Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en sammenhængende ungdoms- og uddannelsesvejledning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. oktober 2002 af
Thomas Adelskov (S), Lotte Bundsgaard (S), Carsten Hansen
(S), Frank Jensen (S), Lene Jensen (S), Anne-Marie Meldgaard (S) og Nicolai
Wammen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af en sammenhængende ungdoms- og
uddannelsesvejledning
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. januar 2003 at
fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne
ændringer i administrative forskrifter om en ny og sammenhængende
ungdoms- og uddannelsesvejledning efter følgende retningslinjer:
1. Der etableres en ny enstrenget ungdoms- og
uddannelsesvejledning, som får ansvar for vejledning om overgang fra
grundskolen til ungdomsuddannelserne og om overgang mellem
ungdomsuddannelser.
Ungdoms- og uddannelsesvejledningen etableres i
partnerskab med relevante uddannelses- og vejledningsinstitutioner, kommunale
forvaltninger, private og offentlige virksomheder samt andre relevante
råd og organer.
Ungdoms- og uddannelsesvejledningen får til
opgave:
at tilbyde vejledning til unge indtil det fyldte 25 år,
at koordinere ungdomsvejledningen og følge de unges
uddannelses- og beskæftigelsesforløb,
at yde en særlig indsats over for svage og udsatte unge,
herunder udføre opsøgende og socialt forebyggende arbejde,
og
at forebygge frafald fra og lette overgangen mellem
ungdomsuddannelserne.
2. Der etableres en ny landsdækkende vejledning for de
Læs alt
videregående uddannelser, som går på tværs af
sektorer.
Den ny landsdækkende vejledning for de
videregående uddannelser får til opgave at varetage
koordinations-, drifts- og udviklingsopgaver inden for de videregående
uddannelser.
Selve ansvaret for og udførelsen af
gennemførelsesvejledningen skal fortsat varetages af
uddannelsesinstitutionerne.
3. Der etableres en grundlæggende vejlederuddannelse, der
tilrettelægges som åben uddannelse. Den grundlæggende
vejlederuddannelse skal kunne indgå som en del af en
diplomuddannelse.
Bemærkninger til forslaget
Den teknologiske udvikling og globaliseringen
skærper generelt kravene til arbejdskraftens kvalifikationer, og
samtidig stiller de unge store krav til deres egne udviklingsmuligheder.
Samfundet må imødekomme disse krav og sikre, at der er reelle
muligheder for uddannelse, der svarer til den enkeltes ønsker og
forudsætninger.
De unge skal derfor have de bedste
uddannelsesmæssige forudsætninger for et rigt voksenliv. Med en
ungdomsuddannelse i bagagen åbner der sig flere muligheder i livet,
hvad angår job, videreuddannelse og selvudvikling.
Det går i dag i den rigtige retning. Næsten
alle unge begynder på en ungdomsuddannelse, men der er fortsat mange,
der ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse.
Årsagerne skal søges flere steder: mangelfuldt afsæt i
grundskolen, ringe sociale vilkår, etnisk udstødelse,
utilstrækkelig vejledning, uddannelser, der ikke matcher disse unges
forudsætninger og behov, og mangel på praktikpladser m.v.
Den største pædagogiske udfordring er i den
forbindelse den kendsgerning, at elever ikke er ens. De interesserer sig for
forskellige ting og har styrker og svagheder på forskellige
områder. Derfor er det heller ikke rimeligt at hæfte betegnelsen
»svage« på de 15-20 pct. unge, der ikke gennemfører en
uddannelse.
Hvis alle skal have en uddannelse, skal der mere fokus
på, hvordan man hjælper udsatte unge med at fastholde gode
mønstre og bryde de dårlige. Jo tidligere indsats, jo bedre. Det
betyder, at der skal sættes yderligere fokus på vejledningen, der
er bindeleddet for de unge mellem grundskolen og deres ungdomsuddannelse og
eventuelt til en videregående uddannelse.
Derfor bør der skabes et nyt vejledersystem, som i
højere grad er skabt til at vejlede de unge i et stadig mere
kompliceret uddannelsessystem, og som samtidigt er trænet i at
hjælpe de unge, der har forladt en uddannelse i utide.
En enstrenget ungdoms- og uddannelsesvejledning
Den nuværende vejledning lider af en række
svagheder. Den er meget decentralt opbygget og knyttet til de enkelte skoler
og uddannelsesinstitutioner. Det gør det svært at sikre en
kontinuerlig vejledning samt at fastholde de unge i uddannelse ved
uddannelsesskift eller efter frafald fra en uddannelse.
Den kommunale ungdomsvejledning er afgrænset til det
fyldte 19. år og tilbydes kun til unge, der ikke er i uddannelse.
Først ved et eventuelt frafald fra uddannelsen kan unge modtage
vejledning af den kommunale ungdomsvejledning, hvor der kan gives en bredere
vejledning af den unge.
Samtidig er arbejdsformidlingens vejledning efter
forslagsstillernes opfattelse ikke nok til at hjælpe unge over 19
år i gang med en uddannelse.
Der er derfor behov for at udnytte vejledningsressourcerne
langt bedre gennem koordination og samarbejde mellem de mange forskellige
vejledningsinstitutioner og organisationer. Der er samtidig behov for at
udvide vejledningsforpligtelsen over for unge, indtil de er fyldt 25
år.
I Undervisningsministeriets »Rapport om
tværsektoriel vejledning, opfølgning på B 131«, 9. august
2001, angives en række problemstillinger inden for de eksisterende
vejledningsordninger og strukturer. Med beslutningsforslaget ønsker
forslagsstillerne at pålægge regeringen at fremsætte
lovforslag, der effektiviserer vejledningen samt øger
vejledningsindsatsens fokus på de mest udsatte unge.
Derfor foreslås det, at der oprettes en helt ny
ungdoms- og uddannelsesvejledning, som er institutionsuafhængig, og som
skal sikre og koordinere samarbejdet med folkeskolerne, private grund- og
efterskoler, ungdomsskoler, ungdomsuddannelserne, produktionsskoler,
voksenuddannelsescentre, AMU-centre, TAMU-skoler, kommunale forvaltninger,
private og offentlige virksomheder, arbejdsformidlinger, relevante råd
og organer samt andre interessenter og samarbejdspartnere.
Ungdoms- og uddannelsesvejledningen skal vejlede den unge
om såvel uddannelse, herunder brobygningsforløb (kan tilbydes
til unge under 19 år), som om bolig, økonomi,
kontanthjælp, aktivering og sociale og personlige forhold. Målet
er, at der opnås en sammenhængende indsats med udgangspunkt i den
enkelte, og at den enkelte kan få den samlede vejledning ét sted
og frit kan benytte den efter behov. Ungdoms- og uddannelsesvejledningen skal
have nye og udvidede opsøgende beføjelser, der øger
vejledningens muligheder for en hurtig, effektiv og eventuelt forebyggende
indsats.
Ungdoms- og uddannelsesvejledningen vil også kunne
anvendes som redskab til at fremme integrationen af unge fra de forskellige
etniske grupper i samfundet.
Ungdoms- og uddannelsesvejledningen skal stå til
rådighed for alle unge under 25 år.
Det er forslagsstillernes overbevisning, at forslaget vil
medvirke til, at færre unge forlader deres uddannelse uden eksamen.
Deres valg af uddannelse vil blive mere målrettet til glæde for
dem selv og for samfundet.
Ny landsdækkende vejledning for de videregående
uddannelser
Undervisningsministeriets »Rapport om tværsektoriel
vejledning, opfølgning på B 131« af 9. august 2001 peger tillige
på en øget effektivitet ved at etablere en ny
landsdækkende vejledningsinstitution for de videregående
uddannelser samt give informationscentrene for de videregående
uddannelser (ivu*C’erne) en større koordinerende rolle i forhold
til studievejledningen.
Både ivu*C, Den Koordinerede Tilmelding (KOT) og
Studenterrådgivningen samt ansvaret for overgangsvejledningen fra
ungdomsuddannelserne til videregående uddannelser kan forankres i den
ny landsdækkende vejledning for de videregående uddannelser.
Formålet med en landsdækkende vejledning for
de videregående uddannelser er:
at give de kommende studerende en bredere viden om og et samlet
overblik over, hvilke muligheder de har i deres studievalg, således at
studievalget kvalificeres og frafald mindskes,
at sikre en større koordinering og en klarere forankring af
informationsstrømmene til fordel for de studerende,
at sikre et professionelt niveau i den vejledning, de studerende
modtager, og
at medvirke til en målretning af vejledningsressourcerne til de
unge, der har et særligt vejledningsbehov.
Den ny landsdækkende vejledning for de
videregående uddannelser skal være
institutionsuafhængig.
Vejlederuddannelse
En sammenhængende ungdoms- og uddannelsesvejledning
forudsætter en betragtelig uddannelsesindsats for at sikre, at
vejlederne får de bedst tænkelige forudsætninger for at
kunne give en optimal vejledning. Vejlederne i de enkelte kommuner skal
endvidere kunne vejlede alle etniske grupper af unge.
Derfor ønsker forslagsstillerne, at der ligeledes
fremsættes lovforslag om etablering af en fælles
grundlæggende vejlederuddannelse. Uddannelsen kan tilrettelægges
som åben uddannelse, og den skal kunne indgå som en del af en
diplomuddannelse.
Skriftlig fremsættelse
Thomas Adelskov
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en
sammenhængende ungdoms- og uddannelsesvejledning.
(Beslutningsforslag nr. B 3).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over I. Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (Ændringer som følge af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv) Retsinformation · 25. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om særligt start-SU-lån Retsinformation · 15. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) Retsinformation · 3. december 2004
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Opfølgning på aftale om bedre uddannelser m.v.) Retsinformation · 8. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Forenkling og mere fleksibilitet) Retsinformation · 15. maj 2003