Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. april 2002 af
Tórbjørn Jacobsen (TF)
Forslag til folketingsbeslutning
om anerkendelse af det færøske folks
selvbestemmelsesret
Folketinget opfordrer regeringen til at erklære over
for de Forenede Nationer (FN), at Færøernes folk har
ubegrænset selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten.
Bemærkninger til forslaget
Det færøske folk bor i et
velafgrænset landområde fjernt fra Danmark.
Historisk havde Færøerne helt frem til
begyndelsen af det 19. århundrede mere til fælles med Norge end
med Danmark, og også i nyere tid har den historiske udvikling
været meget forskellig på Færøerne og i Danmark.
Administrativt har Færøerne altid haft en
særstilling i forhold til det norske og senere det danske rige.
Juridisk har Færøerne en ældgammel
særstilling og har aldrig været en fuldt integreret del af
Danmarks jurisdiktion. Det færøske folk har heller aldrig
vedtaget eller anerkendt den danske grundlov som sin egen grundlov. Den
danske stat satte i 1850 ensidigt den danske grundlov i kraft for
Færøerne. Denne fremgangsmåde for indlemmelse af et
oversøisk territorium i en stat anerkendes ikke i henhold til
folkeretten, de retsregler, der gælder i indbyrdes forhold mellem
stater. Dertil kommer, at et flertal af den færøske befolkning i
1946 stemte for løsrivelse fra Danmark, men beslutningen blev
tilsidesat af den danske regering.
Politisk er der klar forskel mellem Danmark og
Færøerne mht. både partifordeling og politiske
Læs alt
institutioner.
Økonomisk er der stor forskel mellem
Færøerne og Danmark.
Kulturelt er der også stor forskel mellem
Færøerne og Danmark mht. både sprog og andre kulturelle
kendetegn.
Færinger har altid opfattet sig selv som et eget
folk.
Disse forhold gør, at den færøske
befolkning opfylder alle de kriterier, som folkeretten sætter for at
være en nation, et folk, i folkeretlig henseende.
Disse forhold gør også, at den danske stat
ikke med rette kan påstå over for det internationale samfund, at
det færøske folk ikke har selvbestemmelsesret i henhold til
folkeretten. Det færøske folk har krav på at blive
anerkendt som et selvstændigt folkeretligt subjekt.
Disse forhold gør også, at det
færøske folk har krav på at få anerkendt sin
ubegrænsede selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten. Det vil
sige, at det er det færøske folk ikke den danske statsmagt
der er højeste myndighed, når det gælder
spørgsmålet om, hvilken fremtidig politisk og retlig stilling,
det færøske folk måtte vælge.
Alligevel har den danske statsmagt uvist af hvilke
grunde vægret sig ved at anerkende dette ubestridelige faktum over
for det internationale samfund. I adskillige meddelelser til FN omtales
Færøerne ikke som andet end et dansk
»folkesamfund« (community). Begrebet »folkesamfund« eksisterer
ikke i folkeretten.
Sidst vi oplevede, at denne manglende anerkendelse fik
direkte og konkrete negative konsekvenser, var, da Færøernes
landsstyre og Poul Nyrup Rasmussens danske regering forhandlede om en ny
traktat mellem landene, der skulle give Færøerne
suverænitet. Et ønske, som et flertal på 60 pct. af
Lagtingets repræsentanter støttede.
Idet han nægtede at anerkende det
færøske folk som et folkeretligt subjekt, der har fuld
selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, insisterede Poul Nyrup
Rasmussen på, at forhandlinger med Færøerne om
færøsk suverænitet var et rent dansk indenrigspolitisk
anliggende.
Dermed havde man en situation, hvor en stats regering
forhandlede med sine undersåtter. Der var ingen ligestilling mellem de
to forhandlingsparter, der som bekendt havde fuldstændig forskellige
målsætninger. Dermed havde man også en situation, hvor
Færøernes landsstyre ingen rettigheder havde overhovedet for at
få skabt ligestilling mellem de forhandlende parter.
Da landsstyret, efter at utallige aftaler var blevet
brudt, forsøgte at spørge FN om fremgangsmåden, når
FN er observatør under sådanne forhandlinger, reagerede
regeringen med at meddele FN, at Færøerne kun var et
»folkesamfund« uden nogen rettigheder til at optræde
på det folkeretlige plan.
Da Islands statsminister tilbød sig som
observatør, blev også det blankt afvist.
