Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. april 2003 af
Tórbjørn Jacobsen (TF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne
Idet Folketinget anerkender og respekterer, at Færøerne er
en selvstændig juridisk enhed, pålægger Folketinget regeringen at
tilbagetrække
den militære straffelov fra 1973 med senere ændringer, som regeringen uden
landsstyrets viden og imod et enigt Lagtings beslutning har bekendtgjort på
Færøerne.
Bemærkninger til forslaget
Færøerne har siden landnamstiden, og dermed også siden
hjemmestyreordningens indførelse på øerne i 1948 været en selvstændig
juridisk
enhed.
Danske myndigheder har ud fra rigsdanske og meget
positivistiske juridiske fortolkninger af hjemmestyreordningen tolket det som
sin ret at iværksætte love og traktater på Færøerne. Det blev eksempelvis
gjort, da NATO-traktaten blev sat i kraft for Færøerne uden forudgående
behandling i det færøske Lagting.
Men det er aldrig sket i hjemmestyrets 55-årige historie,
at danske myndigheder har sat en dansk lov i kraft for Færøerne, efter at det
færøske parlament forud for dette har besluttet det modsatte.
Et ufravigeligt politisk princip har vundet hævd, hvor der
ikke gås imod det folkevalgte færøske Lagtings beslutninger om lovforslag og
om, hvilke rigslove der skal være gældende internt på Færøerne.
Når sådan et princip har været gældende og er blevet
respekteret i 55 år, må det også anses for at være blevet juridisk bindende.
Alligevel brød den danske regering for første gang i 55
år dette princip den 27. marts 2003, da den bekendtgjorde en lov- og
Læs alt
bekendtgørelsespakke om militær straffelov m.v. på Færøerne.
Når forslagsstillerne ser på baggrunden for denne handling,
tegner sagen sig overordentlig udemokratisk.
Indtil den 27. marts 2003 var Danmarks militære straffelov
fra 1937 gældende på Færøerne. Efter denne lov der blev sat i kraft, da
Færøerne var et dansk amt kan der blandt andet i krigstid idømmes
dødsstraf.
Denne militære straffelov har ikke haft den store
opmærksomhed på Færøerne, hverken blandt de færøske myndigheder eller i
offentligheden.
Men i forbindelse med det store arbejde for at samle og
udgive en komplet færøsk lovsamling, som har fundet sted siden midten af
1990’erne og frem til i dag, blev denne militære straffelovs gyldighed
og dens
bestemmelser om dødsstraf debatteret.
Sagen blev taget op af den færøske justitsminister, som den
26. oktober 2001 fremlagde et forslag i Lagtinget om ophævelse af den
militære
straffelov på Færøerne. Forslaget fik en grundig behandling, hvor der blev
lagt
vægt på, at det færøske Lagting aldrig havde godkendt den militære
straffelov,
og at modstanden mod dødsstraf var et princip i den færøske
lovgivningstradition. I bemærkningerne til lovforslaget og under debatten i
Lagtinget blev der ligeledes lagt vægt på, at det færøske Lagting ikke
ønskede
nogen militær straffelov i kraft på Færøerne.
Lagtinget vedtog den 22. november 2001 enstemmigt forslaget
om ophævelse af den militære straffelov.
Dermed cementerede og udbyggede Lagtinget den beslutning,
som landsstyret allerede havde truffet, da landsstyret i et brev til den
danske
regering svarede, at man ikke ønskede den miltære straffelov fra 1973 med
senere ændringer.
Den enstemmige lagtingsbeslutning blev den 4. december 2001
ekspederet til den danske regering til ikraftsættelse.
På trods af dette blev Danmarks militære straffelov fra
1973 med senere ændringer sat i kraft for Færøerne den 27. marts 2003 stik
imod Lagtingets enstemmige beslutning.
Som en ekstra mærkværdighed sendte de danske myndigheder
regningen for denne lovs kundgørelse til landsstyret i Tórshavn. Først da
denne
regning kom ind ad døren i Tinganes, fik landsstyret at vide, at Danmarks
militære straffelov fra 1973 nu var sat i kraft for Færøerne.
Med denne handling har Danmarks regering brudt den tillid,
der trods alt er opbygget mellem færøske og danske myndigheder omkring
ikraftsættelse af lovgivning på Færøerne. Den har brudt 55 års sædvane. Den
har
brudt det hævdvundne princip, at Færøerne er en selvstændig juridisk enhed.
Denne groteske handling står i grel modstrid med alt det,
som den nuværende regering har bebudet skulle være en politisk balancegang
mellem de danske rigsmyndigheder og det færøske hjemmestyre i årene fremover.
At intervenere på denne måde lovgivningsmæssigt for første gang i 55 år
er
ikke just et tegn på, at man skal regne med en optøning i forholdene mellem
landene.
Og bliver den ikraftsatte militære straffelov ikke trukket
tilbage, kan man bare konstatere, at retorikken om tre jævnbyrdige dele af
det
danske kongerige, som især statsministeren har fremhævet utallige gange, har
fået et alvorligt skud for boven. Tillidsforholdet omkring de fremtidige
ændringer i forholdet mellem Danmark og Færøerne kan ikke overleve denne
hændelse, hvis der ikke bliver grebet ind fra Folketinget.
Skriftlig fremsættelse
Tórbjørn Jacobsen
(TF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne.
(Beslutningsforslag nr. B 149).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne Retsinformation · 18. juli 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret Retsinformation · 30. april 2002
- Vejledning om ministeriers behandling af sager vedrørende Færøerne Retsinformation · 3. januar 2023
- Betænkning over Forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Retsinformation · 5. juli 2005
- Betænkning over Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for årene 1999-2001 Retsinformation · 12. januar 1999
- 1992 BTB 104 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 320 OM YDELSE AF ET STATSLÅN PÅ 1,0 MIA. KR. TIL FÆRØERNE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 104 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 23. september 1993