Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
og forskellige andre love
(Sagsomkostninger, retshjælp og
fri proces)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2005 og var til 1.
behandling den 13. april 2005. Lovfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004
om reform af den civile retspleje III. Betænkningen har været sendt i høring.
Den 6. april 2005 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et
notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra
Advokatsamfundet,
Adoption & Samfund,
Hanne Bech, København Ø,
Hans Boserup, Sønderborg,
Ole Dueholm, Silkeborg,
Læs alt
Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Supermarked Administration A/S,
Hans Engberg, Faaborg,
Foreningen af Statsamtsjurister,
Forsikring & Pension og
1 borgerhenvendelse.
Justitsministeren har over for Retsudvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser. 1 af de skriftlige henvendelser og ministerens
kommentar hertil er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Deputationer
Endvidere har Forsikring og Pension og Århus Retshjælp mundtligt
over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål og
ministeren svar herpå er optrykt som bilag 3 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede
ændringsforslag.
Udvalget finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op
til, at der fastsættes klare og gennemsigtige retningslinjer for beregningen
af
statens tilskud til de private retshjælpsinstitutioner. Det er vigtigt at
være
opmærksom på, at de enkelte retshjælpsinstitutioner kan være ret forskellige,
f.eks. med hensyn til, hvilke sagsområder man især beskæftiger sig med, og
med
hensyn til, hvilke persongrupper der typisk henvender sig for at få hjælp.
Udvalget lægger vægt på, at der tages hensyn til disse forskelle ved
udformningen af de nye tilskudsregler.
Udvalget har derfor med tilfredshed noteret sig
justitsministerens svar på spørgsmål nr. 11 og 13, hvor ministeren bl.a. har
tilkendegivet, at de nye regler om tilskud ikke vil blive udformet som en ren
»taxametermodel«
med faste takster pr. sag for
retshjælp
på de nye trin 1-3, men at tilskudsordningen vil blive udformet sådan, at der
–
f.eks. gennem et »basistilskud« eller differentierede tilskud, som afhænger
af,
hvilke sagstyper der behandles – så vidt muligt sikres et fortsat
varieret og
kvalificeret retshjælpstilbud til gavn for almindelige mennesker i hele
landet.
Det Radikale Venstre tilslutter sig lovforslaget, men bemærker,
at der stadig er brug for øget opmærksomhed på retshjælp – også i et
økonomisk
perspektiv.
Det forudsættes i lovforslaget, at personer, der opfylder
de økonomiske betingelser for fri proces, med tilskud fra det offentlige har
ret til retshjælp fra en advokat. Retsplejerådet anbefaler i betænkning 1436,
at advokaternes honorarer forhøjes. En af begrundelser for at hæve
honorarerne
er, at de ofte ikke står mål med den rådgivningsindsats, som folk har brug
for.
Denne bekymring har også Advokatrådet i sine synspunkter og i et høringssvar.
Det Radikale Venstre har endvidere noteret sig svarene fra justitsministeren,
hvad angår retshjælpsinstitutionerne. Disse trænger dog stadig til et løft,
så
de kan fortsætte og udbygge en målrettet hjælp til den gruppe af borgere, som
med
baggrund i manglende økonomiske – men ofte også i forståelsesmæssige
–
forudsætninger, har svært ved at opnå retfærdighed og forklaringer på
juridiske
problemstillinger.
I en demokratisk retsstat er det vigtigt, at manglende økonomisk
formåen ikke forhindrer, at folk får en fair retssag. Det er et
retssikkerhedsmæssigt problem, hvis det ikke forholder sig sådan. Derfor
ønsker
Det Radikale Venstre et øget fokus på retshjælpsområdet. Men lovforslagets
forbedringer taget i betragtning stemmer Det Radikale Venstre for det samlede
forslag.
Et mindretal bestående af SF og EL mener, at forslaget er et
lille skridt på vejen til at sikre bedre adgang til retfærdighed.
Desværre har justitsministeren ikke kunnet få lov af
finansministeren til langt om længe at rette op på de stigende økonomiske
problemer, der er med at få adgang til retfærdighed i Danmark.
Men SF og EL mener, at det er vigtigt, at alle borgere har
mulighed for at søge juridisk bistand og få afklaret, hvad deres retsstilling
egentlig er, og hvor de skal gå hen. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for,
at der er en ordentlig retshjælpsdækning. Justitsministeriet svarede for et
par
år siden Retsudvalget, at da man lagde moms på advokatsalærer tilbage i 1978,
skulle det merprovenu, statskassen fik ind, selvfølgelig ikke gå til at dække
alle mulige andre udgifter. Det skulle gå til at sikre, at mindrebemidlede
kunne få adgang til advokatbistand. I dag kommer der omkring 1 mia. kr. ind i
moms på advokatsalærer. Men samlet set bruges der altså kun omkring 200 mio.
kr. til fri proces og gratis retshjælp, så der er meget langt igen, men der
er
faktisk gode muligheder, hvis de pågældende partier ønsker at overholde det
løfte, de gav tilbage i 1978. Selv om de ikke opfylder løftet fuldt og helt,
men bare vil være med til at give lidt mere, vil det være en stor hjælp. Som
Advokatrådet gør opmærksom på, er det ud fra en demokratisk betragtning lidt
svært at forstå, at man vælger at prioritere en meget høj omkostningsdækning
til dem, der fører skattesager, frem for at give mulighed for helt basal
retshjælp til nogle af dem, der ikke selv kan finde ud af at skrive et brev.
De
skal have mulighed for at få nogle til at hjælpe sig med at kigge på en
lejekontrakt, eller hvad det nu kan være.
Der er behov for dels at give langt større tilskud til
retshjælpsinstitutioner, så vi kan få flere, og de kan yde en bedre indsats,
dels
at hæve indtægtsgrænsen for at få fri proces og offentlig retshjælp ved
advokat, så et par på dagpenge kan få fri proces eller offentlig retshjælp,
dels
at hæve satserne for offentlig retshjælp ved advokat, så advokaterne kan yde
en
ordentlig juridisk bistand til dem, der ikke har råd til at betale selv.
Samtidig bør vi også se på en noget mindre restriktiv vurdering af, hvilke
sager der kan ydes offentlig retshjælp til, så man f.eks. kan få hjælp i
sager
mod offentlige myndigheder. Og man bør se på omkostningsdækningen af
advokatudgifter ved fri proces, hvor der har været flere eksempler på, at
statens advokat, kammeradvokaten, får en langt højere betaling, end hvad
borgerens
advokat kan få dækket ved fri proces, og dermed bliver det langt sværere for
borgerne
at få en retfærdig retssag, da der ikke er »equality of arms«.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag
med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 2
1)
Efter nr. 5 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§
49, stk. 1, nr. 2,
ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-6«.«
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets §
2, nr. 5.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Frode Sørensen (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 132
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 5/4-05 fra Advokatsamfundet vedrørende
forringelse af befolkningens mulighed for retshjælp og fri proces
2
Høringssvar vedr. Retsplejerådets betænkning nr. 1436/04
om reform af den civile retspleje III samt kommenteret høringsoversigt, fra
justitsministeren
3
Henvendelse af 7/4-05 fra Forsikring & Pension
vedrørende anbefalingen om, at man opretholder den blandende ordning, hvor
fri proces og retshjælpsforsikring supplerer hinanden
4
Spørgsmål og svar vedrørende retshjælp og moms på
advokatsalær
5
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
6
Borgerhenvendelse
7
Henvendelse af 20/4-05 fra Dansk Supermarked
Administration A/S
8
Henvendelse af 20/4-05 fra Hanne Bech Christensen,
København Ø, vedrørende kommentarer til L 132
9
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget, som
fastlagt på udvalgets møde den 21/4-05
10
Henvendelse af 10/4-05 fra retsassessor Hans Engberg,
Faaborg
11
Henvendelse af 2/5-05 fra Advokatsamfundet
12
Henvendelse af 4/5-05 fra Adoption & Samfund.
13
Henvendelse af 9/5-05 fra Dansk Supermarked
Administration a/s
14
Henvendelse af 17/5-05 fra Foreningen af
Statsamtsjurister
15
Henvendelse af 18/5-05 fra Hans Engberg, Faaborg
16
Henvendelse af 17/5-05 fra advokat Ole Dueholm, Silkeborg
17
1. udkast til betænkning
18
Henvendelse af 19/5-05 fra Hanne Bech Christensen, København
Ø
19
Ændringsforslag, fra justitsministeren
20
2. udkast til betænkning
21
Henvendelse af 27/5-05 fra Hans Engberg, Faaborg
22
Henvendelse af 25/5-05 fra Dansk Arbejdsgiverforening
23
Henvendelse af 29/5-05 fra Hans Boserup, Sønderborg
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 132
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 5/4-05
fra Advokatsamfundet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 7/4-05
fra Forsikring & Pension, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
3
Spm. om kommentar til borgerhenvendelse, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 20/4-05
fra Dansk Supermarked Administration A/S, til justitsministeren, og
ministerens
svar herpå
5
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 20/4-05
fra Hanne
Bech Christensen, København
Ø, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 10/4-05
fra retsassessor Hans Engberg, Faaborg, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
7
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 2/5-05
fra Advokatsamfundet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om kommentar til henvendelse af 4/5-05 fra Adoption
& Samfund, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 9/5-05
fra Dansk Supermarked Administration A/S, og ministerens svar herpå
10
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 17/5-05
fra Foreningen af Statsamtsjurister, til justitsministeren., og ministerens
svar herpå
11
Spm. om tilskuddet til retshjælpen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/5-05
fra Hans Engberg, Faaborg, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om ministerens kommentar til skriftligt indlæg
modtaget fra retshjælpsinstitutter under et foretræde for udvalget den
19/5-05, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om ministerens kommentar til materiale modtaget i
forbindelse med fortræde fra advokat Ole Dueholm, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
15
Spm. om kommentar til henvendelse 27/5-05 fra Hans
Engberg, Faaborg, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 29/5-05
fra Hans Boserup, Sønderborg, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
Bilag 2
En henvendelse til Retsudvalget og
justitsministerens kommentarer hertil
Henvendelsen og ministerens kommentar er optrykt efter ønske
fra Enhedslisten
Henvendelse af 29/5-05 fra Hans Boserup,
Sønderborg
Ministeren anser lovforslag nr. 132 om bl.a. retshjælp som et
fremskridt og en forbedring for retssikkerheden.
Hvor imidlertid borgeren er i tvist med det offentlige, er der
tale om en forringelse af retssikkerheden og »access to justice«.
I dag gives der ikke retshjælp til tvister med det offentlige,
med mindre det offentlige ikke har opfyldt sin pligt til jf.
Forvaltningslovens
§ 7 at give tilstrækkelig vejledning og rådgivning. I lovfor-
slag 132 gives der end ikke retshjælp i tvister med det offentlige uanset at
vejledningspligten er tilsidesat.
I forhold til det offentlige, vil retshjælp trin 3 ikke komme i
anvendelse, da offentlige modparter aldrig deltager i forligsforhandlinger.
Det
antages at forlig med det offentlige er i strid med forvaltningens pligt til
at
behandle borgerne lige.
»Access to justice« er altså forringet og ikke forbedret. I
forhold til det offentlige er retshjælpen begrænset til trin 1 og 2.
Hertil kommer, at dommerkontorerne i de senere år har anlagt en
stadig mere restriktiv holdning til ydelse af retshjælp. Udfærdigelse af
klage
til ombudsmanden dækkes ikke, da ombudsmanden ikke er en del af det
offentlige
klagesystem. Tvister med Dansk Røde Kors personale i asylcentre dækkes ikke,
da
Dansk Røde Kors anses at udføre offentlig administration på vegne af
Udlændingestyrelsen.
Uanset at det dokumenteres, at en embedsmands vejledning og rådgivning jf.
Forvaltningslovens § 7 er forkert, vildledende eller mangelfuld, afslår
dommerkontorerne at tage stilling hertil og afslår retshjælp ud fra en
betragtning om at Forvaltningslovens § 7 om vejledningspligt altid er
overholdt.
