Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 125 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING OG LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER(SALG AF ELFORSYNINGSVIRKSOMHED M.V.)

1996/1 LSF 125Lovforslag som fremsatFolketinget13. marts 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1 I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli

1996, som ændret ved lov nr. 486 af 12. juni 1996, foretages

følgende ændringer:

1. Efter § 10 a indsættes:

» § 10 b. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse

med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en

elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens

indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget.

Stk. 2. Med salg, jf. stk. 1, sidestilles enhver form for hel

eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af

1) elforsyningsvirksomhed,

2) direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over

elforsyningsvirksomhed,

3) kapitalandele, som i elforsyningsvirksomheden besiddes direkte eller

indirekte.

Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Elprisudvalget efter regler

fastsat af udvalget.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller

overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen eller

amtskommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis

kommunen eller amtskommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse

m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en

elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder endvidere, hvis

kommunen eller amtskommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller

overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt.

Stk. 5. Elprisudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen

kan godkendes. Kan Elprisudvalget ikke godkende denne, fastsætter udvalget

størrelsen af kommunens eller amtskommunens direkte eller indirekte andel af

indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget,

jf. stk. 1, 2 og 4.

Læs alt

Stk. 6. Elprisudvalget giver senest den 1. juni hvert år

Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune

eller en amtskommune direkte eller indirekte har opnået i nettoprovenu ved

salg, jf. herved stk. 5.

Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens eller

amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det

i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8.

Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes

fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen får rådighed over

provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det år, hvor reduktionen

i statstilskuddet til kommunen eller amtskommunen sker. Forrentningen

beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige

tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens

diskonto den 1. januar for det år eller de år, for hvilket forrentningen skal

beregnes.«

2. § 15, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

3. I § 15 a indsættes efter »§ 10, stk. 1,»:

»§ 10 b, stk. 3,».

§ 2 I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 30. juni 1995, som senest

ændret ved lov nr. 1205 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune

reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet,

som Elprisudvalget i medfør af § 10 b, stk. 6, i lov om elforsyning har givet

meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 10 b, stk. 7 og 8, i lov om

elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres

statstilskuddet i de følgende år.«

2. I § 11, stk. 1, ændres to steder »10« til:

»10, stk. 5«.

3. I § 17 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte amtskommune

reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet,

som Elprisudvalget i medfør af § 10 b, stk. 6, i lov om elforsyning har givet

meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 10 b, stk. 7 og 8, i lov om

elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres

statstilskuddet i de følgende år.«

§ 3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Loven har virkning for salg, der foretages fra den 11.

december 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996, som

ændret ved lov nr. 486 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 10 a indsættes:

» § 10 b. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse

med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en

elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens

indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget.

Stk. 2. Med salg, jf. stk. 1, sidestilles enhver form for hel

eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af:

1) elforsyningsvirksomhed,

2) direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over

elforsyningsvirksomhed,

3) kapitalandele, som i elforsyningsvirksomheden besiddes direkte eller

indirekte.

Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Elprisudvalget efter regler

fastsat af udvalget.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller

overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen eller

amtskommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis

kommunen eller amtskommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse

m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en

elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder endvidere, hvis

kommunen eller amtskommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller

overdragelse m.v., som nævnt i 1. pkt.

Stk. 5. Elprisudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen

kan godkendes. Kan Elprisudvalget ikke godkende denne, fastsætter udvalget

størrelsen af kommunens eller amtskommunens direkte eller indirekte andel af

indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget,

jf. stk. 1, 2 og 4.

Stk. 6. Elprisudvalget giver senest den 1. juni hvert år

Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune

eller en amtskommune direkte eller indirekte har opnået i nettoprovenu ved

salg af elforsyningsvirksomhed eller kapitalandele i en

elforsyningsvirksomhed, jf. herved stk. 5.

Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens eller

amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det

i stk. 6 nævnte beløb inklusiv forrentning som nævnt i stk. 8.

Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes

fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen får rådighed over

provenuet fra salget eller overdragelsen og indtil det år, hvor reduktionen i

statstilskuddet til kommunen eller amtskommunen sker. Forrentningen beregnes

af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion, som

nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar

for det år eller de år, for hvilket forrentningen skal beregnes.«

2. § 15, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

3. I § 15 a indsættes efter »§ 10, stk. 1,»:

»§ 10 b, stk. 3,».

§ 2

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 30. juni 1995, som ændret ved

lov nr. 223 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte

kommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om

nettoprovenuet, som Elprisudvalget i medfør af § 10 b, stk. 6, i lov om

elforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 10 b,

stk. 7-8, i lov om elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i

et år , reduceres statstilskuddet i de følgende år.«

2. I § 17 indsættes som nyt stk. 6.

»Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte

amtskommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om

nettoprovenuet, som Elprisudvalget i medfør af § 10 b, stk. 6, i lov om

elforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 10 b,

stk. 7-8, i lov om elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i

et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år.«

3. I § 11, stk. 1, ændres to steder »10« til:

»10, stk. 6«.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2. Loven har virkning for salg, der foretages fra den 11.

december 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål

Sigtet med lovforslaget er at mindske det særlige incitament for kommuner

og amtskommuner til frasalg af ejerandele i elforsyning til virksomheder, som

ikke er reguleret af elforsyningslovens prisbestemmelser.

Baggrunden for lovforslaget

Flere kommuner og amtskommuner er i dag inde i overvejelser om frasalg af

ejerandele i elforsyningsvirksomhed. Baggrunden herfor er, at aktiverne i den

danske elforsyning i dag tillægges en markedsværdi, som langt overstiger

aktivernes nedskrevne værdi og de indtjeningsmuligheder, der er ved køb af

elforsyningsvirksomhed, som er underlagt elforsyningslovens prisbestemmelser.

Villigheden til at betale en højere pris for køb af elforsyningsvirksomhed er

for eksempel udtrykt i kursen for NESA aktier.

Årsagen er formentlig blandt andet potentielle investorers forventning om

en fremtidig lempet prisregulering, der skulle muliggøre, at overskud,

herunder rationaliseringsgevinster, kan udtages af selskaberne i langt større

omfang end tilladt under den gældende lovgivning. Desuden kan visse

investorer være interesserede i muligheden for at erhverve en strategisk

fordel i forbindelse med den øgede konkurrence på det nordeuropæiske

elmarked.

Kommunernes interesse for at sælge er begrundet i muligheden for at opnå

gevinster, der kan indgå i den kommunale økonomi. I de ikke-kommunale

forbrugerejede elforsyningsvirksomheder vil gevinsten ved frasalg af

ejerandele direkte tilfalde elforbrugerne.

Elforsyningsvirksomheder har siden elforsyningslovens ikrafttræden i 1977

været underlagt prisbestemmelser, hvorefter kun nødvendige omkostninger kan

indregnes i priserne.

Baggrunden for indførelsen af prisreguleringen var, at elforsyningen i al

væsentlighed var baseret enten på forbrugereje eller på kommunalt ejerskab,

og at elprisfastsættelsen hidtil var sket på grundlag af det såkaldte

»hvile-i-sig-selv« princip. På det kommunale område indebar dette

»hvile-i-sig-selv« princip, at de gevinster og tab, der kunne opstå

i forbindelse med driften af forsyningsvirksomhederne, ikke måtte have

betydning for den enkelte kommunes skatteopkrævning, men alene måtte

reguleres over takstopkrævningen hos forsyningsområdets forbrugere.

Blandt andet på denne baggrund, og fordi de begrænsede

indtjeningsmuligheder ikke gjorde det tillokkende at foretage kommercielle

investeringer i elforsyningen, var der ikke nogen grund til at fastsætte

regler om salg af elforsyningsvirksomheder.

Hvis kommunerne beslutter sig for frasalg med henblik på at bruge en

værdistigning, der baserer sig på aktiver, som er opbygget ved

forbrugerbetaling til henlæggelser og drift, til andre formål end til

elforsyning, brydes der med grundlaget for »hvile-i-sig-selv«

princippet i elforsyningsloven, som bygger på, at forsyningsvirksomhederne

forvalter forbrugernes behov for elforsyning og derfor også de økonomiske

ressourcer, som er nødvendige for at sikre elforsyningen til forbrugerne.

En udvikling, hvor enkelte kommuner eller amtskommuner får meget store

engangsindtægter ved salg af ejerandele i elforsyningsvirksomheder, vil

tillige kunne have kommunaløkonomiske konsekvenser. Helt generelt vil en

kommune, som får en sådan stor gevinst, kunne benytte provenuet til

konsolidering, herunder gældsafvikling, lavere skat eller et højere

serviceniveau.

Det kommunale selvstyre - herunder den selvstændige kommunale

skatteopkrævning - bygger på, at der er en forholdsvis tæt sammenhæng mellem

den skatteprocent, den enkelte kommune opkræver, og det serviceniveau

kommunen tilbyder sine borgere. Denne sammenhæng sikres gennem

udligningssystemet, der i betydeligt omfang udjævner forskellene i

kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov. Sammenhængen mellem skatteprocent

og serviceniveau vil imidlertid blive brudt, hvis der i enkelte kommuner

forekommer betydelige indtægter, der ikke indgår i systemet med

skatteopkrævning, statstilskud og udligning.

Lovforslagets indhold

Ifølge lovforslaget skal kommuners og amtskommuners indskud i

elforsyningen samt nettoprovenuet ved salg af elforsyningsvirksomhed opgøres.

Opgørelsen skal indsendes til Elprisudvalget, som skal godkende denne.

Forslaget indebærer, at Indenrigsministeriet på baggrund af

Elprisudvalgets afgørelse reducerer statstilskuddet for en kommune eller en

amtskommune, som har opnået et nettoprovenu ved salget.

Udover salgsprovenuet reduceres for den forrentning, som en rimelig

anbringelse af salgsprovenuet må forventes at give anledning til.

Lovforslagets gennemførelse vil umiddelbart indebære en besparelse for

statskassen svarende til statstilskudsreduktionen, såfremt en kommune eller

amtskommune vælger at sælge elforsyningsvirksomhed.

Det er regeringens hensigt, at besparelsen placeres i en fond, hvis formål

er at tilgodese forbrugerne og elforsyningen. Udmøntningen vil blive drøftet

nærmere efter høring af de berørte parter.

Den fremtidige regulering

Nogle kommuners og amtskommuners ønske om frasalg af ejerandele i

elforsyning rejser en række problemstillinger i forhold til en fremtidig

situation, hvor ejerinteresserne i højere grad bliver styret af kommercielle

hensyn.

Ellovgivningen er baseret på en historisk tradition og struktur, der har

muliggjort, at en række offentlige hensyn er blevet løst frivilligt af

elselskaberne, fordi de enten har været forbruger- eller kommunalt ejede. De

offentlige hensyn i elforsyningen vedrører hensynet til forsyningssikkerhed,

miljø og forbrugerbeskyttelse. Disse hensyn skal blandt andet varetages i

forhold til driften af elforsyningssystemet, der specielt i forhold til en

række systemfunktioner og drift af ledningsnet m.v., fortsat vil udgøre et

naturligt monopol, som bør være under offentlig kontrol. En række af disse

opgaver har elselskaberne hidtil løst uden direkte at have været underlagt

lovgivningsmæssig styring, fordi opgaverne i kraft af ejerforholdet er

indgået naturligt i selskabernes drift.

Idet den nuværende lovgivning baserer sig på et særligt ejerforhold i

elforsyningen, tager den ikke højde for, hvordan varetagelsen af de

offentlige hensyn, som f.eks. i Norge og Sverige er varetaget gennem et

direkte statsligt engagement i sektoren, skal sikres, hvis elforsyningen i

højere grad overtages af kommercielle ejerinteresser. De indbyggede

interessemodsætninger mellem de offentlige hensyn på området og

ejerinteresser må forventes at blive større end i dag. Der kan derfor opstå

behov for en mere præcis og detaljeret regulering af monopoler, som har

ansvaret for de centrale systemopgaver og for nettjenesterne.

Regeringen har allerede i forbindelse med fremlæggelsen af Energi 21

igangsat lovforberedende arbejde, som skal tilpasse elsektoren til de

fremtidige mere konkurrenceprægede markedsvilkår. Dette arbejde sigter på en

mere sammenhængende og omfattende revision af el- og

varmeforsyningslovgivningen, der tidsmæssigt er planlagt under hensyn til, at

de eksisterende bevillinger til elforsyning udløber i 1998, og at det

forventede EU-direktiv vil skulle implementeres i begyndelsen af 1998. I

betragtning af elforsyningslovens betydning for samfundsudviklingen vil det

ikke være hensigtsmæssigt at gennemføre omfattende lovændringer uden grundige

overvejelser og drøftelser med de forskellige interesser i elforsyningen.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslagets administration i Miljø- og Energiministeriet og

Indenrigsministeriet forventes at kunne afholdes indenfor de nuværende

budget- og personalerammer.

Lovforslagets gennemførelse kan indebære et vist administrativt merarbejde

i Elprisudvalgets sekretariat under Konkurrencerådet. Arbejdets omfang vil

især afhænge af, hvor mange kommuner og amtskommuner, der ønsker at sælge

elforsyningsvirksomhed under den foreslåede regulering.

Forslaget forventes udfra en samlet betragtning at kunne gennemføres uden

ansættelse af yderligere personale i Elprisudvalgets sekretariat.

De statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelsen af lovforslaget kan som nævnt føre til en besparelse i

statskassen, som følge af den foreslåede reduktion af statstilskuddene. Det

er regeringens hensigt, at besparelsen placeres i en fond, hvis udmøntning

vil blive nærmere drøftet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke i sig selv at have nogen miljøeffekt.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have erhvervsmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Regeringen har igangsat lovforberedende arbejde, som blandt andet sigter

mod at forberede implementeringen af EU-direktiv vedrørende fælles regler for

det indre elmarked, som i lyset af den af Rådet vedtagne fælles holdning

tidligst ventes at skulle være gennemført i dansk ret i begyndelsen af 1998.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved kommuners eller amtskommuners salg af elforsyningsvirksomhed eller

andele eller aktier heri skal kommunen eller amtskommunen efter den

foreslåede bestemmelse foretage en opgørelse over indskudskapitalen.

Den del af kapitalen, som er indskudt af kommunen, skal i overensstemmelse

med »hvile-i-sig-selv« tankegangen i elforsyningsloven holdes ude

ved beregningen af den reduktion af statstilskuddet, som efter forslaget skal

finde sted efter § 10 b, stk. 7.

Efter bestemmelsen i § 9, stk. 1, i elforsyningsloven kan der med

Elprisudvalgets tiltræden beregnes en forrentning af indskudskapitalen.

Hvis en kommune eller en amtskommune i stedet for løbende at trække denne

godkendte forrentning ud af selskabet, har ladet denne indestå i selskabet,

vil en sådan indestående kapital skulle medregnes til indskudskapitalen.

Indskudskapitalen omfatter således al kapital, som er investeret i

selskabet.

Kommunen eller amtskommunen skal herudover efter forslaget til § 10 b,

stk. 1, opgøre nettoprovenuet ved salget. Nettoprovenuet opgøres som

salgsprisen fratrukket indskudskapitalen samt beløb, som ved salget ikke

tilfalder kommunen.

Dette indebærer blandt andet, at kommunen skal tage stilling til, om en

del af salgsprovenuet helt eller delvist skal tilbageføres til

forsyningsområdets forbrugere.

Således har Konkurrenceankenævnet i to konkrete sager i 1996, med

henvisning til lovens almindelige prisbestemmelser, fastslået, at de to

omhandlede kommuner var afskåret fra frit at kunne disponere over den del af

et salgsprovenu, som var oparbejdet efter elforsyningslovens ikrafttræden i

1977. Dette beløb fandt Konkurrenceankenævnet skulle tilbagebetales til

forbrugerkredsen.

I overensstemmelse med elforsyningslovens i øvrigt gældende principper er

det kommunen eller amtskommunen, der foretager opgørelsen og indsender denne

til Elprisudvalget.

Hensigten med bestemmelserne i stk. 2 og stk. 4 er at forhindre, at

kommuner og amtskommuner ved forskellige selskabskonstruktioner m.v. kan omgå

lovens formål.

Stk. 2 nævner en række situationer, som sidestilles med salg. Bestemmelsen

omfatter således enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte

overdragelse m.v. af direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed

over elforsyningsvirksomhed. De rettigheder, der her sigtes til, kan

eksempelvis være fordringer, herunder konvertible obligationer m.m.,

forkøbsrettigheder, stemmerettigheder, aktionæroverenskomster eller adgang

til at udnytte ledelsesret eller udpege bestyrelsesmedlemmer m.v.

Med forslaget til § 10 b, stk. 3, får Elprisudvalget mulighed for at

fastsætte regler for anmeldelsen, herunder procedure- og fristbestemmelser.

En sådan adgang svarer helt til princippet ved anmeldelse af priser og andre

betingelser, som i dag er gældende efter elforsyningslovens § 10, stk.1.

Forslaget til bestemmelsen i § 10 b, stk. 4, tager sigte på at hindre, at

en kommune eller amtskommune kan foretage det reelle frasalg af værdierne

gennem et selskab eller lignende, med det formål at omgå bestemmelsen om

opgørelse og senere reduktion i statstilskud.

Den opgørelse, som i en salgssituation indsendes til Elprisudvalget, skal

efter forslaget godkendes af udvalget. Udvalget må således vurdere, om

opgørelsen er i overensstemmelse med elforsyningsloven, således som denne

foreslås ændret ved dette lovforslag. Finder udvalget, at dette ikke er

tilfældet, kan udvalget foretage ændringer i opgørelsen, før denne godkendes.

Elprisudvalgets afgørelse kan påklages til Konkurrenceankenævnet i

overensstemmelse med bestemmelsen i elforsyningslovens § 12, stk. 2.

Fører en klage til en ændret afgørelse, skal Elprisudvalget i

overensstemmelse med bestemmelserne i § 10 b, stk. 6, indberette dette til

Indenrigsministeriet.

Indenrigsministeriet vil herefter ved tilskudsberegningen tage højde for

den ændrede afgørelse.

Forslaget til bestemmelsen i stk. 7, indebærer, at en kommunes eller en

amtskommunes statstilskud reduceres svarende til det nettoprovenu, kommunen

eller amtskommunen har opnået på salget af elforsyningsvirksomheden m.v. Det

er forudsat, at et eventuelt nettotab ikke medfører en regulering af

statstilskud.

Der reduceres endvidere for den rentefordel, som salget giver kommunen

eller amtskommunen mulighed for.

Der sker således ingen reduktion for den del af salgssummmen, som udgør

den indskudte eller opsparede kapital eller for midler, som måtte tilfalde

forbrugerne eller andre.

Reduktionen vil efter lovforslaget ikke kunne finde sted i statstilskud,

hvortil der allerede er givet tilsagn af Indenrigsministeriet.

Indenrigsministeriet skal således af hensyn til tilskuds- og

udligningsberegningen have modtaget meddelelse om, at der skal ske en

reduktion inden 1. juni i et år, for at reduktionen vil kunne finde sted i

det følgende år. I praksis vil forrentningen kunne beregnes, når den samlede

størrelse og tidsfølgen af den eller de statstilskudsreduktioner, der skal

foregå, foreligger. Forrentningen skal beregnes fra det tidspunkt, hvor

kommunen eller amtskommunen har haft rådighed over beløbet. Den periode, for

hvilken renten skal beregnes, vil afhænge af, hvornår reduktionen eller

reduktionerne finder sted. I det omfang tilskudsreduktionen overstiger

kommunens eller amtskommunens samlede statstilskud for et år, vil der ske en

reduktion for det beregnede rentebeløb. Der vil her skulle beregnes en rente

af det nettoprovenu, som statstilskuddet skal reduceres med, dog med fradrag

af de reduktioner, der allerede har fundet sted. For det beløb, som indgår i

den første reduktion af statstilskuddet, skal der således beregnes en

forrenting fra det tidspunkt, hvor amtskommunen eller kommunen har rådighed

over beløbet til 1. juli det år, hvor reduktionen finder sted. Kommunens

rådighed over beløbet anses således for - som en gennemsnitsbetragtning - at

være ophørt pr. 1. juli i året. Hvis det fulde beløb ikke kan reduceres i

statstilskuddet det første år, skal der endvidere af det resterende beløb

beregnes en forrentning i endnu et år osv. Der beregnes ikke

»rentes-rente«.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af den ændring af straffeloven, som blev

gennemført ved lov nr. 474 af 12. juni 1996. Ved denne lovændring blev der

indført generelle bestemmelser om kollektivansvar i straffeloven. Disse

bestemmelser omfatter også lovovertrædelse, der begås af staten eller

kommuner. Ved vedtagelsen af ændringen af straffeloven var det en

forudsætning, at nye bestemmelser om hjemmel til strafansvar for juridiske

personer skulle affattes som angivet i forslaget til § 15, stk. 3.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i § 15 a indeholder hjemmel til, at miljø- og

energiministeren kan anvende tvangsmidler i form af bøder for den, der ikke

rettidigt afgiver oplysninger til Elprisudvalget. Forslaget til tilføjelse

til § 15 a indebærer, at dette tvangsmiddel også kan anvenndes over for en

kommune eller en amtskommune, der ikke rettidigt indsender opgørelse til

Elprisudvalget i overensstemmelse med forslaget til § 10 b, stk. 3.

Til § 2

Til nr. 1

Bestemmelsen om statstilskud til kommuner og amtskommuner fremgår af

henholdsvis § 10 og § 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner.

Statstilskuddet fordeles, jf. lovens §§ 10, stk. 5, og 17, stk. 5, efter

kommunernes og amtskommunernes andel af det samlede beskatningsgrundlag

blandt kommunerne og amtskommunerne. Med de forslåede bestemmelser i

henholdsvis § 10, stk. 6, og § 17, stk. 6, fastsættes det, at

Indenrigsministeriet skal reducere det beregnede statstilskud til en kommune

eller amtskommune, der har solgt en elforsyningsvirksomhed helt eller

delvist, med det beløb, som Elprisudvalget har givet meddelelse om i medfør

af den foreslåede bestemmelse i Elforsyningslovens § 10 b, stk. 6, samt en

forrentning af beløbet, som svarer til muligheden for indtjening ved en

hensigtsmæssig anbringelse af salgsprovenuet, jf. § 10 b, stk. 8.

Tilskudsreduktionen vil alene vedrøre den eller de pågældende kommuner

eller amtskommuner, hvorimod de øvrige kommuners eller amtskommuners

statstilskud ikke vil blive berørt. Reduktionen vil således føre til en

nedsættelse af det samlede statstilskud til kommuner og amtskommuner.

Da en tilskudsreduktion eventuelt kan overstige en kommunes eller

amtskommunes statstilskud for det pågældende år, vil tilskudsreduktionen

eventuelt skulle ske over en årrække.

Tilskudsreduktionen udmeldes til kommunen eller amtskommunen samtidig med

Indenrigsministeriets øvrige udmeldninger af tilskud og udligning.

Tidsfristen herfor er normalt den 1. juli, jf. § 33 i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud.

Hvis der efter tilskudsmeldingen sker ændringer i kommunens eller

amtskommunens statstilskud som følge af f.eks. en generel regulering efter §

10, stk. 2, nr. 3, eller § 17, stk. 2, nr. 3, (regulering for kommunale

mer/mindreudgifter ved ny lovgivning mv.) vil tilskudsreduktionen for den

pågældende kommune eller amtskommune ligeledes kunne blive reguleret. Det

samme gælder, hvis der sker en ændring af statstilskuddet i forbindelse med

efterfølgende reguleringer.

Reguleringen tilsigter, at reduktionen ikke overstiger kommunens eller

amtskommunens endelige statstilskud for det pågældende år.'

Til nr. 2

Kommunerne er i medfør af § 11 i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner og amtskommuner omfattet af den såkaldte

overudligningsbestemmelse. Bestemmelsen skal sikre, at der maksimalt udlignes

90 %. ved en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag.

Ved beregningen af et eventuelt overudligningsbeløb indgår de dele af

tilskuds- og udligningssystemet, hvor udskrivningsgrundlag indgår i

opgørelsen af tilskud og udligning.

Da kommunernes statstilskud fordeles efter kommunernes andel af det

samlede beskatningsgrundlag - hvor udskrivningsgrundlag indgår i opgørelsen -

indgår en kommunes statstilskud efter § 10 dermed også i opgørelsen af et

eventuelt overudligningsbeløb.

Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, præciseres det, at

overudligning ikke beregnes af en evt. tilskudsreduktion efter lov om

elforsyning. Der vil således ikke ske en forøgelse af kommunernes

overudligningsbeløb, som følge af den foretagne tilskudsreduktion.

Til § 3

Loven foreslås at have virkning for salg, der finder sted fra

lovforslagets fremsættelse.

Herved undgås det, at lovforslaget får tilbagevirkende kraft på allerede

endeligt indgåede aftaler samtidig med, at det ikke er muligt at omgå

lovforslaget ved at gennemføre handler inden lovforslagets vedtagelse.

Skriftlig fremsættelse

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. (Salg af

elforsyningsvirksomhed m.v.).

(Lovforslag nr. L 125).

Lovforslaget skal sikre, at der ikke vil være incitament for kommuner

eller amtskommuner til at sælge deres andele eller aktier i

elforsyningsvirksomheder.

Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt, at enkelte kommuner eller

amtskommuner får meget store engangsindtægter ved salg af elforsyning.

Ifølge forslaget skal kommuner og amtskommuner opgøre deres

indskudskapital i elforsyningen samt det nettoprovenu, som er opnået ved

salget. Denne opgørelse indsendes til Elprisudvalget til godkendelse.

Indenrigsministeriet reducerer, på baggrund af Elprisudvalgets afgørelse,

statstilskuddet til den pågældende kommune eller amtskommune med et beløb

svarende til det opgjorte nettoprovenu, herunder også de renteindtægter

kommunen kan opnå ved likviditetsforøgelsen.

Ved kommuners salg af elforsyningsvirksomhed vil der herefter, når

lovforslaget gennemføres, være en umiddelbar besparelse for statskassen, og

det er regeringens hensigt, at denne besparelse skal placeres i en fond, hvis

formål er at tilgodese forbrugerne og elforsyningen.

Udmøntningen af fondet vil blive nærmere drøftet.

Lovforslaget er nødvendigt, fordi elforsyningen er inde i en

forandringsperiode, hvor der opstår nye situationer, der ikke i den nuværende

lovgivning er taget højde for.

Der er derfor behov for en mere præcis og detaljeret regulering af de

naturlige monopoler, som findes inden for elforsyningen. Et lovforberedende

arbejde, som skal tilpasse elsektoren til de fremtidige mere

konkurrenceprægede markedsvilkår blev igangsat samtidig med fremlæggelsen af

Energi-21.

Dette arbejde sigter mod en mere sammenhængende og omfattende revision af

el- og varmeforsyningslovgivningen. Forslag hertil fremsættes i

folketingssamlingen 1997/98.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefales

Folketingets velvillige behandling af forslaget.

Efter 2. behandling den 18. februar 1997

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996,

som ændret ved lov nr. 486 af 12. juni 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 10 a indsættes:

» § 10 b. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse

med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en

elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens

indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget.

Stk. 2. Med salg, jf. stk. 1, sidestilles enhver form for hel

eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af

1) elforsyningsvirksomhed,

2) direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over

elforsyningsvirksomhed,

3) kapitalandele, som i elforsyningsvirksomheden besiddes direkte eller

indirekte.

Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Elprisudvalget efter regler

fastsat af udvalget.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller

overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen eller

amtskommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis

kommunen eller amtskommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse

m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en

elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder endvidere, hvis

kommunen eller amtskommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller

overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt.

Stk. 5. Elprisudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen

kan godkendes. Kan Elprisudvalget ikke godkende denne, fastsætter udvalget

størrelsen af kommunens eller amtskommunens direkte eller indirekte andel af

indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget,

jf. stk. 1, 2 og 4.

Stk. 6. Elprisudvalget giver senest den 1. juni hvert år

Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune

eller en amtskommune direkte eller indirekte har opnået i nettoprovenu ved

salg, jf. herved stk. 5.

Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens eller

amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det

i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8.

Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes

fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen får rådighed over

provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det år, hvor reduktionen

i statstilskuddet til kommunen eller amtskommunen sker. Forrentningen

beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige

tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens

diskonto den 1. januar for det år eller de år, for hvilket forrentningen skal

beregnes.«

2. § 15, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

3. I § 15 a indsættes efter »§ 10, stk. 1,»:

»§ 10 b, stk. 3,».

§ 2

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 30. juni 1995, som senest

ændret ved lov nr. 1205 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune

reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet,

som Elprisudvalget i medfør af § 10 b, stk. 6, i lov om elforsyning har givet

meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 10 b, stk. 7 og 8, i lov om

elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres

statstilskuddet i de følgende år.«

2. I § 11, stk. 1, ændres to steder »10« til:

»10, stk. 5«.

3. I § 17 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte amtskommune

reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet,

som Elprisudvalget i medfør af § 10 b, stk. 6, i lov om elforsyning har givet

meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 10 b, stk. 7 og 8, i lov om

elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres

statstilskuddet i de følgende år.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Loven har virkning for salg, der foretages fra den 11.

december 1996.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter