Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for årene 1999-2001

1998/1 BTL 60Betænkning over lovforslagFolketinget12. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det Politisk-Økonomisk

Udvalg den 2. december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om tilskud til

Færøernes hjemmestyre for årene 1999-2001

Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde og

har herunder stillet spørgsmål til finansministeren, som denne

har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere fra finansministeren modtaget

Statsministeriets notat af 20. november 1998 om statens tilsynsansvar for

sagsområder omfattet af bloktilskudsordningen vedrørende

Færøerne. Notatet med bilag er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtpartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Lissa Mathiasen (S) Per Kaalund (S) Jens Peter

Vernersen (S) Jacob Buksti (S) Ole Løvig Simonsen (S) Jes

Lunde (SF) Mimi Jakobsen (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen

(EL) Peter Brixtofte (V) Anders Fogh Rasmussen (V) Pia Larsen (V)

Ulla Tørnæs (V) Pia Christmas-Møller (KF)

fmd.

Helge Adam Møller (KF) Pia Kjærsgaard (DF) Kirsten

Jacobsen (F) nfmd.

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Notat om statens tilsynsansvar for sagsområder

omfattet af bloktilskudsordningen vedrørende Færøerne

Læs alt

Statsministeriet har i notat af 28. april 1997 over for

Rigsrevisionen redegjort for statens tilsynsansvar for sagsområder, der

er omfattet af bloktilskudsordningen vedrørende

Færøerne.

Det fremgår af Statsministeriets redegørelse,

at statens udgifter til sagsområder, der efter lov nr. 137 af 23. marts

1948 om Færøernes hjemmestyre er fællesanliggender,

afholdes gennem bloktilskud til Færøernes hjemmestyre.

Efter hjemmestyrelovens § 9 kan hjemmestyret overtage

administrationen af og nærmere regelfastsættelse for

sådanne fællesanliggender. Denne mulighed har hjemmestyret bl.a.

for det sociale område, sundhedsområdet og

undervisningsområdet. I overensstemmelse hermed har Folketinget

vedtaget følgende rammelove for de tre sagsområder:

lov nr. 315 af 17. maj 1995 om sociale ydelser på

Færøerne

lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på

Færøerne

lov nr. 51 af 14. februar 1979 for Færøerne om

folkeskolen

lov nr. 52 af 14. februar 1979 for Færøerne om

læreruddannelsen

lov nr. 53 af 14. februar 1979 for Færøerne om

fritidsundervisning m.v. og

lov nr. 54 af 14. februar 1979 for Færøerne om

handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og

maskinistskoler.

Som beskrevet i bemærkningerne til lov nr. 315/1995

er hverken ressortministeren eller regeringen som sådan retligt

forpligtet til at føre tilsyn med indholdet og administrationen af de

regler, der udstedes af hjemmestyret, idet såvel kompetencen til

regeludstedelse inden for lovens rammer som forpligtelsen til at føre

tilsyn med indholdet og administrationen af de regler, der udstedes i henhold

til rammeloven, er overført til Færøernes hjemmestyre.

Dette indebærer, at statens myndigheder alene har forpligtelse til at

påse, at rammelovene udfyldes som beskrevet i den enkelte rammelov.

Det fremgår endvidere af Statsministeriets

redegørelse af april 1997, at regeringen med henblik på en

præcisering af ministerens ansvar på de nævnte

sagsområder ønsker at medtage bemærkninger herom i

såvel kommende forslag til rammelovgivning for Færøerne

som i forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre.

Rigsrevisionen har i notat af 13. maj 1997 tilsluttet sig

Statsministeriets redegørelse og fundet det tilfredsstillende, at

ministerens ansvar bliver præciseret i den kommende lovgivning for

Færøerne, jf. optryk i Statsrevisorernes endelige

betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995 (side

57-58).

Spørgsmålet om sammenhængen mellem

hjemmestyreordningen og bloktilskuddet er endvidere behandlet i rapporten fra

»Arbejdsgruppen vedrørende kriterier, der kan indgå i

fastlæggelsen af bloktilskuddet til Færøernes hjemmestyre

efter 1998« (Finansministeriet, december 1997), hvori også de i denne

forbindelse relevante afsnit af Rigsrevisionens notat af 13. maj 1997

indgår.

Vedr. kriterier, der kan indgå i fastlæggelsen

af bloktilskuddet til Færøernes hjemmestyre efter 1998

December 1997

1. Indledning 4

2. Den nugældende bloktilskudslov 4

3. Udviklingen i statens tilskud til Færøernes

hjemmestyre

4. Rammelove og udfyldende færøsk

lovgivning 5

5. Sammenhæng mellem hjemmestyreordningen og

bloktilskuddet 6

6. Den økonomiske udvikling på

Færøerne 7

7. Bloktilskuddets størrelse 10

8. Bloktilskuddets størrelse på længere

sigt 10

9. Bloktilskudslovens varighed 10

BILAG 1 12

BILAG 2 13

BILAG 3 14

BILAG 4 16

Kriterier for bloktilskudsfastlæggelsen for

Færøerne efter 1998

1. Indledning

Af Fælleserklæringen fra mødet den 3.

november 1995 mellem regeringen og Færøernes Landsstyre

fremgår det (pkt. 7), at regeringen og landsstyret er enige om en

nedsættelse af en arbejdsgruppe, der senest inden udgangen af 1997 skal

komme med oplæg til kriterier, der kan indgå i

fastlæggelsen af bloktilskudddet efter 1998.

Dette notalt vedrører alene en teknisk gennemgang

af kriterier for bloktilskudsfastsættelse for 1999 og

efterfølgende år. Andre mellemværender mellem regeringen

og landsstyret herunder konkrete bloktilskudsforhandling og

gældstilbagebetalingen er ikke omfattet af dette notat.

I arbejdsgruppen har deltaget embedsmænd fra

henholdsvis den danske og færøske centraladministration, jf.

vedlagte medlemsfortegnelse i bilag.

2. Den nugældende bloktilskudslov

Bloktilskuddet til Færøernes hjemmestyre er

ved L 1075 1995 fastsat for den 3-årige periode 1996-98. Ifølge

Finansministeriets opregning vil beløbet i 1998 udgøre 908,3

mill. kr.

Tilskudsbeløbet reguleres årligt med en

procentsats, der svarer til den gennemsnitlige pris- og

lønreguleringsprocent på statens driftsbudget for det

pågældende år.

Tilskuddet udbetales forskudsvis i lige store rater hver

måned, medmindre der træffes anden aftale om udbetalingsterminer

mellem finansministeren og Færøernes hjemmestyre.

3. Udviklingen i statens tilskud til Færøernes

hjemmestyre

Indtil udgangen af 1987 blev statstilskuddet til

Færøerne udbetalt i form af refusioner. Denne ordning var

behæftet med svagheder, jf. bet. nr. 881/1979 om ændring af

tilskudssystemet for Færøerne.

Tilskudsreformen 1987

Som led i opfyldelsen af en aftale af 9. marts 1987 mellem regeringen

og Færøernes landsstyre vedrørende en tilskudsreform

vedtog Folketinget lov nr. 717 af 18. november 1987 om tilskud til

Fæøernes hjemmestyre på det sociale område, lov nr.

721 af samme dato om tilskud til Færøernes hjemmestyre på

sundhedsområdet og lov nr. 722 af samme dato om tilskud til

Færøernes hjemmestyre på undervisningsområdet.

Aftalen indebar, at tilskuddene inden for sundhedsområdet og

undervisningsområdet (bortset fra visse pensioner) overgik til

bloktilskud. På det sociale område blev udgifter til

særforsorg, børneforsorg, alderdoms- og plejehjem,

hjemmehjælp og børnebidrag m.v. omlagt delvist til

bloktilskud.

b. 1993/94 - bloktilskudsloven

Ved aftale af 1. februar 1993 blev det mellem den danske regering og

det færøske landsstyre aftalt, at der skulle optages

forhandlinger om omlægning af statens tilskud og refusioner til et

generelt bloktilskud til hjemmestyret.

På denne baggrund blev ved lov nr. 393 af 22. juni 1993 de

daværende 7 tilskud og 4 refusionstilskud under en række

ministerier omlagt til et generelt bloktilskud under Finansministeriets

finanslovsparagraf.

Herved fik Færøernes hjemmestyre også friere

dispositionsmulighed, for så vidt angår tilskuddet fra

staten.

c. 1995 - bloktilskudsloven

Ved aftale mellem regeringen og Færøernes landsstyre den

17. november 1994 blev bloktilskuddet for 1995 fastsat uændret i

forhold til 1994, idet den tidligere anvendte pris- og lønregulering

for tilskud til Færøernes hjemmestyre, som fastlagt i

1987-aftalen, blev anvendt.

Denne regulering indebar, at tilskuddet reguleres fra et

finansår til det følgende i overensstemmelse med den

gennemsnitlige reguleringsprocent for statens samlede driftsudgifter fra

pris- og lønniveau for finansloven det følgende år.

d. 1996-98 bloktilskudsloven

Ved aftalen af 3. november 1995 mellem regeringen og

Færøernes landsstyre blev det aftalt, at statens bloktilskud for

1996, 1997 og 1998 fastsættes på samme reale niveau som i 1995,

dvs. 843,4 mill. kr. i 1995-prisniveau. For 1998 svarer dette til 908,3 mill.

kr. Der var herefter enighed mellem landsstyret og regeringen om, at de

tidligere rejste krav fra færøsk side om ændringer i

beregningsgrundlag og andre korrektioner var tilgodeset ved denne aftale.

Regeringen og landsstyret var endvidere på mødet den 3.

november 1995 enige om nedsættelse af en arbejdsgruppe, der senest

inden udgangen af 1997 skal komme med oplæg til kriterier, der kan

indgå i fastlæggelsen af bloktilskuddet efter 1998.

I nedenstående tabel 1 er angivet en summarisk oversigt over

statens udgifter vedrørende Færøerne 1990-97.

Tabel 1. Statens udgifter til Færøerne 1990-97 (i

1997-priser)

Mill. kr.

(1997-priser)

Tilskud

Refusions-

udgifter

Tilskud og refusions-

udgifter i alt

Andre statslige udgifter

I alt

1990

615,6

266,2

881,8

296,8

1.178,5

1991

616,3

273,9

890,2

288,5

1.178,7

1992

616,5

278,2

894,7

283,5

1.178,2

1993

751,8

139,2

891,0

338,8

1.229,8

1994

886,1

9,8

895,9

404,5

1.300,4

1995

886,1

9,9

896,0

370,1

1.266,8

1996

886,1

11,2

897,3

372,6

1.269,9

1997

886,1

11,9

898,0

351,9

1.249,9

Kilde: Årlige beretninger fra Rigsombudsmanden på

Færøerne. Opregnet ved anvendelse af den gennemsnitlige

reguleringsprocent for statens samlede driftsudgifter.

Ovenstående tabel er opgjort i faste (1997) priser.

Som det fremgår har statens udgifter til tilskud og refusioner ikke

ændret sig meget i den betragtede periode. De traditionelle statslige

udgifter, som i hovedsagen vedrører udgifter vedrørende

forsvaret, politiet og retsvæsenet, udviser ligeledes en stabil

udvikling gennem perioden.

Stigningen i de andre statslige udgifter kan derfor i det

væsentligste henføres til udgifter til erstatning til

færøske sømænds efterladte efter lov om erstatning

til besættelsens ofre. De statslige udgifter ifølge denne lov

udgjorde i 1993 ca. 44 mill. kr. og i de følgende år ca. 90

mill. kr., hvilket er hovedforklaringen på stigningen i de samlede

statslige udgifter i den betragtede periode.

4. Rammelove og udfyldende færøsk lovgivning

Ved aftalen mellem regeringen og Færøernes

landsstyre den 17. november 1994 blev det aftalt, at der gennemføres

rammelovgivning for social-, sundheds- og undervisningsområdet, som

blev forudsat vedtaget i Lagtinget og Folketinget inden 1. april 1995. Det

aftaltes endvidere, at Færøernes landsstyre inden udgangen af

1995 skulle fremsætte forslag om udfyldende lovgivning, der

gennemføres i Lagtinget til ikrafttræden senest ved udgangen af

lagtingssamlingen 1995/96.

På baggrund af det omfattende arbejde med

forberedelse og gennemførelse af den udfyldende lovgivning blev det

ved aftalen af 3. november 1995 besluttet at fravige den tidligere aftalte

tidsplan, således at udarbejdelse af den udfyldende lovgivning på

social- og sundhedsområdet skulle ske ifølge en aftalt tidsplan,

således at den samlede udfyldende lovgivning ville være

gennemført til ikrafttræden senest ved udgangen af

lagtingssamlingen 1996/69.

Den påtænkte ajourføring af den

allerede gennemførte rammelovgivning på

undervisningsområdet blev efter aftale mellem regeringen og landsstyret

opgivet.

Rammelovene for det sociale område og for

sundhedsområdet trådte i kraft den 1. juni 1995.

I nedenstående tabel 2 er angivet dels tidsrammen

for den aftalte udfyldende færøske lovgivning, jf. bilag til

aftalen mellem regeringen og Færøernes landsstyre af 3. november

1995, og dels den aktuelle status for gennemførelsen af disse

love.

Tabel 2

Aftale om udfyldende færøsk lovgivning,

jf.

Fælleserklæringen af 3. november 1995

Aktuel satus pr. 1/12 1997

Socialområdet

Socialområdet

1. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om pensioner

(nuværende folkepensionslov og invalidepensionslov) ultimo

1995.

1. Forslag er fremsat 5. marts 1997, men er endnu ikke

behandlet i Lagtinget. Forslaget forventes genfremsat i december

1997.

2. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om

børnebidrag til enlige forsøgere m.v. 1995/96.

2. Er gennemført som lagtingslov nr. 714 20. maj 1996

som ændret ved lagtingslov nr. 25 af 14. marts 1997.

3. Fremsættelse af lagtingslov om offentlig forsorg

(nuværende lov om offentlig forsorg og evt. også til

afløsning af den nuværende børneforsorgslov) ultimo

1996.

3. Ændringer til lov om offentlig forsorg er vedtaget i

Lagtinget i maj 1997. Ændringsforslag til lov om offentlig forsorg er

fremsat i Lagtinget i december 1997. Forslaget vil blive fremsat i

lagtingssamlingen 1999.

4. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om dagpenge

ved sygdom eller fødsel i 1997.

4. Forslaget forventes fremsat november 1997.

Sundhedsområdet

Sundhedsområdet

1. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om

sygehusvæsenet ultimo 1995.

1. Er gennemført som lagtingslov nr. 89 af 4. juni

1996.

2. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om offentlig

sygeforsikring ultimo 1996.

2. Forslaget er vedtaget i Lagtinget.

3. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om

sundhedspleje og hjemmesygeplejeordninger i 1997.

3. Forslaget er vedtaget i Lagtinget.

4. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om

kommunelæge- og skolelægeordninger i 1997.

4. Forslaget forventes fremsat i foråret

1998.

5. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om

tandplejeordning i 1997.

5. To forslag er fremsat og vedtaget henholdsvis 17. marts og

21. marts 1997 med henblik på revision af den gældende ordning.

Der forventes endvidere fremsat ny lov om tandplejeordningen januar

1998.

Den store forsinkelse i udarbejdelsen af ny lagtingslov om

offentlig forsorg er bl.a. begrundet i hjemmestyrets ønske om at

få ændringer, som man i Danmark har gennemført på

dette område, med i overvejelserne i udarbejdelse af en kommende

lagtingslov.

Desuden er man i gang med at udarbejde en

betænkning, som skal til politisk behandling før den endelige

formulering af loven om offentlig forsorg.

I bemærkningerne til lov nr. 316

»Sundhedsvæsenet på Færøerne« har regeringen og

landsstyret aftalt, »at gældende regler for de dele af

sundhedsvæsenets virksomhed, der ikke er omfattet af dette lovforslag,

bør gennemgås med henblik på at konstatere, om der er

behov for revision eller ajourføring af indholdet«.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at

man er enig om »at oprette et kontaktudvalg, der drøfter

sundhedsmæssige spørgsmål af interesse for

sundhedsmyndighederne i Danmark og sundhedsmyndighederne på

Færøerne«.

5. Sammenhæng mellem hjemmestyreordningen og bloktilskuddet

I hjemmestyreloven er intet nævnt om tilskud fra den

danske stat til hjemmestyret.

