Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning (Salg af elforsyningsvirksomhed)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. oktober 2002 af
Svend Auken (S), Anne Grete Holmsgaard (SF),
Martin Lidegaard (RV) og Bodil Kornbek (KRF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elforsyning
(Salg af elforsyningsvirksomhed)
§ 1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august
2001, foretages følgende ændringer:
1.
I § 37, stk. 1, ændres »indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt
nettoprovenuet« til: »nettoprovenu«.
2.
I § 37, stk. 5, udgår ordene: »indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt«.
3.
I § 37, stk. 7, indsættes efter »amtskommuner med« ordene:
»95 pct. af«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for salg, der foretages fra
dagen efter lovforslagets fremsættelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ved lov nr. 189 af 12. marts 1997 om ændring af lov
om elforsyning og lov om kommunal udligning m.v. indførtes
bestemmelser om, at statstilskuddet til en kommune eller amtskommune, der
afhænder et elforsyningsselskab, bliver reduceret med et beløb
svarende til nettoprovenuet (minus indskudskapitalen) ved salget af
Læs alt
elforsyningsselskabet. Hensigten var at undgå, at enkelte kommuner af
tilfældige historiske årsager skulle score gevinster i
milliardklassen på at have monopol på el med uoverskuelige
virkninger på samfundsøkonomien samt at reducere incitamentet
for kommuner og amtskommuner til at sælge deres andele eller aktier i
elforsyningsvirksomheder. I forbindelse med elreformen blev de
pågældende bestemmelser overført uændret til den
gældende elforsyningslov (§ 37).
Sigtet med dette lovforslag er det samme som med det
lovforslag, der førte til lov nr. 189 i 1997. Den daværende
miljø- og energiminister præciserede dengang formålet som
»at mindske det særlige incitament for kommuner og amtskommuner til
frasalg af ejerandele i elforsyning til virksomheder, som ikke er reguleret
af elforsyningslovens prisbestemmelser.«
Baggrund for lovforslaget
Flere kommuner og amtskommuner er i dag ligesom i 1996
»inde i overvejelser om frasalg af ejerandele i elforsyningsvirksomhed.
Baggrunden herfor er, at aktiverne i den danske elforsyning i dag
tillægges en markedsværdi, som langt overstiger aktivernes
nedskrevne værdi og de indtjeningsmuligheder, der er ved køb af
elforsyningsvirksomhed, som er underlagt elforsyningslovens prisbestemmelser.
Villigheden til at betale en højere pris for køb af
elforsyningsvirksomhed er for eksempel udtrykt i kursen for NESA aktier.«
Siden den gældende bestemmelses vedtagelse har en
række tilbud om køb af NESA, af NVE og af NESA’s aktieandel
i Energi E2 vist, at prisniveauet tilsyneladende er vokset betydelig
hurtigere end antaget ved Folketingets seneste behandling af området.
Og trods købstilbuddene, som alle løber op i adskillige
milliarder kroner, er det værd at bemærke, at ejerne ikke har
fundet tilbuddene høje nok til, at de har modtaget dem.
Prisudviklingen på området har med andre ord været
nærmest eksplosiv og af et omfang, som ikke var forudset.
Dertil kommer, at Energitilsynet efter forslagsstillernes
opfattelse i en foreløbig afgørelse gør sig skyld i en
fejlfortolkning af loven, som stik mod dens erklærede hensigt stiller
elselskaberne i udsigt, at de kan opgøre indskudskapitalen pr 1.
januar 1977 på en måde, som mangedobler de milliardbeløb,
som deres ejere kan skaffe sig rådighed over gennem salg. Det var
lovens klare forudsætning, at denne kapital skulle opgøres
på samme måde som i al anden dansk lovgivning, nemlig som den
kapital, ejerne rent faktisk har skudt ind i selskabet svarende til
aktiekapitalen i et aktieselskab, andelene i et andelsselskab eller
anparterne i et anpartsselskab opgjort efter regnskabet. I stedet stiller
Energitilsynet nu selskabernes ejere i udsigt, at de kan opgøre
kapitalen ikke som de regnskabsførte faktiske indskud nedskrevet efter
alder, men som genanskaffelsesværdien for anlæggene reduceret med
en teknisk, foreløbig helt uafklaret og uigennemskuelig faktor, den
såkaldte teknologiske forældelse. Det har folketingsmedlemmer fra
fire partier bag forliget om elreformen protesteret imod over for
økonomi- og erhvervsministeren, og de har som forbrugere klaget
herover til Energitilsynet. Ministeren påstår, at det er et rent
juridisk spørgsmål, og Energitilsynet har foreløbig ikke
gennemført en realitetsbehandling af klagen, som tager stilling til de
anførte argumenter. Fastholdes imidlertid denne efter
forslagsstillernes opfattelse forkerte fortolkning, vil virkningerne for
samfundsøkonomien være uoverskuelige. Mange milliarder kroner
vil blive pumpet ud i kommunalt forbrug hos det mindre antal kommuner (80 ud
af 277), der i dag ejer elselskaber, og en væsentlig del af
forbrugernes opsparing vil blive sat over styr.
