Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne

2002/1 BTB 149Betænkning over beslutningsforslagFolketinget18. juli 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den 21.

maj 2003

Betænkning

over

Forslag til

folketingsbeslutning om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne

[af Tórbjørn Jacobsen (TF)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. april 2003 og var til

1. behandling den 14. maj 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF, EL, TF og Lisbeth L. Petersen (V)) indstiller

beslutningsforslaget til

forkastelse.

Flertallet i udvalget beklager, at den danske militære

straffelov fra 1973 og ændringen i 1978 ikke blev kundgjort på Færøerne

umiddelbart efter vedtagelserne, hvilket bevirkede, at den militære

straffelov

fra 1937 var gældende på Færøerne helt op til i år.

Det danske rigsfællesskab forudsætter ensartet lovgivning på

områder som bl.a. mønt, kongehus samt udenrigs- og sikkerhedspolitiske

anliggender. Dette er i strid med det foreliggende beslutningsforslag,

hvorfor

flertallet ikke kan stemme for forslaget.

Læs alt

Flertallet finder det hensigtsmæssigt, at Færøerne (og Grønland)

inddrages i lovgivningsprocesser i form af høring eller anden indflydelse

inden

endelig vedtagelse i Folketinget i de tilfælde, hvor lovgivningen også skal

gælde for Færøerne (og Grønland).

Flertallet noterer sig derfor også med tilfredshed, at

udenrigsminister Per Stig Møller i forbindelse med et besøg på Færøerne den

14.

maj 2003 har tilkendegivet, at den danske regering er indstillet på at indgå

en

principaftale om, hvordan Færøerne fremover inddrages i udenrigs- og

sikkerhedspolitiske spørgsmål. Denne principaftale vil naturligvis også

præcisere

forholdet mellem ansvar og frihed i forhold til rigsfællesskabet. Dette vil

respektere rigsfællesskabet, samtidig med at ønsket om større medindflydelse

og

medansvar imødekommes.

Et

mindretal

i udvalget (SF, EL, TF og Lisbeth L. Petersen (V)) indstiller

beslutningsforslaget til

vedtagelse

uændret.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at de danske

myndigheder længe har forkludret spørgsmålet om den danske militære

straffelov

på Færøerne. Dels ved ikke hurtigt og betingelsesløst at efterkomme

henvendelsen

fra et enigt færøsk Lagting den 22. november 2001 om at afskaffe

dødsstraffen,

som har været gældende på Færøerne som en del af den gamle danske militære

straffelov, og dels ved den 27. marts 2003 at indføre den nye danske militære

straffelov på Færøerne uden om Lagtinget. Dette forløb er efterfølgende

blevet

fordømt af et enigt Lagting og har skadet forholdet mellem Danmark og

Færøerne.

Efter Enhedslistens opfattelse er der kun én måde at gøre skaden

god igen på, nemlig ved at ophæve den nylig indførte danske militære

straffelov

på Færøerne og i stedet indlede fordomsfrie og reelle forhandlinger med det

færøske Lagting om spørgsmålet.

På den baggrund – og idet der henvises til Enhedslistens indlæg

i debatten i Folketingssalen den 14. maj 2003 – vil Enhedslisten stemme

for

beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.

Tjóðveldisflokkurins

medlem af udvalget bemærker, at juridisk har Færøerne en ældgammel

særstilling og har således aldrig været en

fuldt integreret del af Danmarks jurisdiktion. Derved er Færøerne en

selvstændig juridisk enhed. Dette er der bred politisk enighed om på

Færøerne,

og indtil nu har man fra dansk side respekteret dette hævdvundne synspunkt

med

ganske få undtagelser.

Den politiske

delegation, der forhandlede hjemmestyreloven på plads for Færøerne, havde et

bundet mandat fra det daværende Lagting, hvor man gjorde det ganske klart, at

ingen love kunne bekendtgøres at være gældende for Færøerne uden Lagtingets

behandling og samtykke. Man opnåede ikke den ønskede vetoret i loven, men § 7

i

hjemmestyreloven har indtil nu været fortolket som om, at dette var

tilfældet.

Dette synspunkt har man respekteret fra dansk side i 55 år med et par

undtagelser. Hjemmestyreloven er en folketingslov, som ifølge denne tolkning

er

brudt med den danske regerings ensidige bekendtgørelse af bl.a. den militære

straffelov den 27. marts 2003. Derudover er en opbygget praksis og ikke

mindst

en højt respekteret sædvane i lovsamarbejdet imellem landene blevet brudt,

såfremt beslutningsforslaget ikke bliver vedtaget i Folketinget.

Den færøske

styrelseslov er også blevet brudt med denne handling. § 47 siger ganske

klart,

at alle love, der skal gælde for Færøerne, skal igennem den samme

behandlingsprocedure i Lagtinget.

Den 22. november 2001

stemte et enigt Lagting for et lovforslag fra Landsstyret, der havde til

hensigt at ophæve den militære straffelov fra 1937. Denne færøske politiske

vilje har den danske regering siddet overhørig indtil den 27. marts 2003,

hvor

man ophævede loven fra 1937 ved at bekendtgøre loven fra 1973 at være

gældende

for Færøerne. Denne handling bliver betragtet med så stor alvor i det

parlamentariske liv på øerne, at fire partier fremlagde et forslag i

Lagtinget,

der havde til formål at ophæve lovpakken, der bl.a. indeholdte den militære

straffelov, og som blev bekendtgjort at være gældende for Færøerne. Den 2.

maj

2003 blev forslaget enstemmigt vedtaget. Den 8. maj 2003 ekspederede

lagmanden,

Anfinn Kallsberg, sagen videre fra lagmandskontoret, hvor han henstillede til

regeringen, at omtalte love blev ophævet for Færøerne.

