Forslag til folketingsbeslutning om at styrke borgernes retsstilling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. februar 2003 af
Line Barfod (EL) og Søren Sø
;ndergaard (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at styrke borgernes retsstilling
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde
lovforslag om borgernes retssikkerhed med følgende indhold:
1. Afskaf skatten på retfærdighed.
Retsafgiften skal afskaffes og erstattes af et gebyr på 500 kr.,
som man f.eks. har det i Sverige.
2. Udvid borgernes adgang til offentlig retshjælp og fri proces
ved at hæve indkomstgrænserne og fjerne
ægtefælleafhængigheden.
3. Mulighederne for at få offentlig retshjælp ved advokat
skal forbedres ved, at området for offentlig retshjælp udvides og
satserne hæves.
4. Mulighederne for at få tilkendt fri proces skal forbedres ved,
at det sikres, at statsamterne/Civilretsdirektoratet ikke længere reelt
skal fungere som »dommere « og vurdere, hvorvidt man har udsigt
til at vinde en sag, men kun skal vurdere, om der overhovedet er et grundlag
for at føre en sag.
5. Udvid borgernes adgang til gratis og anonym rådgivning ved at
afsætte flere penge til retshjælpsinstitutioner og oplysning om
denne mulighed.
6. Borgerne skal have en bedre retsstilling i sager mod offentlige
myndigheder ved, at bevisbyrden ændres, så det bliver
myndighederne, der skal bevise, at de har ret, i stedet for, at borgeren skal
bevise, at myndigheden har begået en fejl.
7. Offentliggør alle domme i en offentlig og gratis domsdatabase
på samme måde, som alle love og regler er tilgængelige i
Læs alt
Retsinformation.
Bemærkninger til forslaget
Det er afgørende for et demokratisk
retssamfund, at alle borgere har adgang til retfærdighed. Alle skal
have mulighed for at få prøvet en sag ved domstolene, alle skal
have mulighed for en uafhængig rådgivning om deres juridiske
problemer. Dertil kommer, at det så vidt muligt også skal
være muligt for alle at føre en sag, så de ikke på
forhånd giver fortabt, fordi det som borger er næsten umuligt at
føre sag over for hele det offentlige system.
Selvfølgelig vil det bedste være, hvis det
kun er i et fåtal af sager, at borgerne har behov for at få
prøvet de offentlige myndigheders afgørelser ved en domstol.
Derfor er en væsentlig del af arbejdet for en større
retssikkerhed at skabe flere enkle regler med klare retskrav for borgerne.
F.eks. er der ikke behov for sager om ret til folkepension, for det får
man automatisk, når man når en bestemt alder. Og der er ikke
sager om børns ret til at komme i skole, for alle børn i
Danmark har ret til en plads i folkeskolen. Tilsvarende enkle regler
bør vi få flere af.
I sager mellem borgerne og mellem borgere og virksomheder
er der behov for flere muligheder for konfliktløsning, som der
arbejdes med at udvikle på forskellige måder. Domstolene
bør få flere ressourcer til at udvikle tilbud om f.eks.
mediation/mægling.
Dette beslutningsforslag er imidlertid begrænset til
at sikre, at rammerne for at få prøvet en sag ved retten er i
orden, dvs. retsafgift, retshjælp, fri proces, domsdatabase og
retsstillingen i borgeres sager mod offentlige myndigheder.
Forslagsstillerne er bekendt med, at Retsplejerådet
i øjeblikket arbejder på en betænkning om nogle af de
punkter, der indgår i beslutningsforslaget, men mener, at problemerne
er så store, at den politiske drøftelse bør
påbegyndes allerede nu, så der kan komme en ændring
hurtigst muligt på de punkter, hvor der kan opnås flertal.
Et flertal i Retsplejerådet udtalte i
betænkning 1401/2001 s. 80:
»Udøvelsen af domstolenes grundlovsbestemte
opgaver i forhold til forvaltningen og lovgivningsmagten bør efter
flertallets opfattelse ikke gøres til et beskatningsobjekt. I sager
vedrørende prøvelse af forvaltningsafgørelser eller af
grundlovsmæssigheden af en lov bør retsafgiften derfor ikke
sættes til en fast procentdel af sagsgenstandens værdi uden nogen
overgrænse.«
Flertallet valgte at udtale sig om
retsafgifter allerede på det tidspunkt i stedet for at afvente arbejdet
med betænkningen om retsafgifter m.v., fordi et flertal i Folketinget
fordoblede retsafgiften som led i finanslovsaftalen for 2000 alene for at
skaffe flere penge i statskassen.
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Ad 1. Afskaf skatten på retfærdighed:
Mange har i dag ikke råd til at få
prøvet deres sag ved domstolene på grund af de høje
retsafgifter. I en sag om Gladsaxe Kommunes nedskæring af hjælp
til en handicappet opgjorde retten, at den handicappede
førtidspensionist skulle betale 137.000 kr. i retsafgift for at
få prøvet, om kommunen havde ret til at skære hans
hjælp ned fra 128 timer om ugen til 39,3 timer. Først da
Højesteret skulle tage stilling til, om en så høj
retsafgift var i strid med menneskerettighedskonventionen, fik borgeren fri
proces. Mange borgere vil i den situation ikke have ressourcerne til at blive
ved med at klage, men vil give op, straks de får den store regning fra
retten.
Det fremgår af justitsministerens svar på
spørgsmål 194 og 195 til Folketingets Retsudvalg (jf. alm. del
bilag 601, 2001-02, 2. samling), at der i 2001 blev betalt ca. 190 mio. kr. i
retsafgifter i civile sager. Det fremgår, at man i Sverige i stedet har
et retsgebyr/ansøgningsafgift på 450 skr. Såfremt man i
Danmark erstatter retsafgifterne med et gebyr på 500 kr., vil det
formentlig betyde mindre indtægter i størrelsesordenen 120 mio.
kr. og muligvis flere retssager. Men de fleste retssager kan
forhåbentlig føre til, at flere kommuner og offentlige
myndigheder gør deres arbejde bedre og giver borgerne, hvad de har
krav på, straks de søger, i stedet for, at de skal igennem en
lang retssag. Og hvis der samtidig indføres bedre mulighed for
retshjælp, vil mange konflikter formentlig kunne løses, inden
det kommer til en retssag. Ligesom et offentligt domsregister vil kunne
afholde folk fra at anlægge sag, fordi de kan se, hvad udfaldet har
været i tilsvarende sager.
Ad 2. Udvid adgangen til offentlig retshjælp og fri proces:
Alle bør have adgang til retfærdighed uanset
deres indkomst. Som det er i dag, kan et par, hvor begge er
arbejdsløse og ikke har børn eller kun har et barn, ikke
få fri proces (jf. justitsministerens svar på
spørgsmål 204 til Folketingets Retsudvalg (alm. del bilag 614,
2001-02, 2. samling)). Indkomstgrænserne bør hæves,
så alle med en indkomst under f.eks. 300.000 kr. kan få fri
proces og offentlig retshjælp. Samtidig bør afhængigheden
af ægtefælle/samlever fjernes. Ethvert menneske skal behandles
individuelt og ikke som et påhæng til en anden. Ofte vil sagen
slet ikke vedrøre partneren eller endda stamme fra en tid, før
parterne flyttede sammen, og så er det urimeligt, at partnerens
indkomst skal være afgørende.
Ad 3. Udvid muligheden for at få offentlig retshjælp:
Det kan spare mange retssager og megen unødig uro,
hvis alle har adgang til rådgivning hos en advokat.
Da Folketinget i 1978 lagde moms på
advokatsalærer, besluttede man samtidig, at de penge, der kom ind,
skulle gå til offentlig retshjælp. I betænkningen udtalte
et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget) om konsekvenserne for
retshjælpssystemet af at indføre afgiftspligten for
advokatydelser:
»For at imødegå den fordyrelse af almindelige
retshjælpsforretninger, der bliver en følge af, at
advokatvirksomhed bliver inddraget under loven, er flertallet enigt om, at
der skal ske en udligning over det offentlige retshjælpssystem,
således at denne kan træde i kraft den 1. oktober 1978.
Justitsministeren har i et samråd nærmere
redegjort for, hvorledes en sådan udligning kan udformes inden for en
beløbsramme af 25 mio. kr. (uden afgift).« (Jf. justitsministerens
svar på spørgsmål 208 til Folketingets Retsudvalg (alm.
del bilag 614, 2001-02, 2. samling)).
Der blev i 2001 anvendt 26,4 mio. kr. til offentlig
retshjælp ved advokat (jf. justitsministerens svar på
spørgsmål 205 til Folketingets Retsudvalg (alm. del bilag 614,
2001-02, 2. samling). Det beløb, der anvendes til offentlig
retshjælp, er altså stort set det samme i dag som det, der blev
afsat i 1978.