Og da Færøernes landsstyre forsøgte at
komme i forbindelse med NATO for at få klarlagt nogle vigtige forhold,
stillede den danske regering sig også hindrende i vejen. I stedet blev
der givet landsstyret oplysninger om sikkerhedsforhold, der var direkte
forkerte. Man hindrede altså landsstyret i at få adgang til fakta
og gav vildledende oplysninger i stedet.
Alt dette var brud på de rettigheder, som det
færøske folk har. Det færøske folk har, som folk i
henhold til folkeretten, visse rettigheder på internationalt plan.
Bl.a. ret til at stille opklarende spørgsmål til organisationer
som FN og NATO.
Resultatet af Nyrupregeringens fremgangsmåde var, at
det var umuligt at forhandle. Forhandlingerne kollapsede derfor til
sidst.
Den nye statsminister er desværre kommet med
udtalelser, der giver det indtryk, at heller ikke han anerkender det
ubestridelige faktum, at det færøske folk er en nation, et
folkeretligt subjekt, og at det færøske folk har
ubegrænset selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten. Han har
således flere gange udtalt, at såfremt det færøske
folk fremkommer med et ønske derom, vil Folketinget tage stilling til,
om Færøerne kan oprettes som suveræn stat. Det vil sige,
at Folketinget og ikke det færøske folk ifølge
statsministeren er øverste myndighed i denne sag.
Da han onsdag den 17. april i folketingssalen blev spurgt,
om han kunne anerkende, at det færøske folk er et folkeretligt
subjekt med fuld selvbestemmelsesret, var svaret ligeledes
benægtende.
Forslagsstilleren finder det meget beklageligt, at dette
skal være den danske stats holdning i 2002. For denne holdning er et
meget klart brud på det færøske folks rettigheder. Den er
også i kollisionskurs med de demokratiske grundprincipper i vor del af
verden.
Danske statsministre kan ikke tilbagevise denne kritik ved
gentagne gange at sige, at et ønske fra Færøerne vil
blive respekteret af Folketinget. Det drejer sig jo i første omgang om
retten til at få en ligeværdig forhandlingssituation. Det fik
Færøerne ikke i 2000. I næste omgang drejer det sig om, at
det færøske folk er øverste myndighed i denne sag. En
selvbestemmelsesret, der beror på goodwill fra det danske Folketing, er
ikke selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten.
Forslagsstilleren vil erindre om, at under
lagtingsdebatten om forslaget om det færøske folks selvstyre,
der blev vedtaget i 2001, gav samtlige lagtingspartier til kende, at de deler
den opfattelse, at det færøske folk har omtalte
selvbestemmelsesret.
Forslagsstilleren vil også tillade sig at erindre
om, at Danmark i 1975 sammen med 34 andre lande i Europa og Nordamerika
vedtog Helsinki-slutakten om samarbejde og sikkerhed, hvor følgende
bestemmes:
»Med hjemmel i princippet om nationernes ligeberettigelse
og deres selvbestemmelsesret har alle nationer altid ret til, i fuld frihed,
når de vil, og som de ønsker sig, at tage afgørelse om
deres indre og ydre politiske stilling, uden indblanding udefra, og efter
eget ønske at fremme deres politiske, økonomiske, sociale og
kulturelle udvikling.«
Når der tales om retten til at bestemme sin
»ydre
politiske stilling«, menes der naturligvis hermed retten til at
oprette sin egen stat. Det er det samme som folkerettens bestemmelse om
»external self-determination « altså, at en nation, som øverste
myndighed, har ret til at træffe denne afgørelse.
Forslagsstilleren ser ingen saglig begrundelse for, at den
færøske nation skal falde udenfor, når Helsinki-slutakten
taler om
»alle nationer «.
Derfor opfordrer han Folketinget til at vedtage
folketingsbeslutningen.
Skriftlig fremsættelse
Tórbjørn Jacobsen
(TF):
Jeg tillader mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af det
færøske folks selvsbestemmelsesret.
(Beslutningsforslag nr. B 107).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne Retsinformation · 18. juli 2003
- Betænkning over Forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Retsinformation · 5. juli 2005
- 03-226.941 - Registreret revisor - krav om bestået kvalifikationseksamen (11. april 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne Retsinformation · 11. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler Retsinformation · 5. juli 2005
- 1994 BSF 31 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF DEN AF DEN INTERNATIONALE ARBEJDSKONFERENCE I GENEVE I 1989 VEDTAGNE KONVENTION NR. 169 VEDRØRENDE OPRINDELIGE FOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTÆNDIGE STATER Retsinformation · 15. december 1994