Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Regulering efter forbrugerprisindeks)

2003/1 BTL 61Betænkning over lovforslagFolketinget22. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 3. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om en børnefamilieydelse

(Regulering efter

forbrugerprisindeks)

[af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1.

behandling den 12. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Skatteministeren har i brev af 7. november 2003 til udvalget

oplyst, at lovforslaget ikke har været sendt i høring samt begrundelsen

herfor.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig

besvarelse, som denne har besvaret.

Yderligere materiale

Korrespondance mellem Socialdemokratiets formand, Mogens

Lykketoft, og statsministeren vedrørende spørgsmålet om eventuelt brud på

aftalen om satsregulering er omdelt i forbindelse med

lovforslaget og tillige optrykt som bilag 2

Læs alt

til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Flertallet vil stemme imod de

stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at

lovforslaget er et målrettet slag mod børnefamiliernes økonomi, hvorfor

Socialdemokraterne ikke kan støtte det. Skatteministerens ændringsforslag om

afrundingsregler ændrer ikke på Socialdemokraternes indstilling, da

ændringerne

kun er en yderligere forringelse for børnefamilierne. Lovforslaget står

desværre ikke alene i regeringens kamp mod børnefamilierne, men flankeres af

besparelser i flerbørnstilskuddet, som Socialdemokraterne heller ikke kan

støtte.

Regeringen skriver i bemærkningerne til lovforslaget (s. 2), at

børnefamilieydelsen betragtes som en kompensation for de udgifter, der er

forbundet med at have børn, og henviser således til, at disse udvikler sig

med

den generelle prisudvikling. Dette skriver regeringen velvidende, at

forældrebetalingen for pasning i dagtilbud i 2003 er steget med det dobbelte

af

den generelle prisudvikling (jf. »Priser for pasning 2003«, en undersøgelse

udført af Bureau 2002). Socialdemokraterne finder regeringens argumentation

uden logik og anser den for et sølle forsøg på at dække over, at regeringen

bruger børnefamilierne som finansieringskilde til dette års samt kommende års

finanslove.

Børnefamilierne er økonomisk hårdt pressede i forvejen, og

Socialdemokraterne mener, at presset skal lempes – ikke øges. Derfor

indeholder

Socialdemokraternes finanslovforslag f.eks. et loft over forældrebetalingen

for

dagtilbud.

Indeværende lovforslag kommer noget uventet for børnefamilierne,

idet det store, regeringsbærende parti Venstre offentligt har afvist

ændringer

i børnechecken flere gange, mens man har haft regeringsmagten. Således svarer

Venstres skattepolitiske ordfører i Jyllands-Posten den 19. september 2002

(1.

sektion s. 4) på spørgsmålet om, hvorvidt man kan røre ved børnechecken:

»Nej,

ikke med den definition, der er af skattestoppet.«

Statsministeren har ligeledes flere gange afvist ændringer i

reguleringen af børnechecken fra lønudvikling til prisudvikling, bl.a. i

forbindelse med Venstres landsmøde i 2002, hvor Venstreborgmesteren Søren

Pind

foreslog den ændrede regulering af overførselsindkomster, samt i

Jyllands-Posten den 19. februar 2003, foranlediget af vicestatsministerens

udtalelser om muligheden for at finde finansiering via besparelser i

børnechecken. Her henviser statsministeren direkte til, at en ændring fra

lønudvikling til inflationsudvikling vil stride mod et politisk forlig

tilbage

fra 1990, og som statsministeren udtaler: »Den aftale står regeringen ved, og

den har vi ingen planer om at ændre.«

Det er netop omtalte aftale – der desuden er bekræftet ved

lovændring vedtaget 15. maj 2003 –

som

har givet anledning til, at Socialdemokratiets formand har henvendt sig til

statsministeren og påpeget dette lovforslags brud på aftalen om

satsreguleringer.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at skatteministeren

ikke har sendt lovforslaget til høring, fordi det teknisk set er et enkelt

forslag, og det har han jo ret i. Politisk er det også et let gennemskueligt

forslag, for der skal spares penge, så der kan blive råd til det skattestop,

der ensidigt er til størst fordel for de mest velstillede danskere. Derfor må

der bl.a. skæres ned på pengene til børnefamilierne – de selv samme

børnefamilier, som de sidste par år har oplevet, hvordan priserne på

daginstitutionspladserne

er eksploderet ude i kommunerne. De skal nu rammes igen.

Konsekvensen af lovforslaget er, at børnefamilierne ikke længere

får samme velstandsudvikling som andre borgere i Danmark. Det er denne

velstandsudvikling, der fjernes, når reguleringen af børneydelserne

forringes,

og reelt er der tale om en skatteforhøjelse. Oprindelig trådte børneydelsen

jo

i stedet for et skattefradrag pr. barn, og det syntes Enhedslisten var en god

idé. Men lige så ihærdigt som regeringen forsvarer ethvert urimeligt fradrag,

lige så villig er den til at forringe denne ydelse.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det skal ses i

sammenhæng med forslagene om ændret regulering af boligstøtten og SU, men med

hensyn til SU er regeringen godt nok blevet slået tilbage. Gymnasieelevernes

aktiviteter her i efteråret har åbenbart frataget et flertal i Folketinget

lysten til at gennemføre forbedringer for én gruppe ved at forringe for andre

grupper, og heldigvis for det.

Regeringens reelle hensigt fremstår til gengæld meget tydeligt.

Reguleringen af overførselsindkomsterne skal efter regeringens opfattelse

forringes i de kommende år. I første omgang kunne man kun få ram på

børnefamilierne og lejerne, men andre grupper gør klogt i at forberede sig på

også at blive angrebet, nøjagtig som man har set det med angrebet på lønnen

under skolepraktik.

Enhedslisten vil naturligvis under ingen omstændigheder medvirke

til sådanne angreb på børnefamilierne.

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget finder, at omlægningen af reguleringen af

børnefamilieydelsen er en velbalanceret afvejning af hensynene til på den ene

side at sikre børnefamilierne gode økonomiske vilkår og på den anden side at

sikre det økonomiske råderum til andre højt prioriterede områder som f.eks.

et

mere effektivt og synligt politi samt tilstrækkelige fængselspladser.

Med omlægningen sikres det, at børnefamilierne næste år modtager

en større børnecheck end i år. Babyydelsen (til 0-2-årige) stiger f.eks. fra

12.900 kr.

i 2003 til 13.204 kr. i 2004.

Ændringen af reguleringen betyder, at stigningen i børnefamilieydelsen følger

prisudviklingen,

og dermed, at børnefamiliernes købekraft forbliver uændret fra år til år.

Partierne gør opmærksom på, at der ikke er blevet ændret i

lovgivning eller andre regler, som øger omfanget af børnefamiliernes betaling

for daginstitution m.v. i forhold til de regler, som den tidligere regering

har

indført. Vilkårene for forældrebetaling i dag er dermed identiske med de

vilkår, som den tidligere regering indførte i forbindelse med aftalen om

kommunernes økonomi i 1999.

Siden regeringsskiftet er der gennemført ganske betydelige

forbedringer for børnefamilierne, herunder indførelsen af 1 års barselorlov

og

øget valgfrihed til forældre i forbindelse med børnepasning. Partierne

noterer

sig, at regeringen har tilkendegivet at ville give forældrene yderligere

valgfrihed

og dermed fortsætte arbejdet med at skabe bedre vilkår for børnefamilierne.

Med gennemførelsen af dette forslag og andre forslag fra

finanslovaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti ændres der ikke ved

den

indgåede aftale om satsregulering. Børnefamilieydelsen er hverken indgået i

den

nuværende eller i den tidligere regerings beregningsgrundlag for satspuljen,

jf. lovbekendtgørelsen § 7. Derfor er der ingen sammenhæng mellem satspuljen

og

den ændrede regulering af børnefamilieydelsen, og derfor kan påstandene om

forligsbrud klart afvises.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

mindretal

(V, DF og KF):

Til § 1

1)

I den under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§

1

ændres i

stk. 1

»13.300 kr.«

til: »13.204 kr.«, »12.000 kr.« til: »11.932 kr.« og »9.400 kr.« til: »9.388

kr.«

[Ændring af beløbsstørrelser. Konsekvens af ændring af reglerne

om afrunding af ydelsesbeløb.]

2)

I den under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§ 1

ændres i

stk. 2, 5. pkt.,

»afrundes opad til nærmeste

hele hundrede kr.« til: »afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med

fire.«

[Ændring af reglerne om afrunding af ydelsesbeløb.]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Som led i aftalen om finansloven for 2004 er regeringen og Dansk

Folkeparti enige om at ændre reguleringen af børnefamilieydelsen fra

regulering

svarende til lønudviklingen til regulering med forbrugerprisudviklingen, jf.

lovforslaget. Ændringen er et udtryk for, at regeringen og Dansk Folkeparti

ønsker at bevare børnefamilieydelsens købekraft, men at stigninger derudover

ikke findes velbegrundet.

Regeringen og Dansk Folkeparti er endvidere enige om fra og med

2004 at afskaffe den hidtil eksisterende oprundingsregel ved beregning af

børnefamilieydelsen. Det betyder, at børnefamilier fremover vil modtage

nøjagtigt det beregnede beløb.

Såvel efter de gældende regler som efter lovforslaget afrundes

ydelsesbeløbene efter procentreguleringen opad til nærmeste hele hundrede

kroner. Efter ændringsforslagene vil børnefamilieydelsen fremover blive

afrundet til nærmeste kronebeløb, der kan deles med fire. Reguleringen vil

hermed

ske i overensstemmelse med reguleringen af en række andre

overførselsindkomster

og tilskudssatser. Afrundingen til hele fire kroner sikrer, at den

kvartalsvise

udbetaling af børnefamilieydelse bliver i hele kronebeløb.

De foreslåede nye grundbeløb for børnefamilieydelsen er beregnet

på basis af en regulering med 59,1 pct. af de gældende grundbeløb for

børnefamilieydelsen, som er i 1987-niveau. Dette svarer til en regulering før

oprunding på 2,4 pct. fra 2003 til 2004.

Ved den foreslåede afrunding til nærmeste med fire delelige hele

kronebeløb udgør ydelserne for 2004 henholdsvis 13.204 kr. for de 0-2-årige,

11.932 kr. for 3-6-årige og 9.388 kr. for 7-17-årige. Fra 2005 reguleres de

nævnte ydelsesbeløb med den procentvise ændring i forbrugerprisindekset to år

forud for det kalenderår, som børnefamilieydelsen vedrører.

Økonomiske konsekvenser

af ændringsforslagene

En fjernelse af oprundingsreglen i den årlige regulering af

børnefamilieydelse vil give en varig budgetforbedring på i gennemsnit ca. 50

mio. kr. årligt. Der kan dog være betydelige forskelle på virkningen i de

enkelte år.

For 2004 skønnes ændringsforslagene at medføre en besparelse for

staten på ca. 45 mio. kr. Herved skønnes den samlede besparelse på

børnefamilieydelsen af lovforslaget og ændringsforslagene at udgøre ca. 165

mio. kr.

I nedenstående oversigt er angivet størrelsen af

børnefamilieydelsen for de tre alderskategorier for henholdsvis 2003 og 2004

efter gældende regulering og for 2004 med den i ændringsforslagene foreslåede

regulering.

Børnefamilieydelsen i 2003 og i 2004 efter gældende

regulering og efter lovforslag plus ændringsforslag

Gældende regulering

med oprunding til hele 100 kr.

Lovforslag +

ændringsforslag

2003

2004

2004

Regulering, pct.

3,2

2,4

Børnefamilieydelse pr. barn

Kr.

Kr.

Kr.

Babyydelse, 0-2 år

12.900

13.400

13.204

Småbørnsydelse, 3-6 år

11.700

12.100

11.932

Børnefamilieydelse, 7-17 år

9.200

9.500

9.388

For de tre alderskategorier stiger ydelsen i 2004 efter

lovforslag og ændringsforslag med henholdsvis 304 kr., 232 kr. og 188 kr.,

hvilket er henholdsvis 196 kr., 168 kr. og 112 kr. mindre end ved regulering

efter gældende regler.

Lars Christian Lilleholt (V)

Peter Christensen (V)

Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Jann Sjursen (KD)

Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Morten Homann (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 61

Bilagsnr.

Titel

1

Orientering om, at lovforslaget ikke forud for

fremsættelsen har været sendt i ekstern høring, fra skatteministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Ændringsforslag fra skatteministeren

4

Spm. 1, om børnefamilieydelsen oprindelig er etableret

som en skattemæssig foranstaltning, til skatteministeren

Spm. 2, om børnefamilieydelsen er en »negativ skat«, til

skatteministeren

Spm. 3, om det er mest naturligt, at børnefamilieydelsen

reguleres efter skattelovgivningens satser og ikke efter

overførselsindkomsternes,

til skatteministeren

Spm. 4, om de fleste andre europæiske lande har en

tilsvarende ordning, til skatteministeren

Spm. 5 om en oversigt over den gennemsnitlige årlige

stigning i forældrebetalingen på daginstitutioner i perioden 1999-2003, til

skatteministeren

5

1. udkast til betænkning

6

Spm. 6, om regeringen ikke længere anser

børnefamilieydelsen som et led i skattepolitikken, til skatteministeren

Spm. 7, om regeringen anser børnefamilieydelsen som et

led i sociallovgivningen, til skatteministeren

Spm. 8 om, at ministeren bedes tilstille udvalget en kopi

af det oprindelige lovforslag, til skatteministeren

Spm. 9 om, at børnefamilieydelsen indgår i

nationalregnskabet og statsregnskabet som en negativ skat, til

skatteministeren

Spm. 10, om regeringen vil ændre på

nationalregnsskabsstatistikken og statsregnskabet, så børnefamilieydelsen

medregnes under sociale ordninger, til skatteministeren

Spm. 11, om regeringen anser børnefamilieydelsen for at

være en overførselsindkomst og ikke en negativ skat, til skatteministeren

Spm. 12 om, hvor meget det danske skattetryk forøges, når

børnefamilieydelsen overføres til at være en overførselsindkomst, til

skatteministeren

7

Svar på spm. 1, om børnefamilieydelsen oprindelig er

etableret som en skattemæssig foranstaltning, fra skatteministeren

Svar på spm. 2, om børnefamilieydelsen er en »negativ

skat«, fra skatteministeren

Svar på spm. 3, om det er mest naturligt, at

børnefamilieydelsen reguleres efter skattelovgivningens satser og ikke efter

overførselsindkomsternes, fra skatteministeren

Svar på spm. 4, om de fleste andre europæiske lande har

en tilsvarende ordning, fra skatteministeren

8

Svar på spm. 6, om regeringen ikke længere anser

børnefamilieydelsen som et led i skattepolitikken, fra skatteministeren

Svar på spm. 7, om regeringen anser børnefamilieydelsen

som et led i sociallovgivningen, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om, at ministeren bedes tilstille udvalget

en kopi af det oprindelige lovforslag, fra skatteministeren

Svar på spm. 9, om børnefamilieydelsen indgår i

nationalregnskabet og statsregnskabet som en negativ skat, fra

skatteministeren

Svar på spm. 10, om regeringen vil ændre på

nationalregnsskabsstatistikken og statsregnskabet, så børnefamilieydelsen

medregnes under sociale ordninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 11, om regeringen anser børnefamilieydelsen

for at være en overførselsindkomst og ikke en negativ skat, fra

skatteministeren

Svar på spm. 12 om, hvor meget det danske skattetryk

forøges, når børnefamilieydelsen overføres til at være en overførselsindkomst

, fra skatteministeren

9

Svar på spm. 5 om en oversigt over den gennemsnitlige

årlige stigning i forældrebetalingen på daginstitutioner i perioden

1999-2003, fra skatteministeren

10

Spm. 13 om en redegørelse for, hvordan lovforslaget

stiller sig i forhold til regeringens skattestop, til skatteministeren

Spm. 14, om der er forskel på, om staten har en årlig

besparelse på 165 mio.kr., eller får et provenu på 165 mio. kr., til

skatteministeren

Spm. 15, om en beregnet besparelse i forhold til gældende

regler efter sædvanlig praksis i ministerens lovforslag benævnes

»provenugevinst ved lovforslaget«, til skatteministeren

Spm. 16 om sammenhængen mellem, at børnefamilieydelsen

skal ses som »en skattelettelse for børnefamilierne«, og det, at lovforslaget

indebærer et ekstra årligt provenu til staten, til skatteministeren

Spm. 17 om, hvordan børnefamilier specifikt kompenseres

for de 165 mio. kr. om året, til skatteministeren

Spm. 18, om der er forskel på, at en skat forhøjes eller

at en skattelettelse forringes, til skatteministeren

11

Svar på spm. 13 om en redegørelse for, hvordan

lovforslaget stiller sig i forhold til regeringens skattestop, fra

skatteministeren

Svar på spm. 14, om der er forskel på, om staten har en

årlig besparelse på 165 mio. kr. eller får et provenu på 165 mio. kr., fra

skatteministeren

Svar på spm. 15, om en beregnet besparelse i forhold til

gældende regler efter sædvanlig praksis i ministerens lovforslag benævnes

»provenugevinst

ved lovforslaget«, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om sammenhængen mellem, at

børnefamilieydelsen skal ses som »en skattelettelse for børnefamilierne«, og

det, at lovforslaget indebærer et ekstra årligt provenu til staten, fra

skatteministeren

Svar på spm. 17 om, hvordan børnefamilier specifikt

kompenseres for de 165 mio. kr. om året, fra skatteministeren

Svar på spm. 18, om der er forskel på, at en skat

forhøjes eller at en skattelettelse forringes, fra skatteministeren

12

2. udkast til betænkning

13

Korrespondance mellem Mogens Lykketoft og statsministeren

vedr. spørgsmålet om et eventuelt brud på aftalen om satsregulering

Bilag 2

Bilagsfortegnelse

Efter ønske fra V, S, KF, SF, RV og EL er følgende

korrespondance mellem Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, og

statsministeren vedrørende spørgsmålet om et eventuelt brud på aftalen om

satsregulering optrykt:

–

Brev af 13. november

2003 fra Mogens Lykketoft til statsministeren

–

Brev af 2. december

2003 fra statsministeren til Mogens Lykketoft

Brev af 3. december 2003 fra Mogens Lykketoft til

statsministeren

Statsminister

Anders Fogh Rasmussen

Statsministeriet

Mogens

Lykketoft

Partiformand

Socialdemokraterne

Tel.

3337 4034

e-post:

smoly@ft.dk

13. november

2003

Kære statsminister.

Trods gentagne meldinger fra Socialdemokraternes forhandlere om,

at vi ville anse det for at være et klart brud på aftalen om satsregulering,

om

regeringen og Dansk Folkeparti uden om satsreguleringspartierne valgte at

ændre

reguleringen for børnefamilieydelsen (børnechecken) og boligstøtten, kan jeg

nu

notere med offentliggørelsen af aftalen om finansloven for 2004, at du og din

regering har valgt at se bort fra disse meldinger.

Dette anser jeg for at være helt utåleligt for det

parlamentariske arbejde.

Jeg skal minde om, at forliget om satsreguleringen har været

fulgt af skiftende regeringer siden indgåelsen i 1990, og at vi på den

nuværende regerings foranledning så sent som for et halvt år siden vedtog en

ajourføring samtidig med en udvidelse af forligskredsen.

