Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om sektorforskningsinstitutioner

2003/1 BTL 19Betænkning over lovforslagFolketinget24. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi

den 17. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om sektorforskningsinstitutioner

[af

videnskabsministeren (Helge Sander)]

1. Ændringsforslag

Videnskabsministeren har stillet 8 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2003 og var til 1.

behandling den 22. oktober 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og videnskabsministeren sendte den 2. december 2002 dette udkast til

udvalget, jf. (folketingsåret 2002-03) alm. del – bilag 94. Den 8.

oktober 2003

sendte videnskabsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til videnskabsministeren til

mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med

udvalget den 12. marts 2004. Ministeren har i forlængelse af samrådet sendt

udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af

spørgsmålene.

Læs alt

Ministerens talepapir er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 32 spørgsmål til videnskabsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt

som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de

stillede ændringsforslag.

Udvalget forudsætter, at uddannelsesaktiviteter efter § 8, stk.

2, aftales mellem parterne.

Det forudsættes endvidere, at hvis videnskabsministeren

fastsætter nærmere regler for sektorforskningsinstitutionernes deltagelse i

uddannelsesaktiviteter, jf. § 8, stk. 3, vil sektorforskningsinstitutionerne

og

universiteterne blive involveret. Udvalget forudsætter i den forbindelse, at

reglerne vil bygge på de erfaringer, der hidtil er gjort gennem aftaler

mellem

parterne.

Udvalget forudsætter, at bekendtgørelsen om

sektorforskningsinstitutioners deltagelse i uddannelsesaktiviteter vil blive

sendt i høring. I forlængelse heraf forudsættes det ligeledes, at udvalget

høres om bekendtgørelsen.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget påpeger, at økonomien for

sektorforskningsinstitutionerne

er et finanslovsanliggende. De enkelte ministre prioriterer selv de på

finansloven afsatte midler i forhold til nuværende og fremtidige opgaver

inden

for det pågældende område.

I den forbindelse skal det påpeges, at de enkelte

sektorforskningsinstitutioners økonomiske muligheder skal ses i sammenhæng

med,

at der ved de seneste finanslove er tilført frie midler til forskningsrådene.

Forskere på sektorforskningsinstitutionerne kan i åben konkurrence søge om

disse midler til styrkelse af forskningsindsatsen.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget påpeger, at sektorforskningsinstitutionernes

reelle muligheder for at løse deres opgave også afhænger af institutionernes

økonomi. Det er således afgørende, at der sikres tilstrækkelige

basisbevillinger. Alene på de 3 institutioner DMU (Danmarks

Miljøundersøgelser), GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) og

DJF (Danmarks JordbrugsForskning) er der siden 2001 gennemtvunget besparelser

i

størrelsesordenen 15-20 pct. Dette er ikke en holdbar strategi, og partierne

ønsker at påpege, at sektorforskningen må prioriteres i det samlede

forskningspolitiske billede.

Enhedslistens medlem af udvalget kan tilslutte sig de politiske

bemærkninger fra Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

videnskabsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 2

1)

Stk.

1

affattes således:

»En sektorforskningsinstitution driver forskning indtil højeste

internationale niveau med bl.a. det formål at

rådgive inden for institutionens kerneområder,

udføre myndighedsopgaver,

udføre udviklingsarbejde med et klart samfundsmæssigt

sigte,

formidle, herunder varetage, viden- og

teknologioverførsel af egen forskning til relevante offentlige og private

interessenter og

udføre driftsopgaver i forbindelse med de nævnte

opgaver.«

[Ændring af formål]

Til § 4

2)

I

stk. 2

udgår », og underskriver regnskabet«.

[Bestyrelsen skal ikke underskrive regnskabet]

3)

I

stk. 8

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelsen er beskyttet mod

afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som

tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.«

[Afskedigelsesbeskyttelse af medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer]

Til § 5

4)

I

stk. 1

indsættes som

2. pkt.:

»Direktøren skal være forskningskyndig.«

[Direktøren skal have en forskningsmæssig baggrund]

Til § 10

5)

Stk.

1, 2.

og

3. pkt.,

affattes

således:

»Bestyrelsen tager stilling til, hvornår der skal foretages

evaluering. Evalueringen kan også omfatte andre af institutionens opgaver.«

[Bestyrelsen tager stilling til, hvornår der skal foretages

evaluering]

6)

Stk.

2

udgår.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

[Evalueringerne skal ikke forelægges Det Strategiske

Forskningsråd]

Til § 11

7)

Paragraffen udgår.

[Betegnelsen sektorforskningsinstitution reserveres til

statslige institutioner]

Til § 14

8)

Efter stk. 4 indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

§ 5, stk. 1, 2.

pkt., finder først anvendelse, når en direktørstilling skal genopslås efter

lovens

ikrafttræden.«

[Overgangsregel for kvalifikationskrav til direktøren]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget præciserer, at institutionernes forskning er

målrettet mod og skal understøtte de opgaver, institutionerne i øvrigt har

inden for rådgivning, myndighedsopgaver, udvikling og viden- og

teknologioverførsel. Balancen mellem forsknings- og øvrige aktiviteter

varierer

meget fra institution til institution afhængigt af, hvilket formål

institutionen er oprettet for eller sat til at varetage. Således udgør

forskningen kun en lille del af Statens Serum Instituts omsætning i den ene

ende af skalaen, medens f.eks. Forskningscenter Risø og Dansk

Rumforskningsinstitut i den anden ende af skalaen har forskningen, som den

dominerende aktivitet. Selv om sektorforskningen er sat i verden for at løse

bestemte opgaver, har erfaringerne vist, at der i tilknytning til disse

opgaver

godt kan placeres grundforskningsfondscentre ved disse institutioner, og det

vil der også fortsat være mulighed for.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 2.

Til nr. 2

Statsinstitutioner har ikke et organ for intern revision. Det

findes derfor rigtigst ikke at pålægge bestyrelsen at underskrive regnskabet,

når det ikke har været igennem en sådan revision.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en konsekvens af lov nr. 1156 af 19.

december 2003 om ændring af forskellige bestemmelser om medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer (afskedigelsesbeskyttelse), som blev vedtaget enstemmigt

i

Folketinget. Ændringsforslaget tilsigter at gennemføre samme beskyttelse af

medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelser for

sektorforskningsinstitutioner som den beskyttelse af medarbejdervalgte

repræsentanter i bestyrelserne, der er gennemført for de institutioner, der

er

omfattet af ovennævnte lov.

Til nr. 4

Det foreslås, at direktøren skal være forskningskyndig.

Forskningskyndig er defineret i § 2, nr. 2, i lov nr. 405 af 28. maj 2003 om

forskningsrådgivning m.v., hvorefter der ved en forskningskyndig person

forstås

en person på ph.d.-niveau, som enten i en årrække på nationalt eller

internationalt plan har opnået indsigt i eller erfaring med varetagelse af

forskningsopgaver eller på ledelsesplan i en institution, organisation eller

virksomhed har beskæftiget sig indgående med forskningsadministration,

forskningsledelse, forskningsformidling eller forskningspolitik.

Til nr. 5

Det foreslås, at bestyrelsen tager stilling til, hvornår der

skal foretages en evaluering. Der bør normalt tages stilling hertil hvert

fjerde år, og bestyrelsen meddeler ressortministeren, hvad dens beslutning er

blevet.

Til nr. 6

Det foreslås, at de udarbejdede evalueringer ikke skal sendes

til Det Strategiske Forskningsråd. Ressortministeren kan dog fortsat, hvis

det

ønskes, høre det forskningsrådgivende system over evalueringer.

Til nr. 7

Det foreslås, at betegnelsen sektorforskningsinstitution

forbeholdes statsinstitutioner omfattet af lovens formålsparagraf, jf.

lovforslagets § 2.

Til nr. 8

Der foreslås indført en overgangsregel, således at allerede

ansatte direktører kan fortsætte i deres stilling indtil stillingen

nybesættes

efter opslag. Det betyder, at en allerede ansat direktør på åremål kan

forlænges i stillingen efter de gældende regler for forlængelse af

åremålsansættelse uden opslag.

Jørgen Winther (V)

Flemming Damgaard Larsen (V)

Birgitte Josefsen (V)

Hanne Severinsen (V)

fmd.

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Carina Christensen (KF)

Bodil Kornbek (KD)

Jytte Wittrock (S)

Lene Jensen (S)

Niels Sindal (S)

Thomas Adelskov (S)

nfmd.

Torben Hansen (S)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Margrethe Vestager (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 19

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

2

Høringssvar og høringsnotat fra videnskabsministeren

3

Spm. 1 om oversigt over de foreslåede lovændringer

sammenholdt med den nuværende lovgivning på området, til videnskabsministeren

Spm. 2 om oversendelse af de nuværende

sektorforskningsinstitutioners formålsbeskrivelser/vedtægter, til

videnskabsministeren

Spm. 3 om, hvad der forstås ved »myndighedsopgaver«, samt

hvordan disse defineres, til videnskabsministeren

Spm. 4 om oversendelse af en liste over de

myndighedsopgaver, der i dag varetages af de enkelte

sektorforskningsinstitutioner, til videnskabsministeren

Spm. 5 om oversendelse af en liste over, hvilke nuværende

forskningsinstitutioner der vil kunne komme ind under bestemmelserne i

lovforslagets §§ 11 og 12, til videnskabsministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Svar på spm. 1 om oversigt over de foreslåede

lovændringer sammenholdt med den nuværende lovgivning på området, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 2 om oversendelse af de nuværende

sektorforskningsinstitutioners formålsbeskrivelser/vedtægter, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 3 om, hvad der forstås ved

»myndighedsopgaver«, samt hvordan disse defineres, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 4 om oversendelse af en liste over de

myndighedsopgaver, der i dag varetages af de enkelte

sektorforskningsinstitutioner, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 5 om oversendelse af en liste over, hvilke

nuværende forskningsinstitutioner der vil kunne komme ind under

bestemmelserne

i lovforslagets §§ 11 og 12, fra videnskabsministeren

6

Supplerende svar på spm. 2 om oversendelse af de nuværende

sektorforskningsinstitutioners formålsbeskrivelser/vedtægter, fra

videnskabsministeren

Supplerende svar på spm. 4 om oversendelse af en liste

over de myndighedsopgaver, der i dag varetages af de enkelte

sektorforskningsinstitutioner, fra videnskabsministeren

7

Spm. 6 om, hvorvidt og hvordan en direktør for en

sektorforskningsinstitution påtænkes at deltage i bestyrelsens arbejde, til

videnskabsministeren

Spm. 7 om begrundelsen for den valgte konstruktion samt

ansvarsforholdet mellem bestyrelse og direktør, til videnskabsministeren

Spm. 8 om, hvad der bliver ministerens bestemmelsesret og

indflydelse på de enkelte institutioners aktiviteter, til

videnskabsministeren

Spm. 9 om, hvem der skal beslutte igangsættelse eller

afvikling af overvågningsopgaver og myndighedsopgaver, til

videnskabsministeren

Spm. 10 om, hvem der skal beslutte igangsættelse eller

afvikling af databaseaktiviteter, til videnskabsministeren

Spm. 11, om ministeren kan gribe ind og afvikle opgaver,

til videnskabsministeren

Spm. 12 om, i hvilket omfang offentlighedslovens

bestemmelser gælder, til videnskabsministeren

8

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

9

Svar på spm. 6 om, hvorvidt og hvordan en direktør for en

sektorforskningsinstitution påtænkes at deltage i bestyrelsens arbejde, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 7 om begrundelsen for den valgte

konstruktion samt ansvarsforholdet mellem bestyrelse og direktør, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 8 om, hvad der bliver ministerens

bestemmelsesret og indflydelse på de enkelte institutioners aktiviteter, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 9 om, hvem der skal beslutte igangsættelse

eller afvikling af overvågningsopgaver og myndighedsopgaver, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 10 om, hvem der skal beslutte igangsættelse

eller afvikling af databaseaktiviteter, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 11, om ministeren kan gribe ind og afvikle

opgaver, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 12 om, i hvilket omfang offentlighedslovens

bestemmelser gælder, fra videnskabsministeren

Supplerende svar på spm. 2 om oversendelse af de

nuværende sektorforskningsinstitutioners formålsbeskrivelser/vedtægter, fra

videnskabsministeren

10

Spm. 13 om sikring af direktørens uafhængighed ved

udarbejdelse af beslutningsgrundlag for bestyrelsen, til videnskabsministeren

Spm. 14 om sikring af direktørens viderebringelse af

institutionens bedste vurderinger i konkrete sager for en bestyrelse, som

finder vurderingerne ubekvemme, til videnskabsministeren

Spm. 15 om uafhængighed mellem de enkelte

forvaltningsenheder, til videnskabsministeren

Spm. 16 om, hvorvidt ressortministeren kan omdefinere

forskningsopgaver til myndighedsopgaver eller overvågningsopgaver, til

videnskabsministeren

Spm. 17 om, hvorvidt ressortministeren kan pålægge en

sektorforskningsinstitution at tilbageholde en forskningsrapport eller

lignende, til videnskabsministeren

Spm. 18 om sikring af sektorforskningsinstitutioners

økonomiske grundlag, til videnskabsministeren

Spm. 19 om overvågnings- og myndighedsopgaver uden

økonomisk dækning, til videnskabsministeren

Spm. 20 om faglig rådgivning inden nedlæggelse af

databaser, til videnskabsministeren

Spm. 21 om information om ændring af resultatkontrakter,

til videnskabsministeren

Spm. 22 om ændring af lovforslaget, så resultatkontrakten

opdeles, til videnskabsministeren

Spm. 23 om bestyrelsens prioritering af samfundsmæssige

hensyn, til videnskabsministeren

Spm. 24 om realisering af større uafhængighed til

sektorforskningsinstitutionerne, til videnskabsministeren

Spm. 25 om interessen for en bestyrelsespost, når

ressortministeren ensidigt kan underkende bestyrelsens beslutninger, til

videnskabsministeren

Spm. 26 om fravigelse af offentlighedsloven, til

videnskabsministeren

Spm. 27 om, hvad der er omfattet af offentlighedsloven,

til videnskabsministeren

Spm. 28 om, hvorvidt der skal indlægges

undervisningsforpligtelser i sektorforskningens budgetrammer, til

videnskabsministeren

Spm. 29 om kvalifikationskrav til sektorforskere i

forbindelse med undervisningsforpligtelsen, til videnskabsministeren

Spm. 30 om, hvorledes man sikrer, at de pågældende

medarbejdere har eller får de krævede kvalifikationer, til

videnskabsministeren

Spm. 31 om, hvorvidt en seniorforsker kan afskediges på

grund af

manglende kvalifikationer,

til videnskabsministeren

11

Svar på spm. 13 om sikring af direktørens uafhængighed

ved udarbejdelse af beslutningsgrundlag for bestyrelsen, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 14 om sikring af direktørens viderebringelse

af institutionens bedste vurderinger i konkrete sager for en bestyrelse, som

finder vurderingerne ubekvemme, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 15 om uafhængighed mellem de enkelte

forvaltningsenheder, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 16 om, hvorvidt ressortministeren kan

omdefinere forskningsopgaver til myndighedsopgaver eller overvågningsopgaver,

fra videnskabsministeren

Svar på spm. 17 om, hvorvidt ressortministeren kan

pålægge en sektorforskningsinstitution at tilbageholde en forskningsrapport

eller lignende, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 18 om sikring af

sektorforskningsinstitutioners økonomiske grundlag, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 19 om overvågnings- og myndighedsopgaver

uden økonomisk dækning, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 20 om faglig rådgivning inden nedlæggelse af

databaser, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 21 om information om ændring af

resultatkontrakter, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 22 om ændring af lovforslaget, så

resultatkontrakten opdeles, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 23 om bestyrelsens prioritering af

samfundsmæssige hensyn, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 24 om realisering af større uafhængighed til

sektorforskningsinstitutionerne, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 25 om interessen for en bestyrelsespost, når

ressortministeren ensidigt kan underkende bestyrelsens beslutninger, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 26 om fravigelse af offentlighedsloven, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 27 om, hvad der er omfattet af

offentlighedsloven, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 28 om, hvorvidt der skal indlægges

undervisningsforpligtelser i sektorforskningens budgetrammer, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 29 om kvalifikationskrav til sektorforskere

i forbindelse med undervisningsforpligtelsen, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 30 om, hvorledes man sikrer, at de

pågældende medarbejdere har eller får de krævede kvalifikationer, fra

videnskabsministeren

Svar på spm. 31 om, hvorvidt en seniorforsker kan

afskediges på grund af manglende kvalifikationer, fra videnskabsministeren

12

Supplerende svar på spm. 17 om, hvorvidt

ressortministeren kan pålægge en sektorforskningsinstitution at tilbageholde

en forskningsrapport eller lignende, fra videnskabsministeren

13

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

14

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

15

Ændringsforslag fra videnskabsministeren

16

Samrådsspm. A om, hvorvidt en administrativ fusion mellem

en sektorforskningsinstitution og et universitet kan indebære, at den

hidtidige

sektorforskningsinstitution ikke længere er omfattet af de regler, der gælder

for sektorforskningsinstitutioner, til videnskabsministeren

Samrådsspm. B, om en sektorforskningsinstitutions formål

senere kan ændres, uden at de relevante folketingsudvalg høres, til

videnskabsministeren

Samrådsspm. C, om ministeren vil give en redegørelse for

de fusioner, der er gennemført for nylig, til videnskabsministeren

17

Spm. 32 om, med henvisning til ministerens

ændringsforslag til lovforslagets § 2, hvorledes bemærkningerne til de

hidtidige formuleringer af bestemmelsen skal forstås, til

videnskabsministeren

18

1. udkast til betænkning

19

Svar på spm. 32 om, med henvisning til ministerens

ændringsforslag til lovforslagets § 2, hvorledes bemærkningerne til de

hidtidige formuleringer af bestemmelsen skal forstås, fra

videnskabsministeren

20

Ministerens talepapir fra samrådet 12/3-04 om

samrådsspørgsmål A-C, fra videnskabsministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 32:

Med henvisning til ministerens ændringsforslag til lovforslagets

§ 2, jf. L 19 – bilag 15, bedes ministeren oplyse, hvorledes

bemærkningerne til

de hidtidige formuleringer af bestemmelsen skal forstås.

Svar:

Formålsparagraffen skulle tydeliggøre

sektorforskningsinstitutionernes arbejdsopgaver, da den manglende

tydeliggørelse af arbejdsdelingen mellem de forskellige dele af

forskningssystemet kan have medvirket til de forskellige myter om

sektorforskningen, herunder at den skulle være af mindre kvalitet end

universitetsforskningen.

Kerneopgaven for sektorforskningen er varetagelse af

myndigheds-, rådgivnings- og driftsopgaver på et forskningsbaseret grundlag.

Sektorforskningen skal understøtte beslutninger på en lang række

forskellige politikområder. Der bliver stadig mere behov for et solidt

forskningsfagligt grundlag for beslutninger i et stadig mere komplekst

vidensamfund.

Lovforslaget oplistede de seks typer af formål, som gælder for

sektorforskningen.

De seks typer formål var ikke opstillet i prioriteret rækkefølge

på baggrund af sektorforskningsinstitutionernes forskellighed. Det var netop

hensigten, at det er væsentligt for institutionerne at definere egne opgaver

og

prioritere opgaverne; en prioritering, der skal komme til udtryk i vedtægten.

Forskelligheden følger af forskellige traditioner, opgaver og sektorkrav samt

videnskabelige discipliner. Der lægges med lovforslaget ikke op til at

ensrette

sektorforskningsinstitutionerne, men tværtimod at give mulighed for en

frugtbar

fleksibilitet.

Det forskningsfaglige beredskab er en afgørende forudsætning

for, at sektorforskningen kan yde rådgivning af en minister og andre

offentlige

myndigheder. Varetagelse af myndighedsopgaver og rådgivning i tilknytning

hertil er centrale for sektorforskningsinstitutioner. Herudover udføres andre

opgaver som fx formidling og uddannelse. Det skal sikre, at samfundet får

yderligere nytte af de offentlige investeringer i beredskabet på

myndighedssiden.

Det centrale for sektorforskningsinstitutionernes forskning er

kravet om

relevans

.

Sektorforskningsinstitutionerne skal drive relevant,

anvendelsesorienteret forskning og forskning med et strategisk sigte indtil

højeste internationale kvalitetsniveau. Der er i den forbindelse

ikke

et modsætningsforhold mellem kravet

om forskningens relevans og forskningens kvalitet.

Af formålsparagraffen fremgår det endvidere, at

sektorforskningen skal værne om forskningsetikken. Dette er sammen med

præciseringen af de kvalitative krav til den forskning, der udføres ved

sektorforskningsinstitutionerne, nyskabelser.

Sektorforskningens særlige rolle

Vedtægten for den enkelte sektorforskningsinstitution skal rumme

en beskrivelse af institutionens kerneopgaver med henblik på at synliggøre

for

omgivelserne, hvilken rolle den pågældende institution spiller.

Resultatkontrakten mellem ministerium og

sektorforskningsinstitution skal også tage udgangspunkt i institutionens

kerneopgaver. Resultatkontrakten skal sikre, at forskningen har relevans for

ministeriet, og at institutionens aktiviteter ikke breder sig ud i områder

uden

for institutionens fokuserede faglige profil, idet udvanding af profilen vil

kunne betyde fald i kvaliteten.

Inden for sektorforskningens særlige områder kan der som hidtil

placeres grundforskningscentre ved disse institutioner.

Sektorforskningen og universiteterne

Sektorforskningen skal leve op til de samme kvalitetskrav som

universitetsforskningen, hvorfor det af lovforslaget fremgår, at

sektorforskningsinstitutioner skal drive forskning indtil det højeste

internationale niveau.

Forskellen i forhold til

universiteterne

er kravet om umiddelbar

relevans

af den forskning, som sektorforskningsinstitutionerne udfører. Alle

sektorforskningsinstitutioners

bestyrelser skal således indgå en resultatkontrakt med sit

ressortministerium,

der fastlægger hvilke opgaver der skal udføres.

En sektorforskningsinstitution, herunder den forskning og de analyser,

der udføres ved institutionen, vil således aldrig være »frit svævende på en

bar

mark«, men vil i stedet indgå i en sammenhæng.

En anden væsentlig forskel mellem universiteter og

sektorforskning er, at sektorforskningen har rådgivning og forskning som de

centrale opgaver, mens kerneopgaverne for universiteterne er uddannelse og

forskning.

Sektorforskningen og den private sektor

I forhold til den private sektor kan den viden, som en

sektorforskningsinstitution frembringer, understøtte erhvervssektorer, hvor

særlige forhold taler herfor, f.eks. grundet en særlig erhvervsstruktur eller

behovet for kostbart udstyr.

Sektorforskningsinstitutionerne har desuden lige som en række

andre statslige institutioner mulighed for at udføre indtægtsdækket

virksomhed.

Det er ikke hensigten, at institutionerne skal konkurrere med private

virksomheder, men derimod at institutionerne fokuserer på deres kerneopgaver.

Eventuel indtægtsdækket virksomhed skal således foregå på lige vilkår med

private udbydere. For alle statslige institutioner gælder det endvidere, at

Budgetvejledningen skal overholdes. Det samme gælder Konkurrenceloven og

Finansministeriets udbuds- og indkøbscirkulære.

Særligt for sektorforskningsinstitutionerne er det i

lovforslaget præciseret, at opgaver med viden- og teknologioverførsel skal

ske

med udgangspunkt i

egen

forskning.

Tilsvarende skal rådgivningsopgaver ske inden for institutionens

kerneområder,

som de er fastlagt i vedtægterne. Hermed lægges der op til, at

institutionerne

ikke ukritisk må ekspandere ind på nye områder.

Bilag 3

Videnskabsministerens talepapir fra samrådet den 12.

marts 2004

Talepapiret er optrykt efter ønske fra udvalget.

Taleudkast af

10. marts 2004

Talepapir til samråd i Videnskabsudvalget den 12. marts

2004

(L 19 – bilag 16)

Spørgsmål A:

I lyset af den tilsyneladende modsætning der er mellem

muligheden for administrativt at fusionere en sektorforskningsinstitution med

et universitet uden at høre de relevante udvalg i Folketinget, jf. § 31, stk.

1, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) og

reglen

om, at en ændring af formålet eller nedlæggelse af en

sektorforskningsinstitution skal forelægges til høring i de relevante udvalg

i

Folketinget, jf. forskningsministerens besvarelse af spørgsmål 14, jf.

(folketingsåret 1995-96) L 56 – bilag 20, vil ministeren så oplyse, om

en

administrativ fusion mellem en sektorforskningsinstitution og et universitet

kan indebære, at den hidtidige sektorforskningsinstitution ikke længere er

omfattet af de regler, der gælder for sektorforskningen, herunder separat

budget, separat bestyrelse, ansættelsesbekendtgørelse m.v.?

Svar:

Sammenlægning mellem et universitet og en

sektorforskningsinstitution sker efter universitetslovens § 31, stk. 1. Det

indebærer, at den sammenlagte enhed fremover omfattes af universitetslovens

regler i øvrigt.

Herefter videreføres sektorforskningsinstitutionens formål og

opgaver i regi af universitetet og efter universitetslovens rammer.

Sektorforskningsinstitutionen er blevet en del af universitetet.

De regler, som tidligere har reguleret institutionerne, må

derfor videreudvikles. Reglerne for stillingsstruktur,

ansættelsesbekendtgørelse og løn- og ansættelsesforhold skal gøres så

rummelige, at de både kan rumme universitetsforskere og

sektorforskningsinstitutionsforskere.

Jeg skal dog tilføje, at sammenlægningshjemlen i

universitetslovens § 31, stk. 1, bemyndiger ministeren til at

»godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte

særlige regler herfor efter indstilling fra de berørte institutioner«.

Og i forlængelse heraf fremgår det i § 31, stk. 1:

»For institutioner, der ikke hører under ministeren for

videnskab, teknologi og udvikling, sker godkendelsen efter forhandling med

vedkommende minister«.

Det betyder, at inden en sammenlægning skal der være

forhandlinger med vedkommende minister.

Ved sammenlægninger mellem universiteter og

sektorforskningsinstitutioner kan der gives dispensation fra

universitetslovens

bestemmelser, således at f.eks. sektorforskningsopgaver, herunder myndigheds-

og rådgivningsopgaver, løses i et særligt center. Og dette center kan ledes

af

en bestyrelse, som fx på KVL.

Hvor godkendelse sker efter forhandling med en anden minister,

vil der i disse forhandlinger blive taget stilling til opgaveomfang,

bestyrelse

m.m.

Sådan har det været i forbindelse med sammenlægningen af

Miljøministeriets Forskningscenter for Skov og Landskab med Den Kgl.

Veterinær-

og Landbohøjskole og med sammenlægningen af Fødevareministeriets

Fødevareøkonomisk Institut og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

I henhold til bemærkningerne til universitetslovens § 31, stk.

1, skal universitetet »ved en sammenlægning mellem et universitet og en

sektorforskningsinstitution sikre, at sektorforskningsinstitutionens

myndighedsspecifikke opgaver (forsknings-, udviklings-, udrednings- og

rådgivningsopgaver) fortsat løses, og at det synliggøres, at disse opgaver

varetages«.

Denne sikring og synliggørelse af sektorforskningsinstitutionens

myndighedsspecifikke opgaver kan gennemføres på forskellig måde:

For det

første

rummer

§ 31, stk. 1, mulighed for, at jeg efter forhandling med den pågældende

minister

udsteder regler for løsning af opgaverne, altså en bekendtgørelse. Det

betyder,

at bekendtgørelsen klart vil fastlægge, hvilke sektorforskningsopgaver som

institutionen skal løse.

For det

andet

kan

universitetet forpligtes på løsning af de pågældende opgaver i universitetets

vedtægt. Af vedtægten vil også fremgå, hvilke eventuelle fravigelser der er

sket fra universitetets ordinære styrelse. For eksempel kan det fremgå, at

opgaverne løses i et særligt center med egen bestyrelse, og det kan fremgå,

hvilke kompetencer bestyrelsen er tillagt, såsom indstillingskompetence vedr.

ansættelse.

For det

tredje

kan

løsning af opgaverne gøres til en bevillingsforudsætning ved overførelse af

bevillinger

fra vedkommende minister til universitet. Vedkommende minister kan således

bestemme, at universitetet forpligter sig til at indgå en resultatkontrakt

med

pågældende minister om, hvorledes bevillingen skal anvendes.

Spørgsmål B:

Vil ministeren oplyse, om en sektorforskningsinstitutions formål

senere kan ændres, uden at de relevante folketingsudvalg høres, jf.

forskningsministerens besvarelse af spørgsmål 14, jf. (folketingsåret

1995-96)

L 56 – bilag 20?

Svar:

Ved behandling af den gældende sektorforskningslov blev

daværende forskningsminister Frank Jensen stillet et tilsvarende spørgsmål. I

hans svar blev der givet tilsagn til det daværende Forskningsudvalg om,

at:

»Den minister, der på grund af forskellige forhold måtte søge at

ændre formålet i vedtægten for en sektorforskningsinstitution, må sørge for,

at

der i den generelle høring også indgår en høring af det relevante

folketingsudvalg.«

Jeg opfatter forskningsministerens svar som et udtryk for en

høringspligt efter den nuværende sektorforskningsinstitutionslov for den

minister, som ønsker at ændre formålet for en sektorforskningsinstitution.

Det betyder også, at nedlæggelse af en institution er omfattet

af høringspligten, idet formålet ikke længere realiseres, hvis institutionen

nedlægges fuldstændigt.

Derimod har fusioner ikke været anset som værende omfattet af

høringspligten. Det skyldes, at formålet ikke ændres ved en ændret

organisering.

Folketinget blev således ikke orienteret i 1997 f.eks., da Statens

Husdyrbrugsforsøg og Statens Planteavlsforsøg blev sammenlagt til Danmarks

Jordbrugsforskning.

Tilsvarende blev det i lov nr. 348 af 2. juni 1999 om ændring af

universitetsloven ved indsættelse af § 12, stk. 3 bestemt, at ministeren

administrativt kunne godkende sammenlægning af sektorforskningsinstitutioner

og

universiteter. Eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser skulle naturligvis

forelægges de bevilligende myndigheder. Det vil i praksis sige aktstykker

godkendt i Finansudvalget eller på finanslovsforslaget. Jeg skal her henvise

til nr. 17 i forslag til ændring af universitetsloven fra 1999, og

bemærkningerne hertil, som spørgerens parti for øvrigt også stemte for.

Det er denne hjemmel, der er videreført i den nye

universitetslovs § 31, stk. 1.

Den tidligere regering foretog en sondring mellem ændringer i

formål og ændringer i organisering. Jeg er enig i denne sondring.

Det er ministerens ansvar, at bevillinger på hans eller hendes

ressortområde anvendes bedst muligt. Derfor må ministeren også til enhver tid

kunne foretage de nødvendige organisatoriske tilpasninger, sådan at de mulige

synergieffekter opnås, og besparelsen ved stordriftsfordel kan indhøstes.

Jeg vil derfor gerne gentage det tilsagn om høring i forbindelse

med ændring af formål, som den tidligere regering også gav. Jeg vil ligesom

den

tidligere regering også fastholde, at organiseringen af opgaverne må være den

enkelte ministers ansvar.

Spørgsmål C:

Vil ministeren give en redegørelse for de fusioner, der er

gennemført for nylig, herunder Fødevareøkonomisk Institut, Skov og Landskab,

Analyseinstitut for Forskning m.v.?

Svar:

Med virkning fra 1. januar 2004 er der gennemført 7

sammenlægninger/fusioneringer mellem universiteter og

sektorforskningsinstitutioner eller mellem sektorforskningsinstitutioner

internt. Alle 7 er indarbejdet på finansloven for indeværende år.

På min egen ressort i Videnskabsministeriet er

Analyseinstitut for Forskning blevet et center

på Aarhus Universitet,

Center for Sprogteknologi er blevet et center på

Københavns Universitet og

Institut for Grænseregionsforskning er blevet et

institut på Syddansk Universitet.

Som omtalt under mit svar på spørgsmål A. er Miljøministeriets

Forskningscenter for Skov og Landskab blevet sammenlagt med Den Kgl.

Veterinær-

og Landbohøjskole (KVL). Der er således oprettet et unikt center under navnet

Center for Skov, Landskab og Planlægning. Centeret omfatter den tidligere

sektorforskningsinstitution, to institutter fra KVL, Skovskolen og Danidas

Skovfrøcenter.

Den femte og sidste sammenlægning blev også omtalt i mit svar på

foregående spørgsmål. Det er sammenlægningen af Fødevareministeriets

Fødevareøkonomisk Institut og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Endelig er der gennemført to interne fusioner af

sektorforskningsinstitutioner inden for Fødevareministerens ressort.

Det drejer sig dels om den mindre institution »Statens

Skadedyrslaboratorium«, som pr. 1. januar i år er blevet til en afdeling ved

Danmarks JordbrugsForskning.

Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring har hidtil

ligget som en integreret del af Fødevaredirektoratet.

Det er nu organisatorisk set flyttet ud af Fødevaredirektoratet og lagt

sammen

med Danmarks Veterinærinstitut. De to fusionerede enheder hedder nu Danmarks

Fødevare- og Veterinærforskning.

Herudover har regeringen lagt op til en ottende sammenlægning.

Denne sammenlægning er jo som bekendt annonceret med Miljøministeriets L 14.

Miljøministerens L 14 »Forslag til lov om ændring af lov om

Kort- og Matrikelstyrelsen« giver det formelle grundlag for at udskille

sektorforskningsaktiviteterne fra Kort- og Matrikelstyrelsen. L14 behandles

parallelt med L 19.

I Miljøministeriets regi arbejdes der derfor videre med planerne

om et Dansk Rumcenter. Disse overvejelser indebærer, at forskerne ved Kort-

og

Matrikelstyrelsen kan indgå i et Dansk Rumcenter.

Lignende dokumenter