Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Regulering efter forbrugerprisindeks)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 3. december 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om en børnefamilieydelse
(Regulering efter
forbrugerprisindeks)
[af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1.
behandling den 12. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Skatteministeren har i brev af 7. november 2003 til udvalget
oplyst, at lovforslaget ikke har været sendt i høring samt begrundelsen
herfor.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
Yderligere materiale
Korrespondance mellem Socialdemokratiets formand, Mogens
Lykketoft, og statsministeren vedrørende spørgsmålet om eventuelt brud på
aftalen om satsregulering er omdelt i forbindelse med
lovforslaget og tillige optrykt som bilag 2
Læs alt
til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Flertallet vil stemme imod de
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget er et målrettet slag mod børnefamiliernes økonomi, hvorfor
Socialdemokraterne ikke kan støtte det. Skatteministerens ændringsforslag om
afrundingsregler ændrer ikke på Socialdemokraternes indstilling, da
ændringerne
kun er en yderligere forringelse for børnefamilierne. Lovforslaget står
desværre ikke alene i regeringens kamp mod børnefamilierne, men flankeres af
besparelser i flerbørnstilskuddet, som Socialdemokraterne heller ikke kan
støtte.
Regeringen skriver i bemærkningerne til lovforslaget (s. 2), at
børnefamilieydelsen betragtes som en kompensation for de udgifter, der er
forbundet med at have børn, og henviser således til, at disse udvikler sig
med
den generelle prisudvikling. Dette skriver regeringen velvidende, at
forældrebetalingen for pasning i dagtilbud i 2003 er steget med det dobbelte
af
den generelle prisudvikling (jf. »Priser for pasning 2003«, en undersøgelse
udført af Bureau 2002). Socialdemokraterne finder regeringens argumentation
uden logik og anser den for et sølle forsøg på at dække over, at regeringen
bruger børnefamilierne som finansieringskilde til dette års samt kommende års
finanslove.
Børnefamilierne er økonomisk hårdt pressede i forvejen, og
Socialdemokraterne mener, at presset skal lempes – ikke øges. Derfor
indeholder
Socialdemokraternes finanslovforslag f.eks. et loft over forældrebetalingen
for
dagtilbud.
Indeværende lovforslag kommer noget uventet for børnefamilierne,
idet det store, regeringsbærende parti Venstre offentligt har afvist
ændringer
i børnechecken flere gange, mens man har haft regeringsmagten. Således svarer
Venstres skattepolitiske ordfører i Jyllands-Posten den 19. september 2002
(1.
sektion s. 4) på spørgsmålet om, hvorvidt man kan røre ved børnechecken:
»Nej,
ikke med den definition, der er af skattestoppet.«
Statsministeren har ligeledes flere gange afvist ændringer i
reguleringen af børnechecken fra lønudvikling til prisudvikling, bl.a. i
forbindelse med Venstres landsmøde i 2002, hvor Venstreborgmesteren Søren
Pind
foreslog den ændrede regulering af overførselsindkomster, samt i
Jyllands-Posten den 19. februar 2003, foranlediget af vicestatsministerens
udtalelser om muligheden for at finde finansiering via besparelser i
børnechecken. Her henviser statsministeren direkte til, at en ændring fra
lønudvikling til inflationsudvikling vil stride mod et politisk forlig
tilbage
fra 1990, og som statsministeren udtaler: »Den aftale står regeringen ved, og
den har vi ingen planer om at ændre.«
Det er netop omtalte aftale – der desuden er bekræftet ved
lovændring vedtaget 15. maj 2003 –
som
har givet anledning til, at Socialdemokratiets formand har henvendt sig til
statsministeren og påpeget dette lovforslags brud på aftalen om
satsreguleringer.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at skatteministeren
ikke har sendt lovforslaget til høring, fordi det teknisk set er et enkelt
forslag, og det har han jo ret i. Politisk er det også et let gennemskueligt
forslag, for der skal spares penge, så der kan blive råd til det skattestop,
der ensidigt er til størst fordel for de mest velstillede danskere. Derfor må
der bl.a. skæres ned på pengene til børnefamilierne – de selv samme
børnefamilier, som de sidste par år har oplevet, hvordan priserne på
daginstitutionspladserne
er eksploderet ude i kommunerne. De skal nu rammes igen.