Antallet af tvister mellem borgerne og den offentlige
administration forøges i disse år og antallet af tilfælde, hvor forvaltningen
ikke giver tilstrækkelig vejledning og rådgivning vokser i antal. Antallet af
offentlige forskrifter, hvor lovteksten ikke er entydig eller klar, men hvor
administrationen kræver sagkyndig analyse af lovens forarbejder er stigende.
Antallet af retssager mellem borgerne og forvaltningen udgør et
stadigt stigende procenttal af samtlige retssager. Da borgerne kun anlægger
sagerne, hvis de kan få dem finansieret, må det antages, at behovet for
domstolsafgørelser mellem borgerne og det offentlige reelt er endnu større.
Det er især de ubemidlede borgere, der udsættes for tvister med
det offentlige og det er især de ubemidlede borgere, der lider under manglen
på
retshjælp.
I et antal tilfælde yder advokater alligevel retshjælp til de
ubemidlede borgere i tvister med det offentlige, og det viser sig ofte, at
det
offentlige først efter en sådan advokatintervention ændrer sin afgørelse. Det
er ikke rimeligt, at ubemidlede borgere skal være afhængige af, om der findes
advokater, der vil hjælpe dem at altruistiske grunde. Statistikken viser, at
borgerne kun vandt ret ved den ydede men ikke finansierede advokatbistand.
(Jeg
stiller gerne statistikken fra mine egne sager til udvalgets rådighed).
Tvisterne mellem de ubemidlede borger og det offentlige er
almindeligvis så juridisk krævende, at de ikke kan dækkes af den
advokatretshjælp, der giver på landets biblioteker.
Tvister med det offentlige er karakteriseret ved mange
aktstykker og nødvendige studier af praksis og forarbejder, der ikke fremgår
af
lovteksten.
For den store gruppe borgere, der af udlændingemyndighederne er
nægtet adgang til at skaffe sig lovlig indtægt udover tiggeri og
prostitution,
og som har fået inddraget deres kontante ydelser, er der i realiteten ingen
retshjælp at få. Fri proces gives sjældent, og hvor den gives, forspildes
øjemedet
ofte pga. lang sagsbehandlingstid ved domstolene.
Når der føres retssag mellem det offentlige og den ubemidlede
borger, er det ikke ualmindeligt, at kammeradvokaten møder med to advokater,
medens den frie proces knapt nok dækker omkostningerne ved en advokats
indsats
på borgerens vegne. Ydermere får kammeradvokaten betydelig assistance fra sin
offentlige klient, medens borgerens advokat ikke kan vente hjælp fra sin
klient, der normalt ikke har indsigt i det retsområde, som sagen drejer sig
om,
og som ofte er så traumatiseret af sin konflikt, at den pågældende er
reduceret
i henseende til kognitive evner, hukommelse og koncentration. En klar mangel
på
balance til fordel for den offentlige part.
At negativlisten i retshjælpsordningen nu udvides, således, at
dommerkontorerne kan nægte retshjælp, hvor der findes et klageorgan, gør
ubalancen
større. Et indlæg til et klageorgan kræver ofte meget mere end den ubemidlede
borger kan klare. En række forhold, der er relevante for sagens afgørelser,
afklares derfor ikke og indgår ikke i klageorganets afgørelse.
Med venlig hilsen
Hans Boserup
Spørgsmål nr. 16:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. maj 2005 fra Hans
Boserup, jf. L 132, bilag 23.
Svar:
Henvendelsen fra Hans Boserup til Retsudvalget vedrører navnlig
den del af lovforslaget, der angår retshjælp. Hans Boserup har endvidere
fremsat nogle bemærkninger om fri proces.
