Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en social retssikkerhedskommission
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. februar 2007 af Line Barfod (EL),
Jørgen Arbo-Bæhr (EL),
Per Clausen (EL) og Rune Lund (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
nedsættelse af en social retssikkerhedskommission
Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en kommission,
der skal se på retssikkerheden på det sociale område og i løbet af to år
komme
med en betænkning med forslag til forbedringer af retssikkerheden. Eventuelt
kan kommissionen komme med delbetænkninger undervejs, såfremt man finder det
formålstjenligt.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er med nogle ændringer en genfremsættelse af forslag
til folketingsbeslutning om nedsættelse af en retssikkerhedskommission (B
100),
folketingsåret 2005-06. Der henvises herom til Folketingstidende 2005-06,
tillæg A side 6008 og 6012 og forhandlingerne side 6310.
Beslutningsforslagets
pkt. 10-15 er nye i forhold til B 100.
Formålet er at få klarhed over, hvilke retssikkerhedsproblemer
der er inden for det sociale område, og komme med forslag, der øger
retssikkerheden.
Ved det sociale område forstås i dette forslag sager vedrørende
kontanthjælp, boligstøtte, friplads i daginstitution, pension, sygedagpenge,
førtidspension, flexjob, flexydelse, ledighedsydelse, skånejob, hjemmehjælp,
handicaphjælp og øvrige sociale ydelser som f.eks. tandlægehjælp. Desuden bør
medtages sager om inddrivelse af gæld hos mennesker, der modtager forskellige
sociale ydelser.
Kommissionen får frie hænder til at argumentere for, at der bør
Læs alt
medtages områder, der ikke er nævnt i opremsningen. Der findes særregler på
børn og unge-området i forbindelse med tvangsfjernelser, som undtages i denne
sammenhæng.
Regeringen havde som del af sit første regeringsgrundlag, at
der skulle nedsættes en retssikkerhedskommission, hvilket der også kom. Og
det
er der blevet en lov ud af. Men kommissionen havde kun til opgave at se
på
retssikkerheden for virksomheder. Derfor mangler der stadig en kommission,
der
ser på den haltende retssikkerhed på det sociale område.
Der bliver nogle gang sagt som provokation, at det stort set er
umuligt at finde en social sag, hvor der ikke er sket mindst én
lovovertrædelse,
f.eks. manglende høring eller klagevejledning eller overtrædelse af
tidsfrister
eller beslutninger truffet uden hjemmel. Men desværre viser en række
undersøgelser, at der sker rigtig mange overtrædelser. Og for borgeren kan
det
være meget svært at forstå, at det som oftest overhovedet ikke tillægges
betydning, når myndigheder begår lovovertrædelser, mens det kan have store
konsekvenser, hvis borgeren overtræder eksempelvis en tidsfrist.
I det følgende redegøres for, hvilke specifikke
problemfelter
kommissionen skal arbejde
med.
1. Bevisbyrden
Ved straffesager er systemet indrettet, så det offentlige skal
bevise, at der er begået en strafbar handling, og den anklagede borger får
forsvarerbistand. Man forsøger i det hele taget at arbejde ud fra et princip
om
»equality of arms«, altså at anklagemyndighed og forsvar skal have lige
vilkår.
Men ved sociale sager, som kan have enorm betydning for den enkelte borger og
f.eks.
handle om hele deres forsørgelsesgrundlag i mange år eller om personlig
hjælp,
så de ikke skal ende som en social grøntsag, er der intet princip om at
arbejde
ud fra et hensyn om lige vilkår. Tværtimod er det borgeren, der har
bevisbyrden,
både overfor sagsbehandleren, i klagesystemet og ved domstolene, for at
bevise,
at hele det mægtige offentlige system har begået en fejl. Og borgeren skal i
vidt omfang selv skaffe sig juridisk bistand og selv betale for det.
Kommissionen skal redegøre for fordele og ulemper ved
omvendt bevisbyrde både i klagesystemet og ved domstolene i sociale sager,
»omvendt«
forstået på den måde, at systemet skal bevise, at det har ret, frem for at
borgeren
skal bevise, at der er begået en fejl, altså på lige fod med reglerne i
strafferet.
2. Uagtsomt socialbedrageri
I 2003 blev der indsat en ny § 12 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, der indførte straf for uagtsomt
socialbedrageri. Forsætligt socialbedrageri, det vil sige, når borgeren
bevidst
vildleder myndighederne, har altid været strafbart efter den almindelige
bedrageribestemmelse i straffeloven. Men med lovændringen på det sociale
område
blev det skærpet til, at hvis man kan sige, at borgeren burde have vidst, at
denne
skulle afgive nogle oplysninger til myndighederne, men ikke har gjort det, så
kan borgeren straffes med bøde.
Det har i mange år været diskuteret, om man burde indføre en
generel bestemmelse om uagtsomt bedrageri i straffeloven. Men det er gentagne
gange blevet afvist med det argument, at det skal være muligt at vide, hvad
der
er strafbart, og hvad der ikke er, hvilket vil være meget svært, hvis man
udvider til uagtsomt bedrageri. Og det har været med tanke på folk i
erhvervslivet
med mulighed for rådgivning fra advokater og revisorer. Men på socialområdet
blev det indført uden de store overvejelser om, hvorvidt borgere, der ofte
har
meget få ressourcer og ofte står midt i en krise, har overskuddet til at
vurdere, hvilke oplysninger de burde give myndighederne. F.eks. er det meget
uklart, hvornår man skifter status fra at være reelt enlig til at være
samboende. I forhold til forsætligt bedrageri er det klart, at hvis man er
flyttet sammen med en kæreste og bare opretholder en proformaadresse et andet
sted for fortsat at kunne hæve sociale ydelser, så ved man, at oplysningen
om,
at man er blevet samboende, skulle man have afgivet. Men hvis man har fået en
kæreste, som man indimellem sover hos og spiser sammen med, hvornår er det
så,
man burde oplyse det til myndighederne? Derfor bør man se på, hvordan
bestemmelsen har fungeret i praksis, og om den ikke bør ophæves.
Kommissionen skal evaluere, hvordan loven om uagtsomt
socialbedrageri har virket i praksis, og vurdere, om bestemmelsen bør
ophæves.
3. Ikkeproportionale sanktioner
I det sociale system findes flere ikkeproportionale sanktioner.
Det er f.eks., når kontanthjælp bliver gjort tilbagebetalingspligtig i flere
år,
hvis det vurderes, at borgeren selv er skyld i at være blevet arbejdsløs,
modsat
dagpengesystemet, hvor man »kun« får 5 ugers karantæne.
Kommissionen skal lave en oversigt over ikkeproportionale
sanktioner samt beskrive konsekvenserne for borgerens retssikkerhed ved at
ændring af disse bestemmelser.
4. Udbetaling af godtgørelse til borgeren
Der har i flere år været fokus på borgeres overtrædelser af
regler, og der er gennemført en lang række sanktionsmuligheder overfor
borgerne,
f.eks. at der trækkes i kontanthjælp, dagpenge, boligstøtte m.v., også ved
mindre forseelser. Men de mange borgere, der bliver udsat for myndighedernes
overtrædelser
af helt klare retsregler, står som regel magtesløse.
Der er gennemført en række retsregler, der skal sikre borgernes
retssikkerhed: regler om ret til aktindsigt, om partshøring, om
klagevejledning, om tidsfrister og om beskyttelse af persondata. Det er
regler,
der skal sikre, at myndighedsafgørelser træffes på så korrekt et grundlag som
muligt. Men det er alligevel meget sjældent, at selv grove overtrædelser af
sådanne regler har nogen som helst konsekvenser for myndighederne.
Det opleves som klart urimeligt af borgerne, at
lovovertrædelser ikke har nogen konsekvenser. På andre områder er der indført
godtgørelser, f.eks. ved manglende eller ukorrekt ansættelsesbevis og ved
uberettiget varetægtsfængsling. Der skal ikke være tale om en erstatning, da
der oftest ikke vil kunne påvises noget tab, og heller ikke om en bøde, der
jo
ville kræve en undersøgelse og afgørelse af, om myndigheden havde handlet
forsætligt eller uagtsomt.
Derfor kunne man overveje at indføre en godtgørelse, så
borgeren f.eks. får 5.000 kr., hvis en myndighed har overtrådt de regler, der
skal sikre borgernes retssikkerhed. Godtgørelsen må selvfølgelig ikke på
nogen
måde kunne modregnes i kontanthjælp eller anden indkomst og skal ikke være
skattepligtig.
Kommissionen skal redegøre for fordele og ulemper, såfremt det
offentlige skal betale en godtgørelse til borgeren, hvis en offentlig
myndighed
har begået en lovovertrædelse. Kommissionen skal herunder redegøre for
lignende
ordninger i andre lande.
5. Udvidelse af tilbud om retshjælp
Den sociale lovgivning er meget indviklet, og den kan være svær
for mange borgere at finde rundt i. Flere og flere frivillige organisationer
udvider i disse år deres rådgivning og bisidderordning, da mange borgere
oplever det sociale system som modpart og ikke som hjælper og rådgiver. Der
er
alt for lidt gratis retshjælp i Danmark, hvor enhver kan komme og få råd og
vejledning, eventuelt anonymt. Og ordningen med offentlig retshjælp ved
advokat
må dels ikke anvendes på områder, hvor offentlige myndigheder har
vejledningspligt, medmindre borgeren er uenig med systemet, dels er
betalingen
til advokaterne ikke blevet reguleret i årevis, så meget få advokater ønsker
at
yde retshjælp.
På skatteområdet har man indført en ordning, hvor borgerne kan
få betalt deres rådgiverbistand helt eller delvis, såfremt de får medhold i
deres sag. På det sociale område kan det have mindst lige så stor betydning
at
få sagkyndig bistand. Her er ofte tale om borgere, der slet ikke har
ressourcer
til selv at vurdere deres sag eller søge informationer om deres retsstilling.
Kommissionen skal klarlægge behovet og mulighederne for at
udvide tilbuddene om retshjælp til borgerne.
6. Klagevejledning for alle
Såvel afgørelser som klagevejledninger kan være meget svære at
forstå for mange borgere, særlig hvis de har læsevanskeligheder. Og hvis man
ikke får klaget i tide, mister man ofte sin ret. Derfor bør det overvejes, om
klagevejledning skal gives både mundtligt og skriftligt og på en måde, så
borgeren har mulighed for at spørge ind til, hvad afgørelsen egentlig
går ud på. Nogle gange får borgere medhold i
sager, men kan ikke umiddelbart forstå det ud fra teksten i brevet.
Kommissionen skal udarbejde forslag til, hvad der kan gøres for,
at alle borgere får en klar begrundelse og en klagevejledning, som de kan
forstå, også selv om de måske er ordblinde, har funktionsnedsættelse eller
bare
ikke har ressourcer til at forstå en skriftlig afgørelse.
7. Fri proces i sociale sager
Det kan være dyrt at føre en retssag, især mod offentlige
myndigheder, hvor man kan risikere at skulle betale både sin egen advokat og
kammeradvokaten, hvis man taber. Det kan afholde mange fra at anlægge en sag.
Det er klart et fremskridt, at retsafgifterne er sat væsentligt ned i sager
mod
offentlige myndigheder, men de øvrige sagsomkostninger er også afgørende.
Kommissionen skal undersøge, hvilke konsekvenser det vil have
for borgerens retssikkerhed, og hvilke konsekvenser det vil have for
domstolenes økonomi, hvis man giver mulighed for fri proces i sociale sager
− fri proces på en sådan måde, at borgeren bliver bevilget fri proces
efter gældende regler, medmindre det er åbenbart, at den offentlige myndighed
ikke har begået fejl.
8. Inddrivelse af gæld
Mange, der har sociale problemer, har eller får samtidig en stor
gæld. Den nye inddrivelseslov vil forhåbentlig forbedre retssikkerheden i
forhold til inddrivelse, mens borgeren er på kontanthjælp. Men der er stadig
behov for at se på problemer omkring gældsinddrivelse over for borgere på
førtidspension og andre sociale ydelser. Der er lige så god grund til at se
på
inddrivelse i form af modregning, f.eks. når en borger får efterregulering af
førtidspension, der så straks modregnes i offentlig gæld, selvom det egentlig
er penge, borgeren har manglet til almindelige fornødenheder, mens
pensionsansøgningen blev behandlet, og skulle have brugt til f.eks. at købe
nyt
komfur i stedet for det, der er brudt sammen.
Kommissionen skal undersøge retssikkerheden i forbindelse med
inddrivelse af gæld i sociale sager.
9. Beskyttelse af borgerens personlige data
Der er mange meget følsomme persondata om borgere, der modtager
sociale ydelser. I takt med at registre i stigende omfang samkøres,
forvaltninger lægges sammen, der oprettes kvikskranker, borgerservicecentre
m.v., er der stort behov for at se på, hvordan borgernes følsomme data
beskyttes.
Kommissionen skal udarbejde forslag til retningslinjer, der
sikrer, at borgernes personlige data er beskyttet i alle forhold.
10. Regelforenkling og eventuel
socialvejledning
Det er mange forskellige regler i mange forskellige love, som
sagsbehandlere og borgere skal holde styr på. Derfor kan det være fornuftigt
at
se på, om der på nogle områder kan ske en regelforenkling. Det er dog ikke
tanken, at den foreslåede kommission skal komme med et forslag til en
egentlig
socialreform, og der vil derfor sikkert fortsat være mange indviklede regler.
På skatteområdet har der i mange år
eksisteret en ligningsvejledning, der
revideres hvert år. I Ligningsvejledningen er paragraf for paragraf
gennemgået
med forklaring om, hvordan den fortolkes i praksis, og med korte referater af
relevante domme og administrative afgørelser. Borgerne kan støtte ret på
ligningsvejledningen. Måske skal der udarbejdes en tilsvarende
socialvejledning, så f.eks. Ankestyrelsens afgørelser løbende kommer til at
fremgå
af en sådan.
Kommissionen skal se på, om der kan ske regelforenkling på
nogle områder, og om det vil være muligt at udarbejde en socialvejledning,
der
i lighed med ligningsvejledningen kan bruges af både sagsbehandlere og
borgere
til at få overblik over, hvordan bestemmelserne anvendes i praksis.
11. Adskillelse af rådgivning, metode og
kontrol
I dag er lovgivningen og den daglige praksis præget af regler,
der sammenblander selve hovedindholdet i sagsbehandlingen, nemlig at være
rådgiver for borgeren og forsøge at finde løsninger på problemer med konkrete
fastsatte metoder, der skal sikre ensartethed i afgørelserne, med kontrol
med,
om borgeren nu også er berettiget til social hjælp. Det gør reglerne
indviklede,
og det gør det meget svært for både sagsbehandleren og borgeren at få klarhed
over, hvornår der tale om den ene og den anden rolle. Og
det er meget svært at få et godt møde mellem
sagsbehandler og borger, hvilket er selve grundstenen for en god rådgivning,
såfremt
der ikke er den fornødne tillid, fordi sagsbehandleren samtidig er
kontrollant.
Derfor bør kommissionen se på, om man kan adskille rollerne,
først og fremmest så rådgivning og kontrol udføres af forskellige mennesker,
og
helst fra forskellige forvaltninger. Samtidig bør der ses på, om nogle af de
metoderegler, der i dag fremgår af lovgivningen, bør flyttes over i
vejledninger, så det bliver nemmere både for sagsbehandlere og borgere at se,
hvad det reelle indhold i lovgivningen er.
Kommissionen skal se på, hvordan og i hvilket omfang man for
det første kan adskille rådgivning og kontrol og for det andet flytte
metoderegler fra lovgivning til vejledninger.
12. Borgerrådgivere i alle kommuner
Københavns Kommune indførte for nogle år siden en borgerrådgiver,
der på mange måder kan sammenlignes med Folketingets Ombudsmand. En sådan
uafhængig borgerrådgiver i hver kommune kan dels hjælpe borgerne i konkrete
sager, dels rejse generelle spørgsmål over for kommunen og dermed
forhåbentlig øge
retssikkerheden.
