsselskaber i aktieselskabsform. Muligheden for at
opretholde ejerskab i særlige modningsselskaber uden bestemmelser vedrørende
ejerandel kan opretholdes i indtil 2 år]
3)
I
stk. 3,
der bliver stk. 5, ændres »og 2« til: », 2 og 4«.
[Lovteknisk ændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
Til § 9
4)
I
stk. 1
ændres »1-3« til: »1-4«.
[Lovteknisk ændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
Til § 15
5)
I
stk. 1
indsættes efter »lovens« ordene: »hele eller delvise«.
[Der åbnes mulighed for, at videnskabsministeren i lyset af
Europa-Kommissionens hele eller delvise godkendelse af loven efter EU’s
statsstøtteregler kan iværksætte loven helt eller delvis]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene giver mulighed for, at § 4-selskaberne kan
henlægge dele af deres aktiviteter, nemlig arbejdet med at modne opfindelser
med henblik på beskyttelse af de immaterielle rettigheder, til særlige
selskaber.
Der stilles i ændringsforslagene ingen særlige krav til
ejerskabsandelen for sådanne modningsselskaber, men der indsættes en
tidsmæssig
grænse på 2 år for, hvor længe der kan opretholdes ejerskab, ud over de
muligheder,
der allerede ligger i § 9.
For § 4-selskaber stiftet af sektorforskningsinstitutioner kan
denne mulighed alene omfatte stiftelse og ejerandele i aktieselskabsform, jf.
de særlige bemærkninger til lovforslagets § 4.
Sådanne modningsselskaber
giver mulighed for
at placere bestemte typer af viden og teknologi i
afgrænsede selskaber, således at man ikke skal modne vidt forskellige typer
af
opfindelser i samme selskab, dvs. et selskab stiftet efter lovforslagets § 4,
og
at afgrænse risikoen, så et eventuelt tab højst rammer
modningsselskabet.
Der er således ikke tale om, at modningsselskaberne må sælge og
producere produkter og tjenesteydelser i konkurrence med andre private
virksomheder,
men om at etablere en fleksibilitet, som vil kunne give
§ 4-selskaberne et vigtigt redskab til uden
forsinkelse at få viderebearbejdet væsentlige opfindelser til så modne ideer,
at de faktisk har en mulighed for at komme ud på markedet for immaterielle
rettigheder.
Til nr. 3 og 4
Ændringsforslagene er lovtekniske ændringer som følge af
ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 5
Ændringsforslaget giver mulighed for, at videnskabsministeren
foruden bemyndigelsen til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden
endvidere bemyndiges til at sætte loven delvis i kraft. Dette sigter på den
situation, der kan opstå, hvis Europa-Kommissionen kun kan godkende dele af
loven efter EU’s statsstøtteregler. Hvis loven indeholder bestemmelser,
som
ikke kan godkendes efter statsstøttereglerne, skal disse bestemmelser ikke
sættes i kraft.
Jørgen Winther (V)
Flemming Damgaard Larsen (V)
Tina Nedergaard (V)
Hanne Severinsen (V)
fmd.
Jesper Langballe (DF)
Søren Krarup (DF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Carina Christensen (KF)
Bodil Kornbek (KD)
Jytte Wittrock (S)
Lene Jensen (S)
Niels Sindal (S)
Thomas Adelskov (S)
nfmd.
Torben Hansen (S)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Margrethe Vestager (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 177
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat samt notat om de centrale
ændringer fra høringsudgaven til det fremsatte lovforslag, fra
videnskabsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Spm. 1 om, hvilke incitamenter de enkelte universiteter
har til at lade et specifikt forskningsfelt overgå til et aktieselskab, til
videnskabsministeren
Spm. 2 om, hvordan industrivirksomheder kan få konkret
udbytte af aktieselskabskonstruktionen, til videnskabsministeren
Spm. 3, om aktieselskabsbestyrelsens eksterne medlemmer
skal bestå af repræsentanter for industrielle virksomheder eller
brancherepræsentanter
for de vigtigste innovationsområder, til videnskabsministeren
Spm. 4, om lovforslaget primært er rettet mod oprettelse
af aktieselskaber med produktionsmæssigt sigte, eller om der også kan
oprettes aktieselskaber med henblik på konsulentydelser, til
videnskabsministeren
Spm. 5 om fordelene ved aktieselskabskonstruktionen, til
videnskabsministeren
Spm. 6, om et oprettet aktieselskab er stillet anderledes
end en industrivirksomhed, til videnskabsministeren
Spm. 7 om, hvad det betyder, at en offentlig
forskningsinstitution »i begrænset omfang« kan afholde udgifter til
administration, lokaler og lign., til videnskabsministeren
Spm. 8 om, hvilke dele af lovforslaget der sætter grænser
for konkurrenceforvridning, til videnskabsministeren
Spm. 9 om, hvordan et universitet tilvejebringer
kapitalindskuddet, til videnskabsministeren
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Spm. 10 om redegørelse for de skillelinjer, der forventes
skabt mellem videnskabelige og kommercielle interesser i forskningen, til
videnskabsministeren
6
Spm. 11 om forholdet mellem lovforslaget og
universiteternes pligt til at formidle, til videnskabsministeren
Spm. 12, om ministeren påtænker initiativer, der kan
støtte universiteterne i at skabe vækstmiljøer, til videnskabsministeren
7
Meddelelse om teknisk gennemgang af lovforslaget 14/4-04
8
Overheads fra videnskabsministerens tekniske gennemgang
af lovforslaget 14/4-04
9
Notat vedrørende udenlandske erfaringer med
teknologioverførsel i selskabsform, fra videnskabsministeren
10
Spm. 13 om præcisering af forholdene omkring
dobbeltansættelse, til videnskabsministeren
Spm. 14 om, hvem der har kompetencen til fastsætte
markedsprisen for en given opfindelse, til videnskabsministeren
Spm. 15, om offentlige forskningsinstitutioners
anvendelse af aktieselskabskonstruktionen er frivillig, til
videnskabsministeren
Spm. 16 om oversigt over reglerne i Sverige, Holland og
England for universiteternes muligheder for at danne fuldt ud ejede
datterselskaber, til videnskabsministeren
11
Spm. 17 om, hvilken åbenhed universiteternes bestyrelser
er underlagt med hensyn til offentlighedens krav om information og viden om
de immaterielle rettigheder, som universiteterne overdrager til
aktieselskaberne,
til videnskabsministeren
Spm. 18 om, hvordan det sikres, at
universitetsbestyrelserne ikke kun prioriterer forskning med potentiale for
kommercialisering, til videnskabsministeren
Spm. 19 om, hvordan den enkelte forskers forskningsfrihed
sikres, til videnskabsministeren
Spm. 20 om, hvilke sanktionsmuligheder ministeren har i
tilfælde af, at universiteterne ikke overholder universitetslovens § 2, til
videnskabsministeren
Spm. 21, om de statslige løn- og ansættelsesvilkår er
gældende for en ansat ved en forskningsinstitution, der i en orlovsperiode
uden løn fra institutionen får ansættelse i et aktieselskab, til
videnskabsministeren
Spm. 22 om, hvorfor andre selskabskonstruktioner ikke er
relevante i forbindelse med teknologioverførsel på markedslignende vilkår,
til videnskabsministeren
Spm. 23 om den enkelte forskers rettigheder i forbindelse
med de forskellige aspekter, som er indbygget i lovudkastets begrebsramme
omkring
teknologioverførsel, til videnskabsministeren
12
Spm. 24, om ministeren er indstillet på at give
universiteter og sektorforskningsinstitutioner mulighed for at etablere 100
pct. institutions-ejede datterselskaber, til videnskabsministeren
13
Svar på spm. 1 om, hvilke incitamenter de enkelte
universiteter har til at lade et specifikt forskningsfelt overgå til et
aktieselskab, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 2 om, hvordan industrivirksomheder kan få
konkret udbytte af aktieselskabskonstruktionen, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 3, om aktieselskabsbestyrelsens eksterne
medlemmer skal bestå af repræsentanter for industrielle virksomheder eller
brancherepræsentanter for de vigtigste innovationsområder, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 4, om lovforslaget primært er rettet mod
oprettelse af aktieselskaber med produktionsmæssigt sigte, eller om der også
kan oprettes aktieselskaber med henblik på konsulentydelser, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 5 om fordelene ved aktieselskabskonstruktionen,
fra videnskabsministeren
Svar på spm. 6, om et oprettet aktieselskab er stillet
anderledes end en industrivirksomhed, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 7 om, hvad det betyder, at en offentlig
forskningsinstitution »i begrænset omfang« kan afholde udgifter til
administration, lokaler og lign., fra videnskabsministeren
Svar på spm. 8 om, hvilke dele af lovforslaget der sætter
grænser for konkurrenceforvridning, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 9 om, hvordan et universitet tilvejebringer
kapitalindskuddet, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 10 om redegørelse for de skillelinjer, der
forventes skabt mellem videnskabelige og kommercielle interesser i
forskningen, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 11 om forholdet mellem lovforslaget og
universiteternes pligt til at formidle, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 12, om ministeren påtænker initiativer, der
kan støtte universiteterne i at skabe vækstmiljøer, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 13 om præcisering af forholdene omkring
dobbeltansættelse, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 14 om, hvem der har kompetencen til
fastsætte markedsprisen for en given opfindelse, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 15, om offentlige forskningsinstitutioners
anvendelse af aktieselskabskonstruktionen er frivillig, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 16 om oversigt over reglerne i Sverige,
Holland og England for universiteternes muligheder for at danne fuldt ud
ejede datterselskaber, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 17 om, hvilken åbenhed universiteternes
bestyrelser er underlagt med hensyn til offentlighedens krav om information
og viden om de immaterielle rettigheder, som universiteterne overdrager til
aktieselskaberne, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 18 om, hvordan det sikres, at
universitetsbestyrelserne ikke kun prioriterer forskning med potentiale for
kommercialisering, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 19 om, hvordan den enkelte forskers
forskningsfrihed sikres, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 20 om, hvilke sanktionsmuligheder ministeren
har i tilfælde af, at universiteterne ikke overholder universitetslovens § 2,
fra videnskabsministeren
Svar på spm. 21, om de statslige løn- og
ansættelsesvilkår er gældende for en ansat ved en forskningsinstitution, der
i en orlovsperiode uden løn fra institutionen får ansættelse i et
aktieselskab, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 22 om, hvorfor andre selskabskonstruktioner
ikke er relevante i forbindelse med teknologioverførsel på markedslignende
vilkår, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 23 om den enkelte forskers rettigheder i
forbindelse med de forskellige aspekter, som er indbygget i lovudkastets
begrebsramme omkring teknologioverførsel, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 24, om ministeren er indstillet på at give
universiteter og sektorforskningsinstitutioner mulighed for at etablere 100
pct. institutionsejede datterselskaber, fra videnskabsministeren
14
1. udkast til betænkning
15
Samrådsspm. A, om der ikke er mulighed for, at den enkelte
institutions aktieselskab kan danne helejede datterselskaber, til
videnskabsministeren
Samrådsspm. B, om det ikke ville øge chancerne for succes
med teknologioverførsel, hvis staten skyder halvdelen af institutionernes
3-pct.-ramme i en pulje, til videnskabsministeren
Samrådsspm. C om, hvordan en opfindelse værdisættes, og
hvem der har retten til at afgøre en strid om værdifastsættelse, til
videnskabsministeren
16
Henvendelse af 27/4-04 fra Udvalget til Beskyttelse af
Videnskabeligt Arbejde
17
Spm. 25 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra
Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, til videnskabsministeren
18
Henvendelse af 4/5-04 fra Dansk Magisterforening
19
Spm. 26 om kommentar til henvendelse af 4/5-04 fra Dansk
Magisterforening, til videnskabsministeren
20
Videnskabsministerens talepapir fra samrådet 5/5-04 om
samrådsspørgsmål A-C, fra videnskabsministeren
21
2. udkast til betænkning
22
Svar på spm. 25 om kommentar til henvendelse af 27/4-04
fra Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 26 om kommentar til henvendelse af 4/5-04
fra Dansk Magisterforening, fra videnskabsministeren
Notat om innovationsmiljøernes opgaver og finansiering,
fra videnskabsministeren
23
3. udkast til betænkning
24
4. udkast til betænkning
25
Henvendelse af 12/5-04 fra Dansk Magisterforening
26
Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 12/5-04 fra Dansk
Magisterforening, til videnskabsministeren
27
Spm. 28, om der med lovforslaget ikke er risiko for, at
universiteterne eller de nye selskaber får øgede muligheder for at gribe ind
i den enkelte forskers forskningsfrihed, til videnskabsministeren
28
Svar på spm. 28, om der med lovforslaget ikke er risiko
for, at universiteterne eller de nye selskaber får øgede muligheder for at
gribe ind i den enkelte forskers forskningsfrihed, fra videnskabsministeren
29
Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 12/5-04
fra Dansk Magisterforening, fra videnskabsministeren
30
5. udkast til betænkning
31
Ændringsforslag fra videnskabsministeren
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra
udvalget.
Spørgsmål 28
Af bemærkningerne til § 2, stk. 2, fremgår det i forbindelse med
definitionen af begrebet »identifikation«, at de nye aktieselskaber stiftet
efter lovforslagets § 4 på universiteternes vegne bl.a. kan drive »opsøgende
arbejde« og »afsøge potentielle opfindelser«. Er der ikke hermed en risiko
for,
at universiteterne eller de nye selskaber dermed får øgede muligheder for at
gribe ind i den enkelte forskers forsknings- og metodefrihed m.v.?
Svar
Sigtet med det aktuelle lovforslag er at give universiteter og
sektorforskning bedre rammer for at organisere arbejdet med
teknologioverførsel
bedre og mere professionelt.
I den forbindelse har det været vigtigt at sikre, at der skabes
bedre muligheder for, at teknologioverførslen kan organiseres og gennemføres
som en service over for institutionens ledelse og ansatte.
Frem for at den enkelte forsker er overladt til på egen hånd at
opsøge viden, ekspertise og kompetence, når vedkommende står med en idé eller
opfindelse med kommercielt potentiale, er det vigtigt, at de personer, der
arbejder på institutionen eller i et § 4-selskab med teknologioverførsel, er
synlige på institutionen og også selv tager initiativ til at komme rundt og
tilbyde deres viden og hjælp til forskerne og forskermiljøerne.
Det er det, som skal forstås ved begreber som »opsøgende« og
»afsøgning af potentielle opfindelser«.
Som det også fremgår af bemærkningerne til § 2, stk. 2, er det
helt afgørende, at dette sker gennem dialog mellem dem, der arbejder med
teknologioverførsel, og de enkelte forskere og forskningsledere på
institutionen. Det understreges, at denne dialog alene har karakter af et
tilbud til forskerne, ikke en forpligtelse ud over allerede gældende ret.
L 177 indeholder derfor ikke hverken direkte eller indirekte
nogen yderligere beføjelser for universiteter og
sektorforskningsinstitutioner
med hensyn til at gribe ind i den enkelte forskers rettigheder eller
forsknings- eller metodefrihed.
Lovforslaget ændrer ikke ved den eksisterende retstilstand på
dette område, jævnfør i øvrigt besvarelsen af spørgsmål 27.
Spørgsmål 27
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. maj 2004 fra
Dansk Magisterforening, jf.
L 177 – bilag 25. Herunder bedes ministeren oplyse, om det er korrekt,
at en
universitetsbestyrelse kan fratage en forsker den frie publiceringsadgang ved
at anvende reglerne i forvaltningslovens kapital 8 eller universitetslovens §
10.
Svar:
Jeg vil indledningsvis slå fast, at der med forslaget til lov om
teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner ikke ændres
ved
gældende regler for offentliggørelse af forskningsresultater. Retstilstanden
er
den samme som hidtil.
Det er som udgangspunkt en del af ophavsmanden til et værks
ideelle ret at træffe afgørelse om værkets offentliggørelse. Hertil kommer,
som
fremhævet i svaret på spørgsmål 17 og 26, at hvor forskning finansieres helt
eller delvist af offentlige midler, så er der en pligt til at offentliggøre
forskningsresultater.
Bestyrelsen kan dermed normalt ikke fratage den enkelte forsker
retten til at offentliggøre forskningsresultater, men offentliggørelsen kan
efter omstændighederne udskydes.
Det fremgår således af lov nr. 347 af 2. juni 1999 om
opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, § 10, stk. 3, at
forskeren
som udgangspunkt
kan
offentliggøre og disponere over en opfindelse, når ansættelsesinstitutionen,
f.eks. et universitet, skriftligt har bekræftet at have modtaget en
underretning om, at forskeren har gjort en opfindelse som led i sit arbejde.
Ansættelsesinstitutionen kan imidlertid i medfør af § 11, stk. 2, pålægge
forskeren ikke at offentliggøre sin opfindelse i op til to måneder eller
længere efter konkret aftale, hvis institutionen ønsker at udnytte
opfindelsen erhvervsmæssigt. Også her ændrer lovforslaget ikke ved gældende
ret. Jeg henviser desuden til mit svar på spørgsmål 23.
Af lov nr. 402 af 28. maj 2003 om et videnskabsetisk komitésystem og
behandling af biomedicinske forskningsprojekter følger det af § 14, stk. 1,
nr. 6, at komiteen skal sikre, at der sker offentliggørelse af såvel negative
som positive forsøgsresultater så hurtigt, det er muligt og
fagligt forsvarligt.
Efter forvaltningslovens § 27 kan den ansatte pålægges
tavshedspligt med hensyn til oplysninger, det kan være nødvendigt at
hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til blandt andet det
offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges
forretningsvirksomhed. Der skal foreligge væsentlige hensyn, før en forskers
publiceringsret kan begrænses af
tavshedspligten.
Afgørelsen skal begrundes.
Tavshedspligten
kan kun opretholdes, så længe begrundelsen for tavshedspligten er til stede.
Dette forhold er også kommet til udtryk i universitetslovens § 10, stk. 2,
med
bemærkninger, som også bygger på forvaltningslovens regler.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om sektorforskningsinstitutioner Retsinformation · 24. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. (Universitetsnære gæsteforsker- og ungdomsboliger samt serviceerhverv m.v. på universiteterne) Retsinformation · 27. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. (Opfølgning på evaluering af universitetsloven, internationale uddannelsessamarbejder og selskabsdannelse ved udbud af uddannelse i udlandet m.v.) Retsinformation · 14. maj 2011
- Betænkning over Forslag til lov om Højteknologifonden Retsinformation · 10. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. (Øget konkurrence og gennemsigtighed) Retsinformation · 19. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Retsinformation · 13. maj 2003