Idet en

folketingslov, hjemmestyreloven, er brudt, den færøske styrelseslov er brudt

og

sædvanen i lovsamarbejdet er brudt, er det Tjóðveldisflokkurins holdning, at

Folketinget nu er den eneste instans, der har mulighed for at »normalisere«

forholdene imellem landene på ny, og det gøres kun ved at vedtage

beslutningsforslaget. Sker det ikke, søger man en unødig konflikt, som man

burde tilstræbe at undgå, nu da forholdene imellem landene tilsyneladende er

ved at udvikle sig i en noget mere harmonisk retning. Så meget burde man have

lært af kriseårene og den danske politiske håndtering af situationen i

kølvandet på disse.

Under behandlingen af

beslutningsforslaget har det været fremført fra regeringen, at det er

nødvendigt med samme lovgivning for militærpersonel både i Danmark og på

Færøerne, og derfor har regeringen sat disse love i kraft. For det første er

dette i strid med opfattelsen i Lagtinget og hos landsstyrets jurister, som

har

understreget, at de ikke finder noget belæg for militær straffelovgivning på

Færøerne. For det andet har regeringen ikke blot sat den militære straffelov

i

kraft for Færøerne, men tillige love og bekendtgørelser, som griber direkte

ind

i civilbefolkningens rettigheder, bl.a. bekendtgørelsen om at stille

bygninger

og materiel til rådighed for militæret. Det må betragtes som et klart brud på

demokratiske principper og brud på menneskerettighederne, at en regering, som

ikke er valgt af det færøske folk, ensidigt sætter love og regler i kraft,

som

griber ind i ejendomsretten og den enkeltes dispositionsret.

Slipper regeringen

afsted med denne handling, så mener man på Færøerne, at Lagtinget er sat

mindst

55 år tilbage i tiden. Hjemmestyrelovens § 7 har fået en ny fortolkning under

denne regering, som helt klart har til formål at undergrave hævdvunden færøsk

kompetence på lovgivningsområdet. Og det værste er nok tillidsbruddet imellem

parterne. Folketinget kan rage kastanjerne ud af ilden igen ved at vedtage

forslaget. Derfor indstiller Tjóðveldisflokkurin beslutningsforslaget til

vedtagelse.

Lisbeth L. Petersen

(V) bemærker, at for Sambandspartiet er det helt grundlæggende, at ingen

rigslov skal sættes i kraft på Færøerne, uden at den først er forelagt

Lagtinget. Ved de forudgående forhandlinger om hjemmestyrelovens indhold var

dette punkt et vigtigt anliggende for Sambandspartiet. Sambandspartiet lægger

stor vægt på, at dette princip respekteres.

Den gamle praksis

med, at rigslove skal forelægges hjemmestyret til betænkning, har normalt

ikke

voldt problemer. At denne praksis nu er brudt for anden

gang, er meget beklageligt.

Mindretallet kan ikke

tilslutte sig motivationen for beslutningsforslaget. Hjemmestyreloven er for

mindretallet ikke kun jura, men en politisk aftale.

Når forslagsstilleren

siger, at landsstyret ikke havde kendskab til lovforslagene, er dette heller

ikke korrekt. Af korrespondancen mellem den danske forsvarsminister og

lagmanden på Færøerne fremgår det, at lagmanden var vidende om de love og

bekendtgørelser, der var behov for at kundgøre på Færøerne. Men det er en

kendsgerning, at Lagtinget ikke blev informeret.

Det centrale princip

i denne sag, nemlig princippet om, at Lagtinget skal informeres, er ikke

blevet

fulgt.

At der er sket brud

på proceduren, kan ikke bortforklares.

Mindretallet er dog

glad for at kunne konstatere, at der blandt de fleste partier i Folketinget

er

en erkendelse af, at en gammel praksis er brudt, og samtidig en forståelse

for,

at der fastlægges en fremtidig procedure, så lignende misforståelser og

problemer

undgås.

Det er også vigtigt

at præcisere, at den militære straffelov ikke tvangsomfatter den almindelige

befolkning, men alene dansk militær på Færøerne.

Ved

førstebehandlingen af beslutningsforslaget har mindretallet fået

tilkendegivelser fra dansk side, som har overbevidst mindretallet om, at vi

kan

fortsætte samarbejdet i rigsfællesskabet med gensidig tillid og respekt.

Sambandspartiet har

ikke ændret holdning siden den enstemmige vedtagelse i Lagtinget den 2. maj

2003, og af principielle grunde kan mindretallet derfor stemme for forslaget

med ovenstående bemærkninger.

Kristeligt Folkeparti, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Ulrik Kragh (V)

Freddy Dam (V)

Pia Larsen (V)

Lisbeth L. Petersen (V)

Jens Rohde (V)

Peter Skaarup (DF)

Poul Fischer (DF)

nfmd.

Pia Christmas-Møller (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF)

Henrik Sass Larsen (S)

Ole Stavad (S)

Frank Jensen (S)

Poul Nyrup Rasmussen (S)

Tórbjørn Jacobsen (TF)

Morten Homann (SF)

Morten Helveg Petersen (RV)

fmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Kristeligt Folkeparti, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 149

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til betænkning

2

2. udkast til betænkning

3

3. udkast til betænkning

Lignende dokumenter