Betænkning over Forslag til lov om ændring af universitetsloven (Varetagelse af opgaver for en minister, ankenævn for meritafgørelser, ph.d.-skoler m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi
den 25. april 2007
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af universitetsloven
(Varetagelse af opgaver for en minister, ankenævn for
meritafgørelser, ph.d.-skoler m.v.)
[af videnskabsministeren (Helge Sander)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 6 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2007 og var til 1.
behandling den 9. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og videnskabsministeren sendte den 15. december 2006 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 68. Den 31. januar 2007 sendte
videnskabsministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse fra Danske Studerendes Fællesråd.
Videnskabsministeren har over for udvalgets kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Læs alt
Endvidere har Danske Studerendes Fællesråd mundtligt over for
udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til videnskabsministeren til
mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget
den
21. marts 2007. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir,
der
lå til grund for besvarelsen af spørgsmålene.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 91 spørgsmål til videnskabsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Fire af udvalgets spørgsmål til
videnskabsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Flertallet vil stemme imod de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (RV og SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan af en række
årsager og trods fornuftige enkeltelementer ikke støtte lovforslaget.
Det Radikale Venstre har principielt være åben over for tanken
om at sammenlægge universiteter og også universiteter og
sektorforskningsinstitutioner. Vi har lagt vægt på, at det skete ad
frivillighedens
vej. Vi har ønsket, at det skete på et gennemtænkt grundlag. Regeringens
slagord om, at »stort bare er bedre« er pinligt overfladisk. Verdens førende
universiteter udmærker sig netop ikke ved at være store, men velhavende. Vi
noterer os da også, at regeringen på intet tidspunkt undervejs har kunnet
fremlægge dokumentation for, at større enheder i sig selv er en garanti for
bedre undervisning og forskning.
Fusionerne sker nu – formelt frivilligt, reelt under pres fra
ministerens side. Vi er overbeviste om, at der også vil komme spændende og
løfterige miljøer ud af fusionerne – til gavn for de studerende,
medarbejderne
og det omgivende samfund. Spørgsmålet er, om fusionerne også risikerer at
have
en negativ indflydelse på såvel universitetsforskningen som
myndighedsbetjeningen. Regeringen har aldrig lagt skjul på sin ambition om at
regulere universiteterne i detaljen og i øvrigt styre forskningen ind i
bestemte spor. Med loven får regeringen endnu stærkere beføjelser til at
blande
sig i forskningen på landets universiteter. Dermed er den armslængde, der
burde
gælde mellem universiteternes forskning og det politiske niveau, ophævet. Det
må nødvendigvis bekymre principielt. Praksis vil vise, om det er en begrundet
frygt.
Det Radikale Venstre har fra første færd savnet en grundig
forberedelse af det, der må siges at være nyere tids mest gennemgribende
reform
af universitetslandskabet. Man må undre sig over, at regeringen aldrig har
fundet det nødvendigt at iværksætte et analysearbejde forud for beslutningen
om
disse omfattende fusioner. I andre sammenhænge er regeringen ellers ikke bleg
for at iværksætte hel og halvårlige processer – med debatoplæg, møder og
ekspertindlæg. Velfærdskommissionen, Globaliseringsrådet og nu
Kvalitetsreformen er alle sådanne eksempler. En gennemgribende omlægning af
danske universiteter og dermed dansk forskning var åbenbart ikke så vigtigt,
at
regeringen fandt det nødvendigt med en grundig forberedelse og forudgående
debat.
Resultatet har været en grumset proces – og det er fortsat under
lovbehandlingen. Det kan f.eks. her bekymre stærkt, at regeringen insisterer
på
ikke at offentliggøre sektorforskningsinstitutionernes høringssvar –
navnlig i
betragtning af, at det ellers er kutyme at offentliggøre andre ministeriers
høringssvar i forbindelse med lovbehandling. Det kan kun rejse mistanke om,
at
de pågældende sektorforskningsinstitutioner har skrevet noget i deres
høringssvar, som regeringen ikke ønsker, at offentligheden får kendskab til.
Tilbage er billedet af en regering, der udadtil skilter med ytrings- og
forskningsfrihed, alt imens den indadtil gør sit for at få forskerne og
institutionerne til at makke ret.
Det store spørgsmål er, om universiteterne med reformen får
bedst mulige forskningsbetingelser – når det gælder såvel universitets-
som
sektorforskningen. For nogle universiteter vil sektorforskningen veje
særdeles
tungt økonomisk. For DTU’s vedkommende vil hele 42 pct. af
universitetets samlede
omsætning stamme fra myndighedsbetjening. Det skaber en økonomisk
afhængighed,
der stiller universitetet i en sårbar position over for en minister, der
strengt taget efter blot to år kan vælge at fratage universitetet dets
myndighedsopgaver. Denne økonomiske afhængighed kan man frygte vil presse
forskerne/universiteterne til at være mere lydhøre over for ministres ønsker,
end godt er – altså på bekostning af kvaliteten af både opgaveløsning og
forskning.
Regeringen burde af samme grund have forpligtet sig til at
gennemføre uafhængige og gerne internationale evalueringer af
universiteternes
myndighedsberedskab før en evt. beslutning om at sende opgaverne i udbud. Det
ville have givet universiteterne en større sikkerhed for, at den objektive
kvalitet af myndighedsbetjeningen ville være afgørende for, om universitetet
kunne bevare opgaven.
En anden betænkelig nyskabelse i loven er bestemmelsen om, at
videnskabsministeren fremover kan pålægge et universitet at udføre en bestemt
opgave – også selv om det pågældende universitet ikke har en
myndighedskontrakt
med et ministerium. Dermed indføres et helt nyt princip i universitetsloven
om,
at en regering på tværs af alting kan gå direkte ind og bestemme, hvad et
universitet kan beskæftige sig med. Selv om det ifølge loven kun skal gælde
opgaver »af væsentlig samfundsmæssig betydning«, er det reelt en elastik i
metermål, som det er op til regeringen at bestemme længden af.
Videnskabsministeren indvilger med lovændringen i at gennemføre
en uafhængig evaluering af universitetsfusionerne. Det skal ske i 2009. For
os
er det afgørende, at der også reelt bliver tale om en uafhængig evaluering
foretaget af kompetente forskere. Ministeren vil samtidig gennemføre en
analyse, der belyser medarbejdernes og de studerendes medbestemmelse på
universiteterne, den frie akademiske debat og forskningsfriheden under den
gældende universitetslov. Det er helt afgørende, at også denne analyse
gennemføres
af uafhængige eksperter. Det giver lovforslagets bemærkninger ikke sikkerhed
for.
Loven afspejler i høj grad regeringens tilbøjelighed til at
regulere universiteternes virksomhed i detaljen. Videnskabsministeren burde
koncentrere sig om at opstille overordnede politiske mål for universiteterne,
deres uddannelser og forskning – og afholde sig fra at lovgive om
redskaberne,
der skal indfri målene.
Et eksempel på denne overdrevne detailregulering er
aftagerpanelerne, som loven nu pålægger universiteterne at etablere. Som om
aftagerpaneler var den eneste måde i denne verden at sikre en dialog med
aftagerne
om uddannelsernes kvalitet og relevans. Et andet eksempel er de studerendes
undervisningsevalueringer, som universiteterne nu tvinges til at
offentliggøre.
Målet er god undervisning, men evalueringer er nu kun et redskab blandt
flere.
Denne måde at ophøje en løsning blandt flere mulige til universalmodel
risikerer i sidste ende at bremse universiteterne i at tænke i nye baner og
udvikle nye løsninger.
Det Radikale Venstre vil helt gøre op med udviklingskontrakterne
i den udgave, de har i dag. De har udviklet sig til et uigennemsigtigt
redskab,
hvor det er umuligt at afgøre, hvilke dele af kontrakten der er udformet af
universiteterne selv, og hvilke dele der er dikteret af ministeren. På den
måde
har ministeren haft held til at indføje krav »ad bagvejen«.
Vi ønsker at gå en anden vej og indføre en ny type
udviklingskontrakter, der kan danne rammen for den frihed, vi vil give
universiteterne. I disse nye udviklingskontrakter skal den til enhver tid
siddende minister – på baggrund af en drøftelse med Folketingets partier
– formulere
få helt overordnede mål for universiteternes virke. Det kunne være mål om
forskning, undervisning, internationalisering og formidling – svarende
til
lovens overordnede mål. Herefter skal det så i vidt omfang overlades til
universiteterne at indrette sig på den måde, de mener bedst tjener de
overordnede mål i deres kontrakter. Den tillid har vi til universiteterne.
Det
har regeringen øjensynligt ikke.
Til sidst har Det Radikale Venstre blot en enkelt kommentar til
ændringsforslaget om det nye ankenævn for meritafgørelser. Her er det i vores
øjne logisk at lade ankenævnet sammensætte paritetisk, det vil sige af en
videnskabelig medarbejder og en studerende. Dermed følger man konstruktionen
fra »første instans«, som er studienævnet, og som jo også er ligeligt
sammensat
af studerende og videnskabeligt personale.
Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget vil stemme imod forslaget. Det skyldes ikke principiel
modvilje mod fusioner mellem universiteter eller fusioner mellem
universiteter
og sektorforskning. SF’s modstand skyldes derimod
–
det totale fravær af en klar, velbeskrevet og velargumenteret
målsætning med, hvilke fordele der kunne være ved fusioner – fraværet af
politisk vilje til at gennemføre en politisk drøftelse af fordele og bagdele
ved fusioner,
–
fraværet af en analyse og
–
den »pistolen for panden«-politik, der er anvendt over for
institutionerne.
Heller ikke efter
regeringens beslutning om, at der skulle fusioneres, har det været muligt at
få
blot antydning af velbegrundet formål – eller kriterier for succes
– på bordet.
Det gælder både i forhold til universiteternes forskning og uddannelser og i
forhold til sektorforskningens betydning for overvågning, lovkvalitet og
myndighedsbehandling.
Det er på enhver måde en
deprimerende fremgangsmåde, hvor stort i sig selv bliver fremstillet som et
fremskridt – helt uanset internationale erfaringer – og hvor
velbegrundede
argumenter aldrig har fået en reel chance – enten af frygt for negative
konsekvenser for egen institution eller af frygt for, at andre bød sig
hurtigere til.
Processen trækker klare
tråde tilbage til den detailstyring, universiteterne er blevet underlagt med
den ny universitetslov. Det gælder lovens meget detaljerede bestemmelser,
mangelen på frihed for bestyrelserne og de interne ledelser,
bureaukratiseringen af udviklingskontrakterne, så de ikke er koncentreret om
få
og relevante mål, men sander til i alt for mange mål og revisioner samt med L
140’s
pålæg om, at der skal være aftagerpaneler.
SF håber naturligvis, at
de mange miljøer, forskere og studerende kommer helskindede gennem processen;
at den begavelse, der er på universiteterne, viser sig stærkere end
regeringens
central- og detailstyring, at mistanken om, at de uvillige vil blive dårligt
behandlet vil vise sig helt uberettiget, og at der fortsat vil være tale om,
at
sektorforskningen skal levere støtte til god lovkvalitet, overvågning,
kontinuitet i arbejdet og rådgivning.
Et
andet mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag. Hvis de stillede ændringsforslag ikke
vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(RV og SF):
Til § 1
1)
I den under
nr. 2
foreslåede
§
8 a,
udgår
stk. 2.
[Ministerens offentliggørelsesret udgår]
2)
Nr.
7
udgår.
[Aftagerpaneler
udgår]
3)
I den under
nr. 21
foreslåede
§
16 a,
udgår
stk. 3-8.
[Direktører for faglige enheder m.v. udgår]
4)
Den under
nr. 21
foreslåede
§ 16 b
udgår.
[Nye regler for ph.d.-skoler udgår]
5)
Det under
nr. 25
foreslåede
§
18 a, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Rektor
nedsætter ankenævnet med en repræsentant for det videnskabelige personale og
en
studerende ved samme eller beslægtet uddannelse på universitetet og en
repræsentant for det videnskabelige personale og en studerende ved samme
eller
beslægtet uddannelse på et andet universitet.«
[Studenterrepræsentanter i ankenævnet]
6)
Nr.
31
udgår.
[Pålæggelse af betalingsopgaver udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er ingen grund til at
lave detailstyring omkring undervisningsevaluering. Der er ikke noget, der
forhindrer universiteterne i at gøre det nu, hvis de synes, det er en god
idé.
Man forbedrer ikke
kvaliteten i undervisningen ved at offentliggøre evalueringer, kvalitet
forbedres
ved at evalueringer foretages sobert og behandles seriøst.
Til nr. 2
Der er ingen grund til at
lave detailstyring omkring rådgivning af universiteterne. Der er ikke noget,
der forhindrer universiteterne i at gøre det nu, hvis de synes, det er en god
idé.
Det er problematisk, at
nuværende velfungerende repræsentantskaber skal erstattes af snævrere fora,
der
kun sammensættes af aftagere, når universiteterne har et bredere sigte.
Obligatoriske aftagerpaneler kan undergrave kompetencerne i bl.a.
studienævnene.
Til nr. 3
Der er ingen grund til at
lave detailstyring omkring ledelse af de faglige miljøer. Der er ikke noget,
der forhindrer universiteterne i at gøre det nu, hvis de synes, det er en god
idé.
Universiteterne har ikke
brug for flere løsrevne ledere, der ifølge lovforslaget end ikke behøver at
være anerkendte forskere.
Til nr. 4
Der er ingen grund til at
lave detailstyring omkring ph.d.-skoler. Der er ikke noget, der forhindrer
universiteterne i at gøre det nu, hvis de synes, det er en god idé.
At alle ph.d.er skal være
i en ph.d.-skole kan begrænse de faglige muligheder for emnevalg.
Til nr. 5
Når kompetence flyttes fra studienævnet til meritankenævnet, er
det vigtigt fortsat at sikre de studerendes medbestemmelse. I sager om merit
kan studerende være med til at sikre den ansøgende studerendes retssikkerhed
og
samtidig varetage de faglige hensyn på fagene.