Kommissionen skal se på erfaringerne med borgerrådgiveren i
Københavns Kommune og overveje, om der bør være lovkrav om, at alle kommuner
får en sådan uafhængig borgerrådgiver.
13. Afskaffe myndighedernes ret til anke
Der føres en del klagesager, hvor borgeren i første
klageinstans vinder, men hvor kommunen er utilfreds med afgørelsen og derfor
går videre med sagen til næste instans. Det ville være en styrkelse af
borgerens retssikkerhed, hvis myndighederne ikke kan anke afgørelser, hvor
borgeren får medhold. Hvis de mener, en afgørelse giver store problemer, må
de
så i stedet gå til Folketinget for at forsøge at få ændret lovgivningen.
Kommissionen skal overveje, om myndighedernes ret til at anke
en afgørelse skal afskaffes.
14. Kontaktpersoner
Oprindelig var tanken med det sociale system, at en
socialrådgiver skulle kunne tage sig af hele mennesker og familier og hjælpe
med at rådgive om løsninger af alle deres problemer. Men i takt med at
systemerne er blevet mere og mere fragmenterede, sidder sagsbehandlerne kun
med
en del af problemerne. Derfor indføres der i stigende omfang kontaktpersoner,
der skal hjælpe borgeren med at holde styr på de mange forskellige akter,
afgørelser, møder, behandlinger m.v., som en borger kan være involveret i,
hvis
vedkommende f.eks. er kronisk syg, har dobbeltdiagnose eller har forskellige
sociale problemer i familien. Men hvad er egentlig den retssikkerhedsmæssige
status for sådanne kontaktpersoner?
Kommissionen skal se på ordninger med kontaktpersoner, og om
der er behov for yderligere lovgivning for at sikre yderligere udbredelse og
få
klarhed over kontaktpersonernes retslige status i forhold til borgeren.
15. Uddannelse og efteruddannelse af
socialrådgivere
Socialrådgiveruddannelsen har på mange måder et andet sigte end
den virkelighed, mange socialrådgivere sidder i som sagsbehandlere hos
offentlige myndigheder. Den retssikkerhedsmæssige vinkel af det sociale
arbejde
kunne muligvis godt trænge til at blive opprioriteret; ikke fordi
socialrådgivere skal til at være jurister, men så det bliver tydeligere, hvad
formålet er med de forskellige regler i lovgivningen, der skal sikre
borgerens
retssikkerhed, og så socialrådgiverne får den nødvendige faglige ballast til
også at kunne modstå chefer, der kommer med økonomiske argumenter.
Desuden er der helt sikkert mange socialrådgivere, der kunne
have glæde af efteruddannelse. Men det kræver selvfølgelig også nogle ekstra
ressourcer, så de ikke bare har endnu flere sager, når de kommer tilbage fra
efteruddannelse, fordi der ikke har været råd til en vikar.
Kommissionen skal se på, om der bør ske en ændring af
socialrådgiveruddannelsen og efteruddannelsen, så socialrådgiverne får en
bedre
faglig ballast i forhold til borgernes retssikkerhed.
Samlet oversigt over kommissionens arbejde:
1.
Kommissionen skal
redegøre for fordele og ulemper ved omvendt bevisbyrde både i klagesystemet
og
ved domstolene i sociale sager, »omvendt« forstået på den måde, at systemet
skal bevise, at det har ret, frem for at borgeren skal bevise, at der er
begået
en fejl, altså på lige fod med reglerne i strafferet.
2.
Kommissionen skal
evaluere, hvordan loven om uagtsomt socialbedrageri har virket i praksis, og
vurdere,
om bestemmelsen bør ophæves.
3.
Kommissionen skal lave
en oversigt over ikkeproportionale sanktioner samt beskrive konsekvenserne
for
borgerens retssikkerhed ved en ændring af disse bestemmelser.
4.
Kommissionen skal
redegøre for fordele og ulemper, såfremt det offentlige skal betale en
bod/erstatning/godtgørelse til borgeren, hvis en offentlig myndighed har
begået
en lovovertrædelse.
5.
Kommissionen skal
klarlægge behovet og mulighederne for at udvide tilbuddene om retshjælp til
borgerne.
6.
Kommissionen skal
udarbejde forslag til, hvad der kan gøres for, at alle borgere får en klar
begrundelse
og en klagevejledning, som de kan forstå, også selv om de måske er ordblinde
eller har funktionsnedsættelser.
7.
Kommissionen skal
undersøge, hvilke konsekvenser det vil have for borgerens retssikkerhed, og
hvilke konsekvenser det vil have for domstolenes økonomi, hvis man gav
mulighed
for fri proces i sociale sager − fri proces på en sådan måde, at
borgeren
blev bevilget fri proces efter gældende regler, medmindre det er åbenbart, at
den offentlige myndighed ikke har begået fejl.
8.
Kommissionen skal undersøge
retssikkerheden i forbindelse med inddrivelse af gæld i sociale sager.
9.
Kommissionen skal
udarbejde forslag til retningslinjer, der sikrer, at borgernes personlige
data
er beskyttet i alle forhold.
10.
Kommissionen skal se på,
om der kan ske en regelforenkling på nogle områder, og om det vil være muligt
at udarbejde en socialvejledning, der i lighed med ligningsvejledningen kan
bruges af både sagsbehandlere og borgere til at få overblik over, hvordan
bestemmelserne anvendes i praksis.
11.
Kommissionen skal se på,
hvordan og i hvilket omfang man for det første kan adskille rådgivning og
kontrol og for det andet flytte metoderegler fra lovgivning til vejledninger.
12.
Kommissionen skal se på
erfaringerne med borgerrådgiveren i Københavns Kommune og overveje, om der
bør
være lovkrav om, at alle kommuner får en sådan uafhængig borgerrådgiver.
13.
Kommissionen skal
overveje, om myndighedernes ret til at anke en afgørelse skal afskaffes.
14.
Kommissionen skal se på
ordninger med kontaktpersoner, og om der er behov for yderligere lovgivning
for
at sikre yderligere udbredelse og få klarhed over deres retslige status i
forhold til borgeren.
15.
Kommissionen skal se på,
om der bør ske en ændring af socialrådgiveruddannelsen og efteruddannelsen,
så
socialrådgiverne får en bedre faglig ballast i forhold til borgernes
retssikkerhed.
Sammensætning af kommissionen
Kommissionen bør have en bred sammensætning, hvor det især
sikres, at brugergrupperne er repræsenteret, men selvfølgelig skal der også
være repræsentanter for myndighederne. Følgende kunne overvejes i forbindelse
med sammensætningen, idet der dog nok højst bør være 10-12 medlemmer:
Loftsramte
Eksperter, SAND (de hjemløses forening), Rådet for Socialt Udsatte,
Ældremobiliseringen,
Ældre Sagen, førtidspensionistforeninger, DSI,
3F, FOA, Socialpolitisk Forening, Retspolitisk
Forening, Socialrådgiverforeningen, SL, KL, Danske Regioner, Institut for
Menneskerettigheder,
Datatilsynet, en dommer, en juraprofessor i socialret, en ekspert fra de
sociale
højskoler, Ankestyrelsen, Socialministeriet, Justitsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om nedsættelse af en social retssikkerhedskommission.
(Beslutningsforslag nr. B 102).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om adgang til dokumenter om egne forhold i PET's arkiver og om oprettelse af et uafhængigt ankenævn for afslag på anmodning om arkivadgang Retsinformation · 8. februar 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct.s statsrefusion af alle overførselsindkomster Retsinformation · 13. oktober 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om borgeres ret til udbetaling af bod, hvis offentlige myndigheder bryder regler Retsinformation · 10. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om, at pensioner, dagpenge og kontanthjælp skal følge indkomstudviklingen Retsinformation · 9. november 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om tilbagetrækning af danske militære styrker fra Afghanistan og mere bistand til genopbygning i Afghanistan Retsinformation · 5. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission om lokalt selvstyre Retsinformation · 24. oktober 2006