Skatteministeriet har vurderet, at indtægten fra
moms på advokatsalærer udgjorde op imod 1,1 mia. kr. i 2001 (jf.
justitsministerens svar på spørgsmål 206 til Folketingets
Retsudvalg (alm. del bilag 622, 2001-02, 2. samling)).
Selv om man også medregner udgiften til fri proces,
ca. 171 mio. kr., og retshjælp, ca. 9 mio. kr. (jf. justitsministerens
svar til Folketingets Retsudvalg (alm. del bilag 614, 2001-02, 2.
samling)), så udgør disse udgifter i alt kun lidt over 200 mio.
kr. Såfremt man valgte at følge folketingsflertallets
løfte fra 1978, skulle der altså anvendes ca. 5 gange så
mange midler til at sikre befolkningen adgang til retfærdighed.
Advokatsalæret for en almindelig rådgivning
inden for ordningen offentlig retshjælp har siden 1994 udgjort 800 kr.
inkl. moms og klientens egenbetaling. Hvis der foreligger en tvist, kan
salæret stige til 2.630 kr. inkl. moms og klientens egenbetaling. Til
sammenligning udgør grundtaksten for en forsvarsadvokat 1.100 kr. for
1 time. Advokatsalæret ved offentlig retshjælp bør
hæves til mindst samme niveau som for forsvarsadvokater. Sager med
offentlig retshjælp er i dag som regel ren tilsætning fra
advokatens side, da man sjældent bruger under 1 time på en
rådgivning, der jo også indbefatter at læse papirer, skrive
ansøgning om retshjælp m.m. Hvis der er en tvist, er det
næsten helt umuligt at klare på de ca. 2 timer, som pengene
rækker til. Og det er normalt ikke tilladt at opkræve yderligere
betaling fra klienten. Derfor er der meget få advokater, der reklamerer
med muligheden for at få offentlig retshjælp.
I dag er der en række begrænsninger for,
hvilke sager man kan få offentlig retshjælp til. F.eks. kan man
normalt ikke få offentlig retshjælp til sager om
gældssanering, selv om mange sager ved skifteretterne, der afvises
straks ved første retsmøde, kunne undgås, hvis borgeren
havde søgt rådgivning hos en advokat. Reglerne bør
ændres, så der kan gives offentlig retshjælp i videre
omfang end i dag.
Ad 4. Udvid muligheden for at få fri proces:
Ifølge retsplejelovens § 330, stk. 1, kan der efter
ansøgning meddeles en person fri proces, såfremt den
pågældende skønnes at have rimelig grund til at
føre proces. Statsamterne behandler ansøgningerne med
Civilretsdirektoratet som ankeinstans. I realiteten foretager disse
offentlige myndigheder en sagsbehandling af en ansøgning om fri
proces, der går en del videre end blot til at vurdere, om der er
rimelig grund til at føre proces. Ofte gives der afslag med den
begrundelse, at borgeren ikke har rimelig udsigt til at vinde sagen.
For det første er dette jo netop det, retten skal tage stilling til
ved en noget grundigere sagsbehandling, end de offentlige myndigheder har
mulighed for, blandt andet ved, at retten hører parterne og eventuelle
vidner. For det andet er der jo en væsentlig forskel på lovens
ord om
»rimelig grund til at føre proces« og myndighedernes vurdering af
»rimelig udsigt til at vinde sagen.« Det kan godt være højst
usikkert, om man vinder en sag, fordi det f.eks. er et nyt område, der
ikke tidligere har været prøvet ved retten, eller fordi det
afhænger af vidners og parters forklaringer for retten.
Dertil kommer, at man nogle gange kan få afslag
på en ansøgning om fri proces, hvis de offentlige myndigheder
vurderer, at man kan være sikker på at vinde sagen, f.eks. hvis
det drejer sig om en lejer, der ikke har fået tilbagebetalt sit
depositum fra udlejeren, selvom udlejeren ikke har noget modkrav. Men hvis
man ikke har penge til at anlægge sagen, hjælper det ikke, at man
kan være sikker på at vinde sagen, for hvem skal lægge ud
for retsafgiften og betale advokatsalæret, hvis udlejeren nu ikke
straks betaler depositummet.
Reglerne om fri proces bør derfor ændres,
så man kan få fri proces, medmindre det er klart, at man vil tabe
sagen.
Ad 5. Udvid borgernes adgang til gratis og anonym rådgivning:
Mange borgere har behov for at få afklaret juridiske
problemer og/eller få hjælp til f.eks. at skrive til udlejeren,
kommunen eller andre. I mange sager er det ikke nødvendigt med en
advokat, og en del borgere vil slet ikke tænke på en advokat som
en mulighed. Der er gode erfaringer med åbne rådgivninger, hvor
enhver kan komme ind fra gaden og få råd og vejledning med det
samme og eventuelt hjælp med korrespondance eller videre henvisning
til, hvor man kan få hjælp til at føre en sag.
Der bruges i dag kun ca. 9 mio. kr. til gratis
retshjælpsinstitutioner. Dette beløb bør forøges
væsentligt, og der bør iværksættes målrettet
oplysningsvirksomhed for at gøre opmærksom på muligheden
for at oprette gratis retshjælpsinstitutioner.
Ad 6. Ændret bevisbyrde i sager mod offentlige myndigheder:
Der er mange sager, hvor borgere kommer i klemme i
systemet, f.eks. sager om førtidspension, om, hvilke sociale ydelser
man har ret til, om man skal trækkes i dagpengene. Det kan være
meget svært for en borger at løfte bevisbyrden for, at
myndigheden tager fejl. Disse sager kan have meget store konsekvenser for
borgeren; det kan nogle gange være hele livsgrundlaget, der står
på spil. I straffesager er det altid myndigheden, der skal bevise, at
borgeren har begået noget strafbart, også i små sager om at
køre over for rødt eller parkere ulovligt. Det virker noget
besynderligt, at der ikke er den samme retssikkerhed for borgeren i sager,
der har langt større betydning end en mindre bøde. Derfor
bør bevisbyrden ændres i borgernes sager mod offentlige
myndigheder, så det bliver myndighederne, der skal bevise, at de har
ret, i stedet for at borgerne skal bevise, at de har begået en fejl.
I første omgang bør princippet
indføres i sociale sager og arbejdsmarkedssager, f.eks. om dagpengeret
og arbejdsskadeerstatning.
Ad 7. Offentlig og gratis adgang til domme:
Det er vigtigt, at alle har adgang til domme, så man
kan se, hvordan retspraksis ser ud på et bestemt område. Det kan
også spare nogle retssager, hvis man kan se, hvad der er dømt i
lignende sager. I dag er det et privat, multinationalt firma, der sidder
på udgivelsen af domme i Danmark, dels i Ugeskrift for Retsvæsen,
dels i diverse særlige tidsskrifter/domsudgivelser. Desuden er der
enkelte andre, der offentliggør domme på specielle
områder. Og nogle retter er begyndt at offentliggøre
domsresumeer på deres hjemmeside. Men det er kun en lille del af
dommene, der bliver offentliggjort.
Med moderne teknik er det rimelig simpelt at sikre, at
alle domme bliver lagt ind i en domsdatabase. Det er vigtigt, at der bliver
lagt en række søgekriterier ind i databasen, så det bliver
nemt at foretage en afgrænset søgning i f.eks. alle sager
vedrørende lønindeholdelse i kontanthjælp. Domsdatabasen
bør være offentligt tilgængelig på internettet
på samme måde som Retsinformation, hvor alle borgere gratis kan
se alle love, bekendtgørelser m.v. Det vil naturligvis koste nogle
ressourcer hos domstolene at lægge dommene ind i en domsdatabase med
søgekriterier, men samtidig vil man i hele den offentlige sektor spare
udgifter til diverse tidsskrifter med domme.
Det bør kombineres med en mulighed for at abonnere
for et beløb, der svarer til omkostningerne, på domme på
et bestemt område, f.eks. strafferet eller arbejdsmiljø,
således at man jævnligt får tilsendt en oversigt over nye
domme på området. Det må drøftes med domstolene,
anklagemyndighederne og Advokatrådet, om en sådan væsentlig
ændring i offentliggørelsen af domme bør føre til,
at parterne på forhånd skal oplyse, hvilke domme man agter at
påberåbe sig under retssagen, således at modparten
også har mulighed for at forberede sig, således som man i dag
gør med domme, der ikke har været trykt i Ugeskrift for
Retsvæsen.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at styrke borgernes
retsstilling.
(Beslutningsforslag nr. B 104).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en social retssikkerhedskommission Retsinformation · 1. marts 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), pasloven og ægteskabsloven (Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.) Retsinformation · 31. marts 2003
- 1996 BSF 134 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF BORGERNES RETSSTILLING OVER FOR MYNDIGHEDERNE Retsinformation · 24. april 1997
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/2421 af 16. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure og forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure EU-lovgivning · 16. december 2015
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) Retsinformation · 27. juni 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af mulighederne for at få meddelt fri proces Retsinformation · 31. oktober 2002