Hans Boserup anfører, at i relation til tvister mellem en borger
og det offentlige er lovforslaget efter Hans Boserups opfattelse udtryk for
en
forringelse af retssikkerheden og ”access to justice”. Hans Boserup
henviser
bl.a. til udformningen af den såkaldte negativliste for offentlig retshjælp
ved
advokat, dvs. listen over sagsområder, som ikke er omfattet af
advokatretshjælpen.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at med lovforslaget
videreføres i overensstemmelse med Retsplejerådets forslag den hidtidige
emnemæssige afgrænsning af advokatretshjælpen, dog således at den nævnte
negativliste med undtagne sagsområder foreslås kun at skulle gælde for
retshjælp på trin 2 og 3 (rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig
rådgivning og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger), jf. pkt.
3.3
i lovforslagets almindelige bemærkninger. Med lovforslaget vil negativlisten
således ikke længere gælde for retshjælp på trin 1 (helt grundlæggende
mundtlig
rådgivning), og retshjælp på trin 1 vil derfor fremover kunne gives på alle
sagsområder.
Med lovforslaget foreslås negativlisten i overensstemmelse med
Retsplejerådets forslag lovfæstet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til
retsplejelovens § 323, stk. 4 og 5), der er formuleret som foreslået af
Retsplejerådet. Forslaget viderefører med enkelte præciseringer de gældende
regler i § 6, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1140 af 13. december 2002 om
retshjælp ved advokater, med senere ændringer, og der er efter
Justitsministeriets
opfattelse ikke tale om, at adgangen til retshjælp emnemæssigt indskrænkes i
forhold til de gældende regler.
Hans Boserup har i den forbindelse anført, at advokatretshjælp
efter lovforslaget kan afslås, hvor der findes et ”klageorgan”.
Justitsministeriet
skal hertil bemærke, at det med forslaget til retsplejelovens § 323, stk. 4,
nr. 4, præciseres, at advokatretshjælpen ikke omfatter tilfælde, hvor en
tvist
er
under behandling
ved et privat
klage- eller ankenævn, der er godkendt af ministeren for familie- og
forbrugeranliggender. De gældende regler må antages at skulle forstås på
samme
måde, jf. forudsætningen herom i forarbejderne, jf. betænkning nr. 1113/1987
om
advokatretshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring mv. side 80. Endvidere
kan
der efter lovforslaget fortsat gives advokatretshjælp til
indbringelse
af en klage for et privat klage- eller ankenævn, der
er godkendt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender, samt i
tilfælde, hvor en tvist er under behandling ved
andre
klageorganer.
Hans Boserup har endvidere anført, at han har oplevet, at
advokatretshjælp afslås i forbindelse med en klage til Folketingets
Ombudsmand.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at det udrykkeligt fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til retsplejelovens §
323,
stk. 5), at advokatretshjælp kan gives i forbindelse med en klage til
Folketingets Ombudsmand.
Hans Boserup har endelig kritiseret adgangen til fri proces
navnlig i udlændingesager og størrelsen af vederlaget til advokater, der
beskikkes for parter, der har fri proces.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at som det fremgår af
besvarelsen af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget, viderefører
lovforslaget i overensstemmelse med Retsplejerådets forslag principperne for
fastsættelsen af vederlaget til advokater, der beskikkes for parter, der har
fri proces, samtidig med at der med lovforslaget lægges op til en væsentlig
forhøjelse af de takster, som udmålingen af vederlaget tager udgangspunkt i.
Som anført i pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
Justitsministeriet i den forbindelse enig med Retsplejerådet i, at det
vederlag
til beskikkede advokater, der lægges op til med lovforslaget, vil have en
størrelse, der giver mulighed for at føre retssagen på fuldt forsvarlig måde,
og at det ikke bør have betydning for fri proces-ordningen, at en modpart,
der
ikke har fri proces, eventuelt betaler sin advokat et højere salær.
Justitsministeriet
er også enig med Retsplejerå
det i, at
der i denne forbindelse ikke er grundlag for at sondre mellem private
modparter
og tilfælde, hvor modparten er en offentlig myndighed.
Endvidere bemærkes, at
efter
lovforslaget henlægges kompetencen til at give fri proces til domstolene i de
tilfælde, hvor der efter lovforslaget ikke skal foretages en nærmere
vurdering
af udsigten til at få medhold i retssagen, og i andre tilfælde til
Civilstyrelsen med mulighed for at indbringe Civilstyrelsens afslag på fri
proces for en nyoprettet afdeling i Procesbevillingsnævnet, jf. pkt. 4.3 i
lovforslagets
almindelige bemærkninger. Hermed sikres det bl.a., at den endelige afgørelse
af, om der skal gives fri proces, i alle tilfælde, herunder i sager mod det
offentlige, fremover vil henhøre under en uafhængig instans.
Bilag 3
Nogle af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og ministerens svar herpå
Spørgsmålene er optrykt efter ønske fra Enhedslisten.
Spørgsmå1 1l:
Ministeren bedes uddybe sine bemærkninger til høringssvarene fra
de forskellige retshjælpsinstitutioner, herunder redegøre for, hvorfor
ministeren ikke vil forhøje basistilskuddet til retshjælpsinstitutionerne.
Mener ministeren ikke, at den foreslåede tilskudsordning vil være til ulempe
for de små institutioner?
Svar:
Justitsministeriet har tidligere over for Retsudvalget kommenteret
høringssvarene over Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den
civile retspleje III (Adgang til domstolene) (”betænkningen”), som
lovforslaget
bygger på, jf. L 132 – bilag 2.
Som det fremgår heraf, har Københavns Retshjælp i forbindelse
med høringen fremsat en række bemærkninger til mulighederne for at basere
fordelingen af tilskuddet til private retshjælpsinstitutioner på
antallet af henvendelser, en tidsopgørelse
pr. sag eller en ”kvalitetsrevision” baseret på oplysninger om
arbejdets
tilrettelæggelse, herunder bemanding, kontrol med konkret sagsbehandling,
kursustiltag, stabilitet i fremmøde mv.
Endvidere har Århus
Retshjælp, Gellerupparkens Retshjælp og Arbejdernes Retshjælp i Silkeborg
anført, at tilskud, som hovedsageligt baserer sig på en afregning pr. sag,
ikke
er hensigtsmæssig, og at en væsentlig del af tilskuddet bør bevares som
”basistilskud”. Disse retshjælpsinstitutioner opfordrer desuden
til, at man i
forsøget på forenkling ikke taber muligheden for at tage individuelle hensyn
i
f.eks. ”basistilskuddet”, idet retshjælpsinstitutionerne er
forskellige med
hensyn til såvel fordeling af sagsområder som rådsøgendes baggrund.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforslaget
ikke er taget stilling til den nærmere udformning af retningslinjerne for
fordelingen af tilskuddet til retshjælpsinstitutioner. Der er således
ikke
tale om, at der med lovforslaget
lægges op til nogen bestemt fordeling mellem ”basistilskud” og
”taksametertilskud”, dvs. tilskud baseret på antallet af
retshjælpsforretninger
på hvert af de tre trin, som lovforslaget opererer med (helt grundlæggende
mundtlig
rådgivning, rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning og
rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger).
Med lovforslaget videreføres den gældende regel, hvorefter
justitsministeren af statskassen kan yde tilskud til retshjælpskontorer, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til retsplejelovens § 324, 1. pkt.).
Med lovforslaget lægges der op til, at regler om tilskuddets beregning
og udbetaling skal fastsættes ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
9
(forslag til retsplejelovens § 324, 2. pkt.), frem for som i dag, hvor disse
forhold alene fremgår af administrativ praksis. Som anført i bemærkningerne
til
den foreslåede bestemmelse, er formålet hermed at skabe større
gennemsigtighed
med hensyn til vilkårene for at få tilskud og ikke mindst tilskuddets
beregning,
idet tilskuddet fremover vil blive fordelt efter generelle retningslinjer,
der
fastsættes ved bekendtgørelse. Efter en vedtagelse af lovforslaget agter
Justitsministeriet bl.a. at fastsætte generelle regler om vilkårene for
ydelse
af tilskud og om tilskuddets beregning og udbetaling samt regler om
ansøgningsfrister, dokumentationskrav og udbetalingsterminer.
Som anført i den kommenterede høringsoversigt, vil d
et, retshjælpsinstitutionerne har anført, indgå
i Justitsministeriets overvejelser
om udformningen af en ny bekendtgørelse om tilskud til
retshjælpsinstitutioner,
der vil blive udstedt efter lovforslagets vedtagelse. Det samme vil de
henvendelser
vedrørende tilskuddet til retshjælpsinstitutioner, som Retsudvalget har
modtaget i forbindelse med lovforslagets behandling. Inden udstedelsen af
bekendtgørelsen vil der endvidere blive gennemført en høring over et udkast
til
bekendtgørelse hos berørte myndigheder og organisationer, herunder de private
retshjælpsinstitutioner, som i dag modtager tilskud fra Justitsministeriet.
Endvidere bemærkes, at på baggrund af det, der er anført fra
retshjælpsinstitutionernes side i forbindelse med høringen over betænkningen
og
i de nævnte henvendelser til Retsudvalget, forventes de fremtidige
retningslinjer for fordelingen af tilskud til retshjælpsinstitutioner
udformet
således, at tilskuddet ikke udelukkende eller overvejende fordeles efter en
”taksametermodel” med faste takster for en retshjælpsforretning på
hvert af de
tre trin, som lovforslaget opererer med, og således at der under alle
omstændigheder – f.eks. gennem et ”basistilskud” eller
differentierede tilskud
afhængig af karakteren af den enkelte retshjælpsinstitutions sager –
sikres et
fortsat bredt og varieret retshjælpstilbud.
Spørgsmål nr. 13:
Vil ministeren kommentere vedlagte indlæg modtaget i forbindelse
med foretræde dags dato i Retsudvalget.
Svar:
Indlægget, der henvises til i spørgsmålet, vedrører fordelingen
af Justitsministeriets tilskud til de private retshjælpsinstitutioner. En
række
retshjælpsinstitutioner udtrykker bekymring for, at en indførelse af en
såkaldt
faseopdelt taksametermodel for tilskuddet vil kunne have som konsekvens, at
mindre retshjælpsinstitutioner og retshjælpsinstitutioner med særligt
”tunge”
sagskategorier ikke kan fortsætte.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforslaget
ikke er taget stilling til den nærmere udformning af retningslinjerne for
fordelingen af tilskuddet til retshjælpsinstitutioner. Der er således
ikke
tale om, at der med lovforslaget
lægges op til at indføre en såkaldt faseopdelt taksametermodel for tilskuddet
til de private retshjælpsinstitutioner – dvs. en model, hvor tilskuddet
til den
enkelte retshjælpsinstitution udelukkende eller overvejende afhænger af
antallet
af retshjælpsforretninger på hvert af de tre trin, som lovforslaget opererer
med (helt grundlæggende mundtlig rådgivning, rådgivning ud over helt
grundlæggende mundtlig rådgivning og rådgivning i forbindelse med
forligsforhandlinger).
Med lovforslaget videreføres den gældende regel, hvorefter
justitsministeren af statskassen kan yde tilskud til retshjælpskontorer, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til retsplejelovens § 324, 1. pkt.).
Med lovforslaget lægges der op til, at regler om tilskuddets
beregning og udbetaling skal fastsættes ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets
§
1, nr. 9 (forslag til retsplejelovens § 324, 2. pkt.), frem for som i dag,
hvor
disse forhold alene fremgår af administrativ praksis. Som anført i
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, er formålet hermed at skabe
større gennemsigtighed med hensyn til vilkårene for at få tilskud og ikke
mindst tilskuddets beregning, idet tilskuddet fremover vil blive fordelt
efter
generelle retningslinjer, der fastsættes ved bekendtgørelse. Efter en
vedtagelse af lovforslaget agter Justitsministeriet bl.a. at fastsætte
generelle
regler om vilkårene for ydelse af tilskud og om tilskuddets beregning og
udbetaling samt regler om ansøgningsfrister, dokumentationskrav og
udbetalingsterminer.
Høringssvarene over Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om
reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene), som lovforslaget
bygger på,
vil indgå i
Justitsministeriets overvejelser om udformningen af en ny bekendtgørelse om
tilskud til retshjælpsinstitutioner, der vil blive udstedt efter
lovforslagets
vedtagelse.
Det samme
vil de henvendelser vedrørende tilskuddet til retshjælpsinstitutioner, som
Retsudvalget har modtaget i forbindelse med lovforslagets behandling. Inden
udstedelsen
af bekendtgørelsen vil der endvidere blive gennemført en høring over et
udkast
til bekendtgørelse hos berørte myndigheder og organisationer, herunder de
private retshjælpsinstitutioner, som i dag modtager tilskud fra
Justitsministeriet.
Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 11 vedrørende
lovforslaget,
forventes
de fremtidige retningslinjer for fordelingen af tilskud til
retshjælpsinstitutioner udformet således, at tilskuddet ikke udelukkende
eller
overvejende fordeles efter en ”taksametermodel” med faste takster
for en
retshjælpsforretning på hvert af de tre trin,
som lovforslaget opererer med, og således at der under alle omstændigheder
–
f.eks. gennem et ”basistilskud” eller differentierede tilskud
afhængig af
karakteren af den enkelte retshjælpsinstitutions sager – sikres et
fortsat
bredt og varieret retshjælpstilbud.
Spørgsmål nr. 14:
Vil ministeren kommentere materiale modtaget i forbindelse med
fortræde fra advokat Ole Dueholm, jf. L 132 - bilag 16?
Svar:
Advokat Ole Dueholm anfører, at der i befolkningen er et behov
for de private retshjælpsinstitutioner, og at det optimale ville være at
tilføre yderligere midler til retshjælpsområdet. Ole Dueholm anfører
endvidere,
at i mangel heraf kunne en omfordeling af de nuværende midler overvejes med
henblik på at få mest mulig retshjælp for pengene. Ole Dueholm fremlægger
desuden et forslag, som bl.a. omfatter etablering af et
”koordinationsorgan/tovholderfunktion”
for retshjælp og tilførsel af yderligere midler til en række formål på
retshjælpsområdet, herunder forskning, rejselegater, opstart af nye
retshjælpsinstitutioner, kurser og konferencer.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at med lovforslaget
videreføres den gældende regel, hvorefter justitsministeren af statskassen
kan
yde tilskud til retshjælpskontorer, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til
retsplejelovens § 324, 1. pkt.). Lovforslaget lægger ikke op til at ændre
rammen for dette tilskud, der fastsættes ved finansloven, og som for
finansåret
2005 udgør 8,9 mio. kr.
Lovforslaget lægger op til, at Civilstyrelsen får det
overordnede ansvar for at følge retshjælpsområdet, jf. pkt. 3.3 i
lovforslagets
almindelige bemærkninger, hvilket bl.a. indebærer, at Civilstyrelsen skal
fungere som koordinator på retshjælpsområdet, herunder i forhold til fri
proces, jf. Ole Dueholms forslag herom.
Det, Ole Dueholm i øvrigt har anført, vil
indgå i Justitsministeriets overvejelser om
udformningen af en
ny bekendtgørelse om tilskud til retshjælpsinstitutioner, der vil
blive udstedt efter lovforslagets vedtagelse. Inden udstedelsen af
bekendtgørelsen vil der endvidere blive gennemført en høring over et udkast
til
bekendtgørelse hos berørte myndigheder og organisationer, herunder de private
retshjælpsinstitutioner, som i dag modtager tilskud fra Justitsministeriet.
Der kan i øvrigt
henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 11 og 13 fra Retsudvalget
vedrørende
lovforslaget.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse) Retsinformation · 3. maj 2007
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) Retsinformation · 30. marts 2005
- Skriftlig fremsættelse (30. marts 2005) - L 132 Retsinformation · 30. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile retssager Retsinformation · 23. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) Retsinformation · 23. maj 2007
- 1985 BTL 9 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, KONKURSLOVEN OG LOV OM FORBRUGERKLAGENÆVNET (AFLASTNING AF HØJESTERET M.V., BEHANDLING AF SAGER OM VEKSLER OG CHECKS M.V.) NR L 9 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 925 Retsinformation · 21. maj 1988