Konsekvensen af lovforslaget er, at børnefamilierne ikke længere
får samme velstandsudvikling som andre borgere i Danmark. Det er denne
velstandsudvikling, der fjernes, når reguleringen af børneydelserne
forringes,
og reelt er der tale om en skatteforhøjelse. Oprindelig trådte børneydelsen
jo
i stedet for et skattefradrag pr. barn, og det syntes Enhedslisten var en god
idé. Men lige så ihærdigt som regeringen forsvarer ethvert urimeligt fradrag,
lige så villig er den til at forringe denne ydelse.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det skal ses i
sammenhæng med forslagene om ændret regulering af boligstøtten og SU, men med
hensyn til SU er regeringen godt nok blevet slået tilbage. Gymnasieelevernes
aktiviteter her i efteråret har åbenbart frataget et flertal i Folketinget
lysten til at gennemføre forbedringer for én gruppe ved at forringe for andre
grupper, og heldigvis for det.
Regeringens reelle hensigt fremstår til gengæld meget tydeligt.
Reguleringen af overførselsindkomsterne skal efter regeringens opfattelse
forringes i de kommende år. I første omgang kunne man kun få ram på
børnefamilierne og lejerne, men andre grupper gør klogt i at forberede sig på
også at blive angrebet, nøjagtig som man har set det med angrebet på lønnen
under skolepraktik.
Enhedslisten vil naturligvis under ingen omstændigheder medvirke
til sådanne angreb på børnefamilierne.
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget finder, at omlægningen af reguleringen af
børnefamilieydelsen er en velbalanceret afvejning af hensynene til på den ene
side at sikre børnefamilierne gode økonomiske vilkår og på den anden side at
sikre det økonomiske råderum til andre højt prioriterede områder som f.eks.
et
mere effektivt og synligt politi samt tilstrækkelige fængselspladser.
Med omlægningen sikres det, at børnefamilierne næste år modtager
en større børnecheck end i år. Babyydelsen (til 0-2-årige) stiger f.eks. fra
12.900 kr.
i 2003 til 13.204 kr. i 2004.
Ændringen af reguleringen betyder, at stigningen i børnefamilieydelsen følger
prisudviklingen,
og dermed, at børnefamiliernes købekraft forbliver uændret fra år til år.
Partierne gør opmærksom på, at der ikke er blevet ændret i
lovgivning eller andre regler, som øger omfanget af børnefamiliernes betaling
for daginstitution m.v. i forhold til de regler, som den tidligere regering
har
indført. Vilkårene for forældrebetaling i dag er dermed identiske med de
vilkår, som den tidligere regering indførte i forbindelse med aftalen om
kommunernes økonomi i 1999.
Siden regeringsskiftet er der gennemført ganske betydelige
forbedringer for børnefamilierne, herunder indførelsen af 1 års barselorlov
og
øget valgfrihed til forældre i forbindelse med børnepasning. Partierne
noterer
sig, at regeringen har tilkendegivet at ville give forældrene yderligere
valgfrihed
og dermed fortsætte arbejdet med at skabe bedre vilkår for børnefamilierne.
Med gennemførelsen af dette forslag og andre forslag fra
finanslovaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti ændres der ikke ved
den
indgåede aftale om satsregulering. Børnefamilieydelsen er hverken indgået i
den
nuværende eller i den tidligere regerings beregningsgrundlag for satspuljen,
jf. lovbekendtgørelsen § 7. Derfor er der ingen sammenhæng mellem satspuljen
og
den ændrede regulering af børnefamilieydelsen, og derfor kan påstandene om
forligsbrud klart afvises.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
mindretal
(V, DF og KF):
Til § 1
1)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§
1
ændres i
stk. 1
»13.300 kr.«
til: »13.204 kr.«, »12.000 kr.« til: »11.932 kr.« og »9.400 kr.« til: »9.388
kr.«
[Ændring af beløbsstørrelser. Konsekvens af ændring af reglerne
om afrunding af ydelsesbeløb.]
2)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 1
ændres i
stk. 2, 5. pkt.,
»afrundes opad til nærmeste
hele hundrede kr.« til: »afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
fire.«
[Ændring af reglerne om afrunding af ydelsesbeløb.]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Som led i aftalen om finansloven for 2004 er regeringen og Dansk
Folkeparti enige om at ændre reguleringen af børnefamilieydelsen fra
regulering
svarende til lønudviklingen til regulering med forbrugerprisudviklingen, jf.
lovforslaget. Ændringen er et udtryk for, at regeringen og Dansk Folkeparti
ønsker at bevare børnefamilieydelsens købekraft, men at stigninger derudover
ikke findes velbegrundet.
Regeringen og Dansk Folkeparti er endvidere enige om fra og med
2004 at afskaffe den hidtil eksisterende oprundingsregel ved beregning af
børnefamilieydelsen. Det betyder, at børnefamilier fremover vil modtage
nøjagtigt det beregnede beløb.
Såvel efter de gældende regler som efter lovforslaget afrundes
ydelsesbeløbene efter procentreguleringen opad til nærmeste hele hundrede
kroner. Efter ændringsforslagene vil børnefamilieydelsen fremover blive
afrundet til nærmeste kronebeløb, der kan deles med fire. Reguleringen vil
hermed
ske i overensstemmelse med reguleringen af en række andre
overførselsindkomster
og tilskudssatser. Afrundingen til hele fire kroner sikrer, at den
kvartalsvise
udbetaling af børnefamilieydelse bliver i hele kronebeløb.
De foreslåede nye grundbeløb for børnefamilieydelsen er beregnet
på basis af en regulering med 59,1 pct. af de gældende grundbeløb for
børnefamilieydelsen, som er i 1987-niveau. Dette svarer til en regulering før
oprunding på 2,4 pct. fra 2003 til 2004.
Ved den foreslåede afrunding til nærmeste med fire delelige hele
kronebeløb udgør ydelserne for 2004 henholdsvis 13.204 kr. for de 0-2-årige,
11.932 kr. for 3-6-årige og 9.388 kr. for 7-17-årige. Fra 2005 reguleres de
nævnte ydelsesbeløb med den procentvise ændring i forbrugerprisindekset to år
forud for det kalenderår, som børnefamilieydelsen vedrører.
Økonomiske konsekvenser
af ændringsforslagene
En fjernelse af oprundingsreglen i den årlige regulering af
børnefamilieydelse vil give en varig budgetforbedring på i gennemsnit ca. 50
mio. kr. årligt. Der kan dog være betydelige forskelle på virkningen i de
enkelte år.
For 2004 skønnes ændringsforslagene at medføre en besparelse for
staten på ca. 45 mio. kr. Herved skønnes den samlede besparelse på
børnefamilieydelsen af lovforslaget og ændringsforslagene at udgøre ca. 165
mio. kr.
I nedenstående oversigt er angivet størrelsen af
børnefamilieydelsen for de tre alderskategorier for henholdsvis 2003 og 2004
efter gældende regulering og for 2004 med den i ændringsforslagene foreslåede
regulering.
Børnefamilieydelsen i 2003 og i 2004 efter gældende
regulering og efter lovforslag plus ændringsforslag
Gældende regulering
med oprunding til hele 100 kr.
Lovforslag +
ændringsforslag
2003
2004
2004
Regulering, pct.
3,2
2,4
Børnefamilieydelse pr. barn
Kr.
Kr.
Kr.
Babyydelse, 0-2 år
12.900
13.400
13.204
Småbørnsydelse, 3-6 år
11.700
12.100
11.932
Børnefamilieydelse, 7-17 år
9.200
9.500
9.388
For de tre alderskategorier stiger ydelsen i 2004 efter
lovforslag og ændringsforslag med henholdsvis 304 kr., 232 kr. og 188 kr.,
hvilket er henholdsvis 196 kr., 168 kr. og 112 kr. mindre end ved regulering
efter gældende regler.
Lars Christian Lilleholt (V)
Peter Christensen (V)
Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Jann Sjursen (KD)
Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S)
Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S)
fmd.
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Morten Homann (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 61
Bilagsnr.
Titel
1
Orientering om, at lovforslaget ikke forud for
fremsættelsen har været sendt i ekstern høring, fra skatteministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Ændringsforslag fra skatteministeren
4
Spm. 1, om børnefamilieydelsen oprindelig er etableret
som en skattemæssig foranstaltning, til skatteministeren
Spm. 2, om børnefamilieydelsen er en »negativ skat«, til
skatteministeren
Spm. 3, om det er mest naturligt, at børnefamilieydelsen
reguleres efter skattelovgivningens satser og ikke efter
overførselsindkomsternes,
til skatteministeren
Spm. 4, om de fleste andre europæiske lande har en
tilsvarende ordning, til skatteministeren
Spm. 5 om en oversigt over den gennemsnitlige årlige
stigning i forældrebetalingen på daginstitutioner i perioden 1999-2003, til
skatteministeren
5
1. udkast til betænkning
6
Spm. 6, om regeringen ikke længere anser
børnefamilieydelsen som et led i skattepolitikken, til skatteministeren
Spm. 7, om regeringen anser børnefamilieydelsen som et
led i sociallovgivningen, til skatteministeren
Spm. 8 om, at ministeren bedes tilstille udvalget en kopi
af det oprindelige lovforslag, til skatteministeren
Spm. 9 om, at børnefamilieydelsen indgår i
nationalregnskabet og statsregnskabet som en negativ skat, til
skatteministeren
Spm. 10, om regeringen vil ændre på
nationalregnsskabsstatistikken og statsregnskabet, så børnefamilieydelsen
medregnes under sociale ordninger, til skatteministeren
Spm. 11, om regeringen anser børnefamilieydelsen for at
være en overførselsindkomst og ikke en negativ skat, til skatteministeren
Spm. 12 om, hvor meget det danske skattetryk forøges, når
børnefamilieydelsen overføres til at være en overførselsindkomst, til
skatteministeren
7
Svar på spm. 1, om børnefamilieydelsen oprindelig er
etableret som en skattemæssig foranstaltning, fra skatteministeren
Svar på spm. 2, om børnefamilieydelsen er en »negativ
skat«, fra skatteministeren
Svar på spm. 3, om det er mest naturligt, at
børnefamilieydelsen reguleres efter skattelovgivningens satser og ikke efter
overførselsindkomsternes, fra skatteministeren
Svar på spm. 4, om de fleste andre europæiske lande har
en tilsvarende ordning, fra skatteministeren
8
Svar på spm. 6, om regeringen ikke længere anser
børnefamilieydelsen som et led i skattepolitikken, fra skatteministeren
Svar på spm. 7, om regeringen anser børnefamilieydelsen
som et led i sociallovgivningen, fra skatteministeren
Svar på spm. 8 om, at ministeren bedes tilstille udvalget
en kopi af det oprindelige lovforslag, fra skatteministeren
Svar på spm. 9, om børnefamilieydelsen indgår i
nationalregnskabet og statsregnskabet som en negativ skat, fra
skatteministeren
Svar på spm. 10, om regeringen vil ændre på
nationalregnsskabsstatistikken og statsregnskabet, så børnefamilieydelsen
medregnes under sociale ordninger, fra skatteministeren
Svar på spm. 11, om regeringen anser børnefamilieydelsen
for at være en overførselsindkomst og ikke en negativ skat, fra
skatteministeren
Svar på spm. 12 om, hvor meget det danske skattetryk
forøges, når børnefamilieydelsen overføres til at være en overførselsindkomst
, fra skatteministeren
9
Svar på spm. 5 om en oversigt over den gennemsnitlige
årlige stigning i forældrebetalingen på daginstitutioner i perioden
1999-2003, fra skatteministeren
10
Spm. 13 om en redegørelse for, hvordan lovforslaget
stiller sig i forhold til regeringens skattestop, til skatteministeren
Spm. 14, om der er forskel på, om staten har en årlig
besparelse på 165 mio.kr., eller får et provenu på 165 mio. kr., til
skatteministeren
Spm. 15, om en beregnet besparelse i forhold til gældende
regler efter sædvanlig praksis i ministerens lovforslag benævnes
»provenugevinst ved lovforslaget«, til skatteministeren
Spm. 16 om sammenhængen mellem, at børnefamilieydelsen
skal ses som »en skattelettelse for børnefamilierne«, og det, at lovforslaget
indebærer et ekstra årligt provenu til staten, til skatteministeren
Spm. 17 om, hvordan børnefamilier specifikt kompenseres
for de 165 mio. kr. om året, til skatteministeren
Spm. 18, om der er forskel på, at en skat forhøjes eller
at en skattelettelse forringes, til skatteministeren
11
Svar på spm. 13 om en redegørelse for, hvordan
lovforslaget stiller sig i forhold til regeringens skattestop, fra
skatteministeren
Svar på spm. 14, om der er forskel på, om staten har en
årlig besparelse på 165 mio. kr. eller får et provenu på 165 mio. kr., fra
skatteministeren
Svar på spm. 15, om en beregnet besparelse i forhold til
gældende regler efter sædvanlig praksis i ministerens lovforslag benævnes
»provenugevinst
ved lovforslaget«, fra skatteministeren
Svar på spm. 16 om sammenhængen mellem, at
børnefamilieydelsen skal ses som »en skattelettelse for børnefamilierne«, og
det, at lovforslaget indebærer et ekstra årligt provenu til staten, fra
skatteministeren
Svar på spm. 17 om, hvordan børnefamilier specifikt
kompenseres for de 165 mio. kr. om året, fra skatteministeren
Svar på spm. 18, om der er forskel på, at en skat
forhøjes eller at en skattelettelse forringes, fra skatteministeren
12
2. udkast til betænkning
13
Korrespondance mellem Mogens Lykketoft og statsministeren
vedr. spørgsmålet om et eventuelt brud på aftalen om satsregulering
Bilag 2
Bilagsfortegnelse
Efter ønske fra V, S, KF, SF, RV og EL er følgende
korrespondance mellem Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, og
statsministeren vedrørende spørgsmålet om et eventuelt brud på aftalen om
satsregulering optrykt:
–
Brev af 13. november
2003 fra Mogens Lykketoft til statsministeren
–
Brev af 2. december
2003 fra statsministeren til Mogens Lykketoft
Brev af 3. december 2003 fra Mogens Lykketoft til
statsministeren
Statsminister
Anders Fogh Rasmussen
Statsministeriet
Mogens
Lykketoft
Partiformand
Socialdemokraterne
Tel.
3337 4034
e-post:
smoly@ft.dk
13. november
2003
Kære statsminister.
Trods gentagne meldinger fra Socialdemokraternes forhandlere om,
at vi ville anse det for at være et klart brud på aftalen om satsregulering,
om
regeringen og Dansk Folkeparti uden om satsreguleringspartierne valgte at
ændre
reguleringen for børnefamilieydelsen (børnechecken) og boligstøtten, kan jeg
nu
notere med offentliggørelsen af aftalen om finansloven for 2004, at du og din
regering har valgt at se bort fra disse meldinger.
Dette anser jeg for at være helt utåleligt for det
parlamentariske arbejde.
Jeg skal minde om, at forliget om satsreguleringen har været
fulgt af skiftende regeringer siden indgåelsen i 1990, og at vi på den
nuværende regerings foranledning så sent som for et halvt år siden vedtog en
ajourføring samtidig med en udvidelse af forligskredsen.
Da jeg har set, at Venstres finanspolitiske ordfører har udtalt,
at børnechecken og boligstøtten ikke er nævnt i forliget, skal jeg tillade
mig
at drage de konkrete tekster frem til dit fornyede kendskab.
I det lovforslag, som din regering fremsatte i foråret i år
efter aftale med samtlige forligspartier, hedder det i § 1:
»Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster
mv. fastsættes «
I bemærkningerne til denne bestemmelse hedder det bl.a.:
»Satsreguleringsordningen indebærer, at overførselsindkomsterne
og visse andre satser, herunder reguleringstallet efter personskattelovens §
20
årligt reguleres med en satsreguleringsprocent mv., der fastsættes på
grundlag
af årslønudviklingen på arbejdsmarkedet.«
og
»De foreslåede bestemmelser indebærer ikke ændringer i
satsreguleringsordningens grundprincipper eller ændringer, der indebærer, at
størrelsen af satsreguleringen vil afvige fra det, der følger af den gældende
lovgivning.«
I de oprindelige lovforslag, som blev fremsat den 26. april 1990
af den regering, du selv var medlem af, hedder det i hovedforslagets
bemærkninger:
»Ved overførselsindkomster forstås offentlige ydelser, der bl.a.
udbetales som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter samt som tilskud
afhængigt af familie- og boligforhold. Det drejer sig om arbejdsløsheds-,
syge-
og barselsdagpenge, uddannelsesstøtte, kontanthjælp efter bistandsloven,
efterløn, førtids- og folkepension, børnetilskud, boligstøtte m.v. Der
henvises
i denne forbindelse til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af
forskellige lovbestemmelser om reguleringer af overførselsindkomster m.v.«
I fremsættelsestalen til dette nævnte hovedforslag hedder det
med reference til den aftale mellem de 7 partier, som forslaget udmønter:
»Reguleringstallet i personskattelovens § 20, der bl.a. benyttes
ved regulering af personfradrag, beløbsgrænserne for 6 og 12 pct.-skat og
formueskat, skal fremtidig reguleres i overensstemmelse med årslønudviklingen
for LO-arbejdere.«
Herom hedder det i bemærkningerne til følgelovforslaget, som
blev fremsat samtidigt:
»Herved reguleres samtlige beløbsgrænser mv. i skattelovgivningen
i takt med årslønudviklingen fra LO-arbejdere.«
Det er vel næppe nødvendigt at gøre dig opmærksom på, at
børnefamilieydelsen (børnechecken) reguleres efter § 20 i personskatteloven,
hvilket fremgår specifikt af loven om en børnefamilieydelse, ligesom det i
øvrigt naturligt vil følge af, at børnechecken formelt set er en del af
skattesystemet, der blot har en usædvanlig udbetalingsform.
Aftalen om satsreguleringen og den lovgivning, der udmøntede
aftalen, stammer fra 1990. Aftalen har været respekteret hvert eneste år af
efterfølgende regeringer uanset partisammensætning. Sidste år ved
forhandlingerne om finansloven for 2003 ønskede din regering at optage Dansk
Folkeparti i forligskredsen. Dette blev drøftet indgående, og samtlige
aftalepartier
tilsluttede sig en aftale om fornyelse af aftalen og den ønskede udvidelse af
forligskredsen. Loven om satsreguleringen blev gennemskrevet og vedtaget af
Folketinget med alle stemmer for undtagen Enhedslistens.
I det lovforslag, der blev vedtaget den 15. maj i år – netop for
6 måneder siden – er der ingen ændringer i rækkevidden af den aftalte
reguleringsmekanisme, hvilket understreges i bemærkningerne til lovforslaget,
hvori det bl.a. hedder:
»De foreslåede bestemmelser indebærer ikke ændringer i
satsreguleringsordningens
grundprincipper eller ændringer, der indebærer, at størrelsen af
satsreguleringen vil afvige fra det, der følger af den gældende lovgivning.«
Selv om jeg er overbevist om, at du er ganske klar over, at der
med den indgåede aftale med Dansk Folkeparti i den forgangne weekend sker et
eklatant brud på indgåede aftaler, har jeg ovenfor dokumenteret, at der
foreligger et klart forligsbrud med de forslag, som regeringen og Dansk
Folkeparti
har om børnechecken og boligstøtten.
Din egen hidtidige opfattelse af forligets rækkevidde blev
dokumenteret i februar i år, hvor du med forliget i hånden forsøgte at tøjle
såvel de konservatives som Søren Pinds lyst til at sjakre med reguleringerne.
Også dengang anvendte du udtrykket, at »regeringen har ingen planer om
ændringer.«
Efter forslagene om dagpengebesparelser er denne vending imidlertid blevet
noget tvetydig, når den kommer fra din mund.
Jeg er også overbevist om, at du fuldt ud er klar over, at det
vil være muligt for regeringen at skære i børnecheckens og boligstøttens
satser
og derved opnå den tilsigtede besparelse. Men dette vil selvfølgelig afsløre,
at regeringen foretager indgreb i overførselsindkomsterne. Så hellere skjule
det under den sproglige forvanskning, hvorunder du og regeringen forsøger at
gennemføre besparelser i milliardstørrelsen – »behovsafhængig
opregulering«!
Alene for børnecheckens vedkommende betyder denne
»behovsafhængige opregulering«, at der fra danske børnefamilier tages 1,2
mia.
kr. over de næste 4 år. Hertil kommer indgrebet over for flerbørnsydelsen og
et
yderligere målrettet indgreb over for børnechecken, idet afrundingsreglerne
også gøres mindre fordelagtige end gældende for alle andre reguleringer efter
personskattelovens § 20. Herved når besparelserne på børnefamilierne op over
1,5 mia. kr.
Jeg forventer, at du ændrer regeringens aftale med Dansk
Folkeparti, så den bringes i overensstemmelse med de aftaler, du, dit parti
og
din regering har med en stribe andre partier, herunder Socialdemokratiet.
Med venlig hilsen
Mogens Lykketoft
cc.
Finansminister Thor Pedersen, Finansministeriet
Erhvervs- og økonomimiister Bendt Bendtsen
Erik Larsen, MF
Kristian Jensen, MF
Pia Gjellerup, MF
Nicolai Wammen, MF
Knud Erik Kirkegaard, MF
Lars Barfoed, MF
Kristian Thulesen Dahl, MF
Pia Kjærsgaard, MF
Aage Frandsen, MF
Ole Sohn, MF
Marianne Jelved, MF
Morten Helveg Petersen, MF
Mogens Nørgård Pedersen, MF
Bodil Kornbek, MF
Partiformand
Mogens Lykketoft
Statsministeren
Folketinget
København, den 2. dec. 2003
Christiansborg
1240
København K
Kære Mogens Lykketoft
Jeg har modtaget dit brev, hvori du anklager regeringen for at
bryde forliget om satsreguleringen i forbindelse med den netop indgåede
finanslovaftale for 2004. Det kan jeg klart afvise.
Regeringen står naturligvis fuldt og helt bag den aftale om
satspuljen, som blev indgået mellem regeringspartierne og S, DF, SF, RV og
KRF
i forbindelse med behandlingen af forslaget til den ny lov om satsregulering
i
foråret. Denne aftale om principperne for satspuljens tilblivelse og
udmøntning
mv. afskærer os ikke fra at gennemføre hensigtsmæssige ændringer, så længe
der
ikke røres ved grundlaget for satsreguleringen og satspuljen.
Børnefamilieydelsen og satserne i beregningen af boligsikring
indgår ikke i grundlaget for sats-puljen. De er hidtil i overensstemmelse med
de respektive lovgrundlag reguleret med den såkaldte tilpasningsprocent+2.
Finanslovaftalen for 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti
er derfor ikke et brud med aftalen.
Du henviser også til satsreguleringsaftalen fra 1990. Kernen i
denne aftale var også reguleringen af de indkomsterstattende overførsler, som
bidrager til satspuljen. Det forhold, at beløbsgrænser mv. i
skattelovgivningen, herunder børnefamilieydelsen, og boligsikringen reguleres
efter bestemmelser i satsreguleringsloven, var ikke det centrale i det
forlig,
vi indgik for mere end 13 år siden.
Det overrasker mig, at du i brevet giver udtryk for en anden
opfattelse, idet du jo selv som finansminister uden om forligskredsen
gennemførte ændringer, der reelt satte reguleringen af personfradraget ud af
kraft for 2001.
Med venlig hilsen
Anders Fogh Rasmussen
Statsminister
Anders Fogh Rasmussen
Statsministeriet
Mogens
Lykketoft
Partiformand
Socialdemokraterne
Tel.
3337 4034
e-post: smoly@ft.dk
3. december
2003
Kære statsminister.
Tak for dit svar på mit næsten tre uger gamle brev om bruddet på
aftalen om satsregulering af overførsler og skatteskala.
Jeg er meget forundret over dit svar, også fordi du selv så sent
som i foråret – som kommentar til konservative forslag – udtalte,
at et indgreb
i reguleringen af ydelserne ville være i strid med aftalen.
Jeg glæder mig selvfølgelig over, at du helt og fuldt står bag
bekræftelsen af aftalerne om satspuljen i foråret.
Du går imidlertid let hen over, at aftalerne også er en
bekræftelse af den gamle aftale om satsreguleringen fra 1990.
Denne aftale har to lige væsentlige grundpiller.
For det første reglerne for bidrag til satspuljen, som ingen har
påstået anfægtes.
For det andet reglerne om regulering af alle indkomstoverførsler
m.v. og satserne i skattelovgivningen efter lønudviklingen
(satsreguleringen).
Det er den sidste pille, der angribes med finanslovsaftalen
mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, fordi det er klart
uforeneligt med satsreguleringsaftalen at lave en i fremtiden lavere årlig
regulering af satserne for børnefamilieydelse og boligsikring.
Som det flere gange er understreget under Folketingets
behandlinger af disse aftaler, er den gamle aftales idé ikke, at et
folketingsflertal er afskåret fra at hæve, sænke eller afskaffe en
satsreguleret ydelse og et skattetrin. Derfor har socialdemokratisk ledede
regeringer i 90’erne hævet børnefamilieydelsen og i 2001 nedsat
personfradrag
og satsen for a-kasse-kontingent, der begge er satsregulerede. Men der blev i
intet tilfælde fiflet med den fremtidige regulering fra år til år. Og ingen
har
efter min erindring i denne forbindelse påstået, at det var i strid med
satsreguleringsforliget, hvad det heller ikke var.
Derimod er den mellem V, K og DF aftalte metode med beskæring af
den fremtidige regulering i strid med aftalerne.
Den afgørende pointe er, at en regering godt med et flertal i
Folketinget kan sænke niveauet for en ydelse. Men man skal vedkende sig
nedskæringen og ikke gennemføre den ved at fifle med den fremtidige
regulering:
Det er præcis denne form for kamuflering af nedskæringer, som
satsreguleringsaftalen
har til formål at afskære skiftende regeringer fra.
Regeringen trak sine dagpengeforslag, fordi man erkendte, at
befolkningen måtte betragte dem som løftebrud i forhold til dine udtalelser
under valgkampen – også selv om regeringen angiveligt ikke selv mente,
der var
tale om løftebrud.
I denne sag er der ikke bare tale om brud på løfter til
befolkningen om ikke at skære i overførslerne, men også om krystalklart brud
på
aftaler med andre partier. Dermed ryster regeringen unødigt mulighederne for
at
lave langsigtede aftaler i Folketinget.
Jeg skal derfor endnu en gang appellere til dig om at drage
omsorg for, at regeringens lovforslag bringes i overensstemmelse med de
retningslinjer, jeg her har skitseret, og som ubestrideligt er aftalernes ånd
og bogstav.
Med venlig hilsen
Mogens Lykketoft
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven (Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen) Retsinformation · 9. juni 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen) Retsinformation · 22. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven (Forhøjelse af børnefamilieydelsen til børn under 3 år) Retsinformation · 7. december 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Fritagelse for skat af findeløn og dusører m.v.) Retsinformation · 5. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Ændret periodisering af børnefamilieydelsen for 18-årige) Retsinformation · 25. november 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven (Forhøjelse af børnefamilieydelsen til børn under 3 år) Retsinformation · 5. april 2008