Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder, sikring af el- og varmepriser, forbrænding af kød- og benmel, søledningsanlæg til mindre øer m.v.)

2002/1 BTL 162Betænkning over lovforslagFolketinget20. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 14. maj

2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om

varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

og amtskommuner

(Modregning ved kommuners afståelse m.v. af

energivirksomheder, sikring af el- og varmepriser, forbrænding af kød- og

benmel, søledningsanlæg til mindre øer m.v.)

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt

Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2.

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3-16.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. februar 2003 og var til 1.

behandling den 27. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den

20. marts 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar

samt et notat herom til udvalget. Den 27. marts 2003 sendte ministeren nogle

supplerende høringssvar og et notat herom.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

Læs alt

skriftlige henvendelser fra:

Bech-Bruun Dragsted,

advokatfirma,

Dansk Energi,

Danske Fjernvarmeværkers

Forening,

Danske Halmleverandører,

DANVA, Dansk Vand- og

Spildevandsforening,

ELFOR, dansk eldistribution,

Landbrugsraadet og

Bent Skov & Partnere,

advokataktieselskab.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser.

En af de skriftlige henvendelser til udvalget er optrykt som

bilag 4 til betænkningen.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Brancheforeningen for Biogas,

Danske Fjernvarmeværkers

Forening,

Danske Halmleverandører,

ELFOR, dansk eldistribution og

Landbrugsraadet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 72 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren

og dennes svar herpå er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

Politisk aftale

Der blev den 9. maj 2003 indgået en aftale mellem regeringen

(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt

Folkeparti om udviklingen af det danske energimarked og en styrkelse af

udviklingen af nye energiteknologier. Økonomi- og erhvervsministeren har

sendt

aftalen til udvalget.

Aftalen er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL og Ulrik Kragh (V)) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med

de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale

Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at de fire

partier under hele det lange forhandlingsforløb har forfægtet det princip, at

værdierne i el- og varmesektoren er skabt af forbrugerne, og at det ville

være

uretfærdigt, hvis forbrugerne skulle tvinges til at betale én gang til.

Derfor

støttede partierne den såkaldte NESA-lov og protesterede, da der var udsigt

til, at store værdier blev holdt uden for lovens modregningsregel. Partierne

prøvede at stramme loven op gennem lovforslag nr. L 34, men kunne ikke samle

den fornødne tilslutning hertil.

Regeringspartierne og Dansk Folkeparti var oprindelig imod

modregning i bloktilskuddet ved salg af kommunalt ejede elselskaber, og så

sent

som i juni 2002 indgik regeringen en aftale, hvorefter der ikke skulle ske

modregning ved salg. Provenuet skulle blot bruges til at nedbringe

kommunernes

gæld.

Heldigvis er situationen ændret med økonomi- og

erhvervsministerens fremsættelse af dette lovforslag. Efter lovforslaget skal

der ske modregning for 40 pct. af provenuet. Dette var et fremskridt, men

lovforslaget var ikke tilstrækkeligt. Derfor har de fire partier arbejdet for

en betydelig opstramning. Det lykkedes i vid udstrækning med energiaftalen af

9. maj 2003.

For det første kan staten ikke bruge budgetforbedringen ved

modregningen til at finansiere skattestop eller nye udgifter. Pengene skal gå

til nedbringelse af statsgælden. Derved kommer de alle danskere til gode.

For det andet skal kommunerne dels bruge et eventuelt

salgsprovenu til reduktion af deres gæld, dels deponere overskydende beløb i

op

til 10 år. Derved undgås en samfundsøkonomisk uheldig udlodning af store

beløb

i et enkelt år til nogle få kommuner.

For det tredje indføres der en mere effektiv

forbrugerbeskyttelse, hvad angår nettarifferne. Forbrugerne skal ikke betale

forrentning af den

»bundne

«

kapital, og indtægtsrammen strammes, så

salget i sig selv ikke kan begrunde stigende priser. For den frie kapital

nedsættes forrentningsprocenten fra godt 7 pct. til den lange

obligationsrente

plus 1 pct. Hvis denne stramning ikke er tilstrækkelig, agter

forligspartierne

at tage yderligere skridt.

Samtidig indrettes reguleringen således, at der er stærke

incitamenter til at sikre en høj standard og betjening af nettene.

Endelig pointeres det i aftalen, at kommunerne udmærket kan

sælge de kommercielle dele af selskaberne fra (handels- og

produktionsenhederne) – uden at sælge nettene. Nettene er pr. definition

et

monopol, og mange kommuner – ligesom forbrugerejede selskaber – har

en naturlig

tilskyndelse til at beskytte deres kunder mod misbrug af dette monopol.

Partierne ser med positive øjne på en strukturudvikling med færre og mere

effektive netselskaber og glæder sig over, at der allerede er sket mange

fusioner. Denne udvikling må antages at fortsætte.

For det fjerde har S, SF, RV og KRF været optaget af at beskytte

fjernvarmeforbrugerne mod misbrug fra eventuelle nye kommercielle ejeres

side.

Regeringen har i flere svar til udvalget og i forligsteksten forpligtet sig

til

de stramninger, der er nødvendige for at beskytte varmekunderne. Partierne

vil

følge udviklingen med hensyn til varmepriser meget nøje. Varmepriserne bør

ikke

under nogen omstændigheder stige som følge af salg af kommunale selskaber.

For det femte støtter de fire partier tanken om oprettelse af et

(eller to) nationalt transmissions- og systemansvarsselskab(er) baseret på en

fuldstændig ejeradskillelse. I den forbindelse glæder partierne sig over, at

bestyrelsen i dette eller disse selskaber skal have et flertal af uafhængige

samfunds- og forbrugerrepræsentanter. Ifølge 9. maj-aftalen kan dette nye

selskab ikke sælges. Regeringen vil selv skyde DONG’s

gastransmissionsledninger

ind i selskabet og opfordre elselskaberne til at gå med. Partierne håber

meget,

at det lykkes, og er helt indforstået med de lempelser i reglerne for

ejerskab,

der er aftalt i forliget – hvis udskillelsen af transmissionsledningerne

lykkes.

Udskillelsen af de overordnede net er sammen med en form for

tilbagebetaling af den

»bundne

«

kapital til forbrugerne en forudsætning for

en ophævelse af bestemmelserne i elforsyningsloven om netselskaberne som

moderselskaber og forbrugerflertal i netselskaberne. Sagt på en anden måde

fortsætter forbrugerindflydelsen uindskrænket, indtil den nye struktur er på

plads. Partierne er tilfredse med, at 9. maj-aftalen forudsætter en

forbrugerrepræsentation i de fremtidige netselskaber. De nærmere regler skal

fastsættes af aftalepartierne inden årets udgang.

For det sjette ser de fire partier indgåelsen af 9. maj-aftalen

og den senere opfølgning af 19. juni-aftalen fra 2002 som en tydelig

tilkendegivelse af, at regeringen ikke har til hensigt at opsige de mange

aftaler i den samlede energireform inden næste valg. For partierne er det

helt

afgørende, at der står brede flertal bag rammerne på energiområdet. Af hensyn

til både forsyningssikkerheden, miljø- og forbrugerbeskyttelsen,

omkostningseffektiviteten og den teknologiske fornyelse er det vigtigt, at de

politiske aftaler bliver langsigtede og robuste over for folketingsvalg og et

eventuelt regeringsskifte.

For det syvende er partierne tilfredse med, at der afsættes

yderligere 47 mio. kr. om året til forskning, certificering og udvikling af

nye

teknologier og vedvarende energi. Sikringen af den fortsatte udbygning af

vindkraft med nye havvindmølleparker, bedre og mere stabile økonomiske

betingelser for nye biogas-/biomasseanlæg og udvikling af solenergi er

absolut

højt prioriterede mål for de fire partier.

Endelig for det ottende vil partierne lægge vægt på en

forsikring fra økonomi- og erhvervsministeren om, at anlæg af ny

elproduktionskapacitet ikke kun sker ud fra omkostningshensyn og

forsyningssikkerhed, men også skal yde et virkningsfuldt bidrag til Danmarks

miljømål og opfyldelsen af internationale forpligtelser.

Ud fra disse hensyn og de mange indrømmelser, der er blevet

givet undervejs, vil S, SF, RV og KRF stemme for lovforslaget og stemme imod

de

af EL stillede ændringsforlag. 9. maj-aftalen forpligter aftaleparterne. Det

gælder naturligvis også de fire partier.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at

lovforslaget udmønter en del af aftalen af 9. maj 2003 mellem regeringen

(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt

Folkeparti om udviklingen af det danske energimarked og en styrkelse af

udviklingen af nye energiteknologier.

Aftalen åbner mulighed for den helt nødvendige

strukturudvikling, som medfører lige vilkår for de aktører, der vil investere

i

den danske energisektor. Dette er af meget stor samfundsøkonomisk betydning.

Aftalen indebærer samtidig, at der kan etableres ejeruafhængige

selskaber, der skal varetage systemansvar og drive transmissionsnet for el-

og

naturgas helt uafhængigt af kommercielle interesser.

Dansk Folkeparti finder, at det er positivt, at der ved aftalen

tilføres ekstra midler til forskning i og udvikling af nye energieffektive

teknologier, som vil være af stor værdi for dansk erhvervsliv og eksport

fremover.

Dansk Folkeparti finder det tilfredsstillende, at lovforslaget

medfører, at det provenu, som kommunerne modtager ved salg af kommunalt ejede

energiforsyningsvirksomheder – uden deponering – kan anvendes til

nedbringelse

af gæld. Dansk Folkeparti forudsætter, at statens mindreudgift til

bloktilskud

parallelt hermed anvendes til reduktion af statsgælden.

Det har for Dansk Folkeparti tillige været vigtigt at sikre el-

og varmekunderne en effektiv beskyttelse mod prisstigninger, når der ved

kommunernes salg af selskaberne kommer nye ejere af el- og

varmeforsyningsvirksomhederne. Dette sikres gennem den indgåede aftale og med

ændringsforslag nr. 11, hvorefter priserne ikke må blive højere, end de kunne

være blevet, hvis salget ikke havde fundet sted.

Dansk Folkeparti har været meget opmærksom på, om der ved

fordeling af provenuet ved salg af kommunalt ejede selskaber kunne ske en

fuldstændig økonomisk ligstilling mellem samtlige forbrugere i

forsyningsområdet, uanset om de bor i eller uden for ejerkommunen. Det har

desværre vist sig, at der ikke er mulighed herfor, idet en sådan omfordeling

vil rejse problemer i relation til grundlovens § 73, jf. ministerens svar på

spørgsmål 7-9. Forbrugerne i hele forsyningsområdet får imidlertid mulighed

for

at få tilbageført den bundne egenkapital over en fastlagt periode.

Dansk Folkeparti konstaterer, at der endnu ikke er sket en

endelig afklaring af kapitalsagen, jf. bilag 16, underbilag 23, ligesom der

er

rejst juridisk tvivl om, hvorvidt de kommunale ejere af

forsyningsvirksomheder

kan disponere frit over salgsprovenuet, jf. henvendelsen fra advokatfirmaet

Bech-Bruun Dragsted og ministerens kommentar hertil (bilag 62 og 69).

Dansk Folkeparti tager ministerens oplysninger om lovforslagets

juridiske forhold til efterretning, idet partiet præciserer, at det er

ministerens ansvar, at disse forhold er korrekte og i orden, samt at Dansk

Folkeparti forudsætter, at ministeren tager drøftelser med elsektoren med

henblik på en rimelig og hensigtsmæssig afklaring af de fortsat udestående

problemer på området.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Enhedslisten vil stemme for de under nr. 1 og 2 stillede

ændringsforslag.

Lovforslaget er et led i liberaliseringen af elproduktionen i

Danmark, som Enhedslisten er stærk modstander af, og som allerede efter de

første 3 år på ingen måde har vist sig at være en fordel for forbrugerne.

Markedet for el er tværtimod blevet dyrt, uigennemskueligt og lukket.

Herudover har liberaliseringen af el en voldsom konsekvens for

varmeforbrugerne, fordi el og varme samproduceres i store dele af landet.

Lovforslaget vil give kommunerne mulighed for at tjene på salg af det

produktionsapparat, der historisk er betalt af elforbrugerne. Enhedslisten

ønsker, at energiproduktionen skal bevares på offentlige eller forbrugerejede

hænder,

så den demokratiske indflydelse sikres og de samfundsmæssige hensyn i forhold

til miljø og forsyningssikkerhed varetages bedst muligt.

Øvelsen, der nu har resulteret i dette lovforslag, var

oprindelig et initiativ, der gik ud på at sikre intentionen i den gamle

såkaldte NESA-lov, efter at det havde vist sig, at NESA-loven ikke kunne

virke

efter hensigten. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Kristeligt Folkeparti fremsatte derfor i oktober 2002 et

lovforslag

(L 34), der kunne forhindre salg af kommunale eller almene elselskaber med

intentioner om at hente fortjeneste ud af salget. Men øvelsen er endt med

dette

lovforslag, der skal gøre det muligt at sælge sektoren hurtigst muligt.

Samtidig tager lovforslaget ikke højde for den risiko for skadelige

monopoldannelser i distributionsnettene, som salg kan medføre. Det er en

privatisering af sektoren af værste slags med stor risiko for vertikale

monopoler.

Lovforslaget vil resultere i en forskelsbehandling af

forbrugerne, som alle har været med til at oparbejde de store værdier, der

ligger i el- og varmeproduktionsanlæggene samt i nettene. Ikke mindst den

særbestemmelse, som med ændringsforslag nr. 6 indsættes i lovforslaget til

fordel for ejerne af NESA A/S, der får særligt favorable vilkår ved

udbyttebeskatning, fordi selskabet er fondsbørsnoteret, er at holde alle

andre

forbrugere for nar og er en pinlig favorisering af bestemte parter i det

danske

samfund.

Salg af energivirksomheder må ifølge lovforslaget ikke føre til

stigende priser for forbrugerne; men det er svært at se, hvilke instrumenter

man reelt har til rådighed til at sikre dette.

Et

andet mindretal

i

udvalget (Ulrik Kragh (V)) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af

økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag og imod de af

Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

et

mindretal

(EL):

1)

Nr.

5

affattes således:

»5.

I

§ 37, stk. 1,

ændres »indskudskapital i

elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet« til: »nettoprovenu«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

2)

Efter nr. 5 indsættes som nye numre:

»01.

I

§ 37, stk. 5,

udgår ordene

»indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt«.

02.

I

§ 37, stk. 7,

indsættes efter

»amtskommuner med« ordene: »95 pct. af«.«

[Modregning af 95 pct. af nettoprovenuet ved salg af kommunale

elselskaber]

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

3)

I den under

nr. 5

foreslåede affattelse af

§

37

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 01.

Selskabsmæssige

omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver

omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for afståelse af

ejerandele i henhold til stk. 1 i det omfang, kommunens eller amtskommunens

vederlag består i ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk.

1.«

[Definition af afståelsesbegrebet]

4)

I den under

nr. 5

foreslåede affattelse af

§

37

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 02.

Ved

indberetningen efter stk. 4 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var

børsnoterede

den 20. februar 2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning

fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne udbytte fra

selskaber omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke

overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen

vedrører.«

[Indførelse af fradragsret for udbytte]

5)

Den under

nr. 5

foreslåede affattelse af

§

37, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

Energitilsynet

træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb,

rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk.

02

kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet

rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af

eventuelle fradrag.«

[Godkendelse af eventuelle fradrag for udbytte]

6)

Den under

nr. 5

foreslåede affattelse af

§

37, stk. 7, 1. pkt.,

affattes således:

»Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og

Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 6 godkendte rådighedsbeløb

inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag.«

[Meddelelse om eventuelle fradrag for udbytte]

7)

I den under

nr. 5

foreslåede affattelse af

§

37

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 03.

Bestemmelsen i

stk. 8 finder ikke anvendelse i det omfang, virksomheder omfattet af stk. 1

påbegynder nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller

lov om naturgasforsyning.«

[Indskrænkning af omfanget af tilladelse til væsentlige nye

aktiviteter]

8)

Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 73

indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er

kun tilladt i særlige tilfælde.««

[Præcisering af adgangen til prisdifferentiering]

Til § 3

9)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 20, stk. 1,

indsættes efter »jf. dog«

henvisningen: »stk. 7,«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 11]

10)

Nr.

1

affattes således:

»1.

I

§ 20, stk. 2,

indsættes efter

»indskudskapital« henvisningen: », jf. dog stk. 7«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 11]

11)

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»02.

I

§ 20

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Det vederlag,

som betales ved hel eller delvis overdragelse af anlæg omfattet af stk. 1, må

hverken direkte eller indirekte føre til, at priserne for ydelser fra anlæg

omfattet af stk. 1 bliver højere, end de kunne være blevet, såfremt

overdragelsen ikke havde fundet sted, herunder som følge af indregning af

forøgede udgifter til finansiering ved fremmedkapital, driftsmæssige

afskrivninger eller forrentning af indskudskapital.««

[Præcisering af begrænsning af stigning i varmepriser alene som

følge af overdragelse]

12)

I den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§

23 e

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 01.

Selskabsmæssige

omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver

omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for afståelse af

ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens vederlag består i

ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk. 1.«

[Definition af afståelsesbegrebet]

13)

I den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§

23 e

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 02.

Ved

indberetningen efter stk. 4 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var

børsnoterede den 20. februar 2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl.

beregnet

forrentning fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne

udbytte

fra selskaber omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke

overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen

vedrører.«

[Indførelse af fradragsret for udbytte]

14)

Den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§

23 e, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

Energitilsynet

træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb,

rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk.

02

kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet

rådighedsbeløb,

rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.«

[Godkendelse af eventuelle fradrag for udbytte]

15)

Den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§

23 e, stk. 7, 1. pkt.,

affattes således:

»Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og

Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 6 godkendte rådighedsbeløb

inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag.«

[Meddelelse om eventuelle fradrag for udbytte]

16)

I den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§

23 e

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 03.

Bestemmelsen i

stk. 8 finder ikke anvendelse, i det omfang virksomheder omfattet af stk. 1

påbegynder nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller

lov

om naturgasforsyning.«

[Indskrænkning af omfanget af tilladelse til væsentlige nye

aktiviteter]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Med ændringsforslagene genstilles de forslag til ændringer af

elforsyningsloven, som er indeholdt i lovforslag nr. L 34 fra oktober 2002.

Hovedsigtet er at fastholde forslaget om modregning af 95 pct. af

nettoprovenuet ved salg af kommunale elskaber.

Forslagstilleren er fuldt opmærksom på, at således som

ændringsforslagene er udformet, vil reglen om modregning af 95 pct. kun

omfatte

salg af elselskaber og ikke salg af varmeforsyning, vandforsyning og andre

tilknyttede aktiviteter. Endvidere forudsætter ændringsforslagene, at der

også

foretages ændringer i lov om kommunal udligning m.v.

Hvis der skulle vise sig et flertal for ændringsforslagene ved

2. behandling, vil forslagsstilleren inden 3. behandling tage initiativ til

udarbejdelse af de nødvendige supplerende ændringsforslag.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indeholder en præcisering af

afståelsesbegrebet i § 37, stk. 1.

Det i ændringsforslaget foreslåede stk. 01 har til hensigt at

sikre, at selve den omstændighed, at der gennemføres en selskabsmæssig

omstrukturering, ikke udløser registreringspligt efter stk. 1, når kommunen

eller amtskommunen ikke oppebærer nogen værdi som følge af omstruktureringen,

men blot helt eller delvis udskifter sine ejerandele med ejerandele i andre

virksomheder omfattet af stk. 1. De selskabsmæssige omstruktureringer, som

kan

gennemføres, uden at der udløses registreringspligt efter stk. 1, er de

selskabsmæssige omstruktureringer, som i medfør af skattelovgivningen kan

gennemføres med skattemæssig succession.

Det er kun i det omfang, de vederlag, som kommunen eller

amtskommunen opnår som led i den selskabsmæssige omstrukturering, alene

består

i ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, at registreringspligten ikke

udløses. I disse tilfælde vil en senere realisation af de værdier, som

kommunen

eller amtskommunen har i form af ejerandele i virksomheder omfattet af stk.

1,

medføre registreringspligt efter bestemmelsen, og det vil således være

sikret,

at registreringspligten indtræder på det tidspunkt, hvor kommunen eller

amtskommunen faktisk oppebærer de pågældende værdier.

Hvis der er tale om en selskabsmæssig omstrukturering, hvor dele

af vederlaget ikke består i ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, vil

der for disse deles vedkommende være realiseret et afståelsesvederlag, der er

omfattet af § 37.

Selv om en selskabsmæssig omstrukturering i medfør af det i

ændringsforslaget foreslåede stk. 01 ikke betragtes som en afståelse i

henhold

til stk. 1, kan den selskabsmæssige omstrukturering dog medføre

aktivitetsændringer, som kræver tilladelse efter det foreslåede stk. 8.

Til nr. 4-6

Der indsættes en undtagelsesbestemmelse til hovedreglen om, at

der skal ske modregning i uddelinger til kommuner og amtskommuner fra

energivirksomheder. Ifølge undtagelsen skal kommunale ejere af

aktieselskaber,

der ved lovforslagets fremsættelse den 20. februar 2003 var børsnoterede,

ikke

modregnes i udbytte fra disse selskaber, såfremt udbyttet ikke overstiger det

gennemsnitlige udbytte for de forudgående 5 år fra lovforslagets

fremsættelse,

dvs. perioden fra 1998 til og med 2002.

Såfremt udbyttet overstiger det gennemsnitlige udbytte for den

angivne 5-års-periode, er denne del af udbyttet fortsat omfattet af

modregningsreglen.

Fradraget kan ikke overstige det samlede modtagne udbytte i det

kalenderår, som indberetningen vedrører. Herved sikres det, at en kommune

eller

amtskommune ikke kan nedsætte udbytteudlodningen i et bestemt kalenderår og

herefter benytte undtagelsesbestemmelsen til ved opgørelsen af det samlede

rådighedsbeløb at opnå fradrag, som er uden sammenhæng med det faktisk

modtagne

udbytte fra det børsnoterede aktieselskab.

De kommunale ejere skal fortsat foretage registrering af

samtlige uddelinger, men kan efter opgørelsen af det samlede rådighedsbeløb

tillagt den beregnede forrentning foretage fradrag for det gennemsnitlige

udbytte for en 5-års-periode forud for lovforslagets fremsættelse.

Energitilsynet skal herefter, såfremt tilsynet kan godkende opgørelsen, give

meddelelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om størrelsen af

rådighedsbeløbet med tillæg af beregnet forrentning og med fradrag af det

gennemsnitlige udbytte for perioden 1998-2002.

Bestemmelsen skal sikre, at de kommunale ejere af børsnoterede

aktieselskaber, der hidtil har modtaget udbytte, fortsat uden modregning kan

modtage udbytte op til det gennemsnitlige udbytte for den seneste

5-års-periode

fra 1998 til 2002 (inklusive). I udbytte, der ligger herudover, foretages der

modregning svarende til den modregning, der sker hos andre kommunale ejere.

Bestemmelsen indsættes for ikke at forringe småaktionærers

mulighed for at modtage udbytte fra børsnoterede aktieselskaber, hvis de

kommunale ejere, som har aktiemajoriteten, med henvisning til

modregningsreglerne fremover vil undlade at udbetale udbytte i samme omfang

som

tidligere.

Der er ved lovforslagets fremsættelse kun ét børsnoteret

aktieselskab på energiområdet, nemlig NESA A/S, hvor Gentofte Kommune og

Københavns Amt har aktiemajoriteten.

Til nr. 7

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at kommuner og amtskommuner

kan udøve forsyningsvirksomhed omfattet af elforsyningsloven,

varmeforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, uden at de ved påbegyndelsen

af sådanne aktiviteter vil skulle opnå tilladelse efter det foreslåede stk.

8.

Dette gælder uanset aktiviteternes omfang. Baggrunden herfor er, at de

pågældende aktiviteter har en naturlig sammenhæng med eller samme karakter

som

de aktiviteter, som har resulteret i, at der er oparbejdet værdier i de af

stk.

1 omfattede virksomheder. Da det ikke er hensigten med det foreslåede stk. 8,

at kommuner og amtskommuner skal være forhindret i at deltage i eller udvide

eksisterende forsyningsaktiviteter omfattet af de nævnte love, er det fundet

hensigtsmæssigt

at indsætte en udtrykkelig undtagelse fra bestemmelsen i det foreslåede stk.

8,

således at kommunerne og amtskommunerne ikke skal indhente tilladelse til

udøvelse af disse former for aktiviteter.

Også aktiviteter, som kommuner og amtskommuner i medfør af

elforsyningslovens § 4, stk. 2, kan udøve som sideordnede aktiviteter, skal

anses for aktiviteter omfattet af loven. Sådanne aktiviteter vil altså kunne

påbegyndes eller udvides uden opnåelse af tilladelse efter det foreslåede

stk.

8.

Til nr. 8

Formålet med ændringsforslaget er at præcisere, at

forbrugerprisen kun i særlige tilfælde kan differentieres på baggrund af

opdelingen i kundegrupper ud fra geografiske kriterier. Der kan således ikke

prisdifferentieres alene på grund af geografisk tilknytning, f.eks. i forhold

til forbrugerne på en ø eller forbrugere, der bor i tyndt befolkede

netområder.

Ændringsforslaget indebærer således, at der ved køberkategorier,

som nævnt i elforsyningslovens § 73, tænkes på grupper af aftagere defineret

ud

fra størrelsen og karakteren af forbruget og ikke på geografisk afgrænsede

grupper.

Problemstillingen omkring prisdifferentiering er blevet relevant

i forhold til forsyningspligten på Anholt, der forsynes med el fra et mindre

værk på øen, fordi en forsyningsledning til Anholt ikke er rentabel.

Omkostningerne ved forsyning af forbrugerne på Anholt er derfor betydeligt

større, end hvis elektriciteten købes på det frie elmarked. Hidtil er

meromkostningerne ved den dyrere elproduktion på Anholt blevet udlignet ved,

at

alle forbrugere i forsyningsområdet, der dækker en stor del af forbrugerne i

Midt- og Sønderjylland, har betalt den samme elpris.

Nu er spørgsmålet imidlertid blevet rejst af det selskab, som

har forsyningspligten, om det er muligt at prisdifferentiere inden for

forsyningsområdet ud fra geografiske kriterier, således at elforbrugerne på

Anholt kommer til at betale de faktiske omkostninger, der er forbundet med

elproduktionen på Anholt. Såfremt der gennemførtes en geografisk bestemt

prisdifferentiering, ville det for Anholts vedkommende betyde, at de

meromkostninger, der er forbundet med produktionen på Anholt, alene skulle

dækkes af forbrugerne på Anholt. Produktionsprisen udgør i størrelsesordenen

1,35 kr./kWh eksklusive afgifter og moms sammenlignet med en markedspris på

ca.

20 øre/kWh. Meromkostningen ved, at en husstand på Anholt skulle betale for

de

faktiske omkostninger, ville ved et normalt årligt forbrug på 5.000 kWh

udgøre

ca. 5.700 kr. årligt.

Ifølge den gældende elforsyningslovs § 73 skal prisfastsættelsen

efter loven ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i

forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning

til. Det fremgår af bemærkningerne til § 73, at hensigten med bestemmelsen er

at undgå krydssubsidiering til fordel for bestemte køberkategorier. Hensigten

med bestemmelsen har været, at det skulle være muligt at prisdifferentiere ud

fra bestemte brugergruppers forbrug, f.eks. differentiering mellem

industrielle

aftagere med et stort forbrug og private husstande med et mindre forbrug.

Bestemmelsen er således hidtil blevet anvendt således, at der ved

køberkategorier tænkes på forskellige grupper af aftagere defineret ud fra

størrelsen og karakteren af forbruget og ikke på geografisk afgrænsede

grupper.

Princippet i elforsyningslovens § 73 er, at kunderne skal betale

for elektricitet med udgangspunkt i omkostningerne ved køb eller

undtagelsesvis

produktion af elektriciteten til de pågældende kunder. Da Anholt ikke har

kabelforbindelse til fastlandet og dermed ikke er en del af et prisområde

(Jylland/Fyn), er der opstået tvivl om, hvorvidt elforbrugerne på Anholt skal

betragtes som en selvstændig køberkategori, og om elprisen derfor også bør

afspejle omkostningerne, som elforbrugerne på Anholt giver anledning til.

Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at den hidtidige

praksis med hensyn til udligning af omkostninger inden for

forsyningspligtområdet kan videreføres.

Efter vedtagelse af ændringsforslaget vil det ved sammenlægning

af 2 geografisk adskilte forsyningsområder dog være tilladt i en

overgangsperiode at opretholde forskellige priser, hvis prisforskellen er

markant mellem de 2 områder. Der vil endvidere kunne være behov for at

prisdifferentiere på baggrund af de forskellige prisområder, som etableres

inden for Elbørs/Nord Pool-området. Sådanne prisdifferentieringer vil for

fremtiden som led i strukturændringer kunne blive aktuelle i situationer,

hvor

et selskab har forsyningspligt til flere områder beliggende i hver deres

prisområde, f.eks. vestdanmark og østdanmark.

Til nr. 9-11

Baggrunden for ændringsforslag nr. 11 vedrørende

prisbestemmelsen i varmeforsyningsloven er, at Energitilsynet i forbindelse

med

høringen af lovforslaget har udtrykt tvivl om, hvordan den foreslåede

bestemmelse skal administreres. Med ændringsforslaget er der alene tale om en

nærmere uddybning af den bestemmelse, der foreslås ændret. Formålet med

ændringsforslaget er fortsat at præcisere, at overdragelse af et kollektivt

varmeforsyningsanlæg ikke i sig selv må føre til stigende varmepriser.

Med ændringsforslag nr. 11 præciseres, at en overdragelse af et

kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke i sig selv må føre til stigende

varmepriser. Det vederlag, som betales ved hel eller delvis overdragelse af

et

anlæg, må således ikke føre til, at varmepriserne bliver højere, end de kunne

være blevet, såfremt overdragelsen ikke havde fundet sted.

Den del af en købesum, som måtte overstige indskudskapitalen i

den overdragne virksomhed, kan derfor ikke finansieres over varmepriserne.

Ved

overdragelse af dele af et anlæg vil den del af en købesum, som overstiger

den

nedskrevne værdi af de overdragne aktiver, ligeledes ikke kunne finansieres

over varmepriserne.

Såfremt køberen er et kollektivt varmeforsyningsanlæg, er det

både priserne for ydelser fra det overdragne anlæg og for ydelser fra det

købende anlæg, som ikke må stige som følge af det vederlag, der betales ved

overdragelsen.

Det vil ikke være foreneligt med bestemmelsen, at en

overdragelse af et kollektivt varmeforsyningsanlæg fører til, at

afskrivningsgrundlaget som følge af overdragelsen forøges, selv om anlægget

måtte være overdraget til en højere pris end den varmeprismæssigt nedskrevne

værdi. Dette følger af den gældende afskrivningsbekendtgørelse, hvorefter der

alene kan afskrives på et anlægs værdi på det oprindelige

idriftsættelsestidspunkt efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 175 af 18.

marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer

og

forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning.

Med ændringsforslaget præciseres således, at en køber ikke vil

kunne afskrive på grundlag af vederlaget for anlægget, men må fortsætte

afskrivningerne på den nedskrevne værdi af anlægget på købstidspunktet.

Dermed

slås også fast, at overdragelse af et kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke

kan

føre til, at forbrugerne kommer til at betale anlægget flere gange over

varmepriserne.

Begrebet »vederlag« inkluderer også eventuelle

handelsomkostninger, finansieringsomkostninger, gebyrer etc., der uanset

betalingstidspunktet skal erlægges i forbindelse med en overdragelse af en

kollektiv varmeforsyningsvirksomhed.

Ved »hel eller delvis overdragelse af anlæg omfattet af stk. 1«

forstås overdragelse af hele eller dele af anlægget og ikke overdragelse af

selskabsandele (andele, aktier eller anparter).

Bestemmelsen er ikke til hinder for prisudligningsordninger som

led i en strukturrationalisering, hvor f.eks. en stor veldrevet

kraftvarmeforsyning overtager mindre, lokale kollektive

varmeforsyningsvirksomheder med forholdsvis høje varmepriser.

Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at en køber

indregner øgede udgifter ved erhvervelse af et anlæg, såfremt den købende

virksomhed ved udnyttelse af synergieffekter vil kunne opnå lavere samlede

priser til varmeforbrugerne i såvel den overdragne som den købende

virksomhed.

Endvidere forhindrer bestemmelsen ikke, at en ny ejer træffer

sædvanlige driftsmæssige dispositioner med virkning for varmepriserne.

Ændringsforslaget forringer således ikke en købers mulighed for i

varmepriserne

– med den virkning, at priserne vil kunne stige – at indregne

omkostninger, som

sælgeren kunne have indregnet efter bestemmelserne i varmeforsyningsloven.

Dette gælder f.eks., hvis sælger kunne have fået Energitilsynets

tiltræden til i varmepriserne at indregne en større forrentning af

indskudskapitalen før salget. I så fald vil køber have samme mulighed for at

anmode om Energitilsynets tiltræden af at få forrentet en tilsvarende

indskudskapital. Det gælder ligeledes, hvis sælger f.eks. har været

tilbageholdende med både tids- og beløbsmæssigt at afskrive på den kollektive

varmeforsynings anlægssum for derved at holde varmeprisen nede og den nye

ejer

vælger at afskrive med større beløb. Hvis den nye ejer f.eks. ønsker at

omlægge

den kollektive varmeforsyningsvirksomheds låneportefølje som led i

fordelagtige

driftsmæssige dispositioner, f.eks. ved omlægning fra indekslån til

nominallån,

og rentebyrden dermed stiger, vil dette også kunne føre til

varmeprisstigninger

på kort sigt, men lavere varmepriser på længere sigt.

Energitilsynet kan behandle og afgøre sager vedrørende tariffer,

omkostningsfordeling, andre betingelser og vedtægter. Energitilsynet kan tage

sådanne sager op på eget initiativ, på grundlag af en anmeldelse eller på

grundlag af en klage, jf. bekendtgørelse nr. 163 af 26. februar 2000 om

Energitilsynets opgaver.

Overdragelse af en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed indebærer

ikke ændringer i forhold vedrørende anmeldelse af tariffer,

omkostningsfordeling, andre betingelser og vedtægter til Energitilsynet efter

bestemmelserne i varmeforsyningsloven.

Til nr. 12

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3 vedrørende den

tilsvarende bestemmelse i elforsyningsloven.

Til nr. 13-15

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4-6 vedrørende den

tilsvarende bestemmelse i elforsyningsloven.

Til nr. 16

Der henvises til bemærkningerne til nr. 7 vedrørende den

tilsvarende bestemmelse i elforsyningsloven.

Kim Andersen (V)

Ulrik Kragh (V)

Lars Christian Lilleholt (V)

Helga Moos (V)

Bodil Kornbek (KRF)

Aase D. Madsen (DF)

fmd.

Uno Larsson (DF)

Nina Berrig (KF)

Lars Barfoed (KF)

Arne Toft (S)

Erik Mortensen (S)

Jan Trøjborg (S)

Svend Auken (S)

Torben Hansen (S)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

nfmd.

Martin Lidegaard (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 162

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og

erhvervsministeren

2

Henvendelse af 24/3-03 fra Dansk Energi

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 24/3-03 fra Dansk

Energi, til økonomi- og erhvervsministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Supperende høringssvar samt notat vedrørende supplerende

høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

6

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 24/3-03

fra Dansk Energi, fra økonomi- og erhvervsministeren

7

Spm. 2 om vigtigheden af at sikre transmissionsnettets

ejermæssige uafhængighed i forhold til at sikre distributionsselskabernes

tilsvarende uafhængighed, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3 om uheldige reaktionsmønstre, såfremt kommunerne

får lavere reduktion i bloktilskuddet, hvis de udskiller netdelen af deres

elselskab, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 4 om, på hvilke punkter bekendtgørelsen om

indtægtsrammerne kan skærpes med henblik på at sikre elforbrugernes

interesser, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5 om stramninger, som kan sikre varmekundernes

interesser, til økonomi- og erhvervsministeren

8

Spm. 6, om »Tele Danmark-historien« kan gentage sig, til

økonomi- og erhvervsministeren

9

Spm. 7 om ejerskab af elforsyningsvirksomheder, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 8, om tilbagebetaling af bunden egenkapital gennem

nedsættelse af tariffer kommer alle forbrugere i forsyningsområdet til gode,

til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 9, om alle forbrugere i hele forsyningsområdet kan

få andel i ejerkommunernes salgsprovenu, til økonomi- og erhvervsministeren

10

Bilaget tilbagetaget

11

Spm. 11 om beskatning ved salg af andelsejede elselskaber

i forhold til kommunalt ejede selskaber, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 12 om lugtgener ved oplagring og forbrænding af kød-

og benmel, til økonomi- og erhvervsministeren

12

Spm. 13 om at etablere søledninger til mindre øer samt om

regeringens havvindmølleplanlægning, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 14 om dispositioner før den 20/2-03, og om

kommunerne frit kan vælge mellem to forskellige love, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 15 om, hvorledes det kan undgås, at »store sager«

forsinker klagesagsbehandlingstiden i Energitilsynet, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 16 om oprettelse af en supplerende klageinstans, til

økonomi- og erhvervsministeren

13

Spm. 17 om privat monopoldannelse inden for dansk

elproduktion og/eller -distribution, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 18 om at forhindre en privat monopoldannelse, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 19 om Energitilsynets rolle i forbindelse med el- og

varmeprisernes stigning, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 20, om 170.000 tons kød- og benmel, der er

opmagasineret, kan anvendes i bioforgasningsanlæg, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 21 om forordning om animalske biprodukter, til

økonomi- og erhvervsministeren

14

Henvendelse af 3/4-03 fra DANVA, Dansk Vand- og

Spildevandsforening

15

Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 3/4-03 fra DANVA,

Dansk Vand- og Spildevandsforening, til økonomi- og erhvervsministeren

16

En række af de bilag, der har været anvendt til brug for

drøftelserne med de energipolitiske ordførere vedrørende udviklingen af det

danske energimarked, fra økonomi- og erhvervsministeren

17

Spm. 23 om, hvordan ejere af elforsyningsselskaber i

andelsselskabsform bliver beskattet ved salg, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 24 om, hvordan ejere af elforsyningsselskaber i

aktieselskabsform bliver beskattet ved salg, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 25 om begrundelse for, at der foreslås 40 pct.

modregning i bloktilskud ved salg af et kommunalt elselskab, når ejerne af

elselskaber i andelsform kun skal beskattes med 28 pct., til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 26 om, hvilke elselskaber eller

brancheorganisationer der har anbefalet de foreslåede lovændringer som

incitament til øget strukturtilpasning i elsektoren, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 27 om, hvorfor regeringen tror, at en kommune vil

blive mere interesseret i at sælge sit elselskab, når regeringen vil modregne

40 pct. af provenuet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 28, om deponeringsreglerne kan gennemføres uden

modregning, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 29 om ankemuligheder i forhold til afgørelse efter

elforsyningslovens § 37, stk. 6, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 30 om konsekvenser af elforsyningslovens § 37, stk.

8, i forhold til kommunale elselskabers udviklingsmuligheder, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 31 om forståelse og konsekvenser af det nye punktum

i elforsyningslovens § 69, stk. 1, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 32 om forståelse og konsekvenser af det nye punktum

i varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, til økonomi- og erhvervsministeren

18

Svar på spm. 2 om vigtigheden af at sikre

transmissionsnettets ejermæssige uafhængighed i forhold til at sikre

distributionsselskabernes tilsvarende uafhængighed, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om uheldige reaktionsmønstre, såfremt

kommunerne får lavere reduktion i bloktilskuddet, hvis de udskiller netdelen

af deres elselskab, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 4 om, på hvilke punkter bekendtgørelsen om

indtægtsrammerne kan skærpes med henblik på at sikre elforbrugernes

interesser, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om stramninger, som kan sikre

varmekundernes interesser, fra økonomi- og erhvervsministeren

19

Svar på spm. 6, om

»Tele

Danmark-historien

«

kan gentage sig,

fra økonomi- og erhvervsministeren

20

Svar på spm. 7 om ejerskab af elforsyningsvirksomheder,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8, om tilbagebetaling af bunden egenkapital

gennem nedsættelse af tariffer kommer alle forbrugere i forsyningsområdet til

gode, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 9, om alle forbrugere i hele

forsyningsområdet kan få andel i ejerkommunernes salgsprovenu, fra økonomi-

og erhvervsministeren

21

Spm. 33 om den samlede værdi af danske elselskaber, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 34 om skøn med hensyn til statens besparelser gennem

modregning i bloktilskud under henholdsvis den gældende og den foreslåede

modregningsordning efter elforsyningslovens § 37, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 35 om Gentofte Kommunes provenu ved salg af NESA,

til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 36, om et opstillet regneeksempel er korrekt, til

økonomi- og erhvervsministeren

22

Henvendelse af 9/4-03 fra Danske Halmleverandører

23

Spm. 37 om kommentar til henvendelse af 9/4-03 fra Danske

Halmleverandører, til økonomi- og erhvervsministeren

24

Henvendelse af 7/4-03 fra ELFOR, dansk eldistribution

25

Spm. 38 om kommentar til henvendelse af 7/4-03 fra ELFOR,

dansk eldistribution, til økonomi- og erhvervsministeren

26

Henvendelse af 9/4-03 fra Bent Skov & Partnere,

advokataktieselskab

27

Spm. 39 om kommentar til henvendelse af 9/4-03 fra Bent

Skov & Partnere, advokataktieselskab, til økonomi- og erhvervsministeren

28

Spm. 40 om udtalelse fra Konkurrencerådet om et forslag,

hvorefter man ved salg af energiselskaber ejermæssigt adskiller aktiviteterne

vedrørende produktion og net, sammenlignet med den model, der er angivet i

lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren

29

Spm. 41 om, hvilken betydning NESA’s bebudede

grundlovssag samt prøvesagen fra Dansk Energi vil få for lovforslaget, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 42 om, hvordan man i praksis kan vise, at eventuelle

prisstigninger ikke skyldes opkøbet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 43 om sikring af el- og varmepriserne, til økonomi-

og erhvervsministeren

Spm. 44, om udbetaling af udbytte fra kommunale

aktieselskaber til kommunen vil medføre en tilsvarende modregning af

bloktilskuddet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 45 om, hvilke øer der er omfattet af den foreslåede

§ 21 a, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 46 om udbud af forsyningsbevillingen for et øsamfund

i forhold til den foreslåede § 21 a, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 47 om ændring af elforsyningslovens opdeling af

bunden og fri egenkapital, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 48 om mindreudgift for staten i den kommende

5-års-periode som følge af en vedtagelse af lovforslaget, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 49 om mindreudgift til staten, såfremt samtlige

kommunale elselskaber sælges til en pris af 10.000 kr. pr. forbruger, til

økonomi- og erhvervsministeren

30

Henvendelse af 11/4-03 fra Danske Halmleverandører

31

Spm. 50 om kommentar til henvendelse af 11/4-03 fra

Danske Halmleverandører, til økonomi- og erhvervsministeren

32

Spm. 51 om elforsyningsselskaber organiseret som

andelsselskab og om beskatning ved afhændelse, til økonomi- og

erhvervsministeren

33

Svar på spm. 11 om beskatning ved salg af andelsejede

elselskaber i forhold til kommunalt ejede selskaber, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 12 om lugtgener ved oplagring og forbrænding

af kød- og benmel, fra økonomi- og erhvervsministeren

34

Henvendelse af 14/4-03 fra Landbrugsraadet

35

Spm. 52 om kommentar til henvendelse af 14/4-03 fra

Landbrugsraadet, til økonomi- og erhvervsministeren

36

Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 3/4-03

fra DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, fra økonomi- og

erhvervsministeren

37

Svar på spm. 13 om at etablere søledninger til mindre øer

samt om regeringens havvindmølleplanlægning, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 14 om dispositioner før den 20/2-03, og om

kommunerne frit kan vælge mellem to forskellige love, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 15 om, hvorledes det kan undgås, at »store

sager« forsinker klagesagsbehandlingstiden i Energitilsynet, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 16 om oprettelse af en supplerende klageinstans,

fra økonomi- og erhvervsministeren

38

Henvendelse af 14/4-03 fra Danske Fjernvarmeværkers

Forening

39

Spm. 53 om kommentar til henvendelse af 14/4-03 fra

Danske Fjernvarmeværkers Forening, til økonomi- og erhvervsministeren

40

Svar på spm. 38 om kommentar til henvendelse af 7/4-03

fra ELFOR, dansk eldistribution, til økonomi- og erhvervsministeren

41

Svar på spm. 39 om kommentar til henvendelse af 9/4-03

fra Bent Skov & Partnere, advokataktieselskab, fra økonomi- og

erhvervsministeren

42

Svar på spm. 41 om, hvilken betydning NESA’s bebudede

grundlovssag samt prøvesagen fra Dansk Energi vil få for lovforslaget, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 42 om, hvordan man i praksis kan vise, at

eventuelle prisstigninger ikke skyldes opkøbet, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 43 om sikring af el- og varmepriserne, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 44, om udbetaling af udbytte fra kommunale

aktieselskaber til kommunen vil medføre en tilsvarende modregning af

bloktilskuddet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 45 om, hvilke øer der er omfattet af den

foreslåede § 21 a, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 46 om udbud af forsyningsbevillingen for et

øsamfund i forhold til den foreslåede § 21 a, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 47 om ændring af elforsyningslovens opdeling

af bunden og fri egenkapital, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 48 om mindreudgift for staten i den kommende

5-års-periode som følge af en vedtagelse af lovforslaget, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 49 om mindreudgift til staten, såfremt

samtlige kommunale elselskaber sælges til en pris af 10.000 kr. pr.

forbruger, fra økonomi- og erhvervsministeren

43

Svar på spm. 23 om, hvordan ejere af

elforsyningsselskaber i andelsselskabsform bliver beskattet ved salg, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 24 om, hvordan ejere af

elforsyningsselskaber i aktieselskabsform bliver beskattet ved salg, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 25 om begrundelse for, at der foreslås 40

pct. modregning i bloktilskud ved salg af et kommunalt elselskab, når ejerne

af elselskaber i andelsform kun skal beskattes med 28 pct., fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 26 om, hvilke elselskaber eller

brancheorganisationer der har anbefalet de foreslåede lovændringer som

incitament til øget strukturtilpasning i elsektoren, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 27 om, hvorfor regeringen tror, at en

kommune vil blive mere interesseret i at sælge sit elselskab, når regeringen

vil modregne 40 pct. af provenuet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 28, om deponeringsreglerne kan gennemføres

uden modregning, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 29 om ankemuligheder i forhold til afgørelse

efter elforsyningslovens § 37, stk. 6, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 30 om konsekvenser af elforsyningslovens §

37, stk. 8, i forhold til kommunale elselskabers udviklingsmuligheder, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 31 om forståelse og konsekvenser af det nye

punktum i elforsyningslovens § 69, stk. 1, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 32 om forståelse og konsekvenser af det nye

punktum i varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, fra økonomi- og

erhvervsministeren

44

Spm. 54 om, hvor stor reduktion i udledning af CO

2

der

opnås ved produktion af 1 kWh el ved forbrænding af kød- og benmel i forhold

til konventionel produktion, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 55 om, hvor stor mængde kød- og benmel der medgår

til produktion af 1 kWh el, til økonomi- og erhvervsministeren

45

Bilaget og det stillede spm. 56 tilbagetaget.

46

Svar på spm. 17 om privat monopoldannelse inden for dansk

elproduktion og/eller -distribution, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 18 om at forhindre en privat

monopoldannelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 19 om Energitilsynets rolle i forbindelse

med el- og varmeprisernes stigning, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 20, om 170.000 tons kød- og benmel, der er

opmagasineret, kan anvendes i bioforgasningsanlæg, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 21 om forordning om animalske biprodukter,

fra økonomi- og erhvervsministeren

47

Svar på spm. 37 om kommentar til henvendelse af 9/4-03

fra Danske Halmleverandører, fra økonomi- og erhvervsministeren

48

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

49

Svar på spm. 50 om kommentar til henvendelse af 11/4-03

fra Danske Halmleverandører, fra økonomi- og erhvervsministeren

50

Svar på spm. 52 om kommentar til henvendelse af 14/4-03

fra Landbrugsraadet, fra økonomi- og erhvervsministeren

51

Svar på spm. 40 om udtalelse fra Konkurrencerådet om et

forslag, hvorefter man ved salg af energiselskaber ejermæssigt adskiller

aktiviteterne vedrørende produktion og net, sammenlignet med den model, der

er angivet i lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren

52

Svar på spm. 53 om kommentar til henvendelse af 14/4-03

fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, fra økonomi- og erhvervsministeren

53

Svar på spm. 33 om den samlede værdi af danske

elselskaber, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 34 om skøn med hensyn til statens

besparelser gennem modregning i bloktilskud under henholdsvis den gældende og

den foreslåede modregningsordning efter elforsyningslovens § 37, fra økonomi-

og erhvervsministeren

Svar på spm. 35 om Gentofte Kommunes provenu ved salg af

NESA, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 36, om et opstillet regneeksempel er

korrekt, fra økonomi- og erhvervsministeren

54

Svar på spm. 51 om elforsyningsselskaber organiseret som

andelsselskab og om beskatning ved afhændelse, fra økonomi- og

erhvervsministeren

55

Svar på spm. 54 om, hvor stor reduktion i udledning af CO

2

der opnås ved produktion af 1 kWh el ved forbrænding af kød- og benmel i

forhold til konventionel produktion, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 55 om, hvor stor mængde kød- og benmel der

medgår til produktion af 1 kWh el, fra økonomi- og erhvervsministeren

56

1. udkast til betænkning

57

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

58

Spm. 57 om udbytte af aktiebeholdning i NESA, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 58, om det medfører en økonomisk fordel for

indehaverne af aktiemajoriteten, hvis det besluttes, at der ikke skal

udbetales udbytte i NESA A/S, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 59 om, hvad ændringsforslag nr. 4 indebærer for

staten som ejer af DONG, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 60 om, hvor stor en del af aktiekapitalen i NESA A/S

der ejes af småaktionærer, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 61 om konsekvenser af ændringsforslag nr. 4, hvis

Gentofte Kommune sælger sine aktier i NESA A/S til andre kommuner m.fl., til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 62, om ændringsforslag nr. 4 er eller kan betegnes

som værende særlovgivning, til økonomi- og erhvervsministeren

59

Spm. 63 om dispensation til Samsø Havvind A/S, til

økonomi- og erhvervsministeren

60

Spm. 64 om betaling af skat som følge af kapitalindkomst,

til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 65 om beskatningsform for andelshavere, såfremt

elselskabet sælges, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 66 om salg af andelsselskab, beskatning og

skattestop, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 67 om, hvorfor Gentofte Kommune og øvrige kommunale

ejere af NESA A/S skal have en fortrinsstilling med hensyn til udbetaling af

udbytte uden modregning i bloktilskud, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 68 om teknisk bistand til ændringsforslag, der

ændrer en modregning i bloktilskud fra 40 pct. til 28 pct., til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 69 om teknisk bistand til ændringsforslag, der

ændrer kommunernes vilkår for udbetaling af udbytte uden modregning, til

økonomi- og erhvervsministeren

61

Spm. 70, om der den 20. februar 2003 var andre

børsnoterede energiselskaber end NESA, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 71 om, hvilke lighedsbetragtninger der er lagt til

grund for at give DONG og Gentofte Kommune særligt favorable vilkår, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 72, om begrebet »lignende produkter« også omfatter

kategori 2- og 3-materiale i bestemmelserne om animalske biprodukter, til

økonomi- og erhvervsministeren

62

Henvendelse af 5/5-03 fra Bech-Bruun Dragsted,

advokatfirma

63

Spm. 73 om kommentar til henvendelse af 5/5-03 fra

Bech-Bruun Dragsted, advokatfirma, til økonomi- og erhvervsministeren

64

Henvendelse af 6/5-03 fra Elfor, dansk eldistribution

65

Spm. 74 om kommentar til henvendelse af 6/5-03 fra ELFOR,

dansk eldistribution, til økonomi- og erhvervsministeren

66

2. udkast til betænkning

67

Svar på spm. 74 om kommentar til henvendelse af 6/5-03

fra ELFOR, dansk eldistribution, fra økonomi- og erhvervsministeren

68

Svar på spm. 63 om dispensation til Samsø Havvind A/S,

fra økonomi- og erhvervsministeren

69

Svar på spm. 73 om kommentar til henvendelse af 5/5-03

fra Bech-Bruun Dragsted, advokatfirma, fra økonomi- og erhvervsministeren

70

Svar på spm. 70, om der den 20. februar 2003 var andre

børsnoterede energiselskaber end NESA, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 71 om, hvilke lighedsbetragtninger der er

lagt til grund for at give DONG og Gentofte Kommune særligt favorable vilkår,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 72, om begrebet

»lignende produkter

«

også omfatter kategori 2- og 3-materiale i bestemmelserne om animalske

biprodukter, fra økonomi- og erhvervsministeren

71

Svar på spm. 64 om betaling af skat som følge af

kapitalindkomst, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 65 om beskatningsform for andelshavere,

såfremt elselskabet sælges, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 66 om salg af andelsselskab, beskatning og

skattestop, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 67 om, hvorfor Gentofte Kommune og øvrige

kommunale ejere af NESA A/S skal have en fortrinsstilling med hensyn til

udbetaling af udbytte uden modregning if bloktilskud, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 68 om teknisk bistand til ændringsforslag,

der ændrer en modregning i bloktilskud fra 40 pct. til 28 pct., fra økonomi-

og erhvervsministeren

Svar på spm. 69 om teknisk bistand til ændringsforslag,

der ændrer kommunernes vilkår for udbetaling af udbytte uden modregning, fra

økonomi- og erhvervsministeren

72

Svar på spm. 57 om udbytte af aktiebeholdning i NESA, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 58, om det medfører en økonomisk fordel for

indehaverne af aktiemajoriteten, hvis det besluttes, at der ikke skal

udbetales udbytte i NESA A/S, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 59, om hvad ændringsforslag nr. 4 indebærer

for staten som ejer af DONG, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 60 om, hvor stor en del af aktiekapitalen i

NESA A/S der ejes af småaktionærer, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 61 om konsekvenser af ændringsforslag nr. 4,

hvis Gentofte Kommune sælger sine aktier i NESA A/S til andre kommuner m.fl.,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 62, om ændringsforslag nr. 4 er eller kan betegnes

som værende særlovgivning, fra økonomi- og erhvervsministeren

73

Aftale af 9/5-03 mellem regeringen (V og KF) og S, DF,

SF, RV og KRF om udviklingen af det danske energimarked og en styrkelse af

udviklingen af nye energiteknologier

74

3. udkast til betænkning

75

Aftale af 9/5-03 mellem regeringen (V og KF) og S, DF,

SF, RV og KRF om udviklingen af det danske energimarked og en styrkelse af

udviklingen af nye energiteknologier, fra økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 2

Aftale af 9. maj 2003 mellem regeringen

(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt

Folkeparti om udviklingen af det danske energimarked og en styrkelse af

udviklingen

af nye energiteknologier

Som led i liberaliseringen af det danske energimarked, er der

som opfølgning på bl.a. elreformen behov for at fastlægge rammer, der både

understøtter udviklingen af effektive elselskaber, sikrer at forbrugernes

værdier i elselskaberne anvendes til gavn for forbrugerne, og skaber lige

vilkår for konkurrerende energivirksomheders anvendelse af el- og

gastransmissionsnet.

Partierne er enige om følgende ændringer i el- og

varmeforsyningsloven, som gennemføres ved lovforslag, som regeringen lægger

frem i denne folketingssamling:

1.

Ellovens § 37 (Lex

Nesa) ophæves, og lovforslag fremsættes, således at en fast procentsats på 40

pct. af en kommunes provenu ved salg af elforsyning eller ved udlodning i

form

af udbytte

modregnes i

kommunens bloktilskud.

Kommunen deponerer

salgsprovenuet, bortset fra det beløb, som anvendes til gældsnedbringelse.

Det

deponerede beløb (inkl. renter) vil blive frigivet med en tiendedel hvert år

over en ti-årig periode.

Kommuner, der ikke

ønsker at deponere salgsprovenuet vil blive modregnet i bloktilskud med 60

pct.

Den mulige statslige

besparelse i bloktilskud vil gå til at nedbringe statsgælden, og dermed i

lighed med det kommunale bidrag medvirke til at nedbringe den samlede

offentlige gæld og således på sigt komme alle danskere til gode.

2.

Køb og salg af

energivirksomheder, som varetager monopolfunktioner på

el- og varmeområdet, må ikke indebære, at

forbrugerpriserne på ydelserne fra disse virksomheder stiger. Derfor vil det

i

loven blive præciseret, at forbrugernes betaling ikke må stige som følge af

det

vederlag, som en køber erlægger i forbindelse med overtagelsen af elnet,

fjernvarmenet eller fjernvarmeproduktionsanlæg.

Prisreguleringen skal

sikre, at fjernvarmeprisen ikke, f.eks. i forbindelse med overdragelse af et

varmeproduktionsanlæg, forhøjes til prisen på konkurrerende brændsler

(eksempelvis oliesubstitutionsprisen) med mindre der er tale om nødvendige

omkostninger i overensstemmelse med varmeforsyningslovens hovedregel om

hvile-i-sig-selv princippet.

Parterne er endvidere enige om følgende principper for

ændringer i ellovgivningen, som gennemføres samtidig på grundlag af et samlet

lovforslag, som fremsættes inden udgangen af 2003:

3.

For at fremme effektiv

konkurrence på el- og gasmarkedet gennem ejermæssig adskillelse af

systemansvar

og transmission fra produktion og handel er parterne enige om at give mandat

til regeringen om at optage drøftelser med sektoren om etablering af et eller

flere uafhængige energitransmissionsselskaber, som skal varetage systemansvar

og drive transmissionsnet for el og naturgas. Formålet er at sikre, at

vilkårene for adgang til el- og gasnet fastsættes af et selskab, som er

uafhængig af og ikke kan overtages af kommercielle interesser.

Hvis selskaberne

gennemfører en ejermæssig adskillelse af systemansvar og transmission fra

produktion og handel, er der ikke længere behov for kravet om, at

elproduktions- og elhandelsvirksomhed ikke må eje mere end 15 pct. af en

netvirksomhed (§ 38).

På baggrund af

drøftelser med ejerne af systemansvar og transmission udarbejder regeringen

lovforslag, som kan danne grundlag for, at ejerskabet af systemansvar og

transmission på både el- og gassiden kan etableres som helt uafhængigt af

kommercielle

interesser. Lovforslaget vil endvidere medtage bestemmelser om, at selskaber,

som har gennemført en ejermæssig udskillelse af systemansvar og transmission

kan frigøres fra ovennævnte krav i ellovens § 38.

Der indføres

herudover skærpede krav i ellovgivningen om ledelsesmæssig uafhængighed i

netvirksomheden

i forhold til

elproduktion og -handel. Herved gennemføres også de nye krav, som vil indgå i

det kommende EU-direktiv.

Ejere af

netvirksomheder vil frivilligt kunne vælge hvorledes de ønsker at organisere

netvirksomheden, herunder om de ønsker at fastholde ejerskabet til net, og

frasælge produktion og handel.

For at skabe

sikkerhed for, at et salg af aktiver i netvirksomheder, der ikke er

konkurrenceudsatte, ikke fører til øgede tariffer, er parterne enige om, at

der

ikke kan ske forøgelse af afskrivnings- og forrentningsgrundlaget som følge

af

et salg. Derfor vil der blive gennemført en præcisering af

indtægtsrammereguleringen, således at afskrivninger og forrentning af

aktiver,

som tidligere har været anvendt til udførelse af netaktiviteter i andre

netvirksomheder, skal fortsætte på det hidtidige grundlag.

Dette indebærer, at

en ny ejer ikke kan afskrive og forrente et højere kapitalgrundlag end det

aktiverne var nedskrevet til.

Parterne vil følge

udviklingen i nettarifferne med henblik på at drøfte mulighederne for skabe

yderligere incitamenter til reduktioner i nettarifferne. Indtægtsrammernes

sats

for forrentning af kapital bør således afspejle, at renteniveauet har været

faldende

i de senere år. Forrentningssatsen bør ikke overstige renten på langsigtede

danske obligationer plus 1 pct.

4.

Der gennemføres en

ændring af elloven med henblik på, at elselskaberne over en fastlagt periode

får mulighed for at tilbageføre bunden kapital til elforbrugerne.

Tilbageføring

skal ske under hensyntagen til, hvad der er forsvarligt under hensyn til

selskabets

økonomiske stilling.

Der vil fortsat være

forbrugerrepræsentation i netselskaberne, men elselskaber, der tilbagefører

den

bundne kapital til forbrugerne, bliver frigjort fra

forbrugerindflydelseskravet

i §§ 40-43 i elloven og fra kravet om, at netvirksomhederne skal være

moderselskab (§ 36), hvis ejerskabet til overordnet transmission og

systemansvar er udskilt til et uafhængigt selskab jf. pkt. 3. I dette

uafhængige selskab vil flertallet i bestyrelsen repræsentere samfunds- og

forbrugerinteresser.

Der gennemføres

herudover en opstramning af indtægtsrammereguleringen, således at

netvirksomheder ikke kan få indregnet forrentning af den bundne kapital i

nettarifferne.

5.

De systemansvarlige

virksomheder skal have forbedrede muligheder for at varetage hensynet til

elforsyningssikkerheden. Der gennemføres en ændring af elloven med henblik

på,

at de systemansvarlige virksomheder kan gennemføre udbud til fremskaffelse af

yderligere kapacitet, såfremt der måtte blive behov herfor. Systemansvarets

varetagelse af forsyningssikkerheden skal tilrettelægges med henblik på at

fremme en markedsbaseret udbygning med produktionskapacitet, derkan klare

efterspørgslen. Sikringen af forsyningssikkerheden og udbygning med ny

produktionskapacitet skal ske på en omkostningseffektiv måde.

6.

Parterne er også enige

om, at netvirksomhederne skal have incitamenter til at opretholde en høj

kvalitet og stabilitet i elnettet.

Endelig er parterne enige om, at indsatsen inden for forskning,

udvikling og demonstration af nye energiteknologier skal styrkes:

7.

Fra 2004 afsættes der

et årligt beløb på 47 mio. kr. til forskning, udvikling og

demonstrationsaktiviteter m.v. med henblik på at fremme udnyttelse af nye

energieffektive teknologier. Den ekstra indsats omfatter dels en varig årlig

forøgelse på 15 mio. kr. fra 10 til 25 mio. kr. af netvirksomhedernes

økonomiske rammer til forsknings- og udviklingsaktiviteter, dels en forøgelse

af bevillingen til energiforskningsprogrammet målrettet energieffektive

teknologier med 25 mio. kr. årligt i en 5-årig periode fra 2004. Der afsættes

endvidere i samme periode 7 mio. kr. årligt til typegodkendelse og

kvalitetssikring af vedvarende energiteknologier. Finansieringen af den

statslige indsats vil via en lovændring blive søgt tilvejebragt ved de midler

som iflg. den gældende CO

2

-kvotelov forventes indbetalt ved

overskridelse af CO

2

-kvoter.

Under hensyn til ikke at forringe private småaktionærers mulighed for udbytte

kan kommunale ejere af eksisterende børsnoterede aktieselskaber fortsat

modtage

udbytte uden modregning dog maksimalt svarende til det gennemsnitlige udbytte

for de sidste fem år.

Bilag 3

Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren og dennes svar herpå

Udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens

svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 7:

Det bedes oplyst, hvor stort et antal elforbrugere der ikke er

direkte eller indirekte ejere (via kommunalt ejerskab) af

elforsyningsvirksomheder.

Svar:

Der er ca. 535.000 kunder, som ikke bor i den kommune, der ejer

det netselskab, hvorfra de forsynes. Jeg skal i øvrigt henvise til min

besvarelse af spørgsmål 19 (Alm. del – bilag 112) stillet den 25.

november

2002, samt det tilhørende bilag udarbejdet af Dansk Energi, hvoraf det også

fremgår, at det drejer sig om 8 ud af 40 helt eller delvist kommunalt ejede

netselskaber.

Spørgsmål 8:

Hvis ejerne af elselskaberne vælger at tilbagebetale den bundne

egenkapital gennem nedsættelse af tarifferne, bedes det oplyst, om denne

nedsættelse kommer alle forbrugere i forsyningsområdet til gode.

Svar:

Såfremt elnetselskaberne vælger at tilbagebetale den bundne

egenkapital til forbrugerne vil det ske ved, at netselskabernes

indtægtsrammer

vil blive reduceret. Dette vil føre til en nedsættelse af tarifferne, som vil

komme alle forbrugere i forsyningsområdet til gode. Netselskaberne fastlægger

–

under Energitilsynets tilsyn – tarifferne for de forskellige

køberkategorier i

forsyningsområdet, jf. elforsyningslovens § 73.

Spørgsmål 9:

Af hensyn til at imødegå en eventuel forskelsbehandling bedes

det oplyst, om der er mulighed for, at alle forbrugere i hele

forsyningsområdet

kan få andel i ejerkommunernes salgsprovenu ud over den eventuelle

tilbagebetaling af den bundne egenkapital.

Svar:

For en række kommunale elselskaber er forsyningsgrænserne ikke

identiske med kommunegrænserne. Det er ikke i disse tilfælde muligt at sikre

en

fuldstændig ligestilling mellem forbrugerkreds og ejerkreds. Den eneste måde,

hvorpå en sådan omfordeling vil kunne ske, er via statskassen ved en

særbeskatning af værdierne i elforsyningsselskaber, hvorefter særskatten

tilbageføres til forbrugerne. En sådan særskat kan rejse problemer i relation

til grundlovens § 73.

Spørgsmål 73:

Ministeren bedes kommentere

henvendelsen af 5. maj 2003 fra Bech-Bruun Dragsted, advokatfirma, jf. L 162

–

bilag 62.

Svar:

Henvendelsen fra advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted og det

vedlagte forslag til artikel til Ugeskrift for Retsvæsen vedrører forholdet

mellem L 162 og det såkaldte kommunalretlige hvile-i-sig-selv-princip. Efter

forfatternes egen karakteristik er der ikke entydigt tale om et retligt

princip, og der foreligger efter deres beskrivelse sparsom praksis om

princippets betydning ved salg af kommunale forsyningsvirksomheder.

Princippet

indebærer efter forfatternes opfattelse, at kommunerne ikke kan disponere

over

salgsprovenuet fra en kommunal forsyningsvirksomhed, idet dette skal komme

forbrugerne til gode. De hævder endvidere, at L 162 forudsætter det modsatte,

nemlig at de kommunale ejere frit kan disponere over et eventuelt

salgsprovenu.

Jeg kan hertil bemærke, at såvel den tidligere som den

nugældende elforsyningslov bygger på den forudsætning, at der i

elforsyningsvirksomheder kan være en egenkapital, som er til fri disposition

for ejerne af en elforsyningsvirksomhed – den såkaldte fri egenkapital

– og en

egenkapital som skal anvendes til fordel for forbrugerne – den såkaldte

bundne

egenkapital. Det påhviler den enkelte elforsyningsvirksomhed at opgøre og

anmelde størrelsen af henholdsvis den bundne og den fri egenkapital til

Energitilsynet, som skal tage stilling til om opgørelsen kan godkendes. Disse

kapitalstørrelser berøres ikke af et eventuelt salg af

elforsyningsvirksomheden. Mængden af bunden egenkapital vil således være den

samme før og efter salget, og et sådant vil derfor principielt ikke berøre

forbrugernes økonomiske stilling i forhold til virksomheden.

L 162 angår heller ikke forholdet mellem forbrugerne og

elforsyningsvirksomhederne. Det L 162 regulerer, er alene spørgsmålet om,

hvordan der skal forholdes med uddelinger fra og provenuer ved salg af

elforsyningsvirksomheder, som kommunerne måtte få rådighed over. Efter loven

skal et sådant salgsprovenu eller dele heraf samt uddelinger, der måtte

tilkomme kommunen, således registreres og modregnes i kommunens statslige

bloktilskud med en i loven fastsat procentsats.

Bilag 4

En af de skriftlige henvendelser til udvalget

Henvendelsen

fra Bech-Bruun Dragsted, advokatfirma, er optrykt efter ønske fra DF.

Bech-Bruun Dragsted,

advokatfirma

Folketingets Energipolitiske Udvalg

Folketinget

Christiansborg

1240

København K

5. maj 2003

Lovforslag nr. 162 om ændring af NESA-loven

Til Folketingets Energipolitiske Udvalgs orientering sendes

hermed kopi af artikel, som vi i dag har sendt til Ugeskrift for Retsvæsen.

I artiklen kommenteres regeringens lovforslag L 162 i lyset af

det kommunalretlige hvile-i-sig-selv-princip. Hvile-i-sig-selv-princippet

bygger på, at lovligheden af kommunal forsyningsvirksomhed forudsætter, at

økonomien ved en sådan alene kan udøves i de berørte forbrugergruppers

interesser. Princippet indebærer derfor også, at et salgsprovenu ved salg af

kommunal forsyningsvirksomhed skal komme forbrugerne til gode.

Det påvises i artiklen, at L 162 uden at omtale det kommunale

hvile-i-sig-selv-princip synes at forudsætte, at kommunale ejere frit kan

disponere over salgsprovenuet for salg af en kommunal forsyningsvirksomhed.

Der

redegøres i artiklen for, at dette er i strid med foreliggende administrativ

praksis og at den oprindelige NESA-lovs forarbejder heller ikke kan anvendes

til støtte for en sådan nyregulering. Endvidere stilles der spørgsmålstegn

ved,

om L 162 har en sådan tilstrækkelig klarhed, at en ret for kommunerne til at

disponere over salgsprovenu kan anses for at være hjemlet.

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Pernille Aagaard Truelsen

Brud med grundlæggende, kommunalretlig

grundsætning?

-

lovforslag nr. 162 om ændring af NESA-loven

af advokat, ph.d Pernille Aagaard og advokat

Jørgen Holst, Bech-Bruun Dragsted advokatfirma

I disse dage behandler Energipolitisk Udvalg det af Økonomi- og

Erhvervsministeren den 20. februar 2003 fremsatte forlag til ændring af

NESA-loven

, lovforslag nr. 162 om

ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om

varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

og amtskommuner. L 162 skal blandt andet være med til at fremme de nødvendige

strukturtilpasninger i energisektoren ved at skabe et økonomisk incitament

for

kommunerne til at sælge kommunal elforsyningsvirksomhed.

I denne artikel kommenteres regeringens lovforslag L 162 i lyset

af det kommunalretlige hvile-i-sig-selv-princip. Hvile-i-sig-selv-princippet

bygger på, at lovligheden af kommunal forsyningsvirksomhed forudsætter, at

økonomien ved en sådan alene kan udøves i de berørte forbrugergruppers

interesser. Princippet indebærer derfor også, at et salgsprovenu ved salg af

kommunal forsyningsvirksomhed skal komme forbrugerne til gode.

Det påvises i artiklen, at L 162 uden at omtale det kommunale

hvile-i-sig-selv-princip synes at forudsætte, at kommunale ejere frit kan

disponere over salgsprovenuet for salg af en kommunal forsyningsvirksomhed.

Der

redegøres i artiklen for, at dette er i strid med foreliggende administrativ

praksis og at den oprindelige NESA-lovs forarbejder heller ikke kan anvendes

til støtte for en sådan nyregulering. Endvidere stilles der spørgsmålstegn

ved,

om L 162 har en sådan tilstrækkelig klarhed, at en ret for kommunerne til at

disponere over salgsprovenu kan anses for at være hjemlet.

Den kommunalretlige sondring mellem det

takstfinansierede og det skattefinansierede område

I kommunalretten sondres der mellem henholdsvis det

takstfinansierede og det skattefinansierede område, hvilket er udtrykt ved

hvile-i-sig-selv-princippet. Hvile-i-sig-selv-princippet er endvidere et

grundlæggende element i den sektorlovgivning, der regulerer kommunal

forsyningsvirksomhed.

Hvile-i-sig-selv-princippet består af to grundsætninger:

–

En kommune må ikke

anvende sine skatteindtægter til at give tilskud til en kreds af borgere, som

modtager ydelser fra en kommunal forsyningsvirksomhed, medmindre tilskuddet

er

sagligt begrundet.

–

En kommune må ikke

anvende forsyningsvirksomheden til at forøge sine indtægter, da dette vil

være

en kommunal skat på forbrug af elementære goder.

Hvile-i-sig-selv-princippet betyder på den baggrund, at

indtægter og udgifter i en kommunal forsyningsvirksomhed over en årrække skal

balancere, hvorfor henlæggelser samt aktiver, som forsyningsvirksomheden har

erhvervet, tilhører de til forsyningsvirksomheden tilknyttede forbrugere. Ved

den kommunale forsyningsvirksomheds overdragelse eller ophør skal

salgsprovenuet eller de opgjorte aktiver og passiver derfor ikke overgå til

kommunen, men derimod til forbrugerne af den kommunale forsyningsydelse.

Hvile-i-sig-selv-princippet er udviklet i administrativ

tilsynspraksis og udspringer af retsgrundsætninger om magtfordrejning,

herunder

legalitetsprincippet, og princippet er begrundet i et ønske om at beskytte

forsyningsaftagere og kommunens skatteborgere. Princippet er imidlertid endnu

ikke bekræftet af domstolene, hvilket indebærer, at princippet ud fra en

traditionel retskildemæssig forståelse ikke entydigt er et retligt princip.

Princippet må dog anses for at være del af den praktiserede ret hos de

kommunale tilsynsmyndigheder og hos energiprismyndighederne, jf. nedenfor.

Administrativ praksis om

hvile-i-sig-selv-princippets betydning ved salg af kommunal

elforsyningsvirksomhed

Såvel energiprismyndighederne som de kommunale tilsynsråd har

haft lejlighed til at vurdere, om den kommunalretlige grundsætning om, at

kommunal forsyningsvirksomhed skal hvile i sig selv, indebærer, at et

eventuelt

salgsprovenu skal komme elforbrugerne til gode eller frit kan anvendes af

kommunen som ejere af de kommunale forsyningsvirksomheder.

Det daværende Elprisudvalg behandlede spørgsmålet i to sager i

1995, hvor henholdsvis Kolding Kommune og Sønderborg Kommune solgte kommunens

kraftværksandele til en selvejende institution, der fortsatte den kommunale

elforsyning i samarbejde med et forbrugerejet oplandsselskab.

Elprisudvalget

anvendte specialkommunebegrebet

og udtalte, at det

vil være i strid med elforsyningsloven, såfremt et salgsprovenu fra salg af

en

kraftværksandel ikke kom elforbrugerne til gode. Elprisudvalget foreslog, at

salgsprovenuet kunne udbetales til forbrugerne, eller at kraftværksandelen

kunne overføres vederlagsfrit til den selvejende institution, der fortsatte

den

kommunale elforsyning.

Konkurrenceankenævnet fik efterfølgende lejlighed til at prøve

Elprisudvalgets afgørelser. Konkurrenceankenævnet sondrede mellem henholdsvis

den værdi af kraftværksandelen, der var oparbejdet før og efter 1. januar

1977,

hvor elforsyningsloven trådte i kraft. Konkurrenceankenævnet fastslog, for så

vidt angår den del af værdien af kraftværksandelen, der var oparbejdet efter

1.

januar 1977, at kommunen var afskåret fra at disponere over denne, da den

tilhørte forbrugerne. For så vidt angår den del af værdien af

kraftværksandelen,

der var oparbejdet før 1. januar 1977, fandt Konkurrenceankenævnet, at

Elprisudvalget ikke havde kompetence til at tage stilling hertil, idet der

var

tale om kapital oparbejdet, før den første elforsyningslov trådte i kraft.

I forlængelse af Konkurrenceankenævnets afgørelse behandlede

Tilsynsrådet for Vejle Amt spørgsmålet, om kommunen kunne disponere over den

del af værdien af kraftværksandelene, der var oparbejdet før 1. januar 1977.

Tilsynsrådet udtalte, at der også før elforsyningslovens ikrafttræden 1.

januar

1977 måtte antages at gælde et hvile-i-sig-selv-princip, og at dette princip

indebar, at salgsprovenuet skal komme forbrugerne til gode.

Tilsynsrådet

støttede blandt andet sit synspunkt på udtalelser fra Folketingets

Ombudsmand,

efter hvilke et hvile-i-sig-selv-princip stedse havde været gældende for

kommunal forsyningsvirksomhed,

samt

legalitetsprincippet, hvorefter det kræver hjemmel i lov at gøre indgreb i

borgernes rettigheder.

De kommunale tilsynsråd har i forbindelse med godkendelse af

kommunernes udskillelse af elforsyningsvirksomhed tillige forudsat, at

værdierne i virksomheden tilhører forbrugerne, uanset om disse er oparbejdet

før eller efter 1. januar 1977, og at kommunerne derfor ikke kan kræve

vederlag

herfor i forbindelse med udskillelsen.

Den gældende NESA-lov – forhistorie

Baggrunden for den gældende NESA-lov var Gentofte Kommunes

overvejelser om frasalg af kommunens aktier i elforsyningsselskabet NESA A/S

til det svenske elselskab Vattenfalls. Kommunen kunne ved salget antageligt

have oppebåret et provenu i størrelsesorden 1,7 - 3,3 mia. kr., hvilket ville

modsvare op til to skattefrie år i kommunen.

Den daværende miljø- og energiminister Svend Auken ønskede ikke,

at en udenlandsk køber, via bestemmende indflydelse i NESA A/S, skulle have

kontrol med produktion, transmission og distribution af el øst for

Storebælt.

Derfor fremlagde han den 11.

december 1996 lovforslag nr. 125 om ændring af lov om elforsyning og lov om

generelle tilskud til kommuner og amtskommuner - populært betegnet som

NESA-loven. Formålet ifølge lovforslaget var at mindske incitamentet for

kommuner til at sælge ejerandele i elforsyningsvirksomheder ved at modregne

salgsprovenuet i kommunens bloktilskud. Lovforslaget blev vedtaget og indsat

som § 10 b i den daværende elforsyningslov og videreført stort set uændret i

den gældende elforsyningslovs § 37.

L 125 blev udarbejdet på baggrund af en redegørelse fra

Kammeradvokaten, som vurderede, at Elprisudvalget og de kommunale

tilsynsmyndigheder ikke havde den fornødne hjemmel til at pålægge Gentofte

Kommune restriktioner med hensyn til fortjenestens anvendelse ved et

eventuelt

salg af kommunens NESA-aktier.

Denne vurdering

byggede Kammeradvokaten på, at den forventning, der følger af, at NESA er

organiseret som et aktieselskab, er stærkere end den fordelingsmæssige

tankegang, der gjaldt efter elforsyningsloven og det kommunalretlige

hvile-i-sig-selv-princip.

Det var således alene NESA’s organisation som et aktieselskab,

der betingede, at Gentofte Kommune kunne råde frit over et salgsprovenu.

Desuagtet angav NESA-loven efter sin ordlyd, at den ville finde anvendelse på

enhver form for kommunal elforsyningsvirksomhed uanset organisationsform.

Denne

lovgivningsteknik blev antageligt anvendt af lovgiver for at undgå, at loven

kunne opfattes som en singulær lovgivning, der alene skulle ramme Gentofte

Kommunes påtænkte salg af aktierne i NESA A/S.

Angivelsen i NESA-loven af, at den omfattede enhver form for

kommunal elforsyningsvirksomhed uanset organisationsform, betød, at det i

lovens forarbejder blev antydet, at kommunerne forud for lovens vedtagelse

frit

kunne disponere over salgsprovenuet, hvilket er i strid med den ovenfor

omtalte

administrative praksis. NESA-lovens »forudsætning« om, at kommunerne frit

kunne

disponere over et salgsprovenu ved salg af kommunal elforsyningsvirksomhed

forud for NESA-lovens vedtagelse fik bemærkelsesværdigt afgørende betydning i

den nedenfor omtalte voldgiftssag. Forudsætningen har, hvilket også vil blive

omtalt nærmere nedenfor, også fået betydning for lovforslag nr. 162 om

ændring

af NESA-loven, hvor NESA-lovens formål nu vendes på hovedet, således at loven

skal skabe et incitament for kommunerne til at sælge kommunal

forsyningsvirksomhed.

Voldgiftsretskendelse af 3. december 2001 i

KOE-sag

Der foreligger som nævnt ingen domstolsafgørelser, som har taget

stilling til, om der findes en kommunalretlig grundsætning, som indebærer, at

salgsprovenu ved salg af kommunal forsyningsvirksomhed skal komme forbrugerne

til gode. Derimod har en ad hoc nedsat voldgiftsret ved en kendelse afsagt 3.

december 2001 taget stilling til spørgsmålet. Voldgiftsretten fastslog, at

det

er usikkert, hvornår hvile-i-sig-selv-princippet har været gældende fra, og

at

det er desto mere usikkert, om princippet også har betydning i en

salgssituation. På baggrund af forarbejderne til den gældende NESA-lov,

hvorefter der ved overdragelse af kommunal elforsyningsvirksomhed sker

modregning i kommunens bloktilskud, samt legalitetsprincippet, der af

voldgiftsretten udlægges som et krav om, at indgreb i kommunens rettigheder

kræver hjemmel i lov, antager voldgiftsretten, at kommunen på et tidspunkt

før

NESA-lovens vedtagelse kan disponere over salgsprovenuet ved overdragelse af

kommunens kraftværksandel til en selvejende institution, som i samarbejde med

et oplandsselskab fortsætter elforsyningen.

Forarbejderne til NESA-loven om kommunernes ret til at kunne

disponere over salgsprovenu ved salg af kommunal elforsyningsvirksomhed,

bliver

således den knag, som voldgiftsretten hænger sin hat på, selv om denne

»forudsætning«, som beskrevet ovenfor, er i strid med den daværende

administrative praksis og i øvrigt ikke omtalt i selve lovteksten og

antagelig

alene er indsat for at reducere risikoen for, at NESA-loven skulle opfattes

som

en singulær lov, der alene skulle ramme Gentofte Kommunes påtænkte salg af

aktierne i NESA A/S.

L 162 i hovedtræk

L 162 består af 4 dele. Første del vedrører modregning i

bloktilskuddet ved kommuners afståelse af forsyningsvirksomheder. Anden del

angår sikring af el- og varmepriserne i forbindelse med overdragelse af

kommunal forsyningsvirksomhed. Tredje del åbner mulighed for, at kød- og

benmel

fremover kan anvendes som brændsel på kraftværkerne uden, at reglerne om

forbrænding af affald skal følges. Fjerde del indeholder en hjemmel for

Økonomi- og Erhvervsministeren til at pålægge den systemansvarlige virksomhed

at etablere og drive søledningsanlæg, der er nødvendige for at sikre

forsyningssikkerheden

på mindre øer. I det følgende er det alene første del af L 162, den del vi

benævner forslag til ændring af NESA-loven, der behandles.

Bestemmelserne om modregning ved kommuners afståelse af

forsyningsvirksomheder ændres i forhold til den gældende NESA-lov, således at

der sker en procentvis reduktion af bloktilskuddet uafhængig af størrelsen af

indskudskapital eller fri egenkapital. Såfremt kommunen indgår en

deponeringsordning med frigivelse af beløbet over en 10-årig periode,

foreslås

det, at modregningsprocenten fastsættes til 40 pct.. Deponerede beløb kan dog

efter forslaget frigives, hvis de anvendes til nedbringelse af eksisterende

gæld. Ønsker en kommune ikke at underkaste sig en deponeringsordning,

foreslås

modregningsprocenten fastsat til 60 pct.

NESA-loven efter L 162

Den gældende NESA-lov omfatter vederlag ved salg af

elforsyningsvirksomhed og varmeforsyningsvirksomhed. L 162 giver NESA-loven

et

langt videre anvendelsesområde. Således angives det i § 1, nr. 5 og § 3, nr.

2,

at enhver uddeling fra og vederlag ved afståelse af elforsyningsvirksomheder

og

varmeforsyningsvirksomheder eller virksomheder, der direkte eller indirekte

ejer andele i en sådan virksomhed, er omfattet. Dette præciseres i loven

således, at vederlag ved afståelse af andre kommunale forsyningsvirksomheder

så

som vand, gas, biogas og affald, der indgår i den kommunale koncernstruktur,

vil være omfattet. Denne markante udvidelse af NESA-loven forklares eller

begrundes ikke nærmere i relation til det gennem mange årtier udviklede

hvile-i-sig-selv-princip.

Formålet med udvidelsen af NESA-lovens anvendelsesområde til

enhver »uddeling« fra »enhver« kommunal forsyningsvirksomhed, som indgår i

den

kommunale koncernstruktur, er tilsyneladende dels at undgå omgåelse ved, at

der

f.eks. ved salg af aktier i et holdingselskab overføres midler fra el- og

varmeforsyningen til de øvrige forsyningsområder, hvor der ikke gælder

lignende

bestemmelser om modregning,

dels at fremme

incitamentet for kommunerne til at sælge deres forsyningsvirksomheder.

Kommunerne kan således ikke som hidtil oppebære et udbytte fra deres

forsyningsvirksomheder uden modregning i bloktilskuddet.

L 162 hviler således som den gældende NESA-lov på den

»forudsætning«, at kommunerne frit kan disponere over salgsprovenu fra salg

af

kommunal elforsyning, men forudsætter tillige, at kommunen kan disponere over

salgsprovenu fra enhver (anden) form for kommunal forsyningsvirksomhed, som

måtte indgå i en kommunal koncernstruktur. Dette drejer sig formentlig om

værdier, der vedrører et flercifret milliardbeløb. Det er bemærkelsesværdigt

og

meget usædvanligt, at dette ikke begrundes nærmere i forslaget.

L 162 adskiller sig væsentligt fra den gældende NESA-lov ved, at

den skal skabe et incitament for kommunernes salg af kommunal

forsyningsvirksomhed, mens den gældende NESA-lov skulle hindre kommunernes

salg

- eller rettere Gentofte Kommunes salg af kommunal forsyningsvirksomhed.

NESA-lovens »forudsætning« om, at kommunerne frit kan disponere over

salgsprovenu fra kommunal forsyningsvirksomhed, får afgørende betydning, når

lovens formål vendes om. Loven udgør nu pludselig en hjemmel for kommunerne

til

at disponere over salgsprovenu ved salg af kommunal forsyningsvirksomhed,

selv

om der hermed brydes med et af de grundlæggende principper i dansk

kommunalret

om, at kommunal forsyningsvirksomhed skal hvile i sig selv.

Spørgsmålet om bruddet med den kommunalretlige grundsætning om,

at kommunal forsyningsvirksomhed skal hvile i sig selv, er ikke omtalt,

hverken

i bemærkningerne til L 162 eller i de mange notater, som Økonomi- og

Erhvervsministeren har udarbejdet i forbindelse med drøftelserne med de

energipolitiske ordførere forud for lovforslagets fremsættelse. Det kan

undre.

For det første, fordi det er en helt afgørende forudsætning for L 162, at

kommunerne kan disponere over et salgsprovenu, for ellers giver det ikke

mening

at lave en regel om modregning i bloktilskuddet. For det andet, fordi der

foreligger en righoldig, administrativ praksis, som omtalt ovenfor, og

spørgsmålet tillige har været behandlet i den juridiske litteratur.

L 162 og fortolkningsusikkerhed

Som nævnt hviler L 162 på den forudsætning, at kommunerne frit

kan disponere over salgsprovenuet ved salg af kommunal forsyningsvirksomhed

og

således ikke er underlagt et hvile-i-sig-selv-princip i en salgssituation.

Hvorvidt denne forudsætning er tilstrækkeligt klart udtalt i lovens tekst

eller

bemærkninger til at udgøre en tilstrækkelig klar hjemmel til at prækludere et

eventuelt hvile-i-sig-selv-princip skabt i administrativ praksis er usikkert.

Da der er tale om et indgreb i de til forsyningsvirksomhedens

tilknyttede forbrugeres rettigheder, må der stilles et skærpet hjemmelskrav.

I L 162 indføres et nyt begreb »rådighedsbeløbet«.

»Rådighedsbeløbet« betegner det beløb, som er til rådighed for kommunen i

forbindelse med vederlag, uddelinger m.v. fra kommunal forsyningsvirksomhed.

Rådighedsbeløbet udgør grundlaget for beregningen af reduktionen i

bloktilskuddet.

Hvorvidt der i

anvendelsen af dette begreb ligger en reservation af, at visse beløb ikke er

til rådighed for kommunen, for eksempel fordi beløbet som følge af

hvile-i-sig-selv-princippet skal komme forbrugerne til gode, er ikke klart.

Efter

lovforslagets bemærkninger synes brugen af begrebet »rådighedsbeløbet« alene

at

være af regnskabsteknisk karakter. Økonomi- og Erhvervsministeren har i

forbindelse med en gennemgang af høringssvarene til L 162 imidlertid angivet,

at »

kun overførsler fra det

takstfinansierede til det skattefinansierede område skal føre til reduktion i

bloktilskuddene, og at reduktionen først skal ske, når overførslen faktisk

finder sted«.

Endvidere har

ministeren ved besvarelse af spørgsmål 38 fra Energipolitisk Udvalg udtalt

følgende: »

En uddeling eller et vederlag

må i lovforslagets forstand anses for at være »til rådighed« for en kommune

eller en amtskommune fra det tidspunkt, hvor kommunen kan disponere over det

pågældende beløb til andre formål end forsyningsformål; det vil sige fra det

tidspunkt, hvor forsyningsområdets værdier er reduceret med det pågældende

beløb, og det økonomiske råderum i

relation til kommunens øvrige aktiviteter, herunder de

skattefinansierede, er tilsvarende forbedret.

Hvis eksempelvis en kommunal forsyningsvirksomhed sælger aktier i et

datterselskab, vil vederlaget til forsyningen, således ikke være omfattet af

registreringspligten i § 37, så længe vederlaget indgår i

forsyningsvirksomhedens

regnskab. Registreringspligten indtræder først, når vederlaget

regnskabsmæssigt

overføres til den øvrige del af kommunen, og midlerne derfor kan anvendes til

andre aktiviteter end forsyning«.

Økonomi- og Erhvervsministeren forudsætter således, at der må

sondres mellem henholdsvis det takstfinansierede og det skattefinansierede

område i kommunen. Beklageligvis angiver Økonomi- og Erhvervsministeren ikke

i

forlængelse heraf, under hvilke betingelser, der kan overføres fra det

takstfinansierede område til det skattefinansierede område. Dette kan

udlægges,

som om det enten kan ske frit, eller efter de regler, der findes herom i

sektorlovgivningen, herunder efter det kommunalretlige

hvile-i-sig-selv-princip.

Selv om L 162 synes at hvile på den forudsætning, at kommunerne

frit kan disponere over salgsprovenu ved salg af kommunal

forsyningsvirksomhed,

er hjemlen herfor efter vores vurdering ikke tilstrækkelig klar i

lovforslaget

til, at et i administrativ praksis skabt hvile-i-sig-selv-princip er

prækluderet.

Sammenfatning om L 162 og det kommunalretlige

hvile-i-sig-selv-princip

Forud for vedtagelse af den gældende NESA-lov var det i

administrativ praksis fast antaget, at salgsprovenu ved salg af kommunal

forsyningsvirksomhed skulle komme forbrugerne til gode. Kammeradvokaten angav

med sin redegørelse forud for den oprindelige NESA-lov, at denne praksis

næppe

ville kunne opretholdes i forhold til Gentofte Kommunes salg af aktier I NESA

A/S, idet aktieselskabslovens regler og de forventninger, disse medførte for

kommunen, måtte antages at have forrang for et i administrativ praksis

fastlagt

hvile-i-sig-selv-princip. For at imødegå Gentofte Kommunes salg af aktierne i

NESA A/S blev den gældende NESA-lov vedtaget. Loven fik efter sin ordlyd et

videre anvendelsesområde, end hvad der på baggrund af Kammeradvokatens

redegørelse var nødvendigt. Loven kom således til at omfatte enhver kommunal

elforsyningsvirksomhed, hvilket indebærer, at lovens forarbejder med urette

kan

opfattes som bekræftelse af en forudsætning om, at kommunerne før lovens

vedtagelse frit kunne disponere over salgsprovenu fra salg af kommunal

forsyningsvirksomhed.

Denne fejlagtige forudsætning har fået afgørende betydning ved L

162 om ændring af NESA-loven, da L 162 vender NESA-lovens formål på hovedet,

således at loven nu skal skabe incitament for kommunerne til at sælge

kommunal

forsyningsvirksomhed. Forudsætningen indebærer, at NESA-loven nu bliver en

lov,

som giver hjemmel for kommunerne til at disponere over slagsprovenu ved salg

af

kommunal forsyningsvirksomhed.

Imidlertid er denne hjemmel efter vor vurdering ikke

tilstrækkeligt klart angivet i loven, der blandt andet med anvendelse af

ordet

»rådighedsbeløbet« og Økonomi- og Erhvervsministerens angivelse af, at der må

sondres mellem henholdsvis det takstfinansierede og skattefinansierede

område,

skaber tvivl om, hvorvidt kommunerne faktisk kan råde over salgsprovenuet ved

salg af kommunal forsyningsvirksomhed, eller om provenuet som følge af et

hvile-i-sig-selv-princip skal komme forbrugerne til gode.

Hertil kommer, at ellovsreformen for 1999 lagde afgørende vægt

på forbrugerejet i sektoren, hvilket blandt andet er udtrykt ved at fastlægge

en selskabsstruktur inden for elsektoren, der sikrede, at forbrugerne i den

fremtidige udvikling blev tilgodeset i relation til de oparbejdede værdier i

sektoren.

Der anføres f.eks. i bemærkningerne til lovforslagets § 97 (om

den selskabsretlige struktur):

»Ved at placere et direkte ejerskab til elproduktionsvirksomhed

i netvirksomhed opnås, at udlodninger fra elproduktionsvirksomhed eller

kapitalgevinster ved afståelse af ejerandele til disse virksomheder som

udgangspunkt kun kan benyttes til netvirksomhedens bevillingspligtige

aktiviteter, jf. § 70. I overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger

til

grund for den eksisterende ordning, sikres det derved, at de værdier, der er

oparbejdet i perioden siden 1.1.1977, kommer forbrugerne til gode.«

Da der inden for kommunale sektor har bestået et

hvile-i-sig-selv-princip såvel under som før den tidligere elforsyningslov,

vil

det efter vor opfattelse være nærliggende at fortolke forarbejderne til

ellovsreformen fra 1999 således, at disse bygger på en forudsætning om, at de

berørte forbrugere i det relevante forsyningsområde er de reelle ejere af de

værdier, der er oparbejdet inden for elforsyningssektoren, også i de

tilfælde,

hvor elforsyningsvirksomheden har været organiseret som en del af de

kommunale

forvaltninger.

NESA-loven er reelt et kompleks af lovbestemmelser, elforsyningslovens § 37,

varmeforsyningslovens § 23 e og § 10, stk. 6 i lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, men benævnes i det følgende

under ét som »NESA-loven«. Elforsyningslovens § 37 er en videreførelse af §

10

b i daværende elforsyningslov, der blev indsat ved L 125, 1996, sammen med §

10, stk. 6 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. FT 1996-97, tillæg A, s. 2869 ff. og tillæg B, s. 342 ff.

Varmeforsyningslovens § 23 e blev indsat i loven ved L 240, 2000, jf. FT

1999-2000, tillæg A, s. 6605 ff., tillæg B, s. 843 ff.

L

162, side 6.

Birgitte Egelund Olsen har i »Hvile i sig selv princippet«, Jurist- og

Økonomforbundets Forlag, 1999, side 93 ff foretaget en meget dybdegående

gennemgang af det, som hun benævner det implicitte hvile-i-sig-selv-princip,

hvormed hun mener, det i kommunalretten skabte hvile-i-sig-selv-princip.

Hvile-i-sig-selv-princippet er oprindeligt formuleret i Erik Harder,

»De kommunale opgaver

«

, Juristforbundets Forlag, 1965, og er siden

blevet bekræftet af en lang række forvaltningsretlige retsteoretikere,

herunder

Claus Hagen Jensen,

»Kommunalret

«

, Juristforbundets Forlag, 1974.

Birgitte Egelund Olsen, »Hvile i sig selv princippet«, Jurist- og

Økonomforbundets Forlag, 1999 s. 247

Elprisudvalgets afgørelse af 12. september 1995 vedrørende Sønderborg Kommune

og Elprisudvalgets afgørelse af 12. september 1995 vedrørende Kolding

Kommune.

Specialkommunebegrebet stammer fra Erik Harder i »De kommunale opgaver«,

Juristforbundets Forlag, 1965, side 50, 60, 103 og 106 og anvendes tillige af

Mogens Heide Jørgensen, "Den kommunale Interesse", G.E.C. Gad, 1993

side 533, hvor følgende definition angives: »

Specialkommune er teoriens navn på den personkreds, som er tilsluttet

den kommunale forsyningsvirksomhed eller omfattes af fælles grundejerpligter.

Kredsens anliggender varetages af kommunalbestyrelsen «

Konkurrenceankenævnets kendelse af 20 februar 1996 vedrørende Sønderborg

Kommune og kendelse af

7. juni 1996

vedrørende Kolding Kommune.

Skrivelse af 24. januar 1997 fra Tilsynsrådet for Vejle Amt, j. nr.

1995-951/207.

FOB 1972.101 og FOB 1975.380

I

Birgitte Egelund Olsens »Hvile i sig selv princippet«, Jurist- og

Økonomforbundets Forlag, 1999 findes side 266 ff en detaljeret beskrivelse af

NESA-lovens forhistorie og an analyse af loven ud fra

hvile-i-sig-selv-princippet.

Se note 1 foran.

Kammeradvokatens redegørelse er optrykt i FT 1996-1997, tillæg B, s. 361 ff.

Præciseret ved økonomi- og erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 22 fra

det Energipolitiske Udvalg.

Mogens Heide Jørgensen behandlede som den første emnet indgående i sin

doktordisputats »Den kommunale interesse«, G.E.C. Gad, 1993, og emnet er

tillige behandlet indgående af Birgitte Egelund Olsen »Hvile i sig selv

princippet«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1999, side 241 ff.

Uklarhed har blandt andet givet anledning til spørgsmål fra advokat Lars

Bundgaard herom til det Energipolitiske Udvalg.

Bilag 1 til L 162 indeholder en gengivelse af samtlige høringssvar og

økonomi-

og erhvervsministerens kommentarer hertil.

Hvorvidt en klar hjemmel kan muliggøre, at der kan disponeres uden erstatning

til de berørte forbrugergrupper efter ekspropriationsbestemmelsen i

grundlovens

§ 73, falder uden for denne artikels rammer.

Lignende dokumenter