I hjemmestyrelovens § 6, stk. 1, er bestemt, at

anliggender, der ikke i medfør af denne lov hører under det

færøske hjemmestyre, varetages som rigets

fællesanliggender af rigsmyndighederne.

Det er i hjemmestyrelovens § 2 bestemt, at en række

sager og sagsområder, der er opført i lovens liste A principielt

betragtes som færøske særanliggender og kan som

sådanne overgå til hjemmestyret. De udgifter, der er forbundet

med sagsområdet, afholdes af de færøske myndigheder.

Anliggender, der ikke er overtaget af det

færøske hjemmestyre som særanliggender, er

fællesanliggender og varetages som udgangspunkt af

rigsmyndighederne.

Dette hovedprincip er dog i væsentligt omfang

modificeret med hjemmel i hjemmestyrelovens § 9.

Hjemmestyrelovens § 9 bestemmer, at der efter forhandling

træffes aftale om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang det er

muligt inden for områder, der er fællesanliggender, at overlade

det færøske hjemmestyre at give de nærmere bestemmelser

for de særlige færøske forhold og overtage

administrationen af det pågældende område.

Færøernes hjemmestyre overtog

administrationen af socialvæsenet i 1975 og af sygehusvæsenet i

1977. I 1979 blev administrationen af folkeskolen, læreruddannelsen,

fritidsundervisningen og handelsskolerne, de tekniske skoler samt

maskinmester- og maskinistskolerne overført til hjemmestyret.

Senest er administrationen af særforsorgen,

sygesikringen og den primære sundhedstjeneste samt af

Færøernes Seminarium blevet overtaget i 1988.

Udgifterne til fællesanliggender, herunder dem, der

er omfattet af hjemmestyrelovens § 9, forudsættes således afholdt

af rigsmyndighederne. Dette er baggrunden for bloktilskuddet.

Ved lov nr. 717, lov nr. 721 og lov nr. 722 af 18.

november 1987 blev hidtidige statsrefusioner på social-, sundheds- og

undervisningsområderne omlagt til bloktilskud beregnet for hvert af de

tre områder. Den herved gennemførte »tilskudsreform«, som havde

virkning fra og med finansåret 1988, afløstes af

indførelsen af et samlet bloktilskud fra 1. juli 1993 at regne, jf.

lov nr. 393 af 22. juni 1993 om tilskud til Færøernes

hjemmestyre.

Statsministeriet har i et notat af 28. april 1997 til

Rigsrevisionen redegjort for statens tilsynsansvar for sagsområder, der

er omfattet af bloktilskudsordningen. Notetat er omhandlet i et notat (nr. 4)

af 13. maj 1997 fra Rigsrevisionen til statsrevisorerne om den fortsatte

udvikling i sagen om den færøske socialforvaltnings

refusionsregnskaber (beretning nr. 4/1992). Rigsrevisionens notat afsnit 3

vedlægges som bilag 2.

Justitsministeriet har ved skrivelse af 24. februar 1994

til Socialministeriet redegjort for ministres forpligtelser på de

områder inden for vedkommendes forretningsområde, der

overgår til hjemmestyre efter hjemmestyrelovens § 9. Afsnit 2 i notatet

vedlægges som bilag 3.

I notat af 7. november 1994 til Færøernes

Landsstyre har advokat Sjuróur Rasmussen redegjort for regeringens

forpligtelser til at udøve juridisk kontrol med rammelovene. Ekstrakt

af notatets pkt. 3.2.1. vedlægges som bilag 4.

6. Den økonomiske udvikling på Færøerne

Fisk og fiskevarer udgør grundlaget for ca. 96% af

Færøernes samlede eksportindtjening, når der ses bort fra

eksport af skibe. Fiskeerhvervet, som er kendetegnet ved en høj grad

af afhængighed af variationer i fangstmulighederne og i

afsætningsvilkårene for fiskeprodukter på verdensmarkedet,

har derfor afgørende betydning for indkomst- og

beskæftigelsesmulighederne på Færøerne.

Efter en periode med kraftig højkonjunktur i

slutningen af 80 erne blev landskassens finanser strammet betydeligt i

1989-91. Dette bidrog til at standse den udenlandske låntagning og var

samtidig et betydeligt element i faldet i den økonomiske

aktivitet.

I 1992-93 faldt fiskefangsterne i færøsk

farvand af de mest værdifulde fiskearter til 60-70% af det, fangsterne

havde været årene i forvejen. Dette bidrog til, at langt den

overvejende del af fiskeflåden gik konkurs, og den følgende

aktivitetsnedgang medførte krise og konkurser i alle de

hjemmemarkedsorienterede erhverv. De store tab i erhvervslivet bidrog til, at

bankernes egenkapital gik tabt, og bankernes egenkapital blev reetableret

fire gang i årene 1992-93 ved kapitaltilførsler fra

landskassen.

Målt ved lønudbetalinger faldt den

økonomiske aktivitet med 30% i årene 1989-94. Dette bidrog til,

at 15% af befolkningen forlod Færøerne i perioden 1989-95, samt

at den tilbageværende befolknings levefod forværredes

betydeligt.

De første positive tegn med et kraftigt voksende

fiskeri viste sig i efteråret 1995. Fiskefangsterne er siden vokset

betydeligt i 1996 og 1997. Den økonomiske aktivitet var, målt

ved lønudbetalinger i årets priser, i første halvår

1997 på et niveau, der var 18% højere end i 1994, men stadig

væk 20% lavere end niveauet i 1989.

Imidlertid har fangsten af bundfisk i færøsk

farvand i årene 1996 og 1997 været på et betydeligt

højere niveau end de fangstmængder, man kan regne i et år

med gennemsnitligt fiskeri.1)

Den færøske økonomis høje

aktivitetsniveau er således i en vis grad forbigående, og man

må regne med en konjunkturafmatning, så snart fiskefangsterne

falder til et mere ordinært niveau.

Inden for de næste to-tre år er der

således udsigt til lav økonomisk vækst, muligvis

nulvækst.

Den færøske økonomis udsigter

hænger således i høj grad sammen med fiskeriets udvikling

og afhænger dermed såvel af de biologiske som de menneskeskabte

forudsætninger for dette erhvervs udvikling.

Set på kort og mellemlang sigt er der ikke nogen

udsigt til, at denne afhængighed bliver mindre.

Tabel 3. Disponibel bruttonationalindkomst pr. indb. på

Færøerne og i Danmark

1980

1984

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

Færøerne

Disp. BNI (mio. kr.)

3175

5476

6323

6150

5669

5805

5525

5214

5420

5791

6246

Disp. BNI/indb.

(tus. kr.)

73

122

134

129

119

123

117

113

122

133

143

Danmark

Disp. BNI (mia. kr.)

364

540

699

730

760

786

818

840

887

934

974

Disp. BNI/indb.

(tus. kr.)

71

106

136

142

148

153

158

162

170

178

185

Sammenligning

Disp. BNI/indb., FR i % af DK

103

115

98

91

81

80

74

70

71

74

77

Kilder: Færøernes Statistik. Udvalget vedr.

genopretning af Færøernes økonomi. Statistisk

Tiårsoversigt 1996. Årsberetning for Færøerne.

Siden den færøske fiskerigrænse blev

udflyttet i 1977, har den disponible BNI pr. indbygger været på

samme niveau som i Danmark. I første halvdel af 80 erne var den

disponible BNI/indb. noget højere på Færøerne end i

Danmark. I perioden fra 1988 til 1993 faldt den disponible BNI pr. indbygger

til et niveau på 70 procent af den danske BNI pr. indbygger. Den

færøske BNI pr. indbygger er siden 1993 steget til 77 procent af

den danske. Væksten i Færøernes BNI pr. indbygger skyldes

både økonomisk fremgang på Færøerne og den

store fraflytning fra Færøerne.

Det skal bemærkes, at BNI pr. indbygger ikke helt

afspejler forskellen i levevilkår på Færøerne og i

Danmark. I rapporten »En sammenligning af levevilkår på

Færøerne og i Danmark« skønnes det, at leveomkostningerne

er 10-15 procent højere på Færøerne. Forskellen i

levevilkår på Færøerne og i Danmark er således

større, end sammenligningen af den nominelle BNI pr. indbygger

tilsiger.

Tabel 4. Offentlige udgifter på Færøerne vedr.:

Befolkningsgruppe opdelt på alderskategorier1)

Social- og Sundhedsudgifter i vedr. indbyggere over 65

år

1995

2000

2010

2020

Indbyggertal over 65 år

5.908

6.050

6.970

8.365

Indeks

100

102

118

142

Sociale udgifter vedr. indb. over 65 år (mio.

kr.)

425

435

501

601

Sundhedsudgifter vedr. indb. over 65 år (mio.

kr.)

156

160

184

221

Social- og sundhedsudgifter i alt

581

594

685

822

Udgiftsændring i forhold til 1995 (mio.

kr.)

14

104

241

Offentlige udgifter vedr. 0-16-årige

Indbyggertal 0-16 år

11.864

11.617

11.186

12.389

Indeks

100

98

94

104

Udgifter (mio. kr.)

395

387

372

412

Udgiftsændring i forhold til 1995 (mio.

kr.)

-8

-23

17

Offentlige udgifter vedr.

17-19-årige

Indbyggertal 17-19 år

2.032

1.957

1.993

1.923

Indeks

100

96

98

95

Udgifter (mio. kr.)

139

134

136

132

Udgiftsændring i forhold til 1995 (mio.

kr.)

-5

-3

-7

1

) Alle beregninger er i faste 1995-priser.

Forudsætning: Indbyggere over 65 år udgør 13% af den

samlede befolkning.

Sundhedsudgifter pr. indbyggere over 65 år: Ifølge tal fra

andre lande kan det skønnes, at 40% af sundhedsudgifterne bruges

på indbyggere over 65 år.

Sundhedsudgifter pr. indbyggere over 65 år: 26.400 kr. i 1995.

Sociale udgifter pr. indbyggere over 65 år: 71.900 kr. i 1995.

Off. udg. pr. 0-16-årige: 33.300 kr.

Off. udg. pr. 17-19-årige: 68.400 kr.

Demografisk fremskrivning: Hagstova Føroya.

Selv om indekstallene viser, at tallet af unge falder, og

beregningerne er foretaget som lineær fremskrivning af udgiftsniveauet

for 1995, forventes følgende at opveje og endda direkte føre

til betydelige øgede udgifter grundet:

1. Større overgangsfrekvens fra folkeskolen til

ungdomsuddannelserne

2. Generelt længere skolegang

3. Flere og mere erhvervsrettede uddannelser.

Bloktilskuddet dækker som udgangspunkt de offentlige

udgifter til sundheds-, social- og uddannelsesformål. Den hurtigt

voksende ældre befolkning vil i de kommende år medføre

stærkt stigende udgifter til social- og sundhedsformål.

