Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning

2002/1 BTB 28Betænkning over beslutningsforslagFolketinget26. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. marts 2003

Betænkning

over

Forslag til

folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning

[af

Anders Samuelsen (RV) og Marianne Jelved (RV)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var

til 1. behandling den 4. december 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 7 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af RV) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse

.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at

Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget, som vil bruge ca. 2

mia. kr. til at lette beskatningen af kapitalafkast. Som det fremgår af

Socialdemokratiets

beslutningsforslag nr. B 106 om lavere skat på arbejde, prioriterer

Socialdemokratiet de midler, der kan skaffes til at sænke skatten på

arbejdsindkomst, forbedringer for pensionister og lavere forældrebetaling for

pasning af børn. Socialdemokratiet er derfor uenig i at anvende et

milliardbeløb til en målrettet nedsættelse af beskatningen af

kapitalindkomst,

Læs alt

som foreslået af Det Radikale Venstre. Forslaget er fordelingspolitisk

uacceptabelt og vil åbne for en omfattende spekulation, som Socialdemokratiet

er overbevist om heller ikke er tilsigtet fra forslagsstillernes side, da Det

Radikale Venstre tidligere sammen med Socialdemokratiet har imødegået den

form

for spekulation gennem lovændringer.

Når man i Det Radikale Venstres beslutningsforslag lægger op til

at se renteafkast positivt eller negativt sammen med afkast af aktier,

bevæger man sig ind i et minefelt, hvis man vil undgå spekulation.

Som Det Radikale Venstre selv gør opmærksom på i beslutningsforslagets

bemærkninger, er der en ganske stor gruppe af aktionærer og anpartshavere,

som

i betydelig udstrækning selv kan vælge, om de vil hæve deres afkast i form af

løn, udbytter eller avancer. Det vides fra tidligere, at her savnes ingen

kreativitet, hvis muligheden eksisterer. Man vælger den skattemæssigt

billigste

løsning. Det var det, der tidligere endte i meget omfattende spekulation med

utilsigtede milliardtab til følge.

Gennemføres forslaget, vil der uden tvivl ske det, at løn i

betydeligt omfang vil blive vekslet om til aktieudbytter, for at man kan

nøjes

med en beskatning på 33 pct. Det vil med forslaget være muligt for ganske

store

beløb. Først kan man udligne alle sine renteudgifter med en beskatning på 33

pct. Derudover kan man yderligere hæve 100.000 kr. til en beskatning på 33

pct., inden der kommer et tillæg på 10 pct. For ægtefæller vil det beløb, som

man kan hæve til en beskatning på 33 pct., blive 200.000 kr. ud over

udligningen

af renteudgifterne, da det stort set er umuligt at opdele kapitalafkast på

hver

af de to ægtefæller, som har fælleseje. Skal man imødegå den mulighed, vil

alle

de forenklinger, som er forslagsstillernes hovedformål, helt forsvinde og

resultere i en meget kompliceret lovgivning. Den vil blive svær at

administrere

og umulig at forstå for borgerne.

Hvis man forudsætter, at en hovedaktionær har renteudgifter for

300.000 kr. og herudover kan hæve yderligere 200.000 kr. til den lave

beskatning, vil denne således kunne konvertere en halv million kroner fra en

topbeskattet løn til aktieudbytter, som kun beskattes med ca. 33 pct.

Disse virkninger af beslutningsforslaget er på ingen måde

forsøgt imødegået under udvalgsbehandlingen. På den baggrund vil

Socialdemokratiet stemme imod beslutningsforslaget.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at SF er

enig i, at der er behov for en forenkling af kapitalbeskatningen. SF er

endvidere enig i Det Radikale Venstres forslag til finansiering. Derimod er

SF

meget uenig i de socialt uretfærdige skattelettelser, som Det Radikale

Venstres

forslag vil medføre, hvor det først og fremmest er folk med meget store

indkomster, der vil få fordele af forslaget. Skattelettelser på

kapitalindkomst

står ikke på SF’s ønskeseddel. Der er mange velfærdsopgaver, der skal

løses

bedre specielt efter regeringens massakre på den lokale velfærd. Derfor kan

SF ikke støtte beslutningsforslaget.

Et

mindretal

i

udvalget (RV) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret

.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Lars Christian Lilleholt (V)

Peter Christensen (V)

Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KRF)

Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Morten Homann (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag

1

Oversigt over bilag vedrørende B 28

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist

for spørgsmål m.v.

2

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter