Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces)

2004/2 BTL 132Betænkning over lovforslagFolketinget27. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

og forskellige andre love

(Sagsomkostninger, retshjælp og

fri proces)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2005 og var til 1.

behandling den 13. april 2005. Lovfor-

slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004

om reform af den civile retspleje III. Betænkningen har været sendt i høring.

Den 6. april 2005 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et

notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra

Advokatsamfundet,

Adoption & Samfund,

Hanne Bech, København Ø,

Hans Boserup, Sønderborg,

Ole Dueholm, Silkeborg,

Læs alt

Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Supermarked Administration A/S,

Hans Engberg, Faaborg,

Foreningen af Statsamtsjurister,

Forsikring & Pension og

1 borgerhenvendelse.

Justitsministeren har over for Retsudvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser. 1 af de skriftlige henvendelser og ministerens

kommentar hertil er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Deputationer

Endvidere har Forsikring og Pension og Århus Retshjælp mundtligt

over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål og

ministeren svar herpå er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede

ændringsforslag.

Udvalget finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op

til, at der fastsættes klare og gennemsigtige retningslinjer for beregningen

af

statens tilskud til de private retshjælpsinstitutioner. Det er vigtigt at

være

opmærksom på, at de enkelte retshjælpsinstitutioner kan være ret forskellige,

f.eks. med hensyn til, hvilke sagsområder man især beskæftiger sig med, og

med

hensyn til, hvilke persongrupper der typisk henvender sig for at få hjælp.

Udvalget lægger vægt på, at der tages hensyn til disse forskelle ved

udformningen af de nye tilskudsregler.

Udvalget har derfor med tilfredshed noteret sig

justitsministerens svar på spørgsmål nr. 11 og 13, hvor ministeren bl.a. har

tilkendegivet, at de nye regler om tilskud ikke vil blive udformet som en ren

»taxametermodel«

med faste takster pr. sag for

retshjælp

på de nye trin 1-3, men at tilskudsordningen vil blive udformet sådan, at der

–

f.eks. gennem et »basistilskud« eller differentierede tilskud, som afhænger

af,

hvilke sagstyper der behandles – så vidt muligt sikres et fortsat

varieret og

kvalificeret retshjælpstilbud til gavn for almindelige mennesker i hele

landet.

Det Radikale Venstre tilslutter sig lovforslaget, men bemærker,

at der stadig er brug for øget opmærksomhed på retshjælp – også i et

økonomisk

perspektiv.

Det forudsættes i lovforslaget, at personer, der opfylder

de økonomiske betingelser for fri proces, med tilskud fra det offentlige har

ret til retshjælp fra en advokat. Retsplejerådet anbefaler i betænkning 1436,

at advokaternes honorarer forhøjes. En af begrundelser for at hæve

honorarerne

er, at de ofte ikke står mål med den rådgivningsindsats, som folk har brug

for.

Denne bekymring har også Advokatrådet i sine synspunkter og i et høringssvar.

Det Radikale Venstre har endvidere noteret sig svarene fra justitsministeren,

hvad angår retshjælpsinstitutionerne. Disse trænger dog stadig til et løft,

så

de kan fortsætte og udbygge en målrettet hjælp til den gruppe af borgere, som

med

baggrund i manglende økonomiske – men ofte også i forståelsesmæssige

–

forudsætninger, har svært ved at opnå retfærdighed og forklaringer på

juridiske

problemstillinger.

I en demokratisk retsstat er det vigtigt, at manglende økonomisk

formåen ikke forhindrer, at folk får en fair retssag. Det er et

retssikkerhedsmæssigt problem, hvis det ikke forholder sig sådan. Derfor

ønsker

Det Radikale Venstre et øget fokus på retshjælpsområdet. Men lovforslagets

forbedringer taget i betragtning stemmer Det Radikale Venstre for det samlede

forslag.

Et mindretal bestående af SF og EL mener, at forslaget er et

lille skridt på vejen til at sikre bedre adgang til retfærdighed.

Desværre har justitsministeren ikke kunnet få lov af

finansministeren til langt om længe at rette op på de stigende økonomiske

problemer, der er med at få adgang til retfærdighed i Danmark.

Men SF og EL mener, at det er vigtigt, at alle borgere har

mulighed for at søge juridisk bistand og få afklaret, hvad deres retsstilling

egentlig er, og hvor de skal gå hen. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for,

at der er en ordentlig retshjælpsdækning. Justitsministeriet svarede for et

par

år siden Retsudvalget, at da man lagde moms på advokatsalærer tilbage i 1978,

skulle det merprovenu, statskassen fik ind, selvfølgelig ikke gå til at dække

alle mulige andre udgifter. Det skulle gå til at sikre, at mindrebemidlede

kunne få adgang til advokatbistand. I dag kommer der omkring 1 mia. kr. ind i

moms på advokatsalærer. Men samlet set bruges der altså kun omkring 200 mio.

kr. til fri proces og gratis retshjælp, så der er meget langt igen, men der

er

faktisk gode muligheder, hvis de pågældende partier ønsker at overholde det

løfte, de gav tilbage i 1978. Selv om de ikke opfylder løftet fuldt og helt,

men bare vil være med til at give lidt mere, vil det være en stor hjælp. Som

Advokatrådet gør opmærksom på, er det ud fra en demokratisk betragtning lidt

svært at forstå, at man vælger at prioritere en meget høj omkostningsdækning

til dem, der fører skattesager, frem for at give mulighed for helt basal

retshjælp til nogle af dem, der ikke selv kan finde ud af at skrive et brev.

De

skal have mulighed for at få nogle til at hjælpe sig med at kigge på en

lejekontrakt, eller hvad det nu kan være.

Der er behov for dels at give langt større tilskud til

retshjælpsinstitutioner, så vi kan få flere, og de kan yde en bedre indsats,

dels

at hæve indtægtsgrænsen for at få fri proces og offentlig retshjælp ved

advokat, så et par på dagpenge kan få fri proces eller offentlig retshjælp,

dels

at hæve satserne for offentlig retshjælp ved advokat, så advokaterne kan yde

en

ordentlig juridisk bistand til dem, der ikke har råd til at betale selv.

Samtidig bør vi også se på en noget mindre restriktiv vurdering af, hvilke

sager der kan ydes offentlig retshjælp til, så man f.eks. kan få hjælp i

sager

mod offentlige myndigheder. Og man bør se på omkostningsdækningen af

advokatudgifter ved fri proces, hvor der har været flere eksempler på, at

statens advokat, kammeradvokaten, får en langt højere betaling, end hvad

borgerens

advokat kan få dækket ved fri proces, og dermed bliver det langt sværere for

borgerne

at få en retfærdig retssag, da der ikke er »equality of arms«.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag

med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

justitsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 2

1)

Efter nr. 5 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§

49, stk. 1, nr. 2,

ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-6«.«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets §

2, nr. 5.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 132

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 5/4-05 fra Advokatsamfundet vedrørende

forringelse af befolkningens mulighed for retshjælp og fri proces

2

Høringssvar vedr. Retsplejerådets betænkning nr. 1436/04

om reform af den civile retspleje III samt kommenteret høringsoversigt, fra

justitsministeren

3

Henvendelse af 7/4-05 fra Forsikring & Pension

vedrørende anbefalingen om, at man opretholder den blandende ordning, hvor

fri proces og retshjælpsforsikring supplerer hinanden

4

Spørgsmål og svar vedrørende retshjælp og moms på

advokatsalær

5

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

6

Borgerhenvendelse

7

Henvendelse af 20/4-05 fra Dansk Supermarked

Administration A/S

8

Henvendelse af 20/4-05 fra Hanne Bech Christensen,

København Ø, vedrørende kommentarer til L 132

9

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget, som

fastlagt på udvalgets møde den 21/4-05

10

Henvendelse af 10/4-05 fra retsassessor Hans Engberg,

Faaborg

11

Henvendelse af 2/5-05 fra Advokatsamfundet

12

Henvendelse af 4/5-05 fra Adoption & Samfund.

13

Henvendelse af 9/5-05 fra Dansk Supermarked

Administration a/s

14

Henvendelse af 17/5-05 fra Foreningen af

Statsamtsjurister

15

Henvendelse af 18/5-05 fra Hans Engberg, Faaborg

16

Henvendelse af 17/5-05 fra advokat Ole Dueholm, Silkeborg

17

1. udkast til betænkning

18

Henvendelse af 19/5-05 fra Hanne Bech Christensen, København

Ø

19

Ændringsforslag, fra justitsministeren

20

2. udkast til betænkning

21

Henvendelse af 27/5-05 fra Hans Engberg, Faaborg

22

Henvendelse af 25/5-05 fra Dansk Arbejdsgiverforening

23

Henvendelse af 29/5-05 fra Hans Boserup, Sønderborg

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 132

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 5/4-05

fra Advokatsamfundet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 7/4-05

fra Forsikring & Pension, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

3

Spm. om kommentar til borgerhenvendelse, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 20/4-05

fra Dansk Supermarked Administration A/S, til justitsministeren, og

ministerens

svar herpå

5

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 20/4-05

fra Hanne

Bech Christensen, København

Ø, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 10/4-05

fra retsassessor Hans Engberg, Faaborg, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

7

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 2/5-05

fra Advokatsamfundet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/5-05 fra Adoption

& Samfund, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 9/5-05

fra Dansk Supermarked Administration A/S, og ministerens svar herpå

10

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 17/5-05

fra Foreningen af Statsamtsjurister, til justitsministeren., og ministerens

svar herpå

11

Spm. om tilskuddet til retshjælpen, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/5-05

fra Hans Engberg, Faaborg, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om ministerens kommentar til skriftligt indlæg

modtaget fra retshjælpsinstitutter under et foretræde for udvalget den

19/5-05, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om ministerens kommentar til materiale modtaget i

forbindelse med fortræde fra advokat Ole Dueholm, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

15

Spm. om kommentar til henvendelse 27/5-05 fra Hans

Engberg, Faaborg, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 29/5-05

fra Hans Boserup, Sønderborg, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

Bilag 2

En henvendelse til Retsudvalget og

justitsministerens kommentarer hertil

Henvendelsen og ministerens kommentar er optrykt efter ønske

fra Enhedslisten

Henvendelse af 29/5-05 fra Hans Boserup,

Sønderborg

Ministeren anser lovforslag nr. 132 om bl.a. retshjælp som et

fremskridt og en forbedring for retssikkerheden.

Hvor imidlertid borgeren er i tvist med det offentlige, er der

tale om en forringelse af retssikkerheden og »access to justice«.

I dag gives der ikke retshjælp til tvister med det offentlige,

med mindre det offentlige ikke har opfyldt sin pligt til jf.

Forvaltningslovens

§ 7 at give tilstrækkelig vejledning og rådgivning. I lovfor-

slag 132 gives der end ikke retshjælp i tvister med det offentlige uanset at

vejledningspligten er tilsidesat.

I forhold til det offentlige, vil retshjælp trin 3 ikke komme i

anvendelse, da offentlige modparter aldrig deltager i forligsforhandlinger.

Det

antages at forlig med det offentlige er i strid med forvaltningens pligt til

at

behandle borgerne lige.

»Access to justice« er altså forringet og ikke forbedret. I

forhold til det offentlige er retshjælpen begrænset til trin 1 og 2.

Hertil kommer, at dommerkontorerne i de senere år har anlagt en

stadig mere restriktiv holdning til ydelse af retshjælp. Udfærdigelse af

klage

til ombudsmanden dækkes ikke, da ombudsmanden ikke er en del af det

offentlige

klagesystem. Tvister med Dansk Røde Kors personale i asylcentre dækkes ikke,

da

Dansk Røde Kors anses at udføre offentlig administration på vegne af

Udlændingestyrelsen.

Uanset at det dokumenteres, at en embedsmands vejledning og rådgivning jf.

Forvaltningslovens § 7 er forkert, vildledende eller mangelfuld, afslår

dommerkontorerne at tage stilling hertil og afslår retshjælp ud fra en

betragtning om at Forvaltningslovens § 7 om vejledningspligt altid er

overholdt.

Antallet af tvister mellem borgerne og den offentlige

administration forøges i disse år og antallet af tilfælde, hvor forvaltningen

ikke giver tilstrækkelig vejledning og rådgivning vokser i antal. Antallet af

offentlige forskrifter, hvor lovteksten ikke er entydig eller klar, men hvor

administrationen kræver sagkyndig analyse af lovens forarbejder er stigende.

Antallet af retssager mellem borgerne og forvaltningen udgør et

stadigt stigende procenttal af samtlige retssager. Da borgerne kun anlægger

sagerne, hvis de kan få dem finansieret, må det antages, at behovet for

domstolsafgørelser mellem borgerne og det offentlige reelt er endnu større.

Det er især de ubemidlede borgere, der udsættes for tvister med

det offentlige og det er især de ubemidlede borgere, der lider under manglen

på

retshjælp.

I et antal tilfælde yder advokater alligevel retshjælp til de

ubemidlede borgere i tvister med det offentlige, og det viser sig ofte, at

det

offentlige først efter en sådan advokatintervention ændrer sin afgørelse. Det

er ikke rimeligt, at ubemidlede borgere skal være afhængige af, om der findes

advokater, der vil hjælpe dem at altruistiske grunde. Statistikken viser, at

borgerne kun vandt ret ved den ydede men ikke finansierede advokatbistand.

(Jeg

stiller gerne statistikken fra mine egne sager til udvalgets rådighed).

Tvisterne mellem de ubemidlede borger og det offentlige er

almindeligvis så juridisk krævende, at de ikke kan dækkes af den

advokatretshjælp, der giver på landets biblioteker.

Tvister med det offentlige er karakteriseret ved mange

aktstykker og nødvendige studier af praksis og forarbejder, der ikke fremgår

af

lovteksten.

For den store gruppe borgere, der af udlændingemyndighederne er

nægtet adgang til at skaffe sig lovlig indtægt udover tiggeri og

prostitution,

og som har fået inddraget deres kontante ydelser, er der i realiteten ingen

retshjælp at få. Fri proces gives sjældent, og hvor den gives, forspildes

øjemedet

ofte pga. lang sagsbehandlingstid ved domstolene.

Når der føres retssag mellem det offentlige og den ubemidlede

borger, er det ikke ualmindeligt, at kammeradvokaten møder med to advokater,

medens den frie proces knapt nok dækker omkostningerne ved en advokats

indsats

på borgerens vegne. Ydermere får kammeradvokaten betydelig assistance fra sin

offentlige klient, medens borgerens advokat ikke kan vente hjælp fra sin

klient, der normalt ikke har indsigt i det retsområde, som sagen drejer sig

om,

og som ofte er så traumatiseret af sin konflikt, at den pågældende er

reduceret

i henseende til kognitive evner, hukommelse og koncentration. En klar mangel

på

balance til fordel for den offentlige part.

At negativlisten i retshjælpsordningen nu udvides, således, at

dommerkontorerne kan nægte retshjælp, hvor der findes et klageorgan, gør

ubalancen

større. Et indlæg til et klageorgan kræver ofte meget mere end den ubemidlede

borger kan klare. En række forhold, der er relevante for sagens afgørelser,

afklares derfor ikke og indgår ikke i klageorganets afgørelse.

Med venlig hilsen

Hans Boserup

Spørgsmål nr. 16:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. maj 2005 fra Hans

Boserup, jf. L 132, bilag 23.

Svar:

Henvendelsen fra Hans Boserup til Retsudvalget vedrører navnlig

den del af lovforslaget, der angår retshjælp. Hans Boserup har endvidere

fremsat nogle bemærkninger om fri proces.