Offentlig gæld

Landskassen havde ikke nogen gæld før 1989,

men betydelige udestående garantier. Til dækning af landskassens

underskud blev der indtil 1992 optaget en samlet gæld på 2 mia.

kr. Denne gæld blev overvejende optaget på det internationale

bankmarked.

Gælden steg til 6 mia. kr. i løbet af 1993.

Af de 6 mia. kr. er 2,7 mia. kr. gået til rekapitalisering af

pengeinstitutter, mens den resterende gældsoptagelse er gået til

dækning af landskassens underskud. Gælden er ikke steget siden

1993.

I forbindelse med bankkriserne har landsstyret

indgået aftaler med Danmarks regering om bl.a. indfrielse af de

lån, landskassen havde optaget i udlandet inden bankkriserne.

Bortset fra 600 mio. kr. i obligationslån er

landskassens gæld således udelukkende finansieret af den danske

stat.

I henhold til fælleserklæringen fra 3.

november 1995 mellem regeringen og landsstyret indledes i 1997

drøftelser mellem landsstyret og regeringen, hvorledes og i hvilken

takt denne gæld skal tilbagebetales.

Kommunernes gæld var i alt 1.910 mio. kr. pr. 30.

november 1995.

7. Bloktilskuddets størrelse

Som det fremgår af ovenstående, er det

nuværende bloktilskud fremkommet

ved

omlægning af en række refusionsudgifter med

varierende refusionsprocenter til tilskud pr. 1. januar 1988 af statens

udgifter til fællesanliggender,

ved

sammenlægning af de enkelte

ministerparagrafrelaterede tilskud til et samlet tilskud og samtidig pr.

medio 1993 konvertering af sociale refusioner til et generelt

bloktilskud

ved

en årlig opregning af tilskuddene.

Tilskuddene til Færøerne er således

historisk og administrativt bestemt.

Med gennemførelsen af en egentlig bloktilskudslov i

1993 lov nr. 393 af 22. juni 1993 blev tilskuddet samlet til ét

tilskudsbeløb under Finansministeriets finanslovsparagraf. Samtidig

indgik de fire tidligere refusionstilskud på Socialministeriets

område i dette bloktilskud.

Ved overgang til bloktilskud skabtes der mulighed for, at

landsstyret med den hermed følgende friere dispositionsadgang kunne

tilrettelægge sin økonomiske politik mere uafhængigt og

mere hensigtsmæssigt, idet der herved skete en adskillelse af

finansieringen og udgifterne til de enkelte områder. Samtidig

etableredes også muligheder for at opnå rationaliseringsgevinster

ved en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af aktiviteterne

på de pågældende områder.

8. Bloktilskuddets størrelse på længere sigt

Der ligger ikke hverken i hjemmestyreloven eller i de

hidtidige bloktilskudsaftaler indikationer på, hvorledes bloktilskuddet

skal udmåles fremover.

Der kan anlægges forskellige synspunkter på de

kriterier, som kan lægges til grund for bloktilskuddets udvikling:

Følgende kriterier har været drøftet i

arbejdsgruppen:

a) Det generelle bloktilskud kan fastlægges på det

nuværende niveau med en fast reguleringssats svarende til den danske

pris- og lønregulering. Som følge af demografiske

ændringer på Færøerne kan en sådan

indebære en ændret kompensationsgrad for udgifterne til

fællesanliggender, der administreres af Færøernes

landsstyre.

b) Det generelle bloktilskud er i princippet knyttet til udgifterne til

fællesanliggender som undervisning, sundhed og sociale anliggender. Ved

fastlæggelsen af bloktilskuddet kan derfor tages hensyn til forudselige

variationer i anlægsaktiviteten og til eventuelle væsentlige

ændringer i de faktorer (antal pensionister, skoleelever og andre

objektive kriterier, herunder indbyggertal), som påvirker behovet for

drifts- og anlægsudgifter på ovennævnte områder.

c) Skal balance mellem indkomstdannelse og udgifter i det

færøske samfund på længere sigt opnås, kan det

indebære en aftrapning af bloktilskuddet. En sådan

bloktilskudsreduktion vil kunne tilrettelægges på mange

måder. En mulighed er, at reduktionen gøres afhængig af

den økonomiske udvikling, og at det indgår i parternes

forhandlinger f.eks. hvert 3. år, når der forhandles

bloktilskud.

d) Bloktilskuddet reguleres i henhold til kriterier som udviklingen i

den samlede indkomstskabelse, landsstyrets økonomi, kommunernes

økonomi, inkl. Landskassens og kommunernes

gældssituation.

Arbejdsgruppen har noteret sig, at såfremt der

tilkommer Færøerne indtægter fra en fremtidig

råstofindvinding, udløser dette forhandlinger om

nedsættelse af statens tilskud til Færøerne. Dette er i

overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og Færøernes

landsstyre om råstoffer i undergrunden af 22. december 1992.

9. Bloktilskudslovens varighed

Som det fremgår af de tidligere afsnit, har

tilskuddene til Færøernes landsstyre været fastsat for

varierende tidsperioder:

Tilskuddene ifølge 1987-tilskudsreformen var i

princippet tidsubegrænset, mens de senere tilskudslove har haft en

varighed på hhv. 1,5, 1,0 og 3,0 år.

Ved fastlæggelse af varigheden af en kommende

bloktilskudslov er det væsentligt, at loven har en varighed, der

muliggør en hensigtsmæssig planlægning af udviklingen i

den offentlige færøske økonomi. En 3-årig aftale

vedrørende bloktilskuddet kan anses for at være

hensigtsmæssig.

