Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af universitetsloven (Varetagelse af opgaver for en minister, ankenævn for meritafgørelser, ph.d.-skoler m.v.)

2006/1 BTL 140Betænkning over lovforslagFolketinget15. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi

den 25. april 2007

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af universitetsloven

(Varetagelse af opgaver for en minister, ankenævn for

meritafgørelser, ph.d.-skoler m.v.)

[af videnskabsministeren (Helge Sander)]

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 6 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2007 og var til 1.

behandling den 9. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og videnskabsministeren sendte den 15. december 2006 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 68. Den 31. januar 2007 sendte

videnskabsministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse fra Danske Studerendes Fællesråd.

Videnskabsministeren har over for udvalgets kommenteret den

skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Læs alt

Endvidere har Danske Studerendes Fællesråd mundtligt over for

udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til videnskabsministeren til

mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget

den

21. marts 2007. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir,

der

lå til grund for besvarelsen af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 91 spørgsmål til videnskabsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Fire af udvalgets spørgsmål til

videnskabsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Flertallet vil stemme imod de stillede

ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (RV og SF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan af en række

årsager og trods fornuftige enkeltelementer ikke støtte lovforslaget.

Det Radikale Venstre har principielt være åben over for tanken

om at sammenlægge universiteter og også universiteter og

sektorforskningsinstitutioner. Vi har lagt vægt på, at det skete ad

frivillighedens

vej. Vi har ønsket, at det skete på et gennemtænkt grundlag. Regeringens

slagord om, at »stort bare er bedre« er pinligt overfladisk. Verdens førende

universiteter udmærker sig netop ikke ved at være store, men velhavende. Vi

noterer os da også, at regeringen på intet tidspunkt undervejs har kunnet

fremlægge dokumentation for, at større enheder i sig selv er en garanti for

bedre undervisning og forskning.

Fusionerne sker nu – formelt frivilligt, reelt under pres fra

ministerens side. Vi er overbeviste om, at der også vil komme spændende og

løfterige miljøer ud af fusionerne – til gavn for de studerende,

medarbejderne

og det omgivende samfund. Spørgsmålet er, om fusionerne også risikerer at

have

en negativ indflydelse på såvel universitetsforskningen som

myndighedsbetjeningen. Regeringen har aldrig lagt skjul på sin ambition om at

regulere universiteterne i detaljen og i øvrigt styre forskningen ind i

bestemte spor. Med loven får regeringen endnu stærkere beføjelser til at

blande

sig i forskningen på landets universiteter. Dermed er den armslængde, der

burde

gælde mellem universiteternes forskning og det politiske niveau, ophævet. Det

må nødvendigvis bekymre principielt. Praksis vil vise, om det er en begrundet

frygt.

Det Radikale Venstre har fra første færd savnet en grundig

forberedelse af det, der må siges at være nyere tids mest gennemgribende

reform

af universitetslandskabet. Man må undre sig over, at regeringen aldrig har

fundet det nødvendigt at iværksætte et analysearbejde forud for beslutningen

om

disse omfattende fusioner. I andre sammenhænge er regeringen ellers ikke bleg

for at iværksætte hel og halvårlige processer – med debatoplæg, møder og

ekspertindlæg. Velfærdskommissionen, Globaliseringsrådet og nu

Kvalitetsreformen er alle sådanne eksempler. En gennemgribende omlægning af

danske universiteter og dermed dansk forskning var åbenbart ikke så vigtigt,

at

regeringen fandt det nødvendigt med en grundig forberedelse og forudgående

debat.

Resultatet har været en grumset proces – og det er fortsat under

lovbehandlingen. Det kan f.eks. her bekymre stærkt, at regeringen insisterer

på

ikke at offentliggøre sektorforskningsinstitutionernes høringssvar –

navnlig i

betragtning af, at det ellers er kutyme at offentliggøre andre ministeriers

høringssvar i forbindelse med lovbehandling. Det kan kun rejse mistanke om,

at

de pågældende sektorforskningsinstitutioner har skrevet noget i deres

høringssvar, som regeringen ikke ønsker, at offentligheden får kendskab til.

Tilbage er billedet af en regering, der udadtil skilter med ytrings- og

forskningsfrihed, alt imens den indadtil gør sit for at få forskerne og

institutionerne til at makke ret.

Det store spørgsmål er, om universiteterne med reformen får

bedst mulige forskningsbetingelser – når det gælder såvel universitets-

som

sektorforskningen. For nogle universiteter vil sektorforskningen veje

særdeles

tungt økonomisk. For DTU’s vedkommende vil hele 42 pct. af

universitetets samlede

omsætning stamme fra myndighedsbetjening. Det skaber en økonomisk

afhængighed,

der stiller universitetet i en sårbar position over for en minister, der

strengt taget efter blot to år kan vælge at fratage universitetet dets

myndighedsopgaver. Denne økonomiske afhængighed kan man frygte vil presse

forskerne/universiteterne til at være mere lydhøre over for ministres ønsker,

end godt er – altså på bekostning af kvaliteten af både opgaveløsning og

forskning.

Regeringen burde af samme grund have forpligtet sig til at

gennemføre uafhængige og gerne internationale evalueringer af

universiteternes

myndighedsberedskab før en evt. beslutning om at sende opgaverne i udbud. Det

ville have givet universiteterne en større sikkerhed for, at den objektive

kvalitet af myndighedsbetjeningen ville være afgørende for, om universitetet

kunne bevare opgaven.

En anden betænkelig nyskabelse i loven er bestemmelsen om, at

videnskabsministeren fremover kan pålægge et universitet at udføre en bestemt

opgave – også selv om det pågældende universitet ikke har en

myndighedskontrakt

med et ministerium. Dermed indføres et helt nyt princip i universitetsloven

om,

at en regering på tværs af alting kan gå direkte ind og bestemme, hvad et

universitet kan beskæftige sig med. Selv om det ifølge loven kun skal gælde

opgaver »af væsentlig samfundsmæssig betydning«, er det reelt en elastik i

metermål, som det er op til regeringen at bestemme længden af.

Videnskabsministeren indvilger med lovændringen i at gennemføre

en uafhængig evaluering af universitetsfusionerne. Det skal ske i 2009. For

os

er det afgørende, at der også reelt bliver tale om en uafhængig evaluering

foretaget af kompetente forskere. Ministeren vil samtidig gennemføre en

analyse, der belyser medarbejdernes og de studerendes medbestemmelse på

universiteterne, den frie akademiske debat og forskningsfriheden under den

gældende universitetslov. Det er helt afgørende, at også denne analyse

gennemføres

af uafhængige eksperter. Det giver lovforslagets bemærkninger ikke sikkerhed

for.

Loven afspejler i høj grad regeringens tilbøjelighed til at

regulere universiteternes virksomhed i detaljen. Videnskabsministeren burde

koncentrere sig om at opstille overordnede politiske mål for universiteterne,

deres uddannelser og forskning – og afholde sig fra at lovgive om

redskaberne,

der skal indfri målene.

Et eksempel på denne overdrevne detailregulering er

aftagerpanelerne, som loven nu pålægger universiteterne at etablere. Som om

aftagerpaneler var den eneste måde i denne verden at sikre en dialog med

aftagerne

om uddannelsernes kvalitet og relevans. Et andet eksempel er de studerendes

undervisningsevalueringer, som universiteterne nu tvinges til at

offentliggøre.

Målet er god undervisning, men evalueringer er nu kun et redskab blandt

flere.

Denne måde at ophøje en løsning blandt flere mulige til universalmodel

risikerer i sidste ende at bremse universiteterne i at tænke i nye baner og

udvikle nye løsninger.

Det Radikale Venstre vil helt gøre op med udviklingskontrakterne

i den udgave, de har i dag. De har udviklet sig til et uigennemsigtigt

redskab,

hvor det er umuligt at afgøre, hvilke dele af kontrakten der er udformet af

universiteterne selv, og hvilke dele der er dikteret af ministeren. På den

måde

har ministeren haft held til at indføje krav »ad bagvejen«.

Vi ønsker at gå en anden vej og indføre en ny type

udviklingskontrakter, der kan danne rammen for den frihed, vi vil give

universiteterne. I disse nye udviklingskontrakter skal den til enhver tid

siddende minister – på baggrund af en drøftelse med Folketingets partier

– formulere

få helt overordnede mål for universiteternes virke. Det kunne være mål om

forskning, undervisning, internationalisering og formidling – svarende

til

lovens overordnede mål. Herefter skal det så i vidt omfang overlades til

universiteterne at indrette sig på den måde, de mener bedst tjener de

overordnede mål i deres kontrakter. Den tillid har vi til universiteterne.

Det

har regeringen øjensynligt ikke.

Til sidst har Det Radikale Venstre blot en enkelt kommentar til

ændringsforslaget om det nye ankenævn for meritafgørelser. Her er det i vores

øjne logisk at lade ankenævnet sammensætte paritetisk, det vil sige af en

videnskabelig medarbejder og en studerende. Dermed følger man konstruktionen

fra »første instans«, som er studienævnet, og som jo også er ligeligt

sammensat

af studerende og videnskabeligt personale.

Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget vil stemme imod forslaget. Det skyldes ikke principiel

modvilje mod fusioner mellem universiteter eller fusioner mellem

universiteter

og sektorforskning. SF’s modstand skyldes derimod

–

det totale fravær af en klar, velbeskrevet og velargumenteret

målsætning med, hvilke fordele der kunne være ved fusioner – fraværet af

politisk vilje til at gennemføre en politisk drøftelse af fordele og bagdele

ved fusioner,

–

fraværet af en analyse og

–

den »pistolen for panden«-politik, der er anvendt over for

institutionerne.

Heller ikke efter

regeringens beslutning om, at der skulle fusioneres, har det været muligt at

få

blot antydning af velbegrundet formål – eller kriterier for succes

– på bordet.

Det gælder både i forhold til universiteternes forskning og uddannelser og i

forhold til sektorforskningens betydning for overvågning, lovkvalitet og

myndighedsbehandling.

Det er på enhver måde en

deprimerende fremgangsmåde, hvor stort i sig selv bliver fremstillet som et

fremskridt – helt uanset internationale erfaringer – og hvor

velbegrundede

argumenter aldrig har fået en reel chance – enten af frygt for negative

konsekvenser for egen institution eller af frygt for, at andre bød sig

hurtigere til.

Processen trækker klare

tråde tilbage til den detailstyring, universiteterne er blevet underlagt med

den ny universitetslov. Det gælder lovens meget detaljerede bestemmelser,

mangelen på frihed for bestyrelserne og de interne ledelser,

bureaukratiseringen af udviklingskontrakterne, så de ikke er koncentreret om

få

og relevante mål, men sander til i alt for mange mål og revisioner samt med L

140’s

pålæg om, at der skal være aftagerpaneler.

SF håber naturligvis, at

de mange miljøer, forskere og studerende kommer helskindede gennem processen;

at den begavelse, der er på universiteterne, viser sig stærkere end

regeringens

central- og detailstyring, at mistanken om, at de uvillige vil blive dårligt

behandlet vil vise sig helt uberettiget, og at der fortsat vil være tale om,

at

sektorforskningen skal levere støtte til god lovkvalitet, overvågning,

kontinuitet i arbejdet og rådgivning.

Et

andet mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag. Hvis de stillede ændringsforslag ikke

vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(RV og SF):

Til § 1

1)

I den under

nr. 2

foreslåede

§

8 a,

udgår

stk. 2.

[Ministerens offentliggørelsesret udgår]

2)

Nr.

7

udgår.

[Aftagerpaneler

udgår]

3)

I den under

nr. 21

foreslåede

§

16 a,

udgår

stk. 3-8.

[Direktører for faglige enheder m.v. udgår]

4)

Den under

nr. 21

foreslåede

§ 16 b

udgår.

[Nye regler for ph.d.-skoler udgår]

5)

Det under

nr. 25

foreslåede

§

18 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Rektor

nedsætter ankenævnet med en repræsentant for det videnskabelige personale og

en

studerende ved samme eller beslægtet uddannelse på universitetet og en

repræsentant for det videnskabelige personale og en studerende ved samme

eller

beslægtet uddannelse på et andet universitet.«

[Studenterrepræsentanter i ankenævnet]

6)

Nr.

31

udgår.

[Pålæggelse af betalingsopgaver udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er ingen grund til at

lave detailstyring omkring undervisningsevaluering. Der er ikke noget, der

forhindrer universiteterne i at gøre det nu, hvis de synes, det er en god

idé.

Man forbedrer ikke

kvaliteten i undervisningen ved at offentliggøre evalueringer, kvalitet

forbedres

ved at evalueringer foretages sobert og behandles seriøst.

Til nr. 2

Der er ingen grund til at

lave detailstyring omkring rådgivning af universiteterne. Der er ikke noget,

der forhindrer universiteterne i at gøre det nu, hvis de synes, det er en god

idé.

Det er problematisk, at

nuværende velfungerende repræsentantskaber skal erstattes af snævrere fora,

der

kun sammensættes af aftagere, når universiteterne har et bredere sigte.

Obligatoriske aftagerpaneler kan undergrave kompetencerne i bl.a.

studienævnene.

Til nr. 3

Der er ingen grund til at

lave detailstyring omkring ledelse af de faglige miljøer. Der er ikke noget,

der forhindrer universiteterne i at gøre det nu, hvis de synes, det er en god

idé.

Universiteterne har ikke

brug for flere løsrevne ledere, der ifølge lovforslaget end ikke behøver at

være anerkendte forskere.

Til nr. 4

Der er ingen grund til at

lave detailstyring omkring ph.d.-skoler. Der er ikke noget, der forhindrer

universiteterne i at gøre det nu, hvis de synes, det er en god idé.

At alle ph.d.er skal være

i en ph.d.-skole kan begrænse de faglige muligheder for emnevalg.

Til nr. 5

Når kompetence flyttes fra studienævnet til meritankenævnet, er

det vigtigt fortsat at sikre de studerendes medbestemmelse. I sager om merit

kan studerende være med til at sikre den ansøgende studerendes retssikkerhed

og

samtidig varetage de faglige hensyn på fagene.

Til nr. 6

Forskningsfriheden på

universiteterne er truet, når ministre kan pålægge universiteterne

arbejdsopgaver.

Michael Aastrup Jensen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Hanne Severinsen (V)

fmd.

Jesper Langballe (DF)

Jørn Dohrmann (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Rasmus Prehn (S)

Magnus Heunicke (S)

nfmd.

Christine Antorini (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Margrethe Vestager (RV)

Charlotte Fischer (RV)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 140

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Henvendelse af 16/2-07 fra Danske Studerendes Fællesråd

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

1. udkast til betænkning

6

Talepapir fra det åbne samråd 21/3-07 om samrådsspørgsmål

A-C, fra videnskabsministeren

7

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 140

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om en redegørelse for, hvorledes bestyrelserne

sammensættes på de enkelte universiteter, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om en redegørelse for, hvorfor ressourcer ikke er

overført fra sektorministerierne til Videnskabsministeriet, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om en offentliggørelse af høringssvarene til

lovudkastet fra sektorministerierne, til videnskabsministeren, og ministerens

svar herpå

4

Spm., om fagministerierne er at opfatte som

universiteters/sektorforskningsenheders

direkte modparter ved kontraktindgåelse, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm. om indgåelse af kontrakter mellem universiteter og

sektorministerier, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om en redegørelse for, om resultatkontrakten indgås

alene med Videnskabsministeriet, til videnskabsministeren, og ministerens

svar herpå

7

Spm. om en redegørelse for, om der er offentlighed om

ressortministeriers krav til kontraktindgåelse/resultatkontrakten, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om det er muligt for universiteterne at træffe

langsigtede og flerårige dispositioner med 2-årige kontrakter, hvor der

årligt skal aftales resultatkrav, til videnskabsministeren, og ministerens

svar herpå

9

Spm. om, hvorledes det sikres, at universiteterne ikke

langsomt udsultes igennem kontraktforhold, som økonomisk kun dækker snævre

myndighedsopgaver, men ikke opretholdelse af basisforskning, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren vil udrede, hvad der sker, hvis et

ministerium ikke er tilfreds med den ønskede ydelse eller ønsker udført

yderligere tjenesteydelser, som universitetet ikke mener er indeholdt i

kontrakten, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om en redegørelse for, om universiteter i de

nordiske lande, Storbritannien, Holland, Tyskland og USA udfører

»myndighedsopgaver«,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om universiteter i de nordiske lande,

Storbritannien, Holland, Frankrig, Tyskland og USA indgår resultatkontrakter

med ministeriet/ministerier, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

13

Spm. om redegørelse for, om medarbejderne på

universiteterne i de nordiske lande og andre lande af deres institutleder med

instruktionsbeføjelser kan pålægges at udføre bestemte forskningsopgaver og

myndighedsopgaver, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om redegørelse for, hvad termen »undtagelsesvis«

dækker over, herunder om det kun gælder akut beredskab, eller det gælder for

generelle udviklingskontraktforhold, til videnskabsministeren, og ministerens

svar herpå

15

Spm. om en redegørelse for, hvad termen »undtagelsesvis«

dækker over, herunder om det gælder såvel almindeligt myndighedsberedskab,

forskningsbaseret rådgivning m.m. samt strategisk forskning og udvikling, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om redegørelse for, hvad termen »undtagelsesvis«

dækker over, herunder give eksempler på ministerielle kontraktpålæg inden for

fødevareområdet og miljøområdet, til videnskabsministeren, og ministerens

svar herpå

17

Spm., om ministeren kan bekræfte, at universiteter ikke

kan sige nej til en myndighedsopgave med henvisning til, at

indtægtsgrundlaget er usikkert eller utilstrækkeligt, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm., om ministeren kan garantere for, at universiteter

ikke påtvinges kontrakter, som kan være underskudsgivende eller i

uoverensstemmelse

med universitetets aktivitetsplaner, til videnskabsministeren, og ministerens

svar herpå

19

Spm. om, hvem der har ejerskabet til database-oplysninger

og lignende vedr. Danmarks Fødevareforsknings, DMU’s og Danmarks

Jordbrugsforsknings

udførelse af myndighedsopgaver, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

20

Spm. om, hvorfor protesterne mod ministerens beføjelser

til at påtvinge universiteterne kontrakter ikke er omtalt i ministeriets

høringsnotat til Folketinget, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

