Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den 21.
maj 2003
Betænkning
over
Forslag til
folketingsbeslutning om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne
[af Tórbjørn Jacobsen (TF)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. april 2003 og var til
1. behandling den 14. maj 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af SF, EL, TF og Lisbeth L. Petersen (V)) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse.
Flertallet i udvalget beklager, at den danske militære
straffelov fra 1973 og ændringen i 1978 ikke blev kundgjort på Færøerne
umiddelbart efter vedtagelserne, hvilket bevirkede, at den militære
straffelov
fra 1937 var gældende på Færøerne helt op til i år.
Det danske rigsfællesskab forudsætter ensartet lovgivning på
områder som bl.a. mønt, kongehus samt udenrigs- og sikkerhedspolitiske
anliggender. Dette er i strid med det foreliggende beslutningsforslag,
hvorfor
flertallet ikke kan stemme for forslaget.
Læs alt
Flertallet finder det hensigtsmæssigt, at Færøerne (og Grønland)
inddrages i lovgivningsprocesser i form af høring eller anden indflydelse
inden
endelig vedtagelse i Folketinget i de tilfælde, hvor lovgivningen også skal
gælde for Færøerne (og Grønland).
Flertallet noterer sig derfor også med tilfredshed, at
udenrigsminister Per Stig Møller i forbindelse med et besøg på Færøerne den
14.
maj 2003 har tilkendegivet, at den danske regering er indstillet på at indgå
en
principaftale om, hvordan Færøerne fremover inddrages i udenrigs- og
sikkerhedspolitiske spørgsmål. Denne principaftale vil naturligvis også
præcisere
forholdet mellem ansvar og frihed i forhold til rigsfællesskabet. Dette vil
respektere rigsfællesskabet, samtidig med at ønsket om større medindflydelse
og
medansvar imødekommes.
Et
mindretal
i udvalget (SF, EL, TF og Lisbeth L. Petersen (V)) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse
uændret.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at de danske
myndigheder længe har forkludret spørgsmålet om den danske militære
straffelov
på Færøerne. Dels ved ikke hurtigt og betingelsesløst at efterkomme
henvendelsen
fra et enigt færøsk Lagting den 22. november 2001 om at afskaffe
dødsstraffen,
som har været gældende på Færøerne som en del af den gamle danske militære
straffelov, og dels ved den 27. marts 2003 at indføre den nye danske militære
straffelov på Færøerne uden om Lagtinget. Dette forløb er efterfølgende
blevet
fordømt af et enigt Lagting og har skadet forholdet mellem Danmark og
Færøerne.
Efter Enhedslistens opfattelse er der kun én måde at gøre skaden
god igen på, nemlig ved at ophæve den nylig indførte danske militære
straffelov
på Færøerne og i stedet indlede fordomsfrie og reelle forhandlinger med det
færøske Lagting om spørgsmålet.
På den baggrund – og idet der henvises til Enhedslistens indlæg
i debatten i Folketingssalen den 14. maj 2003 – vil Enhedslisten stemme
for
beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.
Tjóðveldisflokkurins
medlem af udvalget bemærker, at juridisk har Færøerne en ældgammel
særstilling og har således aldrig været en
fuldt integreret del af Danmarks jurisdiktion. Derved er Færøerne en
selvstændig juridisk enhed. Dette er der bred politisk enighed om på
Færøerne,
og indtil nu har man fra dansk side respekteret dette hævdvundne synspunkt
med
ganske få undtagelser.
Den politiske
delegation, der forhandlede hjemmestyreloven på plads for Færøerne, havde et
bundet mandat fra det daværende Lagting, hvor man gjorde det ganske klart, at
ingen love kunne bekendtgøres at være gældende for Færøerne uden Lagtingets
behandling og samtykke. Man opnåede ikke den ønskede vetoret i loven, men § 7
i
hjemmestyreloven har indtil nu været fortolket som om, at dette var
tilfældet.
Dette synspunkt har man respekteret fra dansk side i 55 år med et par
undtagelser. Hjemmestyreloven er en folketingslov, som ifølge denne tolkning
er
brudt med den danske regerings ensidige bekendtgørelse af bl.a. den militære
straffelov den 27. marts 2003. Derudover er en opbygget praksis og ikke
mindst
en højt respekteret sædvane i lovsamarbejdet imellem landene blevet brudt,
såfremt beslutningsforslaget ikke bliver vedtaget i Folketinget.
Den færøske
styrelseslov er også blevet brudt med denne handling. § 47 siger ganske
klart,
at alle love, der skal gælde for Færøerne, skal igennem den samme
behandlingsprocedure i Lagtinget.
Den 22. november 2001
stemte et enigt Lagting for et lovforslag fra Landsstyret, der havde til
hensigt at ophæve den militære straffelov fra 1937. Denne færøske politiske
vilje har den danske regering siddet overhørig indtil den 27. marts 2003,
hvor
man ophævede loven fra 1937 ved at bekendtgøre loven fra 1973 at være
gældende
for Færøerne. Denne handling bliver betragtet med så stor alvor i det
parlamentariske liv på øerne, at fire partier fremlagde et forslag i
Lagtinget,
der havde til formål at ophæve lovpakken, der bl.a. indeholdte den militære
straffelov, og som blev bekendtgjort at være gældende for Færøerne. Den 2.
maj
2003 blev forslaget enstemmigt vedtaget. Den 8. maj 2003 ekspederede
lagmanden,
Anfinn Kallsberg, sagen videre fra lagmandskontoret, hvor han henstillede til
regeringen, at omtalte love blev ophævet for Færøerne.