Til belysning af forskellige spørgsmål i

relation til de forskellige problemer, der er behandlet i arbejdsgruppen, er

vedlagt bilag 2-4.

1

) Bundfiskearterne, først og fremmest

torsk, kuller, sej og rødfisk, er traditionelt de fiskearter, der

ilandføres og bearbejdes på Færøerne. Disse

fiskearter bidrager i høj grad til den erhvervsmæssige

beskæftigelse på Færøerne.

Bilag 1

Arbejdsgruppen har afholdt 2 møder, hhv. 9. juni 1997 og 13.

november 1997.

I arbejdsgruppen har deltaget:

Fra færøsk side:

Lagmandsdirektør Marjun Hanusardóttir

Lagmandssekretær Rúni Joensen

Direktør Peter Alberg Lamhauge (Finans- og

økonomiforhold)

Direktør Peter Petersen (Undervisning, miljø m.v.)

Direktør Høgni Joensen (Social- og

sundhedsområdet)

Fra statslig side:

Afd.chef Torsten Gersfelt, Økonomiministeriet

Kontorchef Mogens Raun Andersen, Finansministeriet

Konsulent Inger Skydsgaard, Statsministeriet

Konsulent Steen Ryd Larsen, Statsministeriet

Fuldmægtig Jeppe Hjernø, Finansministeriet

Ved møde den 13. november deltog i stedet for Torsten Gersfelt

kontorchef Jens Pagter Kristensen, Økonomiministeriet, og i stedet for

Mogens Raun Andersen kontorchef Henrik Hjortdal, Finansministeriet.

Bilag 2

Notat af 13. maj 1997 fra Rigsrevisionen til

statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den

færøske socialforvaltnings refusionsregnskaber (beretning nr.

4/1992)

Rigsrevisor udtaler i notatets afsnit 3

følgende:

»Statsministeriet har i april 1997 redegjort for statens

tilsynsansvar for sagsområder, der er omfattet af bloktilskudsordningen

vedrørende Færøerne. Det fremgår bl.a. af

redegørelsen, at det i bemærkningerne til rammeloven om sociale

ydelser, lov nr. 315 af 17. maj 1995 om sociale ydelser på

Færøerne, er beskrevet, at hverken ressortministeren eller

regeringen som sådan er retligt forpligtet til at føre tilsyn

med indholdet og administrationen af de regler, der udstedes af hjemmestyret,

idet såvel kompetencen til regeludstedelse som forpligtelsen til at

føre tilsyn med indholdet og administrationen af reglerne er

overført til hjemmestyret. Dette indebærer, at statens

myndigheder alene er forpligtet til at påse, at rammelovene udfyldes

som beskrevet i den enkelte rammelov.

Statsministeriet anførte videre, at såfremt

ressortministeren ønsker det, kan rigsombudsmanden inddrages i

varetagelsen af ministerens forpligtelser, jf. hjemmestyrelovens § 15,

hvorefter rigsombudsmanden er rigets øverste repræsentant

på Færøerne og leder af rigets administration på

øerne. Rigsombudsmanden har derimod ikke adgang til at føre

tilsyn med hjemmestyrets administration af de færøske

særanliggender og de fællesanliggender, der administreres af

hjemmestyret i medfør af hjemmestyrelovens § 9.

Endelig har Statsministeriet oplyst, at der vil blive

medtaget bemærkninger om ministerens ansvar såvel i kommende

forslag til rammelovgivning for Færøerne som i forslag til lov

om tilskud til Færøernes hjemmestyre efter udløbet af den

gældende bloktilskudslov.

Jeg kan tilslutte mig Statsministeriets redegørelse

og finder det tilfredsstillende, at ministerens ansvar vil blive

præciseret i kommende lovgivning for Færøerne.«

Bilag 3

Uddrag af Justitsministeriets skrivelse af 24. februar 1994

til Socialministeriet

2. Ministerens forpligtelser på områder, der overgår

til hjemmestyret efter hjemmestyrelovens § 9.

Der er ikke i den færøske hjemmestyrelov

fastsat nærmere regler for ministerens forpligtelser på

områder inden for ministerens forretningsområde, som hjemmestyret

overtager efter hjemmestyrelovens § 9. Forarbejderne til hjemmestyreloven

indeholder ikke nærmere oplysninger herom.

I bemærkningerne til den grønlandske

hjemmestyrelovs § 5, jf. Folketingstidende 1978-79, Tillæg A, sp. 336,

anføres, at ministeren på områder, der overgår til

hjemmestyret efter bemyndigelse i medfør af bestemmelsen, »har et

ansvar for, at hjemmestyret overholder de rammer, der er fastsat i den

konkrete bemyndigelseslovgivning «.

I betænkning nr. 837/1978, Hjemmestyre i

Grønland, bind 1, side 88, anfører hjemmestyrekommissionen

tilsvarende, at ministerens ansvar vedrørende tilskudsfinansierede

områder »omfatter ansvar for, at hjemmestyret overholder de rammer, der

er fastsat i bemyndigelseslovgivningen, men går på den anden side

ikke videre.«

Statsministeriet har i en skrivelse af 31. januar 1994 til

Statsrevisoratet givet udtryk for tilsvarende synspunkter om ministerens

forpligtelser, for så vidt angår sagsområder, der

overgår til Færøernes hjemmestyre efter § 9 i den

færøske hjemmestyrelov:

»I og med at alle betydende udgifter ved områder,

der administreres af landsstyret i henhold til hjemmestyrelovens § 9, fra 1.

juli 1993 er omlagt til et generelt bloktilskud under Finansministeriet . Og

at statens krav til de offentlige ydelser på Færøerne

fremgår eller fremover vil fremgå af summariske »rammelove«, vil

den færøske ordning stærkt tilnærme sig den ordning,

der gælder for Grønlands hjemmestyre. I overensstemmelse hermed

vil statens opgaver indskrænke sig til at sørge for, at tilskud

er korrekt overført, hvilket er Finansministeriets ansvar, og til at

påse, at de summariske bestemmelser i »rammelovene« overholdes, hvilket

er de pågældende ressortministeriers ansvar.«

Efter Justitsministeriets opfattelse kan

spørgsmålet om ministerens forpligtelser på områder,

der overgår til Færøernes hjemmestyre efter

hjemmestyrelovens § 9 ved rammelove som dem, der er foreslået, for

så vidt angår social- og sundhedsvæsenet, give anledning

til tvivl, hvis der ikke i rammelovene fastsættes nærmere regler

herom, eller hvis forarbejderne til lovene ikke indeholder nærmere

oplysninger om spørgsmålet.

Dette gælder, selv om det antages, at vurderingen af

ministerens forpligtelser på de ved rammelovene overførte

områder skal foretages ud fra samme regler som dem, der måtte

gælde for områder, der overgår til Grønlands

hjemmestyre efter den grønlandske hjemmestyrelovs § 5.

Der kan således rejses spørgsmål om,

hvad der ligger i, at ministerens forpligtelser er begrænset til at

påse, at bestemmelserne i rammelovene »overholdes«. Det må f.eks.

anses for uklart, om ministeren alene skal sikre sig, at hjemmestyret

udsteder regler på de områder, hvor hjemmestyret har fået

kompetencen, eller om ministeren tillige skal vurdere indholdet og

administrationen af de regler, som hjemmestyret udsteder.

Der kan endvidere rejses spørgsmål om,

hvordan ministeren skal udføre sin tilsynsopgave, og hvad ministeren

skal foretage sig, hvis det konstateres, at hjemmestyret ikke »overholder«

bestemmelserne i bemyndigelseslovene.

Under hensyn til den tvivl, der efter Justitsministeriets

opfattelse kan rejses om ministerens forpligtelser på områder,

der overgår til Færøernes hjemmestyre efter

hjemmestyrelovens § 9 ved rammelove som de foreslåede vedrørende

social- og sundhedsvæsenet, finder Justitsministeriet, at

spørgsmålet bør søges nærmere reguleret i

rammelovene eller efter omstændighederne i bemærkningerne

hertil.

Det tilføjes, at det ovenfor anførte alene

angår spørgsmålet om vedkommende ministers forpligtelser i

henhold til de bestemmelser i de foreslåede rammelove, hvorefter

Færøernes hjemmestyre bemyndiges til at overtage den

regelfastsættende myndighed og administrationen af et område.

Bilag 4

Notat af 7. november 1994 til Færøernes

landsstyre, hvor advokat Sjuróur Rasmussen redegør for

regeringens forpligtelser til at udøve juridisk kontrol med

rammelovene. Ekstrakt af notatets pkt. 3.2.1.

»3.2.1. Juridisk kontrol med rammelove.

§ 9 i hjemmestyreloven omtaler ikke, at regeringen skal

udøve kontrol med, at hjemmestyret i lovgivning og administrationen

i.h.t. rammelovene holder sig inden for den bemyndigelse, som er givet ved

rammelovene.

Det må dog følge af, at sagsområdet er

fællesanliggende i.h.t. § 6, stk. 1, at den danske regering skal

påse, at hjemmestyret holder sig inden for rammerne af rammelovene, men

naturligvis skal regeringen ikke påse, om lagtingslovene, som er

udfærdiget med hjemmel i rammelovene, er politisk hensigtsmæssige

eller ikke. Dette er jo lagt til hjemmestyret at tage stilling til.

Så kan spørgsmålet stilles: Hvilke

forpligtelser har regeringen, om det viser sig, at hjemmestyret overskrider

den bemyndigelse, som er fastlagt i rammelovene?

Overtræder hjemmestyret den bemyndigelse, som er

fastlagt i rammelovene, så har hjemmestyret også overtrådt

de rammer, som er fastsat i § 2 i hjemmestyreloven, og derfor må

regeringen forelægge sagen for det i hjemmestyrelovens § 2 omhandlende

nævn til stillingtagen på samme måde som nævnt under

3.1.

Der er ingen anledning til at tro, at hensigten har

været at have to sæt regler vedrørende fortolkning af

hjemmestyreloven på dette område, et for § 2- jf. § 4-

overtagelser og et for § 9-overtagelser.

Et særligt spørgsmål er: Hvad nu, hvis

rammeloven pålægger hjemmestyret en forpligtelse og hjemmestyret

ikke udøver denne forpligtelse?

Der er ingen anledning til at tro, at det er i

overensstemmelse med grundtanken bag ved hjemmestyreloven, at der i

særlig rigslov gives rigsmyndighederne

tvangsgennemførelsesforanstaltninger. Hjemmestyret er autonomt, og

sådan en lov opfattes som ikke at være i overensstemmelse med

hjemmestyreloven.

Reaktionen hos rigsmyndighederne må derfor i et

sådant tilfælde være, at regeringen fremlægger

forslag for Folketinget om at sætte rammeloven ud af kraft og at

lægge bemyndigelserne tilbage til danske myndigheder. Dette er muligt

at gøre uden hjemmestyrets samtykke i.h.t. det, som er fremført

under 2.3.«

Lignende dokumenter