Til nr. 6
Forskningsfriheden på
universiteterne er truet, når ministre kan pålægge universiteterne
arbejdsopgaver.
Michael Aastrup Jensen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Hanne Severinsen (V)
fmd.
Jesper Langballe (DF)
Jørn Dohrmann (DF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Rasmus Prehn (S)
Magnus Heunicke (S)
nfmd.
Christine Antorini (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Margrethe Vestager (RV)
Charlotte Fischer (RV)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 140
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Henvendelse af 16/2-07 fra Danske Studerendes Fællesråd
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
1. udkast til betænkning
6
Talepapir fra det åbne samråd 21/3-07 om samrådsspørgsmål
A-C, fra videnskabsministeren
7
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 140
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om en redegørelse for, hvorledes bestyrelserne
sammensættes på de enkelte universiteter, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om en redegørelse for, hvorfor ressourcer ikke er
overført fra sektorministerierne til Videnskabsministeriet, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om en offentliggørelse af høringssvarene til
lovudkastet fra sektorministerierne, til videnskabsministeren, og ministerens
svar herpå
4
Spm., om fagministerierne er at opfatte som
universiteters/sektorforskningsenheders
direkte modparter ved kontraktindgåelse, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om indgåelse af kontrakter mellem universiteter og
sektorministerier, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om en redegørelse for, om resultatkontrakten indgås
alene med Videnskabsministeriet, til videnskabsministeren, og ministerens
svar herpå
7
Spm. om en redegørelse for, om der er offentlighed om
ressortministeriers krav til kontraktindgåelse/resultatkontrakten, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om det er muligt for universiteterne at træffe
langsigtede og flerårige dispositioner med 2-årige kontrakter, hvor der
årligt skal aftales resultatkrav, til videnskabsministeren, og ministerens
svar herpå
9
Spm. om, hvorledes det sikres, at universiteterne ikke
langsomt udsultes igennem kontraktforhold, som økonomisk kun dækker snævre
myndighedsopgaver, men ikke opretholdelse af basisforskning, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om ministeren vil udrede, hvad der sker, hvis et
ministerium ikke er tilfreds med den ønskede ydelse eller ønsker udført
yderligere tjenesteydelser, som universitetet ikke mener er indeholdt i
kontrakten, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om en redegørelse for, om universiteter i de
nordiske lande, Storbritannien, Holland, Tyskland og USA udfører
»myndighedsopgaver«,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om universiteter i de nordiske lande,
Storbritannien, Holland, Frankrig, Tyskland og USA indgår resultatkontrakter
med ministeriet/ministerier, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
13
Spm. om redegørelse for, om medarbejderne på
universiteterne i de nordiske lande og andre lande af deres institutleder med
instruktionsbeføjelser kan pålægges at udføre bestemte forskningsopgaver og
myndighedsopgaver, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om redegørelse for, hvad termen »undtagelsesvis«
dækker over, herunder om det kun gælder akut beredskab, eller det gælder for
generelle udviklingskontraktforhold, til videnskabsministeren, og ministerens
svar herpå
15
Spm. om en redegørelse for, hvad termen »undtagelsesvis«
dækker over, herunder om det gælder såvel almindeligt myndighedsberedskab,
forskningsbaseret rådgivning m.m. samt strategisk forskning og udvikling, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om redegørelse for, hvad termen »undtagelsesvis«
dækker over, herunder give eksempler på ministerielle kontraktpålæg inden for
fødevareområdet og miljøområdet, til videnskabsministeren, og ministerens
svar herpå
17
Spm., om ministeren kan bekræfte, at universiteter ikke
kan sige nej til en myndighedsopgave med henvisning til, at
indtægtsgrundlaget er usikkert eller utilstrækkeligt, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm., om ministeren kan garantere for, at universiteter
ikke påtvinges kontrakter, som kan være underskudsgivende eller i
uoverensstemmelse
med universitetets aktivitetsplaner, til videnskabsministeren, og ministerens
svar herpå
19
Spm. om, hvem der har ejerskabet til database-oplysninger
og lignende vedr. Danmarks Fødevareforsknings, DMU’s og Danmarks
Jordbrugsforsknings
udførelse af myndighedsopgaver, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
20
Spm. om, hvorfor protesterne mod ministerens beføjelser
til at påtvinge universiteterne kontrakter ikke er omtalt i ministeriets
høringsnotat til Folketinget, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
21
Spm., om ministeren kan bekræfte, at en
universitetsforsker (f.eks. en miljøbiolog på AU) har fri ret til at ytre sig
kritisk om en myndighedsopgave, som en sektorforskningsenhed (f.eks. DMU på
AU) leverer, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren kan bekræfte, at et
ressortministerium ikke kan indføje begrænsninger i forsknings- eller
ytringsfrihed i en kontrakt med et universitet, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
23
Spm., om ministeren kan bekræfte, at et
ressortministerium ikke kan indføje særlige kontraktbetingelser eller
forbehold før offentliggørelsen af en udredning/rapport, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm., om ministeren kan bekræfte, at en forsker frit kan
udtale sig efter bedste faglige overbevisning, og at det er ulovligt, hvis en
forskningsleder pålægger denne ikke at udtale sig eller at vente med at
udtale
sig, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvad en forsker skal gøre, hvis en
forskningsleder pålægger denne at ændre i en publikation, at udsætte
publicering eller at pålægge denne ikke at udtale sig om et konkret
forskningstema, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om begrundelsen for, at udviklingskontrakten skal
omhandle universitetets »samlede virksomhed, herunder også den forskning, der
understøtter opgaver inden for myndighedsbetjening«, til
videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
27
Spm., om »de videnskabelige medarbejdere kan forske frit
inden for universitetets forskningsstrategiske rammer, som fastlagt i
udviklingskontrakten«
er en begrænsning, der er indarbejdet i dette lovforslag, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm., om ministeren kan bekræfte, at den omtalte
formulering betyder, at en forskningsleder med instruktionsbeføjelse kan
pålægge en forsker at afholde sig fra at forske i emner, som ikke er nævnt i
universitetets forskningsstrategi henholdsvis udviklingskontrakten, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm., om ministeren kan bekræfte, at ministeriet som
kontraktpart får betydelig indflydelse på, hvad universitetets enkelte
forskere kan/skal beskæftige sig med, jf. ministeriets ret til at formulere
udviklingskontrakten, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm., om de videnskabelige medarbejdere henholdsvis
Akademisk Råd vil blive inddraget i de økonomiske og faglige overvejelser i
forbindelse med og før indgåelse af en kontrakt med et ressortministerium,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvorfor en direktør henholdsvis sektorleder så
vidt muligt skal være en anerkendt forsker, mens det for universitetets
ledere gælder som et absolut krav, at de skal være anerkendte forskere, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om, hvorledes kan »kvaliteten sikres på anden måde«,
jf. §
16 a, stk. 3,
når en direktør henholdsvis en sektorleder, der ikke er anerkendt forsker,
skal have beslutningsmyndigheden og instruktionsbeføjelser vedr.
fagligt-videnskabelige beslutninger om ansættelser, projekter, kontrakter
el.lign., når denne ikke har de fagligt-akademiske kvalifikationer til at
tage stilling hertil, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm., om der i loven er indbygget »vandtætte skotter«
mellem den fri forskning og sektorforskning, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
34
Spm. om kommentar til bemærkningen i Videnskabernes
Selskabs høringssvar om, at der ikke er »et hensigtsmæssigt bolværk« for den
enkelte forskers forskningsfrihed, idet loven ikke sikrer en klar
arbejdsdeling,
så det står helt klart, hvem der arbejder med sektorforskning, og hvem der
arbejder med grundforskning, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
35
Spm. om ministerens kommentar til Videnskabernes Selskabs
forslag til hensigtserklæring, der skal sikre den individuelle
forskningsfrihed,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm., om ministeren kan bekræfte, at der er offentlighed
i forvaltningen, hvad angår de nye sektorinstitutioners aktiviteter, til
videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
37
Spm. om universiteternes sektorbevillinger fra
ressortministerierne opføres i virksomhedsregnskabet som eksterne indtægter,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm., om indtægterne for de indfusionerede
sektorforskningsaktiviteter kommer til at fremgå på en særskilt
finanslovskonto og kommer til at fremgå særskilt af universitetsregnskabet,
så det er muligt at adskille de almindelige forskningsaktiviteter fra de nye
myndighedsopgaver m.m., til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om, hvilke dele af universiteternes indtægter til
udførelse af myndighedsopgaver m.m. fra ressortministerierne, der vil blive
indregnet som forskningsbevillinger, når de totale forskningsbevillinger skal
beregnes i henhold til Barcelonamålsætningen, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
40
Spm., om universiteternes ledelser havde pligt til, jf.
lovens § 15, at forelægge ministeriets høring om universitetslovsudkastet (L
140) for Akademisk Råd, og vil ministeren supplerende oplyse, på hvilke af de
9 institutioner dette skete, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
41
Spm. om en redegørelse for, hvad der forhindrer
ministerier i at opbygge deres egen sektorforsknings- og analyseenhed i
ministerielt regi, når den toårige indfasning er slut, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spørgsmål tilbagetaget
43
Spørgsmål tilbagetaget
44
Spørgsmål tilbagetaget
45
Spørgsmål tilbagetaget
46
Spm., om kontrakter mellem universiteter og
sektorministerier indgås mellem disse to parter enten som en aftale
(økonomisk) specificeret på myndighedsberedskab, udredningsopgaver,
overvågning m.m., eller som en rammeaftale og/eller som en del af
ministeriets resultatkontrakt, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
47
Spm., om resultatkontrakten indgås alene med
Videnskabsministeriet, og om ministeriet repræsenterer øvrige
ressortministerier,
eller om de indgåede kontrakter blot indføjes i resultatkontrakten, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
48
Spørgsmål tilbagetaget
49
Spørgsmål tilbagetaget
50
Spørgsmål tilbagetaget
51
Spørgsmål tilbagetaget
52
Spørgsmål tilbagetaget
53
Spm., om universiteter i de nordiske lande,
Storbritannien, Holland, Frankrig, Tyskland og USA indgår resultatkontrakter
med ministeriet/ministerier, jf. § 8, stk. 8, i lovbemærkningerne om
udviklingskontrakter som styreform, til videnskabsministeren, og ministerens
svar herpå
54
Spm., om medarbejderne på universiteterne i de nordiske
lande, Storbritannien, Holland, Frankrig, Tyskland og USA af deres
institutleder med instruktionsbeføjelser kan pålægges at udføre bestemte
forskningsopgaver
og myndighedsopgaver, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om, hvad termen »undtagelsesvis« dækker over, jf. §
33, stk. 2, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
56
Spørgsmål tilbagetaget
57
Spm. om, hvad termen »undtagelsesvis« dækker over, jf. §
33, stk. 2, herunder give eksempler på ministerielle kontraktpålæg inden for
fødevareområdet (DFVF) og miljøområdet (DMU), til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
58
Spørgsmål tilbagetaget
59
Spørgsmål tilbagetaget
60
Spm. om, hvad der forhindrer ministerier i at opbygge
deres egen sektorforsknings- og analyseenhed i ministerielt regi, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om, hvem der har ejerskabet til database-oplysninger
og lignende vedrørende Danmarks Fødevareforsknings, DMU’s og Danmarks
Jordbrugsforsknings
udførelse af myndighedsopgaver, og forestiller ministeren sig, at dette
materiale evt. skal udleveres til et privat konsulentfirma i forbindelse med
konkurrenceudsættelsen om to år, til videnskabsministeren, og ministerens
svar herpå
62
Spm. om, hvorfor protesterne mod ministerens beføjelser
til at påtvinge universiteterne kontrakter, jf. § 33, stk. 2, ikke er omtalt
i ministeriets høringsnotat, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
63
Spm., om det, jf. § 15 i universitetsloven, var et
lovkrav, at det fremsendte høringsudkast til lov om ændring af
universitetsloven
(dateret 14/12-06) var af en sådan betydning/karakter, at det skulle
forelægges for Akademisk Råd, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
64
Spm., om det er en korrekt fortolkning af § 15, stk. 3,
at Akademisk Råd har ret til at drøfte og udtale sig om det fremsendte
høringsudkast, idet dette er af væsentlig betydning for universitetets
virksomhed,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm., om ministeren kan bekræfte, at det er lovstridigt,
hvis rektor har undladt at forelægge høringsudkastet for Akademisk Råd, eller
at rektor kun har forelagt det »til orientering«, til videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
66
Spm. om, på hvilke universiteter Akademisk Råd fik
forelagt henholdsvis ikke forelagt det fremsendte høringsudkast til lov om
ændring
af universitetsloven på en måde, så det var i overensstemmelse med
universitetsloven,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm. om kommentar til henvendelse af 16/2-07 fra Danske
Studerendes Fællesråd, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm. om, at der, i forhold til det forslag, der blev
sendt i høring, i bemærkningerne til afsnit 2.3.5 på side 10 er tilføjet:
»idet
ph.d.-skoler erstatter forskerskoler«, og hvad er effekten af tilføjelsen, og
med hvilken begrundelse er tilføjelsen sket, til videnskabsministeren, og
ministerens
svar herpå
69
Spm., om det fortsat vil være muligt med indførelsen af
de nye ph.d.-skoler at indgå i tværinstitutionelt og tværfagligt samarbejde
om forskeruddannelse, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm. om, hvilken betydning indførelsen af de nye ph.d.-skoler
har for det eksisterende forskeruddannelsessamarbejde og for forskerskoler på
tværs af fagområder og institutioner, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
71
Spm. om, hvordan de nye ph.d.-skoler tilgodeser det
fagligt fokuserede forskeruddannelsessamarbejde, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
72
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
73
Spørgsmål tilbagetaget – stilles i stedet til L 179, og
ministerens svar herpå
74
Spørgsmål tilbagetaget – stilles i stedet til L 179, og
ministerens svar herpå
75
Spm., om det er i overensstemmelse med
virksomhedsoverdragelsesloven, når universiteter overtager
»myndighedsopgaver«,
men ikke må kende de forudsætninger og betingelser, som de bevilgende og
kravstillende ministerier har til overdragelsen, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
76
Spm., om ministeriers betingelser for kontraktindgåelse
ikke vil være omfattet af offentlighedsloven, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
77
Spm. om, hvilken procentvis forskningsandel/»overhead«,
der hidtil har været knyttet til ministeriers myndighedsbetjening og lign. på
Danmarks Fødevareforskning, på Danmarks Jordbrugsforskning samt på Danmarks
Miljøundersøgelser, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
78
Spm. om, hvem der afgør tvister i tilfælde af, at der
opstår uenighed mellem et ministerium og et universitet, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
79
Spm., om ministeren kan garantere, at lovrevisionen lever
op til de internationale normer for universiteters virksomhed, når
ministeriet ikke er i stand til at sammenligne centrale strukturelle og
lovgivningsmæssige
forhold i relation til de lande, som vi normalt sammenligner os med, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
80
Spm. om, hvad der vil være tiltrækkende for en
velmeriteret udenlandsk forsker ved at komme til Danmark, når forskeren
– i
modsætning til vilkårene i andre lande – kan pålægges at udføre
»myndighedsopgaver«
for danske ministerier, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
81
Spm. om redegørelse for de tilgrundliggende principper
for ejerskab, brugsrettigheder og eventuel ophavsret til databaseoplysninger
og lignende vedr. Danmarks Fødevareforsknings, DMU’s og Danmarks
Jordbrugsforsknings udførelse af myndighedsopgaver, til videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
82
Spm. om, hvilke begrænsninger der, jf. forvaltningslovens
§ 27, kunne tænkes pålagt en forsker i forbindelse med udførelse af en
forskningsopgave,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
83
Spm., om forvaltningslovens bestemmelser også var
gældende for den universitetsansatte før lovrevisionen, eller om der er tale
om en fornyelse, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
84
Spm., om ministeren kan bekræfte, at loven ikke
forhindrer, at et ressortministerium kan indføje særlige kontraktbetingelser
eller forbehold som f.eks., at ministeriet skal have ret til at
gennemse/rette i en udredning/rapport, før rapporten offentliggøres, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
85
Spm. om, hvad en forsker skal gøre, hvis forskeren
fortsat ikke mener, at der er saglig begrundelse for, at en forskningsleder
–
og senere forskningslederens foresatte – pålægger forskeren at ændre i
en
publikation, at udsætte publicering eller at pålægge denne ikke at udtale sig
om et konkret forskningstema, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
86
Spm., om der er offentlighed i forvaltningen om forskerens
indsigelse til forskningslederen/forskningslederens foresatte, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
87
Spm. om, hvilken beskyttelse den ansatte har (som »whistle-blower«)
overfor repressalier fra sine overordnede i det tilfælde, at den ansatte
klager
over forskningslederens/forskningslederens foresattes pålæg af begrænsninger
af den ansattes publiceringsret eller ytringsfrihed, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
88
Spm., om ministeren kan bekræfte, at en forskningsleder
via sin instruktionsbeføjelse kan pålægge en forsker at dreje fokus i sin
forskning fra et felt til et andet med henvisning til, at forskerens
selvvalgte tema ikke er nævnt i universitetets forskningsstrategi henholdsvis
udviklingskontrakt, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
89
Spm., om ministerens svar på spørgsmål 41 skal forstås
sådan, at begrænsningen for, at ministerier opbygger deres egne
sektorforsknings- eller analyseenheder i ministerielt regi er de
forudsætninger, »hvorunder bevillinger er givet, herunder forudsætninger om
sektorforskningens organisering«, og ministeren bedes redegøre konkret for,
hvilke forhindringer/begrænsninger, der kan være tale om, til
videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
90
Spm., om ministeren vil bekræfte, at følgende projekter
kan fortsætte efter vedtagelse af lovforslaget, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
91
Spm. om teknisk bistand til udformning af et
ændringsforslag, der sikrer, at meritankenævnet får en sammensætning som
studienævn, det vil sige 2 VIP’er + 2 studerende, til
videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 140
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om, hvilke kontakter ministeren har haft med
universiteternes ledelser og de ansattes organisationer i forbindelse med
behandlingen
af ændringerne i universitetsloven, til videnskabsministeren
B
Samrådsspm. om ministerens kommentarer til
universitetsverdenens kritik af regeringen for at ville knægte den frie
forskning og stække universiteternes uafhængighed, til videnskabsministeren
C
Samrådsspm. om, hvilke ændringer ministeren vil
gennemføre i sine forslag til ændringer af universitetsloven på baggrund af
universitetsverdenens kritik af disse forslag, til videnskabsministeren
Bilag 2
Fire af udvalgets spørgsmål til
videnskabsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V, S, DF og
KF.
Spørgsmål
68:
I forhold til det forslag, der blev sendt i høring, er der i
bemærkningerne til afsnit 2.3.5 på side 10 tilføjet: »idet ph.d.-skoler
erstatter forskerskoler«. Kan ministeren oplyse, hvad effekten er af
tilføjelsen,
og med hvilken begrundelse er tilføjelsen sket?
Svar:
Visse høringssvar har udtrykt usikkerhed omkring relationen
mellem de eksisterende forskerskoler og de nye ph.d.-skoler. Derfor er det i
bemærkningerne præciseret, at indførelsen af ph.d.-skoler ophæver begrebet
forskerskole, så der på ph.d.-området kun er ét skolebegreb med en entydig
ansvars-
og kompetencefordeling. Med indførelse af ph.d.-skoler er det fastlagt, at en
ph.d.-studerende er tilknyttet én ph.d.-skole, som har det samlede ansvar for
den pågældende ph.d.-studerendes uddannelse, herunder ansvar for at sikre
kvalitet i kursusudbud, udlandsophold og vejledning. Hver ph.d.-skole har
tilknyttet et ph.d.-udvalg og har en leder med ansvar for planlægning og
kvalitet i uddannelsen. Derudover er der indført bestemmelser om dekanens
overordnede ansvar for opfølgning på skolernes virke samt en bestemmelse om
jævnlige
internationale evalueringer. En klar organisatorisk ramme om ph.d.-uddannelse
var en af de centrale anbefalinger i den internationale evaluering af den
danske forskeruddannelse »A Public Good« fra 2006.
En række aktiviteter i regi af eksisterende forskerskoler vil
formodentlig med fordel kunne indgå i eller være afsæt for en ny ph.d.-skole.
Dette vil være op til de enkelte universiteter eller i et samarbejde mellem
disse.
Spørgsmål
69:
Vil det fortsat være muligt med indførelsen af de nye ph.d.-skoler
at indgå i tværinstitutionelt og tværfagligt samarbejde om forskeruddannelse?
Svar:
Det vil stadig være muligt med tværfagligt og tværinstitutionelt
samarbejde om forskeruddannelse eksempelvis om kursusudbud og vejledning. Et
mere formaliseret tværgående samarbejde, som også berører de
ansættelsesmæssige
forhold for de ph.d.-studerende, herunder ansættelse og udskrivning, fordrer
imidlertid etablering af en tværgående ph.d.-skole. De nærmere regler herfor
fastsættes i de deltagende universiteters vedtægter.
Spørgsmål
70:
Hvilken betydning har
indførelsen af de nye ph.d.-skoler for det eksisterende
forskeruddannelsessamarbejde
og forskerskoler på tværs af fagområder og institutioner?
Svar:
En række aktiviteter i regi af eksisterende forskerskoler vil
formodentlig med fordel kunne indgå i eller være afsæt for en ny ph.d.-skole.
Dette vil være op til de enkelte universiteter eller i et samarbejde mellem
disse. Det samme gælder eksisterende forskeruddannelsessamarbejder mellem
universiteter
og forskningsinstitutioner.
Derudover er der i lovforslaget fastsat en overgangsbestemmelse,
jf. § 2, stk. 3. Ifølge denne bestemmelse kan videnskabsministeren efter
ansøgning fra universitetet dispensere fra kravet om tilknytning til
ph.d.-skoler i op til 3 år fra lovens ikrafttræden af hensyn til eksisterende
samarbejder i regi af forskerskoler, ph.d.-studerende, der har påbegyndt et
uddannelsesforløb, samt allerede afgivne bevillinger fra det
forskningsrådgivende
system.
Spørgsmål 71:
Hvordan tilgodeser de nye ph.d.-skoler det fagligt fokuserede
forskeruddannelsessamarbejde?
Svar:
Det er op til universiteterne selv at fastlægge det faglige
omdrejningspunkt for deres ph.d.-skoler, som, i det omfang universiteterne
finder det relevant, også vil bidrage til etableringen af fagligt fokuserede
forskeruddannelsessamarbejder.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. (Opfølgning på evaluering af universitetsloven, internationale uddannelsessamarbejder og selskabsdannelse ved udbud af uddannelse i udlandet m.v.) Retsinformation · 14. maj 2011
- Skriftlig fremsættelse (31. januar 2007) - L 140 Retsinformation · 31. januar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af universitetsloven (Nye rammer for universiteternes internationale samarbejder m.v.) Retsinformation · 13. maj 2010
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af universitetsloven (Varetagelse af opgaver for en minister, ankenævn for meritafgørelser, ph.d.-skoler m.v.) Retsinformation · 30. april 2007
- Forslag til Lov om ændring af universitetsloven (Varetagelse af opgaver for en minister, ankenævn for meritafgørelser, ph.d.-skoler m.v.) Retsinformation · 8. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om sektorforskningsinstitutioner Retsinformation · 24. marts 2004