21

Spm., om ministeren kan bekræfte, at en

universitetsforsker (f.eks. en miljøbiolog på AU) har fri ret til at ytre sig

kritisk om en myndighedsopgave, som en sektorforskningsenhed (f.eks. DMU på

AU) leverer, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren kan bekræfte, at et

ressortministerium ikke kan indføje begrænsninger i forsknings- eller

ytringsfrihed i en kontrakt med et universitet, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

23

Spm., om ministeren kan bekræfte, at et

ressortministerium ikke kan indføje særlige kontraktbetingelser eller

forbehold før offentliggørelsen af en udredning/rapport, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm., om ministeren kan bekræfte, at en forsker frit kan

udtale sig efter bedste faglige overbevisning, og at det er ulovligt, hvis en

forskningsleder pålægger denne ikke at udtale sig eller at vente med at

udtale

sig, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvad en forsker skal gøre, hvis en

forskningsleder pålægger denne at ændre i en publikation, at udsætte

publicering eller at pålægge denne ikke at udtale sig om et konkret

forskningstema, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om begrundelsen for, at udviklingskontrakten skal

omhandle universitetets »samlede virksomhed, herunder også den forskning, der

understøtter opgaver inden for myndighedsbetjening«, til

videnskabsministeren,

og ministerens svar herpå

27

Spm., om »de videnskabelige medarbejdere kan forske frit

inden for universitetets forskningsstrategiske rammer, som fastlagt i

udviklingskontrakten«

er en begrænsning, der er indarbejdet i dette lovforslag, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm., om ministeren kan bekræfte, at den omtalte

formulering betyder, at en forskningsleder med instruktionsbeføjelse kan

pålægge en forsker at afholde sig fra at forske i emner, som ikke er nævnt i

universitetets forskningsstrategi henholdsvis udviklingskontrakten, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om ministeren kan bekræfte, at ministeriet som

kontraktpart får betydelig indflydelse på, hvad universitetets enkelte

forskere kan/skal beskæftige sig med, jf. ministeriets ret til at formulere

udviklingskontrakten, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., om de videnskabelige medarbejdere henholdsvis

Akademisk Råd vil blive inddraget i de økonomiske og faglige overvejelser i

forbindelse med og før indgåelse af en kontrakt med et ressortministerium,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvorfor en direktør henholdsvis sektorleder så

vidt muligt skal være en anerkendt forsker, mens det for universitetets

ledere gælder som et absolut krav, at de skal være anerkendte forskere, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvorledes kan »kvaliteten sikres på anden måde«,

jf. §

16 a, stk. 3,

når en direktør henholdsvis en sektorleder, der ikke er anerkendt forsker,

skal have beslutningsmyndigheden og instruktionsbeføjelser vedr.

fagligt-videnskabelige beslutninger om ansættelser, projekter, kontrakter

el.lign., når denne ikke har de fagligt-akademiske kvalifikationer til at

tage stilling hertil, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm., om der i loven er indbygget »vandtætte skotter«

mellem den fri forskning og sektorforskning, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

34

Spm. om kommentar til bemærkningen i Videnskabernes

Selskabs høringssvar om, at der ikke er »et hensigtsmæssigt bolværk« for den

enkelte forskers forskningsfrihed, idet loven ikke sikrer en klar

arbejdsdeling,

så det står helt klart, hvem der arbejder med sektorforskning, og hvem der

arbejder med grundforskning, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

35

Spm. om ministerens kommentar til Videnskabernes Selskabs

forslag til hensigtserklæring, der skal sikre den individuelle

forskningsfrihed,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om ministeren kan bekræfte, at der er offentlighed

i forvaltningen, hvad angår de nye sektorinstitutioners aktiviteter, til

videnskabsministeren,

og ministerens svar herpå

37

Spm. om universiteternes sektorbevillinger fra

ressortministerierne opføres i virksomhedsregnskabet som eksterne indtægter,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm., om indtægterne for de indfusionerede

sektorforskningsaktiviteter kommer til at fremgå på en særskilt

finanslovskonto og kommer til at fremgå særskilt af universitetsregnskabet,

så det er muligt at adskille de almindelige forskningsaktiviteter fra de nye

myndighedsopgaver m.m., til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om, hvilke dele af universiteternes indtægter til

udførelse af myndighedsopgaver m.m. fra ressortministerierne, der vil blive

indregnet som forskningsbevillinger, når de totale forskningsbevillinger skal

beregnes i henhold til Barcelonamålsætningen, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

40

Spm., om universiteternes ledelser havde pligt til, jf.

lovens § 15, at forelægge ministeriets høring om universitetslovsudkastet (L

140) for Akademisk Råd, og vil ministeren supplerende oplyse, på hvilke af de

9 institutioner dette skete, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

41

Spm. om en redegørelse for, hvad der forhindrer

ministerier i at opbygge deres egen sektorforsknings- og analyseenhed i

ministerielt regi, når den toårige indfasning er slut, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spørgsmål tilbagetaget

43

Spørgsmål tilbagetaget

44

Spørgsmål tilbagetaget

45

Spørgsmål tilbagetaget

46

Spm., om kontrakter mellem universiteter og

sektorministerier indgås mellem disse to parter enten som en aftale

(økonomisk) specificeret på myndighedsberedskab, udredningsopgaver,

overvågning m.m., eller som en rammeaftale og/eller som en del af

ministeriets resultatkontrakt, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

47

Spm., om resultatkontrakten indgås alene med

Videnskabsministeriet, og om ministeriet repræsenterer øvrige

ressortministerier,

eller om de indgåede kontrakter blot indføjes i resultatkontrakten, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spørgsmål tilbagetaget

49

Spørgsmål tilbagetaget

50

Spørgsmål tilbagetaget

51

Spørgsmål tilbagetaget

52

Spørgsmål tilbagetaget

53

Spm., om universiteter i de nordiske lande,

Storbritannien, Holland, Frankrig, Tyskland og USA indgår resultatkontrakter

med ministeriet/ministerier, jf. § 8, stk. 8, i lovbemærkningerne om

udviklingskontrakter som styreform, til videnskabsministeren, og ministerens

svar herpå

54

Spm., om medarbejderne på universiteterne i de nordiske

lande, Storbritannien, Holland, Frankrig, Tyskland og USA af deres

institutleder med instruktionsbeføjelser kan pålægges at udføre bestemte

forskningsopgaver

og myndighedsopgaver, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om, hvad termen »undtagelsesvis« dækker over, jf. §

33, stk. 2, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spørgsmål tilbagetaget

57

Spm. om, hvad termen »undtagelsesvis« dækker over, jf. §

33, stk. 2, herunder give eksempler på ministerielle kontraktpålæg inden for

fødevareområdet (DFVF) og miljøområdet (DMU), til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

58

Spørgsmål tilbagetaget

59

Spørgsmål tilbagetaget

60

Spm. om, hvad der forhindrer ministerier i at opbygge

deres egen sektorforsknings- og analyseenhed i ministerielt regi, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om, hvem der har ejerskabet til database-oplysninger

og lignende vedrørende Danmarks Fødevareforsknings, DMU’s og Danmarks

Jordbrugsforsknings

udførelse af myndighedsopgaver, og forestiller ministeren sig, at dette

materiale evt. skal udleveres til et privat konsulentfirma i forbindelse med

konkurrenceudsættelsen om to år, til videnskabsministeren, og ministerens

svar herpå

62

Spm. om, hvorfor protesterne mod ministerens beføjelser

til at påtvinge universiteterne kontrakter, jf. § 33, stk. 2, ikke er omtalt

i ministeriets høringsnotat, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

63

Spm., om det, jf. § 15 i universitetsloven, var et

lovkrav, at det fremsendte høringsudkast til lov om ændring af

universitetsloven

(dateret 14/12-06) var af en sådan betydning/karakter, at det skulle

forelægges for Akademisk Råd, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

64

Spm., om det er en korrekt fortolkning af § 15, stk. 3,

at Akademisk Råd har ret til at drøfte og udtale sig om det fremsendte

høringsudkast, idet dette er af væsentlig betydning for universitetets

virksomhed,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm., om ministeren kan bekræfte, at det er lovstridigt,

hvis rektor har undladt at forelægge høringsudkastet for Akademisk Råd, eller

at rektor kun har forelagt det »til orientering«, til videnskabsministeren,

og ministerens svar herpå

66

Spm. om, på hvilke universiteter Akademisk Råd fik

forelagt henholdsvis ikke forelagt det fremsendte høringsudkast til lov om

ændring

af universitetsloven på en måde, så det var i overensstemmelse med

universitetsloven,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm. om kommentar til henvendelse af 16/2-07 fra Danske

Studerendes Fællesråd, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm. om, at der, i forhold til det forslag, der blev

sendt i høring, i bemærkningerne til afsnit 2.3.5 på side 10 er tilføjet:

»idet

ph.d.-skoler erstatter forskerskoler«, og hvad er effekten af tilføjelsen, og

med hvilken begrundelse er tilføjelsen sket, til videnskabsministeren, og

ministerens

svar herpå

69

Spm., om det fortsat vil være muligt med indførelsen af

de nye ph.d.-skoler at indgå i tværinstitutionelt og tværfagligt samarbejde

om forskeruddannelse, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm. om, hvilken betydning indførelsen af de nye ph.d.-skoler

har for det eksisterende forskeruddannelsessamarbejde og for forskerskoler på

tværs af fagområder og institutioner, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

71

Spm. om, hvordan de nye ph.d.-skoler tilgodeser det

fagligt fokuserede forskeruddannelsessamarbejde, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

72

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

73

Spørgsmål tilbagetaget – stilles i stedet til L 179, og

ministerens svar herpå

74

Spørgsmål tilbagetaget – stilles i stedet til L 179, og

ministerens svar herpå

75

Spm., om det er i overensstemmelse med

virksomhedsoverdragelsesloven, når universiteter overtager

»myndighedsopgaver«,

men ikke må kende de forudsætninger og betingelser, som de bevilgende og

kravstillende ministerier har til overdragelsen, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

76

Spm., om ministeriers betingelser for kontraktindgåelse

ikke vil være omfattet af offentlighedsloven, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

77

Spm. om, hvilken procentvis forskningsandel/»overhead«,

der hidtil har været knyttet til ministeriers myndighedsbetjening og lign. på

Danmarks Fødevareforskning, på Danmarks Jordbrugsforskning samt på Danmarks

Miljøundersøgelser, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

78

Spm. om, hvem der afgør tvister i tilfælde af, at der

opstår uenighed mellem et ministerium og et universitet, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm., om ministeren kan garantere, at lovrevisionen lever

op til de internationale normer for universiteters virksomhed, når

ministeriet ikke er i stand til at sammenligne centrale strukturelle og

lovgivningsmæssige

forhold i relation til de lande, som vi normalt sammenligner os med, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm. om, hvad der vil være tiltrækkende for en

velmeriteret udenlandsk forsker ved at komme til Danmark, når forskeren

– i

modsætning til vilkårene i andre lande – kan pålægges at udføre

»myndighedsopgaver«

for danske ministerier, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm. om redegørelse for de tilgrundliggende principper

for ejerskab, brugsrettigheder og eventuel ophavsret til databaseoplysninger

og lignende vedr. Danmarks Fødevareforsknings, DMU’s og Danmarks

Jordbrugsforsknings udførelse af myndighedsopgaver, til videnskabsministeren,

og ministerens svar herpå

82

Spm. om, hvilke begrænsninger der, jf. forvaltningslovens

§ 27, kunne tænkes pålagt en forsker i forbindelse med udførelse af en

forskningsopgave,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm., om forvaltningslovens bestemmelser også var

gældende for den universitetsansatte før lovrevisionen, eller om der er tale

om en fornyelse, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm., om ministeren kan bekræfte, at loven ikke

forhindrer, at et ressortministerium kan indføje særlige kontraktbetingelser

eller forbehold som f.eks., at ministeriet skal have ret til at

gennemse/rette i en udredning/rapport, før rapporten offentliggøres, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

85

Spm. om, hvad en forsker skal gøre, hvis forskeren

fortsat ikke mener, at der er saglig begrundelse for, at en forskningsleder

–

og senere forskningslederens foresatte – pålægger forskeren at ændre i

en

publikation, at udsætte publicering eller at pålægge denne ikke at udtale sig

om et konkret forskningstema, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

86

Spm., om der er offentlighed i forvaltningen om forskerens

indsigelse til forskningslederen/forskningslederens foresatte, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm. om, hvilken beskyttelse den ansatte har (som »whistle-blower«)

overfor repressalier fra sine overordnede i det tilfælde, at den ansatte

klager

over forskningslederens/forskningslederens foresattes pålæg af begrænsninger

af den ansattes publiceringsret eller ytringsfrihed, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

88

Spm., om ministeren kan bekræfte, at en forskningsleder

via sin instruktionsbeføjelse kan pålægge en forsker at dreje fokus i sin

forskning fra et felt til et andet med henvisning til, at forskerens

selvvalgte tema ikke er nævnt i universitetets forskningsstrategi henholdsvis

udviklingskontrakt, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

89

Spm., om ministerens svar på spørgsmål 41 skal forstås

sådan, at begrænsningen for, at ministerier opbygger deres egne

sektorforsknings- eller analyseenheder i ministerielt regi er de

forudsætninger, »hvorunder bevillinger er givet, herunder forudsætninger om

sektorforskningens organisering«, og ministeren bedes redegøre konkret for,

hvilke forhindringer/begrænsninger, der kan være tale om, til

videnskabsministeren,

og ministerens svar herpå

90

Spm., om ministeren vil bekræfte, at følgende projekter

kan fortsætte efter vedtagelse af lovforslaget, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

91

Spm. om teknisk bistand til udformning af et

ændringsforslag, der sikrer, at meritankenævnet får en sammensætning som

studienævn, det vil sige 2 VIP’er + 2 studerende, til

videnskabsministeren,

og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 140

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om, hvilke kontakter ministeren har haft med

universiteternes ledelser og de ansattes organisationer i forbindelse med

behandlingen

af ændringerne i universitetsloven, til videnskabsministeren

B

Samrådsspm. om ministerens kommentarer til

universitetsverdenens kritik af regeringen for at ville knægte den frie

forskning og stække universiteternes uafhængighed, til videnskabsministeren

C

Samrådsspm. om, hvilke ændringer ministeren vil

gennemføre i sine forslag til ændringer af universitetsloven på baggrund af

universitetsverdenens kritik af disse forslag, til videnskabsministeren

Bilag 2

Fire af udvalgets spørgsmål til

videnskabsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V, S, DF og

KF.

Spørgsmål

68:

I forhold til det forslag, der blev sendt i høring, er der i

bemærkningerne til afsnit 2.3.5 på side 10 tilføjet: »idet ph.d.-skoler

erstatter forskerskoler«. Kan ministeren oplyse, hvad effekten er af

tilføjelsen,

og med hvilken begrundelse er tilføjelsen sket?

Svar:

Visse høringssvar har udtrykt usikkerhed omkring relationen

mellem de eksisterende forskerskoler og de nye ph.d.-skoler. Derfor er det i

bemærkningerne præciseret, at indførelsen af ph.d.-skoler ophæver begrebet

forskerskole, så der på ph.d.-området kun er ét skolebegreb med en entydig

ansvars-

og kompetencefordeling. Med indførelse af ph.d.-skoler er det fastlagt, at en

ph.d.-studerende er tilknyttet én ph.d.-skole, som har det samlede ansvar for

den pågældende ph.d.-studerendes uddannelse, herunder ansvar for at sikre

kvalitet i kursusudbud, udlandsophold og vejledning. Hver ph.d.-skole har

tilknyttet et ph.d.-udvalg og har en leder med ansvar for planlægning og

kvalitet i uddannelsen. Derudover er der indført bestemmelser om dekanens

overordnede ansvar for opfølgning på skolernes virke samt en bestemmelse om

jævnlige

internationale evalueringer. En klar organisatorisk ramme om ph.d.-uddannelse

var en af de centrale anbefalinger i den internationale evaluering af den

danske forskeruddannelse »A Public Good« fra 2006.

En række aktiviteter i regi af eksisterende forskerskoler vil

formodentlig med fordel kunne indgå i eller være afsæt for en ny ph.d.-skole.

Dette vil være op til de enkelte universiteter eller i et samarbejde mellem

disse.

Spørgsmål

69:

Vil det fortsat være muligt med indførelsen af de nye ph.d.-skoler

at indgå i tværinstitutionelt og tværfagligt samarbejde om forskeruddannelse?

Svar:

Det vil stadig være muligt med tværfagligt og tværinstitutionelt

samarbejde om forskeruddannelse eksempelvis om kursusudbud og vejledning. Et

mere formaliseret tværgående samarbejde, som også berører de

ansættelsesmæssige

forhold for de ph.d.-studerende, herunder ansættelse og udskrivning, fordrer

imidlertid etablering af en tværgående ph.d.-skole. De nærmere regler herfor

fastsættes i de deltagende universiteters vedtægter.

Spørgsmål

70:

Hvilken betydning har

indførelsen af de nye ph.d.-skoler for det eksisterende

forskeruddannelsessamarbejde

og forskerskoler på tværs af fagområder og institutioner?

Svar:

En række aktiviteter i regi af eksisterende forskerskoler vil

formodentlig med fordel kunne indgå i eller være afsæt for en ny ph.d.-skole.

Dette vil være op til de enkelte universiteter eller i et samarbejde mellem

disse. Det samme gælder eksisterende forskeruddannelsessamarbejder mellem

universiteter

og forskningsinstitutioner.

Derudover er der i lovforslaget fastsat en overgangsbestemmelse,

jf. § 2, stk. 3. Ifølge denne bestemmelse kan videnskabsministeren efter

ansøgning fra universitetet dispensere fra kravet om tilknytning til

ph.d.-skoler i op til 3 år fra lovens ikrafttræden af hensyn til eksisterende

samarbejder i regi af forskerskoler, ph.d.-studerende, der har påbegyndt et

uddannelsesforløb, samt allerede afgivne bevillinger fra det

forskningsrådgivende

system.

Spørgsmål 71:

Hvordan tilgodeser de nye ph.d.-skoler det fagligt fokuserede

forskeruddannelsessamarbejde?

Svar:

Det er op til universiteterne selv at fastlægge det faglige

omdrejningspunkt for deres ph.d.-skoler, som, i det omfang universiteterne

finder det relevant, også vil bidrage til etableringen af fagligt fokuserede

forskeruddannelsessamarbejder.

Lignende dokumenter