Da jeg har set, at Venstres finanspolitiske ordfører har udtalt,

at børnechecken og boligstøtten ikke er nævnt i forliget, skal jeg tillade

mig

at drage de konkrete tekster frem til dit fornyede kendskab.

I det lovforslag, som din regering fremsatte i foråret i år

efter aftale med samtlige forligspartier, hedder det i § 1:

»Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster

mv. fastsættes «

I bemærkningerne til denne bestemmelse hedder det bl.a.:

»Satsreguleringsordningen indebærer, at overførselsindkomsterne

og visse andre satser, herunder reguleringstallet efter personskattelovens §

20

årligt reguleres med en satsreguleringsprocent mv., der fastsættes på

grundlag

af årslønudviklingen på arbejdsmarkedet.«

og

»De foreslåede bestemmelser indebærer ikke ændringer i

satsreguleringsordningens grundprincipper eller ændringer, der indebærer, at

størrelsen af satsreguleringen vil afvige fra det, der følger af den gældende

lovgivning.«

I de oprindelige lovforslag, som blev fremsat den 26. april 1990

af den regering, du selv var medlem af, hedder det i hovedforslagets

bemærkninger:

»Ved overførselsindkomster forstås offentlige ydelser, der bl.a.

udbetales som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter samt som tilskud

afhængigt af familie- og boligforhold. Det drejer sig om arbejdsløsheds-,

syge-

og barselsdagpenge, uddannelsesstøtte, kontanthjælp efter bistandsloven,

efterløn, førtids- og folkepension, børnetilskud, boligstøtte m.v. Der

henvises

i denne forbindelse til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af

forskellige lovbestemmelser om reguleringer af overførselsindkomster m.v.«

I fremsættelsestalen til dette nævnte hovedforslag hedder det

med reference til den aftale mellem de 7 partier, som forslaget udmønter:

»Reguleringstallet i personskattelovens § 20, der bl.a. benyttes

ved regulering af personfradrag, beløbsgrænserne for 6 og 12 pct.-skat og

formueskat, skal fremtidig reguleres i overensstemmelse med årslønudviklingen

for LO-arbejdere.«

Herom hedder det i bemærkningerne til følgelovforslaget, som

blev fremsat samtidigt:

»Herved reguleres samtlige beløbsgrænser mv. i skattelovgivningen

i takt med årslønudviklingen fra LO-arbejdere.«

Det er vel næppe nødvendigt at gøre dig opmærksom på, at

børnefamilieydelsen (børnechecken) reguleres efter § 20 i personskatteloven,

hvilket fremgår specifikt af loven om en børnefamilieydelse, ligesom det i

øvrigt naturligt vil følge af, at børnechecken formelt set er en del af

skattesystemet, der blot har en usædvanlig udbetalingsform.

Aftalen om satsreguleringen og den lovgivning, der udmøntede

aftalen, stammer fra 1990. Aftalen har været respekteret hvert eneste år af

efterfølgende regeringer uanset partisammensætning. Sidste år ved

forhandlingerne om finansloven for 2003 ønskede din regering at optage Dansk

Folkeparti i forligskredsen. Dette blev drøftet indgående, og samtlige

aftalepartier

tilsluttede sig en aftale om fornyelse af aftalen og den ønskede udvidelse af

forligskredsen. Loven om satsreguleringen blev gennemskrevet og vedtaget af

Folketinget med alle stemmer for undtagen Enhedslistens.

I det lovforslag, der blev vedtaget den 15. maj i år – netop for

6 måneder siden – er der ingen ændringer i rækkevidden af den aftalte

reguleringsmekanisme, hvilket understreges i bemærkningerne til lovforslaget,

hvori det bl.a. hedder:

»De foreslåede bestemmelser indebærer ikke ændringer i

satsreguleringsordningens

grundprincipper eller ændringer, der indebærer, at størrelsen af

satsreguleringen vil afvige fra det, der følger af den gældende lovgivning.«

Selv om jeg er overbevist om, at du er ganske klar over, at der

med den indgåede aftale med Dansk Folkeparti i den forgangne weekend sker et

eklatant brud på indgåede aftaler, har jeg ovenfor dokumenteret, at der

foreligger et klart forligsbrud med de forslag, som regeringen og Dansk

Folkeparti

har om børnechecken og boligstøtten.

Din egen hidtidige opfattelse af forligets rækkevidde blev

dokumenteret i februar i år, hvor du med forliget i hånden forsøgte at tøjle

såvel de konservatives som Søren Pinds lyst til at sjakre med reguleringerne.

Også dengang anvendte du udtrykket, at »regeringen har ingen planer om

ændringer.«

Efter forslagene om dagpengebesparelser er denne vending imidlertid blevet

noget tvetydig, når den kommer fra din mund.

Jeg er også overbevist om, at du fuldt ud er klar over, at det

vil være muligt for regeringen at skære i børnecheckens og boligstøttens

satser

og derved opnå den tilsigtede besparelse. Men dette vil selvfølgelig afsløre,

at regeringen foretager indgreb i overførselsindkomsterne. Så hellere skjule

det under den sproglige forvanskning, hvorunder du og regeringen forsøger at

gennemføre besparelser i milliardstørrelsen – »behovsafhængig

opregulering«!

Alene for børnecheckens vedkommende betyder denne

»behovsafhængige opregulering«, at der fra danske børnefamilier tages 1,2

mia.

kr. over de næste 4 år. Hertil kommer indgrebet over for flerbørnsydelsen og

et

yderligere målrettet indgreb over for børnechecken, idet afrundingsreglerne

også gøres mindre fordelagtige end gældende for alle andre reguleringer efter

personskattelovens § 20. Herved når besparelserne på børnefamilierne op over

1,5 mia. kr.

Jeg forventer, at du ændrer regeringens aftale med Dansk

Folkeparti, så den bringes i overensstemmelse med de aftaler, du, dit parti

og

din regering har med en stribe andre partier, herunder Socialdemokratiet.

Med venlig hilsen

Mogens Lykketoft

cc.

Finansminister Thor Pedersen, Finansministeriet

Erhvervs- og økonomimiister Bendt Bendtsen

Erik Larsen, MF

Kristian Jensen, MF

Pia Gjellerup, MF

Nicolai Wammen, MF

Knud Erik Kirkegaard, MF

Lars Barfoed, MF

Kristian Thulesen Dahl, MF

Pia Kjærsgaard, MF

Aage Frandsen, MF

Ole Sohn, MF

Marianne Jelved, MF

Morten Helveg Petersen, MF

Mogens Nørgård Pedersen, MF

Bodil Kornbek, MF

Partiformand

Mogens Lykketoft

Statsministeren

Folketinget

København, den 2. dec. 2003

Christiansborg

1240

København K

Kære Mogens Lykketoft

Jeg har modtaget dit brev, hvori du anklager regeringen for at

bryde forliget om satsreguleringen i forbindelse med den netop indgåede

finanslovaftale for 2004. Det kan jeg klart afvise.

Regeringen står naturligvis fuldt og helt bag den aftale om

satspuljen, som blev indgået mellem regeringspartierne og S, DF, SF, RV og

KRF

i forbindelse med behandlingen af forslaget til den ny lov om satsregulering

i

foråret. Denne aftale om principperne for satspuljens tilblivelse og

udmøntning

mv. afskærer os ikke fra at gennemføre hensigtsmæssige ændringer, så længe

der

ikke røres ved grundlaget for satsreguleringen og satspuljen.

Børnefamilieydelsen og satserne i beregningen af boligsikring

indgår ikke i grundlaget for sats-puljen. De er hidtil i overensstemmelse med

de respektive lovgrundlag reguleret med den såkaldte tilpasningsprocent+2.

Finanslovaftalen for 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti

er derfor ikke et brud med aftalen.

Du henviser også til satsreguleringsaftalen fra 1990. Kernen i

denne aftale var også reguleringen af de indkomsterstattende overførsler, som

bidrager til satspuljen. Det forhold, at beløbsgrænser mv. i

skattelovgivningen, herunder børnefamilieydelsen, og boligsikringen reguleres

efter bestemmelser i satsreguleringsloven, var ikke det centrale i det

forlig,

vi indgik for mere end 13 år siden.

Det overrasker mig, at du i brevet giver udtryk for en anden

opfattelse, idet du jo selv som finansminister uden om forligskredsen

gennemførte ændringer, der reelt satte reguleringen af personfradraget ud af

kraft for 2001.

Med venlig hilsen

Anders Fogh Rasmussen

Statsminister

Anders Fogh Rasmussen

Statsministeriet

Mogens

Lykketoft

Partiformand

Socialdemokraterne

Tel.

3337 4034

e-post: smoly@ft.dk

3. december

2003

Kære statsminister.

Tak for dit svar på mit næsten tre uger gamle brev om bruddet på

aftalen om satsregulering af overførsler og skatteskala.

Jeg er meget forundret over dit svar, også fordi du selv så sent

som i foråret – som kommentar til konservative forslag – udtalte,

at et indgreb

i reguleringen af ydelserne ville være i strid med aftalen.

Jeg glæder mig selvfølgelig over, at du helt og fuldt står bag

bekræftelsen af aftalerne om satspuljen i foråret.

Du går imidlertid let hen over, at aftalerne også er en

bekræftelse af den gamle aftale om satsreguleringen fra 1990.

Denne aftale har to lige væsentlige grundpiller.

For det første reglerne for bidrag til satspuljen, som ingen har

påstået anfægtes.

For det andet reglerne om regulering af alle indkomstoverførsler

m.v. og satserne i skattelovgivningen efter lønudviklingen

(satsreguleringen).

Det er den sidste pille, der angribes med finanslovsaftalen

mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, fordi det er klart

uforeneligt med satsreguleringsaftalen at lave en i fremtiden lavere årlig

regulering af satserne for børnefamilieydelse og boligsikring.

Som det flere gange er understreget under Folketingets

behandlinger af disse aftaler, er den gamle aftales idé ikke, at et

folketingsflertal er afskåret fra at hæve, sænke eller afskaffe en

satsreguleret ydelse og et skattetrin. Derfor har socialdemokratisk ledede

regeringer i 90’erne hævet børnefamilieydelsen og i 2001 nedsat

personfradrag

og satsen for a-kasse-kontingent, der begge er satsregulerede. Men der blev i

intet tilfælde fiflet med den fremtidige regulering fra år til år. Og ingen

har

efter min erindring i denne forbindelse påstået, at det var i strid med

satsreguleringsforliget, hvad det heller ikke var.

Derimod er den mellem V, K og DF aftalte metode med beskæring af

den fremtidige regulering i strid med aftalerne.

Den afgørende pointe er, at en regering godt med et flertal i

Folketinget kan sænke niveauet for en ydelse. Men man skal vedkende sig

nedskæringen og ikke gennemføre den ved at fifle med den fremtidige

regulering:

Det er præcis denne form for kamuflering af nedskæringer, som

satsreguleringsaftalen

har til formål at afskære skiftende regeringer fra.

Regeringen trak sine dagpengeforslag, fordi man erkendte, at

befolkningen måtte betragte dem som løftebrud i forhold til dine udtalelser

under valgkampen – også selv om regeringen angiveligt ikke selv mente,

der var

tale om løftebrud.

I denne sag er der ikke bare tale om brud på løfter til

befolkningen om ikke at skære i overførslerne, men også om krystalklart brud

på

aftaler med andre partier. Dermed ryster regeringen unødigt mulighederne for

at

lave langsigtede aftaler i Folketinget.

Jeg skal derfor endnu en gang appellere til dig om at drage

omsorg for, at regeringens lovforslag bringes i overensstemmelse med de

retningslinjer, jeg her har skitseret, og som ubestrideligt er aftalernes ånd

og bogstav.

Med venlig hilsen

Mogens Lykketoft

Lignende dokumenter