Hans Boserup anfører, at i relation til tvister mellem en borger

og det offentlige er lovforslaget efter Hans Boserups opfattelse udtryk for

en

forringelse af retssikkerheden og ”access to justice”. Hans Boserup

henviser

bl.a. til udformningen af den såkaldte negativliste for offentlig retshjælp

ved

advokat, dvs. listen over sagsområder, som ikke er omfattet af

advokatretshjælpen.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at med lovforslaget

videreføres i overensstemmelse med Retsplejerådets forslag den hidtidige

emnemæssige afgrænsning af advokatretshjælpen, dog således at den nævnte

negativliste med undtagne sagsområder foreslås kun at skulle gælde for

retshjælp på trin 2 og 3 (rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig

rådgivning og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger), jf. pkt.

3.3

i lovforslagets almindelige bemærkninger. Med lovforslaget vil negativlisten

således ikke længere gælde for retshjælp på trin 1 (helt grundlæggende

mundtlig

rådgivning), og retshjælp på trin 1 vil derfor fremover kunne gives på alle

sagsområder.

Med lovforslaget foreslås negativlisten i overensstemmelse med

Retsplejerådets forslag lovfæstet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til

retsplejelovens § 323, stk. 4 og 5), der er formuleret som foreslået af

Retsplejerådet. Forslaget viderefører med enkelte præciseringer de gældende

regler i § 6, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1140 af 13. december 2002 om

retshjælp ved advokater, med senere ændringer, og der er efter

Justitsministeriets

opfattelse ikke tale om, at adgangen til retshjælp emnemæssigt indskrænkes i

forhold til de gældende regler.

Hans Boserup har i den forbindelse anført, at advokatretshjælp

efter lovforslaget kan afslås, hvor der findes et ”klageorgan”.

Justitsministeriet

skal hertil bemærke, at det med forslaget til retsplejelovens § 323, stk. 4,

nr. 4, præciseres, at advokatretshjælpen ikke omfatter tilfælde, hvor en

tvist

er

under behandling

ved et privat

klage- eller ankenævn, der er godkendt af ministeren for familie- og

forbrugeranliggender. De gældende regler må antages at skulle forstås på

samme

måde, jf. forudsætningen herom i forarbejderne, jf. betænkning nr. 1113/1987

om

advokatretshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring mv. side 80. Endvidere

kan

der efter lovforslaget fortsat gives advokatretshjælp til

indbringelse

af en klage for et privat klage- eller ankenævn, der

er godkendt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender, samt i

tilfælde, hvor en tvist er under behandling ved

andre

klageorganer.

Hans Boserup har endvidere anført, at han har oplevet, at

advokatretshjælp afslås i forbindelse med en klage til Folketingets

Ombudsmand.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at det udrykkeligt fremgår af

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til retsplejelovens §

323,

stk. 5), at advokatretshjælp kan gives i forbindelse med en klage til

Folketingets Ombudsmand.

Hans Boserup har endelig kritiseret adgangen til fri proces

navnlig i udlændingesager og størrelsen af vederlaget til advokater, der

beskikkes for parter, der har fri proces.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at som det fremgår af

besvarelsen af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget, viderefører

lovforslaget i overensstemmelse med Retsplejerådets forslag principperne for

fastsættelsen af vederlaget til advokater, der beskikkes for parter, der har

fri proces, samtidig med at der med lovforslaget lægges op til en væsentlig

forhøjelse af de takster, som udmålingen af vederlaget tager udgangspunkt i.

Som anført i pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

Justitsministeriet i den forbindelse enig med Retsplejerådet i, at det

vederlag

til beskikkede advokater, der lægges op til med lovforslaget, vil have en

størrelse, der giver mulighed for at føre retssagen på fuldt forsvarlig måde,

og at det ikke bør have betydning for fri proces-ordningen, at en modpart,

der

ikke har fri proces, eventuelt betaler sin advokat et højere salær.

Justitsministeriet

er også enig med Retsplejerå

det i, at

der i denne forbindelse ikke er grundlag for at sondre mellem private

modparter

og tilfælde, hvor modparten er en offentlig myndighed.

Endvidere bemærkes, at

efter

lovforslaget henlægges kompetencen til at give fri proces til domstolene i de

tilfælde, hvor der efter lovforslaget ikke skal foretages en nærmere

vurdering

af udsigten til at få medhold i retssagen, og i andre tilfælde til

Civilstyrelsen med mulighed for at indbringe Civilstyrelsens afslag på fri

proces for en nyoprettet afdeling i Procesbevillingsnævnet, jf. pkt. 4.3 i

lovforslagets

almindelige bemærkninger. Hermed sikres det bl.a., at den endelige afgørelse

af, om der skal gives fri proces, i alle tilfælde, herunder i sager mod det

offentlige, fremover vil henhøre under en uafhængig instans.

Bilag 3

Nogle af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmålene er optrykt efter ønske fra Enhedslisten.

Spørgsmå1 1l:

Ministeren bedes uddybe sine bemærkninger til høringssvarene fra

de forskellige retshjælpsinstitutioner, herunder redegøre for, hvorfor

ministeren ikke vil forhøje basistilskuddet til retshjælpsinstitutionerne.

Mener ministeren ikke, at den foreslåede tilskudsordning vil være til ulempe

for de små institutioner?

Svar:

Justitsministeriet har tidligere over for Retsudvalget kommenteret

høringssvarene over Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den

civile retspleje III (Adgang til domstolene) (”betænkningen”), som

lovforslaget

bygger på, jf. L 132 – bilag 2.

Som det fremgår heraf, har Københavns Retshjælp i forbindelse

med høringen fremsat en række bemærkninger til mulighederne for at basere

fordelingen af tilskuddet til private retshjælpsinstitutioner på

antallet af henvendelser, en tidsopgørelse

pr. sag eller en ”kvalitetsrevision” baseret på oplysninger om

arbejdets

tilrettelæggelse, herunder bemanding, kontrol med konkret sagsbehandling,

kursustiltag, stabilitet i fremmøde mv.

Endvidere har Århus

Retshjælp, Gellerupparkens Retshjælp og Arbejdernes Retshjælp i Silkeborg

anført, at tilskud, som hovedsageligt baserer sig på en afregning pr. sag,

ikke

er hensigtsmæssig, og at en væsentlig del af tilskuddet bør bevares som

”basistilskud”. Disse retshjælpsinstitutioner opfordrer desuden

til, at man i

forsøget på forenkling ikke taber muligheden for at tage individuelle hensyn

i

f.eks. ”basistilskuddet”, idet retshjælpsinstitutionerne er

forskellige med

hensyn til såvel fordeling af sagsområder som rådsøgendes baggrund.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforslaget

ikke er taget stilling til den nærmere udformning af retningslinjerne for

fordelingen af tilskuddet til retshjælpsinstitutioner. Der er således

ikke

tale om, at der med lovforslaget

lægges op til nogen bestemt fordeling mellem ”basistilskud” og

”taksametertilskud”, dvs. tilskud baseret på antallet af

retshjælpsforretninger

på hvert af de tre trin, som lovforslaget opererer med (helt grundlæggende

mundtlig

rådgivning, rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning og

rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger).

Med lovforslaget videreføres den gældende regel, hvorefter

justitsministeren af statskassen kan yde tilskud til retshjælpskontorer, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til retsplejelovens § 324, 1. pkt.).

Med lovforslaget lægges der op til, at regler om tilskuddets beregning

og udbetaling skal fastsættes ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr.

9

(forslag til retsplejelovens § 324, 2. pkt.), frem for som i dag, hvor disse

forhold alene fremgår af administrativ praksis. Som anført i bemærkningerne

til

den foreslåede bestemmelse, er formålet hermed at skabe større

gennemsigtighed

med hensyn til vilkårene for at få tilskud og ikke mindst tilskuddets

beregning,

idet tilskuddet fremover vil blive fordelt efter generelle retningslinjer,

der

fastsættes ved bekendtgørelse. Efter en vedtagelse af lovforslaget agter

Justitsministeriet bl.a. at fastsætte generelle regler om vilkårene for

ydelse

af tilskud og om tilskuddets beregning og udbetaling samt regler om

ansøgningsfrister, dokumentationskrav og udbetalingsterminer.

Som anført i den kommenterede høringsoversigt, vil d

et, retshjælpsinstitutionerne har anført, indgå

i Justitsministeriets overvejelser

om udformningen af en ny bekendtgørelse om tilskud til

retshjælpsinstitutioner,

der vil blive udstedt efter lovforslagets vedtagelse. Det samme vil de

henvendelser

vedrørende tilskuddet til retshjælpsinstitutioner, som Retsudvalget har

modtaget i forbindelse med lovforslagets behandling. Inden udstedelsen af

bekendtgørelsen vil der endvidere blive gennemført en høring over et udkast

til

bekendtgørelse hos berørte myndigheder og organisationer, herunder de private

retshjælpsinstitutioner, som i dag modtager tilskud fra Justitsministeriet.

Endvidere bemærkes, at på baggrund af det, der er anført fra

retshjælpsinstitutionernes side i forbindelse med høringen over betænkningen

og

i de nævnte henvendelser til Retsudvalget, forventes de fremtidige

retningslinjer for fordelingen af tilskud til retshjælpsinstitutioner

udformet

således, at tilskuddet ikke udelukkende eller overvejende fordeles efter en

”taksametermodel” med faste takster for en retshjælpsforretning på

hvert af de

tre trin, som lovforslaget opererer med, og således at der under alle

omstændigheder – f.eks. gennem et ”basistilskud” eller

differentierede tilskud

afhængig af karakteren af den enkelte retshjælpsinstitutions sager –

sikres et

fortsat bredt og varieret retshjælpstilbud.

Spørgsmål nr. 13:

Vil ministeren kommentere vedlagte indlæg modtaget i forbindelse

med foretræde dags dato i Retsudvalget.

Svar:

Indlægget, der henvises til i spørgsmålet, vedrører fordelingen

af Justitsministeriets tilskud til de private retshjælpsinstitutioner. En

række

retshjælpsinstitutioner udtrykker bekymring for, at en indførelse af en

såkaldt

faseopdelt taksametermodel for tilskuddet vil kunne have som konsekvens, at

mindre retshjælpsinstitutioner og retshjælpsinstitutioner med særligt

”tunge”

sagskategorier ikke kan fortsætte.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforslaget

ikke er taget stilling til den nærmere udformning af retningslinjerne for

fordelingen af tilskuddet til retshjælpsinstitutioner. Der er således

ikke

tale om, at der med lovforslaget

lægges op til at indføre en såkaldt faseopdelt taksametermodel for tilskuddet

til de private retshjælpsinstitutioner – dvs. en model, hvor tilskuddet

til den

enkelte retshjælpsinstitution udelukkende eller overvejende afhænger af

antallet

af retshjælpsforretninger på hvert af de tre trin, som lovforslaget opererer

med (helt grundlæggende mundtlig rådgivning, rådgivning ud over helt

grundlæggende mundtlig rådgivning og rådgivning i forbindelse med

forligsforhandlinger).

Med lovforslaget videreføres den gældende regel, hvorefter

justitsministeren af statskassen kan yde tilskud til retshjælpskontorer, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til retsplejelovens § 324, 1. pkt.).

Med lovforslaget lægges der op til, at regler om tilskuddets

beregning og udbetaling skal fastsættes ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets

§

1, nr. 9 (forslag til retsplejelovens § 324, 2. pkt.), frem for som i dag,

hvor

disse forhold alene fremgår af administrativ praksis. Som anført i

bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, er formålet hermed at skabe

større gennemsigtighed med hensyn til vilkårene for at få tilskud og ikke

mindst tilskuddets beregning, idet tilskuddet fremover vil blive fordelt

efter

generelle retningslinjer, der fastsættes ved bekendtgørelse. Efter en

vedtagelse af lovforslaget agter Justitsministeriet bl.a. at fastsætte

generelle

regler om vilkårene for ydelse af tilskud og om tilskuddets beregning og

udbetaling samt regler om ansøgningsfrister, dokumentationskrav og

udbetalingsterminer.

Høringssvarene over Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om

reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene), som lovforslaget

bygger på,

vil indgå i

Justitsministeriets overvejelser om udformningen af en ny bekendtgørelse om

tilskud til retshjælpsinstitutioner, der vil blive udstedt efter

lovforslagets

vedtagelse.

Det samme

vil de henvendelser vedrørende tilskuddet til retshjælpsinstitutioner, som

Retsudvalget har modtaget i forbindelse med lovforslagets behandling. Inden

udstedelsen

af bekendtgørelsen vil der endvidere blive gennemført en høring over et

udkast

til bekendtgørelse hos berørte myndigheder og organisationer, herunder de

private retshjælpsinstitutioner, som i dag modtager tilskud fra

Justitsministeriet.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 11 vedrørende

lovforslaget,

forventes

de fremtidige retningslinjer for fordelingen af tilskud til

retshjælpsinstitutioner udformet således, at tilskuddet ikke udelukkende

eller

overvejende fordeles efter en ”taksametermodel” med faste takster

for en

retshjælpsforretning på hvert af de tre trin,

som lovforslaget opererer med, og således at der under alle omstændigheder

–

f.eks. gennem et ”basistilskud” eller differentierede tilskud

afhængig af

karakteren af den enkelte retshjælpsinstitutions sager – sikres et

fortsat

bredt og varieret retshjælpstilbud.

Spørgsmål nr. 14:

Vil ministeren kommentere materiale modtaget i forbindelse med

fortræde fra advokat Ole Dueholm, jf. L 132 - bilag 16?

Svar:

Advokat Ole Dueholm anfører, at der i befolkningen er et behov

for de private retshjælpsinstitutioner, og at det optimale ville være at

tilføre yderligere midler til retshjælpsområdet. Ole Dueholm anfører

endvidere,

at i mangel heraf kunne en omfordeling af de nuværende midler overvejes med

henblik på at få mest mulig retshjælp for pengene. Ole Dueholm fremlægger

desuden et forslag, som bl.a. omfatter etablering af et

”koordinationsorgan/tovholderfunktion”

for retshjælp og tilførsel af yderligere midler til en række formål på

retshjælpsområdet, herunder forskning, rejselegater, opstart af nye

retshjælpsinstitutioner, kurser og konferencer.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at med lovforslaget

videreføres den gældende regel, hvorefter justitsministeren af statskassen

kan

yde tilskud til retshjælpskontorer, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til

retsplejelovens § 324, 1. pkt.). Lovforslaget lægger ikke op til at ændre

rammen for dette tilskud, der fastsættes ved finansloven, og som for

finansåret

2005 udgør 8,9 mio. kr.

Lovforslaget lægger op til, at Civilstyrelsen får det

overordnede ansvar for at følge retshjælpsområdet, jf. pkt. 3.3 i

lovforslagets

almindelige bemærkninger, hvilket bl.a. indebærer, at Civilstyrelsen skal

fungere som koordinator på retshjælpsområdet, herunder i forhold til fri

proces, jf. Ole Dueholms forslag herom.

Det, Ole Dueholm i øvrigt har anført, vil

indgå i Justitsministeriets overvejelser om

udformningen af en

ny bekendtgørelse om tilskud til retshjælpsinstitutioner, der vil

blive udstedt efter lovforslagets vedtagelse. Inden udstedelsen af

bekendtgørelsen vil der endvidere blive gennemført en høring over et udkast

til

bekendtgørelse hos berørte myndigheder og organisationer, herunder de private

retshjælpsinstitutioner, som i dag modtager tilskud fra Justitsministeriet.

Der kan i øvrigt

henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 11 og 13 fra Retsudvalget

vedrørende

lovforslaget.

Lignende dokumenter