Om årsagerne til prisstigningerne hed det ved
fremsættelsen af lovforslaget i 1996: »Årsagen er formentlig blandt andet
potentielle investorers forventning om en fremtidig lempet prisregulering,
der skulle muliggøre, at overskud, herunder rationaliseringsgevinster,
kan udtages af selskaberne i langt større omfang end tilladt under den
gældende lovgivning. Desuden kan visse investorer være
interesserede i muligheden for at erhverve en strategisk fordel i forbindelse
med den øgede konkurrence på det nordeuropæiske
elmarked.
Kommunernes interesse for at sælge er begrundet i
muligheden for at opnå gevinster, der kan indgå i den kommunale
økonomi. I de ikkekommunale forbrugerejede elforsyningsvirksomheder
vil gevinsten ved frasalg af ejerandele direkte tilfalde elforbrugerne.
Elforsyningsvirksomheder har siden elforsyningslovens
ikrafttræden i 1977 været underlagt prisbestemmelser, hvorefter
kun nødvendige omkostninger kan indregnes i priserne.
Baggrunden for indførelsen af prisreguleringen var,
at elforsyningen i al væsentlighed var baseret enten på
forbrugereje eller på kommunalt ejerskab, og at
elprisfastsættelsen hidtil var sket på grundlag af det
såkaldte »hvile i
sig selv«-princip.
På det kommunale område indebar dette »hvile i sig selv«-princip, at de gevinster og tab, der kunne
opstå i forbindelse med driften af forsyningsvirksomhederne, ikke
måtte have betydning for den enkelte kommunes skatteopkrævning,
men alene måtte reguleres over takstopkrævningen hos
forsyningsområdets forbrugere.
Blandt andet på denne baggrund, og fordi de
begrænsede indtjeningsmuligheder ikke gjorde det tillokkende at
foretage kommercielle investeringer i elforsyningen, var der ikke nogen grund
til at fastsætte regler om salg af elforsyningsvirksomheder.
Hvis kommunerne beslutter sig for frasalg med henblik
på at bruge en værdistigning, der baserer sig på aktiver,
som er opbygget ved forbrugerbetaling til henlæggelser og drift, til
andre formål end til elforsyning, brydes der med grundlaget for »hvile
i sig selv«-princippet i elforsyningsloven, som bygger på, at
forsyningsvirksomhederne forvalter forbrugernes behov for elforsyning og
derfor også de økonomiske ressourcer, som er nødvendige
for at sikre elforsyningen til forbrugerne.
En udvikling, hvor enkelte kommuner eller amtskommuner
får meget store engangsindtægter ved salg af ejerandele i
elforsyningsvirksomheder, vil tillige kunne have kommunaløkonomiske
konsekvenser. Helt generelt vil en kommune, som får en sådan stor
gevinst, kunne benytte provenuet til konsolidering, herunder
gældsafvikling, lavere skat eller et højere serviceniveau.
Det kommunale selvstyre herunder den selvstændige
kommunale skatteopkrævning bygger på, at der er en forholdsvis
tæt sammenhæng mellem den skatteprocent, den enkelte kommune
opkræver, og det serviceniveau kommunen tilbyder sine borgere. Denne
sammenhæng sikres gennem udligningssystemet, der i betydeligt omfang
udjævner forskellene i kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov.
Sammenhængen mellem skatteprocent og serviceniveau vil imidlertid blive
brudt, hvis der i enkelte kommuner forekommer betydelige indtægter, der
ikke indgår i systemet med skatteopkrævning, statstilskud og
udligning.«
Alt, hvad der fremgår af dette citat,
gælder i dag i en så kraftigt forstærket grad, at det
må anses for nødvendigt med en skærpelse af
bestemmelserne. Der er ifølge regeringens for nylig udgivne pjece om
elforsyningsområdet tale om beløb i størrelsesordenen 50
mia. kr. i alt. Og det beløb er endda lavt sat set på baggrund
af de købstilbud i milliardklassen, som ikke har været
tilstrækkelige til at føre til handler. Det vil være
samfundsøkonomisk uforsvarligt blot at se passivt til, mens denne
udvikling fortsætter.
Denne skærpelse af den såkaldte NESA-lov
foreslås i konsekvens af måneders forgæves forsøg
på at opnå en løsning i forhandlinger med regeringen. Den
har stædigt og for forslagsstillerne uforståeligt fastholdt, at
problemet med frigørelsen af de store kapitaler i elselskaberne alene
er et juridisk problem, skønt enhver burde kunne indse, at der er tale
om et politisk-økonomisk problem af anseelige dimensioner. Den
afvisende holdning fastholder regeringen ikke desto mindre, selv efter at den
i Økonomi- og Erhvervsministeriets redegørelse
»Liberalisering af
energimarkederne«
erkender, at der vil blive tale om at frigøre midler til forbrug i
kommuner og hos almindelige forbrugere på 50 mia. kr. Det beløb
er endda lavt sat, og den ubekymrede laden stå til står i
skærende kontrast til de krav om stramning af økonomien, som
regeringen i øvrigt fastholder kommuner og amter i med det resultat,
at der gennemføres lukning af sygehuse og indskrænkninger i den
almindelige kommunale service for borgerne.
Det er derfor afgørende for forslagstillerne at
understrege, at man i stedet for at fremsætte et lovforslag hellere
indgik i en bredere politisk drøftelse med regeringen om en
fælles løsning på de problemer, vi står over for med
ejerstrukturen i den danske elsektor med henblik på at sikre den
oprindelige hensigt med elliberaliseringen til samlet gavn for forbrugerne og
forsyningssikkerheden.
Skærpelsen af
»NESA-loven« er imidlertid ikke den eneste mulighed for at
afværge den absolut utilsigtede og samfundsøkonomisk
uretfærdige og uønskede udvikling. Et alternativ til dette
lovforslag kunne være det langt enklere og mere logiske, at kommuners
salg af elforsyningsvirksomheder i fremtiden behandles som kommuners andre
muligheder for at skaffe sig likviditet ved at sælge ud af kommunens
besiddelser. Når kommuner med det resultat, som ses i Farum,
vælger at sælge ud af arvesølvet, giver det mulighed for
at gennemføre en forøgelse af aktiviteten, som er i modstrid
med den almindelige økonomiske politik. Derfor er der i flere omgange
indført bestemmelser, som lægger låg over disse
muligheder. Det er sket gennem bestemmelser om, at den gevinst, som kommuner
opnår ved at sælge ud, skal deponeres, hvorefter kommunerne alene
får adgang til den renteindtægt, som de deponerede beløb
kaster af sig. Det er vanskeligt at finde en fornuftig forklaring på,
at salg af elforsyningsselskaber skal behandles anderledes end alle de andre
muligheder, kommuner har for at omgå de årlige aftaler med
regeringen om økonomi. Forklaringen er den simple, at man gennem
årene har været overbevist om, at netop den såkaldte
NESA-lov satte en stopper for denne spekulation. Det har nu vist sig ikke at
være tilfældet. Gennemføres deponeringsordningen
også for salg af elforsyningsselskaber, vil »NESA-loven« blive overflødig. Den kan ophæves,
og regeringen vil dermed få mulighed for et indfri et af de
valgløfter, som både den og støttepartiet Dansk
Folkeparti ikke har kunnet opfylde, fordi de selv indser, at det ville
være samfundsøkonomisk og fordelingspolitisk uansvarligt at
gøre det uden at sætte noget andet og bedre i stedet. Her er
muligheden for på en gang at opfylde et valgløfte, skabe mere
retfærdighed og skabe forenkling uden at sætte en stopper for den
omstrukturering af elsektoren, som er nødvendig i forbindelse med den
liberalisering, som alle partierne bag energiforliget er enige om
nødvendigheden af.
Lovforslagets indhold
Ifølge lovforslaget skal kommuners og amtskommuners
indskud i elforsyningsvirksomhed ikke som hidtil opgøres til brug for
beregning af modregningen i bloktilskuddene, idet alene nettoprovenuet ved
salg af elforsyningsvirksomhed herefter danner grundlag herfor.
Opgørelsen behandles af de samme myndigheder som hidtil, men forenkles
betydeligt, fordi vurdering af indskudskapitalen ikke længere skal
finde sted. Forslaget indebærer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet
på baggrund af opgørelsen af nettoprovenuet ved salg reducerer
statstilskuddet for en kommune eller en amtskommune med 95 pct. af dette
beløb.
Ud over 95 pct. af salgsprovenuet reduceres
statstilskuddet for den forrentning, som en rimelig anbringelse af
salgsprovenuet må forventes at give anledning til, ligesom efter den
gældende lov. Lovforslagets gennemførelse vil umiddelbart
indebære en yderligere besparelse for statskassen svarende til
statstilskudsreduktionen, såfremt en kommune eller amtskommune
vælger at sælge elforsyningsvirksomhed.
Besparelsen tænkes fortsat placeret i en fond, hvis
formål er at tilgodese forbrugerne og elforsyningen.
Den fremtidige regulering
Nogle kommuners og amtskommuners ønske om frasalg
af ejerandele i elforsyningsvirksomhed rejser en række
problemstillinger i forhold til en fremtidig situation, hvor ejerinteresserne
i højere grad bliver styret af kommercielle hensyn.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslagets administration i Økonomi- og
Erhvervsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil medføre
en forenklet sagsbehandling. Lovforslagets gennemførelse vil i forhold
til den gældende lovs bestemmelser lette Energitilsynet for en
betydelig arbejdsbyrde.
De statsfinansielle konsekvenser
Gennemførelsen af lovforslaget kan som nævnt
føre til en yderligere besparelse i statskassen som følge af
den foreslåede reduktion af statstilskuddene.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke i sig selv at have nogen
miljøeffekt.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have erhvervsmæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ingen konsekvenser i forhold til
EU-bestemmelser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at der ikke længere skal
foretages fradrag for indskudskapital ved opgørelse af en kommunes
eller amtskommunes nettoprovenu ved salg af en elforsyningsvirksomhed.
Når der ikke skal tages hensyn til en eventuel kommunal
indskudskapital, forenkles opgørelsen af de beløb, som skal
modregnes i bloktilskuddene betydeligt. En forventet øget reduktion i
tilskuddene vil afværge voldsomme fordelingsmæssige urimeligheder
til fordel for de kommuner, der mere eller mindre tilfældigt er kommet
til at stå som ejere af milliardværdier, der i almindelighed er
opsparet af forbrugerne i en kreds, der rækker langt ud over den
enkelte kommunes grænser. Ændringen vil tillige forhindre, at der
sker frigørelse af kapital til et forbrug i kommunerne, som strider
mod det almindelige princip om balance mellem en kommunes aktivitet og
skatteopkrævning. Gribes der ikke ind, vil det have endog meget
omfattende samfundsøkonomiske konsekvenser.
For som i den gældende lov at bevare et vist
incitament for kommunerne til at sælge elforsyningsvirksomheder
foreslås det, at bloktilskuddet kun reduceres med 95 pct. af
salgsprovenuet.
Til § 2
Loven foreslås at træde i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. For at modvirke, at kommuner i perioden
fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden foretager
salg af elforsyningsvirksomheder med henblik på at opnå fradrag
for indskudskapitalen, foreslås det, at loven får virkning for
salg, der finder sted fra dagen efter lovforslagets fremsættelse.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 767
af 28. august 2001, foretages følgende ændringer:
§ 37.
Stk. 1. En kommune eller en amtskommune skal i
forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier
m.v. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens
eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt
nettoprovenuet ved salget.
1.
I § 37, stk. 1, ændres »indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt
nettoprovenuet« til: »nettoprovenu«.
Stk. 5. Energitilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende
denne, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens eller
amtskommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i
elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og
4.
2.
I § 37, stk. 5, udgår ordene: »indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt«.
Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens
eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det
i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i
stk. 8.
3.
I § 37, stk. 7, indsættes efter »amtskommuner med« ordene:
»95 pct. af«.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder, sikring af el- og varmepriser, forbrænding af kød- og benmel, søledningsanlæg til mindre øer m.v.) Retsinformation · 20. juni 2003
- 1996 LSF 125 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING OG LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER(SALG AF ELFORSYNINGSVIRKSOMHED M.V.) Retsinformation · 13. marts 1997
- Bekendtgørelse om Energitilsynets opgaver Retsinformation · 21. marts 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning (Havvindmølleudbud, nettilslutning m.v.) Retsinformation · 2. maj 2007
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning (Sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur, ændring af kapitalbegreber, privat ankenævn på energiforsyningsområdet m.v.) Retsinformation · 8. juni 2004
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om varmeforsyning (Markedsovergang for miljøvenlig elektricitet, fremme af vindmølleudbygning, anvendelse af brændsler i kraft-varme-værker m.v.) Retsinformation · 8. juni 2004