Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning (Havvindmølleudbud, nettilslutning m.v.)

2006/1 BTL 125Betænkning over lovforslagFolketinget2. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 26.

april 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning, lov om

naturgasforsyning og lov om varmeforsyning

(Havvindmølleudbud, nettilslutning m.v.)

[af

transport- og energiministeren (Flemming Hansen)]

1. Ændringsforslag

Transport- og energiministeren har stillet 8 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. februar 2007 og var til 1.

behandling den 22. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og transport- og energiministeren sendte den 21. november 2006 dette

udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 61. Den 2. februar 2007 sendte

transport-

og energiministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

3. Indstillinger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

Læs alt

vedtagelse

med de

stillede ændringsforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

transport- og energiministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

Den under

nr. 8

foreslåede affattelse af

§

37, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

Kommuner kan

ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i

virksomheder

omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af §

37 a, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig

fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stk. 10. Kommuner

kan endvidere ved indberetning efter stk. 5 fratrække

1)

et nettoprovenu og en

indskudskapital, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af §

35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, og

som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til

reduktion

af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om

naturgasforsyning, og

2)

beløb, som i medfør

af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og

spildevandsforsyninger har ført eller samtidig fører til reduktion i

kommunens

statstilskud i henhold til § 6 i lov om kommuners afståelse af

vandforsyninger

og spildevandsforsyninger.«

[

Udvidelse af fradragsmulighed for at

undgå dobbelt modregning]

2)

Efter nr. 9 indsættes som nye numre:

»01.

I

overskriften til

kapitel 8

indsættes

efter »bevillinger«: »m.v.«

02.

I

§

51, stk. 3,

indsættes efter

»aktiviteter«: »samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2,

i

lov om Energinet.dk«.

03.

Efter §

51 indsættes:

»§ 51 a.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning

af

omkostningerne ved

1)

behandling af

ansøgning om bevilling, herunder de bevillinger, der er nævnt i § 10, stk. 1,

§

19, stk. 1, og § 33, stk. 1,

2)

behandling af

ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 11, stk.

1,

§

12 a, stk. 1, §

13, stk. 2, § 16, stk. 1, § 21, stk. 1, §

22

a, stk. 1, § 23, stk. 1, og §

37 a, stk. 1,

3)

behandling af godkendelse

af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk,

4)

tilsyn med

overholdelse af vilkår i tilladelser og godkendelser og

5)

opstilling af rammer

for markedet for VE-beviser samt administration heraf.««

[Præcisering af kapiteloverskrift og omfattede opgaver samt

bemyndigelsesbestemmelse]

3)

Efter nr. 11 indsættes som nyt

nummer:

»04.

I

§ 68, stk. 2,

ændres »samt regler« til:

»,«, og efter »forhold« indsættes: »samt om betaling til dækning af

omkostningerne ved behandling af ansøgning om godkendelse«.«

[Præcisering af bemyndigelsesbestemmelse]

Til § 2

4)

Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01.

I

§ 13, stk. 3,

udgår »og 2«.

02.

I

overskriften til

kapitel 5

indsættes efter

»bevillinger«: »m.v.««

[Ændring af undtagelsesbestemmelse og anvendelsesområde samt

præcisering af kapiteloverskift]

5)

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»03.

I

§ 30, stk. 3,

indsættes efter

»Bevillingshaverne«: »samt Energinet.dk og denne virksomheds helejede

datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk,« og efter

»aktiviteter«: »samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2,

i

lov om Energinet.dk«.«

[Ændring af regler om betaling for myndighedsbehandling]

6)

Nr.

2

affattes således:

»2.

§ 35

affattes således:

»§ 35.

En kommune skal i forbindelse med modtagelse af uddelinger fra og vederlag

ved

afståelse af ejerandele i naturgasselskaber, der er eller i perioden efter

den

11. april 2007 har været omfattet af § 2, eller selskaber, der direkte eller

indirekte ejer eller i perioden efter den 11. april 2007 har ejet andele i

sådanne selskaber, opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i

selskaberne

og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen.

Stk. 2.

Selskabsmæssige

omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller

indirekte har ejerandele i de selskaber, der berøres af den selskabsmæssige

omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte

eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de

selskaber,

der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget

af,

at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Opgørelsen efter

stk. 1 skal indsendes til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet.

Opgørelsen

skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for

kommunen (rådighedsdatoen).

Stk. 4.

Ved afståelse af

ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution

anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og nettoprovenuet

beregnes

på baggrund af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de

pågældende ejerandele.

Stk. 5.

Energitilsynet

træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes.

Kan

Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet størrelsen af

kommunens

direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i

selskabet

eller selskaberne, nettoprovenuet ved uddelingen eller

afståelsen og rådighedsdatoen, jf. stk. 1 og 4.

Stk. 6.

Energitilsynet

giver senest den 1. juni hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet

meddelelse

om størrelsen af det beløb, som en kommune, jf. stk. 5, har opnået i

nettoprovenu

ved uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen.

Stk. 7.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter

bestemmelsen

i § 15, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8.

Stk. 8.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt,

hvor kommunen får rådighed over uddelingen eller vederlaget ved afståelse, og

indtil det år, hvor reduktionen af statstilskuddet til kommunen sker.

Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige

tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens

diskonto den 1. januar for det eller de år, for hvilke forrentningen skal

beregnes.

Stk. 9.

En kommune må

ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren bevare ejerskabet til

aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2, når aktiviteterne påbegyndes i

selskaber omfattet af stk. 1 eller selskaber, som disse direkte eller

indirekte

ejer andele i. Transport- og energiministeren kan stille vilkår for

meddelelse

af tilladelse, herunder om, at midler anvendt til sådanne aktiviteter skal

betragtes som uddelinger efter stk. 1. Hvis der måtte være påbegyndt

aktiviteter, som transport- og energiministeren ikke kan give tilladelse til,

skal kommunens ejerskab til aktiviteterne ophøre snarest muligt. Hvis det

selskab, hvori aktiviteten udøves, ikke ønsker at ophøre med aktiviteten,

skal

kommunen snarest muligt bringe ejerskabet af selskabet til ophør. Et

eventuelt

tab forårsaget af den pågældende aktivitet betragtes som en uddeling efter

stk.

1 med rådighedsdato fra den 1. juli i det år, hvor aktiviteten er

påbegyndt.

Kommunen fremsender

dokumentation til Energitilsynet for aktiviteternes økonomiske virkning for

kommunen. Dokumentationen skal være bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3,

hvis

der måtte være lidt et tab.

Stk. 10.

Ved indsendelse

af opgørelse efter stk. 3 kan en kommune ved afståelse af ejerandele i

virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af stk. 9, 2.

pkt., har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i

henhold til stk. 6-8.

Stk. 11.

Stk. 1-10

finder ikke anvendelse, når kommunen kan godtgøre, at

1)

selskabet eller

selskaberne også er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, §

23 l

i lov om varmeforsyning eller § 2 i

lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger og

2)

aktiviteterne i

selskabet eller selskaberne er finansieret af midler, som ikke stammer fra

aktiviteter omfattet af denne lov.««

[Ændring af anvendelsesområde – uddelinger, selskabsmæssige

omstruktureringer m.v.]

Til § 3

7)

Den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§

23 l, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

Kommuner kan

ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i

virksomheder

omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af §

23 m, stk. 1 eller 6, allerede har ført

til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til stk. 10. Kommuner kan

endvidere ved indberetning efter stk. 5 fratrække

1)

et nettoprovenu og en

indskudskapital, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af §

35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, og

som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til

reduktion

af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om

naturgasforsyning,

og

2)

beløb, som i medfør

af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og

spildevandsforsyninger har ført eller samtidig fører til reduktion af

kommunens

statstilskud i henhold til § 6 i lov om kommuners afståelse af

vandforsyninger

og spildevandsforsyninger.«

[

Udvidelse af fradragsmulighed for at

undgå dobbelt modregning]

Til § 4

8)

Paragraffen affattes således:

»§ 4

Stk. 1.

Tidspunktet for

lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren

kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

Stk. 2.

Elforsyningslovens § 51, stk. 3, §

51 a,

nr. 3, og § 68, stk. 2, som ændret henholdsvis affattet ved § 1, nr. 02-04,

og

naturgasforsyningslovens § 13, stk. 3, og § 30, stk. 3, som ændret ved § 2,

nr.

01 og 03, har virkning fra den 1. januar 2005.

Stk. 3.

Elforsyningslovens §

51 a,

nr. 1, 2, 4 og 5, som affattet ved § 1, nr. 03, har virkning fra den 1.

januar

2000.

Stk. 4.

§ 2, nr. 2, har

virkning for uddelinger, der bindende er besluttet, og for vederlag ved

afståelse

erhvervet ved bindende aftale indgået den 11. april 2007 eller senere.

Stk. 5.

Bindende

dispositioner foretaget inden den 11. april 2007 behandles efter de hidtil

gældende bestemmelser i naturgasforsyningslovens § 35, medmindre kommunen

senest den 31. december 2007 anmoder Energitilsynet om, at dispositioner

foretaget

fra

den 12. juni 2003 ønskes omfattet

af § 35 som affattet ved § 2, nr. 2

.

Hvis dispositionerne måtte have virkning for flere kommuner, skal samtlige

berørte kommuner anmode Energitilsynet herom, for at dispositionerne bliver

omfattet. Energitilsynet vil herefter træffe fornyet afgørelse vedrørende

afståelser, som allerede har ført til opgørelse efter den hidtil gældende §

35,

ligesom kommunen vil skulle indsende opgørelser efter § 35, stk. 1 og 3, som

affattet ved § 2, nr. 2, for så vidt angår uddelinger foretaget fra den 12.

juni 2003.

Stk. 6.

Elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 1, som affattet ved § 1, nr. 8, og

varmeforsyningslovens §

23 l,

stk. 8, nr. 1, som affattet ved § 3, nr. 2, har virkning fra den 12. juni

2003,

når der er tale om nettoprovenu og indskudskapital, som Energitilsynet har

godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1, i lov om

naturgasforsyning.«

[Fremrykket virkningstidspunkt og konsekvensændringer som følge

af ændringsforslag nr. 6]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremsatte lovforslag indeholder forslag til ændring af

elforsyningslovens § 37, stk. 8, for at undgå, at samme beløb kan føre til

reduktion af statstilskuddet både efter naturgasforsyningslovens § 35 og

elforsyningslovens § 37, stk. 1. De ved dette ændringsforslag foreslåede

ændringer af naturgasforsyningslovens § 35 nødvendiggør imidlertid en

udvidelse

af fradragsmuligheden i elforsyningslovens § 37, stk. 8, idet der ellers også

vil kunne opstå risiko for modregning to gange for det samme beløb, såfremt

en

kommune måtte blive modregnet på grundlag af et vilkår for en tilladelse til

påbegyndelse af aktiviteter i henhold til naturgasforsyningslovens § 35, stk.

9,

2. pkt., jf. ændringsforslag nr. 6. Samtidig foreslås bestemmelsen ændret

således, at der både kan ske fradrag for nettoprovenu og for indskudskapital,

som er blevet godkendt af Energitilsynet, idet indskudskapitalen ellers ville

blive modregnet efter elforsyningslovens regler. Det bemærkes, at denne del

af

ændringsforslaget i øvrigt kun forventes at have et begrænset

anvendelsesområde, idet risiko for modregning efter både naturgas- og

elforsyningsloven ikke vil kunne opstå i koncernstrukturer, hvori indgår el-

og

naturgasforsyning, og aktiviteterne i selskaberne ikke er finansieret af

midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven, jf.

forslaget til naturgasforsyningslovens § 35, stk. 11.

Samtidig med dette lovforslag har miljøministeren fremsat

forslag nr. L 145 til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og

spildevandsforsyninger. Dette forslag nødvendiggør ligeledes ændringer i

fradragsmulighederne i elforsyningslovens § 37, stk. 8, for at undgå, at

samme

beløb kan føre til reduktion af en kommunes statstilskud efter begge love.

Dette ændringsforslag inkorporerer derfor et af miljøministeren stillet

ændringsforslag til L 145, således at kommuner i forbindelse med

indberetningen

efter elforsyningsloven kan fratrække beløb, der har ført eller samtidig

fører

til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6, jf. § 2, stk. 3,

eller

§ 7 i L 145. Ikrafttræden af bestemmelsen om fradrag på grund af reduktion af

statstilskuddet i henhold til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger

og

spildevandsforsyninger forudsætter, at forslag nr. L 145 til lov om kommuners

afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er vedtaget og helt

eller delvis trådt i kraft.

Ændringsforslaget indeholder herudover nogle tekniske ændringer,

som gør det klart, at der også skal kunne ske fradrag, såfremt et beløb fører

til modregning efter flere love eller bestemmelser samtidig. I visse tilfælde

vil selve modregningen ikke kunne have fundet sted inden indberetningen efter

elforsyningsloven.

Til nr. 2

Som konsekvens af de ændringer til præcisering af lovteksten,

der foreslås i § 1, nr. 02 og 03, foreslås en ændring af kapiteloverskriften,

således at der tilføjes »m.v.«. Begrundelsen herfor er dels, at

bestemmelserne

i elforsyningslovens kapitel 8 (Generelle bestemmelser om bevillinger) også

vedrører Energinet.dk, som udøver sin virksomhed uden bevilling, og dels, at

der indsættes bestemmelser, der vedrører tilladelser og godkendelser m.m.

Ændringen vedrørende § 51, stk. 3, har til formål at præcisere,

at transport- og energiministerens regler om betaling for

myndighedsbehandling

vedrørende planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver samt opgaver

vedrørende energibesparelser, som fastsættes med hjemmel i bestemmelsen, også

omfatter de planlægningsopgaver vedrørende udbygning af eltransmissionsnet,

som

reguleres i § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.

Forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i elforsyningsloven

(§

51 a

) har til

formål at sikre, at transport- og energiministerens hjemmel til at fastsætte

regler om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning fremgår

klart af selve lovteksten.

Ved elreformen, som gennemførtes ved lov nr. 375 af 2. juni 1999

om elforsyning, blev det daværende Miljø- og Energiministerium pålagt en

række

nye administrative opgaver, herunder vedrørende udstedelse af bevillinger,

meddelelse af tilladelse til etablering af bl.a. transmissionsnet og

produktionsanlæg

samt tilsyn med overholdelse af vilkår i bevillinger og tilladelser. Det var

i

den forbindelse en klar forudsætning, at udgifterne forbundet med

myndighedsbehandlingen skulle betales af elsektorens virksomheder. Der

henvises

til bemærkningerne til forslag til lov om elforsyning (lovforslag nr. L 234,

folketingsåret

1998-99), dels de almindelige bemærkninger vedrørende lovforslagets

økonomiske

og administrative konsekvenser for staten og erhvervslivet, dels

bemærkningerne

til lovforslagets § 51.

Transport- og energiministeren har fastsat regler om betaling

for myndighedsbehandlingen efter elforsyningsloven i en bekendtgørelse, som

har

hjemmel i en række af elforsyningslovens bestemmelser, herunder § 51. § 51,

stk. 2 og 3, indeholder bl.a. hjemmel til fastsættelse af regler herom

vedrørende tilsyn med overholdelse af vilkår i bevillinger samt behandling og

vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-,

udviklings-

og forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser. § 51, stk. 2

og

3, indeholder imidlertid ikke en præcis beskrivelse af alle de

myndighedsopgaver, som det var forudsat at bevillingshavere m.fl. skulle

betale

for.

Forslaget til en ny §

51 a

har på denne baggrund til formål at supplere § 51, stk. 2 og 3, således at

ministerens hjemmel til at fastsætte regler om betaling for

myndighedsbehandling beskrives klart i §§ 51 og

51 a.

I forslaget til §

51 a, nr. 1, præciseres det, at

ministeren

kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling

af ansøgning om

bevillinger. Det kræver

bevilling at udøve transmissions-, net- og forsyningspligtig virksomhed.

Bestemmelsen er også relevant med hensyn til elproduktion, herunder

elproduktion på havmølleanlæg.

I §

51 a,

nr. 2, præciseres det, at ministeren kan fastsætte regler om betaling til

dækning af omkostninger til myndighedsopgaver forbundet med behandling af

ansøgninger om tilladelser, herunder tilladelse til etablering af

elproduktionsanlæg, transmissionsnet, elforsyningsnet på søterritoriet m.v.

Bestemmelserne i

elforsyningsloven, som der henvises til i nr. 2, omfatter de væsentligste

bestemmelser

om tilladelser, men der er ikke tale om en udtømmende liste. Der henvises

f.eks. ikke til elforsyningslovens § 35, stk. 7, da tilladelsen, som omtales

i

denne bestemmelse, opfattes som en mindre del af det hele, som § 35 udgør.

Myndighedsbehandlingen i forbindelse med § 35, stk. 7, anses således primært

for et tilsynsarbejde, som dermed er omfattet af bestemmelserne i

elforsyningslovens

§ 51, stk. 1 og 2, og vil derfor kun i mindre grad være omfattet af den

foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens §

51 a, nr. 2.

§

51 a, nr. 3, vedrører den godkendelse af

Energinet.dk’s udbygning af eltransmissionsnet, som transport- og

energiministeren kan kræve efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk.

Det præciseres i §

51 a, nr. 4, at ministeren kan fastsætte regler

om betaling for tilsyn med overholdelsen af vilkår i tilladelser og

godkendelser.

Ifølge §

51 a, nr. 5, kan ministeren fastsætte regler om

betaling for Energistyrelsens arbejde med opstilling af rammerne for markedet

for VE-beviser samt administration. Arbejdet med VE-bevismarkedet er dog p.t.

sat i bero.

Til nr. 3

Ændringen vedrørende § 68, stk. 2, har til formål at præcisere

ministerens hjemmel til at fastsætte regler om, at vindmølleproducenter og

-leverandører skal afholde udgifter til typegodkendelse af vindmøller, og at

vindmølleejere skal afholde udgifter til projektgodkendelse af opstilling af

vindmøller.

De tekniske krav til vindmøller og vindmølleopstilling fremgår

af bekendtgørelse nr. 1268 af 10. december 2004 om teknisk

godkendelsesordning for

konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller, som trådte i kraft

den

1. januar 2005.

Den tekniske godkendelsesordning har til formål at sikre, at en

vindmølle sammen med det anvendte fundament er konstrueret, fremstillet og

opstillet i overensstemmelse med fastsatte sikkerhedsmæssige, energimæssige

og

kvalitetsmæssige krav. De certificerende virksomheder, som udsteder type- og

projektgodkendelser samt tekniske godkendelser til ombygning, flytning og

fortsat opstilling, skal være akkrediteret af DANAK.

Af bekendtgørelsen fremgår ligeledes, at udgifter til

godkendelser, herunder tilhørende certificering af kvalitetsstyringssystemer,

og nødvendige undersøgelser, prøvninger og inspektioner, der foretages som

led

i godkendelsesarbejdet, afholdes af vindmøllefabrikanter, og at udgifter til

projektgodkendelser

m.v. afholdes af vindmølleejere.

Til nr. 4

Ændringen vedrørende naturgasforsyningslovens § 13, stk. 3,

indebærer, at transport- og energiministerens regler om betaling for

myndighedsbehandling vedrørende udbygning af naturgastransmissionsnet også

omfatter Energinet.dk.

Der er med hjemmel i naturgasforsyningslovens § 13 opkrævet

betaling for omkostninger forbundet med ansøgninger om tilladelse til

udbygning

af transmissionsnet siden vedtagelsen af loven i 2000. I forbindelse med

oprettelsen af Energinet.dk i 2004 blev det fastsat, at kravet om forudgående

tilladelse i § 13 ikke skulle gælde Energinet.dk, fordi det fandtes mere

hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om Energinet.dk’s

anlægsinvesteringer i

lov om Energinet.dk. Ifølge § 4 i lov om Energinet.dk skal udbygning af

transmissionsnettet som udgangspunkt belyses i en plan, som indsendes til

ministeren. Ministeren kan bestemme, at udbygningen kræver ministerens

godkendelse. Som anført i bemærkningerne nedenfor til ændringsforslaget

vedrørende naturgasforsyningslovens § 30, stk. 3, var det forudsat, at

Energinet.dk skulle betale for myndighedsbehandling, men dette blev ved en

fejl

ikke præciseret i relation til sager om udbygning af transmissionsnet.

Den foreslåede ændring af naturgasforsyningslovens § 13, stk. 3,

indebærer, at lovens § 13, stk. 2, også gælder for virksomhed varetaget af

Energinet.dk eller virksomhedens helejede datterselskaber. Ministerens regler

om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgninger om

tilladelser

efter naturgasforsyningslovens § 13, stk. 2, omfatter således også

omkostninger

i forbindelse med godkendelser efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk.

Som konsekvens af de ændringer af lovteksten, der foreslås i

ændringsforslag nr. 5 vedrørende naturgasforsyningslovens § 30, stk. 3,

foreslås en ændring af kapiteloverskriften, således at der tilføjes »m.v.«

Begrundelsen herfor er, at bestemmelserne i kapitel 5 (Generelle bestemmelser

om bevillinger) også vedrører Energinet.dk, som udøver sin virksomhed uden

bevilling.

Til nr. 5

Ændringen vedrørende § 30, stk. 3, indebærer, at transport- og

energiministerens mulighed for at fastsætte regler om betaling for

myndighedsbehandling vedrørende planlægnings-, forsknings- og

udviklingsopgaver

samt opgaver vedrørende energibesparelser fremover også vil omfatte

Energinet.dk.

I forbindelse med oprettelsen af Energinet.dk var det forudsat,

at reglerne om betaling for myndighedsbehandling efter lov om

naturgasforsyning

også skulle omfatte Energinet.dk. Der henvises til bemærkningerne til § 31,

nr.

7 og 8, om ændring af naturgasforsyningslovens § 30, stk. 1 og 2, i forslag

til

lov om Energinet.dk (lovforslag nr. L 82, folketingsåret 2004-05, 1.

samling).

Ved en fejl blev dette ikke præciseret i naturgasforsyningslovens § 30, stk.

3.

Den foreslåede ændring af naturgasforsyningslovens § 30, stk. 3,

medfører for det første, at ministerens regler om betaling for

myndighedsbehandling både omfatter bevillingshavere og Energinet.dk samt

denne

virksomheds helejede datterselskaber, som er undtaget fra kravet om bevilling

i

naturgasforsyningslovens § 10, stk. 1. Ændringen medfører for det andet, at

reglerne betaling for myndighedsbehandling ud over at omfatte

planlægningsopgaver efter naturgasforsyningsloven også vil omfatte

planlægningsopgaver reguleret i § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.

Til nr. 6

Ændringsforslaget erstatter og udvider det forslag, som er

fremsat i lovforslagets § 2, nr. 2. Det foreslås således, at

naturgasforsyningslovens

§ 35 i et vist omfang paralleliseres med elforsyningslovens § 37 og

varmeforsyningslovens §

23 l.

Naturgasforsyningslovens § 35 indeholder regler om modregning i

det kommunale bloktilskud, når en kommune afstår naturgasselskaber.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 449 af 31. maj 2000, og bestemmelsen er

ikke siden blevet ændret, sådan som det er sket i el- og

varmeforsyningslovene.

Baggrunden herfor er bl.a. historisk, hvorfor bestemmelsen skal ses i forhold

til det væsentlige kommunale engagement i naturgasforsyningen i Danmark samt

det forhold, at staten har finansieret en meget stor del af de værdier, som

naturgasinfrastrukturen i dag udgør. Det er således fundet rimeligt, at

kommunerne ikke kan beholde fortjenesten ved et eventuelt salg af

selskaberne.

Der henvises til forarbejderne til den gældende lov.

Udviklingen i naturgassektoren har imidlertid ført til, at

bestemmelsens formål ikke længere fuldt ud kan varetages med den gældende

struktur. Dette skyldes dels, at bestemmelsen ikke omfatter uddelinger, dels,

at bestemmelsen er formuleret på en sådan måde, at den efter ordlyden kan

lægge

hindringer i vejen for strukturtilpasninger.

Sidstnævnte skyldes, at bestemmelsen ikke umiddelbart undtager

selskabsmæssige omstruktureringer fra kravet om modregning. Efterfølgende er

der imidlertid blevet stillet lovmæssige krav om selskabsmæssige

omstruktureringer såsom udskillelse af forsyningsvirksomhed fra

distributionsselskabet.

Det er ligeledes blevet anført i bemærkningerne til §

60 a, at bestemmelsen ikke tænkes administreret

på en sådan måde, at den er til hinder for en hensigtsmæssig fremtidig

struktur. Der henvises i den forbindelse til muligheden for etablering af

fælles serviceselskaber.

Selskaberne må således antages at kunne foretage visse selskabsmæssige

omstruktureringer, uden at der udløses modregning efter § 35. Det kan

imidlertid ikke udelukkes, at sådanne i øvrigt hensigtsmæssige

selskabsmæssige

omstruktureringer øger selskabernes mulighed for at foretage uddelinger til

kommunerne uden modregning i statstilskuddet eller investere i andre lovlige

kommunale

aktiviteter inden for en koncernstruktur, hvori der udøves naturgasforsyning.

For at give kommunerne øget mulighed for selskabsmæssige

omstruktureringer og samtidig fjerne kravet om, at der skal ske modregning af

nettoprovenuet ved salg af et naturgasselskab, førend kommunen modtager den

økonomiske værdi, foreslås en model, som tilnærmer sig el- og

varmeforsyningslovene.

Ved denne model udvides modregningen i naturgasforsyningsloven for at undgå

omgåelse til også at omfatte uddelinger. Samlet set betyder ændringerne, at

selskaberne får mulighed for strukturtilpasning, samtidig med at formålet med

bestemmelsen bevares.

Det følger således af

stk. 1

, at der skal ske opgørelse

af indskudskapitalen og nettoprovenuet i forbindelse med modtagelse af

uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i naturgasselskaber,

dvs. selskaber, som er omfattet af naturgasforsyningslovens § 2. Der skal

tillige ske opgørelse af indskudskapitalen og nettoprovenuet i forbindelse

med

modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af selskaber, der

direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i naturgasselskaberne.

Kravet om opgørelse af indskudskapitalen og nettoprovenuet

omfatter uddelinger og vederlag efter stillelsen af ændringsforslaget primært

for at undgå spekulation i uddelinger før lovens ikrafttræden. Afståelser af

naturgasselskaber er allerede omfattet af den gældende § 35. Kravet om

opgørelse

af indskudskapital og nettoprovenu omfatter endvidere ejerskaber, der består

eller i perioden efter ændringsforslagets stillelse har bestået. Herved

sikres

det, at der under alle omstændigheder skal ske en opgørelse af

indskudskapital

og nettoprovenu i tilfælde, hvor alle forsyningsaktiviteter afstås eller

afvikles, og hvor kommunen på et senere tidspunkt måtte oppebære de

realiserede

værdier.

En kommune skal først foretage opgørelsen, når den modtager den

økonomiske værdi. Det er således først på det tidspunkt, hvor kommunen

oppebærer værdier, der hidrører fra uddelinger fra eller vederlag ved

afståelse

af selskaber omfattet af stk. 1, at der skal foretages en opgørelse. Der skal

således

f.eks. ikke foretages en opgørelse, blot fordi et holdingselskab omfattet af

stk. 1 sælger et datterselskab, men først når kommunen modtager værdien fra

holdingselskabet. Herved undgås det, at statstilskuddet reduceres før det

tidspunkt, hvor kommunen faktisk oppebærer værdier fra de pågældende

selskaber,

jf. dog stk. 4 nedenfor om overdragelse til en fond eller anden selvejende

institution.

Dette skal ses i modsætning til den gældende § 35, hvorefter der skal ske

modregning,

når f.eks. et holdingselskab sælger et naturgasselskab.

Opgørelseskravet omfatter alle de selskaber, som en kommune

direkte eller indirekte har ejerandele i, og som indgår i en koncernstruktur,

der omfatter selskaber, der udøver eller i perioden efter den 11. april 2007

har udøvet aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven. Stk. 1 kan derfor

også

omfatte selskaber, der har aktiviteter, der ikke er omfattet af

naturgasforsyningsloven. De koncernstrukturer, hvori naturgasdistribution

indgår, har imidlertid meget begrænsede muligheder for at udøve andre

aktiviteter, og disse aktiviteter vil i givet fald være finansieret af

midler,

som ellers ville have været en del af et naturgasselskab, som staten

historisk

set har bidraget væsentligt til opbygningen af. For så vidt angår

naturgasaktiviteter, hvor disse hensyn ikke gør sig gældende, og som indgår i

en koncernstruktur med el-, varme-, vand- eller spildevandsforsyning,

henvises

til forslaget til undtagelse i stk. 11.

Stk. 1 svarer således med undtagelse af opgørelsen af

indskudskapitalen og nettoprovenuet til elforsyningslovens § 37, stk. 1, og

varmeforsyningslovens §

23 l,

stk. 1, hvortil der henvises. Dette betyder således f.eks., at alle

transaktioner mellem et selskab omfattet af § 35 og kommunen eller en af

kommunen hel eller delvis kommunalt ejet virksomhed skal ske på

markedsbestemte

vilkår, således at der ikke sker en udlodning til kommunen uden registrering.

Det er forudsat, at transaktioner med tredjemand i øvrigt sker på

markedsbestemte vilkår. Ved ændringen af § 37 i elforsyningsloven og §

23 l

i varmeforsyningsloven ved lov nr.

520 af 7. juni 2006 blev det dog lagt til grund, at en kommune, i det omfang

det i øvrigt måtte kunne lade sig gøre efter de kommunalretlige regler, vil

kunne overdrage sin forsyningsvirksomhed til forbrugerne uden vederlag.

Tilsvarende vil gælde for naturgasforsyningen, dog ikke for så vidt angår

naturgasdistributionsnet

og ejerandele

i distributionsselskaber, der ejer sådanne net, idet disse udelukkende kan

overdrages til staten, jf. naturgasforsyningslovens § 34.

Det bemærkes, at der ikke er tilsigtet en ændring i forhold til

el- og varmeforsyningslovene ved anvendelse af ordet »selskab« i stedet for

»virksomhed«.

Selskab skal således forstås lige så bredt som virksomhed. Forskellen skyldes

alene, at der generelt anvendes en anden terminologi i

naturgasforsyningsloven.

For så vidt angår opgørelse af indskudskapitalen og beregning af

nettoprovenuet, er der primært tale om en videreførelse af den gældende

bestemmelse, dog således at beregningen også skal foretages, når der

foreligger

uddelinger. Betegnelsen nettoprovenu anvendes derfor både om det beløb, der

bliver tilbage efter fradrag af indskudskapitalen, når der er sket et salg,

og

når der er sket en uddeling. Nettoprovenuet opgøres som salgsprisen eller

uddelingen fratrukket indskudskapitalen. Der kan ikke foretages andre

fradrag.

Ved indskudskapital forstås fortsat den kapital, som eventuelt er indskudt af

kommunen med tillæg af en eventuel forrentning godkendt af Energitilsynet.

Indskudskapitalen

kan alene stige ved tilskrivning af forrentning godkendt af Energitilsynet

samt

yderligere kommunale indskud. Derimod kan indskudskapitalen ikke forøges ved

f.eks. opskrivning af aktiver m.v. For de kommunalt ejede regionale

naturgasselskaber udgør indskudskapitalen i dag således den kapital,

kommunerne

oprindelig indskød i selskaberne ved naturgasprojektets start, med tillæg af

forrentning, i det omfang Energitilsynet har godkendt det. Indskudskapitalen

udgør herefter et bundfradrag, som kan anvendes ved en enkelt udlodning eller

opdeles og bruges ved flere udlodninger. Der kan kun ske fradrag af

indskudskapitalbeløbet

en gang.

Undtagelsen i

stk. 2

har til hensigt at sikre, at selve den omstændighed, at der gennemføres en

selskabsmæssig

omstrukturering, ikke udløser krav om opgørelse efter stk. 1, når kommunen

ikke

oppebærer nogen værdi som følge af omstruktureringen, men blot helt eller

delvis udskifter sine ejerandele med ejerandele i andre selskaber omfattet af

stk. 1. Krav om opgørelse undgås således kun, i det omfang de vederlag, som

kommunen modtager som led i den selskabsmæssige omstrukturering, alene består

i

ejerandele i selskaber omfattet af stk. 1. I elforsyningslovens § 37, stk. 2,

og varmeforsyningslovens §

23 l, stk. 2, findes bestemmelser, som indholdsmæssigt

svarer til stk. 4.

Forslaget til

stk. 3

er en videreførelse af den gældende bestemmelse, dog således at det

udtrykkeligt

fremgår, at opgørelsen også skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller

vederlaget er til rådighed for kommunen.

Stk. 4

er ny.

Den svarer til bestemmelserne i elforsyningslovens § 37, stk. 4, og

varmeforsyningslovens §

23 l, stk. 4, som blev indsat ved lov nr. 520 af

7. juni 2006, hvortil der henvises. Bestemmelsens anvendelsesområde er dog

begrænset, idet det følger af naturgasforsyningslovens § 34, at

naturgasdistributionsnet

og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne net, udelukkende kan

overdrages til staten.

Bestemmelsen betyder,

at kommuner ved overdragelse af ejerandele i andre omfattede selskaber til en

fond eller anden selvejende institution skal opgøre et nettoprovenu på

baggrund

af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende

ejerandele.

Opgørelsen skal foretages på tidspunktet for afståelsen, også i tilfælde,

hvor

kommunen først modtager et vederlag senere. Hvis selskaber nede i en

koncernstruktur helt eller delvis vederlagsfrit overdrages til en fond eller

anden selvejende institution, vil afståelsen ligeledes være omfattet af

bestemmelsen, sådan som det er tilfældet i el- og varmeforsyningslovene.

Forslagene til

stk. 5-8

indeholder i lighed med de gældende bestemmelser regler om godkendelse,

renteberegning

og den reduktion i bloktilskuddet, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet

foretager i henhold til den kommunale udligningslov. Bestemmelserne er ændret

som konsekvens af ændringerne i stk. 1-4, ligesom der ved henvisningen til

den

kommunale udligningslovs § 15 tages højde for, at der er blevet vedtaget en

ny

kommunal udligningslov. Den foreslåede ændring af henvisningsbestemmelsen i

lovforslag nr. L 77, fremsat den 15. november 2006, er således også

inkorporeret

i dette forslag. Der henvises i øvrigt til forarbejderne til den gældende

lov.

