Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

2003/1 BTL 177Betænkning over lovforslagFolketinget18. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi

den 13. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige

forskningsinstitutioner

[af

videnskabsministeren (Helge Sander)]

1. Ændringsforslag

Videnskabsministeren har stillet 5 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. marts 2004 og var til 1.

behandling den 30. marts 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og videnskabsministeren sendte den 9. januar 2004 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 145. Den 10. marts 2004 sendte

videnskabsministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Videnskabsministeren og embedsmænd fra Videnskabsministeriet har

den 14. april 2004 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 3

skriftlige henvendelser fra Dansk Magisterforening og Udvalget til

Læs alt

Beskyttelse

af Videnskabeligt Arbejde.

Videnskabsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Magisterforening mundtligt over for udvalget

redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til videnskabsministeren til

mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med

udvalget den 5. maj 2004. Ministeren har i forlængelse af samrådet sendt

udvalget

det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 28 spørgsmål til videnskabsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2 af udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget kan støtte lovforslaget med ministerens

ændringsforslag, der vil give institutionerne ret til at etablere helejede

datterselskaber, der kan anvendes til at modne væsentlige ideer i separate

selskaber. Efter Socialdemokratiets, SF’s og Det Radikale Venstres

mening er

dette af stor betydning for, om loven reelt giver institutionerne

tilstrækkelig

gode redskaber til at sikre projektmodning. De tre partier vil i denne

forbindelse pege på, at denne mulighed bl.a. har haft stor betydning for

arbejdet med videnoverførsel i Sverige.

De tre partier lægger desuden vægt på, at der afsættes penge til

institutionernes arbejde med projektmodning. Konkret foreslås det, at man i

forbindelse med finansloven sikrer, at staten skyder op til 100 mio. kr. ind

i

dette arbejde i form af en pulje, som institutionerne kan søge midler fra.

Beløbet

svarer til halvdelen af den økonomiske ramme, der er lovforslagets øvre

grænse

for, hvad institutionerne må anvende.

Tilskud fra puljen kan eventuelt administreres med den klausul,

at pengene betales tilbage, når og hvis projekterne giver et nærmere bestemt

afkast. Baggrunden for etableringen af en sådan pulje er dels at forhindre at

selskabsdannelser under institutionerne svækker den eksisterende undervisning

og forskning, dels at give de berørte institutioner bedre mulighed for at gå

med i etableringen af henholdsvis helejede og samejede selskaber.

De tre partier lægger desuden vægt på, at det under

udvalgsbehandlingen er blevet klart, at begrebet »på markedsvilkår« i

lovforslagets § 3 skal forstås således, at man fuldt ud kan benytte sig af

aftaler om, hvordan et eventuelt overskud skal deles, når eller hvis der

kommer

penge i kassen.

De tre partier lægger endvidere vægt på, at det er

institutionerne selv, der suverænt tager stilling til, om de ønsker at

etablere

selskaber, og hvilke aktiviteter de ønsker at placere i disse. Det er

ligeledes

af stor betydning for de tre partier, at der ikke i loven er lagt

begrænsninger

ind i forskernes ret til frit at publicere forskningsresultater.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod ændringsforslagene.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget handler

om at sætte mere fart i kommercialiseringen af dansk offentligt finansieret

forskning ved at give forskningsinstitutionerne mulighed for at etablere

aktieselskaber. Lovforslaget styrker det stadig snævrere fokus på kommerciel

udnyttelse af forskning, hvilket betyder, at fokus inden for forskning

forskubbes, så den fri forskning nedprioriteres til fordel for den forskning,

der kan udnyttes her og nu, og som kan omsættes i patenter og penge.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

videnskabsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 8

1)

I

stk. 1

indsættes som

nr. 4:

»4)

At

stifte eller erhverve ejerandele i aktie- eller anpartsselskaber, der alene

har

til formål at modne en opfindelse med henblik på beskyttelse af de

immaterielle

rettigheder.«

[Mulighed for, at aktieselskaber stiftet efter lovforslagets §

4 kan oprette selskaber til modning af enkelte opfindelser uden særlige

bestemmelser for ejerskabsandel]

2)

Efter stk. 2 indsættes som nye

stykker:

»Stk. 3.

Aktieselskaber stiftet

efter § 4, som har samme forbindelse til en eller flere

sektorforskningsinstitutioner,

som et datterselskab har til et moderselskab efter aktieselskabsloven, kan

alene stifte eller erhverve ejerandele i selskaber omfattet af stk. 1, nr. 4,

hvor dette sker i aktieselskabs regi.

Stk. 4.

Ejerskabet til et selskab omfattet af stk. 1, nr. 4,

skal senest 2 år efter, at det er blevet omfattet af denne lov, følge § 9

stk.

1, nr. 1.«

Stk.

3 bliver herefter stk. 5.

[§ 4-selskaber tilknyttet sektorforskningsinstitutioner kan

alene oprette modningsselskaber i aktieselskabsform. Muligheden for at

opretholde ejerskab i særlige modningsselskaber uden bestemmelser vedrørende

ejerandel kan opretholdes i indtil 2 år]

3)

I

stk. 3,

der bliver stk. 5, ændres »og 2« til: », 2 og 4«.

[Lovteknisk ændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

Til § 9

4)

I

stk. 1

ændres »1-3« til: »1-4«.

[Lovteknisk ændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

Til § 15

5)

I

stk. 1

indsættes efter »lovens« ordene: »hele eller delvise«.

[Der åbnes mulighed for, at videnskabsministeren i lyset af

Europa-Kommissionens hele eller delvise godkendelse af loven efter EU’s

statsstøtteregler kan iværksætte loven helt eller delvis]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene giver mulighed for, at § 4-selskaberne kan

henlægge dele af deres aktiviteter, nemlig arbejdet med at modne opfindelser

med henblik på beskyttelse af de immaterielle rettigheder, til særlige

selskaber.

Der stilles i ændringsforslagene ingen særlige krav til

ejerskabsandelen for sådanne modningsselskaber, men der indsættes en

tidsmæssig

grænse på 2 år for, hvor længe der kan opretholdes ejerskab, ud over de

muligheder,

der allerede ligger i § 9.

For § 4-selskaber stiftet af sektorforskningsinstitutioner kan

denne mulighed alene omfatte stiftelse og ejerandele i aktieselskabsform, jf.

de særlige bemærkninger til lovforslagets § 4.

Sådanne modningsselskaber

giver mulighed for

at placere bestemte typer af viden og teknologi i

afgrænsede selskaber, således at man ikke skal modne vidt forskellige typer

af

opfindelser i samme selskab, dvs. et selskab stiftet efter lovforslagets § 4,

og

at afgrænse risikoen, så et eventuelt tab højst rammer

modningsselskabet.

Der er således ikke tale om, at modningsselskaberne må sælge og

producere produkter og tjenesteydelser i konkurrence med andre private

virksomheder,

men om at etablere en fleksibilitet, som vil kunne give

§ 4-selskaberne et vigtigt redskab til uden

forsinkelse at få viderebearbejdet væsentlige opfindelser til så modne ideer,

at de faktisk har en mulighed for at komme ud på markedet for immaterielle

rettigheder.

Til nr. 3 og 4

Ændringsforslagene er lovtekniske ændringer som følge af

ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 5

Ændringsforslaget giver mulighed for, at videnskabsministeren

foruden bemyndigelsen til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden

endvidere bemyndiges til at sætte loven delvis i kraft. Dette sigter på den

situation, der kan opstå, hvis Europa-Kommissionen kun kan godkende dele af

loven efter EU’s statsstøtteregler. Hvis loven indeholder bestemmelser,

som

ikke kan godkendes efter statsstøttereglerne, skal disse bestemmelser ikke

sættes i kraft.

Jørgen Winther (V)

Flemming Damgaard Larsen (V)

Tina Nedergaard (V)

Hanne Severinsen (V)

fmd.

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Carina Christensen (KF)

Bodil Kornbek (KD)

Jytte Wittrock (S)

Lene Jensen (S)

Niels Sindal (S)

Thomas Adelskov (S)

nfmd.

Torben Hansen (S)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Margrethe Vestager (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 177

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat samt notat om de centrale

ændringer fra høringsudgaven til det fremsatte lovforslag, fra

videnskabsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Spm. 1 om, hvilke incitamenter de enkelte universiteter

har til at lade et specifikt forskningsfelt overgå til et aktieselskab, til

videnskabsministeren

Spm. 2 om, hvordan industrivirksomheder kan få konkret

udbytte af aktieselskabskonstruktionen, til videnskabsministeren

Spm. 3, om aktieselskabsbestyrelsens eksterne medlemmer

skal bestå af repræsentanter for industrielle virksomheder eller

brancherepræsentanter

for de vigtigste innovationsområder, til videnskabsministeren

Spm. 4, om lovforslaget primært er rettet mod oprettelse

af aktieselskaber med produktionsmæssigt sigte, eller om der også kan

oprettes aktieselskaber med henblik på konsulentydelser, til

videnskabsministeren

Spm. 5 om fordelene ved aktieselskabskonstruktionen, til

videnskabsministeren

Spm. 6, om et oprettet aktieselskab er stillet anderledes

end en industrivirksomhed, til videnskabsministeren

Spm. 7 om, hvad det betyder, at en offentlig

forskningsinstitution »i begrænset omfang« kan afholde udgifter til

administration, lokaler og lign., til videnskabsministeren

Spm. 8 om, hvilke dele af lovforslaget der sætter grænser

for konkurrenceforvridning, til videnskabsministeren

Spm. 9 om, hvordan et universitet tilvejebringer

kapitalindskuddet, til videnskabsministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Spm. 10 om redegørelse for de skillelinjer, der forventes

skabt mellem videnskabelige og kommercielle interesser i forskningen, til

videnskabsministeren

6

Spm. 11 om forholdet mellem lovforslaget og

universiteternes pligt til at formidle, til videnskabsministeren

Spm. 12, om ministeren påtænker initiativer, der kan

støtte universiteterne i at skabe vækstmiljøer, til videnskabsministeren

7

Meddelelse om teknisk gennemgang af lovforslaget 14/4-04

8

Overheads fra videnskabsministerens tekniske gennemgang

af lovforslaget 14/4-04

9

Notat vedrørende udenlandske erfaringer med

teknologioverførsel i selskabsform, fra videnskabsministeren

10

Spm. 13 om præcisering af forholdene omkring

dobbeltansættelse, til videnskabsministeren

Spm. 14 om, hvem der har kompetencen til fastsætte

markedsprisen for en given opfindelse, til videnskabsministeren

Spm. 15, om offentlige forskningsinstitutioners

anvendelse af aktieselskabskonstruktionen er frivillig, til

videnskabsministeren

Spm. 16 om oversigt over reglerne i Sverige, Holland og

England for universiteternes muligheder for at danne fuldt ud ejede

datterselskaber, til videnskabsministeren

11

Spm. 17 om, hvilken åbenhed universiteternes bestyrelser

er underlagt med hensyn til offentlighedens krav om information og viden om

de immaterielle rettigheder, som universiteterne overdrager til

aktieselskaberne,

til videnskabsministeren

Spm. 18 om, hvordan det sikres, at

universitetsbestyrelserne ikke kun prioriterer forskning med potentiale for

kommercialisering, til videnskabsministeren

Spm. 19 om, hvordan den enkelte forskers forskningsfrihed

sikres, til videnskabsministeren

Spm. 20 om, hvilke sanktionsmuligheder ministeren har i

tilfælde af, at universiteterne ikke overholder universitetslovens § 2, til

videnskabsministeren

Spm. 21, om de statslige løn- og ansættelsesvilkår er

gældende for en ansat ved en forskningsinstitution, der i en orlovsperiode

uden løn fra institutionen får ansættelse i et aktieselskab, til

videnskabsministeren

Spm. 22 om, hvorfor andre selskabskonstruktioner ikke er

relevante i forbindelse med teknologioverførsel på markedslignende vilkår,

til videnskabsministeren

Spm. 23 om den enkelte forskers rettigheder i forbindelse

med de forskellige aspekter, som er indbygget i lovudkastets begrebsramme

omkring

teknologioverførsel, til videnskabsministeren

12

Spm. 24, om ministeren er indstillet på at give

universiteter og sektorforskningsinstitutioner mulighed for at etablere 100

pct. institutions-ejede datterselskaber, til videnskabsministeren

13

Svar på spm. 1 om, hvilke incitamenter de enkelte

universiteter har til at lade et specifikt forskningsfelt overgå til et

aktieselskab, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 2 om, hvordan industrivirksomheder kan få

konkret udbytte af aktieselskabskonstruktionen, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 3, om aktieselskabsbestyrelsens eksterne

medlemmer skal bestå af repræsentanter for industrielle virksomheder eller

brancherepræsentanter for de vigtigste innovationsområder, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 4, om lovforslaget primært er rettet mod

oprettelse af aktieselskaber med produktionsmæssigt sigte, eller om der også

kan oprettes aktieselskaber med henblik på konsulentydelser, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 5 om fordelene ved aktieselskabskonstruktionen,

fra videnskabsministeren

Svar på spm. 6, om et oprettet aktieselskab er stillet

anderledes end en industrivirksomhed, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 7 om, hvad det betyder, at en offentlig

forskningsinstitution »i begrænset omfang« kan afholde udgifter til

administration, lokaler og lign., fra videnskabsministeren

Svar på spm. 8 om, hvilke dele af lovforslaget der sætter

grænser for konkurrenceforvridning, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 9 om, hvordan et universitet tilvejebringer

kapitalindskuddet, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 10 om redegørelse for de skillelinjer, der

forventes skabt mellem videnskabelige og kommercielle interesser i

forskningen, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 11 om forholdet mellem lovforslaget og

universiteternes pligt til at formidle, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 12, om ministeren påtænker initiativer, der

kan støtte universiteterne i at skabe vækstmiljøer, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 13 om præcisering af forholdene omkring

dobbeltansættelse, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 14 om, hvem der har kompetencen til

fastsætte markedsprisen for en given opfindelse, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 15, om offentlige forskningsinstitutioners

anvendelse af aktieselskabskonstruktionen er frivillig, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 16 om oversigt over reglerne i Sverige,

Holland og England for universiteternes muligheder for at danne fuldt ud

ejede datterselskaber, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 17 om, hvilken åbenhed universiteternes

bestyrelser er underlagt med hensyn til offentlighedens krav om information

og viden om de immaterielle rettigheder, som universiteterne overdrager til

aktieselskaberne, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 18 om, hvordan det sikres, at

universitetsbestyrelserne ikke kun prioriterer forskning med potentiale for

kommercialisering, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 19 om, hvordan den enkelte forskers

forskningsfrihed sikres, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 20 om, hvilke sanktionsmuligheder ministeren

har i tilfælde af, at universiteterne ikke overholder universitetslovens § 2,

fra videnskabsministeren

Svar på spm. 21, om de statslige løn- og

ansættelsesvilkår er gældende for en ansat ved en forskningsinstitution, der

i en orlovsperiode uden løn fra institutionen får ansættelse i et

aktieselskab, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 22 om, hvorfor andre selskabskonstruktioner

ikke er relevante i forbindelse med teknologioverførsel på markedslignende

vilkår, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 23 om den enkelte forskers rettigheder i

forbindelse med de forskellige aspekter, som er indbygget i lovudkastets

begrebsramme omkring teknologioverførsel, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 24, om ministeren er indstillet på at give

universiteter og sektorforskningsinstitutioner mulighed for at etablere 100

pct. institutionsejede datterselskaber, fra videnskabsministeren

14

1. udkast til betænkning

15

Samrådsspm. A, om der ikke er mulighed for, at den enkelte

institutions aktieselskab kan danne helejede datterselskaber, til

videnskabsministeren

Samrådsspm. B, om det ikke ville øge chancerne for succes

med teknologioverførsel, hvis staten skyder halvdelen af institutionernes

3-pct.-ramme i en pulje, til videnskabsministeren

Samrådsspm. C om, hvordan en opfindelse værdisættes, og

hvem der har retten til at afgøre en strid om værdifastsættelse, til

videnskabsministeren

16

Henvendelse af 27/4-04 fra Udvalget til Beskyttelse af

Videnskabeligt Arbejde

17

Spm. 25 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra

Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, til videnskabsministeren

18

Henvendelse af 4/5-04 fra Dansk Magisterforening

19

Spm. 26 om kommentar til henvendelse af 4/5-04 fra Dansk

Magisterforening, til videnskabsministeren

20

Videnskabsministerens talepapir fra samrådet 5/5-04 om

samrådsspørgsmål A-C, fra videnskabsministeren

21

2. udkast til betænkning

22

Svar på spm. 25 om kommentar til henvendelse af 27/4-04

fra Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 26 om kommentar til henvendelse af 4/5-04

fra Dansk Magisterforening, fra videnskabsministeren

Notat om innovationsmiljøernes opgaver og finansiering,

fra videnskabsministeren

23

3. udkast til betænkning

24

4. udkast til betænkning

25

Henvendelse af 12/5-04 fra Dansk Magisterforening

26

Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 12/5-04 fra Dansk

Magisterforening, til videnskabsministeren

27

Spm. 28, om der med lovforslaget ikke er risiko for, at

universiteterne eller de nye selskaber får øgede muligheder for at gribe ind

i den enkelte forskers forskningsfrihed, til videnskabsministeren

28

Svar på spm. 28, om der med lovforslaget ikke er risiko

for, at universiteterne eller de nye selskaber får øgede muligheder for at

gribe ind i den enkelte forskers forskningsfrihed, fra videnskabsministeren

29

Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 12/5-04

fra Dansk Magisterforening, fra videnskabsministeren

30

5. udkast til betænkning

31

Ændringsforslag fra videnskabsministeren

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra

udvalget.

Spørgsmål 28

Af bemærkningerne til § 2, stk. 2, fremgår det i forbindelse med

definitionen af begrebet »identifikation«, at de nye aktieselskaber stiftet

efter lovforslagets § 4 på universiteternes vegne bl.a. kan drive »opsøgende

arbejde« og »afsøge potentielle opfindelser«. Er der ikke hermed en risiko

for,

at universiteterne eller de nye selskaber dermed får øgede muligheder for at

gribe ind i den enkelte forskers forsknings- og metodefrihed m.v.?

Svar

Sigtet med det aktuelle lovforslag er at give universiteter og

sektorforskning bedre rammer for at organisere arbejdet med

teknologioverførsel

bedre og mere professionelt.

I den forbindelse har det været vigtigt at sikre, at der skabes

bedre muligheder for, at teknologioverførslen kan organiseres og gennemføres

som en service over for institutionens ledelse og ansatte.

Frem for at den enkelte forsker er overladt til på egen hånd at

opsøge viden, ekspertise og kompetence, når vedkommende står med en idé eller

opfindelse med kommercielt potentiale, er det vigtigt, at de personer, der

arbejder på institutionen eller i et § 4-selskab med teknologioverførsel, er

synlige på institutionen og også selv tager initiativ til at komme rundt og

tilbyde deres viden og hjælp til forskerne og forskermiljøerne.

Det er det, som skal forstås ved begreber som »opsøgende« og

»afsøgning af potentielle opfindelser«.

Som det også fremgår af bemærkningerne til § 2, stk. 2, er det

helt afgørende, at dette sker gennem dialog mellem dem, der arbejder med

teknologioverførsel, og de enkelte forskere og forskningsledere på

institutionen. Det understreges, at denne dialog alene har karakter af et

tilbud til forskerne, ikke en forpligtelse ud over allerede gældende ret.

L 177 indeholder derfor ikke hverken direkte eller indirekte

nogen yderligere beføjelser for universiteter og

sektorforskningsinstitutioner

med hensyn til at gribe ind i den enkelte forskers rettigheder eller

forsknings- eller metodefrihed.

Lovforslaget ændrer ikke ved den eksisterende retstilstand på

dette område, jævnfør i øvrigt besvarelsen af spørgsmål 27.

Spørgsmål 27

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. maj 2004 fra

Dansk Magisterforening, jf.

L 177 – bilag 25. Herunder bedes ministeren oplyse, om det er korrekt,

at en

universitetsbestyrelse kan fratage en forsker den frie publiceringsadgang ved

at anvende reglerne i forvaltningslovens kapital 8 eller universitetslovens §

10.

Svar:

Jeg vil indledningsvis slå fast, at der med forslaget til lov om

teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner ikke ændres

ved

gældende regler for offentliggørelse af forskningsresultater. Retstilstanden

er

den samme som hidtil.

Det er som udgangspunkt en del af ophavsmanden til et værks

ideelle ret at træffe afgørelse om værkets offentliggørelse. Hertil kommer,

som

fremhævet i svaret på spørgsmål 17 og 26, at hvor forskning finansieres helt

eller delvist af offentlige midler, så er der en pligt til at offentliggøre

forskningsresultater.

Bestyrelsen kan dermed normalt ikke fratage den enkelte forsker

retten til at offentliggøre forskningsresultater, men offentliggørelsen kan

efter omstændighederne udskydes.

Det fremgår således af lov nr. 347 af 2. juni 1999 om

opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, § 10, stk. 3, at

forskeren

som udgangspunkt

kan

offentliggøre og disponere over en opfindelse, når ansættelsesinstitutionen,

f.eks. et universitet, skriftligt har bekræftet at have modtaget en

underretning om, at forskeren har gjort en opfindelse som led i sit arbejde.

Ansættelsesinstitutionen kan imidlertid i medfør af § 11, stk. 2, pålægge

forskeren ikke at offentliggøre sin opfindelse i op til to måneder eller

længere efter konkret aftale, hvis institutionen ønsker at udnytte

opfindelsen erhvervsmæssigt. Også her ændrer lovforslaget ikke ved gældende

ret. Jeg henviser desuden til mit svar på spørgsmål 23.

Af lov nr. 402 af 28. maj 2003 om et videnskabsetisk komitésystem og

behandling af biomedicinske forskningsprojekter følger det af § 14, stk. 1,

nr. 6, at komiteen skal sikre, at der sker offentliggørelse af såvel negative

som positive forsøgsresultater så hurtigt, det er muligt og

fagligt forsvarligt.

Efter forvaltningslovens § 27 kan den ansatte pålægges

tavshedspligt med hensyn til oplysninger, det kan være nødvendigt at

hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til blandt andet det

offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges

forretningsvirksomhed. Der skal foreligge væsentlige hensyn, før en forskers

publiceringsret kan begrænses af

tavshedspligten.

Afgørelsen skal begrundes.

Tavshedspligten

kan kun opretholdes, så længe begrundelsen for tavshedspligten er til stede.

Dette forhold er også kommet til udtryk i universitetslovens § 10, stk. 2,

med

bemærkninger, som også bygger på forvaltningslovens regler.

Lignende dokumenter