Betænkning over Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for årene 1999-2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det Politisk-Økonomisk
Udvalg den 2. december 1998
Betænkning
over
Forslag til lov om tilskud til
Færøernes hjemmestyre for årene 1999-2001
Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde og
har herunder stillet spørgsmål til finansministeren, som denne
har besvaret skriftligt.
Udvalget har endvidere fra finansministeren modtaget
Statsministeriets notat af 20. november 1998 om statens tilsynsansvar for
sagsområder omfattet af bloktilskudsordningen vedrørende
Færøerne. Notatet med bilag er optrykt som bilag til
betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtpartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Lissa Mathiasen (S) Per Kaalund (S) Jens Peter
Vernersen (S) Jacob Buksti (S) Ole Løvig Simonsen (S) Jes
Lunde (SF) Mimi Jakobsen (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen
(EL) Peter Brixtofte (V) Anders Fogh Rasmussen (V) Pia Larsen (V)
Ulla Tørnæs (V) Pia Christmas-Møller (KF)
fmd.
Helge Adam Møller (KF) Pia Kjærsgaard (DF) Kirsten
Jacobsen (F) nfmd.
Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Notat om statens tilsynsansvar for sagsområder
omfattet af bloktilskudsordningen vedrørende Færøerne
Læs alt
Statsministeriet har i notat af 28. april 1997 over for
Rigsrevisionen redegjort for statens tilsynsansvar for sagsområder, der
er omfattet af bloktilskudsordningen vedrørende
Færøerne.
Det fremgår af Statsministeriets redegørelse,
at statens udgifter til sagsområder, der efter lov nr. 137 af 23. marts
1948 om Færøernes hjemmestyre er fællesanliggender,
afholdes gennem bloktilskud til Færøernes hjemmestyre.
Efter hjemmestyrelovens § 9 kan hjemmestyret overtage
administrationen af og nærmere regelfastsættelse for
sådanne fællesanliggender. Denne mulighed har hjemmestyret bl.a.
for det sociale område, sundhedsområdet og
undervisningsområdet. I overensstemmelse hermed har Folketinget
vedtaget følgende rammelove for de tre sagsområder:
lov nr. 315 af 17. maj 1995 om sociale ydelser på
Færøerne
lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på
Færøerne
lov nr. 51 af 14. februar 1979 for Færøerne om
folkeskolen
lov nr. 52 af 14. februar 1979 for Færøerne om
læreruddannelsen
lov nr. 53 af 14. februar 1979 for Færøerne om
fritidsundervisning m.v. og
lov nr. 54 af 14. februar 1979 for Færøerne om
handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og
maskinistskoler.
Som beskrevet i bemærkningerne til lov nr. 315/1995
er hverken ressortministeren eller regeringen som sådan retligt
forpligtet til at føre tilsyn med indholdet og administrationen af de
regler, der udstedes af hjemmestyret, idet såvel kompetencen til
regeludstedelse inden for lovens rammer som forpligtelsen til at føre
tilsyn med indholdet og administrationen af de regler, der udstedes i henhold
til rammeloven, er overført til Færøernes hjemmestyre.
Dette indebærer, at statens myndigheder alene har forpligtelse til at
påse, at rammelovene udfyldes som beskrevet i den enkelte rammelov.
Det fremgår endvidere af Statsministeriets
redegørelse af april 1997, at regeringen med henblik på en
præcisering af ministerens ansvar på de nævnte
sagsområder ønsker at medtage bemærkninger herom i
såvel kommende forslag til rammelovgivning for Færøerne
som i forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre.
Rigsrevisionen har i notat af 13. maj 1997 tilsluttet sig
Statsministeriets redegørelse og fundet det tilfredsstillende, at
ministerens ansvar bliver præciseret i den kommende lovgivning for
Færøerne, jf. optryk i Statsrevisorernes endelige
betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995 (side
57-58).
Spørgsmålet om sammenhængen mellem
hjemmestyreordningen og bloktilskuddet er endvidere behandlet i rapporten fra
»Arbejdsgruppen vedrørende kriterier, der kan indgå i
fastlæggelsen af bloktilskuddet til Færøernes hjemmestyre
efter 1998« (Finansministeriet, december 1997), hvori også de i denne
forbindelse relevante afsnit af Rigsrevisionens notat af 13. maj 1997
indgår.
Vedr. kriterier, der kan indgå i fastlæggelsen
af bloktilskuddet til Færøernes hjemmestyre efter 1998
December 1997
1. Indledning 4
2. Den nugældende bloktilskudslov 4
3. Udviklingen i statens tilskud til Færøernes
hjemmestyre
4. Rammelove og udfyldende færøsk
lovgivning 5
5. Sammenhæng mellem hjemmestyreordningen og
bloktilskuddet 6
6. Den økonomiske udvikling på
Færøerne 7
7. Bloktilskuddets størrelse 10
8. Bloktilskuddets størrelse på længere
sigt 10
9. Bloktilskudslovens varighed 10
BILAG 1 12
BILAG 2 13
BILAG 3 14
BILAG 4 16
Kriterier for bloktilskudsfastlæggelsen for
Færøerne efter 1998
1. Indledning
Af Fælleserklæringen fra mødet den 3.
november 1995 mellem regeringen og Færøernes Landsstyre
fremgår det (pkt. 7), at regeringen og landsstyret er enige om en
nedsættelse af en arbejdsgruppe, der senest inden udgangen af 1997 skal
komme med oplæg til kriterier, der kan indgå i
fastlæggelsen af bloktilskudddet efter 1998.
Dette notalt vedrører alene en teknisk gennemgang
af kriterier for bloktilskudsfastsættelse for 1999 og
efterfølgende år. Andre mellemværender mellem regeringen
og landsstyret herunder konkrete bloktilskudsforhandling og
gældstilbagebetalingen er ikke omfattet af dette notat.
I arbejdsgruppen har deltaget embedsmænd fra
henholdsvis den danske og færøske centraladministration, jf.
vedlagte medlemsfortegnelse i bilag.
2. Den nugældende bloktilskudslov
Bloktilskuddet til Færøernes hjemmestyre er
ved L 1075 1995 fastsat for den 3-årige periode 1996-98. Ifølge
Finansministeriets opregning vil beløbet i 1998 udgøre 908,3
mill. kr.
Tilskudsbeløbet reguleres årligt med en
procentsats, der svarer til den gennemsnitlige pris- og
lønreguleringsprocent på statens driftsbudget for det
pågældende år.
Tilskuddet udbetales forskudsvis i lige store rater hver
måned, medmindre der træffes anden aftale om udbetalingsterminer
mellem finansministeren og Færøernes hjemmestyre.
3. Udviklingen i statens tilskud til Færøernes
hjemmestyre
Indtil udgangen af 1987 blev statstilskuddet til
Færøerne udbetalt i form af refusioner. Denne ordning var
behæftet med svagheder, jf. bet. nr. 881/1979 om ændring af
tilskudssystemet for Færøerne.
Tilskudsreformen 1987
Som led i opfyldelsen af en aftale af 9. marts 1987 mellem regeringen
og Færøernes landsstyre vedrørende en tilskudsreform
vedtog Folketinget lov nr. 717 af 18. november 1987 om tilskud til
Fæøernes hjemmestyre på det sociale område, lov nr.
721 af samme dato om tilskud til Færøernes hjemmestyre på
sundhedsområdet og lov nr. 722 af samme dato om tilskud til
Færøernes hjemmestyre på undervisningsområdet.
Aftalen indebar, at tilskuddene inden for sundhedsområdet og
undervisningsområdet (bortset fra visse pensioner) overgik til
bloktilskud. På det sociale område blev udgifter til
særforsorg, børneforsorg, alderdoms- og plejehjem,
hjemmehjælp og børnebidrag m.v. omlagt delvist til
bloktilskud.
b. 1993/94 - bloktilskudsloven
Ved aftale af 1. februar 1993 blev det mellem den danske regering og
det færøske landsstyre aftalt, at der skulle optages
forhandlinger om omlægning af statens tilskud og refusioner til et
generelt bloktilskud til hjemmestyret.
På denne baggrund blev ved lov nr. 393 af 22. juni 1993 de
daværende 7 tilskud og 4 refusionstilskud under en række
ministerier omlagt til et generelt bloktilskud under Finansministeriets
finanslovsparagraf.
Herved fik Færøernes hjemmestyre også friere
dispositionsmulighed, for så vidt angår tilskuddet fra
staten.
c. 1995 - bloktilskudsloven
Ved aftale mellem regeringen og Færøernes landsstyre den
17. november 1994 blev bloktilskuddet for 1995 fastsat uændret i
forhold til 1994, idet den tidligere anvendte pris- og lønregulering
for tilskud til Færøernes hjemmestyre, som fastlagt i
1987-aftalen, blev anvendt.
Denne regulering indebar, at tilskuddet reguleres fra et
finansår til det følgende i overensstemmelse med den
gennemsnitlige reguleringsprocent for statens samlede driftsudgifter fra
pris- og lønniveau for finansloven det følgende år.
d. 1996-98 bloktilskudsloven
Ved aftalen af 3. november 1995 mellem regeringen og
Færøernes landsstyre blev det aftalt, at statens bloktilskud for
1996, 1997 og 1998 fastsættes på samme reale niveau som i 1995,
dvs. 843,4 mill. kr. i 1995-prisniveau. For 1998 svarer dette til 908,3 mill.
kr. Der var herefter enighed mellem landsstyret og regeringen om, at de
tidligere rejste krav fra færøsk side om ændringer i
beregningsgrundlag og andre korrektioner var tilgodeset ved denne aftale.
Regeringen og landsstyret var endvidere på mødet den 3.
november 1995 enige om nedsættelse af en arbejdsgruppe, der senest
inden udgangen af 1997 skal komme med oplæg til kriterier, der kan
indgå i fastlæggelsen af bloktilskuddet efter 1998.
I nedenstående tabel 1 er angivet en summarisk oversigt over
statens udgifter vedrørende Færøerne 1990-97.
Tabel 1. Statens udgifter til Færøerne 1990-97 (i
1997-priser)
Mill. kr.
(1997-priser)
Tilskud
Refusions-
udgifter
Tilskud og refusions-
udgifter i alt
Andre statslige udgifter
I alt
1990
615,6
266,2
881,8
296,8
1.178,5
1991
616,3
273,9
890,2
288,5
1.178,7
1992
616,5
278,2
894,7
283,5
1.178,2
1993
751,8
139,2
891,0
338,8
1.229,8
1994
886,1
9,8
895,9
404,5
1.300,4
1995
886,1
9,9
896,0
370,1
1.266,8
1996
886,1
11,2
897,3
372,6
1.269,9
1997
886,1
11,9
898,0
351,9
1.249,9
Kilde: Årlige beretninger fra Rigsombudsmanden på
Færøerne. Opregnet ved anvendelse af den gennemsnitlige
reguleringsprocent for statens samlede driftsudgifter.
Ovenstående tabel er opgjort i faste (1997) priser.
Som det fremgår har statens udgifter til tilskud og refusioner ikke
ændret sig meget i den betragtede periode. De traditionelle statslige
udgifter, som i hovedsagen vedrører udgifter vedrørende
forsvaret, politiet og retsvæsenet, udviser ligeledes en stabil
udvikling gennem perioden.
Stigningen i de andre statslige udgifter kan derfor i det
væsentligste henføres til udgifter til erstatning til
færøske sømænds efterladte efter lov om erstatning
til besættelsens ofre. De statslige udgifter ifølge denne lov
udgjorde i 1993 ca. 44 mill. kr. og i de følgende år ca. 90
mill. kr., hvilket er hovedforklaringen på stigningen i de samlede
statslige udgifter i den betragtede periode.
4. Rammelove og udfyldende færøsk lovgivning
Ved aftalen mellem regeringen og Færøernes
landsstyre den 17. november 1994 blev det aftalt, at der gennemføres
rammelovgivning for social-, sundheds- og undervisningsområdet, som
blev forudsat vedtaget i Lagtinget og Folketinget inden 1. april 1995. Det
aftaltes endvidere, at Færøernes landsstyre inden udgangen af
1995 skulle fremsætte forslag om udfyldende lovgivning, der
gennemføres i Lagtinget til ikrafttræden senest ved udgangen af
lagtingssamlingen 1995/96.
På baggrund af det omfattende arbejde med
forberedelse og gennemførelse af den udfyldende lovgivning blev det
ved aftalen af 3. november 1995 besluttet at fravige den tidligere aftalte
tidsplan, således at udarbejdelse af den udfyldende lovgivning på
social- og sundhedsområdet skulle ske ifølge en aftalt tidsplan,
således at den samlede udfyldende lovgivning ville være
gennemført til ikrafttræden senest ved udgangen af
lagtingssamlingen 1996/69.
Den påtænkte ajourføring af den
allerede gennemførte rammelovgivning på
undervisningsområdet blev efter aftale mellem regeringen og landsstyret
opgivet.
Rammelovene for det sociale område og for
sundhedsområdet trådte i kraft den 1. juni 1995.
I nedenstående tabel 2 er angivet dels tidsrammen
for den aftalte udfyldende færøske lovgivning, jf. bilag til
aftalen mellem regeringen og Færøernes landsstyre af 3. november
1995, og dels den aktuelle status for gennemførelsen af disse
love.
Tabel 2
Aftale om udfyldende færøsk lovgivning,
jf.
Fælleserklæringen af 3. november 1995
Aktuel satus pr. 1/12 1997
Socialområdet
Socialområdet
1. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om pensioner
(nuværende folkepensionslov og invalidepensionslov) ultimo
1995.
1. Forslag er fremsat 5. marts 1997, men er endnu ikke
behandlet i Lagtinget. Forslaget forventes genfremsat i december
1997.
2. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om
børnebidrag til enlige forsøgere m.v. 1995/96.
2. Er gennemført som lagtingslov nr. 714 20. maj 1996
som ændret ved lagtingslov nr. 25 af 14. marts 1997.
3. Fremsættelse af lagtingslov om offentlig forsorg
(nuværende lov om offentlig forsorg og evt. også til
afløsning af den nuværende børneforsorgslov) ultimo
1996.
3. Ændringer til lov om offentlig forsorg er vedtaget i
Lagtinget i maj 1997. Ændringsforslag til lov om offentlig forsorg er
fremsat i Lagtinget i december 1997. Forslaget vil blive fremsat i
lagtingssamlingen 1999.
4. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel i 1997.
4. Forslaget forventes fremsat november 1997.
Sundhedsområdet
Sundhedsområdet
1. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om
sygehusvæsenet ultimo 1995.
1. Er gennemført som lagtingslov nr. 89 af 4. juni
1996.
2. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om offentlig
sygeforsikring ultimo 1996.
2. Forslaget er vedtaget i Lagtinget.
3. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om
sundhedspleje og hjemmesygeplejeordninger i 1997.
3. Forslaget er vedtaget i Lagtinget.
4. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om
kommunelæge- og skolelægeordninger i 1997.
4. Forslaget forventes fremsat i foråret
1998.
5. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om
tandplejeordning i 1997.
5. To forslag er fremsat og vedtaget henholdsvis 17. marts og
21. marts 1997 med henblik på revision af den gældende ordning.
Der forventes endvidere fremsat ny lov om tandplejeordningen januar
1998.
Den store forsinkelse i udarbejdelsen af ny lagtingslov om
offentlig forsorg er bl.a. begrundet i hjemmestyrets ønske om at
få ændringer, som man i Danmark har gennemført på
dette område, med i overvejelserne i udarbejdelse af en kommende
lagtingslov.
Desuden er man i gang med at udarbejde en
betænkning, som skal til politisk behandling før den endelige
formulering af loven om offentlig forsorg.
I bemærkningerne til lov nr. 316
»Sundhedsvæsenet på Færøerne« har regeringen og
landsstyret aftalt, »at gældende regler for de dele af
sundhedsvæsenets virksomhed, der ikke er omfattet af dette lovforslag,
bør gennemgås med henblik på at konstatere, om der er
behov for revision eller ajourføring af indholdet«.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at
man er enig om »at oprette et kontaktudvalg, der drøfter
sundhedsmæssige spørgsmål af interesse for
sundhedsmyndighederne i Danmark og sundhedsmyndighederne på
Færøerne«.
5. Sammenhæng mellem hjemmestyreordningen og bloktilskuddet
I hjemmestyreloven er intet nævnt om tilskud fra den
danske stat til hjemmestyret.
I hjemmestyrelovens § 6, stk. 1, er bestemt, at
anliggender, der ikke i medfør af denne lov hører under det
færøske hjemmestyre, varetages som rigets
fællesanliggender af rigsmyndighederne.
Det er i hjemmestyrelovens § 2 bestemt, at en række
sager og sagsområder, der er opført i lovens liste A principielt
betragtes som færøske særanliggender og kan som
sådanne overgå til hjemmestyret. De udgifter, der er forbundet
med sagsområdet, afholdes af de færøske myndigheder.
Anliggender, der ikke er overtaget af det
færøske hjemmestyre som særanliggender, er
fællesanliggender og varetages som udgangspunkt af
rigsmyndighederne.
Dette hovedprincip er dog i væsentligt omfang
modificeret med hjemmel i hjemmestyrelovens § 9.
Hjemmestyrelovens § 9 bestemmer, at der efter forhandling
træffes aftale om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang det er
muligt inden for områder, der er fællesanliggender, at overlade
det færøske hjemmestyre at give de nærmere bestemmelser
for de særlige færøske forhold og overtage
administrationen af det pågældende område.
Færøernes hjemmestyre overtog
administrationen af socialvæsenet i 1975 og af sygehusvæsenet i
1977. I 1979 blev administrationen af folkeskolen, læreruddannelsen,
fritidsundervisningen og handelsskolerne, de tekniske skoler samt
maskinmester- og maskinistskolerne overført til hjemmestyret.
Senest er administrationen af særforsorgen,
sygesikringen og den primære sundhedstjeneste samt af
Færøernes Seminarium blevet overtaget i 1988.
Udgifterne til fællesanliggender, herunder dem, der
er omfattet af hjemmestyrelovens § 9, forudsættes således afholdt
af rigsmyndighederne. Dette er baggrunden for bloktilskuddet.
Ved lov nr. 717, lov nr. 721 og lov nr. 722 af 18.
november 1987 blev hidtidige statsrefusioner på social-, sundheds- og
undervisningsområderne omlagt til bloktilskud beregnet for hvert af de
tre områder. Den herved gennemførte »tilskudsreform«, som havde
virkning fra og med finansåret 1988, afløstes af
indførelsen af et samlet bloktilskud fra 1. juli 1993 at regne, jf.
lov nr. 393 af 22. juni 1993 om tilskud til Færøernes
hjemmestyre.
Statsministeriet har i et notat af 28. april 1997 til
Rigsrevisionen redegjort for statens tilsynsansvar for sagsområder, der
er omfattet af bloktilskudsordningen. Notetat er omhandlet i et notat (nr. 4)
af 13. maj 1997 fra Rigsrevisionen til statsrevisorerne om den fortsatte
udvikling i sagen om den færøske socialforvaltnings
refusionsregnskaber (beretning nr. 4/1992). Rigsrevisionens notat afsnit 3
vedlægges som bilag 2.
Justitsministeriet har ved skrivelse af 24. februar 1994
til Socialministeriet redegjort for ministres forpligtelser på de
områder inden for vedkommendes forretningsområde, der
overgår til hjemmestyre efter hjemmestyrelovens § 9. Afsnit 2 i notatet
vedlægges som bilag 3.
I notat af 7. november 1994 til Færøernes
Landsstyre har advokat Sjuróur Rasmussen redegjort for regeringens
forpligtelser til at udøve juridisk kontrol med rammelovene. Ekstrakt
af notatets pkt. 3.2.1. vedlægges som bilag 4.
6. Den økonomiske udvikling på Færøerne
Fisk og fiskevarer udgør grundlaget for ca. 96% af
Færøernes samlede eksportindtjening, når der ses bort fra
eksport af skibe. Fiskeerhvervet, som er kendetegnet ved en høj grad
af afhængighed af variationer i fangstmulighederne og i
afsætningsvilkårene for fiskeprodukter på verdensmarkedet,
har derfor afgørende betydning for indkomst- og
beskæftigelsesmulighederne på Færøerne.
Efter en periode med kraftig højkonjunktur i
slutningen af 80 erne blev landskassens finanser strammet betydeligt i
1989-91. Dette bidrog til at standse den udenlandske låntagning og var
samtidig et betydeligt element i faldet i den økonomiske
aktivitet.
I 1992-93 faldt fiskefangsterne i færøsk
farvand af de mest værdifulde fiskearter til 60-70% af det, fangsterne
havde været årene i forvejen. Dette bidrog til, at langt den
overvejende del af fiskeflåden gik konkurs, og den følgende
aktivitetsnedgang medførte krise og konkurser i alle de
hjemmemarkedsorienterede erhverv. De store tab i erhvervslivet bidrog til, at
bankernes egenkapital gik tabt, og bankernes egenkapital blev reetableret
fire gang i årene 1992-93 ved kapitaltilførsler fra
landskassen.
Målt ved lønudbetalinger faldt den
økonomiske aktivitet med 30% i årene 1989-94. Dette bidrog til,
at 15% af befolkningen forlod Færøerne i perioden 1989-95, samt
at den tilbageværende befolknings levefod forværredes
betydeligt.
De første positive tegn med et kraftigt voksende
fiskeri viste sig i efteråret 1995. Fiskefangsterne er siden vokset
betydeligt i 1996 og 1997. Den økonomiske aktivitet var, målt
ved lønudbetalinger i årets priser, i første halvår
1997 på et niveau, der var 18% højere end i 1994, men stadig
væk 20% lavere end niveauet i 1989.
Imidlertid har fangsten af bundfisk i færøsk
farvand i årene 1996 og 1997 været på et betydeligt
højere niveau end de fangstmængder, man kan regne i et år
med gennemsnitligt fiskeri.1)
Den færøske økonomis høje
aktivitetsniveau er således i en vis grad forbigående, og man
må regne med en konjunkturafmatning, så snart fiskefangsterne
falder til et mere ordinært niveau.
Inden for de næste to-tre år er der
således udsigt til lav økonomisk vækst, muligvis
nulvækst.
Den færøske økonomis udsigter
hænger således i høj grad sammen med fiskeriets udvikling
og afhænger dermed såvel af de biologiske som de menneskeskabte
forudsætninger for dette erhvervs udvikling.
Set på kort og mellemlang sigt er der ikke nogen
udsigt til, at denne afhængighed bliver mindre.
Tabel 3. Disponibel bruttonationalindkomst pr. indb. på
Færøerne og i Danmark
1980
1984
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
Færøerne
Disp. BNI (mio. kr.)
3175
5476
6323
6150
5669
5805
5525
5214
5420
5791
6246
Disp. BNI/indb.
(tus. kr.)
73
122
134
129
119
123
117
113
122
133
143
Danmark
Disp. BNI (mia. kr.)
364
540
699
730
760
786
818
840
887
934
974
Disp. BNI/indb.
(tus. kr.)
71
106
136
142
148
153
158
162
170
178
185
Sammenligning
Disp. BNI/indb., FR i % af DK
103
115
98
91
81
80
74
70
71
74
77
Kilder: Færøernes Statistik. Udvalget vedr.
genopretning af Færøernes økonomi. Statistisk
Tiårsoversigt 1996. Årsberetning for Færøerne.
Siden den færøske fiskerigrænse blev
udflyttet i 1977, har den disponible BNI pr. indbygger været på
samme niveau som i Danmark. I første halvdel af 80 erne var den
disponible BNI/indb. noget højere på Færøerne end i
Danmark. I perioden fra 1988 til 1993 faldt den disponible BNI pr. indbygger
til et niveau på 70 procent af den danske BNI pr. indbygger. Den
færøske BNI pr. indbygger er siden 1993 steget til 77 procent af
den danske. Væksten i Færøernes BNI pr. indbygger skyldes
både økonomisk fremgang på Færøerne og den
store fraflytning fra Færøerne.
Det skal bemærkes, at BNI pr. indbygger ikke helt
afspejler forskellen i levevilkår på Færøerne og i
Danmark. I rapporten »En sammenligning af levevilkår på
Færøerne og i Danmark« skønnes det, at leveomkostningerne
er 10-15 procent højere på Færøerne. Forskellen i
levevilkår på Færøerne og i Danmark er således
større, end sammenligningen af den nominelle BNI pr. indbygger
tilsiger.
Tabel 4. Offentlige udgifter på Færøerne vedr.:
Befolkningsgruppe opdelt på alderskategorier1)
Social- og Sundhedsudgifter i vedr. indbyggere over 65
år
1995
2000
2010
2020
Indbyggertal over 65 år
5.908
6.050
6.970
8.365
Indeks
100
102
118
142
Sociale udgifter vedr. indb. over 65 år (mio.
kr.)
425
435
501
601
Sundhedsudgifter vedr. indb. over 65 år (mio.
kr.)
156
160
184
221
Social- og sundhedsudgifter i alt
581
594
685
822
Udgiftsændring i forhold til 1995 (mio.
kr.)
14
104
241
Offentlige udgifter vedr. 0-16-årige
Indbyggertal 0-16 år
11.864
11.617
11.186
12.389
Indeks
100
98
94
104
Udgifter (mio. kr.)
395
387
372
412
Udgiftsændring i forhold til 1995 (mio.
kr.)
-8
-23
17
Offentlige udgifter vedr.
17-19-årige
Indbyggertal 17-19 år
2.032
1.957
1.993
1.923
Indeks
100
96
98
95
Udgifter (mio. kr.)
139
134
136
132
Udgiftsændring i forhold til 1995 (mio.
kr.)
-5
-3
-7
1
) Alle beregninger er i faste 1995-priser.
Forudsætning: Indbyggere over 65 år udgør 13% af den
samlede befolkning.
Sundhedsudgifter pr. indbyggere over 65 år: Ifølge tal fra
andre lande kan det skønnes, at 40% af sundhedsudgifterne bruges
på indbyggere over 65 år.
Sundhedsudgifter pr. indbyggere over 65 år: 26.400 kr. i 1995.
Sociale udgifter pr. indbyggere over 65 år: 71.900 kr. i 1995.
Off. udg. pr. 0-16-årige: 33.300 kr.
Off. udg. pr. 17-19-årige: 68.400 kr.
Demografisk fremskrivning: Hagstova Føroya.
Selv om indekstallene viser, at tallet af unge falder, og
beregningerne er foretaget som lineær fremskrivning af udgiftsniveauet
for 1995, forventes følgende at opveje og endda direkte føre
til betydelige øgede udgifter grundet:
1. Større overgangsfrekvens fra folkeskolen til
ungdomsuddannelserne
2. Generelt længere skolegang
3. Flere og mere erhvervsrettede uddannelser.
Bloktilskuddet dækker som udgangspunkt de offentlige
udgifter til sundheds-, social- og uddannelsesformål. Den hurtigt
voksende ældre befolkning vil i de kommende år medføre
stærkt stigende udgifter til social- og sundhedsformål.
Offentlig gæld
Landskassen havde ikke nogen gæld før 1989,
men betydelige udestående garantier. Til dækning af landskassens
underskud blev der indtil 1992 optaget en samlet gæld på 2 mia.
kr. Denne gæld blev overvejende optaget på det internationale
bankmarked.
Gælden steg til 6 mia. kr. i løbet af 1993.
Af de 6 mia. kr. er 2,7 mia. kr. gået til rekapitalisering af
pengeinstitutter, mens den resterende gældsoptagelse er gået til
dækning af landskassens underskud. Gælden er ikke steget siden
1993.
I forbindelse med bankkriserne har landsstyret
indgået aftaler med Danmarks regering om bl.a. indfrielse af de
lån, landskassen havde optaget i udlandet inden bankkriserne.
Bortset fra 600 mio. kr. i obligationslån er
landskassens gæld således udelukkende finansieret af den danske
stat.
I henhold til fælleserklæringen fra 3.
november 1995 mellem regeringen og landsstyret indledes i 1997
drøftelser mellem landsstyret og regeringen, hvorledes og i hvilken
takt denne gæld skal tilbagebetales.
Kommunernes gæld var i alt 1.910 mio. kr. pr. 30.
november 1995.
7. Bloktilskuddets størrelse
Som det fremgår af ovenstående, er det
nuværende bloktilskud fremkommet
ved
omlægning af en række refusionsudgifter med
varierende refusionsprocenter til tilskud pr. 1. januar 1988 af statens
udgifter til fællesanliggender,
ved
sammenlægning af de enkelte
ministerparagrafrelaterede tilskud til et samlet tilskud og samtidig pr.
medio 1993 konvertering af sociale refusioner til et generelt
bloktilskud
ved
en årlig opregning af tilskuddene.
Tilskuddene til Færøerne er således
historisk og administrativt bestemt.
Med gennemførelsen af en egentlig bloktilskudslov i
1993 lov nr. 393 af 22. juni 1993 blev tilskuddet samlet til ét
tilskudsbeløb under Finansministeriets finanslovsparagraf. Samtidig
indgik de fire tidligere refusionstilskud på Socialministeriets
område i dette bloktilskud.
Ved overgang til bloktilskud skabtes der mulighed for, at
landsstyret med den hermed følgende friere dispositionsadgang kunne
tilrettelægge sin økonomiske politik mere uafhængigt og
mere hensigtsmæssigt, idet der herved skete en adskillelse af
finansieringen og udgifterne til de enkelte områder. Samtidig
etableredes også muligheder for at opnå rationaliseringsgevinster
ved en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af aktiviteterne
på de pågældende områder.
8. Bloktilskuddets størrelse på længere sigt
Der ligger ikke hverken i hjemmestyreloven eller i de
hidtidige bloktilskudsaftaler indikationer på, hvorledes bloktilskuddet
skal udmåles fremover.
Der kan anlægges forskellige synspunkter på de
kriterier, som kan lægges til grund for bloktilskuddets udvikling:
Følgende kriterier har været drøftet i
arbejdsgruppen:
a) Det generelle bloktilskud kan fastlægges på det
nuværende niveau med en fast reguleringssats svarende til den danske
pris- og lønregulering. Som følge af demografiske
ændringer på Færøerne kan en sådan
indebære en ændret kompensationsgrad for udgifterne til
fællesanliggender, der administreres af Færøernes
landsstyre.
b) Det generelle bloktilskud er i princippet knyttet til udgifterne til
fællesanliggender som undervisning, sundhed og sociale anliggender. Ved
fastlæggelsen af bloktilskuddet kan derfor tages hensyn til forudselige
variationer i anlægsaktiviteten og til eventuelle væsentlige
ændringer i de faktorer (antal pensionister, skoleelever og andre
objektive kriterier, herunder indbyggertal), som påvirker behovet for
drifts- og anlægsudgifter på ovennævnte områder.
c) Skal balance mellem indkomstdannelse og udgifter i det
færøske samfund på længere sigt opnås, kan det
indebære en aftrapning af bloktilskuddet. En sådan
bloktilskudsreduktion vil kunne tilrettelægges på mange
måder. En mulighed er, at reduktionen gøres afhængig af
den økonomiske udvikling, og at det indgår i parternes
forhandlinger f.eks. hvert 3. år, når der forhandles
bloktilskud.
d) Bloktilskuddet reguleres i henhold til kriterier som udviklingen i
den samlede indkomstskabelse, landsstyrets økonomi, kommunernes
økonomi, inkl. Landskassens og kommunernes
gældssituation.
Arbejdsgruppen har noteret sig, at såfremt der
tilkommer Færøerne indtægter fra en fremtidig
råstofindvinding, udløser dette forhandlinger om
nedsættelse af statens tilskud til Færøerne. Dette er i
overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og Færøernes
landsstyre om råstoffer i undergrunden af 22. december 1992.
9. Bloktilskudslovens varighed
Som det fremgår af de tidligere afsnit, har
tilskuddene til Færøernes landsstyre været fastsat for
varierende tidsperioder:
Tilskuddene ifølge 1987-tilskudsreformen var i
princippet tidsubegrænset, mens de senere tilskudslove har haft en
varighed på hhv. 1,5, 1,0 og 3,0 år.
Ved fastlæggelse af varigheden af en kommende
bloktilskudslov er det væsentligt, at loven har en varighed, der
muliggør en hensigtsmæssig planlægning af udviklingen i
den offentlige færøske økonomi. En 3-årig aftale
vedrørende bloktilskuddet kan anses for at være
hensigtsmæssig.
Til belysning af forskellige spørgsmål i
relation til de forskellige problemer, der er behandlet i arbejdsgruppen, er
vedlagt bilag 2-4.
1
) Bundfiskearterne, først og fremmest
torsk, kuller, sej og rødfisk, er traditionelt de fiskearter, der
ilandføres og bearbejdes på Færøerne. Disse
fiskearter bidrager i høj grad til den erhvervsmæssige
beskæftigelse på Færøerne.
Bilag 1
Arbejdsgruppen har afholdt 2 møder, hhv. 9. juni 1997 og 13.
november 1997.
I arbejdsgruppen har deltaget:
Fra færøsk side:
Lagmandsdirektør Marjun Hanusardóttir
Lagmandssekretær Rúni Joensen
Direktør Peter Alberg Lamhauge (Finans- og
økonomiforhold)
Direktør Peter Petersen (Undervisning, miljø m.v.)
Direktør Høgni Joensen (Social- og
sundhedsområdet)
Fra statslig side:
Afd.chef Torsten Gersfelt, Økonomiministeriet
Kontorchef Mogens Raun Andersen, Finansministeriet
Konsulent Inger Skydsgaard, Statsministeriet
Konsulent Steen Ryd Larsen, Statsministeriet
Fuldmægtig Jeppe Hjernø, Finansministeriet
Ved møde den 13. november deltog i stedet for Torsten Gersfelt
kontorchef Jens Pagter Kristensen, Økonomiministeriet, og i stedet for
Mogens Raun Andersen kontorchef Henrik Hjortdal, Finansministeriet.
Bilag 2
Notat af 13. maj 1997 fra Rigsrevisionen til
statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den
færøske socialforvaltnings refusionsregnskaber (beretning nr.
4/1992)
Rigsrevisor udtaler i notatets afsnit 3
følgende:
»Statsministeriet har i april 1997 redegjort for statens
tilsynsansvar for sagsområder, der er omfattet af bloktilskudsordningen
vedrørende Færøerne. Det fremgår bl.a. af
redegørelsen, at det i bemærkningerne til rammeloven om sociale
ydelser, lov nr. 315 af 17. maj 1995 om sociale ydelser på
Færøerne, er beskrevet, at hverken ressortministeren eller
regeringen som sådan er retligt forpligtet til at føre tilsyn
med indholdet og administrationen af de regler, der udstedes af hjemmestyret,
idet såvel kompetencen til regeludstedelse som forpligtelsen til at
føre tilsyn med indholdet og administrationen af reglerne er
overført til hjemmestyret. Dette indebærer, at statens
myndigheder alene er forpligtet til at påse, at rammelovene udfyldes
som beskrevet i den enkelte rammelov.
Statsministeriet anførte videre, at såfremt
ressortministeren ønsker det, kan rigsombudsmanden inddrages i
varetagelsen af ministerens forpligtelser, jf. hjemmestyrelovens § 15,
hvorefter rigsombudsmanden er rigets øverste repræsentant
på Færøerne og leder af rigets administration på
øerne. Rigsombudsmanden har derimod ikke adgang til at føre
tilsyn med hjemmestyrets administration af de færøske
særanliggender og de fællesanliggender, der administreres af
hjemmestyret i medfør af hjemmestyrelovens § 9.
Endelig har Statsministeriet oplyst, at der vil blive
medtaget bemærkninger om ministerens ansvar såvel i kommende
forslag til rammelovgivning for Færøerne som i forslag til lov
om tilskud til Færøernes hjemmestyre efter udløbet af den
gældende bloktilskudslov.
Jeg kan tilslutte mig Statsministeriets redegørelse
og finder det tilfredsstillende, at ministerens ansvar vil blive
præciseret i kommende lovgivning for Færøerne.«
Bilag 3
Uddrag af Justitsministeriets skrivelse af 24. februar 1994
til Socialministeriet
2. Ministerens forpligtelser på områder, der overgår
til hjemmestyret efter hjemmestyrelovens § 9.
Der er ikke i den færøske hjemmestyrelov
fastsat nærmere regler for ministerens forpligtelser på
områder inden for ministerens forretningsområde, som hjemmestyret
overtager efter hjemmestyrelovens § 9. Forarbejderne til hjemmestyreloven
indeholder ikke nærmere oplysninger herom.
I bemærkningerne til den grønlandske
hjemmestyrelovs § 5, jf. Folketingstidende 1978-79, Tillæg A, sp. 336,
anføres, at ministeren på områder, der overgår til
hjemmestyret efter bemyndigelse i medfør af bestemmelsen, »har et
ansvar for, at hjemmestyret overholder de rammer, der er fastsat i den
konkrete bemyndigelseslovgivning «.
I betænkning nr. 837/1978, Hjemmestyre i
Grønland, bind 1, side 88, anfører hjemmestyrekommissionen
tilsvarende, at ministerens ansvar vedrørende tilskudsfinansierede
områder »omfatter ansvar for, at hjemmestyret overholder de rammer, der
er fastsat i bemyndigelseslovgivningen, men går på den anden side
ikke videre.«
Statsministeriet har i en skrivelse af 31. januar 1994 til
Statsrevisoratet givet udtryk for tilsvarende synspunkter om ministerens
forpligtelser, for så vidt angår sagsområder, der
overgår til Færøernes hjemmestyre efter § 9 i den
færøske hjemmestyrelov:
»I og med at alle betydende udgifter ved områder,
der administreres af landsstyret i henhold til hjemmestyrelovens § 9, fra 1.
juli 1993 er omlagt til et generelt bloktilskud under Finansministeriet . Og
at statens krav til de offentlige ydelser på Færøerne
fremgår eller fremover vil fremgå af summariske »rammelove«, vil
den færøske ordning stærkt tilnærme sig den ordning,
der gælder for Grønlands hjemmestyre. I overensstemmelse hermed
vil statens opgaver indskrænke sig til at sørge for, at tilskud
er korrekt overført, hvilket er Finansministeriets ansvar, og til at
påse, at de summariske bestemmelser i »rammelovene« overholdes, hvilket
er de pågældende ressortministeriers ansvar.«
Efter Justitsministeriets opfattelse kan
spørgsmålet om ministerens forpligtelser på områder,
der overgår til Færøernes hjemmestyre efter
hjemmestyrelovens § 9 ved rammelove som dem, der er foreslået, for
så vidt angår social- og sundhedsvæsenet, give anledning
til tvivl, hvis der ikke i rammelovene fastsættes nærmere regler
herom, eller hvis forarbejderne til lovene ikke indeholder nærmere
oplysninger om spørgsmålet.
Dette gælder, selv om det antages, at vurderingen af
ministerens forpligtelser på de ved rammelovene overførte
områder skal foretages ud fra samme regler som dem, der måtte
gælde for områder, der overgår til Grønlands
hjemmestyre efter den grønlandske hjemmestyrelovs § 5.
Der kan således rejses spørgsmål om,
hvad der ligger i, at ministerens forpligtelser er begrænset til at
påse, at bestemmelserne i rammelovene »overholdes«. Det må f.eks.
anses for uklart, om ministeren alene skal sikre sig, at hjemmestyret
udsteder regler på de områder, hvor hjemmestyret har fået
kompetencen, eller om ministeren tillige skal vurdere indholdet og
administrationen af de regler, som hjemmestyret udsteder.
Der kan endvidere rejses spørgsmål om,
hvordan ministeren skal udføre sin tilsynsopgave, og hvad ministeren
skal foretage sig, hvis det konstateres, at hjemmestyret ikke »overholder«
bestemmelserne i bemyndigelseslovene.
Under hensyn til den tvivl, der efter Justitsministeriets
opfattelse kan rejses om ministerens forpligtelser på områder,
der overgår til Færøernes hjemmestyre efter
hjemmestyrelovens § 9 ved rammelove som de foreslåede vedrørende
social- og sundhedsvæsenet, finder Justitsministeriet, at
spørgsmålet bør søges nærmere reguleret i
rammelovene eller efter omstændighederne i bemærkningerne
hertil.
Det tilføjes, at det ovenfor anførte alene
angår spørgsmålet om vedkommende ministers forpligtelser i
henhold til de bestemmelser i de foreslåede rammelove, hvorefter
Færøernes hjemmestyre bemyndiges til at overtage den
regelfastsættende myndighed og administrationen af et område.
Bilag 4
Notat af 7. november 1994 til Færøernes
landsstyre, hvor advokat Sjuróur Rasmussen redegør for
regeringens forpligtelser til at udøve juridisk kontrol med
rammelovene. Ekstrakt af notatets pkt. 3.2.1.
»3.2.1. Juridisk kontrol med rammelove.
§ 9 i hjemmestyreloven omtaler ikke, at regeringen skal
udøve kontrol med, at hjemmestyret i lovgivning og administrationen
i.h.t. rammelovene holder sig inden for den bemyndigelse, som er givet ved
rammelovene.
Det må dog følge af, at sagsområdet er
fællesanliggende i.h.t. § 6, stk. 1, at den danske regering skal
påse, at hjemmestyret holder sig inden for rammerne af rammelovene, men
naturligvis skal regeringen ikke påse, om lagtingslovene, som er
udfærdiget med hjemmel i rammelovene, er politisk hensigtsmæssige
eller ikke. Dette er jo lagt til hjemmestyret at tage stilling til.
Så kan spørgsmålet stilles: Hvilke
forpligtelser har regeringen, om det viser sig, at hjemmestyret overskrider
den bemyndigelse, som er fastlagt i rammelovene?
Overtræder hjemmestyret den bemyndigelse, som er
fastlagt i rammelovene, så har hjemmestyret også overtrådt
de rammer, som er fastsat i § 2 i hjemmestyreloven, og derfor må
regeringen forelægge sagen for det i hjemmestyrelovens § 2 omhandlende
nævn til stillingtagen på samme måde som nævnt under
3.1.
Der er ingen anledning til at tro, at hensigten har
været at have to sæt regler vedrørende fortolkning af
hjemmestyreloven på dette område, et for § 2- jf. § 4-
overtagelser og et for § 9-overtagelser.
Et særligt spørgsmål er: Hvad nu, hvis
rammeloven pålægger hjemmestyret en forpligtelse og hjemmestyret
ikke udøver denne forpligtelse?
Der er ingen anledning til at tro, at det er i
overensstemmelse med grundtanken bag ved hjemmestyreloven, at der i
særlig rigslov gives rigsmyndighederne
tvangsgennemførelsesforanstaltninger. Hjemmestyret er autonomt, og
sådan en lov opfattes som ikke at være i overensstemmelse med
hjemmestyreloven.
Reaktionen hos rigsmyndighederne må derfor i et
sådant tilfælde være, at regeringen fremlægger
forslag for Folketinget om at sætte rammeloven ud af kraft og at
lægge bemyndigelserne tilbage til danske myndigheder. Dette er muligt
at gøre uden hjemmestyrets samtykke i.h.t. det, som er fremført
under 2.3.«
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 113 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL GRØNLANDS HJEMMESTYRE Retsinformation · 3. juli 1998
- Forslag til Lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre for 2008 og 2009 Retsinformation · 31. januar 2007
- Forslag til Lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre Retsinformation · 4. april 2001
- Forslag til Lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre for 2004 Retsinformation · 14. marts 2003
- Forslag til Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for årene 1999 - 2001 Retsinformation · 28. oktober 1998
- Skriftlig fremsættelse (28. oktober 1998) - L 60 Retsinformation · 28. oktober 1998