En kommune må efter forslaget til

stk. 9

ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren

bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2, når

aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet af stk. 1 eller selskaber, som

disse direkte eller indirekte ejer andele i. Formålet med bestemmelsen er i

lighed med bestemmelserne i el- og varmeforsyningslovene at undgå, at der i

helt

eller delvis

kommunalt ejede

selskaber samles kapital, som stammer fra naturgasvirksomhed, som derefter

anvendes til andre kommunale aktiviteter, uden at der sker reduktion af

tilskud

efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Bestemmelsen omfatter alle selskaber, som er en del af en

koncernstruktur, hvori indgår naturgasforsyning, som ikke er omfattet af

undtagelsen i stk. 11. Bestemmelsen omfatter således også delvis og indirekte

ejede selskaber. En kommune vil derfor også skulle ansøge om tilladelse til

at

bevare ejerskabet til en aktivitet, som ønskes udøvet eller udøves i et

selskab, som en kommune f.eks. kun ejer få indirekte andele i.

Bestemmelsen adskiller sig imidlertid fra bestemmelserne i el-

og varmeforsyningslovene ved, at der kræves tilladelse til bevarelse af

ejerskabet til aktiviteterne og ikke til bevarelse af ejerandele i

selskaberne.

Kun i det tilfælde, hvor en kommune ikke kan formå et selskab til at ophøre

med

aktiviteten, kan der blive tale om afståelse af ejerandele i selskabet. Det

skal i den forbindelse understreges, at der ikke herved bliver tale om en

hjemmelsbestemmelse. Aktiviteterne må fortsat kun udøves, såfremt kommunen

har

hjemmel andetsteds, f.eks. i elforsyningsloven.

Herudover adskiller bestemmelsen sig fra bestemmelserne i el- og

varmeforsyningslovene ved, at der kræves tilladelse til at bevare ejerskabet

til aktiviteterne, uanset om de er væsentlige eller ej. Dette skal ses i

lyset

af ejerstrukturen på naturgasområdet samt reglerne i naturgasforsyningsloven

i

øvrigt. Det følger således allerede af naturgasforsyningslovens § 5, stk. 2,

2.

pkt., at der stilles krav om tilladelse fra transport- og energiministeren,

såfremt et fælleskommunalt selskab direkte eller indirekte udøver anden

virksomhed end distributionsvirksomhed.

Kravet om tilladelse til bevarelse af ejerskab til aktiviteter,

som ikke er omfattet af § 2, skal ses i forhold til tidspunktet for stk.

9’s

ikrafttræden. Før dette tidspunkt vil der heller ikke kunne være påbegyndt

aktiviteter uden for naturgasforsyningsloven uden tilladelse efter § 5, stk.

2,

2. pkt. Det foreslås ikke at ændre i § 5, stk. 2, ved dette lovforslag,

hvilket

kan føre til, at der skal indhentes tilladelse efter begge bestemmelser.

Såfremt transport- og energiministeren måtte give tilladelse,

kan der stilles vilkår herfor. Et sådant vilkår kan være, at der ikke må

anvendes midler, som stammer fra naturgasaktiviteter, til aktiviteten.

Såfremt

en kommune allerede måtte have påbegyndt aktiviteterne, vil vilkåret derfor

kunne blive et krav om, at anvendte midler skal betragtes som uddelinger i

henhold til stk. 1. Ved midler forstås alt af økonomisk værdi. Dette gælder,

uanset hvor midlerne måtte have ligget i koncernen (herunder delvis ejede

selskaber). Kommunen vil herefter skulle foretage en opgørelse af

nettoprovenuet,

som skal indsendes til Energitilsynet, jf. stk. 1 og 3.

Såfremt tilladelse ikke opnås, er konsekvensen, at kommunen, i

det omfang kommunen måtte have påbegyndt aktiviteten, skal ophøre med denne

snarest muligt. Dette kan eventuelt ske ved frasalg af aktiviteten. Da

bestemmelsen omfatter selskaber, som kommunen ikke har bestemmende

indflydelse

i, kan der opstå en situation, hvor kommunen ikke kan formå selskabet til at

ophøre med aktiviteten. I et sådant tilfælde må kommunen afstå ejerandelene i

selskabet eller eventuelt ejerandelene i et selskab, som direkte eller

indirekte ejer andele i det selskab, der har påbegyndt den aktivitet, som

kommunen ikke kan opnå tilladelse til at bevare ejerskabet til.

Såfremt aktiviteten har ført til et tab, vil tabet blive

betragtet som en uddeling efter stk. 1. Tabet beregnes ud fra de til

aktiviteten anvendte midler fratrukket dem, der er tilbage efter ophøret af

aktiviteten.

Såfremt der måtte blive tale om afståelse af ejerandele til et selskab, vil

tabet skulle beregnes ud fra det beløb, som en kommune ville have opnået ved

salg af selskabet, såfremt aktiviteten ikke var påbegyndt.

Kommunen skal fremsende dokumentation til Energitilsynet for

aktiviteternes økonomiske virkning for kommunen. Hvis der er lidt et tab,

skal

dokumentationen være bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3. Ved opgørelsen

fastsættes rådighedsdatoen til den 1. juli i det år, hvor aktiviteten er

påbegyndt.

Den 1. juli er fastsat ud fra en gennemsnitsbetragtning.

Det skal understreges, at kravet om tilladelse til bevarelse af

ejerskab til aktiviteter ikke gælder for naturgasaktiviteter, som ikke er

finansieret af midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af

naturgasforsyningsloven,

og som indgår i en koncernstruktur med el-, varme-, vand- eller

spildevandsforsyning,

som er undergivet andre modregningsregler. Der henvises til forslaget til

undtagelse i stk. 11. Der forventes derfor ikke at være et nævneværdigt

sammenfald mellem tilladelsesbestemmelsen i naturgasforsyningsloven og

tilladelsesbestemmelserne

i andre love.

Forslaget til

stk. 10

skal hindre, at samme beløb kan føre til reduktion i statstilskuddet to

gange.

Bestemmelsen finder anvendelse, såfremt transport- og energiministeren har

givet tilladelse til bevarelse af ejerskabet til aktiviteter med vilkår om

modregning. I et sådant tilfælde vil kommunen som følge af vilkåret blive

modregnet for værdier, som er til stede i koncernstrukturen. Ved en afståelse

af koncernstrukturen på et senere tidspunkt skal der således ikke kunne ske

modregning for det samme beløb. Dette skal ses i modsætning til den

situation,

hvor transport- og energiministeren ikke giver tilladelse til bevarelse af

ejerskab til aktiviteter. I sådanne tilfælde er det alene tabet, som der sker

modregning for i henhold til stk. 9. Der er ikke mulighed for at fradrage

tabet

ved en senere afståelse af koncernstrukturen.

Den i

stk. 11

foreslåede

bestemmelse indebærer, at bestemmelserne i naturgasforsyningslovens § 35,

stk.

1-10, ikke finder anvendelse, når det eller de omfattede selskaber, hvorfra

en

kommune modtager uddelinger eller vederlag ved afståelse af ejerandele, også

er

omfattet af enten § 37 i elforsyningsloven, §

23 l

i varmeforsyningsloven eller § 2 i

lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.

Desuden er det et krav, at kommunen kan godtgøre, at aktiviteterne i det

eller

de omhandlede selskaber er finansieret af midler, som ikke stammer fra

aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven.

Bestemmelsen svarer delvis til de ved lovforslaget i § 2, nr. 2,

foreslåede bestemmelser, som imidlertid nu foreslås erstattet af en samlet ny

affattelse af naturgasforsyningslovens § 35, jf. ovenfor. Baggrunden for den

som stk. 11 foreslåede bestemmelse er i et vist omfang beskrevet i

bemærkningerne

til de ved lovforslaget i § 2, stk. 2, foreslåede bestemmelser. Sigtet med

bestemmelsen er således fortsat, at der i visse situationer, hvor der vil

være

et overlap mellem bestemmelsen i naturgasforsyningslovens § 35 og tilsvarende

bestemmelser i andre love, gås frem efter reglerne i de andre love. Forslaget

indebærer således, at naturgasforsyningslovens § 35, stk. 1-10, i disse

situationer

viger for de i stk. 11, nr. 1, nævnte bestemmelser, når kravet i stk. 11, nr.

2, også er opfyldt. Kommunen skal således godtgøre, at begge betingelser er

opfyldt.

Ved midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af lov om

naturgasforsyning, forstås enhver form for midler, uanset hvor de måtte ligge

i

en koncern (herunder delvis ejede virksomheder). Dette omfatter også midler,

som er placeret i et selskab, som ikke selvstændigt har udøvet aktiviteter

omfattet af naturgasforsyningsloven.

Bestemmelsen vil på den baggrund f.eks. kunne finde anvendelse,

hvor en kommunalt ejet forsyningskoncern med udelukkende el- og

varmeaktiviteter påbegynder aktiviteter inden for handel med naturgas,

hvortil

der anvendes midler fra koncernen, og naturgasaktiviteten efterfølgende

afstås,

hvorefter provenuet fra overdragelsen trækkes op i kommunen. I så fald vil

bestemmelsen i stk. 11 føre til, at naturgasforsyningslovens § 35 ikke skal

finde anvendelse, under forudsætning af, at det omhandlede beløb registreres

og

indberettes efter elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens §

23 l

med henblik på modregning. Dette

gælder, selv om der måtte være tjent midler på handelen med naturgas, som er

indgået i selskabet, idet det afgørende er, at finansieringen af

aktiviteterne

oprindelig ikke er sket for midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af

naturgasforsyningsloven.

Bestemmelsen vil derimod ikke kunne finde anvendelse på

uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i de kommunalt ejede

regionale naturgasselskaber, hvor alle aktiviteter netop er finansieret

gennem

de oprindelige naturgasforsyningsaktiviteter, som udgør hovedsigtet med

bestemmelsen

i naturgasforsyningslovens § 35.

Det bemærkes, at der i stk. 11, nr. 1, henvises til § 2 i lov om

kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.

Lovforslaget

er fremsat, men endnu ikke vedtaget af Folketinget. En ikrafttræden af denne

del af bestemmelsen forudsætter således, at forslag nr. L 145 til lov om

kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er vedtaget

og

helt eller delvis trådt i kraft.

Til nr. 7

Det fremsatte lovforslag indeholder forslag til ændring af

varmeforsyningslovens §

23 l,

stk. 8, for at undgå, at samme beløb kan føre til reduktion af

statstilskuddet

både efter naturgasforsyningslovens § 35 og efter varmeforsyningslovens §

23 l, stk. 1. De ved ændringsforslag nr.

6 foreslåede ændringer af naturgasforsyningslovens § 35 nødvendiggør

imidlertid

en udvidelse af fradragsmuligheden i varmeforsyningslovens §

23 l, stk. 8, idet der ellers også vil

kunne opstå risiko for modregning to gange for det samme beløb, såfremt en

kommune måtte blive modregnet på grundlag af et vilkår for en tilladelse til

påbegyndelse

af aktiviteter i henhold til naturgasforsyningslovens § 35, stk. 9, 2. pkt.,

jf. ændringsforslag nr. 6. Samtidig foreslås bestemmelsen ændret således, at

der både kan ske fradrag for nettoprovenu og for indskudskapital, som er

blevet

godkendt af Energitilsynet, idet indskudskapitalen ellers ville blive

modregnet

efter varmeforsyningslovens regler. Det bemærkes, at denne del af

ændringsforslaget i øvrigt kun forventes at have et begrænset

anvendelsesområde,

idet risiko for modregning efter både naturgas- og varmesyningsloven ikke vil

kunne opstå i koncernstrukturer, hvori indgår varme- og naturgasforsyning, og

hvor

aktiviteterne i selskaberne ikke er finansieret af midler, som stammer fra

aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven, jf. forslaget til

naturgasforsyningslovens

§ 35, stk. 11.

Samtidig med dette lovforslag har miljøministeren fremsat

forslag nr. L 145 til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og

spildevandsforsyninger. Dette forslag nødvendiggør ligeledes ændringer i

fradragsmulighederne i varmeforsyningslovens §

23 l, stk. 8, for at undgå, at samme

beløb kan føre til reduktion af en kommunes statstilskud efter begge love.

Dette ændringsforslag inkorporerer derfor et af miljøministeren stillet

ændringsforslag til L 145, således at kommuner i forbindelse med

indberetningen

efter varmeforsyningsloven kan fratrække beløb, der har ført eller samtidig

fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6, jf. § 2, stk.

3,

eller § 7 i L 145. Ikrafttræden af bestemmelsen om fradrag på grund af

reduktion af statstilskuddet i henhold til lov om kommuners afståelse af

vandforsyninger og spildevandsforsyninger forudsætter, at forslag nr. L 145

til

lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er

vedtaget og helt eller delvis trådt i kraft.

Forslaget indeholder herudover nogle tekniske ændringer, som gør

det klart, at der også skal kunne ske fradrag, såfremt et beløb fører til

modregning efter flere love eller bestemmelser samtidig. I visse tilfælde vil

selve modregningen ikke kunne have fundet sted inden indberetningen efter

varmeforsyningsloven.

Til nr. 8

Det foreslås, at § 4 affattes på ny, da der er flere ændringer

til bestemmelsen.

Stk. 1 er uændret.

Bestemmelserne i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven,

som der henvises til i stk. 2 og 3, indebærer, at der bliver skabt klare

hjemler i de to love vedrørende transport- og energiministerens bemyndigelse

til at fastsætte regler om opkrævning af betaling til dækning af omkostninger

ved

myndighedsbehandling vedrørende en række opgaver. Der er i vist omfang tale

om

en præcisering af allerede gældende hjemler, men også til dels om indsættelse

af nye hjemler. Det har imidlertid ved administrationen af de hidtil gældende

regler været forudsat, at disse havde en sådan rækkevidde, at der kunne

opkræves betaling til dækning af omkostninger ved behandlingen af alle de

myndighedsopgaver,

som er nævnt i de nu foreslåede ændringer af elforsyningsloven og

naturgasforsyningsloven.

Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til nr. 2-5 ovenfor,

hvori

der bl.a. henvises til de relevante bemærkninger i forslaget til lov om

elforsyning fra 1999 og forslaget til lov om naturgasforsyning fra 2000.

Betaling er blevet opkrævet for myndighedsbehandlingen efter de to love,

siden

elforsyningsloven trådte i kraft den 30. december 1999, og

naturgasforsyningsloven

trådte i kraft den 1. juli 2000, jf. de første bekendtgørelser om betaling

for

myndighedsbehandling, som blev udstedt med hjemmel i lovene (bekendtgørelse

nr.

1045 af 16. december 1999 om afgifter for tilsyns- og planlægningsopgaver

efter

elforsyningsloven og bekendtgørelse nr. 1015 af 17. november 2000 om betaling

for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning).

Det fremgår af forslaget til stk. 2 og 3, at de omhandlede

bestemmelser i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven skal have

virkning

fra et tidspunkt før ikrafttrædelsen af lovændringerne på baggrund af

lovforslag nr. L 125. Det følger af stk. 2, at elforsyningslovens § 51, stk.

3,

og §

51 a, nr. 3,

som ændret henholdsvis affattet ved § 1, nr. 02 og 03, samt

naturgasforsyningslovens § 13, stk. 3, og § 30, stk. 3, som ændret ved § 2,

nr.

01 og 03, har virkning fra den 1. januar 2005, som er tidspunktet for

oprettelsen af Energinet.dk. Som det fremgår af bemærkningerne til nr. 2, 4

og

5 ovenfor, har de foreslåede ændringer af de nævnte bestemmelser til formål

at

præcisere, at reglerne om betaling for myndighedsbehandling også omfatter

Energinet.dk, således som det var forudsat ved vedtagelsen af lov nr. 1384 af

20. december 2004. Det følger også af stk. 2, at elforsyningslovens § 68,

stk.

2, som ændret ved § 1, nr. 04, har virkning fra den 1. januar 2005.

Tidspunktet

skal ses i lyset af, at bekendtgørelse nr. 1268 af 10. december 2004 om

teknisk

godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af

vindmøller

trådte i kraft den 1. januar 2005. Det følger af stk. 3, at

elforsyningslovens

§

51 a, nr. 1, 2, 4

og 5, som affattet ved § 1, nr. 03, har virkning fra den 1. januar 2000.

Tidspunktet skal ses i lyset af, at bekendtgørelse nr. 1045 af 16. december

1999 om afgifter for tilsyns- og planlægningsopgaver efter elforsyningsloven

trådte i kraft denne dato.

Det bemærkes, at krav om betaling for perioden forud for

ikrafttrædelsestidspunktet

kun er relevant, i det omfang der ikke allerede er betalt for

myndighedsbehandlingen. Der er løbende opkrævet betaling for

myndighedsbehandlingen med hjemmel i bekendtgørelser om betaling for

myndighedsbehandling

efter elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven. Energinet.dk har også

betalt siden oprettelsen den 1. januar 2005. Derudover har

vindmølleproducenter, -leverandører og -ejere betalt udgifterne forbundet med

godkendelser efter bekendtgørelsen om teknisk godkendelsesordning for

konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller siden den 1. januar

2005. Ændringsforslaget indebærer derfor ikke, at de omfattede virksomheder

pålægges nye, uforudsete udgifter for myndighedsbehandlingen.

I stk. 4 foreslås, at virkningstidspunktet for uddelinger og

vederlag ved afståelse fastsættes til dagen, hvor ændringsforslaget blev

sendt

til Det Energipolitiske Udvalg, dvs. den 11. april 2007. Dette sker primært

for

at undgå uddelinger med henblik på at undgå de nye modregningsregler i

perioden

mellem den 11. april 2007 og lovændringernes ikrafttræden.

Bindende dispositioner foretaget inden den 11. april 2007 er

ikke omfattet af de nye modregningsregler og behandles efter de hidtil

gældende

bestemmelser i naturgasforsyningslovens § 35.

Det foreslås dog i stk. 5, at en kommune kan anmode

Energitilsynet om, at den ændrede naturgasforsyningslovs § 35 også finder

anvendelse på dispositioner foretaget fra den 12. juni 2003. Kommunerne vil

således have mulighed for at vælge at blive omfattet af ændringsforslagets

regler, uanset at dispositionerne ligger før ændringsforslagets

virkningstidspunkt. Hvis dispositionerne måtte have virkning for flere

kommuner, skal der være enighed mellem kommunerne om, at ændringsforslaget

til

naturgaslovens § 35 skal have virkning bagudrettet.

Såfremt en kommune måtte vælge, at den ændrede

naturgasforsyningslovs § 35 skal finde anvendelse på dispositioner foretaget

fra den 12. juni 2003, gælder dette ikke for reglerne i

naturgasforsyningslovens

§ 35, stk. 9 og 10, om påbegyndelse af aktiviteter, som ikke er omfattet af

naturgasforsyningslovens § 2. Der henvises til bemærkningerne til forslaget

til

§ 35, stk. 9, for så vidt angår de gældende regler.

Valget skal træffes inden den 31. december 2007 ved meddelelse

til Energitilsynet. Valget skal også træffes af kommuner, som måtte blive

undtaget fra naturgasforsyningslovens § 35 i henhold til stk. 11. Et sådant

valg kan få betydning for afståelser, som allerede har ført til opgørelse

efter

den gældende naturgasforsyningslovs § 35. Det kan således ikke udelukkes, at

valgmuligheden fører til, at beløb, som ellers skulle have ført til

modregning

i statstilskuddet, ikke længere vil blive det.

Energitilsynet vil skulle træffe fornyet afgørelse om afståelserne.

Såfremt et beløb måtte være tilfaldet forbrugerne i stedet for at have ført

til

reduktion af statstilskuddet, vil dette ikke kunne ændres ved valg af de nye

regler. Et valg af de nye regler må således ikke føre til, at priserne for

ydelser fra naturgasselskaber stiger. Ved valg af de nye regler vil

kommunerne

endvidere skulle opgøre foretagne uddelinger fra den 12. juni 2003 samt

angive

rådighedsdatoen herfor.

Det bemærkes, at der ikke på tidspunktet, hvor ændringsforslaget

blev sendt til Det Energipolitiske Udvalg, er blevet modregnet beløb i

statstilskuddet på baggrund af opgørelser efter naturgasforsyningslovens §

35.

Stk. 6 svarer til § 4, stk. 2, i lovforslag nr. L 125 med

konsekvensændringer som følge af bl.a. forslaget om ændring af

naturgasforsyningslovens § 35, jf. ændringsforslag nr. 6.

Joan Erlandsen (V)

Eyvind Vesselbo (V)

fmd.

Jens Kirk (V)

Lars Christian Lilleholt (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Tina Petersen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

Torben Hansen (S)

Jens Christian Lund (S)

Kim Mortensen (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Arne Toft (S)

Martin Lidegaard (RV)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

nfmd.

Per Clausen (EL)

Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 125

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra transport- og

energiministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

4

Ændringsforslag fra transport- og energiministeren

5

Ændringsforslag fra transport- og energiministeren

6

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter