Betænkning over Forslag til lov om sektorforskningsinstitutioner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi
den 17. marts 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om sektorforskningsinstitutioner
[af
videnskabsministeren (Helge Sander)]
1. Ændringsforslag
Videnskabsministeren har stillet 8 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2003 og var til 1.
behandling den 22. oktober 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og videnskabsministeren sendte den 2. december 2002 dette udkast til
udvalget, jf. (folketingsåret 2002-03) alm. del – bilag 94. Den 8.
oktober 2003
sendte videnskabsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til videnskabsministeren til
mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med
udvalget den 12. marts 2004. Ministeren har i forlængelse af samrådet sendt
udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af
spørgsmålene.
Læs alt
Ministerens talepapir er optrykt som bilag 3 til betænkningen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 32 spørgsmål til videnskabsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de
stillede ændringsforslag.
Udvalget forudsætter, at uddannelsesaktiviteter efter § 8, stk.
2, aftales mellem parterne.
Det forudsættes endvidere, at hvis videnskabsministeren
fastsætter nærmere regler for sektorforskningsinstitutionernes deltagelse i
uddannelsesaktiviteter, jf. § 8, stk. 3, vil sektorforskningsinstitutionerne
og
universiteterne blive involveret. Udvalget forudsætter i den forbindelse, at
reglerne vil bygge på de erfaringer, der hidtil er gjort gennem aftaler
mellem
parterne.
Udvalget forudsætter, at bekendtgørelsen om
sektorforskningsinstitutioners deltagelse i uddannelsesaktiviteter vil blive
sendt i høring. I forlængelse heraf forudsættes det ligeledes, at udvalget
høres om bekendtgørelsen.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget påpeger, at økonomien for
sektorforskningsinstitutionerne
er et finanslovsanliggende. De enkelte ministre prioriterer selv de på
finansloven afsatte midler i forhold til nuværende og fremtidige opgaver
inden
for det pågældende område.
I den forbindelse skal det påpeges, at de enkelte
sektorforskningsinstitutioners økonomiske muligheder skal ses i sammenhæng
med,
at der ved de seneste finanslove er tilført frie midler til forskningsrådene.
Forskere på sektorforskningsinstitutionerne kan i åben konkurrence søge om
disse midler til styrkelse af forskningsindsatsen.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget påpeger, at sektorforskningsinstitutionernes
reelle muligheder for at løse deres opgave også afhænger af institutionernes
økonomi. Det er således afgørende, at der sikres tilstrækkelige
basisbevillinger. Alene på de 3 institutioner DMU (Danmarks
Miljøundersøgelser), GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) og
DJF (Danmarks JordbrugsForskning) er der siden 2001 gennemtvunget besparelser
i
størrelsesordenen 15-20 pct. Dette er ikke en holdbar strategi, og partierne
ønsker at påpege, at sektorforskningen må prioriteres i det samlede
forskningspolitiske billede.
Enhedslistens medlem af udvalget kan tilslutte sig de politiske
bemærkninger fra Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
videnskabsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 2
1)
Stk.
1
affattes således:
»En sektorforskningsinstitution driver forskning indtil højeste
internationale niveau med bl.a. det formål at
rådgive inden for institutionens kerneområder,
udføre myndighedsopgaver,
udføre udviklingsarbejde med et klart samfundsmæssigt
sigte,
formidle, herunder varetage, viden- og
teknologioverførsel af egen forskning til relevante offentlige og private
interessenter og
udføre driftsopgaver i forbindelse med de nævnte
opgaver.«
[Ændring af formål]
Til § 4
2)
I
stk. 2
udgår », og underskriver regnskabet«.
[Bestyrelsen skal ikke underskrive regnskabet]
3)
I
stk. 8
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelsen er beskyttet mod
afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.«
[Afskedigelsesbeskyttelse af medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer]
Til § 5
4)
I
stk. 1
indsættes som
2. pkt.:
»Direktøren skal være forskningskyndig.«
[Direktøren skal have en forskningsmæssig baggrund]
Til § 10
5)
Stk.
1, 2.
og
3. pkt.,
affattes
således:
»Bestyrelsen tager stilling til, hvornår der skal foretages
evaluering. Evalueringen kan også omfatte andre af institutionens opgaver.«
[Bestyrelsen tager stilling til, hvornår der skal foretages
evaluering]
6)
Stk.
2
udgår.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
[Evalueringerne skal ikke forelægges Det Strategiske
Forskningsråd]
Til § 11
7)
Paragraffen udgår.
[Betegnelsen sektorforskningsinstitution reserveres til
statslige institutioner]
Til § 14
8)
Efter stk. 4 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
§ 5, stk. 1, 2.
pkt., finder først anvendelse, når en direktørstilling skal genopslås efter
lovens
ikrafttræden.«
[Overgangsregel for kvalifikationskrav til direktøren]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget præciserer, at institutionernes forskning er
målrettet mod og skal understøtte de opgaver, institutionerne i øvrigt har
inden for rådgivning, myndighedsopgaver, udvikling og viden- og
teknologioverførsel. Balancen mellem forsknings- og øvrige aktiviteter
varierer
meget fra institution til institution afhængigt af, hvilket formål
institutionen er oprettet for eller sat til at varetage. Således udgør
forskningen kun en lille del af Statens Serum Instituts omsætning i den ene
ende af skalaen, medens f.eks. Forskningscenter Risø og Dansk
Rumforskningsinstitut i den anden ende af skalaen har forskningen, som den
dominerende aktivitet. Selv om sektorforskningen er sat i verden for at løse
bestemte opgaver, har erfaringerne vist, at der i tilknytning til disse
opgaver
godt kan placeres grundforskningsfondscentre ved disse institutioner, og det
vil der også fortsat være mulighed for.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 2.
Til nr. 2
Statsinstitutioner har ikke et organ for intern revision. Det
findes derfor rigtigst ikke at pålægge bestyrelsen at underskrive regnskabet,
når det ikke har været igennem en sådan revision.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en konsekvens af lov nr. 1156 af 19.
december 2003 om ændring af forskellige bestemmelser om medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer (afskedigelsesbeskyttelse), som blev vedtaget enstemmigt
i
Folketinget. Ændringsforslaget tilsigter at gennemføre samme beskyttelse af
medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelser for
sektorforskningsinstitutioner som den beskyttelse af medarbejdervalgte
repræsentanter i bestyrelserne, der er gennemført for de institutioner, der
er
omfattet af ovennævnte lov.
Til nr. 4
Det foreslås, at direktøren skal være forskningskyndig.
Forskningskyndig er defineret i § 2, nr. 2, i lov nr. 405 af 28. maj 2003 om
forskningsrådgivning m.v., hvorefter der ved en forskningskyndig person
forstås
en person på ph.d.-niveau, som enten i en årrække på nationalt eller
internationalt plan har opnået indsigt i eller erfaring med varetagelse af
forskningsopgaver eller på ledelsesplan i en institution, organisation eller
virksomhed har beskæftiget sig indgående med forskningsadministration,
forskningsledelse, forskningsformidling eller forskningspolitik.
Til nr. 5
Det foreslås, at bestyrelsen tager stilling til, hvornår der
skal foretages en evaluering. Der bør normalt tages stilling hertil hvert
fjerde år, og bestyrelsen meddeler ressortministeren, hvad dens beslutning er
blevet.
Til nr. 6
Det foreslås, at de udarbejdede evalueringer ikke skal sendes
til Det Strategiske Forskningsråd. Ressortministeren kan dog fortsat, hvis
det
ønskes, høre det forskningsrådgivende system over evalueringer.
Til nr. 7
Det foreslås, at betegnelsen sektorforskningsinstitution
forbeholdes statsinstitutioner omfattet af lovens formålsparagraf, jf.
lovforslagets § 2.
Til nr. 8
Der foreslås indført en overgangsregel, således at allerede
ansatte direktører kan fortsætte i deres stilling indtil stillingen
nybesættes
efter opslag. Det betyder, at en allerede ansat direktør på åremål kan
forlænges i stillingen efter de gældende regler for forlængelse af
åremålsansættelse uden opslag.
Jørgen Winther (V)
Flemming Damgaard Larsen (V)
Birgitte Josefsen (V)
Hanne Severinsen (V)
fmd.
Jesper Langballe (DF)
Søren Krarup (DF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Carina Christensen (KF)
Bodil Kornbek (KD)
Jytte Wittrock (S)
Lene Jensen (S)
Niels Sindal (S)
Thomas Adelskov (S)
nfmd.
Torben Hansen (S)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Margrethe Vestager (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 19
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
2
Høringssvar og høringsnotat fra videnskabsministeren
3
Spm. 1 om oversigt over de foreslåede lovændringer
sammenholdt med den nuværende lovgivning på området, til videnskabsministeren
Spm. 2 om oversendelse af de nuværende
sektorforskningsinstitutioners formålsbeskrivelser/vedtægter, til
videnskabsministeren
Spm. 3 om, hvad der forstås ved »myndighedsopgaver«, samt
hvordan disse defineres, til videnskabsministeren
Spm. 4 om oversendelse af en liste over de
myndighedsopgaver, der i dag varetages af de enkelte
sektorforskningsinstitutioner, til videnskabsministeren
Spm. 5 om oversendelse af en liste over, hvilke nuværende
forskningsinstitutioner der vil kunne komme ind under bestemmelserne i
lovforslagets §§ 11 og 12, til videnskabsministeren
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Svar på spm. 1 om oversigt over de foreslåede
lovændringer sammenholdt med den nuværende lovgivning på området, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 2 om oversendelse af de nuværende
sektorforskningsinstitutioners formålsbeskrivelser/vedtægter, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 3 om, hvad der forstås ved
»myndighedsopgaver«, samt hvordan disse defineres, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 4 om oversendelse af en liste over de
myndighedsopgaver, der i dag varetages af de enkelte
sektorforskningsinstitutioner, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 5 om oversendelse af en liste over, hvilke
nuværende forskningsinstitutioner der vil kunne komme ind under
bestemmelserne
i lovforslagets §§ 11 og 12, fra videnskabsministeren
6
Supplerende svar på spm. 2 om oversendelse af de nuværende
sektorforskningsinstitutioners formålsbeskrivelser/vedtægter, fra
videnskabsministeren
Supplerende svar på spm. 4 om oversendelse af en liste
over de myndighedsopgaver, der i dag varetages af de enkelte
sektorforskningsinstitutioner, fra videnskabsministeren
7
Spm. 6 om, hvorvidt og hvordan en direktør for en
sektorforskningsinstitution påtænkes at deltage i bestyrelsens arbejde, til
videnskabsministeren
Spm. 7 om begrundelsen for den valgte konstruktion samt
ansvarsforholdet mellem bestyrelse og direktør, til videnskabsministeren
Spm. 8 om, hvad der bliver ministerens bestemmelsesret og
indflydelse på de enkelte institutioners aktiviteter, til
videnskabsministeren
Spm. 9 om, hvem der skal beslutte igangsættelse eller
afvikling af overvågningsopgaver og myndighedsopgaver, til
videnskabsministeren
Spm. 10 om, hvem der skal beslutte igangsættelse eller
afvikling af databaseaktiviteter, til videnskabsministeren
Spm. 11, om ministeren kan gribe ind og afvikle opgaver,
til videnskabsministeren
Spm. 12 om, i hvilket omfang offentlighedslovens
bestemmelser gælder, til videnskabsministeren
8
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
9
Svar på spm. 6 om, hvorvidt og hvordan en direktør for en
sektorforskningsinstitution påtænkes at deltage i bestyrelsens arbejde, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 7 om begrundelsen for den valgte
konstruktion samt ansvarsforholdet mellem bestyrelse og direktør, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 8 om, hvad der bliver ministerens
bestemmelsesret og indflydelse på de enkelte institutioners aktiviteter, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 9 om, hvem der skal beslutte igangsættelse
eller afvikling af overvågningsopgaver og myndighedsopgaver, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 10 om, hvem der skal beslutte igangsættelse
eller afvikling af databaseaktiviteter, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 11, om ministeren kan gribe ind og afvikle
opgaver, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 12 om, i hvilket omfang offentlighedslovens
bestemmelser gælder, fra videnskabsministeren
Supplerende svar på spm. 2 om oversendelse af de
nuværende sektorforskningsinstitutioners formålsbeskrivelser/vedtægter, fra
videnskabsministeren
10
Spm. 13 om sikring af direktørens uafhængighed ved
udarbejdelse af beslutningsgrundlag for bestyrelsen, til videnskabsministeren
Spm. 14 om sikring af direktørens viderebringelse af
institutionens bedste vurderinger i konkrete sager for en bestyrelse, som
finder vurderingerne ubekvemme, til videnskabsministeren
Spm. 15 om uafhængighed mellem de enkelte
forvaltningsenheder, til videnskabsministeren
Spm. 16 om, hvorvidt ressortministeren kan omdefinere
forskningsopgaver til myndighedsopgaver eller overvågningsopgaver, til
videnskabsministeren
Spm. 17 om, hvorvidt ressortministeren kan pålægge en
sektorforskningsinstitution at tilbageholde en forskningsrapport eller
lignende, til videnskabsministeren
Spm. 18 om sikring af sektorforskningsinstitutioners
økonomiske grundlag, til videnskabsministeren
Spm. 19 om overvågnings- og myndighedsopgaver uden
økonomisk dækning, til videnskabsministeren
Spm. 20 om faglig rådgivning inden nedlæggelse af
databaser, til videnskabsministeren
Spm. 21 om information om ændring af resultatkontrakter,
til videnskabsministeren
Spm. 22 om ændring af lovforslaget, så resultatkontrakten
opdeles, til videnskabsministeren
Spm. 23 om bestyrelsens prioritering af samfundsmæssige
hensyn, til videnskabsministeren
Spm. 24 om realisering af større uafhængighed til
sektorforskningsinstitutionerne, til videnskabsministeren
Spm. 25 om interessen for en bestyrelsespost, når
ressortministeren ensidigt kan underkende bestyrelsens beslutninger, til
videnskabsministeren
Spm. 26 om fravigelse af offentlighedsloven, til
videnskabsministeren
Spm. 27 om, hvad der er omfattet af offentlighedsloven,
til videnskabsministeren
Spm. 28 om, hvorvidt der skal indlægges
undervisningsforpligtelser i sektorforskningens budgetrammer, til
videnskabsministeren
Spm. 29 om kvalifikationskrav til sektorforskere i
forbindelse med undervisningsforpligtelsen, til videnskabsministeren
Spm. 30 om, hvorledes man sikrer, at de pågældende
medarbejdere har eller får de krævede kvalifikationer, til
videnskabsministeren
Spm. 31 om, hvorvidt en seniorforsker kan afskediges på
grund af
manglende kvalifikationer,
til videnskabsministeren
11
Svar på spm. 13 om sikring af direktørens uafhængighed
ved udarbejdelse af beslutningsgrundlag for bestyrelsen, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 14 om sikring af direktørens viderebringelse
af institutionens bedste vurderinger i konkrete sager for en bestyrelse, som
finder vurderingerne ubekvemme, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 15 om uafhængighed mellem de enkelte
forvaltningsenheder, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 16 om, hvorvidt ressortministeren kan
omdefinere forskningsopgaver til myndighedsopgaver eller overvågningsopgaver,
fra videnskabsministeren
Svar på spm. 17 om, hvorvidt ressortministeren kan
pålægge en sektorforskningsinstitution at tilbageholde en forskningsrapport
eller lignende, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 18 om sikring af
sektorforskningsinstitutioners økonomiske grundlag, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 19 om overvågnings- og myndighedsopgaver
uden økonomisk dækning, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 20 om faglig rådgivning inden nedlæggelse af
databaser, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 21 om information om ændring af
resultatkontrakter, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 22 om ændring af lovforslaget, så
resultatkontrakten opdeles, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 23 om bestyrelsens prioritering af
samfundsmæssige hensyn, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 24 om realisering af større uafhængighed til
sektorforskningsinstitutionerne, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 25 om interessen for en bestyrelsespost, når
ressortministeren ensidigt kan underkende bestyrelsens beslutninger, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 26 om fravigelse af offentlighedsloven, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 27 om, hvad der er omfattet af
offentlighedsloven, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 28 om, hvorvidt der skal indlægges
undervisningsforpligtelser i sektorforskningens budgetrammer, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 29 om kvalifikationskrav til sektorforskere
i forbindelse med undervisningsforpligtelsen, fra videnskabsministeren
Svar på spm. 30 om, hvorledes man sikrer, at de
pågældende medarbejdere har eller får de krævede kvalifikationer, fra
videnskabsministeren
Svar på spm. 31 om, hvorvidt en seniorforsker kan
afskediges på grund af manglende kvalifikationer, fra videnskabsministeren
12
Supplerende svar på spm. 17 om, hvorvidt
ressortministeren kan pålægge en sektorforskningsinstitution at tilbageholde
en forskningsrapport eller lignende, fra videnskabsministeren
13
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
14
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
15
Ændringsforslag fra videnskabsministeren
16
Samrådsspm. A om, hvorvidt en administrativ fusion mellem
en sektorforskningsinstitution og et universitet kan indebære, at den
hidtidige
sektorforskningsinstitution ikke længere er omfattet af de regler, der gælder
for sektorforskningsinstitutioner, til videnskabsministeren
Samrådsspm. B, om en sektorforskningsinstitutions formål
senere kan ændres, uden at de relevante folketingsudvalg høres, til
videnskabsministeren
Samrådsspm. C, om ministeren vil give en redegørelse for
de fusioner, der er gennemført for nylig, til videnskabsministeren
17
Spm. 32 om, med henvisning til ministerens
ændringsforslag til lovforslagets § 2, hvorledes bemærkningerne til de
hidtidige formuleringer af bestemmelsen skal forstås, til
videnskabsministeren
18
1. udkast til betænkning
19
Svar på spm. 32 om, med henvisning til ministerens
ændringsforslag til lovforslagets § 2, hvorledes bemærkningerne til de
hidtidige formuleringer af bestemmelsen skal forstås, fra
videnskabsministeren
20
Ministerens talepapir fra samrådet 12/3-04 om
samrådsspørgsmål A-C, fra videnskabsministeren
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 32:
Med henvisning til ministerens ændringsforslag til lovforslagets
§ 2, jf. L 19 – bilag 15, bedes ministeren oplyse, hvorledes
bemærkningerne til
de hidtidige formuleringer af bestemmelsen skal forstås.
Svar:
Formålsparagraffen skulle tydeliggøre
sektorforskningsinstitutionernes arbejdsopgaver, da den manglende
tydeliggørelse af arbejdsdelingen mellem de forskellige dele af
forskningssystemet kan have medvirket til de forskellige myter om
sektorforskningen, herunder at den skulle være af mindre kvalitet end
universitetsforskningen.
Kerneopgaven for sektorforskningen er varetagelse af
myndigheds-, rådgivnings- og driftsopgaver på et forskningsbaseret grundlag.
Sektorforskningen skal understøtte beslutninger på en lang række
forskellige politikområder. Der bliver stadig mere behov for et solidt
forskningsfagligt grundlag for beslutninger i et stadig mere komplekst
vidensamfund.
Lovforslaget oplistede de seks typer af formål, som gælder for
sektorforskningen.
De seks typer formål var ikke opstillet i prioriteret rækkefølge
på baggrund af sektorforskningsinstitutionernes forskellighed. Det var netop
hensigten, at det er væsentligt for institutionerne at definere egne opgaver
og
prioritere opgaverne; en prioritering, der skal komme til udtryk i vedtægten.
Forskelligheden følger af forskellige traditioner, opgaver og sektorkrav samt
videnskabelige discipliner. Der lægges med lovforslaget ikke op til at
ensrette
sektorforskningsinstitutionerne, men tværtimod at give mulighed for en
frugtbar
fleksibilitet.
Det forskningsfaglige beredskab er en afgørende forudsætning
for, at sektorforskningen kan yde rådgivning af en minister og andre
offentlige
myndigheder. Varetagelse af myndighedsopgaver og rådgivning i tilknytning
hertil er centrale for sektorforskningsinstitutioner. Herudover udføres andre
opgaver som fx formidling og uddannelse. Det skal sikre, at samfundet får
yderligere nytte af de offentlige investeringer i beredskabet på
myndighedssiden.
Det centrale for sektorforskningsinstitutionernes forskning er
kravet om
relevans
.
Sektorforskningsinstitutionerne skal drive relevant,
anvendelsesorienteret forskning og forskning med et strategisk sigte indtil
højeste internationale kvalitetsniveau. Der er i den forbindelse
ikke
et modsætningsforhold mellem kravet
om forskningens relevans og forskningens kvalitet.
Af formålsparagraffen fremgår det endvidere, at
sektorforskningen skal værne om forskningsetikken. Dette er sammen med
præciseringen af de kvalitative krav til den forskning, der udføres ved
sektorforskningsinstitutionerne, nyskabelser.
Sektorforskningens særlige rolle
Vedtægten for den enkelte sektorforskningsinstitution skal rumme
en beskrivelse af institutionens kerneopgaver med henblik på at synliggøre
for
omgivelserne, hvilken rolle den pågældende institution spiller.
Resultatkontrakten mellem ministerium og
sektorforskningsinstitution skal også tage udgangspunkt i institutionens
kerneopgaver. Resultatkontrakten skal sikre, at forskningen har relevans for
ministeriet, og at institutionens aktiviteter ikke breder sig ud i områder
uden
for institutionens fokuserede faglige profil, idet udvanding af profilen vil
kunne betyde fald i kvaliteten.
Inden for sektorforskningens særlige områder kan der som hidtil
placeres grundforskningscentre ved disse institutioner.
Sektorforskningen og universiteterne
Sektorforskningen skal leve op til de samme kvalitetskrav som
universitetsforskningen, hvorfor det af lovforslaget fremgår, at
sektorforskningsinstitutioner skal drive forskning indtil det højeste
internationale niveau.
Forskellen i forhold til
universiteterne
er kravet om umiddelbar
relevans
af den forskning, som sektorforskningsinstitutionerne udfører. Alle
sektorforskningsinstitutioners
bestyrelser skal således indgå en resultatkontrakt med sit
ressortministerium,
der fastlægger hvilke opgaver der skal udføres.
En sektorforskningsinstitution, herunder den forskning og de analyser,
der udføres ved institutionen, vil således aldrig være »frit svævende på en
bar
mark«, men vil i stedet indgå i en sammenhæng.
En anden væsentlig forskel mellem universiteter og
sektorforskning er, at sektorforskningen har rådgivning og forskning som de
centrale opgaver, mens kerneopgaverne for universiteterne er uddannelse og
forskning.
Sektorforskningen og den private sektor
I forhold til den private sektor kan den viden, som en
sektorforskningsinstitution frembringer, understøtte erhvervssektorer, hvor
særlige forhold taler herfor, f.eks. grundet en særlig erhvervsstruktur eller
behovet for kostbart udstyr.
Sektorforskningsinstitutionerne har desuden lige som en række
andre statslige institutioner mulighed for at udføre indtægtsdækket
virksomhed.
Det er ikke hensigten, at institutionerne skal konkurrere med private
virksomheder, men derimod at institutionerne fokuserer på deres kerneopgaver.
Eventuel indtægtsdækket virksomhed skal således foregå på lige vilkår med
private udbydere. For alle statslige institutioner gælder det endvidere, at
Budgetvejledningen skal overholdes. Det samme gælder Konkurrenceloven og
Finansministeriets udbuds- og indkøbscirkulære.
Særligt for sektorforskningsinstitutionerne er det i
lovforslaget præciseret, at opgaver med viden- og teknologioverførsel skal
ske
med udgangspunkt i
egen
forskning.
Tilsvarende skal rådgivningsopgaver ske inden for institutionens
kerneområder,
som de er fastlagt i vedtægterne. Hermed lægges der op til, at
institutionerne
ikke ukritisk må ekspandere ind på nye områder.
Bilag 3
Videnskabsministerens talepapir fra samrådet den 12.
marts 2004
Talepapiret er optrykt efter ønske fra udvalget.
Taleudkast af
10. marts 2004
Talepapir til samråd i Videnskabsudvalget den 12. marts
2004
(L 19 – bilag 16)
Spørgsmål A:
I lyset af den tilsyneladende modsætning der er mellem
muligheden for administrativt at fusionere en sektorforskningsinstitution med
et universitet uden at høre de relevante udvalg i Folketinget, jf. § 31, stk.
1, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) og
reglen
om, at en ændring af formålet eller nedlæggelse af en
sektorforskningsinstitution skal forelægges til høring i de relevante udvalg
i
Folketinget, jf. forskningsministerens besvarelse af spørgsmål 14, jf.
(folketingsåret 1995-96) L 56 – bilag 20, vil ministeren så oplyse, om
en
administrativ fusion mellem en sektorforskningsinstitution og et universitet
kan indebære, at den hidtidige sektorforskningsinstitution ikke længere er
omfattet af de regler, der gælder for sektorforskningen, herunder separat
budget, separat bestyrelse, ansættelsesbekendtgørelse m.v.?
Svar:
Sammenlægning mellem et universitet og en
sektorforskningsinstitution sker efter universitetslovens § 31, stk. 1. Det
indebærer, at den sammenlagte enhed fremover omfattes af universitetslovens
regler i øvrigt.
Herefter videreføres sektorforskningsinstitutionens formål og
opgaver i regi af universitetet og efter universitetslovens rammer.
Sektorforskningsinstitutionen er blevet en del af universitetet.
De regler, som tidligere har reguleret institutionerne, må
derfor videreudvikles. Reglerne for stillingsstruktur,
ansættelsesbekendtgørelse og løn- og ansættelsesforhold skal gøres så
rummelige, at de både kan rumme universitetsforskere og
sektorforskningsinstitutionsforskere.
Jeg skal dog tilføje, at sammenlægningshjemlen i
universitetslovens § 31, stk. 1, bemyndiger ministeren til at
»godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte
særlige regler herfor efter indstilling fra de berørte institutioner«.
Og i forlængelse heraf fremgår det i § 31, stk. 1:
»For institutioner, der ikke hører under ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling, sker godkendelsen efter forhandling med
vedkommende minister«.
Det betyder, at inden en sammenlægning skal der være
forhandlinger med vedkommende minister.
Ved sammenlægninger mellem universiteter og
sektorforskningsinstitutioner kan der gives dispensation fra
universitetslovens
bestemmelser, således at f.eks. sektorforskningsopgaver, herunder myndigheds-
og rådgivningsopgaver, løses i et særligt center. Og dette center kan ledes
af
en bestyrelse, som fx på KVL.
Hvor godkendelse sker efter forhandling med en anden minister,
vil der i disse forhandlinger blive taget stilling til opgaveomfang,
bestyrelse
m.m.
Sådan har det været i forbindelse med sammenlægningen af
Miljøministeriets Forskningscenter for Skov og Landskab med Den Kgl.
Veterinær-
og Landbohøjskole og med sammenlægningen af Fødevareministeriets
Fødevareøkonomisk Institut og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
I henhold til bemærkningerne til universitetslovens § 31, stk.
1, skal universitetet »ved en sammenlægning mellem et universitet og en
sektorforskningsinstitution sikre, at sektorforskningsinstitutionens
myndighedsspecifikke opgaver (forsknings-, udviklings-, udrednings- og
rådgivningsopgaver) fortsat løses, og at det synliggøres, at disse opgaver
varetages«.
Denne sikring og synliggørelse af sektorforskningsinstitutionens
myndighedsspecifikke opgaver kan gennemføres på forskellig måde:
For det
første
rummer
§ 31, stk. 1, mulighed for, at jeg efter forhandling med den pågældende
minister
udsteder regler for løsning af opgaverne, altså en bekendtgørelse. Det
betyder,
at bekendtgørelsen klart vil fastlægge, hvilke sektorforskningsopgaver som
institutionen skal løse.
For det
andet
kan
universitetet forpligtes på løsning af de pågældende opgaver i universitetets
vedtægt. Af vedtægten vil også fremgå, hvilke eventuelle fravigelser der er
sket fra universitetets ordinære styrelse. For eksempel kan det fremgå, at
opgaverne løses i et særligt center med egen bestyrelse, og det kan fremgå,
hvilke kompetencer bestyrelsen er tillagt, såsom indstillingskompetence vedr.
ansættelse.
For det
tredje
kan
løsning af opgaverne gøres til en bevillingsforudsætning ved overførelse af
bevillinger
fra vedkommende minister til universitet. Vedkommende minister kan således
bestemme, at universitetet forpligter sig til at indgå en resultatkontrakt
med
pågældende minister om, hvorledes bevillingen skal anvendes.
Spørgsmål B:
Vil ministeren oplyse, om en sektorforskningsinstitutions formål
senere kan ændres, uden at de relevante folketingsudvalg høres, jf.
forskningsministerens besvarelse af spørgsmål 14, jf. (folketingsåret
1995-96)
L 56 – bilag 20?
Svar:
Ved behandling af den gældende sektorforskningslov blev
daværende forskningsminister Frank Jensen stillet et tilsvarende spørgsmål. I
hans svar blev der givet tilsagn til det daværende Forskningsudvalg om,
at:
»Den minister, der på grund af forskellige forhold måtte søge at
ændre formålet i vedtægten for en sektorforskningsinstitution, må sørge for,
at
der i den generelle høring også indgår en høring af det relevante
folketingsudvalg.«
Jeg opfatter forskningsministerens svar som et udtryk for en
høringspligt efter den nuværende sektorforskningsinstitutionslov for den
minister, som ønsker at ændre formålet for en sektorforskningsinstitution.
Det betyder også, at nedlæggelse af en institution er omfattet
af høringspligten, idet formålet ikke længere realiseres, hvis institutionen
nedlægges fuldstændigt.
Derimod har fusioner ikke været anset som værende omfattet af
høringspligten. Det skyldes, at formålet ikke ændres ved en ændret
organisering.
Folketinget blev således ikke orienteret i 1997 f.eks., da Statens
Husdyrbrugsforsøg og Statens Planteavlsforsøg blev sammenlagt til Danmarks
Jordbrugsforskning.
Tilsvarende blev det i lov nr. 348 af 2. juni 1999 om ændring af
universitetsloven ved indsættelse af § 12, stk. 3 bestemt, at ministeren
administrativt kunne godkende sammenlægning af sektorforskningsinstitutioner
og
universiteter. Eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser skulle naturligvis
forelægges de bevilligende myndigheder. Det vil i praksis sige aktstykker
godkendt i Finansudvalget eller på finanslovsforslaget. Jeg skal her henvise
til nr. 17 i forslag til ændring af universitetsloven fra 1999, og
bemærkningerne hertil, som spørgerens parti for øvrigt også stemte for.
Det er denne hjemmel, der er videreført i den nye
universitetslovs § 31, stk. 1.
Den tidligere regering foretog en sondring mellem ændringer i
formål og ændringer i organisering. Jeg er enig i denne sondring.
Det er ministerens ansvar, at bevillinger på hans eller hendes
ressortområde anvendes bedst muligt. Derfor må ministeren også til enhver tid
kunne foretage de nødvendige organisatoriske tilpasninger, sådan at de mulige
synergieffekter opnås, og besparelsen ved stordriftsfordel kan indhøstes.
Jeg vil derfor gerne gentage det tilsagn om høring i forbindelse
med ændring af formål, som den tidligere regering også gav. Jeg vil ligesom
den
tidligere regering også fastholde, at organiseringen af opgaverne må være den
enkelte ministers ansvar.
Spørgsmål C:
Vil ministeren give en redegørelse for de fusioner, der er
gennemført for nylig, herunder Fødevareøkonomisk Institut, Skov og Landskab,
Analyseinstitut for Forskning m.v.?
Svar:
Med virkning fra 1. januar 2004 er der gennemført 7
sammenlægninger/fusioneringer mellem universiteter og
sektorforskningsinstitutioner eller mellem sektorforskningsinstitutioner
internt. Alle 7 er indarbejdet på finansloven for indeværende år.
På min egen ressort i Videnskabsministeriet er
Analyseinstitut for Forskning blevet et center
på Aarhus Universitet,
Center for Sprogteknologi er blevet et center på
Københavns Universitet og
Institut for Grænseregionsforskning er blevet et
institut på Syddansk Universitet.
Som omtalt under mit svar på spørgsmål A. er Miljøministeriets
Forskningscenter for Skov og Landskab blevet sammenlagt med Den Kgl.
Veterinær-
og Landbohøjskole (KVL). Der er således oprettet et unikt center under navnet
Center for Skov, Landskab og Planlægning. Centeret omfatter den tidligere
sektorforskningsinstitution, to institutter fra KVL, Skovskolen og Danidas
Skovfrøcenter.
Den femte og sidste sammenlægning blev også omtalt i mit svar på
foregående spørgsmål. Det er sammenlægningen af Fødevareministeriets
Fødevareøkonomisk Institut og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Endelig er der gennemført to interne fusioner af
sektorforskningsinstitutioner inden for Fødevareministerens ressort.
Det drejer sig dels om den mindre institution »Statens
Skadedyrslaboratorium«, som pr. 1. januar i år er blevet til en afdeling ved
Danmarks JordbrugsForskning.
Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring har hidtil
ligget som en integreret del af Fødevaredirektoratet.
Det er nu organisatorisk set flyttet ud af Fødevaredirektoratet og lagt
sammen
med Danmarks Veterinærinstitut. De to fusionerede enheder hedder nu Danmarks
Fødevare- og Veterinærforskning.
Herudover har regeringen lagt op til en ottende sammenlægning.
Denne sammenlægning er jo som bekendt annonceret med Miljøministeriets L 14.
Miljøministerens L 14 »Forslag til lov om ændring af lov om
Kort- og Matrikelstyrelsen« giver det formelle grundlag for at udskille
sektorforskningsaktiviteterne fra Kort- og Matrikelstyrelsen. L14 behandles
parallelt med L 19.
I Miljøministeriets regi arbejdes der derfor videre med planerne
om et Dansk Rumcenter. Disse overvejelser indebærer, at forskerne ved Kort-
og
Matrikelstyrelsen kan indgå i et Dansk Rumcenter.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner Retsinformation · 18. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond (Mulighed for uddeling af hele fondens kapital) Retsinformation · 14. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Retsinformation · 13. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. (Opfølgning på evaluering af universitetsloven, internationale uddannelsessamarbejder og selskabsdannelse ved udbud af uddannelse i udlandet m.v.) Retsinformation · 14. maj 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen (Udskillelse af sektorforskningsaktiviteterne) Retsinformation · 13. april 2004
- Betænkning over Forslag til lov om Højteknologifonden Retsinformation · 10. december 2004