Idet en
folketingslov, hjemmestyreloven, er brudt, den færøske styrelseslov er brudt
og
sædvanen i lovsamarbejdet er brudt, er det Tjóðveldisflokkurins holdning, at
Folketinget nu er den eneste instans, der har mulighed for at »normalisere«
forholdene imellem landene på ny, og det gøres kun ved at vedtage
beslutningsforslaget. Sker det ikke, søger man en unødig konflikt, som man
burde tilstræbe at undgå, nu da forholdene imellem landene tilsyneladende er
ved at udvikle sig i en noget mere harmonisk retning. Så meget burde man have
lært af kriseårene og den danske politiske håndtering af situationen i
kølvandet på disse.
Under behandlingen af
beslutningsforslaget har det været fremført fra regeringen, at det er
nødvendigt med samme lovgivning for militærpersonel både i Danmark og på
Færøerne, og derfor har regeringen sat disse love i kraft. For det første er
dette i strid med opfattelsen i Lagtinget og hos landsstyrets jurister, som
har
understreget, at de ikke finder noget belæg for militær straffelovgivning på
Færøerne. For det andet har regeringen ikke blot sat den militære straffelov
i
kraft for Færøerne, men tillige love og bekendtgørelser, som griber direkte
ind
i civilbefolkningens rettigheder, bl.a. bekendtgørelsen om at stille
bygninger
og materiel til rådighed for militæret. Det må betragtes som et klart brud på
demokratiske principper og brud på menneskerettighederne, at en regering, som
ikke er valgt af det færøske folk, ensidigt sætter love og regler i kraft,
som
griber ind i ejendomsretten og den enkeltes dispositionsret.
Slipper regeringen
afsted med denne handling, så mener man på Færøerne, at Lagtinget er sat
mindst
55 år tilbage i tiden. Hjemmestyrelovens § 7 har fået en ny fortolkning under
denne regering, som helt klart har til formål at undergrave hævdvunden færøsk
kompetence på lovgivningsområdet. Og det værste er nok tillidsbruddet imellem
parterne. Folketinget kan rage kastanjerne ud af ilden igen ved at vedtage
forslaget. Derfor indstiller Tjóðveldisflokkurin beslutningsforslaget til
vedtagelse.
Lisbeth L. Petersen
(V) bemærker, at for Sambandspartiet er det helt grundlæggende, at ingen
rigslov skal sættes i kraft på Færøerne, uden at den først er forelagt
Lagtinget. Ved de forudgående forhandlinger om hjemmestyrelovens indhold var
dette punkt et vigtigt anliggende for Sambandspartiet. Sambandspartiet lægger
stor vægt på, at dette princip respekteres.
Den gamle praksis
med, at rigslove skal forelægges hjemmestyret til betænkning, har normalt
ikke
voldt problemer. At denne praksis nu er brudt for anden
gang, er meget beklageligt.
Mindretallet kan ikke
tilslutte sig motivationen for beslutningsforslaget. Hjemmestyreloven er for
mindretallet ikke kun jura, men en politisk aftale.
Når forslagsstilleren
siger, at landsstyret ikke havde kendskab til lovforslagene, er dette heller
ikke korrekt. Af korrespondancen mellem den danske forsvarsminister og
lagmanden på Færøerne fremgår det, at lagmanden var vidende om de love og
bekendtgørelser, der var behov for at kundgøre på Færøerne. Men det er en
kendsgerning, at Lagtinget ikke blev informeret.
Det centrale princip
i denne sag, nemlig princippet om, at Lagtinget skal informeres, er ikke
blevet
fulgt.
At der er sket brud
på proceduren, kan ikke bortforklares.
Mindretallet er dog
glad for at kunne konstatere, at der blandt de fleste partier i Folketinget
er
en erkendelse af, at en gammel praksis er brudt, og samtidig en forståelse
for,
at der fastlægges en fremtidig procedure, så lignende misforståelser og
problemer
undgås.
Det er også vigtigt
at præcisere, at den militære straffelov ikke tvangsomfatter den almindelige
befolkning, men alene dansk militær på Færøerne.
Ved
førstebehandlingen af beslutningsforslaget har mindretallet fået
tilkendegivelser fra dansk side, som har overbevidst mindretallet om, at vi
kan
fortsætte samarbejdet i rigsfællesskabet med gensidig tillid og respekt.
Sambandspartiet har
ikke ændret holdning siden den enstemmige vedtagelse i Lagtinget den 2. maj
2003, og af principielle grunde kan mindretallet derfor stemme for forslaget
med ovenstående bemærkninger.
Kristeligt Folkeparti, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Ulrik Kragh (V)
Freddy Dam (V)
Pia Larsen (V)
Lisbeth L. Petersen (V)
Jens Rohde (V)
Peter Skaarup (DF)
Poul Fischer (DF)
nfmd.
Pia Christmas-Møller (KF)
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Henrik Sass Larsen (S)
Ole Stavad (S)
Frank Jensen (S)
Poul Nyrup Rasmussen (S)
Tórbjørn Jacobsen (TF)
Morten Homann (SF)
Morten Helveg Petersen (RV)
fmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Kristeligt Folkeparti, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 149
Bilagsnr.
Titel
1
1. udkast til betænkning
2
2. udkast til betænkning
3
3. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en ændring af artikel 10.2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank Retsinformation · 5. december 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om konsekvent anvendelse af muligheden for at indføre positiv særbehandling af kvinder og mænd, hvor den kønsmæssige fordeling er skæv m.v. Retsinformation · 21. maj 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne Retsinformation · 11. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2003-06 Retsinformation · 22. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ligestillingsnævnet gøres permanent, og sagsområdet udvides) Retsinformation · 9. april 2003
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om offentlige betalinger m.v. Retsinformation · 17. december 2003