Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder, sikring af el- og varmepriser, forbrænding af kød- og benmel, søledningsanlæg til mindre øer m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 14. maj
2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om
varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner
(Modregning ved kommuners afståelse m.v. af
energivirksomheder, sikring af el- og varmepriser, forbrænding af kød- og
benmel, søledningsanlæg til mindre øer m.v.)
[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt
Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2.
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3-16.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. februar 2003 og var til 1.
behandling den 27. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den
20. marts 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar
samt et notat herom til udvalget. Den 27. marts 2003 sendte ministeren nogle
supplerende høringssvar og et notat herom.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
Læs alt
skriftlige henvendelser fra:
Bech-Bruun Dragsted,
advokatfirma,
Dansk Energi,
Danske Fjernvarmeværkers
Forening,
Danske Halmleverandører,
DANVA, Dansk Vand- og
Spildevandsforening,
ELFOR, dansk eldistribution,
Landbrugsraadet og
Bent Skov & Partnere,
advokataktieselskab.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser.
En af de skriftlige henvendelser til udvalget er optrykt som
bilag 4 til betænkningen.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Brancheforeningen for Biogas,
Danske Fjernvarmeværkers
Forening,
Danske Halmleverandører,
ELFOR, dansk eldistribution og
Landbrugsraadet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 72 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren
og dennes svar herpå er optrykt som bilag 3 til betænkningen.
Politisk aftale
Der blev den 9. maj 2003 indgået en aftale mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt
Folkeparti om udviklingen af det danske energimarked og en styrkelse af
udviklingen af nye energiteknologier. Økonomi- og erhvervsministeren har
sendt
aftalen til udvalget.
Aftalen er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL og Ulrik Kragh (V)) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med
de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at de fire
partier under hele det lange forhandlingsforløb har forfægtet det princip, at
værdierne i el- og varmesektoren er skabt af forbrugerne, og at det ville
være
uretfærdigt, hvis forbrugerne skulle tvinges til at betale én gang til.
Derfor
støttede partierne den såkaldte NESA-lov og protesterede, da der var udsigt
til, at store værdier blev holdt uden for lovens modregningsregel. Partierne
prøvede at stramme loven op gennem lovforslag nr. L 34, men kunne ikke samle
den fornødne tilslutning hertil.
Regeringspartierne og Dansk Folkeparti var oprindelig imod
modregning i bloktilskuddet ved salg af kommunalt ejede elselskaber, og så
sent
som i juni 2002 indgik regeringen en aftale, hvorefter der ikke skulle ske
modregning ved salg. Provenuet skulle blot bruges til at nedbringe
kommunernes
gæld.
Heldigvis er situationen ændret med økonomi- og
erhvervsministerens fremsættelse af dette lovforslag. Efter lovforslaget skal
der ske modregning for 40 pct. af provenuet. Dette var et fremskridt, men
lovforslaget var ikke tilstrækkeligt. Derfor har de fire partier arbejdet for
en betydelig opstramning. Det lykkedes i vid udstrækning med energiaftalen af
9. maj 2003.
For det første kan staten ikke bruge budgetforbedringen ved
modregningen til at finansiere skattestop eller nye udgifter. Pengene skal gå
til nedbringelse af statsgælden. Derved kommer de alle danskere til gode.
For det andet skal kommunerne dels bruge et eventuelt
salgsprovenu til reduktion af deres gæld, dels deponere overskydende beløb i
op
til 10 år. Derved undgås en samfundsøkonomisk uheldig udlodning af store
beløb
i et enkelt år til nogle få kommuner.
For det tredje indføres der en mere effektiv
forbrugerbeskyttelse, hvad angår nettarifferne. Forbrugerne skal ikke betale
forrentning af den
»bundne
«
kapital, og indtægtsrammen strammes, så
salget i sig selv ikke kan begrunde stigende priser. For den frie kapital
nedsættes forrentningsprocenten fra godt 7 pct. til den lange
obligationsrente
plus 1 pct. Hvis denne stramning ikke er tilstrækkelig, agter
forligspartierne
at tage yderligere skridt.
Samtidig indrettes reguleringen således, at der er stærke
incitamenter til at sikre en høj standard og betjening af nettene.
Endelig pointeres det i aftalen, at kommunerne udmærket kan
sælge de kommercielle dele af selskaberne fra (handels- og
produktionsenhederne) – uden at sælge nettene. Nettene er pr. definition
et
monopol, og mange kommuner – ligesom forbrugerejede selskaber – har
en naturlig
tilskyndelse til at beskytte deres kunder mod misbrug af dette monopol.
Partierne ser med positive øjne på en strukturudvikling med færre og mere
effektive netselskaber og glæder sig over, at der allerede er sket mange
fusioner. Denne udvikling må antages at fortsætte.
For det fjerde har S, SF, RV og KRF været optaget af at beskytte
fjernvarmeforbrugerne mod misbrug fra eventuelle nye kommercielle ejeres
side.
Regeringen har i flere svar til udvalget og i forligsteksten forpligtet sig
til
de stramninger, der er nødvendige for at beskytte varmekunderne. Partierne
vil
følge udviklingen med hensyn til varmepriser meget nøje. Varmepriserne bør
ikke
under nogen omstændigheder stige som følge af salg af kommunale selskaber.
For det femte støtter de fire partier tanken om oprettelse af et
(eller to) nationalt transmissions- og systemansvarsselskab(er) baseret på en
fuldstændig ejeradskillelse. I den forbindelse glæder partierne sig over, at
bestyrelsen i dette eller disse selskaber skal have et flertal af uafhængige
samfunds- og forbrugerrepræsentanter. Ifølge 9. maj-aftalen kan dette nye
selskab ikke sælges. Regeringen vil selv skyde DONG’s
gastransmissionsledninger
ind i selskabet og opfordre elselskaberne til at gå med. Partierne håber
meget,
at det lykkes, og er helt indforstået med de lempelser i reglerne for
ejerskab,
der er aftalt i forliget – hvis udskillelsen af transmissionsledningerne
lykkes.
Udskillelsen af de overordnede net er sammen med en form for
tilbagebetaling af den
»bundne
«
kapital til forbrugerne en forudsætning for
en ophævelse af bestemmelserne i elforsyningsloven om netselskaberne som
moderselskaber og forbrugerflertal i netselskaberne. Sagt på en anden måde
fortsætter forbrugerindflydelsen uindskrænket, indtil den nye struktur er på
plads. Partierne er tilfredse med, at 9. maj-aftalen forudsætter en
forbrugerrepræsentation i de fremtidige netselskaber. De nærmere regler skal
fastsættes af aftalepartierne inden årets udgang.
For det sjette ser de fire partier indgåelsen af 9. maj-aftalen
og den senere opfølgning af 19. juni-aftalen fra 2002 som en tydelig
tilkendegivelse af, at regeringen ikke har til hensigt at opsige de mange
aftaler i den samlede energireform inden næste valg. For partierne er det
helt
afgørende, at der står brede flertal bag rammerne på energiområdet. Af hensyn
til både forsyningssikkerheden, miljø- og forbrugerbeskyttelsen,
omkostningseffektiviteten og den teknologiske fornyelse er det vigtigt, at de
politiske aftaler bliver langsigtede og robuste over for folketingsvalg og et
eventuelt regeringsskifte.
For det syvende er partierne tilfredse med, at der afsættes
yderligere 47 mio. kr. om året til forskning, certificering og udvikling af
nye
teknologier og vedvarende energi. Sikringen af den fortsatte udbygning af
vindkraft med nye havvindmølleparker, bedre og mere stabile økonomiske
betingelser for nye biogas-/biomasseanlæg og udvikling af solenergi er
absolut
højt prioriterede mål for de fire partier.
Endelig for det ottende vil partierne lægge vægt på en
forsikring fra økonomi- og erhvervsministeren om, at anlæg af ny
elproduktionskapacitet ikke kun sker ud fra omkostningshensyn og
forsyningssikkerhed, men også skal yde et virkningsfuldt bidrag til Danmarks
miljømål og opfyldelsen af internationale forpligtelser.
Ud fra disse hensyn og de mange indrømmelser, der er blevet
givet undervejs, vil S, SF, RV og KRF stemme for lovforslaget og stemme imod
de
af EL stillede ændringsforlag. 9. maj-aftalen forpligter aftaleparterne. Det
gælder naturligvis også de fire partier.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget udmønter en del af aftalen af 9. maj 2003 mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt
Folkeparti om udviklingen af det danske energimarked og en styrkelse af
udviklingen af nye energiteknologier.
Aftalen åbner mulighed for den helt nødvendige
strukturudvikling, som medfører lige vilkår for de aktører, der vil investere
i
den danske energisektor. Dette er af meget stor samfundsøkonomisk betydning.
Aftalen indebærer samtidig, at der kan etableres ejeruafhængige
selskaber, der skal varetage systemansvar og drive transmissionsnet for el-
og
naturgas helt uafhængigt af kommercielle interesser.
Dansk Folkeparti finder, at det er positivt, at der ved aftalen
tilføres ekstra midler til forskning i og udvikling af nye energieffektive
teknologier, som vil være af stor værdi for dansk erhvervsliv og eksport
fremover.
Dansk Folkeparti finder det tilfredsstillende, at lovforslaget
medfører, at det provenu, som kommunerne modtager ved salg af kommunalt ejede
energiforsyningsvirksomheder – uden deponering – kan anvendes til
nedbringelse
af gæld. Dansk Folkeparti forudsætter, at statens mindreudgift til
bloktilskud
parallelt hermed anvendes til reduktion af statsgælden.
Det har for Dansk Folkeparti tillige været vigtigt at sikre el-
og varmekunderne en effektiv beskyttelse mod prisstigninger, når der ved
kommunernes salg af selskaberne kommer nye ejere af el- og
varmeforsyningsvirksomhederne. Dette sikres gennem den indgåede aftale og med
ændringsforslag nr. 11, hvorefter priserne ikke må blive højere, end de kunne
være blevet, hvis salget ikke havde fundet sted.
Dansk Folkeparti har været meget opmærksom på, om der ved
fordeling af provenuet ved salg af kommunalt ejede selskaber kunne ske en
fuldstændig økonomisk ligstilling mellem samtlige forbrugere i
forsyningsområdet, uanset om de bor i eller uden for ejerkommunen. Det har
desværre vist sig, at der ikke er mulighed herfor, idet en sådan omfordeling
vil rejse problemer i relation til grundlovens § 73, jf. ministerens svar på
spørgsmål 7-9. Forbrugerne i hele forsyningsområdet får imidlertid mulighed
for
at få tilbageført den bundne egenkapital over en fastlagt periode.
Dansk Folkeparti konstaterer, at der endnu ikke er sket en
endelig afklaring af kapitalsagen, jf. bilag 16, underbilag 23, ligesom der
er
rejst juridisk tvivl om, hvorvidt de kommunale ejere af
forsyningsvirksomheder
kan disponere frit over salgsprovenuet, jf. henvendelsen fra advokatfirmaet
Bech-Bruun Dragsted og ministerens kommentar hertil (bilag 62 og 69).
Dansk Folkeparti tager ministerens oplysninger om lovforslagets
juridiske forhold til efterretning, idet partiet præciserer, at det er
ministerens ansvar, at disse forhold er korrekte og i orden, samt at Dansk
Folkeparti forudsætter, at ministeren tager drøftelser med elsektoren med
henblik på en rimelig og hensigtsmæssig afklaring af de fortsat udestående
problemer på området.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Enhedslisten vil stemme for de under nr. 1 og 2 stillede
ændringsforslag.
Lovforslaget er et led i liberaliseringen af elproduktionen i
Danmark, som Enhedslisten er stærk modstander af, og som allerede efter de
første 3 år på ingen måde har vist sig at være en fordel for forbrugerne.
Markedet for el er tværtimod blevet dyrt, uigennemskueligt og lukket.
Herudover har liberaliseringen af el en voldsom konsekvens for
varmeforbrugerne, fordi el og varme samproduceres i store dele af landet.
Lovforslaget vil give kommunerne mulighed for at tjene på salg af det
produktionsapparat, der historisk er betalt af elforbrugerne. Enhedslisten
ønsker, at energiproduktionen skal bevares på offentlige eller forbrugerejede
hænder,
så den demokratiske indflydelse sikres og de samfundsmæssige hensyn i forhold
til miljø og forsyningssikkerhed varetages bedst muligt.
Øvelsen, der nu har resulteret i dette lovforslag, var
oprindelig et initiativ, der gik ud på at sikre intentionen i den gamle
såkaldte NESA-lov, efter at det havde vist sig, at NESA-loven ikke kunne
virke
efter hensigten. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Kristeligt Folkeparti fremsatte derfor i oktober 2002 et
lovforslag
(L 34), der kunne forhindre salg af kommunale eller almene elselskaber med
intentioner om at hente fortjeneste ud af salget. Men øvelsen er endt med
dette
lovforslag, der skal gøre det muligt at sælge sektoren hurtigst muligt.
Samtidig tager lovforslaget ikke højde for den risiko for skadelige
monopoldannelser i distributionsnettene, som salg kan medføre. Det er en
privatisering af sektoren af værste slags med stor risiko for vertikale
monopoler.
Lovforslaget vil resultere i en forskelsbehandling af
forbrugerne, som alle har været med til at oparbejde de store værdier, der
ligger i el- og varmeproduktionsanlæggene samt i nettene. Ikke mindst den
særbestemmelse, som med ændringsforslag nr. 6 indsættes i lovforslaget til
fordel for ejerne af NESA A/S, der får særligt favorable vilkår ved
udbyttebeskatning, fordi selskabet er fondsbørsnoteret, er at holde alle
andre
forbrugere for nar og er en pinlig favorisering af bestemte parter i det
danske
samfund.
Salg af energivirksomheder må ifølge lovforslaget ikke føre til
stigende priser for forbrugerne; men det er svært at se, hvilke instrumenter
man reelt har til rådighed til at sikre dette.
Et
andet mindretal
i
udvalget (Ulrik Kragh (V)) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af
økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag og imod de af
Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
et
mindretal
(EL):
1)
Nr.
5
affattes således:
»5.
I
§ 37, stk. 1,
ændres »indskudskapital i
elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet« til: »nettoprovenu«.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]
2)
Efter nr. 5 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 37, stk. 5,
udgår ordene
»indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt«.
02.
I
§ 37, stk. 7,
indsættes efter
»amtskommuner med« ordene: »95 pct. af«.«
[Modregning af 95 pct. af nettoprovenuet ved salg af kommunale
elselskaber]
Af
økonomi- og erhvervsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
3)
I den under
nr. 5
foreslåede affattelse af
§
37
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 01.
Selskabsmæssige
omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver
omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for afståelse af
ejerandele i henhold til stk. 1 i det omfang, kommunens eller amtskommunens
vederlag består i ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk.
1.«
[Definition af afståelsesbegrebet]
4)
I den under
nr. 5
foreslåede affattelse af
§
37
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 02.
Ved
indberetningen efter stk. 4 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var
børsnoterede
den 20. februar 2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning
fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne udbytte fra
selskaber omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke
overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen
vedrører.«
[Indførelse af fradragsret for udbytte]
5)
Den under
nr. 5
foreslåede affattelse af
§
37, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6.
Energitilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb,
rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk.
02
kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet
rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af
eventuelle fradrag.«
[Godkendelse af eventuelle fradrag for udbytte]
6)
Den under
nr. 5
foreslåede affattelse af
§
37, stk. 7, 1. pkt.,
affattes således:
»Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og
Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 6 godkendte rådighedsbeløb
inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag.«
[Meddelelse om eventuelle fradrag for udbytte]
7)
I den under
nr. 5
foreslåede affattelse af
§
37
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 03.
Bestemmelsen i
stk. 8 finder ikke anvendelse i det omfang, virksomheder omfattet af stk. 1
påbegynder nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller
lov om naturgasforsyning.«
[Indskrænkning af omfanget af tilladelse til væsentlige nye
aktiviteter]
8)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 73
indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er
kun tilladt i særlige tilfælde.««
[Præcisering af adgangen til prisdifferentiering]
Til § 3
9)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 20, stk. 1,
indsættes efter »jf. dog«
henvisningen: »stk. 7,«.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 11]
10)
Nr.
1
affattes således:
»1.
I
§ 20, stk. 2,
indsættes efter
»indskudskapital« henvisningen: », jf. dog stk. 7«.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 11]
11)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§ 20
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Det vederlag,
som betales ved hel eller delvis overdragelse af anlæg omfattet af stk. 1, må
hverken direkte eller indirekte føre til, at priserne for ydelser fra anlæg
omfattet af stk. 1 bliver højere, end de kunne være blevet, såfremt
overdragelsen ikke havde fundet sted, herunder som følge af indregning af
forøgede udgifter til finansiering ved fremmedkapital, driftsmæssige
afskrivninger eller forrentning af indskudskapital.««
[Præcisering af begrænsning af stigning i varmepriser alene som
følge af overdragelse]
12)
I den under
nr. 2
foreslåede affattelse af
§
23 e
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 01.
Selskabsmæssige
omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver
omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for afståelse af
ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens vederlag består i
ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk. 1.«
[Definition af afståelsesbegrebet]
13)
I den under
nr. 2
foreslåede affattelse af
§
23 e
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 02.
Ved
indberetningen efter stk. 4 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var
børsnoterede den 20. februar 2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl.
beregnet
forrentning fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne
udbytte
fra selskaber omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke
overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen
vedrører.«
[Indførelse af fradragsret for udbytte]
14)
Den under
nr. 2
foreslåede affattelse af
§
23 e, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6.
Energitilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb,
rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk.
02
kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet
rådighedsbeløb,
rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.«
[Godkendelse af eventuelle fradrag for udbytte]
15)
Den under
nr. 2
foreslåede affattelse af
§
23 e, stk. 7, 1. pkt.,
affattes således:
»Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og
Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 6 godkendte rådighedsbeløb
inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag.«
[Meddelelse om eventuelle fradrag for udbytte]
16)
I den under
nr. 2
foreslåede affattelse af
§
23 e
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 03.
Bestemmelsen i
stk. 8 finder ikke anvendelse, i det omfang virksomheder omfattet af stk. 1
påbegynder nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller
lov
om naturgasforsyning.«
[Indskrænkning af omfanget af tilladelse til væsentlige nye
aktiviteter]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Med ændringsforslagene genstilles de forslag til ændringer af
elforsyningsloven, som er indeholdt i lovforslag nr. L 34 fra oktober 2002.
Hovedsigtet er at fastholde forslaget om modregning af 95 pct. af
nettoprovenuet ved salg af kommunale elskaber.
Forslagstilleren er fuldt opmærksom på, at således som
ændringsforslagene er udformet, vil reglen om modregning af 95 pct. kun
omfatte
salg af elselskaber og ikke salg af varmeforsyning, vandforsyning og andre
tilknyttede aktiviteter. Endvidere forudsætter ændringsforslagene, at der
også
foretages ændringer i lov om kommunal udligning m.v.
Hvis der skulle vise sig et flertal for ændringsforslagene ved
2. behandling, vil forslagsstilleren inden 3. behandling tage initiativ til
udarbejdelse af de nødvendige supplerende ændringsforslag.
Til nr. 3
Ændringsforslaget indeholder en præcisering af
afståelsesbegrebet i § 37, stk. 1.
Det i ændringsforslaget foreslåede stk. 01 har til hensigt at
sikre, at selve den omstændighed, at der gennemføres en selskabsmæssig
omstrukturering, ikke udløser registreringspligt efter stk. 1, når kommunen
eller amtskommunen ikke oppebærer nogen værdi som følge af omstruktureringen,
men blot helt eller delvis udskifter sine ejerandele med ejerandele i andre
virksomheder omfattet af stk. 1. De selskabsmæssige omstruktureringer, som
kan
gennemføres, uden at der udløses registreringspligt efter stk. 1, er de
selskabsmæssige omstruktureringer, som i medfør af skattelovgivningen kan
gennemføres med skattemæssig succession.
Det er kun i det omfang, de vederlag, som kommunen eller
amtskommunen opnår som led i den selskabsmæssige omstrukturering, alene
består
i ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, at registreringspligten ikke
udløses. I disse tilfælde vil en senere realisation af de værdier, som
kommunen
eller amtskommunen har i form af ejerandele i virksomheder omfattet af stk.
1,
medføre registreringspligt efter bestemmelsen, og det vil således være
sikret,
at registreringspligten indtræder på det tidspunkt, hvor kommunen eller
amtskommunen faktisk oppebærer de pågældende værdier.
Hvis der er tale om en selskabsmæssig omstrukturering, hvor dele
af vederlaget ikke består i ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, vil
der for disse deles vedkommende være realiseret et afståelsesvederlag, der er
omfattet af § 37.
Selv om en selskabsmæssig omstrukturering i medfør af det i
ændringsforslaget foreslåede stk. 01 ikke betragtes som en afståelse i
henhold
til stk. 1, kan den selskabsmæssige omstrukturering dog medføre
aktivitetsændringer, som kræver tilladelse efter det foreslåede stk. 8.
Til nr. 4-6
Der indsættes en undtagelsesbestemmelse til hovedreglen om, at
der skal ske modregning i uddelinger til kommuner og amtskommuner fra
energivirksomheder. Ifølge undtagelsen skal kommunale ejere af
aktieselskaber,
der ved lovforslagets fremsættelse den 20. februar 2003 var børsnoterede,
ikke
modregnes i udbytte fra disse selskaber, såfremt udbyttet ikke overstiger det
gennemsnitlige udbytte for de forudgående 5 år fra lovforslagets
fremsættelse,
dvs. perioden fra 1998 til og med 2002.
Såfremt udbyttet overstiger det gennemsnitlige udbytte for den
angivne 5-års-periode, er denne del af udbyttet fortsat omfattet af
modregningsreglen.
Fradraget kan ikke overstige det samlede modtagne udbytte i det
kalenderår, som indberetningen vedrører. Herved sikres det, at en kommune
eller
amtskommune ikke kan nedsætte udbytteudlodningen i et bestemt kalenderår og
herefter benytte undtagelsesbestemmelsen til ved opgørelsen af det samlede
rådighedsbeløb at opnå fradrag, som er uden sammenhæng med det faktisk
modtagne
udbytte fra det børsnoterede aktieselskab.
De kommunale ejere skal fortsat foretage registrering af
samtlige uddelinger, men kan efter opgørelsen af det samlede rådighedsbeløb
tillagt den beregnede forrentning foretage fradrag for det gennemsnitlige
udbytte for en 5-års-periode forud for lovforslagets fremsættelse.
Energitilsynet skal herefter, såfremt tilsynet kan godkende opgørelsen, give
meddelelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om størrelsen af
rådighedsbeløbet med tillæg af beregnet forrentning og med fradrag af det
gennemsnitlige udbytte for perioden 1998-2002.
Bestemmelsen skal sikre, at de kommunale ejere af børsnoterede
aktieselskaber, der hidtil har modtaget udbytte, fortsat uden modregning kan
modtage udbytte op til det gennemsnitlige udbytte for den seneste
5-års-periode
fra 1998 til 2002 (inklusive). I udbytte, der ligger herudover, foretages der
modregning svarende til den modregning, der sker hos andre kommunale ejere.
Bestemmelsen indsættes for ikke at forringe småaktionærers
mulighed for at modtage udbytte fra børsnoterede aktieselskaber, hvis de
kommunale ejere, som har aktiemajoriteten, med henvisning til
modregningsreglerne fremover vil undlade at udbetale udbytte i samme omfang
som
tidligere.
Der er ved lovforslagets fremsættelse kun ét børsnoteret
aktieselskab på energiområdet, nemlig NESA A/S, hvor Gentofte Kommune og
Københavns Amt har aktiemajoriteten.
Til nr. 7
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at kommuner og amtskommuner
kan udøve forsyningsvirksomhed omfattet af elforsyningsloven,
varmeforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, uden at de ved påbegyndelsen
af sådanne aktiviteter vil skulle opnå tilladelse efter det foreslåede stk.
8.
Dette gælder uanset aktiviteternes omfang. Baggrunden herfor er, at de
pågældende aktiviteter har en naturlig sammenhæng med eller samme karakter
som
de aktiviteter, som har resulteret i, at der er oparbejdet værdier i de af
stk.
1 omfattede virksomheder. Da det ikke er hensigten med det foreslåede stk. 8,
at kommuner og amtskommuner skal være forhindret i at deltage i eller udvide
eksisterende forsyningsaktiviteter omfattet af de nævnte love, er det fundet
hensigtsmæssigt
at indsætte en udtrykkelig undtagelse fra bestemmelsen i det foreslåede stk.
8,
således at kommunerne og amtskommunerne ikke skal indhente tilladelse til
udøvelse af disse former for aktiviteter.
Også aktiviteter, som kommuner og amtskommuner i medfør af
elforsyningslovens § 4, stk. 2, kan udøve som sideordnede aktiviteter, skal
anses for aktiviteter omfattet af loven. Sådanne aktiviteter vil altså kunne
påbegyndes eller udvides uden opnåelse af tilladelse efter det foreslåede
stk.
8.
Til nr. 8
Formålet med ændringsforslaget er at præcisere, at
forbrugerprisen kun i særlige tilfælde kan differentieres på baggrund af
opdelingen i kundegrupper ud fra geografiske kriterier. Der kan således ikke
prisdifferentieres alene på grund af geografisk tilknytning, f.eks. i forhold
til forbrugerne på en ø eller forbrugere, der bor i tyndt befolkede
netområder.
Ændringsforslaget indebærer således, at der ved køberkategorier,
som nævnt i elforsyningslovens § 73, tænkes på grupper af aftagere defineret
ud
fra størrelsen og karakteren af forbruget og ikke på geografisk afgrænsede
grupper.
Problemstillingen omkring prisdifferentiering er blevet relevant
i forhold til forsyningspligten på Anholt, der forsynes med el fra et mindre
værk på øen, fordi en forsyningsledning til Anholt ikke er rentabel.
Omkostningerne ved forsyning af forbrugerne på Anholt er derfor betydeligt
større, end hvis elektriciteten købes på det frie elmarked. Hidtil er
meromkostningerne ved den dyrere elproduktion på Anholt blevet udlignet ved,
at
alle forbrugere i forsyningsområdet, der dækker en stor del af forbrugerne i
Midt- og Sønderjylland, har betalt den samme elpris.
Nu er spørgsmålet imidlertid blevet rejst af det selskab, som
har forsyningspligten, om det er muligt at prisdifferentiere inden for
forsyningsområdet ud fra geografiske kriterier, således at elforbrugerne på
Anholt kommer til at betale de faktiske omkostninger, der er forbundet med
elproduktionen på Anholt. Såfremt der gennemførtes en geografisk bestemt
prisdifferentiering, ville det for Anholts vedkommende betyde, at de
meromkostninger, der er forbundet med produktionen på Anholt, alene skulle
dækkes af forbrugerne på Anholt. Produktionsprisen udgør i størrelsesordenen
1,35 kr./kWh eksklusive afgifter og moms sammenlignet med en markedspris på
ca.
20 øre/kWh. Meromkostningen ved, at en husstand på Anholt skulle betale for
de
faktiske omkostninger, ville ved et normalt årligt forbrug på 5.000 kWh
udgøre
ca. 5.700 kr. årligt.
Ifølge den gældende elforsyningslovs § 73 skal prisfastsættelsen
efter loven ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i
forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning
til. Det fremgår af bemærkningerne til § 73, at hensigten med bestemmelsen er
at undgå krydssubsidiering til fordel for bestemte køberkategorier. Hensigten
med bestemmelsen har været, at det skulle være muligt at prisdifferentiere ud
fra bestemte brugergruppers forbrug, f.eks. differentiering mellem
industrielle
aftagere med et stort forbrug og private husstande med et mindre forbrug.
Bestemmelsen er således hidtil blevet anvendt således, at der ved
køberkategorier tænkes på forskellige grupper af aftagere defineret ud fra
størrelsen og karakteren af forbruget og ikke på geografisk afgrænsede
grupper.
Princippet i elforsyningslovens § 73 er, at kunderne skal betale
for elektricitet med udgangspunkt i omkostningerne ved køb eller
undtagelsesvis
produktion af elektriciteten til de pågældende kunder. Da Anholt ikke har
kabelforbindelse til fastlandet og dermed ikke er en del af et prisområde
(Jylland/Fyn), er der opstået tvivl om, hvorvidt elforbrugerne på Anholt skal
betragtes som en selvstændig køberkategori, og om elprisen derfor også bør
afspejle omkostningerne, som elforbrugerne på Anholt giver anledning til.
Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at den hidtidige
praksis med hensyn til udligning af omkostninger inden for
forsyningspligtområdet kan videreføres.
Efter vedtagelse af ændringsforslaget vil det ved sammenlægning
af 2 geografisk adskilte forsyningsområder dog være tilladt i en
overgangsperiode at opretholde forskellige priser, hvis prisforskellen er
markant mellem de 2 områder. Der vil endvidere kunne være behov for at
prisdifferentiere på baggrund af de forskellige prisområder, som etableres
inden for Elbørs/Nord Pool-området. Sådanne prisdifferentieringer vil for
fremtiden som led i strukturændringer kunne blive aktuelle i situationer,
hvor
et selskab har forsyningspligt til flere områder beliggende i hver deres
prisområde, f.eks. vestdanmark og østdanmark.
Til nr. 9-11
Baggrunden for ændringsforslag nr. 11 vedrørende
prisbestemmelsen i varmeforsyningsloven er, at Energitilsynet i forbindelse
med
høringen af lovforslaget har udtrykt tvivl om, hvordan den foreslåede
bestemmelse skal administreres. Med ændringsforslaget er der alene tale om en
nærmere uddybning af den bestemmelse, der foreslås ændret. Formålet med
ændringsforslaget er fortsat at præcisere, at overdragelse af et kollektivt
varmeforsyningsanlæg ikke i sig selv må føre til stigende varmepriser.
Med ændringsforslag nr. 11 præciseres, at en overdragelse af et
kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke i sig selv må føre til stigende
varmepriser. Det vederlag, som betales ved hel eller delvis overdragelse af
et
anlæg, må således ikke føre til, at varmepriserne bliver højere, end de kunne
være blevet, såfremt overdragelsen ikke havde fundet sted.
Den del af en købesum, som måtte overstige indskudskapitalen i
den overdragne virksomhed, kan derfor ikke finansieres over varmepriserne.
Ved
overdragelse af dele af et anlæg vil den del af en købesum, som overstiger
den
nedskrevne værdi af de overdragne aktiver, ligeledes ikke kunne finansieres
over varmepriserne.
Såfremt køberen er et kollektivt varmeforsyningsanlæg, er det
både priserne for ydelser fra det overdragne anlæg og for ydelser fra det
købende anlæg, som ikke må stige som følge af det vederlag, der betales ved
overdragelsen.
Det vil ikke være foreneligt med bestemmelsen, at en
overdragelse af et kollektivt varmeforsyningsanlæg fører til, at
afskrivningsgrundlaget som følge af overdragelsen forøges, selv om anlægget
måtte være overdraget til en højere pris end den varmeprismæssigt nedskrevne
værdi. Dette følger af den gældende afskrivningsbekendtgørelse, hvorefter der
alene kan afskrives på et anlægs værdi på det oprindelige
idriftsættelsestidspunkt efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 175 af 18.
marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer
og
forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning.
Med ændringsforslaget præciseres således, at en køber ikke vil
kunne afskrive på grundlag af vederlaget for anlægget, men må fortsætte
afskrivningerne på den nedskrevne værdi af anlægget på købstidspunktet.
Dermed
slås også fast, at overdragelse af et kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke
kan
føre til, at forbrugerne kommer til at betale anlægget flere gange over
varmepriserne.
Begrebet »vederlag« inkluderer også eventuelle
handelsomkostninger, finansieringsomkostninger, gebyrer etc., der uanset
betalingstidspunktet skal erlægges i forbindelse med en overdragelse af en
kollektiv varmeforsyningsvirksomhed.
Ved »hel eller delvis overdragelse af anlæg omfattet af stk. 1«
forstås overdragelse af hele eller dele af anlægget og ikke overdragelse af
selskabsandele (andele, aktier eller anparter).
Bestemmelsen er ikke til hinder for prisudligningsordninger som
led i en strukturrationalisering, hvor f.eks. en stor veldrevet
kraftvarmeforsyning overtager mindre, lokale kollektive
varmeforsyningsvirksomheder med forholdsvis høje varmepriser.
Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at en køber
indregner øgede udgifter ved erhvervelse af et anlæg, såfremt den købende
virksomhed ved udnyttelse af synergieffekter vil kunne opnå lavere samlede
priser til varmeforbrugerne i såvel den overdragne som den købende
virksomhed.
Endvidere forhindrer bestemmelsen ikke, at en ny ejer træffer
sædvanlige driftsmæssige dispositioner med virkning for varmepriserne.
Ændringsforslaget forringer således ikke en købers mulighed for i
varmepriserne
– med den virkning, at priserne vil kunne stige – at indregne
omkostninger, som
sælgeren kunne have indregnet efter bestemmelserne i varmeforsyningsloven.
Dette gælder f.eks., hvis sælger kunne have fået Energitilsynets
tiltræden til i varmepriserne at indregne en større forrentning af
indskudskapitalen før salget. I så fald vil køber have samme mulighed for at
anmode om Energitilsynets tiltræden af at få forrentet en tilsvarende
indskudskapital. Det gælder ligeledes, hvis sælger f.eks. har været
tilbageholdende med både tids- og beløbsmæssigt at afskrive på den kollektive
varmeforsynings anlægssum for derved at holde varmeprisen nede og den nye
ejer
vælger at afskrive med større beløb. Hvis den nye ejer f.eks. ønsker at
omlægge
den kollektive varmeforsyningsvirksomheds låneportefølje som led i
fordelagtige
driftsmæssige dispositioner, f.eks. ved omlægning fra indekslån til
nominallån,
og rentebyrden dermed stiger, vil dette også kunne føre til
varmeprisstigninger
på kort sigt, men lavere varmepriser på længere sigt.
Energitilsynet kan behandle og afgøre sager vedrørende tariffer,
omkostningsfordeling, andre betingelser og vedtægter. Energitilsynet kan tage
sådanne sager op på eget initiativ, på grundlag af en anmeldelse eller på
grundlag af en klage, jf. bekendtgørelse nr. 163 af 26. februar 2000 om
Energitilsynets opgaver.
Overdragelse af en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed indebærer
ikke ændringer i forhold vedrørende anmeldelse af tariffer,
omkostningsfordeling, andre betingelser og vedtægter til Energitilsynet efter
bestemmelserne i varmeforsyningsloven.
Til nr. 12
Der henvises til bemærkningerne til nr. 3 vedrørende den
tilsvarende bestemmelse i elforsyningsloven.
Til nr. 13-15
Der henvises til bemærkningerne til nr. 4-6 vedrørende den
tilsvarende bestemmelse i elforsyningsloven.
Til nr. 16
Der henvises til bemærkningerne til nr. 7 vedrørende den
tilsvarende bestemmelse i elforsyningsloven.
Kim Andersen (V)
Ulrik Kragh (V)
Lars Christian Lilleholt (V)
Helga Moos (V)
Bodil Kornbek (KRF)
Aase D. Madsen (DF)
fmd.
Uno Larsson (DF)
Nina Berrig (KF)
Lars Barfoed (KF)
Arne Toft (S)
Erik Mortensen (S)
Jan Trøjborg (S)
Svend Auken (S)
Torben Hansen (S)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
nfmd.
Martin Lidegaard (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 162
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og
erhvervsministeren
2
Henvendelse af 24/3-03 fra Dansk Energi
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 24/3-03 fra Dansk
Energi, til økonomi- og erhvervsministeren
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Supperende høringssvar samt notat vedrørende supplerende
høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren
6
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 24/3-03
fra Dansk Energi, fra økonomi- og erhvervsministeren
7
Spm. 2 om vigtigheden af at sikre transmissionsnettets
ejermæssige uafhængighed i forhold til at sikre distributionsselskabernes
tilsvarende uafhængighed, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 3 om uheldige reaktionsmønstre, såfremt kommunerne
får lavere reduktion i bloktilskuddet, hvis de udskiller netdelen af deres
elselskab, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 4 om, på hvilke punkter bekendtgørelsen om
indtægtsrammerne kan skærpes med henblik på at sikre elforbrugernes
interesser, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 5 om stramninger, som kan sikre varmekundernes
interesser, til økonomi- og erhvervsministeren
8
Spm. 6, om »Tele Danmark-historien« kan gentage sig, til
økonomi- og erhvervsministeren
9
Spm. 7 om ejerskab af elforsyningsvirksomheder, til
økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 8, om tilbagebetaling af bunden egenkapital gennem
nedsættelse af tariffer kommer alle forbrugere i forsyningsområdet til gode,
til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 9, om alle forbrugere i hele forsyningsområdet kan
få andel i ejerkommunernes salgsprovenu, til økonomi- og erhvervsministeren
10
Bilaget tilbagetaget
11
Spm. 11 om beskatning ved salg af andelsejede elselskaber
i forhold til kommunalt ejede selskaber, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 12 om lugtgener ved oplagring og forbrænding af kød-
og benmel, til økonomi- og erhvervsministeren
12
Spm. 13 om at etablere søledninger til mindre øer samt om
regeringens havvindmølleplanlægning, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 14 om dispositioner før den 20/2-03, og om
kommunerne frit kan vælge mellem to forskellige love, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 15 om, hvorledes det kan undgås, at »store sager«
forsinker klagesagsbehandlingstiden i Energitilsynet, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 16 om oprettelse af en supplerende klageinstans, til
økonomi- og erhvervsministeren
13
Spm. 17 om privat monopoldannelse inden for dansk
elproduktion og/eller -distribution, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 18 om at forhindre en privat monopoldannelse, til
økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 19 om Energitilsynets rolle i forbindelse med el- og
varmeprisernes stigning, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 20, om 170.000 tons kød- og benmel, der er
opmagasineret, kan anvendes i bioforgasningsanlæg, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 21 om forordning om animalske biprodukter, til
økonomi- og erhvervsministeren
14
Henvendelse af 3/4-03 fra DANVA, Dansk Vand- og
Spildevandsforening
15
Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 3/4-03 fra DANVA,
Dansk Vand- og Spildevandsforening, til økonomi- og erhvervsministeren
16
En række af de bilag, der har været anvendt til brug for
drøftelserne med de energipolitiske ordførere vedrørende udviklingen af det
danske energimarked, fra økonomi- og erhvervsministeren
17
Spm. 23 om, hvordan ejere af elforsyningsselskaber i
andelsselskabsform bliver beskattet ved salg, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 24 om, hvordan ejere af elforsyningsselskaber i
aktieselskabsform bliver beskattet ved salg, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 25 om begrundelse for, at der foreslås 40 pct.
modregning i bloktilskud ved salg af et kommunalt elselskab, når ejerne af
elselskaber i andelsform kun skal beskattes med 28 pct., til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 26 om, hvilke elselskaber eller
brancheorganisationer der har anbefalet de foreslåede lovændringer som
incitament til øget strukturtilpasning i elsektoren, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 27 om, hvorfor regeringen tror, at en kommune vil
blive mere interesseret i at sælge sit elselskab, når regeringen vil modregne
40 pct. af provenuet, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 28, om deponeringsreglerne kan gennemføres uden
modregning, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 29 om ankemuligheder i forhold til afgørelse efter
elforsyningslovens § 37, stk. 6, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 30 om konsekvenser af elforsyningslovens § 37, stk.
8, i forhold til kommunale elselskabers udviklingsmuligheder, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 31 om forståelse og konsekvenser af det nye punktum
i elforsyningslovens § 69, stk. 1, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 32 om forståelse og konsekvenser af det nye punktum
i varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, til økonomi- og erhvervsministeren
18
Svar på spm. 2 om vigtigheden af at sikre
transmissionsnettets ejermæssige uafhængighed i forhold til at sikre
distributionsselskabernes tilsvarende uafhængighed, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 3 om uheldige reaktionsmønstre, såfremt
kommunerne får lavere reduktion i bloktilskuddet, hvis de udskiller netdelen
af deres elselskab, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 4 om, på hvilke punkter bekendtgørelsen om
indtægtsrammerne kan skærpes med henblik på at sikre elforbrugernes
interesser, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 5 om stramninger, som kan sikre
varmekundernes interesser, fra økonomi- og erhvervsministeren
19
Svar på spm. 6, om
»Tele
Danmark-historien
«
kan gentage sig,
fra økonomi- og erhvervsministeren
20
Svar på spm. 7 om ejerskab af elforsyningsvirksomheder,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 8, om tilbagebetaling af bunden egenkapital
gennem nedsættelse af tariffer kommer alle forbrugere i forsyningsområdet til
gode, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 9, om alle forbrugere i hele
forsyningsområdet kan få andel i ejerkommunernes salgsprovenu, fra økonomi-
og erhvervsministeren
21
Spm. 33 om den samlede værdi af danske elselskaber, til
økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 34 om skøn med hensyn til statens besparelser gennem
modregning i bloktilskud under henholdsvis den gældende og den foreslåede
modregningsordning efter elforsyningslovens § 37, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 35 om Gentofte Kommunes provenu ved salg af NESA,
til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 36, om et opstillet regneeksempel er korrekt, til
økonomi- og erhvervsministeren
22
Henvendelse af 9/4-03 fra Danske Halmleverandører
23
Spm. 37 om kommentar til henvendelse af 9/4-03 fra Danske
Halmleverandører, til økonomi- og erhvervsministeren
24
Henvendelse af 7/4-03 fra ELFOR, dansk eldistribution
25
Spm. 38 om kommentar til henvendelse af 7/4-03 fra ELFOR,
dansk eldistribution, til økonomi- og erhvervsministeren
26
Henvendelse af 9/4-03 fra Bent Skov & Partnere,
advokataktieselskab
27
Spm. 39 om kommentar til henvendelse af 9/4-03 fra Bent
Skov & Partnere, advokataktieselskab, til økonomi- og erhvervsministeren
28
Spm. 40 om udtalelse fra Konkurrencerådet om et forslag,
hvorefter man ved salg af energiselskaber ejermæssigt adskiller aktiviteterne
vedrørende produktion og net, sammenlignet med den model, der er angivet i
lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren
29
Spm. 41 om, hvilken betydning NESA’s bebudede
grundlovssag samt prøvesagen fra Dansk Energi vil få for lovforslaget, til
økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 42 om, hvordan man i praksis kan vise, at eventuelle
prisstigninger ikke skyldes opkøbet, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 43 om sikring af el- og varmepriserne, til økonomi-
og erhvervsministeren
Spm. 44, om udbetaling af udbytte fra kommunale
aktieselskaber til kommunen vil medføre en tilsvarende modregning af
bloktilskuddet, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 45 om, hvilke øer der er omfattet af den foreslåede
§ 21 a, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 46 om udbud af forsyningsbevillingen for et øsamfund
i forhold til den foreslåede § 21 a, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 47 om ændring af elforsyningslovens opdeling af
bunden og fri egenkapital, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 48 om mindreudgift for staten i den kommende
5-års-periode som følge af en vedtagelse af lovforslaget, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 49 om mindreudgift til staten, såfremt samtlige
kommunale elselskaber sælges til en pris af 10.000 kr. pr. forbruger, til
økonomi- og erhvervsministeren
30
Henvendelse af 11/4-03 fra Danske Halmleverandører
31
Spm. 50 om kommentar til henvendelse af 11/4-03 fra
Danske Halmleverandører, til økonomi- og erhvervsministeren
32
Spm. 51 om elforsyningsselskaber organiseret som
andelsselskab og om beskatning ved afhændelse, til økonomi- og
erhvervsministeren
33
Svar på spm. 11 om beskatning ved salg af andelsejede
elselskaber i forhold til kommunalt ejede selskaber, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 12 om lugtgener ved oplagring og forbrænding
af kød- og benmel, fra økonomi- og erhvervsministeren
34
Henvendelse af 14/4-03 fra Landbrugsraadet
35
Spm. 52 om kommentar til henvendelse af 14/4-03 fra
Landbrugsraadet, til økonomi- og erhvervsministeren
36
Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 3/4-03
fra DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, fra økonomi- og
erhvervsministeren
37
Svar på spm. 13 om at etablere søledninger til mindre øer
samt om regeringens havvindmølleplanlægning, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 14 om dispositioner før den 20/2-03, og om
kommunerne frit kan vælge mellem to forskellige love, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 15 om, hvorledes det kan undgås, at »store
sager« forsinker klagesagsbehandlingstiden i Energitilsynet, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 16 om oprettelse af en supplerende klageinstans,
fra økonomi- og erhvervsministeren
38
Henvendelse af 14/4-03 fra Danske Fjernvarmeværkers
Forening
39
Spm. 53 om kommentar til henvendelse af 14/4-03 fra
Danske Fjernvarmeværkers Forening, til økonomi- og erhvervsministeren
40
Svar på spm. 38 om kommentar til henvendelse af 7/4-03
fra ELFOR, dansk eldistribution, til økonomi- og erhvervsministeren
41
Svar på spm. 39 om kommentar til henvendelse af 9/4-03
fra Bent Skov & Partnere, advokataktieselskab, fra økonomi- og
erhvervsministeren
42
Svar på spm. 41 om, hvilken betydning NESA’s bebudede
grundlovssag samt prøvesagen fra Dansk Energi vil få for lovforslaget, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 42 om, hvordan man i praksis kan vise, at
eventuelle prisstigninger ikke skyldes opkøbet, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 43 om sikring af el- og varmepriserne, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 44, om udbetaling af udbytte fra kommunale
aktieselskaber til kommunen vil medføre en tilsvarende modregning af
bloktilskuddet, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 45 om, hvilke øer der er omfattet af den
foreslåede § 21 a, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 46 om udbud af forsyningsbevillingen for et
øsamfund i forhold til den foreslåede § 21 a, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 47 om ændring af elforsyningslovens opdeling
af bunden og fri egenkapital, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 48 om mindreudgift for staten i den kommende
5-års-periode som følge af en vedtagelse af lovforslaget, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 49 om mindreudgift til staten, såfremt
samtlige kommunale elselskaber sælges til en pris af 10.000 kr. pr.
forbruger, fra økonomi- og erhvervsministeren
43
Svar på spm. 23 om, hvordan ejere af
elforsyningsselskaber i andelsselskabsform bliver beskattet ved salg, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 24 om, hvordan ejere af
elforsyningsselskaber i aktieselskabsform bliver beskattet ved salg, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 25 om begrundelse for, at der foreslås 40
pct. modregning i bloktilskud ved salg af et kommunalt elselskab, når ejerne
af elselskaber i andelsform kun skal beskattes med 28 pct., fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 26 om, hvilke elselskaber eller
brancheorganisationer der har anbefalet de foreslåede lovændringer som
incitament til øget strukturtilpasning i elsektoren, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 27 om, hvorfor regeringen tror, at en
kommune vil blive mere interesseret i at sælge sit elselskab, når regeringen
vil modregne 40 pct. af provenuet, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 28, om deponeringsreglerne kan gennemføres
uden modregning, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 29 om ankemuligheder i forhold til afgørelse
efter elforsyningslovens § 37, stk. 6, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 30 om konsekvenser af elforsyningslovens §
37, stk. 8, i forhold til kommunale elselskabers udviklingsmuligheder, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 31 om forståelse og konsekvenser af det nye
punktum i elforsyningslovens § 69, stk. 1, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 32 om forståelse og konsekvenser af det nye
punktum i varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, fra økonomi- og
erhvervsministeren
44
Spm. 54 om, hvor stor reduktion i udledning af CO
2
der
opnås ved produktion af 1 kWh el ved forbrænding af kød- og benmel i forhold
til konventionel produktion, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 55 om, hvor stor mængde kød- og benmel der medgår
til produktion af 1 kWh el, til økonomi- og erhvervsministeren
45
Bilaget og det stillede spm. 56 tilbagetaget.
46
Svar på spm. 17 om privat monopoldannelse inden for dansk
elproduktion og/eller -distribution, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 18 om at forhindre en privat
monopoldannelse, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 19 om Energitilsynets rolle i forbindelse
med el- og varmeprisernes stigning, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 20, om 170.000 tons kød- og benmel, der er
opmagasineret, kan anvendes i bioforgasningsanlæg, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 21 om forordning om animalske biprodukter,
fra økonomi- og erhvervsministeren
47
Svar på spm. 37 om kommentar til henvendelse af 9/4-03
fra Danske Halmleverandører, fra økonomi- og erhvervsministeren
48
Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
49
Svar på spm. 50 om kommentar til henvendelse af 11/4-03
fra Danske Halmleverandører, fra økonomi- og erhvervsministeren
50
Svar på spm. 52 om kommentar til henvendelse af 14/4-03
fra Landbrugsraadet, fra økonomi- og erhvervsministeren
51
Svar på spm. 40 om udtalelse fra Konkurrencerådet om et
forslag, hvorefter man ved salg af energiselskaber ejermæssigt adskiller
aktiviteterne vedrørende produktion og net, sammenlignet med den model, der
er angivet i lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren
52
Svar på spm. 53 om kommentar til henvendelse af 14/4-03
fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, fra økonomi- og erhvervsministeren
53
Svar på spm. 33 om den samlede værdi af danske
elselskaber, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 34 om skøn med hensyn til statens
besparelser gennem modregning i bloktilskud under henholdsvis den gældende og
den foreslåede modregningsordning efter elforsyningslovens § 37, fra økonomi-
og erhvervsministeren
Svar på spm. 35 om Gentofte Kommunes provenu ved salg af
NESA, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 36, om et opstillet regneeksempel er
korrekt, fra økonomi- og erhvervsministeren
54
Svar på spm. 51 om elforsyningsselskaber organiseret som
andelsselskab og om beskatning ved afhændelse, fra økonomi- og
erhvervsministeren
55
Svar på spm. 54 om, hvor stor reduktion i udledning af CO
2
der opnås ved produktion af 1 kWh el ved forbrænding af kød- og benmel i
forhold til konventionel produktion, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 55 om, hvor stor mængde kød- og benmel der
medgår til produktion af 1 kWh el, fra økonomi- og erhvervsministeren
56
1. udkast til betænkning
57
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
58
Spm. 57 om udbytte af aktiebeholdning i NESA, til
økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 58, om det medfører en økonomisk fordel for
indehaverne af aktiemajoriteten, hvis det besluttes, at der ikke skal
udbetales udbytte i NESA A/S, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 59 om, hvad ændringsforslag nr. 4 indebærer for
staten som ejer af DONG, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 60 om, hvor stor en del af aktiekapitalen i NESA A/S
der ejes af småaktionærer, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 61 om konsekvenser af ændringsforslag nr. 4, hvis
Gentofte Kommune sælger sine aktier i NESA A/S til andre kommuner m.fl., til
økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 62, om ændringsforslag nr. 4 er eller kan betegnes
som værende særlovgivning, til økonomi- og erhvervsministeren
59
Spm. 63 om dispensation til Samsø Havvind A/S, til
økonomi- og erhvervsministeren
60
Spm. 64 om betaling af skat som følge af kapitalindkomst,
til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 65 om beskatningsform for andelshavere, såfremt
elselskabet sælges, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 66 om salg af andelsselskab, beskatning og
skattestop, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 67 om, hvorfor Gentofte Kommune og øvrige kommunale
ejere af NESA A/S skal have en fortrinsstilling med hensyn til udbetaling af
udbytte uden modregning i bloktilskud, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 68 om teknisk bistand til ændringsforslag, der
ændrer en modregning i bloktilskud fra 40 pct. til 28 pct., til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 69 om teknisk bistand til ændringsforslag, der
ændrer kommunernes vilkår for udbetaling af udbytte uden modregning, til
økonomi- og erhvervsministeren
61
Spm. 70, om der den 20. februar 2003 var andre
børsnoterede energiselskaber end NESA, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 71 om, hvilke lighedsbetragtninger der er lagt til
grund for at give DONG og Gentofte Kommune særligt favorable vilkår, til
økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 72, om begrebet »lignende produkter« også omfatter
kategori 2- og 3-materiale i bestemmelserne om animalske biprodukter, til
økonomi- og erhvervsministeren
62
Henvendelse af 5/5-03 fra Bech-Bruun Dragsted,
advokatfirma
63
Spm. 73 om kommentar til henvendelse af 5/5-03 fra
Bech-Bruun Dragsted, advokatfirma, til økonomi- og erhvervsministeren
64
Henvendelse af 6/5-03 fra Elfor, dansk eldistribution
65
Spm. 74 om kommentar til henvendelse af 6/5-03 fra ELFOR,
dansk eldistribution, til økonomi- og erhvervsministeren
66
2. udkast til betænkning
67
Svar på spm. 74 om kommentar til henvendelse af 6/5-03
fra ELFOR, dansk eldistribution, fra økonomi- og erhvervsministeren
68
Svar på spm. 63 om dispensation til Samsø Havvind A/S,
fra økonomi- og erhvervsministeren
69
Svar på spm. 73 om kommentar til henvendelse af 5/5-03
fra Bech-Bruun Dragsted, advokatfirma, fra økonomi- og erhvervsministeren
70
Svar på spm. 70, om der den 20. februar 2003 var andre
børsnoterede energiselskaber end NESA, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 71 om, hvilke lighedsbetragtninger der er
lagt til grund for at give DONG og Gentofte Kommune særligt favorable vilkår,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 72, om begrebet
»lignende produkter
«
også omfatter kategori 2- og 3-materiale i bestemmelserne om animalske
biprodukter, fra økonomi- og erhvervsministeren
71
Svar på spm. 64 om betaling af skat som følge af
kapitalindkomst, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 65 om beskatningsform for andelshavere,
såfremt elselskabet sælges, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 66 om salg af andelsselskab, beskatning og
skattestop, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 67 om, hvorfor Gentofte Kommune og øvrige
kommunale ejere af NESA A/S skal have en fortrinsstilling med hensyn til
udbetaling af udbytte uden modregning if bloktilskud, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 68 om teknisk bistand til ændringsforslag,
der ændrer en modregning i bloktilskud fra 40 pct. til 28 pct., fra økonomi-
og erhvervsministeren
Svar på spm. 69 om teknisk bistand til ændringsforslag,
der ændrer kommunernes vilkår for udbetaling af udbytte uden modregning, fra
økonomi- og erhvervsministeren
72
Svar på spm. 57 om udbytte af aktiebeholdning i NESA, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 58, om det medfører en økonomisk fordel for
indehaverne af aktiemajoriteten, hvis det besluttes, at der ikke skal
udbetales udbytte i NESA A/S, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 59, om hvad ændringsforslag nr. 4 indebærer
for staten som ejer af DONG, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 60 om, hvor stor en del af aktiekapitalen i
NESA A/S der ejes af småaktionærer, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 61 om konsekvenser af ændringsforslag nr. 4,
hvis Gentofte Kommune sælger sine aktier i NESA A/S til andre kommuner m.fl.,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 62, om ændringsforslag nr. 4 er eller kan betegnes
som værende særlovgivning, fra økonomi- og erhvervsministeren
73
Aftale af 9/5-03 mellem regeringen (V og KF) og S, DF,
SF, RV og KRF om udviklingen af det danske energimarked og en styrkelse af
udviklingen af nye energiteknologier
74
3. udkast til betænkning
75
Aftale af 9/5-03 mellem regeringen (V og KF) og S, DF,
SF, RV og KRF om udviklingen af det danske energimarked og en styrkelse af
udviklingen af nye energiteknologier, fra økonomi- og erhvervsministeren
Bilag 2
Aftale af 9. maj 2003 mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt
Folkeparti om udviklingen af det danske energimarked og en styrkelse af
udviklingen
af nye energiteknologier
Som led i liberaliseringen af det danske energimarked, er der
som opfølgning på bl.a. elreformen behov for at fastlægge rammer, der både
understøtter udviklingen af effektive elselskaber, sikrer at forbrugernes
værdier i elselskaberne anvendes til gavn for forbrugerne, og skaber lige
vilkår for konkurrerende energivirksomheders anvendelse af el- og
gastransmissionsnet.
Partierne er enige om følgende ændringer i el- og
varmeforsyningsloven, som gennemføres ved lovforslag, som regeringen lægger
frem i denne folketingssamling:
1.
Ellovens § 37 (Lex
Nesa) ophæves, og lovforslag fremsættes, således at en fast procentsats på 40
pct. af en kommunes provenu ved salg af elforsyning eller ved udlodning i
form
af udbytte
modregnes i
kommunens bloktilskud.
Kommunen deponerer
salgsprovenuet, bortset fra det beløb, som anvendes til gældsnedbringelse.
Det
deponerede beløb (inkl. renter) vil blive frigivet med en tiendedel hvert år
over en ti-årig periode.
Kommuner, der ikke
ønsker at deponere salgsprovenuet vil blive modregnet i bloktilskud med 60
pct.
Den mulige statslige
besparelse i bloktilskud vil gå til at nedbringe statsgælden, og dermed i
lighed med det kommunale bidrag medvirke til at nedbringe den samlede
offentlige gæld og således på sigt komme alle danskere til gode.
2.
Køb og salg af
energivirksomheder, som varetager monopolfunktioner på
el- og varmeområdet, må ikke indebære, at
forbrugerpriserne på ydelserne fra disse virksomheder stiger. Derfor vil det
i
loven blive præciseret, at forbrugernes betaling ikke må stige som følge af
det
vederlag, som en køber erlægger i forbindelse med overtagelsen af elnet,
fjernvarmenet eller fjernvarmeproduktionsanlæg.
Prisreguleringen skal
sikre, at fjernvarmeprisen ikke, f.eks. i forbindelse med overdragelse af et
varmeproduktionsanlæg, forhøjes til prisen på konkurrerende brændsler
(eksempelvis oliesubstitutionsprisen) med mindre der er tale om nødvendige
omkostninger i overensstemmelse med varmeforsyningslovens hovedregel om
hvile-i-sig-selv princippet.
Parterne er endvidere enige om følgende principper for
ændringer i ellovgivningen, som gennemføres samtidig på grundlag af et samlet
lovforslag, som fremsættes inden udgangen af 2003:
3.
For at fremme effektiv
konkurrence på el- og gasmarkedet gennem ejermæssig adskillelse af
systemansvar
og transmission fra produktion og handel er parterne enige om at give mandat
til regeringen om at optage drøftelser med sektoren om etablering af et eller
flere uafhængige energitransmissionsselskaber, som skal varetage systemansvar
og drive transmissionsnet for el og naturgas. Formålet er at sikre, at
vilkårene for adgang til el- og gasnet fastsættes af et selskab, som er
uafhængig af og ikke kan overtages af kommercielle interesser.
Hvis selskaberne
gennemfører en ejermæssig adskillelse af systemansvar og transmission fra
produktion og handel, er der ikke længere behov for kravet om, at
elproduktions- og elhandelsvirksomhed ikke må eje mere end 15 pct. af en
netvirksomhed (§ 38).
På baggrund af
drøftelser med ejerne af systemansvar og transmission udarbejder regeringen
lovforslag, som kan danne grundlag for, at ejerskabet af systemansvar og
transmission på både el- og gassiden kan etableres som helt uafhængigt af
kommercielle
interesser. Lovforslaget vil endvidere medtage bestemmelser om, at selskaber,
som har gennemført en ejermæssig udskillelse af systemansvar og transmission
kan frigøres fra ovennævnte krav i ellovens § 38.
Der indføres
herudover skærpede krav i ellovgivningen om ledelsesmæssig uafhængighed i
netvirksomheden
i forhold til
elproduktion og -handel. Herved gennemføres også de nye krav, som vil indgå i
det kommende EU-direktiv.
Ejere af
netvirksomheder vil frivilligt kunne vælge hvorledes de ønsker at organisere
netvirksomheden, herunder om de ønsker at fastholde ejerskabet til net, og
frasælge produktion og handel.
For at skabe
sikkerhed for, at et salg af aktiver i netvirksomheder, der ikke er
konkurrenceudsatte, ikke fører til øgede tariffer, er parterne enige om, at
der
ikke kan ske forøgelse af afskrivnings- og forrentningsgrundlaget som følge
af
et salg. Derfor vil der blive gennemført en præcisering af
indtægtsrammereguleringen, således at afskrivninger og forrentning af
aktiver,
som tidligere har været anvendt til udførelse af netaktiviteter i andre
netvirksomheder, skal fortsætte på det hidtidige grundlag.
Dette indebærer, at
en ny ejer ikke kan afskrive og forrente et højere kapitalgrundlag end det
aktiverne var nedskrevet til.
Parterne vil følge
udviklingen i nettarifferne med henblik på at drøfte mulighederne for skabe
yderligere incitamenter til reduktioner i nettarifferne. Indtægtsrammernes
sats
for forrentning af kapital bør således afspejle, at renteniveauet har været
faldende
i de senere år. Forrentningssatsen bør ikke overstige renten på langsigtede
danske obligationer plus 1 pct.
4.
Der gennemføres en
ændring af elloven med henblik på, at elselskaberne over en fastlagt periode
får mulighed for at tilbageføre bunden kapital til elforbrugerne.
Tilbageføring
skal ske under hensyntagen til, hvad der er forsvarligt under hensyn til
selskabets
økonomiske stilling.
Der vil fortsat være
forbrugerrepræsentation i netselskaberne, men elselskaber, der tilbagefører
den
bundne kapital til forbrugerne, bliver frigjort fra
forbrugerindflydelseskravet
i §§ 40-43 i elloven og fra kravet om, at netvirksomhederne skal være
moderselskab (§ 36), hvis ejerskabet til overordnet transmission og
systemansvar er udskilt til et uafhængigt selskab jf. pkt. 3. I dette
uafhængige selskab vil flertallet i bestyrelsen repræsentere samfunds- og
forbrugerinteresser.
Der gennemføres
herudover en opstramning af indtægtsrammereguleringen, således at
netvirksomheder ikke kan få indregnet forrentning af den bundne kapital i
nettarifferne.
5.
De systemansvarlige
virksomheder skal have forbedrede muligheder for at varetage hensynet til
elforsyningssikkerheden. Der gennemføres en ændring af elloven med henblik
på,
at de systemansvarlige virksomheder kan gennemføre udbud til fremskaffelse af
yderligere kapacitet, såfremt der måtte blive behov herfor. Systemansvarets
varetagelse af forsyningssikkerheden skal tilrettelægges med henblik på at
fremme en markedsbaseret udbygning med produktionskapacitet, derkan klare
efterspørgslen. Sikringen af forsyningssikkerheden og udbygning med ny
produktionskapacitet skal ske på en omkostningseffektiv måde.
6.
Parterne er også enige
om, at netvirksomhederne skal have incitamenter til at opretholde en høj
kvalitet og stabilitet i elnettet.
Endelig er parterne enige om, at indsatsen inden for forskning,
udvikling og demonstration af nye energiteknologier skal styrkes:
7.
Fra 2004 afsættes der
et årligt beløb på 47 mio. kr. til forskning, udvikling og
demonstrationsaktiviteter m.v. med henblik på at fremme udnyttelse af nye
energieffektive teknologier. Den ekstra indsats omfatter dels en varig årlig
forøgelse på 15 mio. kr. fra 10 til 25 mio. kr. af netvirksomhedernes
økonomiske rammer til forsknings- og udviklingsaktiviteter, dels en forøgelse
af bevillingen til energiforskningsprogrammet målrettet energieffektive
teknologier med 25 mio. kr. årligt i en 5-årig periode fra 2004. Der afsættes
endvidere i samme periode 7 mio. kr. årligt til typegodkendelse og
kvalitetssikring af vedvarende energiteknologier. Finansieringen af den
statslige indsats vil via en lovændring blive søgt tilvejebragt ved de midler
som iflg. den gældende CO
2
-kvotelov forventes indbetalt ved
overskridelse af CO
2
-kvoter.
Under hensyn til ikke at forringe private småaktionærers mulighed for udbytte
kan kommunale ejere af eksisterende børsnoterede aktieselskaber fortsat
modtage
udbytte uden modregning dog maksimalt svarende til det gennemsnitlige udbytte
for de sidste fem år.
Bilag 3
Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren og dennes svar herpå
Udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål 7:
Det bedes oplyst, hvor stort et antal elforbrugere der ikke er
direkte eller indirekte ejere (via kommunalt ejerskab) af
elforsyningsvirksomheder.
Svar:
Der er ca. 535.000 kunder, som ikke bor i den kommune, der ejer
det netselskab, hvorfra de forsynes. Jeg skal i øvrigt henvise til min
besvarelse af spørgsmål 19 (Alm. del – bilag 112) stillet den 25.
november
2002, samt det tilhørende bilag udarbejdet af Dansk Energi, hvoraf det også
fremgår, at det drejer sig om 8 ud af 40 helt eller delvist kommunalt ejede
netselskaber.
Spørgsmål 8:
Hvis ejerne af elselskaberne vælger at tilbagebetale den bundne
egenkapital gennem nedsættelse af tarifferne, bedes det oplyst, om denne
nedsættelse kommer alle forbrugere i forsyningsområdet til gode.
Svar:
Såfremt elnetselskaberne vælger at tilbagebetale den bundne
egenkapital til forbrugerne vil det ske ved, at netselskabernes
indtægtsrammer
vil blive reduceret. Dette vil føre til en nedsættelse af tarifferne, som vil
komme alle forbrugere i forsyningsområdet til gode. Netselskaberne fastlægger
–
under Energitilsynets tilsyn – tarifferne for de forskellige
køberkategorier i
forsyningsområdet, jf. elforsyningslovens § 73.
Spørgsmål 9:
Af hensyn til at imødegå en eventuel forskelsbehandling bedes
det oplyst, om der er mulighed for, at alle forbrugere i hele
forsyningsområdet
kan få andel i ejerkommunernes salgsprovenu ud over den eventuelle
tilbagebetaling af den bundne egenkapital.
Svar:
For en række kommunale elselskaber er forsyningsgrænserne ikke
identiske med kommunegrænserne. Det er ikke i disse tilfælde muligt at sikre
en
fuldstændig ligestilling mellem forbrugerkreds og ejerkreds. Den eneste måde,
hvorpå en sådan omfordeling vil kunne ske, er via statskassen ved en
særbeskatning af værdierne i elforsyningsselskaber, hvorefter særskatten
tilbageføres til forbrugerne. En sådan særskat kan rejse problemer i relation
til grundlovens § 73.
Spørgsmål 73:
Ministeren bedes kommentere
henvendelsen af 5. maj 2003 fra Bech-Bruun Dragsted, advokatfirma, jf. L 162
–
bilag 62.
Svar:
Henvendelsen fra advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted og det
vedlagte forslag til artikel til Ugeskrift for Retsvæsen vedrører forholdet
mellem L 162 og det såkaldte kommunalretlige hvile-i-sig-selv-princip. Efter
forfatternes egen karakteristik er der ikke entydigt tale om et retligt
princip, og der foreligger efter deres beskrivelse sparsom praksis om
princippets betydning ved salg af kommunale forsyningsvirksomheder.
Princippet
indebærer efter forfatternes opfattelse, at kommunerne ikke kan disponere
over
salgsprovenuet fra en kommunal forsyningsvirksomhed, idet dette skal komme
forbrugerne til gode. De hævder endvidere, at L 162 forudsætter det modsatte,
nemlig at de kommunale ejere frit kan disponere over et eventuelt
salgsprovenu.
Jeg kan hertil bemærke, at såvel den tidligere som den
nugældende elforsyningslov bygger på den forudsætning, at der i
elforsyningsvirksomheder kan være en egenkapital, som er til fri disposition
for ejerne af en elforsyningsvirksomhed – den såkaldte fri egenkapital
– og en
egenkapital som skal anvendes til fordel for forbrugerne – den såkaldte
bundne
egenkapital. Det påhviler den enkelte elforsyningsvirksomhed at opgøre og
anmelde størrelsen af henholdsvis den bundne og den fri egenkapital til
Energitilsynet, som skal tage stilling til om opgørelsen kan godkendes. Disse
kapitalstørrelser berøres ikke af et eventuelt salg af
elforsyningsvirksomheden. Mængden af bunden egenkapital vil således være den
samme før og efter salget, og et sådant vil derfor principielt ikke berøre
forbrugernes økonomiske stilling i forhold til virksomheden.
L 162 angår heller ikke forholdet mellem forbrugerne og
elforsyningsvirksomhederne. Det L 162 regulerer, er alene spørgsmålet om,
hvordan der skal forholdes med uddelinger fra og provenuer ved salg af
elforsyningsvirksomheder, som kommunerne måtte få rådighed over. Efter loven
skal et sådant salgsprovenu eller dele heraf samt uddelinger, der måtte
tilkomme kommunen, således registreres og modregnes i kommunens statslige
bloktilskud med en i loven fastsat procentsats.
Bilag 4
En af de skriftlige henvendelser til udvalget
Henvendelsen
fra Bech-Bruun Dragsted, advokatfirma, er optrykt efter ønske fra DF.
Bech-Bruun Dragsted,
advokatfirma
Folketingets Energipolitiske Udvalg
Folketinget
Christiansborg
1240
København K
5. maj 2003
Lovforslag nr. 162 om ændring af NESA-loven
Til Folketingets Energipolitiske Udvalgs orientering sendes
hermed kopi af artikel, som vi i dag har sendt til Ugeskrift for Retsvæsen.
I artiklen kommenteres regeringens lovforslag L 162 i lyset af
det kommunalretlige hvile-i-sig-selv-princip. Hvile-i-sig-selv-princippet
bygger på, at lovligheden af kommunal forsyningsvirksomhed forudsætter, at
økonomien ved en sådan alene kan udøves i de berørte forbrugergruppers
interesser. Princippet indebærer derfor også, at et salgsprovenu ved salg af
kommunal forsyningsvirksomhed skal komme forbrugerne til gode.
Det påvises i artiklen, at L 162 uden at omtale det kommunale
hvile-i-sig-selv-princip synes at forudsætte, at kommunale ejere frit kan
disponere over salgsprovenuet for salg af en kommunal forsyningsvirksomhed.
Der
redegøres i artiklen for, at dette er i strid med foreliggende administrativ
praksis og at den oprindelige NESA-lovs forarbejder heller ikke kan anvendes
til støtte for en sådan nyregulering. Endvidere stilles der spørgsmålstegn
ved,
om L 162 har en sådan tilstrækkelig klarhed, at en ret for kommunerne til at
disponere over salgsprovenu kan anses for at være hjemlet.
Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Pernille Aagaard Truelsen
Brud med grundlæggende, kommunalretlig
grundsætning?
-
lovforslag nr. 162 om ændring af NESA-loven
af advokat, ph.d Pernille Aagaard og advokat
Jørgen Holst, Bech-Bruun Dragsted advokatfirma
I disse dage behandler Energipolitisk Udvalg det af Økonomi- og
Erhvervsministeren den 20. februar 2003 fremsatte forlag til ændring af
NESA-loven
, lovforslag nr. 162 om
ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om
varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner. L 162 skal blandt andet være med til at fremme de nødvendige
strukturtilpasninger i energisektoren ved at skabe et økonomisk incitament
for
kommunerne til at sælge kommunal elforsyningsvirksomhed.
I denne artikel kommenteres regeringens lovforslag L 162 i lyset
af det kommunalretlige hvile-i-sig-selv-princip. Hvile-i-sig-selv-princippet
bygger på, at lovligheden af kommunal forsyningsvirksomhed forudsætter, at
økonomien ved en sådan alene kan udøves i de berørte forbrugergruppers
interesser. Princippet indebærer derfor også, at et salgsprovenu ved salg af
kommunal forsyningsvirksomhed skal komme forbrugerne til gode.
Det påvises i artiklen, at L 162 uden at omtale det kommunale
hvile-i-sig-selv-princip synes at forudsætte, at kommunale ejere frit kan
disponere over salgsprovenuet for salg af en kommunal forsyningsvirksomhed.
Der
redegøres i artiklen for, at dette er i strid med foreliggende administrativ
praksis og at den oprindelige NESA-lovs forarbejder heller ikke kan anvendes
til støtte for en sådan nyregulering. Endvidere stilles der spørgsmålstegn
ved,
om L 162 har en sådan tilstrækkelig klarhed, at en ret for kommunerne til at
disponere over salgsprovenu kan anses for at være hjemlet.
Den kommunalretlige sondring mellem det
takstfinansierede og det skattefinansierede område
I kommunalretten sondres der mellem henholdsvis det
takstfinansierede og det skattefinansierede område, hvilket er udtrykt ved
hvile-i-sig-selv-princippet. Hvile-i-sig-selv-princippet er endvidere et
grundlæggende element i den sektorlovgivning, der regulerer kommunal
forsyningsvirksomhed.
Hvile-i-sig-selv-princippet består af to grundsætninger:
–
En kommune må ikke
anvende sine skatteindtægter til at give tilskud til en kreds af borgere, som
modtager ydelser fra en kommunal forsyningsvirksomhed, medmindre tilskuddet
er
sagligt begrundet.
–
En kommune må ikke
anvende forsyningsvirksomheden til at forøge sine indtægter, da dette vil
være
en kommunal skat på forbrug af elementære goder.
Hvile-i-sig-selv-princippet betyder på den baggrund, at
indtægter og udgifter i en kommunal forsyningsvirksomhed over en årrække skal
balancere, hvorfor henlæggelser samt aktiver, som forsyningsvirksomheden har
erhvervet, tilhører de til forsyningsvirksomheden tilknyttede forbrugere. Ved
den kommunale forsyningsvirksomheds overdragelse eller ophør skal
salgsprovenuet eller de opgjorte aktiver og passiver derfor ikke overgå til
kommunen, men derimod til forbrugerne af den kommunale forsyningsydelse.
Hvile-i-sig-selv-princippet er udviklet i administrativ
tilsynspraksis og udspringer af retsgrundsætninger om magtfordrejning,
herunder
legalitetsprincippet, og princippet er begrundet i et ønske om at beskytte
forsyningsaftagere og kommunens skatteborgere. Princippet er imidlertid endnu
ikke bekræftet af domstolene, hvilket indebærer, at princippet ud fra en
traditionel retskildemæssig forståelse ikke entydigt er et retligt princip.
Princippet må dog anses for at være del af den praktiserede ret hos de
kommunale tilsynsmyndigheder og hos energiprismyndighederne, jf. nedenfor.
Administrativ praksis om
hvile-i-sig-selv-princippets betydning ved salg af kommunal
elforsyningsvirksomhed
Såvel energiprismyndighederne som de kommunale tilsynsråd har
haft lejlighed til at vurdere, om den kommunalretlige grundsætning om, at
kommunal forsyningsvirksomhed skal hvile i sig selv, indebærer, at et
eventuelt
salgsprovenu skal komme elforbrugerne til gode eller frit kan anvendes af
kommunen som ejere af de kommunale forsyningsvirksomheder.
Det daværende Elprisudvalg behandlede spørgsmålet i to sager i
1995, hvor henholdsvis Kolding Kommune og Sønderborg Kommune solgte kommunens
kraftværksandele til en selvejende institution, der fortsatte den kommunale
elforsyning i samarbejde med et forbrugerejet oplandsselskab.
Elprisudvalget
anvendte specialkommunebegrebet
og udtalte, at det
vil være i strid med elforsyningsloven, såfremt et salgsprovenu fra salg af
en
kraftværksandel ikke kom elforbrugerne til gode. Elprisudvalget foreslog, at
salgsprovenuet kunne udbetales til forbrugerne, eller at kraftværksandelen
kunne overføres vederlagsfrit til den selvejende institution, der fortsatte
den
kommunale elforsyning.
Konkurrenceankenævnet fik efterfølgende lejlighed til at prøve
Elprisudvalgets afgørelser. Konkurrenceankenævnet sondrede mellem henholdsvis
den værdi af kraftværksandelen, der var oparbejdet før og efter 1. januar
1977,
hvor elforsyningsloven trådte i kraft. Konkurrenceankenævnet fastslog, for så
vidt angår den del af værdien af kraftværksandelen, der var oparbejdet efter
1.
januar 1977, at kommunen var afskåret fra at disponere over denne, da den
tilhørte forbrugerne. For så vidt angår den del af værdien af
kraftværksandelen,
der var oparbejdet før 1. januar 1977, fandt Konkurrenceankenævnet, at
Elprisudvalget ikke havde kompetence til at tage stilling hertil, idet der
var
tale om kapital oparbejdet, før den første elforsyningslov trådte i kraft.
I forlængelse af Konkurrenceankenævnets afgørelse behandlede
Tilsynsrådet for Vejle Amt spørgsmålet, om kommunen kunne disponere over den
del af værdien af kraftværksandelene, der var oparbejdet før 1. januar 1977.
Tilsynsrådet udtalte, at der også før elforsyningslovens ikrafttræden 1.
januar
1977 måtte antages at gælde et hvile-i-sig-selv-princip, og at dette princip
indebar, at salgsprovenuet skal komme forbrugerne til gode.
Tilsynsrådet
støttede blandt andet sit synspunkt på udtalelser fra Folketingets
Ombudsmand,
efter hvilke et hvile-i-sig-selv-princip stedse havde været gældende for
kommunal forsyningsvirksomhed,
samt
legalitetsprincippet, hvorefter det kræver hjemmel i lov at gøre indgreb i
borgernes rettigheder.
De kommunale tilsynsråd har i forbindelse med godkendelse af
kommunernes udskillelse af elforsyningsvirksomhed tillige forudsat, at
værdierne i virksomheden tilhører forbrugerne, uanset om disse er oparbejdet
før eller efter 1. januar 1977, og at kommunerne derfor ikke kan kræve
vederlag
herfor i forbindelse med udskillelsen.
Den gældende NESA-lov – forhistorie
Baggrunden for den gældende NESA-lov var Gentofte Kommunes
overvejelser om frasalg af kommunens aktier i elforsyningsselskabet NESA A/S
til det svenske elselskab Vattenfalls. Kommunen kunne ved salget antageligt
have oppebåret et provenu i størrelsesorden 1,7 - 3,3 mia. kr., hvilket ville
modsvare op til to skattefrie år i kommunen.
Den daværende miljø- og energiminister Svend Auken ønskede ikke,
at en udenlandsk køber, via bestemmende indflydelse i NESA A/S, skulle have
kontrol med produktion, transmission og distribution af el øst for
Storebælt.
Derfor fremlagde han den 11.
december 1996 lovforslag nr. 125 om ændring af lov om elforsyning og lov om
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner - populært betegnet som
NESA-loven. Formålet ifølge lovforslaget var at mindske incitamentet for
kommuner til at sælge ejerandele i elforsyningsvirksomheder ved at modregne
salgsprovenuet i kommunens bloktilskud. Lovforslaget blev vedtaget og indsat
som § 10 b i den daværende elforsyningslov og videreført stort set uændret i
den gældende elforsyningslovs § 37.
L 125 blev udarbejdet på baggrund af en redegørelse fra
Kammeradvokaten, som vurderede, at Elprisudvalget og de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke havde den fornødne hjemmel til at pålægge Gentofte
Kommune restriktioner med hensyn til fortjenestens anvendelse ved et
eventuelt
salg af kommunens NESA-aktier.
Denne vurdering
byggede Kammeradvokaten på, at den forventning, der følger af, at NESA er
organiseret som et aktieselskab, er stærkere end den fordelingsmæssige
tankegang, der gjaldt efter elforsyningsloven og det kommunalretlige
hvile-i-sig-selv-princip.
Det var således alene NESA’s organisation som et aktieselskab,
der betingede, at Gentofte Kommune kunne råde frit over et salgsprovenu.
Desuagtet angav NESA-loven efter sin ordlyd, at den ville finde anvendelse på
enhver form for kommunal elforsyningsvirksomhed uanset organisationsform.
Denne
lovgivningsteknik blev antageligt anvendt af lovgiver for at undgå, at loven
kunne opfattes som en singulær lovgivning, der alene skulle ramme Gentofte
Kommunes påtænkte salg af aktierne i NESA A/S.
Angivelsen i NESA-loven af, at den omfattede enhver form for
kommunal elforsyningsvirksomhed uanset organisationsform, betød, at det i
lovens forarbejder blev antydet, at kommunerne forud for lovens vedtagelse
frit
kunne disponere over salgsprovenuet, hvilket er i strid med den ovenfor
omtalte
administrative praksis. NESA-lovens »forudsætning« om, at kommunerne frit
kunne
disponere over et salgsprovenu ved salg af kommunal elforsyningsvirksomhed
forud for NESA-lovens vedtagelse fik bemærkelsesværdigt afgørende betydning i
den nedenfor omtalte voldgiftssag. Forudsætningen har, hvilket også vil blive
omtalt nærmere nedenfor, også fået betydning for lovforslag nr. 162 om
ændring
af NESA-loven, hvor NESA-lovens formål nu vendes på hovedet, således at loven
skal skabe et incitament for kommunerne til at sælge kommunal
forsyningsvirksomhed.
Voldgiftsretskendelse af 3. december 2001 i
KOE-sag
Der foreligger som nævnt ingen domstolsafgørelser, som har taget
stilling til, om der findes en kommunalretlig grundsætning, som indebærer, at
salgsprovenu ved salg af kommunal forsyningsvirksomhed skal komme forbrugerne
til gode. Derimod har en ad hoc nedsat voldgiftsret ved en kendelse afsagt 3.
december 2001 taget stilling til spørgsmålet. Voldgiftsretten fastslog, at
det
er usikkert, hvornår hvile-i-sig-selv-princippet har været gældende fra, og
at
det er desto mere usikkert, om princippet også har betydning i en
salgssituation. På baggrund af forarbejderne til den gældende NESA-lov,
hvorefter der ved overdragelse af kommunal elforsyningsvirksomhed sker
modregning i kommunens bloktilskud, samt legalitetsprincippet, der af
voldgiftsretten udlægges som et krav om, at indgreb i kommunens rettigheder
kræver hjemmel i lov, antager voldgiftsretten, at kommunen på et tidspunkt
før
NESA-lovens vedtagelse kan disponere over salgsprovenuet ved overdragelse af
kommunens kraftværksandel til en selvejende institution, som i samarbejde med
et oplandsselskab fortsætter elforsyningen.
Forarbejderne til NESA-loven om kommunernes ret til at kunne
disponere over salgsprovenu ved salg af kommunal elforsyningsvirksomhed,
bliver
således den knag, som voldgiftsretten hænger sin hat på, selv om denne
»forudsætning«, som beskrevet ovenfor, er i strid med den daværende
administrative praksis og i øvrigt ikke omtalt i selve lovteksten og
antagelig
alene er indsat for at reducere risikoen for, at NESA-loven skulle opfattes
som
en singulær lov, der alene skulle ramme Gentofte Kommunes påtænkte salg af
aktierne i NESA A/S.
L 162 i hovedtræk
L 162 består af 4 dele. Første del vedrører modregning i
bloktilskuddet ved kommuners afståelse af forsyningsvirksomheder. Anden del
angår sikring af el- og varmepriserne i forbindelse med overdragelse af
kommunal forsyningsvirksomhed. Tredje del åbner mulighed for, at kød- og
benmel
fremover kan anvendes som brændsel på kraftværkerne uden, at reglerne om
forbrænding af affald skal følges. Fjerde del indeholder en hjemmel for
Økonomi- og Erhvervsministeren til at pålægge den systemansvarlige virksomhed
at etablere og drive søledningsanlæg, der er nødvendige for at sikre
forsyningssikkerheden
på mindre øer. I det følgende er det alene første del af L 162, den del vi
benævner forslag til ændring af NESA-loven, der behandles.
Bestemmelserne om modregning ved kommuners afståelse af
forsyningsvirksomheder ændres i forhold til den gældende NESA-lov, således at
der sker en procentvis reduktion af bloktilskuddet uafhængig af størrelsen af
indskudskapital eller fri egenkapital. Såfremt kommunen indgår en
deponeringsordning med frigivelse af beløbet over en 10-årig periode,
foreslås
det, at modregningsprocenten fastsættes til 40 pct.. Deponerede beløb kan dog
efter forslaget frigives, hvis de anvendes til nedbringelse af eksisterende
gæld. Ønsker en kommune ikke at underkaste sig en deponeringsordning,
foreslås
modregningsprocenten fastsat til 60 pct.
NESA-loven efter L 162
Den gældende NESA-lov omfatter vederlag ved salg af
elforsyningsvirksomhed og varmeforsyningsvirksomhed. L 162 giver NESA-loven
et
langt videre anvendelsesområde. Således angives det i § 1, nr. 5 og § 3, nr.
2,
at enhver uddeling fra og vederlag ved afståelse af elforsyningsvirksomheder
og
varmeforsyningsvirksomheder eller virksomheder, der direkte eller indirekte
ejer andele i en sådan virksomhed, er omfattet. Dette præciseres i loven
således, at vederlag ved afståelse af andre kommunale forsyningsvirksomheder
så
som vand, gas, biogas og affald, der indgår i den kommunale koncernstruktur,
vil være omfattet. Denne markante udvidelse af NESA-loven forklares eller
begrundes ikke nærmere i relation til det gennem mange årtier udviklede
hvile-i-sig-selv-princip.
Formålet med udvidelsen af NESA-lovens anvendelsesområde til
enhver »uddeling« fra »enhver« kommunal forsyningsvirksomhed, som indgår i
den
kommunale koncernstruktur, er tilsyneladende dels at undgå omgåelse ved, at
der
f.eks. ved salg af aktier i et holdingselskab overføres midler fra el- og
varmeforsyningen til de øvrige forsyningsområder, hvor der ikke gælder
lignende
bestemmelser om modregning,
dels at fremme
incitamentet for kommunerne til at sælge deres forsyningsvirksomheder.
Kommunerne kan således ikke som hidtil oppebære et udbytte fra deres
forsyningsvirksomheder uden modregning i bloktilskuddet.
L 162 hviler således som den gældende NESA-lov på den
»forudsætning«, at kommunerne frit kan disponere over salgsprovenu fra salg
af
kommunal elforsyning, men forudsætter tillige, at kommunen kan disponere over
salgsprovenu fra enhver (anden) form for kommunal forsyningsvirksomhed, som
måtte indgå i en kommunal koncernstruktur. Dette drejer sig formentlig om
værdier, der vedrører et flercifret milliardbeløb. Det er bemærkelsesværdigt
og
meget usædvanligt, at dette ikke begrundes nærmere i forslaget.
L 162 adskiller sig væsentligt fra den gældende NESA-lov ved, at
den skal skabe et incitament for kommunernes salg af kommunal
forsyningsvirksomhed, mens den gældende NESA-lov skulle hindre kommunernes
salg
- eller rettere Gentofte Kommunes salg af kommunal forsyningsvirksomhed.
NESA-lovens »forudsætning« om, at kommunerne frit kan disponere over
salgsprovenu fra kommunal forsyningsvirksomhed, får afgørende betydning, når
lovens formål vendes om. Loven udgør nu pludselig en hjemmel for kommunerne
til
at disponere over salgsprovenu ved salg af kommunal forsyningsvirksomhed,
selv
om der hermed brydes med et af de grundlæggende principper i dansk
kommunalret
om, at kommunal forsyningsvirksomhed skal hvile i sig selv.
Spørgsmålet om bruddet med den kommunalretlige grundsætning om,
at kommunal forsyningsvirksomhed skal hvile i sig selv, er ikke omtalt,
hverken
i bemærkningerne til L 162 eller i de mange notater, som Økonomi- og
Erhvervsministeren har udarbejdet i forbindelse med drøftelserne med de
energipolitiske ordførere forud for lovforslagets fremsættelse. Det kan
undre.
For det første, fordi det er en helt afgørende forudsætning for L 162, at
kommunerne kan disponere over et salgsprovenu, for ellers giver det ikke
mening
at lave en regel om modregning i bloktilskuddet. For det andet, fordi der
foreligger en righoldig, administrativ praksis, som omtalt ovenfor, og
spørgsmålet tillige har været behandlet i den juridiske litteratur.
L 162 og fortolkningsusikkerhed
Som nævnt hviler L 162 på den forudsætning, at kommunerne frit
kan disponere over salgsprovenuet ved salg af kommunal forsyningsvirksomhed
og
således ikke er underlagt et hvile-i-sig-selv-princip i en salgssituation.
Hvorvidt denne forudsætning er tilstrækkeligt klart udtalt i lovens tekst
eller
bemærkninger til at udgøre en tilstrækkelig klar hjemmel til at prækludere et
eventuelt hvile-i-sig-selv-princip skabt i administrativ praksis er usikkert.
Da der er tale om et indgreb i de til forsyningsvirksomhedens
tilknyttede forbrugeres rettigheder, må der stilles et skærpet hjemmelskrav.
I L 162 indføres et nyt begreb »rådighedsbeløbet«.
»Rådighedsbeløbet« betegner det beløb, som er til rådighed for kommunen i
forbindelse med vederlag, uddelinger m.v. fra kommunal forsyningsvirksomhed.
Rådighedsbeløbet udgør grundlaget for beregningen af reduktionen i
bloktilskuddet.
Hvorvidt der i
anvendelsen af dette begreb ligger en reservation af, at visse beløb ikke er
til rådighed for kommunen, for eksempel fordi beløbet som følge af
hvile-i-sig-selv-princippet skal komme forbrugerne til gode, er ikke klart.
Efter
lovforslagets bemærkninger synes brugen af begrebet »rådighedsbeløbet« alene
at
være af regnskabsteknisk karakter. Økonomi- og Erhvervsministeren har i
forbindelse med en gennemgang af høringssvarene til L 162 imidlertid angivet,
at »
kun overførsler fra det
takstfinansierede til det skattefinansierede område skal føre til reduktion i
bloktilskuddene, og at reduktionen først skal ske, når overførslen faktisk
finder sted«.
Endvidere har
ministeren ved besvarelse af spørgsmål 38 fra Energipolitisk Udvalg udtalt
følgende: »
En uddeling eller et vederlag
må i lovforslagets forstand anses for at være »til rådighed« for en kommune
eller en amtskommune fra det tidspunkt, hvor kommunen kan disponere over det
pågældende beløb til andre formål end forsyningsformål; det vil sige fra det
tidspunkt, hvor forsyningsområdets værdier er reduceret med det pågældende
beløb, og det økonomiske råderum i
relation til kommunens øvrige aktiviteter, herunder de
skattefinansierede, er tilsvarende forbedret.
Hvis eksempelvis en kommunal forsyningsvirksomhed sælger aktier i et
datterselskab, vil vederlaget til forsyningen, således ikke være omfattet af
registreringspligten i § 37, så længe vederlaget indgår i
forsyningsvirksomhedens
regnskab. Registreringspligten indtræder først, når vederlaget
regnskabsmæssigt
overføres til den øvrige del af kommunen, og midlerne derfor kan anvendes til
andre aktiviteter end forsyning«.
Økonomi- og Erhvervsministeren forudsætter således, at der må
sondres mellem henholdsvis det takstfinansierede og det skattefinansierede
område i kommunen. Beklageligvis angiver Økonomi- og Erhvervsministeren ikke
i
forlængelse heraf, under hvilke betingelser, der kan overføres fra det
takstfinansierede område til det skattefinansierede område. Dette kan
udlægges,
som om det enten kan ske frit, eller efter de regler, der findes herom i
sektorlovgivningen, herunder efter det kommunalretlige
hvile-i-sig-selv-princip.
Selv om L 162 synes at hvile på den forudsætning, at kommunerne
frit kan disponere over salgsprovenu ved salg af kommunal
forsyningsvirksomhed,
er hjemlen herfor efter vores vurdering ikke tilstrækkelig klar i
lovforslaget
til, at et i administrativ praksis skabt hvile-i-sig-selv-princip er
prækluderet.
Sammenfatning om L 162 og det kommunalretlige
hvile-i-sig-selv-princip
Forud for vedtagelse af den gældende NESA-lov var det i
administrativ praksis fast antaget, at salgsprovenu ved salg af kommunal
forsyningsvirksomhed skulle komme forbrugerne til gode. Kammeradvokaten angav
med sin redegørelse forud for den oprindelige NESA-lov, at denne praksis
næppe
ville kunne opretholdes i forhold til Gentofte Kommunes salg af aktier I NESA
A/S, idet aktieselskabslovens regler og de forventninger, disse medførte for
kommunen, måtte antages at have forrang for et i administrativ praksis
fastlagt
hvile-i-sig-selv-princip. For at imødegå Gentofte Kommunes salg af aktierne i
NESA A/S blev den gældende NESA-lov vedtaget. Loven fik efter sin ordlyd et
videre anvendelsesområde, end hvad der på baggrund af Kammeradvokatens
redegørelse var nødvendigt. Loven kom således til at omfatte enhver kommunal
elforsyningsvirksomhed, hvilket indebærer, at lovens forarbejder med urette
kan
opfattes som bekræftelse af en forudsætning om, at kommunerne før lovens
vedtagelse frit kunne disponere over salgsprovenu fra salg af kommunal
forsyningsvirksomhed.
Denne fejlagtige forudsætning har fået afgørende betydning ved L
162 om ændring af NESA-loven, da L 162 vender NESA-lovens formål på hovedet,
således at loven nu skal skabe incitament for kommunerne til at sælge
kommunal
forsyningsvirksomhed. Forudsætningen indebærer, at NESA-loven nu bliver en
lov,
som giver hjemmel for kommunerne til at disponere over slagsprovenu ved salg
af
kommunal forsyningsvirksomhed.
Imidlertid er denne hjemmel efter vor vurdering ikke
tilstrækkeligt klart angivet i loven, der blandt andet med anvendelse af
ordet
»rådighedsbeløbet« og Økonomi- og Erhvervsministerens angivelse af, at der må
sondres mellem henholdsvis det takstfinansierede og skattefinansierede
område,
skaber tvivl om, hvorvidt kommunerne faktisk kan råde over salgsprovenuet ved
salg af kommunal forsyningsvirksomhed, eller om provenuet som følge af et
hvile-i-sig-selv-princip skal komme forbrugerne til gode.
Hertil kommer, at ellovsreformen for 1999 lagde afgørende vægt
på forbrugerejet i sektoren, hvilket blandt andet er udtrykt ved at fastlægge
en selskabsstruktur inden for elsektoren, der sikrede, at forbrugerne i den
fremtidige udvikling blev tilgodeset i relation til de oparbejdede værdier i
sektoren.
Der anføres f.eks. i bemærkningerne til lovforslagets § 97 (om
den selskabsretlige struktur):
»Ved at placere et direkte ejerskab til elproduktionsvirksomhed
i netvirksomhed opnås, at udlodninger fra elproduktionsvirksomhed eller
kapitalgevinster ved afståelse af ejerandele til disse virksomheder som
udgangspunkt kun kan benyttes til netvirksomhedens bevillingspligtige
aktiviteter, jf. § 70. I overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger
til
grund for den eksisterende ordning, sikres det derved, at de værdier, der er
oparbejdet i perioden siden 1.1.1977, kommer forbrugerne til gode.«
Da der inden for kommunale sektor har bestået et
hvile-i-sig-selv-princip såvel under som før den tidligere elforsyningslov,
vil
det efter vor opfattelse være nærliggende at fortolke forarbejderne til
ellovsreformen fra 1999 således, at disse bygger på en forudsætning om, at de
berørte forbrugere i det relevante forsyningsområde er de reelle ejere af de
værdier, der er oparbejdet inden for elforsyningssektoren, også i de
tilfælde,
hvor elforsyningsvirksomheden har været organiseret som en del af de
kommunale
forvaltninger.
NESA-loven er reelt et kompleks af lovbestemmelser, elforsyningslovens § 37,
varmeforsyningslovens § 23 e og § 10, stk. 6 i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, men benævnes i det følgende
under ét som »NESA-loven«. Elforsyningslovens § 37 er en videreførelse af §
10
b i daværende elforsyningslov, der blev indsat ved L 125, 1996, sammen med §
10, stk. 6 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jf. FT 1996-97, tillæg A, s. 2869 ff. og tillæg B, s. 342 ff.
Varmeforsyningslovens § 23 e blev indsat i loven ved L 240, 2000, jf. FT
1999-2000, tillæg A, s. 6605 ff., tillæg B, s. 843 ff.
L
162, side 6.
Birgitte Egelund Olsen har i »Hvile i sig selv princippet«, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag, 1999, side 93 ff foretaget en meget dybdegående
gennemgang af det, som hun benævner det implicitte hvile-i-sig-selv-princip,
hvormed hun mener, det i kommunalretten skabte hvile-i-sig-selv-princip.
Hvile-i-sig-selv-princippet er oprindeligt formuleret i Erik Harder,
»De kommunale opgaver
«
, Juristforbundets Forlag, 1965, og er siden
blevet bekræftet af en lang række forvaltningsretlige retsteoretikere,
herunder
Claus Hagen Jensen,
»Kommunalret
«
, Juristforbundets Forlag, 1974.
Birgitte Egelund Olsen, »Hvile i sig selv princippet«, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag, 1999 s. 247
Elprisudvalgets afgørelse af 12. september 1995 vedrørende Sønderborg Kommune
og Elprisudvalgets afgørelse af 12. september 1995 vedrørende Kolding
Kommune.
Specialkommunebegrebet stammer fra Erik Harder i »De kommunale opgaver«,
Juristforbundets Forlag, 1965, side 50, 60, 103 og 106 og anvendes tillige af
Mogens Heide Jørgensen, "Den kommunale Interesse", G.E.C. Gad, 1993
side 533, hvor følgende definition angives: »
Specialkommune er teoriens navn på den personkreds, som er tilsluttet
den kommunale forsyningsvirksomhed eller omfattes af fælles grundejerpligter.
Kredsens anliggender varetages af kommunalbestyrelsen «
Konkurrenceankenævnets kendelse af 20 februar 1996 vedrørende Sønderborg
Kommune og kendelse af
7. juni 1996
vedrørende Kolding Kommune.
Skrivelse af 24. januar 1997 fra Tilsynsrådet for Vejle Amt, j. nr.
1995-951/207.
FOB 1972.101 og FOB 1975.380
I
Birgitte Egelund Olsens »Hvile i sig selv princippet«, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag, 1999 findes side 266 ff en detaljeret beskrivelse af
NESA-lovens forhistorie og an analyse af loven ud fra
hvile-i-sig-selv-princippet.
Se note 1 foran.
Kammeradvokatens redegørelse er optrykt i FT 1996-1997, tillæg B, s. 361 ff.
Præciseret ved økonomi- og erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 22 fra
det Energipolitiske Udvalg.
Mogens Heide Jørgensen behandlede som den første emnet indgående i sin
doktordisputats »Den kommunale interesse«, G.E.C. Gad, 1993, og emnet er
tillige behandlet indgående af Birgitte Egelund Olsen »Hvile i sig selv
princippet«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1999, side 241 ff.
Uklarhed har blandt andet givet anledning til spørgsmål fra advokat Lars
Bundgaard herom til det Energipolitiske Udvalg.
Bilag 1 til L 162 indeholder en gengivelse af samtlige høringssvar og
økonomi-
og erhvervsministerens kommentarer hertil.
Hvorvidt en klar hjemmel kan muliggøre, at der kan disponeres uden erstatning
til de berørte forbrugergrupper efter ekspropriationsbestemmelsen i
grundlovens
§ 73, falder uden for denne artikels rammer.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (20. februar 2003) - L 162 Retsinformation · 20. februar 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder, sikring af el- og varmepriser, forbrænding af kød- og benmel, søledningsanlæg til mindre øer m.v.) Retsinformation · 4. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald) Retsinformation · 27. april 2023
- Regionen har ikke imødekommet I/S H1's (herefter benævnt interessentskabet) anmodning om nedsættelse af afgiftstilsvaret vedrørende X2-værket og X1-værket for… Landsskatteretten · 4. januar 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven (Biomassebaseret varmeproduktion på centrale kraft-varme-anlæg og udvalgte barmarksværker, undtagelse af forbrænding af farligt affald fra prisloftbestemmelserne samt forbud mod installation af olie- og naturgasfyr til bygningsopvarmning m.v.) Retsinformation · 2. juni 2012
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og forskellige andre love (Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften) Retsinformation · 7. februar 2009