Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne

2002/1 BSF 149Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. april 2003 af

Tórbjørn Jacobsen (TF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne

Idet Folketinget anerkender og respekterer, at Færøerne er

en selvstændig juridisk enhed, pålægger Folketinget regeringen at

tilbagetrække

den militære straffelov fra 1973 med senere ændringer, som regeringen uden

landsstyrets viden og imod et enigt Lagtings beslutning har bekendtgjort på

Færøerne.

Bemærkninger til forslaget

Færøerne har siden landnamstiden, og dermed også siden

hjemmestyreordningens indførelse på øerne i 1948 været en selvstændig

juridisk

enhed.

Danske myndigheder har ud fra rigsdanske og meget

positivistiske juridiske fortolkninger af hjemmestyreordningen tolket det som

sin ret at iværksætte love og traktater på Færøerne. Det blev eksempelvis

gjort, da NATO-traktaten blev sat i kraft for Færøerne uden forudgående

behandling i det færøske Lagting.

Men det er aldrig sket i hjemmestyrets 55-årige historie,

at danske myndigheder har sat en dansk lov i kraft for Færøerne, efter at det

færøske parlament forud for dette har besluttet det modsatte.

Et ufravigeligt politisk princip har vundet hævd, hvor der

ikke gås imod det folkevalgte færøske Lagtings beslutninger om lovforslag og

om, hvilke rigslove der skal være gældende internt på Færøerne.

Når sådan et princip har været gældende og er blevet

respekteret i 55 år, må det også anses for at være blevet juridisk bindende.

Alligevel brød den danske regering for første gang i 55

år dette princip den 27. marts 2003, da den bekendtgjorde en lov- og

Læs alt

bekendtgørelsespakke om militær straffelov m.v. på Færøerne.

Når forslagsstillerne ser på baggrunden for denne handling,

tegner sagen sig overordentlig udemokratisk.

Indtil den 27. marts 2003 var Danmarks militære straffelov

fra 1937 gældende på Færøerne. Efter denne lov der blev sat i kraft, da

Færøerne var et dansk amt kan der blandt andet i krigstid idømmes

dødsstraf.

Denne militære straffelov har ikke haft den store

opmærksomhed på Færøerne, hverken blandt de færøske myndigheder eller i

offentligheden.

Men i forbindelse med det store arbejde for at samle og

udgive en komplet færøsk lovsamling, som har fundet sted siden midten af

1990’erne og frem til i dag, blev denne militære straffelovs gyldighed

og dens

bestemmelser om dødsstraf debatteret.

Sagen blev taget op af den færøske justitsminister, som den

26. oktober 2001 fremlagde et forslag i Lagtinget om ophævelse af den

militære

straffelov på Færøerne. Forslaget fik en grundig behandling, hvor der blev

lagt

vægt på, at det færøske Lagting aldrig havde godkendt den militære

straffelov,

og at modstanden mod dødsstraf var et princip i den færøske

lovgivningstradition. I bemærkningerne til lovforslaget og under debatten i

Lagtinget blev der ligeledes lagt vægt på, at det færøske Lagting ikke

ønskede

nogen militær straffelov i kraft på Færøerne.

Lagtinget vedtog den 22. november 2001 enstemmigt forslaget

om ophævelse af den militære straffelov.

Dermed cementerede og udbyggede Lagtinget den beslutning,

som landsstyret allerede havde truffet, da landsstyret i et brev til den

danske

regering svarede, at man ikke ønskede den miltære straffelov fra 1973 med

senere ændringer.

Den enstemmige lagtingsbeslutning blev den 4. december 2001

ekspederet til den danske regering til ikraftsættelse.

På trods af dette blev Danmarks militære straffelov fra

1973 med senere ændringer sat i kraft for Færøerne den 27. marts 2003 stik

imod Lagtingets enstemmige beslutning.

Som en ekstra mærkværdighed sendte de danske myndigheder

regningen for denne lovs kundgørelse til landsstyret i Tórshavn. Først da

denne

regning kom ind ad døren i Tinganes, fik landsstyret at vide, at Danmarks

militære straffelov fra 1973 nu var sat i kraft for Færøerne.

Med denne handling har Danmarks regering brudt den tillid,

der trods alt er opbygget mellem færøske og danske myndigheder omkring

ikraftsættelse af lovgivning på Færøerne. Den har brudt 55 års sædvane. Den

har

brudt det hævdvundne princip, at Færøerne er en selvstændig juridisk enhed.

Denne groteske handling står i grel modstrid med alt det,

som den nuværende regering har bebudet skulle være en politisk balancegang

mellem de danske rigsmyndigheder og det færøske hjemmestyre i årene fremover.

At intervenere på denne måde lovgivningsmæssigt for første gang i 55 år

er

ikke just et tegn på, at man skal regne med en optøning i forholdene mellem

landene.

Og bliver den ikraftsatte militære straffelov ikke trukket

tilbage, kan man bare konstatere, at retorikken om tre jævnbyrdige dele af

det

danske kongerige, som især statsministeren har fremhævet utallige gange, har

fået et alvorligt skud for boven. Tillidsforholdet omkring de fremtidige

ændringer i forholdet mellem Danmark og Færøerne kan ikke overleve denne

hændelse, hvis der ikke bliver grebet ind fra Folketinget.

Skriftlig fremsættelse

Tórbjørn Jacobsen

(TF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne.

(Beslutningsforslag nr. B 149).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter