Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning (Havvindmølleudbud, nettilslutning m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 26.
april 2007
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning, lov om
naturgasforsyning og lov om varmeforsyning
(Havvindmølleudbud, nettilslutning m.v.)
[af
transport- og energiministeren (Flemming Hansen)]
1. Ændringsforslag
Transport- og energiministeren har stillet 8 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. februar 2007 og var til 1.
behandling den 22. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og transport- og energiministeren sendte den 21. november 2006 dette
udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 61. Den 2. februar 2007 sendte
transport-
og energiministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
3. Indstillinger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
Læs alt
vedtagelse
med de
stillede ændringsforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
transport- og energiministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
Den under
nr. 8
foreslåede affattelse af
§
37, stk. 8,
affattes således:
»Stk. 8.
Kommuner kan
ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i
virksomheder
omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af §
37 a, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig
fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stk. 10. Kommuner
kan endvidere ved indberetning efter stk. 5 fratrække
1)
et nettoprovenu og en
indskudskapital, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af §
35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, og
som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til
reduktion
af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om
naturgasforsyning, og
2)
beløb, som i medfør
af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger har ført eller samtidig fører til reduktion i
kommunens
statstilskud i henhold til § 6 i lov om kommuners afståelse af
vandforsyninger
og spildevandsforsyninger.«
[
Udvidelse af fradragsmulighed for at
undgå dobbelt modregning]
2)
Efter nr. 9 indsættes som nye numre:
»01.
I
overskriften til
kapitel 8
indsættes
efter »bevillinger«: »m.v.«
02.
I
§
51, stk. 3,
indsættes efter
»aktiviteter«: »samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2,
i
lov om Energinet.dk«.
03.
Efter §
51 indsættes:
»§ 51 a.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning
af
omkostningerne ved
1)
behandling af
ansøgning om bevilling, herunder de bevillinger, der er nævnt i § 10, stk. 1,
§
19, stk. 1, og § 33, stk. 1,
2)
behandling af
ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 11, stk.
1,
§
12 a, stk. 1, §
13, stk. 2, § 16, stk. 1, § 21, stk. 1, §
22
a, stk. 1, § 23, stk. 1, og §
37 a, stk. 1,
3)
behandling af godkendelse
af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk,
4)
tilsyn med
overholdelse af vilkår i tilladelser og godkendelser og
5)
opstilling af rammer
for markedet for VE-beviser samt administration heraf.««
[Præcisering af kapiteloverskrift og omfattede opgaver samt
bemyndigelsesbestemmelse]
3)
Efter nr. 11 indsættes som nyt
nummer:
»04.
I
§ 68, stk. 2,
ændres »samt regler« til:
»,«, og efter »forhold« indsættes: »samt om betaling til dækning af
omkostningerne ved behandling af ansøgning om godkendelse«.«
[Præcisering af bemyndigelsesbestemmelse]
Til § 2
4)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 13, stk. 3,
udgår »og 2«.
02.
I
overskriften til
kapitel 5
indsættes efter
»bevillinger«: »m.v.««
[Ændring af undtagelsesbestemmelse og anvendelsesområde samt
præcisering af kapiteloverskift]
5)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»03.
I
§ 30, stk. 3,
indsættes efter
»Bevillingshaverne«: »samt Energinet.dk og denne virksomheds helejede
datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk,« og efter
»aktiviteter«: »samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2,
i
lov om Energinet.dk«.«
[Ændring af regler om betaling for myndighedsbehandling]
6)
Nr.
2
affattes således:
»2.
§ 35
affattes således:
»§ 35.
En kommune skal i forbindelse med modtagelse af uddelinger fra og vederlag
ved
afståelse af ejerandele i naturgasselskaber, der er eller i perioden efter
den
11. april 2007 har været omfattet af § 2, eller selskaber, der direkte eller
indirekte ejer eller i perioden efter den 11. april 2007 har ejet andele i
sådanne selskaber, opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i
selskaberne
og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen.
Stk. 2.
Selskabsmæssige
omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller
indirekte har ejerandele i de selskaber, der berøres af den selskabsmæssige
omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte
eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de
selskaber,
der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget
af,
at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Opgørelsen efter
stk. 1 skal indsendes til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet.
Opgørelsen
skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for
kommunen (rådighedsdatoen).
Stk. 4.
Ved afståelse af
ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution
anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og nettoprovenuet
beregnes
på baggrund af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de
pågældende ejerandele.
Stk. 5.
Energitilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes.
Kan
Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet størrelsen af
kommunens
direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i
selskabet
eller selskaberne, nettoprovenuet ved uddelingen eller
afståelsen og rådighedsdatoen, jf. stk. 1 og 4.
Stk. 6.
Energitilsynet
giver senest den 1. juni hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet
meddelelse
om størrelsen af det beløb, som en kommune, jf. stk. 5, har opnået i
nettoprovenu
ved uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen.
Stk. 7.
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter
bestemmelsen
i § 15, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8.
Stk. 8.
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt,
hvor kommunen får rådighed over uddelingen eller vederlaget ved afståelse, og
indtil det år, hvor reduktionen af statstilskuddet til kommunen sker.
Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige
tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens
diskonto den 1. januar for det eller de år, for hvilke forrentningen skal
beregnes.
Stk. 9.
En kommune må
ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren bevare ejerskabet til
aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2, når aktiviteterne påbegyndes i
selskaber omfattet af stk. 1 eller selskaber, som disse direkte eller
indirekte
ejer andele i. Transport- og energiministeren kan stille vilkår for
meddelelse
af tilladelse, herunder om, at midler anvendt til sådanne aktiviteter skal
betragtes som uddelinger efter stk. 1. Hvis der måtte være påbegyndt
aktiviteter, som transport- og energiministeren ikke kan give tilladelse til,
skal kommunens ejerskab til aktiviteterne ophøre snarest muligt. Hvis det
selskab, hvori aktiviteten udøves, ikke ønsker at ophøre med aktiviteten,
skal
kommunen snarest muligt bringe ejerskabet af selskabet til ophør. Et
eventuelt
tab forårsaget af den pågældende aktivitet betragtes som en uddeling efter
stk.
1 med rådighedsdato fra den 1. juli i det år, hvor aktiviteten er
påbegyndt.
Kommunen fremsender
dokumentation til Energitilsynet for aktiviteternes økonomiske virkning for
kommunen. Dokumentationen skal være bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3,
hvis
der måtte være lidt et tab.
Stk. 10.
Ved indsendelse
af opgørelse efter stk. 3 kan en kommune ved afståelse af ejerandele i
virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af stk. 9, 2.
pkt., har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i
henhold til stk. 6-8.
Stk. 11.
Stk. 1-10
finder ikke anvendelse, når kommunen kan godtgøre, at
1)
selskabet eller
selskaberne også er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, §
23 l
i lov om varmeforsyning eller § 2 i
lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger og
2)
aktiviteterne i
selskabet eller selskaberne er finansieret af midler, som ikke stammer fra
aktiviteter omfattet af denne lov.««
[Ændring af anvendelsesområde – uddelinger, selskabsmæssige
omstruktureringer m.v.]
Til § 3
7)
Den under
nr. 2
foreslåede affattelse af
§
23 l, stk. 8,
affattes således:
»Stk. 8.
Kommuner kan
ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i
virksomheder
omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af §
23 m, stk. 1 eller 6, allerede har ført
til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til stk. 10. Kommuner kan
endvidere ved indberetning efter stk. 5 fratrække
1)
et nettoprovenu og en
indskudskapital, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af §
35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, og
som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til
reduktion
af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om
naturgasforsyning,
og
2)
beløb, som i medfør
af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger har ført eller samtidig fører til reduktion af
kommunens
statstilskud i henhold til § 6 i lov om kommuners afståelse af
vandforsyninger
og spildevandsforsyninger.«
[
Udvidelse af fradragsmulighed for at
undgå dobbelt modregning]
Til § 4
8)
Paragraffen affattes således:
»§ 4
Stk. 1.
Tidspunktet for
lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren
kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.
Stk. 2.
Elforsyningslovens § 51, stk. 3, §
51 a,
nr. 3, og § 68, stk. 2, som ændret henholdsvis affattet ved § 1, nr. 02-04,
og
naturgasforsyningslovens § 13, stk. 3, og § 30, stk. 3, som ændret ved § 2,
nr.
01 og 03, har virkning fra den 1. januar 2005.
Stk. 3.
Elforsyningslovens §
51 a,
nr. 1, 2, 4 og 5, som affattet ved § 1, nr. 03, har virkning fra den 1.
januar
2000.
Stk. 4.
§ 2, nr. 2, har
virkning for uddelinger, der bindende er besluttet, og for vederlag ved
afståelse
erhvervet ved bindende aftale indgået den 11. april 2007 eller senere.
Stk. 5.
Bindende
dispositioner foretaget inden den 11. april 2007 behandles efter de hidtil
gældende bestemmelser i naturgasforsyningslovens § 35, medmindre kommunen
senest den 31. december 2007 anmoder Energitilsynet om, at dispositioner
foretaget
fra
den 12. juni 2003 ønskes omfattet
af § 35 som affattet ved § 2, nr. 2
.
Hvis dispositionerne måtte have virkning for flere kommuner, skal samtlige
berørte kommuner anmode Energitilsynet herom, for at dispositionerne bliver
omfattet. Energitilsynet vil herefter træffe fornyet afgørelse vedrørende
afståelser, som allerede har ført til opgørelse efter den hidtil gældende §
35,
ligesom kommunen vil skulle indsende opgørelser efter § 35, stk. 1 og 3, som
affattet ved § 2, nr. 2, for så vidt angår uddelinger foretaget fra den 12.
juni 2003.
Stk. 6.
Elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 1, som affattet ved § 1, nr. 8, og
varmeforsyningslovens §
23 l,
stk. 8, nr. 1, som affattet ved § 3, nr. 2, har virkning fra den 12. juni
2003,
når der er tale om nettoprovenu og indskudskapital, som Energitilsynet har
godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1, i lov om
naturgasforsyning.«
[Fremrykket virkningstidspunkt og konsekvensændringer som følge
af ændringsforslag nr. 6]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremsatte lovforslag indeholder forslag til ændring af
elforsyningslovens § 37, stk. 8, for at undgå, at samme beløb kan føre til
reduktion af statstilskuddet både efter naturgasforsyningslovens § 35 og
elforsyningslovens § 37, stk. 1. De ved dette ændringsforslag foreslåede
ændringer af naturgasforsyningslovens § 35 nødvendiggør imidlertid en
udvidelse
af fradragsmuligheden i elforsyningslovens § 37, stk. 8, idet der ellers også
vil kunne opstå risiko for modregning to gange for det samme beløb, såfremt
en
kommune måtte blive modregnet på grundlag af et vilkår for en tilladelse til
påbegyndelse af aktiviteter i henhold til naturgasforsyningslovens § 35, stk.
9,
2. pkt., jf. ændringsforslag nr. 6. Samtidig foreslås bestemmelsen ændret
således, at der både kan ske fradrag for nettoprovenu og for indskudskapital,
som er blevet godkendt af Energitilsynet, idet indskudskapitalen ellers ville
blive modregnet efter elforsyningslovens regler. Det bemærkes, at denne del
af
ændringsforslaget i øvrigt kun forventes at have et begrænset
anvendelsesområde, idet risiko for modregning efter både naturgas- og
elforsyningsloven ikke vil kunne opstå i koncernstrukturer, hvori indgår el-
og
naturgasforsyning, og aktiviteterne i selskaberne ikke er finansieret af
midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven, jf.
forslaget til naturgasforsyningslovens § 35, stk. 11.
Samtidig med dette lovforslag har miljøministeren fremsat
forslag nr. L 145 til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger. Dette forslag nødvendiggør ligeledes ændringer i
fradragsmulighederne i elforsyningslovens § 37, stk. 8, for at undgå, at
samme
beløb kan føre til reduktion af en kommunes statstilskud efter begge love.
Dette ændringsforslag inkorporerer derfor et af miljøministeren stillet
ændringsforslag til L 145, således at kommuner i forbindelse med
indberetningen
efter elforsyningsloven kan fratrække beløb, der har ført eller samtidig
fører
til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6, jf. § 2, stk. 3,
eller
§ 7 i L 145. Ikrafttræden af bestemmelsen om fradrag på grund af reduktion af
statstilskuddet i henhold til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger
og
spildevandsforsyninger forudsætter, at forslag nr. L 145 til lov om kommuners
afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er vedtaget og helt
eller delvis trådt i kraft.
Ændringsforslaget indeholder herudover nogle tekniske ændringer,
som gør det klart, at der også skal kunne ske fradrag, såfremt et beløb fører
til modregning efter flere love eller bestemmelser samtidig. I visse tilfælde
vil selve modregningen ikke kunne have fundet sted inden indberetningen efter
elforsyningsloven.
Til nr. 2
Som konsekvens af de ændringer til præcisering af lovteksten,
der foreslås i § 1, nr. 02 og 03, foreslås en ændring af kapiteloverskriften,
således at der tilføjes »m.v.«. Begrundelsen herfor er dels, at
bestemmelserne
i elforsyningslovens kapitel 8 (Generelle bestemmelser om bevillinger) også
vedrører Energinet.dk, som udøver sin virksomhed uden bevilling, og dels, at
der indsættes bestemmelser, der vedrører tilladelser og godkendelser m.m.
Ændringen vedrørende § 51, stk. 3, har til formål at præcisere,
at transport- og energiministerens regler om betaling for
myndighedsbehandling
vedrørende planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver samt opgaver
vedrørende energibesparelser, som fastsættes med hjemmel i bestemmelsen, også
omfatter de planlægningsopgaver vedrørende udbygning af eltransmissionsnet,
som
reguleres i § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.
Forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i elforsyningsloven
(§
51 a
) har til
formål at sikre, at transport- og energiministerens hjemmel til at fastsætte
regler om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning fremgår
klart af selve lovteksten.
Ved elreformen, som gennemførtes ved lov nr. 375 af 2. juni 1999
om elforsyning, blev det daværende Miljø- og Energiministerium pålagt en
række
nye administrative opgaver, herunder vedrørende udstedelse af bevillinger,
meddelelse af tilladelse til etablering af bl.a. transmissionsnet og
produktionsanlæg
samt tilsyn med overholdelse af vilkår i bevillinger og tilladelser. Det var
i
den forbindelse en klar forudsætning, at udgifterne forbundet med
myndighedsbehandlingen skulle betales af elsektorens virksomheder. Der
henvises
til bemærkningerne til forslag til lov om elforsyning (lovforslag nr. L 234,
folketingsåret
1998-99), dels de almindelige bemærkninger vedrørende lovforslagets
økonomiske
og administrative konsekvenser for staten og erhvervslivet, dels
bemærkningerne
til lovforslagets § 51.
Transport- og energiministeren har fastsat regler om betaling
for myndighedsbehandlingen efter elforsyningsloven i en bekendtgørelse, som
har
hjemmel i en række af elforsyningslovens bestemmelser, herunder § 51. § 51,
stk. 2 og 3, indeholder bl.a. hjemmel til fastsættelse af regler herom
vedrørende tilsyn med overholdelse af vilkår i bevillinger samt behandling og
vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-,
udviklings-
og forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser. § 51, stk. 2
og
3, indeholder imidlertid ikke en præcis beskrivelse af alle de
myndighedsopgaver, som det var forudsat at bevillingshavere m.fl. skulle
betale
for.
Forslaget til en ny §
51 a
har på denne baggrund til formål at supplere § 51, stk. 2 og 3, således at
ministerens hjemmel til at fastsætte regler om betaling for
myndighedsbehandling beskrives klart i §§ 51 og
51 a.
I forslaget til §
51 a, nr. 1, præciseres det, at
ministeren
kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling
af ansøgning om
bevillinger. Det kræver
bevilling at udøve transmissions-, net- og forsyningspligtig virksomhed.
Bestemmelsen er også relevant med hensyn til elproduktion, herunder
elproduktion på havmølleanlæg.
I §
51 a,
nr. 2, præciseres det, at ministeren kan fastsætte regler om betaling til
dækning af omkostninger til myndighedsopgaver forbundet med behandling af
ansøgninger om tilladelser, herunder tilladelse til etablering af
elproduktionsanlæg, transmissionsnet, elforsyningsnet på søterritoriet m.v.
Bestemmelserne i
elforsyningsloven, som der henvises til i nr. 2, omfatter de væsentligste
bestemmelser
om tilladelser, men der er ikke tale om en udtømmende liste. Der henvises
f.eks. ikke til elforsyningslovens § 35, stk. 7, da tilladelsen, som omtales
i
denne bestemmelse, opfattes som en mindre del af det hele, som § 35 udgør.
Myndighedsbehandlingen i forbindelse med § 35, stk. 7, anses således primært
for et tilsynsarbejde, som dermed er omfattet af bestemmelserne i
elforsyningslovens
§ 51, stk. 1 og 2, og vil derfor kun i mindre grad være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens §
51 a, nr. 2.
§
51 a, nr. 3, vedrører den godkendelse af
Energinet.dk’s udbygning af eltransmissionsnet, som transport- og
energiministeren kan kræve efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk.
Det præciseres i §
51 a, nr. 4, at ministeren kan fastsætte regler
om betaling for tilsyn med overholdelsen af vilkår i tilladelser og
godkendelser.
Ifølge §
51 a, nr. 5, kan ministeren fastsætte regler om
betaling for Energistyrelsens arbejde med opstilling af rammerne for markedet
for VE-beviser samt administration. Arbejdet med VE-bevismarkedet er dog p.t.
sat i bero.
Til nr. 3
Ændringen vedrørende § 68, stk. 2, har til formål at præcisere
ministerens hjemmel til at fastsætte regler om, at vindmølleproducenter og
-leverandører skal afholde udgifter til typegodkendelse af vindmøller, og at
vindmølleejere skal afholde udgifter til projektgodkendelse af opstilling af
vindmøller.
De tekniske krav til vindmøller og vindmølleopstilling fremgår
af bekendtgørelse nr. 1268 af 10. december 2004 om teknisk
godkendelsesordning for
konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller, som trådte i kraft
den
1. januar 2005.
Den tekniske godkendelsesordning har til formål at sikre, at en
vindmølle sammen med det anvendte fundament er konstrueret, fremstillet og
opstillet i overensstemmelse med fastsatte sikkerhedsmæssige, energimæssige
og
kvalitetsmæssige krav. De certificerende virksomheder, som udsteder type- og
projektgodkendelser samt tekniske godkendelser til ombygning, flytning og
fortsat opstilling, skal være akkrediteret af DANAK.
Af bekendtgørelsen fremgår ligeledes, at udgifter til
godkendelser, herunder tilhørende certificering af kvalitetsstyringssystemer,
og nødvendige undersøgelser, prøvninger og inspektioner, der foretages som
led
i godkendelsesarbejdet, afholdes af vindmøllefabrikanter, og at udgifter til
projektgodkendelser
m.v. afholdes af vindmølleejere.
Til nr. 4
Ændringen vedrørende naturgasforsyningslovens § 13, stk. 3,
indebærer, at transport- og energiministerens regler om betaling for
myndighedsbehandling vedrørende udbygning af naturgastransmissionsnet også
omfatter Energinet.dk.
Der er med hjemmel i naturgasforsyningslovens § 13 opkrævet
betaling for omkostninger forbundet med ansøgninger om tilladelse til
udbygning
af transmissionsnet siden vedtagelsen af loven i 2000. I forbindelse med
oprettelsen af Energinet.dk i 2004 blev det fastsat, at kravet om forudgående
tilladelse i § 13 ikke skulle gælde Energinet.dk, fordi det fandtes mere
hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om Energinet.dk’s
anlægsinvesteringer i
lov om Energinet.dk. Ifølge § 4 i lov om Energinet.dk skal udbygning af
transmissionsnettet som udgangspunkt belyses i en plan, som indsendes til
ministeren. Ministeren kan bestemme, at udbygningen kræver ministerens
godkendelse. Som anført i bemærkningerne nedenfor til ændringsforslaget
vedrørende naturgasforsyningslovens § 30, stk. 3, var det forudsat, at
Energinet.dk skulle betale for myndighedsbehandling, men dette blev ved en
fejl
ikke præciseret i relation til sager om udbygning af transmissionsnet.
Den foreslåede ændring af naturgasforsyningslovens § 13, stk. 3,
indebærer, at lovens § 13, stk. 2, også gælder for virksomhed varetaget af
Energinet.dk eller virksomhedens helejede datterselskaber. Ministerens regler
om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgninger om
tilladelser
efter naturgasforsyningslovens § 13, stk. 2, omfatter således også
omkostninger
i forbindelse med godkendelser efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk.
Som konsekvens af de ændringer af lovteksten, der foreslås i
ændringsforslag nr. 5 vedrørende naturgasforsyningslovens § 30, stk. 3,
foreslås en ændring af kapiteloverskriften, således at der tilføjes »m.v.«
Begrundelsen herfor er, at bestemmelserne i kapitel 5 (Generelle bestemmelser
om bevillinger) også vedrører Energinet.dk, som udøver sin virksomhed uden
bevilling.
Til nr. 5
Ændringen vedrørende § 30, stk. 3, indebærer, at transport- og
energiministerens mulighed for at fastsætte regler om betaling for
myndighedsbehandling vedrørende planlægnings-, forsknings- og
udviklingsopgaver
samt opgaver vedrørende energibesparelser fremover også vil omfatte
Energinet.dk.
I forbindelse med oprettelsen af Energinet.dk var det forudsat,
at reglerne om betaling for myndighedsbehandling efter lov om
naturgasforsyning
også skulle omfatte Energinet.dk. Der henvises til bemærkningerne til § 31,
nr.
7 og 8, om ændring af naturgasforsyningslovens § 30, stk. 1 og 2, i forslag
til
lov om Energinet.dk (lovforslag nr. L 82, folketingsåret 2004-05, 1.
samling).
Ved en fejl blev dette ikke præciseret i naturgasforsyningslovens § 30, stk.
3.
Den foreslåede ændring af naturgasforsyningslovens § 30, stk. 3,
medfører for det første, at ministerens regler om betaling for
myndighedsbehandling både omfatter bevillingshavere og Energinet.dk samt
denne
virksomheds helejede datterselskaber, som er undtaget fra kravet om bevilling
i
naturgasforsyningslovens § 10, stk. 1. Ændringen medfører for det andet, at
reglerne betaling for myndighedsbehandling ud over at omfatte
planlægningsopgaver efter naturgasforsyningsloven også vil omfatte
planlægningsopgaver reguleret i § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.
Til nr. 6
Ændringsforslaget erstatter og udvider det forslag, som er
fremsat i lovforslagets § 2, nr. 2. Det foreslås således, at
naturgasforsyningslovens
§ 35 i et vist omfang paralleliseres med elforsyningslovens § 37 og
varmeforsyningslovens §
23 l.
Naturgasforsyningslovens § 35 indeholder regler om modregning i
det kommunale bloktilskud, når en kommune afstår naturgasselskaber.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 449 af 31. maj 2000, og bestemmelsen er
ikke siden blevet ændret, sådan som det er sket i el- og
varmeforsyningslovene.
Baggrunden herfor er bl.a. historisk, hvorfor bestemmelsen skal ses i forhold
til det væsentlige kommunale engagement i naturgasforsyningen i Danmark samt
det forhold, at staten har finansieret en meget stor del af de værdier, som
naturgasinfrastrukturen i dag udgør. Det er således fundet rimeligt, at
kommunerne ikke kan beholde fortjenesten ved et eventuelt salg af
selskaberne.
Der henvises til forarbejderne til den gældende lov.
Udviklingen i naturgassektoren har imidlertid ført til, at
bestemmelsens formål ikke længere fuldt ud kan varetages med den gældende
struktur. Dette skyldes dels, at bestemmelsen ikke omfatter uddelinger, dels,
at bestemmelsen er formuleret på en sådan måde, at den efter ordlyden kan
lægge
hindringer i vejen for strukturtilpasninger.
Sidstnævnte skyldes, at bestemmelsen ikke umiddelbart undtager
selskabsmæssige omstruktureringer fra kravet om modregning. Efterfølgende er
der imidlertid blevet stillet lovmæssige krav om selskabsmæssige
omstruktureringer såsom udskillelse af forsyningsvirksomhed fra
distributionsselskabet.
Det er ligeledes blevet anført i bemærkningerne til §
60 a, at bestemmelsen ikke tænkes administreret
på en sådan måde, at den er til hinder for en hensigtsmæssig fremtidig
struktur. Der henvises i den forbindelse til muligheden for etablering af
fælles serviceselskaber.
Selskaberne må således antages at kunne foretage visse selskabsmæssige
omstruktureringer, uden at der udløses modregning efter § 35. Det kan
imidlertid ikke udelukkes, at sådanne i øvrigt hensigtsmæssige
selskabsmæssige
omstruktureringer øger selskabernes mulighed for at foretage uddelinger til
kommunerne uden modregning i statstilskuddet eller investere i andre lovlige
kommunale
aktiviteter inden for en koncernstruktur, hvori der udøves naturgasforsyning.
For at give kommunerne øget mulighed for selskabsmæssige
omstruktureringer og samtidig fjerne kravet om, at der skal ske modregning af
nettoprovenuet ved salg af et naturgasselskab, førend kommunen modtager den
økonomiske værdi, foreslås en model, som tilnærmer sig el- og
varmeforsyningslovene.
Ved denne model udvides modregningen i naturgasforsyningsloven for at undgå
omgåelse til også at omfatte uddelinger. Samlet set betyder ændringerne, at
selskaberne får mulighed for strukturtilpasning, samtidig med at formålet med
bestemmelsen bevares.
Det følger således af
stk. 1
, at der skal ske opgørelse
af indskudskapitalen og nettoprovenuet i forbindelse med modtagelse af
uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i naturgasselskaber,
dvs. selskaber, som er omfattet af naturgasforsyningslovens § 2. Der skal
tillige ske opgørelse af indskudskapitalen og nettoprovenuet i forbindelse
med
modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af selskaber, der
direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i naturgasselskaberne.
Kravet om opgørelse af indskudskapitalen og nettoprovenuet
omfatter uddelinger og vederlag efter stillelsen af ændringsforslaget primært
for at undgå spekulation i uddelinger før lovens ikrafttræden. Afståelser af
naturgasselskaber er allerede omfattet af den gældende § 35. Kravet om
opgørelse
af indskudskapital og nettoprovenu omfatter endvidere ejerskaber, der består
eller i perioden efter ændringsforslagets stillelse har bestået. Herved
sikres
det, at der under alle omstændigheder skal ske en opgørelse af
indskudskapital
og nettoprovenu i tilfælde, hvor alle forsyningsaktiviteter afstås eller
afvikles, og hvor kommunen på et senere tidspunkt måtte oppebære de
realiserede
værdier.
En kommune skal først foretage opgørelsen, når den modtager den
økonomiske værdi. Det er således først på det tidspunkt, hvor kommunen
oppebærer værdier, der hidrører fra uddelinger fra eller vederlag ved
afståelse
af selskaber omfattet af stk. 1, at der skal foretages en opgørelse. Der skal
således
f.eks. ikke foretages en opgørelse, blot fordi et holdingselskab omfattet af
stk. 1 sælger et datterselskab, men først når kommunen modtager værdien fra
holdingselskabet. Herved undgås det, at statstilskuddet reduceres før det
tidspunkt, hvor kommunen faktisk oppebærer værdier fra de pågældende
selskaber,
jf. dog stk. 4 nedenfor om overdragelse til en fond eller anden selvejende
institution.
Dette skal ses i modsætning til den gældende § 35, hvorefter der skal ske
modregning,
når f.eks. et holdingselskab sælger et naturgasselskab.
Opgørelseskravet omfatter alle de selskaber, som en kommune
direkte eller indirekte har ejerandele i, og som indgår i en koncernstruktur,
der omfatter selskaber, der udøver eller i perioden efter den 11. april 2007
har udøvet aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven. Stk. 1 kan derfor
også
omfatte selskaber, der har aktiviteter, der ikke er omfattet af
naturgasforsyningsloven. De koncernstrukturer, hvori naturgasdistribution
indgår, har imidlertid meget begrænsede muligheder for at udøve andre
aktiviteter, og disse aktiviteter vil i givet fald være finansieret af
midler,
som ellers ville have været en del af et naturgasselskab, som staten
historisk
set har bidraget væsentligt til opbygningen af. For så vidt angår
naturgasaktiviteter, hvor disse hensyn ikke gør sig gældende, og som indgår i
en koncernstruktur med el-, varme-, vand- eller spildevandsforsyning,
henvises
til forslaget til undtagelse i stk. 11.
Stk. 1 svarer således med undtagelse af opgørelsen af
indskudskapitalen og nettoprovenuet til elforsyningslovens § 37, stk. 1, og
varmeforsyningslovens §
23 l,
stk. 1, hvortil der henvises. Dette betyder således f.eks., at alle
transaktioner mellem et selskab omfattet af § 35 og kommunen eller en af
kommunen hel eller delvis kommunalt ejet virksomhed skal ske på
markedsbestemte
vilkår, således at der ikke sker en udlodning til kommunen uden registrering.
Det er forudsat, at transaktioner med tredjemand i øvrigt sker på
markedsbestemte vilkår. Ved ændringen af § 37 i elforsyningsloven og §
23 l
i varmeforsyningsloven ved lov nr.
520 af 7. juni 2006 blev det dog lagt til grund, at en kommune, i det omfang
det i øvrigt måtte kunne lade sig gøre efter de kommunalretlige regler, vil
kunne overdrage sin forsyningsvirksomhed til forbrugerne uden vederlag.
Tilsvarende vil gælde for naturgasforsyningen, dog ikke for så vidt angår
naturgasdistributionsnet
og ejerandele
i distributionsselskaber, der ejer sådanne net, idet disse udelukkende kan
overdrages til staten, jf. naturgasforsyningslovens § 34.
Det bemærkes, at der ikke er tilsigtet en ændring i forhold til
el- og varmeforsyningslovene ved anvendelse af ordet »selskab« i stedet for
»virksomhed«.
Selskab skal således forstås lige så bredt som virksomhed. Forskellen skyldes
alene, at der generelt anvendes en anden terminologi i
naturgasforsyningsloven.
For så vidt angår opgørelse af indskudskapitalen og beregning af
nettoprovenuet, er der primært tale om en videreførelse af den gældende
bestemmelse, dog således at beregningen også skal foretages, når der
foreligger
uddelinger. Betegnelsen nettoprovenu anvendes derfor både om det beløb, der
bliver tilbage efter fradrag af indskudskapitalen, når der er sket et salg,
og
når der er sket en uddeling. Nettoprovenuet opgøres som salgsprisen eller
uddelingen fratrukket indskudskapitalen. Der kan ikke foretages andre
fradrag.
Ved indskudskapital forstås fortsat den kapital, som eventuelt er indskudt af
kommunen med tillæg af en eventuel forrentning godkendt af Energitilsynet.
Indskudskapitalen
kan alene stige ved tilskrivning af forrentning godkendt af Energitilsynet
samt
yderligere kommunale indskud. Derimod kan indskudskapitalen ikke forøges ved
f.eks. opskrivning af aktiver m.v. For de kommunalt ejede regionale
naturgasselskaber udgør indskudskapitalen i dag således den kapital,
kommunerne
oprindelig indskød i selskaberne ved naturgasprojektets start, med tillæg af
forrentning, i det omfang Energitilsynet har godkendt det. Indskudskapitalen
udgør herefter et bundfradrag, som kan anvendes ved en enkelt udlodning eller
opdeles og bruges ved flere udlodninger. Der kan kun ske fradrag af
indskudskapitalbeløbet
en gang.
Undtagelsen i
stk. 2
har til hensigt at sikre, at selve den omstændighed, at der gennemføres en
selskabsmæssig
omstrukturering, ikke udløser krav om opgørelse efter stk. 1, når kommunen
ikke
oppebærer nogen værdi som følge af omstruktureringen, men blot helt eller
delvis udskifter sine ejerandele med ejerandele i andre selskaber omfattet af
stk. 1. Krav om opgørelse undgås således kun, i det omfang de vederlag, som
kommunen modtager som led i den selskabsmæssige omstrukturering, alene består
i
ejerandele i selskaber omfattet af stk. 1. I elforsyningslovens § 37, stk. 2,
og varmeforsyningslovens §
23 l, stk. 2, findes bestemmelser, som indholdsmæssigt
svarer til stk. 4.
Forslaget til
stk. 3
er en videreførelse af den gældende bestemmelse, dog således at det
udtrykkeligt
fremgår, at opgørelsen også skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller
vederlaget er til rådighed for kommunen.
Stk. 4
er ny.
Den svarer til bestemmelserne i elforsyningslovens § 37, stk. 4, og
varmeforsyningslovens §
23 l, stk. 4, som blev indsat ved lov nr. 520 af
7. juni 2006, hvortil der henvises. Bestemmelsens anvendelsesområde er dog
begrænset, idet det følger af naturgasforsyningslovens § 34, at
naturgasdistributionsnet
og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne net, udelukkende kan
overdrages til staten.
Bestemmelsen betyder,
at kommuner ved overdragelse af ejerandele i andre omfattede selskaber til en
fond eller anden selvejende institution skal opgøre et nettoprovenu på
baggrund
af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende
ejerandele.
Opgørelsen skal foretages på tidspunktet for afståelsen, også i tilfælde,
hvor
kommunen først modtager et vederlag senere. Hvis selskaber nede i en
koncernstruktur helt eller delvis vederlagsfrit overdrages til en fond eller
anden selvejende institution, vil afståelsen ligeledes være omfattet af
bestemmelsen, sådan som det er tilfældet i el- og varmeforsyningslovene.
Forslagene til
stk. 5-8
indeholder i lighed med de gældende bestemmelser regler om godkendelse,
renteberegning
og den reduktion i bloktilskuddet, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet
foretager i henhold til den kommunale udligningslov. Bestemmelserne er ændret
som konsekvens af ændringerne i stk. 1-4, ligesom der ved henvisningen til
den
kommunale udligningslovs § 15 tages højde for, at der er blevet vedtaget en
ny
kommunal udligningslov. Den foreslåede ændring af henvisningsbestemmelsen i
lovforslag nr. L 77, fremsat den 15. november 2006, er således også
inkorporeret
i dette forslag. Der henvises i øvrigt til forarbejderne til den gældende
lov.
En kommune må efter forslaget til
stk. 9
ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren
bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2, når
aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet af stk. 1 eller selskaber, som
disse direkte eller indirekte ejer andele i. Formålet med bestemmelsen er i
lighed med bestemmelserne i el- og varmeforsyningslovene at undgå, at der i
helt
eller delvis
kommunalt ejede
selskaber samles kapital, som stammer fra naturgasvirksomhed, som derefter
anvendes til andre kommunale aktiviteter, uden at der sker reduktion af
tilskud
efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Bestemmelsen omfatter alle selskaber, som er en del af en
koncernstruktur, hvori indgår naturgasforsyning, som ikke er omfattet af
undtagelsen i stk. 11. Bestemmelsen omfatter således også delvis og indirekte
ejede selskaber. En kommune vil derfor også skulle ansøge om tilladelse til
at
bevare ejerskabet til en aktivitet, som ønskes udøvet eller udøves i et
selskab, som en kommune f.eks. kun ejer få indirekte andele i.
Bestemmelsen adskiller sig imidlertid fra bestemmelserne i el-
og varmeforsyningslovene ved, at der kræves tilladelse til bevarelse af
ejerskabet til aktiviteterne og ikke til bevarelse af ejerandele i
selskaberne.
Kun i det tilfælde, hvor en kommune ikke kan formå et selskab til at ophøre
med
aktiviteten, kan der blive tale om afståelse af ejerandele i selskabet. Det
skal i den forbindelse understreges, at der ikke herved bliver tale om en
hjemmelsbestemmelse. Aktiviteterne må fortsat kun udøves, såfremt kommunen
har
hjemmel andetsteds, f.eks. i elforsyningsloven.
Herudover adskiller bestemmelsen sig fra bestemmelserne i el- og
varmeforsyningslovene ved, at der kræves tilladelse til at bevare ejerskabet
til aktiviteterne, uanset om de er væsentlige eller ej. Dette skal ses i
lyset
af ejerstrukturen på naturgasområdet samt reglerne i naturgasforsyningsloven
i
øvrigt. Det følger således allerede af naturgasforsyningslovens § 5, stk. 2,
2.
pkt., at der stilles krav om tilladelse fra transport- og energiministeren,
såfremt et fælleskommunalt selskab direkte eller indirekte udøver anden
virksomhed end distributionsvirksomhed.
Kravet om tilladelse til bevarelse af ejerskab til aktiviteter,
som ikke er omfattet af § 2, skal ses i forhold til tidspunktet for stk.
9’s
ikrafttræden. Før dette tidspunkt vil der heller ikke kunne være påbegyndt
aktiviteter uden for naturgasforsyningsloven uden tilladelse efter § 5, stk.
2,
2. pkt. Det foreslås ikke at ændre i § 5, stk. 2, ved dette lovforslag,
hvilket
kan føre til, at der skal indhentes tilladelse efter begge bestemmelser.
Såfremt transport- og energiministeren måtte give tilladelse,
kan der stilles vilkår herfor. Et sådant vilkår kan være, at der ikke må
anvendes midler, som stammer fra naturgasaktiviteter, til aktiviteten.
Såfremt
en kommune allerede måtte have påbegyndt aktiviteterne, vil vilkåret derfor
kunne blive et krav om, at anvendte midler skal betragtes som uddelinger i
henhold til stk. 1. Ved midler forstås alt af økonomisk værdi. Dette gælder,
uanset hvor midlerne måtte have ligget i koncernen (herunder delvis ejede
selskaber). Kommunen vil herefter skulle foretage en opgørelse af
nettoprovenuet,
som skal indsendes til Energitilsynet, jf. stk. 1 og 3.
Såfremt tilladelse ikke opnås, er konsekvensen, at kommunen, i
det omfang kommunen måtte have påbegyndt aktiviteten, skal ophøre med denne
snarest muligt. Dette kan eventuelt ske ved frasalg af aktiviteten. Da
bestemmelsen omfatter selskaber, som kommunen ikke har bestemmende
indflydelse
i, kan der opstå en situation, hvor kommunen ikke kan formå selskabet til at
ophøre med aktiviteten. I et sådant tilfælde må kommunen afstå ejerandelene i
selskabet eller eventuelt ejerandelene i et selskab, som direkte eller
indirekte ejer andele i det selskab, der har påbegyndt den aktivitet, som
kommunen ikke kan opnå tilladelse til at bevare ejerskabet til.
Såfremt aktiviteten har ført til et tab, vil tabet blive
betragtet som en uddeling efter stk. 1. Tabet beregnes ud fra de til
aktiviteten anvendte midler fratrukket dem, der er tilbage efter ophøret af
aktiviteten.
Såfremt der måtte blive tale om afståelse af ejerandele til et selskab, vil
tabet skulle beregnes ud fra det beløb, som en kommune ville have opnået ved
salg af selskabet, såfremt aktiviteten ikke var påbegyndt.
Kommunen skal fremsende dokumentation til Energitilsynet for
aktiviteternes økonomiske virkning for kommunen. Hvis der er lidt et tab,
skal
dokumentationen være bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3. Ved opgørelsen
fastsættes rådighedsdatoen til den 1. juli i det år, hvor aktiviteten er
påbegyndt.
Den 1. juli er fastsat ud fra en gennemsnitsbetragtning.
Det skal understreges, at kravet om tilladelse til bevarelse af
ejerskab til aktiviteter ikke gælder for naturgasaktiviteter, som ikke er
finansieret af midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af
naturgasforsyningsloven,
og som indgår i en koncernstruktur med el-, varme-, vand- eller
spildevandsforsyning,
som er undergivet andre modregningsregler. Der henvises til forslaget til
undtagelse i stk. 11. Der forventes derfor ikke at være et nævneværdigt
sammenfald mellem tilladelsesbestemmelsen i naturgasforsyningsloven og
tilladelsesbestemmelserne
i andre love.
Forslaget til
stk. 10
skal hindre, at samme beløb kan føre til reduktion i statstilskuddet to
gange.
Bestemmelsen finder anvendelse, såfremt transport- og energiministeren har
givet tilladelse til bevarelse af ejerskabet til aktiviteter med vilkår om
modregning. I et sådant tilfælde vil kommunen som følge af vilkåret blive
modregnet for værdier, som er til stede i koncernstrukturen. Ved en afståelse
af koncernstrukturen på et senere tidspunkt skal der således ikke kunne ske
modregning for det samme beløb. Dette skal ses i modsætning til den
situation,
hvor transport- og energiministeren ikke giver tilladelse til bevarelse af
ejerskab til aktiviteter. I sådanne tilfælde er det alene tabet, som der sker
modregning for i henhold til stk. 9. Der er ikke mulighed for at fradrage
tabet
ved en senere afståelse af koncernstrukturen.
Den i
stk. 11
foreslåede
bestemmelse indebærer, at bestemmelserne i naturgasforsyningslovens § 35,
stk.
1-10, ikke finder anvendelse, når det eller de omfattede selskaber, hvorfra
en
kommune modtager uddelinger eller vederlag ved afståelse af ejerandele, også
er
omfattet af enten § 37 i elforsyningsloven, §
23 l
i varmeforsyningsloven eller § 2 i
lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.
Desuden er det et krav, at kommunen kan godtgøre, at aktiviteterne i det
eller
de omhandlede selskaber er finansieret af midler, som ikke stammer fra
aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven.
Bestemmelsen svarer delvis til de ved lovforslaget i § 2, nr. 2,
foreslåede bestemmelser, som imidlertid nu foreslås erstattet af en samlet ny
affattelse af naturgasforsyningslovens § 35, jf. ovenfor. Baggrunden for den
som stk. 11 foreslåede bestemmelse er i et vist omfang beskrevet i
bemærkningerne
til de ved lovforslaget i § 2, stk. 2, foreslåede bestemmelser. Sigtet med
bestemmelsen er således fortsat, at der i visse situationer, hvor der vil
være
et overlap mellem bestemmelsen i naturgasforsyningslovens § 35 og tilsvarende
bestemmelser i andre love, gås frem efter reglerne i de andre love. Forslaget
indebærer således, at naturgasforsyningslovens § 35, stk. 1-10, i disse
situationer
viger for de i stk. 11, nr. 1, nævnte bestemmelser, når kravet i stk. 11, nr.
2, også er opfyldt. Kommunen skal således godtgøre, at begge betingelser er
opfyldt.
Ved midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af lov om
naturgasforsyning, forstås enhver form for midler, uanset hvor de måtte ligge
i
en koncern (herunder delvis ejede virksomheder). Dette omfatter også midler,
som er placeret i et selskab, som ikke selvstændigt har udøvet aktiviteter
omfattet af naturgasforsyningsloven.
Bestemmelsen vil på den baggrund f.eks. kunne finde anvendelse,
hvor en kommunalt ejet forsyningskoncern med udelukkende el- og
varmeaktiviteter påbegynder aktiviteter inden for handel med naturgas,
hvortil
der anvendes midler fra koncernen, og naturgasaktiviteten efterfølgende
afstås,
hvorefter provenuet fra overdragelsen trækkes op i kommunen. I så fald vil
bestemmelsen i stk. 11 føre til, at naturgasforsyningslovens § 35 ikke skal
finde anvendelse, under forudsætning af, at det omhandlede beløb registreres
og
indberettes efter elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens §
23 l
med henblik på modregning. Dette
gælder, selv om der måtte være tjent midler på handelen med naturgas, som er
indgået i selskabet, idet det afgørende er, at finansieringen af
aktiviteterne
oprindelig ikke er sket for midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af
naturgasforsyningsloven.
Bestemmelsen vil derimod ikke kunne finde anvendelse på
uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i de kommunalt ejede
regionale naturgasselskaber, hvor alle aktiviteter netop er finansieret
gennem
de oprindelige naturgasforsyningsaktiviteter, som udgør hovedsigtet med
bestemmelsen
i naturgasforsyningslovens § 35.
Det bemærkes, at der i stk. 11, nr. 1, henvises til § 2 i lov om
kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.
Lovforslaget
er fremsat, men endnu ikke vedtaget af Folketinget. En ikrafttræden af denne
del af bestemmelsen forudsætter således, at forslag nr. L 145 til lov om
kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er vedtaget
og
helt eller delvis trådt i kraft.
Til nr. 7
Det fremsatte lovforslag indeholder forslag til ændring af
varmeforsyningslovens §
23 l,
stk. 8, for at undgå, at samme beløb kan føre til reduktion af
statstilskuddet
både efter naturgasforsyningslovens § 35 og efter varmeforsyningslovens §
23 l, stk. 1. De ved ændringsforslag nr.
6 foreslåede ændringer af naturgasforsyningslovens § 35 nødvendiggør
imidlertid
en udvidelse af fradragsmuligheden i varmeforsyningslovens §
23 l, stk. 8, idet der ellers også vil
kunne opstå risiko for modregning to gange for det samme beløb, såfremt en
kommune måtte blive modregnet på grundlag af et vilkår for en tilladelse til
påbegyndelse
af aktiviteter i henhold til naturgasforsyningslovens § 35, stk. 9, 2. pkt.,
jf. ændringsforslag nr. 6. Samtidig foreslås bestemmelsen ændret således, at
der både kan ske fradrag for nettoprovenu og for indskudskapital, som er
blevet
godkendt af Energitilsynet, idet indskudskapitalen ellers ville blive
modregnet
efter varmeforsyningslovens regler. Det bemærkes, at denne del af
ændringsforslaget i øvrigt kun forventes at have et begrænset
anvendelsesområde,
idet risiko for modregning efter både naturgas- og varmesyningsloven ikke vil
kunne opstå i koncernstrukturer, hvori indgår varme- og naturgasforsyning, og
hvor
aktiviteterne i selskaberne ikke er finansieret af midler, som stammer fra
aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven, jf. forslaget til
naturgasforsyningslovens
§ 35, stk. 11.
Samtidig med dette lovforslag har miljøministeren fremsat
forslag nr. L 145 til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger. Dette forslag nødvendiggør ligeledes ændringer i
fradragsmulighederne i varmeforsyningslovens §
23 l, stk. 8, for at undgå, at samme
beløb kan føre til reduktion af en kommunes statstilskud efter begge love.
Dette ændringsforslag inkorporerer derfor et af miljøministeren stillet
ændringsforslag til L 145, således at kommuner i forbindelse med
indberetningen
efter varmeforsyningsloven kan fratrække beløb, der har ført eller samtidig
fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6, jf. § 2, stk.
3,
eller § 7 i L 145. Ikrafttræden af bestemmelsen om fradrag på grund af
reduktion af statstilskuddet i henhold til lov om kommuners afståelse af
vandforsyninger og spildevandsforsyninger forudsætter, at forslag nr. L 145
til
lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er
vedtaget og helt eller delvis trådt i kraft.
Forslaget indeholder herudover nogle tekniske ændringer, som gør
det klart, at der også skal kunne ske fradrag, såfremt et beløb fører til
modregning efter flere love eller bestemmelser samtidig. I visse tilfælde vil
selve modregningen ikke kunne have fundet sted inden indberetningen efter
varmeforsyningsloven.
Til nr. 8
Det foreslås, at § 4 affattes på ny, da der er flere ændringer
til bestemmelsen.
Stk. 1 er uændret.
Bestemmelserne i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven,
som der henvises til i stk. 2 og 3, indebærer, at der bliver skabt klare
hjemler i de to love vedrørende transport- og energiministerens bemyndigelse
til at fastsætte regler om opkrævning af betaling til dækning af omkostninger
ved
myndighedsbehandling vedrørende en række opgaver. Der er i vist omfang tale
om
en præcisering af allerede gældende hjemler, men også til dels om indsættelse
af nye hjemler. Det har imidlertid ved administrationen af de hidtil gældende
regler været forudsat, at disse havde en sådan rækkevidde, at der kunne
opkræves betaling til dækning af omkostninger ved behandlingen af alle de
myndighedsopgaver,
som er nævnt i de nu foreslåede ændringer af elforsyningsloven og
naturgasforsyningsloven.
Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til nr. 2-5 ovenfor,
hvori
der bl.a. henvises til de relevante bemærkninger i forslaget til lov om
elforsyning fra 1999 og forslaget til lov om naturgasforsyning fra 2000.
Betaling er blevet opkrævet for myndighedsbehandlingen efter de to love,
siden
elforsyningsloven trådte i kraft den 30. december 1999, og
naturgasforsyningsloven
trådte i kraft den 1. juli 2000, jf. de første bekendtgørelser om betaling
for
myndighedsbehandling, som blev udstedt med hjemmel i lovene (bekendtgørelse
nr.
1045 af 16. december 1999 om afgifter for tilsyns- og planlægningsopgaver
efter
elforsyningsloven og bekendtgørelse nr. 1015 af 17. november 2000 om betaling
for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning).
Det fremgår af forslaget til stk. 2 og 3, at de omhandlede
bestemmelser i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven skal have
virkning
fra et tidspunkt før ikrafttrædelsen af lovændringerne på baggrund af
lovforslag nr. L 125. Det følger af stk. 2, at elforsyningslovens § 51, stk.
3,
og §
51 a, nr. 3,
som ændret henholdsvis affattet ved § 1, nr. 02 og 03, samt
naturgasforsyningslovens § 13, stk. 3, og § 30, stk. 3, som ændret ved § 2,
nr.
01 og 03, har virkning fra den 1. januar 2005, som er tidspunktet for
oprettelsen af Energinet.dk. Som det fremgår af bemærkningerne til nr. 2, 4
og
5 ovenfor, har de foreslåede ændringer af de nævnte bestemmelser til formål
at
præcisere, at reglerne om betaling for myndighedsbehandling også omfatter
Energinet.dk, således som det var forudsat ved vedtagelsen af lov nr. 1384 af
20. december 2004. Det følger også af stk. 2, at elforsyningslovens § 68,
stk.
2, som ændret ved § 1, nr. 04, har virkning fra den 1. januar 2005.
Tidspunktet
skal ses i lyset af, at bekendtgørelse nr. 1268 af 10. december 2004 om
teknisk
godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af
vindmøller
trådte i kraft den 1. januar 2005. Det følger af stk. 3, at
elforsyningslovens
§
51 a, nr. 1, 2, 4
og 5, som affattet ved § 1, nr. 03, har virkning fra den 1. januar 2000.
Tidspunktet skal ses i lyset af, at bekendtgørelse nr. 1045 af 16. december
1999 om afgifter for tilsyns- og planlægningsopgaver efter elforsyningsloven
trådte i kraft denne dato.
Det bemærkes, at krav om betaling for perioden forud for
ikrafttrædelsestidspunktet
kun er relevant, i det omfang der ikke allerede er betalt for
myndighedsbehandlingen. Der er løbende opkrævet betaling for
myndighedsbehandlingen med hjemmel i bekendtgørelser om betaling for
myndighedsbehandling
efter elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven. Energinet.dk har også
betalt siden oprettelsen den 1. januar 2005. Derudover har
vindmølleproducenter, -leverandører og -ejere betalt udgifterne forbundet med
godkendelser efter bekendtgørelsen om teknisk godkendelsesordning for
konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller siden den 1. januar
2005. Ændringsforslaget indebærer derfor ikke, at de omfattede virksomheder
pålægges nye, uforudsete udgifter for myndighedsbehandlingen.
I stk. 4 foreslås, at virkningstidspunktet for uddelinger og
vederlag ved afståelse fastsættes til dagen, hvor ændringsforslaget blev
sendt
til Det Energipolitiske Udvalg, dvs. den 11. april 2007. Dette sker primært
for
at undgå uddelinger med henblik på at undgå de nye modregningsregler i
perioden
mellem den 11. april 2007 og lovændringernes ikrafttræden.
Bindende dispositioner foretaget inden den 11. april 2007 er
ikke omfattet af de nye modregningsregler og behandles efter de hidtil
gældende
bestemmelser i naturgasforsyningslovens § 35.
Det foreslås dog i stk. 5, at en kommune kan anmode
Energitilsynet om, at den ændrede naturgasforsyningslovs § 35 også finder
anvendelse på dispositioner foretaget fra den 12. juni 2003. Kommunerne vil
således have mulighed for at vælge at blive omfattet af ændringsforslagets
regler, uanset at dispositionerne ligger før ændringsforslagets
virkningstidspunkt. Hvis dispositionerne måtte have virkning for flere
kommuner, skal der være enighed mellem kommunerne om, at ændringsforslaget
til
naturgaslovens § 35 skal have virkning bagudrettet.
Såfremt en kommune måtte vælge, at den ændrede
naturgasforsyningslovs § 35 skal finde anvendelse på dispositioner foretaget
fra den 12. juni 2003, gælder dette ikke for reglerne i
naturgasforsyningslovens
§ 35, stk. 9 og 10, om påbegyndelse af aktiviteter, som ikke er omfattet af
naturgasforsyningslovens § 2. Der henvises til bemærkningerne til forslaget
til
§ 35, stk. 9, for så vidt angår de gældende regler.
Valget skal træffes inden den 31. december 2007 ved meddelelse
til Energitilsynet. Valget skal også træffes af kommuner, som måtte blive
undtaget fra naturgasforsyningslovens § 35 i henhold til stk. 11. Et sådant
valg kan få betydning for afståelser, som allerede har ført til opgørelse
efter
den gældende naturgasforsyningslovs § 35. Det kan således ikke udelukkes, at
valgmuligheden fører til, at beløb, som ellers skulle have ført til
modregning
i statstilskuddet, ikke længere vil blive det.
Energitilsynet vil skulle træffe fornyet afgørelse om afståelserne.
Såfremt et beløb måtte være tilfaldet forbrugerne i stedet for at have ført
til
reduktion af statstilskuddet, vil dette ikke kunne ændres ved valg af de nye
regler. Et valg af de nye regler må således ikke føre til, at priserne for
ydelser fra naturgasselskaber stiger. Ved valg af de nye regler vil
kommunerne
endvidere skulle opgøre foretagne uddelinger fra den 12. juni 2003 samt
angive
rådighedsdatoen herfor.
Det bemærkes, at der ikke på tidspunktet, hvor ændringsforslaget
blev sendt til Det Energipolitiske Udvalg, er blevet modregnet beløb i
statstilskuddet på baggrund af opgørelser efter naturgasforsyningslovens §
35.
Stk. 6 svarer til § 4, stk. 2, i lovforslag nr. L 125 med
konsekvensændringer som følge af bl.a. forslaget om ændring af
naturgasforsyningslovens § 35, jf. ændringsforslag nr. 6.
Joan Erlandsen (V)
Eyvind Vesselbo (V)
fmd.
Jens Kirk (V)
Lars Christian Lilleholt (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Tina Petersen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
Torben Hansen (S)
Jens Christian Lund (S)
Kim Mortensen (S)
Ole Vagn Christensen (S)
Arne Toft (S)
Martin Lidegaard (RV)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
nfmd.
Per Clausen (EL)
Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 125
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra transport- og
energiministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
Ændringsforslag fra transport- og energiministeren
5
Ændringsforslag fra transport- og energiministeren
6
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger Retsinformation · 30. april 2007
- Skriftlig fremsættelse (1. februar 2007) - L 125 Retsinformation · 1. februar 2007
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning (Havvindmølleudbud, nettilslutning m.v.) Retsinformation · 21. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om Energinet.dk (Kommunale hjemmelsbestemmelser, udnyttelse af energi på havet m.v.) Retsinformation · 4. juni 2008
- Skriftlig fremsættelse (9. februar 2006) - L 156 Retsinformation · 9. februar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om kommunal fjernkøling Retsinformation · 4. juni 2008