Betænkning over I. Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (Ændringer som følge af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 1. april 2003
Betænkning
over
I. Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og
erhverv
II. Forslag til lov om ændring af forskellige love på
Undervisningsministeriets område
(Ændringer som følge af lov om vejledning om valg af
uddannelse og erhverv)
af
undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Ændringsforslag
Der er af undervisningsministeren stillet 4 ændringsforslag til
lovforslag nr. L 104.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslagene blev fremsat den 4. december 2002 og var til 1.
behandling den 9. januar 2003. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslagene i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt
i høring, og undervisningsministeren sendte den 17. oktober 2002 disse udkast
til udvalget, jf. alm. del bilag 56. Den 5. december 2002 sendte
undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Amtsrådsforeningen,
Læs alt
Bendt Danielsen, Dronninglund,
Forlaget Studie og Erhverv a.s,
Fællesrådet for Foreninger for
Uddannelse- og Erhvervsvejledning,
Handelsskolernes Forening af
Studievejledere,
skolevejlederne i Søllerød
Kommune,
Tandhjulsforeningen og
Århus Amt, VejledningsFagligt
Udvalg.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslagene:
Forlaget Studie og Erhverv a.s,
Fællesrådet for Foreninger for
Uddannelse- og Erhvervsvejledning,
skolevejlederne i Søllerød
Kommune og
Tandhjulsforeningen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 54 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 9 af udvalgets spørgsmål og
undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Udtalelse fra undervisningsministeren
Undervisningsministeren har over for udvalget i forbindelse med
lovforslag nr. L 104 oplyst følgende:
Lovforslaget indebærer, at vejledningen skal tilrettelægges på
en sådan måde, at elevernes individuelle uddannelsesplanlægning, samtalerne i
forbindelse hermed og udarbejdelse af elevens uddannelsesbog påbegyndes i 6.
klasse. I 9. og 10. klasse afsluttes dette arbejde med udarbejdelse af
elevens
uddannelsesplan, der indeholder elevens fremtidige uddannelses- og
erhvervsønsker.
Arbejdet med uddannelsesplanlægning skal sikre progression i den
del af vejledningen, der peger frem mod elevens valg af ungdomsuddannelse
efter
grundskolen eller efter 10. klasse. Fra 6. klasse tager arbejdet afsæt i
elevens stærke sider, interesser, forventninger til fremtiden og
udviklingsønsker.
Fra 8. klassetrin inddrages tillige elevens uddannelsesønsker efter
grundskolen
eller efter 10. klasse.
Herved videreføres de gældende regler i bekendtgørelse om
uddannelsesbøger og planer i folkeskolen, hvorefter arbejdet med elevens
uddannelsesplanlægning, herunder elevens uddannelsesbog, påbegyndes i 6.
klasse, hvor der også skal træffes valg om tilbudsfag. I henhold til
bekendtgørelsen skal uddannelsesbogen sammen med skolens uddannelses- og
erhvervsvejledning give eleven et solidt grundlag for at vælge
ungdomsuddannelse.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(S, V, DF, KF og RV) indstiller lovforslagene til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget lægger vægt på at sikre
en sammenhængende vejledning med én vejlederuddannelse som det fælles
udgangspunkt. Det er Socialdemokratiets opfattelse, at en sammenhængende
ungdomsvejledning skal koncentreres om de unge, der har vejledningsbehov, og
at
vejledningen for de unge mellem 19 og 25 år skal intensiveres gennem en
opsøgende indsats fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Socialdemokratiet ser vejledningsreformen som en fortsættelse af
den indsats, som blev påbegyndt af SR-regeringen med uddannelsesbøger og en
forstærket vejledning i folkeskolen. Det er fortsat Socialdemokratiets mål,
at
mindst 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en kompetencegivende
uddannelse
efter folkeskolen. Socialdemokratiets støtte til denne lov har været afhængig
af, at den ikke medfører besparelser og nedskæringer på vejledningsområdet,
men
samlet set har som konsekvens, at ressourcerne anvendes mere målrettet til de
unge, der har et vejledningsbehov, og at der sker en sammenhængende indsats
over for de unge.
Socialdemokratiet havde gerne set, at Ungdommens
Uddannelsesvejledning fik en mere aktiv rolle i forhold til de 19-25 årige.
Partiet mener, at det er i kommunernes egen interesse at sikre de unge 19-25
årige et mere aktivt og opsøgende vejledningstilbud. Partiet vil nøje følge
kommunernes og Ungdommens Uddannelsesvejlednings arbejde med netop denne
målgruppe. Socialdemokratiet er parate til senere at definere nogle klare
opgaver og regler for kommunerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning, såfremt
indsatsen overfor de 19-25 årige, der ikke er i gang med enten arbejde eller
uddannelse, svigter.
Med baggrund i debatten om vejledningsreformen har
Socialdemokratiet været optaget af, at lovforslagene ikke ville få som
konsekvens, at vejledningsressourcer blev flyttet fra den nære vejledning på
uddannelsesstederne og over i en nu bureaukratisk institution. Målet er mere
målrettet vejledning af de svageste elever og elever med vejledningsbehov.
Målet er ikke bureaukrati eller nye store kommunale institutionsdannelser.
Socialdemokratiet er derfor tilfreds med, at ministeren i svarene på
spørgsmål
2 og 46 understreger, at der ikke lægges op til at ændre ved de kommunale
ansættelseskompetencer, at ansættelsesforholdene vil være en lokal
beslutning,
og at vejledningen skal gives så tæt på den enkelte som muligt.
Et
mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslagene til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for
eller imod de stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at der
afgjort er fornuftige elementer i de to lovforslag, men at der er for mange
negative sider, som indebærer, at nogle af de ting, der i dag fungerer godt,
nu
afskaffes.
Det er fornuftigt at se uddannelsesvejledningen i en større
sammenhæng. Det kan også være fornuftigt, at man tænker mere tværsektorielt.
Men det negative er, at man mister noget i forhold til den vejledning, som
allerede foregår. I den forbindelse kan det være værd at fremhæve, at
vejledningen mange steder foregår godt. Det positive i den forbindelse er, at
det er vejledere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, der kender dem, de
skal vejlede. Det mener SF i betydeligt omfang går tabt ved de to lovforslag.
Der er en klart risiko for, at afstanden mellem dem, som har
brug for vejledning, og dem, der giver vejledning, bliver større, og dermed
mister man noget af det, som er positivt i dag. Der er ikke tvivl om, at de,
der er bedst til at vejlede, og som man er tryggest ved, er de mennesker, man
kender i forvejen.
Enhedslistens medlem af udvalget finder det vigtigt, at
vejledningen af børn og unge primært varetages af vejledere, der kender den
enkelte unges baggrund. Enhedslisten mener, at vejledning med henblik på, at
man skal gennemføre en uddannelse, og vejledning, der skal sluse personen
videre ud i samfundet, ikke kan skilles ad. En vejleder, der kender den unge
igennem flere år, har en langt bedre baggrund for en god vejledning end en
tilfældig fuldtidsvejleder, der kun møder den unge en eller to gange.
Vejledningen skal være tilgængelig her og nu, når den vejledningssøgende har
brug for det.
Vejledningen skal tage udgangspunkt i den vejledningssøgendes
bedste interesser, ikke i hvad nogle tror er arbejdsmarkedets interesser. Den
eksisterende vejledning er ikke perfekt langt fra endda. Men lovforslagene
er
på mange måder et klart tilbageskridt.
Det er efter Enhedslistens opfattelse tåbeligt at sidestille
erhvervslivets umiddelbare og kortsigtede arbejdskraftmangel med det enkelte
menneskes grundlæggende interesser.
Alle burde vide, at samfundet udvikler sig så hurtigt og så
komplekst, at det på mange områder ikke giver mening at bruge de kortsigtede
interesser som pejlemærke for et helt livs virke.
Et
andet mindretal
i
udvalget (KRF) indstiller lovforslagene til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og vil
stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 2-4.
Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget mener, at er behov for
en reform af uddannelses- og erhvervsvejledningen i Danmark, der kan få flere
unge i gang med en uddannelse, begrænse frafaldet samt sikre kvaliteten og
det
faglige engagement i vejledningsforløbene.
Men Kristeligt Folkeparti mener ikke, at lovforslagene sikrer
den nødvendige bredde i vejledningen, og at vejledningen i tilstrækkeligt
omfang er opsøgende over for de 19-25-årige, der er i en utilfredsstillende
uddannelses- og beskæftigelsesmæssig situation. Mange unge i denne
aldersgruppe
sidder fast i et ufaglært job uden et uddannelsesmæssigt grundlag for at
kunne
komme videre, og de har i høj grad brug for at få en hjælpende hånd.
For Kristeligt Folkeparti har uddannelses- og
erhvervsvejledningen, som det fremgår af lovforslagene, for meget karakter af
en ungdommens arbejdsformidling, hvor vejledningen har fokus på
arbejdsmarkedets behov i stedet for den enkelte unges uddannelsesmæssige
kompetencer, lyst og motivation, som bør være afgørende i den vejledning, der
skal være.
Desuden mener Kristeligt Folkeparti, at fjernelsen af
skolevejlederen fra skolen står i et misforhold til regeringens ønske om at
styrke indsatsen over for de svage elever. De svage elever vil have meget
vanskeligt ved at blive hjulpet og støttet af vejledere, der kun har perifert
kendskab til den enkelte.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om vejledning om valg af
uddannelse og erhverv
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til § 1
1)
I
stk. 3
indsættes efter »den enkeltes«: »interesser og«.
af grundlaget for vejledning]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, V, DF, KF og RV):
Til § 2
2)
I
§ 2
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Det er en
målsætning at fremme, at vejledningen gives med vejledningsfaglige
kvalifikationer på et niveau, som kan opnås på en fælles vejlederuddannelse,
som undervisningsministeren godkender i henhold til lovgivningen om
videreuddannelse for voksne.«
Til § 7
3)
Paragraffen affattes således:
»
§ 7.
Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om vejledningen efter dette kapitel, herunder om
vejledningens kvalitet og om sikring af sammenhæng mellem vejledningen efter
dette kapitel og anden vejledning for unge under 25 år.
Stk. 2.
For en ung under
25 år, der afbryder en ungdomsuddannelse, skal uddannelsesinstitutionen
underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er
tilmeldt folkeregistret, om, at uddannelsen er afbrudt.
Undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler herom.
«
i vejledningen for unge under 25 år]
Til § 15
4)
I
§ 15
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Landscenteret
varetager landsdækkende videns- og erfaringsopsamling, kvalitetsudvikling og
samordning af vejledningen efter denne lov og andre vejledningsordninger.
Landscenteret kan tillige varetage analyse og prognosearbejde og kan
iværksætte
tværgående forsøgs- og udviklingsarbejder.
Stk. 3.
Undervisningsministeren sørger gennem et nationalt dialogforum for, at
relevante myndigheder, organisationer, foreninger m.v. kan fremsætte og
drøfte
synspunkter og vurderinger om alle forhold, der har betydning for
uddannelses-
og erhvervsvejledning. Deltagelse i dialogforummet er normalt for perioder på
2-4 år ad gangen. Deltagelse kan dog være for kortere perioder med henblik på
drøftelse af særlige spørgsmål eller forhold.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
virksomhed og nationalt dialogforum]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget tydeliggøres det, at vejledningen også
skal tage udgangspunkt i den enkeltes egne interesser. Den foreslåede ændring
medfører ikke en udvidelse af de hensyn, som vejledningen skal inddrage, og
der
er som følge heraf heller ikke tale om en udvidelse af vejledningsopgaverne.
Ændringsforslaget skal således bidrage til at sikre, at vejledningen foruden
at
være til gavn for samfundet også skal være til gavn for den enkelte, samt at
vejledningen i den sammenhæng både skal tage udgangspunkt i den enkeltes
interesser og i den enkeltes personlige forudsætninger.
Regeringens mål er, at flest muligt unge påbegynder og
gennemfører en uddannelse, og at færrest muligt unge foretager omvalg i
uddannelsessystemet. Derfor er den enkeltes uddannelses- og
erhvervsinteresser
et helt centralt element i vejledningen, der skal sikre, at den nødvendige
motivation og det nødvendige engagement er til stede som drivkraften bag et
vellykket uddannelsesforløb.
Til nr. 2
Kvalitet i vejledning
Det forudsættes, at både Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
og Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (LUE) tilrettelægger
løsningen af vejledningsopgaverne således, at vejledningen lever op til de
nationale mål for vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Det samme
forudsættes at gælde for uddannelsesinstitutionerne, som fortsat vil skulle
forestå den del af vejledningen, som omhandler vejledning om gennemførelse af
den valgte uddannelse.
Åbenhed og gennemsigtighed
Regeringen forventer, at den fleksibilitet som UU og LUE gives i
forhold til organisering af opgaveløsningen, vil understøtte en effektiv
udnyttelse af de offentlige ressourcer til vejledning og et samlet
kvalitetsløft i vejledningsindsatsen.
Dette vil yderligere blive fremmet gennem sund konkurrence,
dialog og spredning af gode erfaringer, som vil opstå ved, at UU vil skulle
offentliggøre de aktuelle mål og rammer for vejledningen og resultaterne af
vejledningsindsatsen. Offentliggørelsen vil skulle ske på den enkelte
kommunes
hjemmeside.
Endelig vil UU skulle have et kvalitetsudviklingssystem til
løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af vejledningsindsatsen.
Kvalitetssystemet vil skulle bygge på selvevaluering. LUE vil også skulle
etablere et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af den samlede
vejledningsindsats.
Vejlederkvalifikationer
De rammer, som lovforslaget fastsætter for løsningen af
vejledningsopgaverne, vil rumme klare incitamenter til, at de ansvarlige
myndigheder organiserer og løser vejledningsopgaverne på effektiv vis,
herunder
gennem sammensætning af et personale som tilsammen rummer de relevante
kvalifikationer.
For at styrke incitamenterne hertil er det hensigten, at
kommunalbestyrelserne skal offentliggøre målsætninger for personalets
kompetenceprofil, herunder vejlederuddannelse, anden relevant uddannelse
eller
realkompetence, samt målsætninger for efter- og videreuddannelse af
personalet.
F.eks. vil kommunalbestyrelser herefter skulle oplyse, hvor mange vejledere
der
har gennemført den foreslåede vejlederuddannelse.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at understrege
intentionen om, at den uddannelses- og erhvervsvejledning, som skal gives
efter
lovforslaget, udøves af kompetente vejledere, som besidder de fornødne
kvalifikationer til at yde uddannelses- og erhvervsvejledning.
Økonomiske rammer
Det er forudsat, at aktiviteten skal svare til, hvad der hidtil
er blevet anvendt på området.
Til nr. 3
Målene med reformen af vejledning om valg af uddannelse og
erhverv er bl.a. at skabe øget sammenhæng i vejledningen af de unge samt at
sikre, at der gives målrettede vejledningstilbud til de unge, der har størst
behov for vejledning.
Sigtet med den foreslåede bestemmelse er at tydeliggøre, at
Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal
samarbejde om tilrettelæggelse og løsning af vejledningsopgaver i relation
til
unge under 25 år med det formål at understøtte, at flest muligt unge
gennemfører en kompetencegivende uddannelse eller på anden vis kvalificerer
sig
til at opnå relevant beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Vejledningsindsatsen
skal i dette lys også bidrage til regeringens målsætning om flere i arbejde.
For at nå målsætningerne er det i denne sammenhæng vigtigt, at
der sættes særligt fokus på de unge, der er i fare for at falde fra en
ungdomsuddannelse. Derfor foreslås det lovfæstet i § 7, stk. 2, at
ungdomsuddannelsesinstitutionerne har pligt til at underrette Ungdommens
Uddannelsesvejledning, hvis en ung under 25 år falder fra uddannelsen.
Det er endvidere formålet med den ændrede affattelse af stk. 1
at præcisere, at de nærmere regler, som bemyndigelsen vil kunne anvendes til
at
fastsætte, også skal kunne medvirke til at sikre, at uddannelsesinstitutioner
og Ungdommens Uddannelsesvejledning samarbejder om vejledningen for at sikre
sammenhæng i indsatsen i forbindelse med andre vigtige ændringer i den unges
uddannelsesmæssige status, f.eks. i forbindelse med at den unge optages til
en
uddannelse, ikke møder op ved uddannelsens start, er i begreb med at afbryde
uddannelsen eller er praktikpladssøgende.
Det er hensigten at anvende den foreslåede ændrede affattelse af
bemyndigelsen i § 7, stk. 1, til at fastsætte regler, som vil sikre, at
samarbejdsopgaverne for Ungdommens Uddannelsesvejledning og
uddannelsesinstitutionerne i hvert fald vil svare til de opgaver, der
allerede
skal udføres af den kommunale ungdomsvejledning og institutionerne i medfør
af
bestemmelser om ungdomsvejledning i lov om ungdomsvejledning og
brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne og regler fastsat i medfør af
denne
lov. Dette skal ses i sammenhæng med de foreslåede konsekvensændringer i lov
om
ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne, der er
indeholdt i § 12 i lovforslag nr. L 105 om ændringer af forskellige love på
Undervisningsministeriets område.
Til nr. 4
Ad stk. 2.
Det foreslåede Landscenter for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning vil blive tillagt opgaver som nationalt videnscenter for
vejledning. Landscentret skal i denne egenskab arbejde for at styrke
koordineringen og kvalitetsudviklingen på nationalt niveau på tværs af
sektorer, herunder på tværs af undervisnings- og beskæftigelsesområderne.
Centret skal samarbejde med Beskæftigelsesministeriet,
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet og andre
ministerier med uddannelsesopgaver samt relevante institutioner og organer,
der
hører under de nævnte ministeriers områder, eksempelvis de regionale
arbejdsmarkedsråd og arbejdsformidlingen. Desuden skal centret etablere
kontakt
til organisationer på arbejdsmarkedet, vejledningsfaglige organisationer og
vejledningens brugere. Centret skal herudover følge udviklingen på
vejledningsområdet mere generelt.
Centret forventes at igangsætte analyser og udredninger, som kan
give grundlag for brede diskussioner blandt vejledningens interessenter om
fortsatte udviklingsmuligheder og udviklingsbehov, således at
vejledningssystemet og den vejledning, der tilbydes den enkelte borger, til
stadighed udvikles og relaterer sig til såvel den enkeltes som samfundets
interesser. Landscentret vil i denne sammenhæng også kunne tage initiativ til
analyser, som rækker ud over Undervisningsministeriets ressort. Disse
analyser
gennemføres i samarbejde med de ministerier, der har vejledningsordninger,
som
er omfattet af analysen. Centret vil kunne bringe analyse- og
udredningsarbejde
i udbud nationalt og internationalt og vil tillige kunne tage initiativer på
baggrund af evalueringer fra f.eks. Danmarks Evalueringsinstitut.
Ad stk. 3.
Det foreslåede dialogforum skal skabe dynamiske rammer for en
åben og gennemsigtig dialog mellem regeringen og interessenter på
vejledningsområdet. De enkelte interessenter forventes hver for sig eller i
fællesskab direkte at fremsætte deres vurderinger, synspunkter og
anbefalinger
gennem det nationale dialogforum. Dialogforummet vil herudover give rum for,
at
interessenterne på området kan afprøve synspunkter og ideer og på denne måde
være aktive medspillere i den fortsatte udvikling af vejledningens
organisering
og kvalitet. Ved etableringen af det foreslåede dialogforum inddrages den
rådgivningsvirksomhed, som Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning
hidtil
har varetaget.
Deltagerne i dialogforummet vil herigennem kunne bidrage til
øget sammenhæng og koordinering i vejledningssystemet, til udvikling af
kvaliteten i vejledningen samt bidrage til en bedre udnyttelse af de
offentlige
ressourcer til vejledning, herunder gennem inddragelse af internationale
erfaringer.
Dialogforummets deltagere vil af egen drift kunne pege på
områder, hvor der er behov for analyser, evalueringer samt forsøgs- eller
forskningsvirksomhed, eller stille forslag, som styrker vejledningen inden
for
et eller flere vejledningsområder, eller som styrker den tværsektorielle
sammenhæng mellem vejledningsområder.
Ministre med vejledning under deres ressort vil gennem
dialogforummet kunne indhente synspunkter og vurderinger fra deltagerne om
forhold, som har betydning for vejledningen, eksempelvis ved forslag om nye
regler om vejledning.
Deltagerne i dialogforummet vil være ministre eller
repræsentanter for de pågældende ministerier, der har uddannelses- og
erhvervsvejledning under deres ressort, repræsentanter for andre myndigheder
med ansvar for vejledning, interessenter på vejledningsområdet, herunder
repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, organisationer og foreninger mv.
samt særligt sagkyndige personer i øvrigt. Deltagelse i dialogforummet er
normalt for perioder på 2-4 år ad gangen. Deltagelse kan dog være for kortere
perioder med henblik på drøftelse af særlige spørgsmål eller forhold.
Drøftelserne i dialogforummet vil ske efter behov. Der forventes
dog en vis årlig mødehyppighed, eksempelvis 3-4 møder årligt.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund Bech (V)
Christian Lund Jepsen (V)
Tina Nedergaard (V)
Louise Frevert (DF)
Karina Sørensen (DF)
Helle Sjelle (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KRF)
Carsten Hansen (S)
Frank Jensen (S)
Nicolai Wammen (S)
Lene Jensen (S)
Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF)
Marianne Jelved (RV)
nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag
1
Oversigt over bilag vedrørende L 104 og L 105
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2
Henvendelse af 12/11-02 fra Bendt Danielsen, Dronninglund
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/11-02 fra Bendt
Danielsen, Dronninglund, til undervisningsministeren
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslagene
5
Spm. 2 om vejledernes nye rolle og opgaver, til
undervisningsministeren
Spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag til § 1,
stk. 3, om
»
de unges egne ønsker
«
bliver et centralt element i
vejledningen, til undervisningsministeren
Spm. 4 om, hvorfor vejledning ikke skal gives til unge
under 25 år, til undervisningsministeren
Spm. 5 om, hvordan vidensopsamling, erfaringsudveksling
og rådgivning fastholdes, såfremt RUE nedlægges, til undervisningsministeren
6
Spm. 6 om sikring af hjemmel til vejledning i
folkeskolen, til undervisningsministeren
Spm. 7 om fastholdelse af skolebestyrelsers kompetencer
til at fastsætte principper for erhvervspraktik og undervisning i
uddannelses-,
erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, til undervisningsministeren
Spm. 8 om sikring af, at vejledningen i folkeskolen
fortsat kan foregå ud fra et nærhedsprincip, til undervisningsministeren
Spm. 9 om sikring af de ansatte i folkeskolens
kvalifikationer i forbindelse med folkeskolens gennemførelsesvejledning, til
undervisningsministeren
Spm. 10 om, hvilke praktiske opgaver Ungdommens
Uddannelsesvejledning skal løse i forbindelse med folkeskolens
erhvervspraktikordninger, til undervisningsministeren
Spm. 11 om, hvorfor folkeskolens elever fra 6. klasse
bliver omfattet af vejledningsloven, til undervisningsministeren
Spm. 12 om begrundelsen for, at ministeren ønsker at
ligestille folkeskolens indstilling med hensyn til en elevs ønske om
optagelse på et gymnasium med Ungdommens Uddannelsesvejledning, til
undervisningsministeren
7
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene
8
Spm. 13 om, i hvilket omfang der vil blive stillet krav
om, at vejlederuddannelsen gøres obligatorisk for vejlederne, til
undervisningsministeren
9
Henvendelse af 27/1-03 fra Tandhjulsforeningen
10
Spm. 14 om kommentar til henvendelse af 27/1-03 fra
Tandhjulsforeningen, til undervisningsministeren
11
Henvendelse af 24/1-03 fra Fællesrådet for Foreninger for
Uddannelses- og Erhvervsvejledning
12
Spm. 15 om kommentar til henvendelse af 24/1-03 fra
Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, til
undervisningsministeren
13
Henvendelse af 28/1-03 fra Handelsskolernes Forening af
Studievejledere
14
Spm. 16 om kommentar til henvendelse af 28/1-03 fra
Handelsskolernes Forening af Studievejledere, til undervisningsministeren
15
Spm. 17 om, hvilken begrundelse der ligger til grund for
nedlæggelse af Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, til
undervisningsministeren
Spm. 18 om, hvorfor ministeren går imod OECD’s foreløbige
konklusioner og anbefalinger vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning,
til undervisningsministeren
Spm. 19 om begrundelsen for nedlæggelsen af RUE, til
undervisningsministeren
Spm. 20 om, hvordan ministeren vil sikre, at LUE efter
lovforslagets vedtagelse bliver et landscenter for alle vejledningsordninger,
til undervisningsministeren
Spm. 21 om den overordnede struktur og modellen for
samordning af vejledningsindsatsen efter lovforslagets vedtagelse, til
undervisningsministeren
Spm. 22 om, hvordan det foreslåede dialogforum skal
udfylde rollen for RUE, til undervisningsministeren
Spm. 23 om, hvorfor ministeren trods høringssvarene har
valgt at opretholde konstruktionen med et dialogforum, til
undervisningsministeren
Spm. 24 om nedlæggelsen af det til RUE tilknyttede
sekretariat, til undervisningsministeren
Spm. 25 om, hvordan kvaliteten sikres af den nationale,
virtuelle vejledningsportal, til undervisningsministeren
Spm. 26, om vejledningsportalen skal udgive
vejledningsfaglige udgivelser som RUE i dag, til undervisningsministeren
Spm. 27 om sikring af vejledningscentre, der løser
udliciterede opgaver, til undervisningsministeren
Spm. 28 om, hvordan kvaliteten af den løbende kontrol med
de udliciterede opgaver sikres, til undervisningsministeren
Spm. 29 om fordele og ulemper ved udbud af
vejledningsportalen, til undervisningsministeren
Spm. 30 om sikring af den nuværende vidensopsamling, der
er specielt i redaktionerne bag RUE’s nuværende udgivelser, til
undervisningsministeren
Spm. 31 om sikring af de vejledningsordninger, der ikke
er omfattet af vejledningsreformen i lovforslaget, til
undervisningsministeren
Spm. 32 om, hvor mange vejledningsordninger der vil
eksistere efter vedtagelsen af lovforslag nr. L 104, til
undervisningsministeren
Spm. 33 om reform af vejledningen om valg af uddannelse
og erhverv til voksne i beskæftigelse, til undervisningsministeren
Spm. 34, om der skal oprettes et yderligere LUE i
Beskæftigelsesministeriet, til undervisningsministeren
Spm. 35 om begrundelsen for at splitte vejledningen op i
unge, voksne i beskæftigelse og ledige voksne, til undervisningsministeren
Spm. 36 om, hvordan institutioner adskiller vejledning om
valg af uddannelse og erhverv fra vejledning om gennemførelse af en
uddannelse, til undervisningsministeren
Spm. 37 om, hvilke internationale opgaver LUE skal
varetage, til undervisningsministeren
16
Svar på spm. 2 om vejledernes nye rolle og opgaver, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag til
§ 1, stk. 3, om »de unges egne ønsker« bliver et centralt element i
vejledningen, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 4 om, hvorfor vejledning ikke skal gives til
unge under 25 år, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 5 om, hvordan vidensopsamling,
erfaringsudveksling og rådgivning fastholdes, såfremt RUE nedlægges, fra
undervisningsministeren
17
Henvendelse af 7/2-03 fra Forlaget Studie og Erhverv a.s
18
Spm. 38 om kommentarer til henvendelse af 7/2-03 fra
Forlaget Studie og Erhverv a.s, til undervisningsministeren
19
Henvendelse af 14/2-03 fra Amtsrådsforeningen
20
Spm. 39 om kommentar til henvendelse af 14/2-03 fra
Amtsrådsforeningen, til undervisningsministeren
21
Spm. 40 om, hvorfor man ikke benytter sig af erfaringerne
fra det private marked til oprettelsen af en internetportal i forbindelse med
nedlæggelsen af RUE, til undervisningsministeren
22
Materiale modtaget i forbindelse med foretræde den
19/2-03, fra Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses og Erhvervsvejledning
23
Svar på spm. 13 om, i hvilket omfang der vil blive
stillet krav om, at vejlederuddannelsen gøres obligatorisk for vejlederne,
fra undervisningsministeren
24
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/11-02
fra Bendt Danielsen, Dronninglund, fra undervisningsministeren
25
Svar på spm. 6 om sikring af hjemmel til vejledning i
folkeskolen, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 7 om fastholdelse af skolebestyrelsers
kompetencer til at fastsætte principper for erhvervspraktik og undervisning i
uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 8 om sikring af, at vejledningen i
folkeskolen fortsat kan foregår ud fra et nærhedsprincip, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 9 om sikring af de ansatte i folkeskolens
kvalifikationer i forbindelse med folkeskolens gennemførelsesvejledning, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 10 om, hvilke praktiske opgaver Ungdommens
Uddannelsesvejledning skal løse i forbindelse med folkeskolens
erhvervspraktikordninger, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 11 om, hvorfor folkeskolens elever fra 6.
klasse bliver omfattet af vejledningsloven, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 12 om begrundelsen for, at ministeren ønsker
at ligestille folkeskolens indstilling med hensyn til en elevs ønske om
optagelse på et gymnasium med Ungdommens Uddannelsesvejledning, fra
undervisningsministeren
26
Spm. 41 om, hvordan det påtænkte dialogforum tænkes at
skulle fungere, til undervisningsministeren
Spm. 42 om dialogforummets rådgivningsfunktion, til
undervisningsministeren
Spm. 43 om forskellen mellem det nye LUE og det
eksisterende RUE, til undervisningsministeren
Spm. 44 om LUE’s opgavevaretagelse samt den
organisatoriske placering, til undervisningsministeren
Spm. 45 om muligheden for sammenhæng til vejledning af
voksne beskæftigede, til undervisningsministeren
27
Svar på spm. 14 om kommentar til henvendelse af 27/1-03
fra Tandhjulsforeningen, fra undervisningsministeren
28
Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelse af 24/1-03
fra Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, fra
undervisningsministeren
29
Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelse af 28/1-03 fra
Handelsskolernes Forening af Studievejledere, fra undervisningsministeren
30
Henvendelse af 5/3-03 fra skolevejlederne i Søllerød
Kommune
31
Spm. 46 om kommentar til henvendelse af 5/3-03 fra
skolevejlederne i Søllerød Kommune, til undervisningsministeren
32
Spm. 47 om, hvad ministeren forstår ved en god
vejledning, til undervisningsministeren
Spm. 48 om Undervisningsministeriets minimumskrav til
vejledere, til undervisningsministeren
Spm. 49 om, hvorfor opsøgende vejledning af unge kun skal
finde sted frem til alder af 19 år, til undervisningsministeren
Spm. 50 om begrundelsen for nedlæggelsen af RUE, til
undervisningsministeren
Spm. 51 om, hvordan nærheden mellem elev, skole, forældre
og vejleder holdes, når vejlederen er placeret inden for en anden
organisatorisk ramme, til undervisningsministeren
Spm. 52 om uddybning af høringsnotatet, hvori det
understreges, at »nærhedsprincippet indgår som et bærende princip i forslaget
om Ungdommens Uddannelsesvejledning«, til undervisningsministeren
Spm. 53 om begrundelsen for ikke at anvende den fremlagte
løsningsmodel fra Undervisningsministeriets rapport om tværsektoriel
vejledning 2001, til undervisningsministeren
33
Henvendelse fra Århus Amt, VejledningsFagligt Udvalg
34
Spm. 54 om kommentar til henvendelse fra Århus Amt,
VejledningsFagligt Udvalg, til undervisningsministeren
35
Svar på spm. 47 om, hvad ministeren forstår ved en god
vejledning, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 48 om Undervisningsministeriets minimumskrav
til vejledere, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 49 om, hvorfor opsøgende vejledning af unge
kun skal finde sted frem til alder af 19 år, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 50 om begrundelsen for nedlæggelsen af RUE,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 51 om, hvordan nærheden mellem elev, skole,
forældre og vejleder holdes, når vejlederen er placeret inden for en anden
organisatorisk ramme, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 52 om uddybning af høringsnotatet, hvori det
understreges, at »nærhedsprincippet indgår som et bærende princip i forslaget
om Ungdommens Uddannelsesvejledning«, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 53 om begrundelsen for ikke at anvende den
fremlagte løsningsmodel fra Undervisningsministeriets rapport om
tværsektoriel vejledning 2001, fra undervisningsministeren
36
Svar på spm. 40 om, hvorfor man ikke benytter sig af
erfaringerne fra det private marked til oprettelsen af en internetportal i
forbindelse med nedlæggelsen af RUE, fra undervisningsministeren
37
Svar på spm. 41 om, hvordan det påtænkte dialogforum
tænkes at skulle fungere, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 42 om dialogforummets rådgivningsfunktion,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 43 om forskellen mellem det nye LUE og det
eksisterende RUE, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 44 om LUE’s opgavevaretagelse samt den
organisatoriske placering, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 45 om muligheden for sammenhæng til
vejledning af voksne beskæftigede, fra undervisningsministeren
38
Svar på spm. 46 om kommentar til henvendelse af 5/3-03
fra skolevejlederne i Søllerød Kommune, fra undervisningsministeren
39
Svar på spm. 38 om kommentarer til henvendelse af 7/2-03
fra Forlaget Studie og Erhverv a.s, fra undervisningsministeren
40
Svar på spm. 39 om kommentar til henvendelse af 14/2-03
fra Amtsrådsforeningen, fra undervisningsministeren
41
Svar på spm. 17 om, hvilken begrundelse der ligger til
grund for nedlæggelse af Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 18 om, hvorfor ministeren går imod OECD’s
foreløbige konklusioner og anbefalinger vedrørende uddannelses- og
erhvervsvejledning, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 19 om begrundelsen for nedlæggelsen af RUE,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 20 om, hvordan ministeren vil sikre, at LUE
efter lovforslagets vedtagelse bliver et landscenter for alle
vejledningsordninger, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 21 om den overordnede struktur og modellen
for samordning af vejledningsindsatsen efter lovforslagets vetagelse, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 22 om, hvordan det foreslåede dialogforum
skal udfylde rollen for RUE, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 23 om, hvorfor ministeren trods
høringssvarene har valgt at opretholde konstruktionen med et dialogforum, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 24 om nedlæggelsen af det til RUE
tilknyttede sekretariat, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 25 om, hvordan kvaliteten sikres af den
nationale, virtuelle vejledningsportal, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 26, om vejledningsportalen skal udgive
vejledningsfaglige udgivelser som RUE i dag, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 27 om sikring af vejledningscentre, der
løser udliciterede opgaver, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 28 om, hvordan kvaliteten af den løbende
kontrol med de udliciterede opgaver sikres, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 29 om fordele og ulemper ved udbud af
vejledningsportalen, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 30 om sikring af den nuværende
vidensopsamling, der er specielt i redaktionerne bag RUE’s nuværende
udgivelser, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 31 om sikring af de vejledningsordninger,
der ikke er omfattet af vejledningsreformen i lovforslaget, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 32 om, hvor mange vejledningsordninger der
vil eksistere efter vedtagelsen af lovforslag nr. L 104, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 33 om reform af vejledningen om valg af
uddannelse og erhverv til voksne i beskæftigelse, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 34, om der skal oprettes et yderligere LUE i
Beskæftigelsesministeriet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 35 om begrundelsen for at splitte
vejledningen op i unge, voksne i beskæftigelse og ledige voksne, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 36 om, hvordan institutioner adskiller
vejledning om valg af uddannelse og erhverv fra vejledning om gennemførelse
af uddannelse, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 37 om, hvilke internationale opgaver LUE
skal varetage,
fra
undervisningsministeren
42
Ændringsforslag fra undervisningsministeren
43
Yderligere ændringsforslag samt betænkningsbidrag fra
undervisningsministeren
44
Svar på spm. 54 om kommentar til henvendelse fra Århus
Amt, VejledningsFagligt Udvalg, fra undervisningsministeren
45
1. udkast til betænkning
46
Yderligere ændringsforslag fra undervisningsministeren
Bilag
2
9 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er
optrykt efter ønske fra S og V.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. november 2002
fra Bendt Danielsen, Dronninglund, jf. L 104/L 105 bilag 2.
Svar:
Bendt Danielsens bemærkninger har været inddraget i ministeriets
endelige udformning af lovforslaget, idet han har skrevet enslydende til mig
i
anledning af, at lovudkastet ved høringen blev gjort offentligt tilgængeligt
på
ministeriets hjemmeside.
Bendt Danielsen giver udtryk for, at lovforslaget skal opfattes
som en kritik af skolevejledernes indsats. Det er naturligvis ikke tilfældet,
og jeg henviser om de kommende opgaver til min besvarelse af udvalgets
spørgsmål 2.
Bendt Danielsen mener dernæst, at det ville være fair at vente
med at iværksætte nye initiativer på området, indtil effekten af reglerne om
uddannelsesplaner i folkeskolen er kendt. Hertil bemærker jeg, at
lovforslaget
ikke i sig selv indebærer væsentlige ændringer i elevernes praktiske arbejde
med disse uddannelsesplaner. Derudover vil ministeriet naturligvis tage de
indhøstede erfaringer med de hidtidige regler i betragtning, når der skal
fastsættes nye regler efter § 7 i lovforslag L 104.
Bendt Danielsen er dernæst bekymret for de svage unge ved
etablering af tværgående vejledningscentre. Jeg mener imidlertid ikke, at der
er grund til en sådan bekymring. Det er netop et væsentligt formål med
reformen
at styrke vejledningen til de unge, der har et særligt behov for vejledning.
Jeg henviser herom til § 1, stk. 2 i L 104. Dette formål vil også være
styrende
i den fastsættelse af nationale mål for vejledningen, som vil skulle
foretages,
hvis forslagene vedtages. Hertil kommer, at det foreslåede nærhedsprincip i
vejledningen, som er indeholdt i § 6 i L 104, skal ses i tæt sammenhæng med
formålet om at styrke vejledningen over for unge med et særligt behov for
vejledning.
Bendt Danielsen er af den opfattelse, at vejledningsreformen
skal afvente Strukturkommissionens arbejde. Jeg mener, at vejledningsreformen
skal træde i kraft så hurtigt som muligt. Vejledningsreformen har længe været
under forberedelse. Der er ganske enkelt brug for, at vejledningen af de unge
så hurtigt som muligt bliver bedre. Det er ikke min vurdering, at
Strukturkommissionen vil blive begrænset i sit arbejde som følge af
vejledningsreformen.
Bendt Danielsen beder til sidst i sin henvendelse om, at 10.
klasse bevares. Jeg kan oplyse, at dette spørgsmål ikke vil blive eller bør
blive omfattet af den vejledningsreform, som jeg har fremsat forslag om ved L
104 og L 105.
Jeg kan afslutningsvis tilføje, at jeg har taget initiativ til
at iværksætte en evaluering af 10. klasse. Resultatet af denne vil foreligge
juni 2003. Først herefter vil der kunne tages stilling til, om der er behov
for
at foretage justeringer af dette skoleår.
Spørgsmål 2:
Vil ministeren redegøre for vejledernes nye rolle og opgaver,
herunder om vejlederne vil få nye ansættelsesforhold og deres tilknytning til
uddannelsesinstitutionen?
Svar:
De to lovforslag indebærer, at der bliver en klar sondring
mellem på den ene side vejledning om
valg
af uddannelse og erhverv (L 104) og på den anden side vejledning om
gennemførelse
af den valgte uddannelse
(uddannelseslovene, jf. L 105).
Vejledningen om valg af uddannelse og erhverv skal være
uafhængig af sektor- og institutionsinteresser, jf. § 2 i lovforslag nr. L
104,
hvorimod gennemførelsesvejledningen naturligvis er en integreret del af den
enkelte uddannelse.
I dag er begge sider af vejledningen normalt en del af de
enkelte skole- og uddannelsesordninger. Vejlederne er derfor ansat på de
enkelte skoler mv. og omfattet af den ledelsesmæssige instruktionsbeføjelse,
som tilkommer lederen af skolen eller institutionen.
For at sikre uafhængigheden er det et væsentligt element i
reformen, at vejledningen om valg af uddannelse og erhverv principielt
forankres i en tværsektoriel enhed, der er uafhængig af de enkelte
uddannelsesinstitutioner.
Ved at samle ansvaret for og ledelsen af vejledningen om
uddannelsesvalget i tværgående enheder fremmes mulighederne for at skabe
sammenhæng i vejledningsindsatsen, sikre en effektiv og sektoruafhængig
opgavevaretagelse og målrette indsatsen til grupper med særlig behov for
vejledning.
Et andet centralt element i reformen er imidlertid at sikre, at
vejledningen så vidt muligt foregår i forbindelse med den enkeltes dagligdag.
Derfor vil den altovervejende del af vejledningen i praksis komme til at
foregå
på den enkelte skole eller uddannelsesinstitution, hvor de unge modtager
undervisning.
Lovforslagene indeholder ingen særskilte bestemmelser om
vejledernes ansættelsesmæssige status. Dette er i overensstemmelse med
sædvanlig lovgivningspraksis.
Det vil således være de vejledningsansvarlige myndigheder dvs.
dels kommunalbestyrelserne for så vidt angår Ungdommens
Uddannelsesvejledning,
dels staten for så vidt angår Landscentret for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning som vil have kompetencen til at træffe beslutning om og
indgå individuelle og kollektive aftaler om de løn- og ansættelsesmæssige
spørgsmål, som vil vedrøre de vejledere, der som ansatte vejledere i
Ungdommens
Uddannelsesvejledning eller Landscentret for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning
skal udføre opgaver efter lovforslag nr. L 104.
Det vil tillige være muligt for Ungdommens Uddannelsesvejledning
eller Landscentret for Uddannelses- og Erhvervsvejledning efter aftale med
f.eks. en skole eller en uddannelsesinstitution mod en betaling herfor at
gøre
brug af vejledere, som er ansat på skolen eller uddannelsesinstitutionen.
I de tilfælde, hvor varetagelsen af en vejledningsopgave efter
et udbud måtte blive overladt til andre, jf. § 10, stk. 4, § 13, stk. 3 og §
15, stk. 2, i lovforslag nr. L 104, vil de løn- og ansættelsesmæssige vilkår
for de vejledere, som skal varetage en sådan vejledningsopgave, inden for
rammerne af beskyttelsesreglerne i lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse blive aftalt mellem den pågældende vindende
tilbudsgiver og de pågældende vejledere, typisk i overensstemmelse med
kollektivt indgåede aftaler, som den pågældende arbejdsgiver er omfattet af.
Det bemærkes herved, at det følger af § 13, stk. 3, i lovforslag
nr. L 104, at undervisningsministeren efter udbud bemyndiger en offentlig
institution, en selvejende institution eller en privat virksomhed til at
varetage opgaverne vedrørende den virtuelle vejledningsportal.
Det bemærkes endvidere, at det følger af bemærkningerne til
lovforslaget, at det er hensigten, at de regionale vejledningsopgaver, som
Landscentret for Uddannelses- og Erhvervsvejledning efter lovforslaget skal
have ansvaret for, forventes løst ved, at Landscentret indgår kontrakter med
regionale centre. De regionale centre bliver ansvarlige for den konkrete
tilrettelæggelse og løsning af vejledningsopgaverne på baggrund af
overordnede
retningslinier fra Landscentret.
Med henblik på at sikre at vejledningen om valg af uddannelse og
erhverv bliver institutionsuafhængig, vil Ungdommens Uddannelsesvejledning
henholdsvis Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning under alle
omstændigheder have ansvaret for, at de konkrete vejledningsopgaver udføres i
overensstemmelse med loven og de regler, som bliver fastsat i medfør af
loven.
Dette vil gælde, uanset om en vejledningsopgave efter et udbud er overladt
til
en anden at varetage.
Vejlederne kan være fuldtids- eller deltidsbeskæftigede. De vil
dog også kunne have en kombinationsbeskæftigelse, såfremt der ikke på andet
grundlag end vejledningslovene er ansættelsesretlige hindringer herfor,
f.eks.
således:
en grundskole og UU,
en ungdomsuddannelsesinstitution og UU,
en ungdomsuddannelsesinstitution og LUE eller
en skole/institution og privat virksomhed.
Lovforslaget overlader det til de ansættende myndigheder at
vælge mellem de forskellige muligheder. Den afvejning af hensyn, der skal
foretages af ansættelsesmyndigheden ved fastlæggelse af stillingsstruktur og
indhold, vil bl.a. omfatte en nærmere vurdering af, hvorledes målsætningerne
for vejledningen kan nås, samtidig med at de offentlige ressourcer til
vejledning udnyttes effektivt.
Jeg kan oplyse, at mange skole- og ungdomsvejledere i dag er
ansat til at løse opgaver både i henhold til folkeskoleloven og i henhold til
reglerne om den kommunale ungdomsvejledning. Der er altså på dele af det
kommende område for Ungdommens Uddannelsesvejledning erfaringer med blandede
eller kombinerede ansættelsesforhold.
Spørgsmål 7:
Hvordan vil ministeren sikre, at skolebestyrelsens kompetence
til at fastsætte principper for erhvervspraktik og undervisning i
uddannelses-,
erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering fastholdes, når skolen skal udføre
arbejdsopgaven i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning?
Svar:
Lovforslagene indebærer, at den del af uddannelses- og
erhvervsvejledningen, der vedrører det obligatoriske emne uddannelses-,
erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering i folkeskolen skal udføres i tæt
samarbejde og dialog mellem skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Ungdommens Udannelsesvejledning vil her få til opgave at rådgive
om undervisningens tilrettelæggelse, indhold og gennemførelse.
Lovforslagene indebærer imidlertid, at det fortsat vil være den
enkelte folkeskole, der har ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse,
indhold og gennemførelse i forbindelse med uddannelses-, erhvervs- og
arbejdsmarkedsorientering.
Lovforslagene indebærer således heller ikke nogen ændring i
skolebestyrelsernes kompetence til at udarbejde forslag til skolens
læseplaner
for det obligatoriske emne eller fastsætte principper for undervisningens
tilrettelæggelse.
Spørgsmål 10:
Hvilke praktiske opgaver tænkes løst af Ungdommens
Uddannelsesvejledning i forbindelse med folkeskolens erhvervspraktikordninger
og undervisning i iværksætteri? Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med
skolebestyrelsens kompetence til at fastsætte principper for undervisningens
organisering, herunder udsendelse i praktik.
Svar:
Med henblik på at sikre, at belastningen af lokalområdets
potentielle praktiksteder fordeles jævnt over året, er det hensigtsmæssigt,
at
der sker en overordnet koordinering af folkeskoleelevernes udsendelse i
erhvervspraktik. Det er endvidere hensigtsmæssigt, at der er aftalte
procedurer
om valg af praktiksted, forberedelse til erhvervspraktikken, informationer om
praktiske forhold under praktikopholdet og evaluering af praktikforløbet.
Ungdommens Uddannelsesvejledning varetager efter lovforslagene
koordinerende funktioner og praktiske opgaver i denne forbindelse.
Jeg kan tilføje, at en række kommuner allerede i dag organiserer
udsendelse af folkeskoleelever i erhvervspraktik gennem centrale
praktikformidlingsordninger, der ofte er fælles for flere kommuner. Jeg har
ikke kendskab til, at der skulle være opstået kompetenceuklarheder i den
anledning.
Ungdommens Uddannelsesvejledning bistår skolen ved
tilrettelæggelsen af undervisningen i det obligatoriske emne uddannelses-,
erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Iværksætteri indgår som en del af
dette
emne, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning f.eks. vil kunne forslå og udlåne
undervisningsmaterialer, formidle kontakten til lokale iværksættere m.v.
Spørgsmål 13 :
I hvilket omfang vil der blive stillet krav om at
vejlederuddannelsen gøres obligatorisk for vejlederne?
Svar:
Lovforslagene (L 104 og L 105) indebærer ikke, at der centralt
bliver fastsat krav om bestemte uddannelsesforudsætninger som betingelse for
ansættelse af vejledere.
Det skyldes, at dette efter regeringens opfattelse ikke vil være
hensigtsmæssigt heller ikke i forhold til den kommende nye
vejlederuddannelse. Det afgørende ved ansættelse af en vejleder bør efter
regeringens opfattelse være en vurdering af den enkeltes samlede formelle og
uformelle kvalifikationer. Gennemførelse af den kommende nye
vejlederuddannelse
må forventes at være en væsentlig fordel, men ikke tilstrækkeligt til at
blive
ansat som vejleder.
Det vil være de ansættende myndigheder og institutioner, som
skal sikre, at personalet har de fornødne kvalifikationer til at løse deres
opgaver. Det gælder uanset, om de pågældende kvalifikationer måtte være
opnået
gennem formel uddannelse eller på anden måde.
Jeg forventer, at den kommende fælles vejlederuddannelse bliver
så attraktiv for både arbejdsgivere og medarbejdere, at det bliver den
foretrukne vej med hensyn til at understøtte, at vejlederne sikres de
nødvendige kvalifikationer.
Spørgsmål 14:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. januar 2003 fra
Tandhjulsforeningen, jf.
L 104/L 105 bilag 9.
Svar:
Tandhjulsforeningen spørger om, hvordan man sikrer den nære,
daglige tilknytning mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolen. Den
spørger endvidere om, hvordan man sikrer den nære tilknytning til elever og
forældre.
Jeg kan hertil oplyse, at lovforslag nr. L 104 indebærer, at
vejledningen om valg af uddannelse og erhverv så vidt muligt skal gennemføres
i
den unges eget uddannelsesmiljø. Det betyder f.eks., at den individuelle
vejledning skal gives på elevens skole, hvis den unge går i folkeskolens 6. -
10. klasse. Nærhedsprincippet indgår som et bærende princip. For Ungdommens
Uddannelsesvejlednings vedkommende fremgår det af § 6 i L 104.
Forældrene er naturligvis væsentlige aktører, når det drejer sig
om grundskoleelevers uddannelsesvalg. Derfor indgår forældrene i arbejdet
omkring elevernes arbejde med uddannelsesplanlægning. Ungdommens
Uddannelsesvejledning kan f.eks. indbyde forældre til at deltage sammen med
børnene i informationsmøder og møder om den enkelte elevs uddannelsesvalg.
Tandhjulsforeningen mener, at der er behov for mere end 50
centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning), at lovforslaget ikke tager hensyn
til, hvor eleverne i dag søger deres uddannelse, og at »geografisk
bæredygtigt«
er for snævert defineret.
Jeg skal hertil bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til
lovforslag nr. L 104, at Ungdommens Uddannelsesvejledning forventes dannet
således, at hver enhed dækker et sammenhængende udbud af ungdomsuddannelser,
herunder de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser samt uddannelsen til faglært
landmand. Endvidere fremgår det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal
kunne
tilvejebringe et dækkende tilbud af brobygningsforløb samt andre forløb, som
har et uddannelses- og erhvervsafklarende sigte, eksempelvis forløb på en
produktionsskole.
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, i lovforslag nr. L 104
vil give undervisningsministeren bemyndigelse til at pålægge en eller flere
kommuner at varetage vejledningen i et kommunalt fællesskab eller i en anden
samarbejdsform. Det er imidlertid ikke et mål i sig selv, at antallet af
centre
bliver lige 50. Målet er at sikre, at centrene etableres på et tilstrækkeligt
kvalitetsmæssigt og geografisk bæredygtigt grundlag.
Tandhjulsforeningen mener ikke, at kvalitetsbegrebet er
defineret i lovforslaget.
Jeg kan bekræfte, at lovforslag nr. L 104 ikke indeholder en
præcis definition af, hvad der er god kvalitet i vejledningen. Det skyldes,
at
spørgsmålet om, hvad der til enhver tid er god kvalitet med hensyn til
vejledning, ikke bør defineres i en eller flere bestemmelser i en lov.
Lovforslaget indeholder dog som noget nydannende på
vejledningsområdet nogle vigtige, overordnede bestemmelser om formålet med
vejledningen.
I L 104 fremgår det af bemærkningerne til § 7, at bemyndigelsen
til at fastsætte nærmere regler tænkes anvendt til at fastsætte regler om den
vejledning, som Ungdommens Uddannelsesvejledning giver elever i folkeskolens
6.
- 9. klasse samt 10. klasse, herunder den uddannelsesplanlægning, som elever
i
folkeskolen på de nævnte klassetrin fortsat skal arbejde med som led i
opbygningen af valgkompetence og afklaring af uddannelses- og erhvervsvalget.
Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om
den vejledning, som skal tilbydes unge under 19 år, som ikke er i en
tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsessituation,
samt regler om den vejledning, som i øvrigt skal tilbydes unge i alderen fra
19
til 25 år, som selv beder om det.
Endvidere påtænker jeg regler, der pålægger Ungdommens
Uddannelsesvejledning at iværksætte en række konkrete vejledningsaktiviteter
i
samarbejde med folkeskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, organisationer
og
virksomheder, samt nærmere regler om et kvalitetssystem til løbende
kvalitetsudvikling og resultatvurdering af vejledningsaktiviteterne.
Endelig påtænker jeg nærmere regler om offentliggørelse af
vejledningsindsatsens mål, rammer og resultater med udgangspunkt i de
nationale
mål for vejledningen, som fremgår af § 1 i lovforslag nr. L 104.
Jeg mener, at der hermed vil blive skabt bedre rammer end i dag
for løbende at udvikle og sikre kvaliteten i vejledningen.
Tandhjulsforeningen mener dernæst, at lovforslaget i for høj
grad vægter samfundets behov på bekostning af den enkeltes behov.
Jeg kan ikke tilslutte mig dette synspunkt fra
Tandhjulsforeningens side.
Jeg skal hertil for det første bemærke, at hensynet til den
enkeltes behov og samfundets behov foreslås i lovforslag nr. L 104
ligestillet.
Der er derfor efter min opfattelse ikke tale om, at man i vejledningen om
valg
af uddannelse og erhverv skal tage mere hensyn til samfundets behov på
bekostning af den enkeltes behov.
Det er for det andet efter regeringens opfattelse netop
væsentligt, at det i lovens formålsbestemmelse klart fastslås, at man
fremover
i vejledningen om valg af uddannelse og erhverv skal varetage begge hensyn,
således at vejledningen også skal inddrage de samfundsmæssige behov for
kvalificerede lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende inden for de
forskellige erhverv, herunder med henblik på at styrke innovation og
iværksætterkulturen i Danmark.
Der vil i øvrigt efter regeringens opfattelse oftest ikke være
nogen reel modsætning imellem, hvad der er til størst muligt gavn for den
enkelte og for samfundet, når det drejer sig om uddannelses- og erhvervsvalg.
Det er samtidigt for det tredje vigtigt at understrege, at det
fortsat vil være væsentligt, at vejledningen tager udgangspunkt i den
enkeltes
interesser, at der træffes frie valg, og at disse valg er kvalificerede.
Med henblik på at sikre, at uddannelses- og erhvervsvalgene er
kvalificerede, foreslås det i § 1, stk. 3 fastsat, at vejledningen skal
inddrage den enkeltes personlige forudsætninger, herunder uformelle
kompetencer, hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb og det forventede
behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål nr. 3.
Tandhjulsforeningen efterlyser endelig præciseringer af
ansættelsesforhold for ansættelse af personale i Ungdommens
Uddannelsesvejledning og uddannelseskrav til vejlederne og er endvidere
bekymret for, om nuværende skolevejledere og skolekonsulenter kan forventes
at
få ansættelse i Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Jeg henviser i den forbindelse til mine svar på spørgsmål nr. 2
og 13.
Spørgsmål 32:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange vejledningsordninger der
eksisterer efter en eventuel vedtagelse af L 104, samt hvilke ordninger der
vil
være uden lovregulering ved en vedtagelse af L 104?
Svar:
Reformen indebærer, at uddannelses- og erhvervsvejledning bliver
mere overskuelig og let tilgængelig for den unge. Det sker ved, at den del af
vejledningen, der vedrører valg af uddannelse og erhverv, overgår fra den
enkelte uddannelsesinstitution og samles i henholdsvis Ungdommens
Uddannelsesvejledning og Landcentret for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning.
Organiseringen af den del af vejledningen, der vedrører
vejledning i gennemførelse af en aktuel uddannelse, omlægges ikke ved
reformen.
Her skal den unge, sådan som de også er tilfældet efter de gældende regler,
tilbydes vejledning på den enkelte uddannelsesinstitution.
Reformen medfører derfor ikke, at antallet af
vejledningsordninger reduceres, men at dele af de eksisterende
vejledningsordninger derimod samles i henholdsvis kommunalt regi og statsligt
regi. Det centrale er, at antallet af ordninger med ansvar for
overgangsvejledning reduceres til to, medens antallet af ordninger med ansvar
for gennemførelsesvejledning fortsat stort set følger af antallet af
uddannelsesordninger.
Der vil ikke være lovregulerede
vejledningsordninger, der med vedtagelsen af lovforslaget vil være uden
lovgrundlag.
Spørgsmål 36:
Hvordan er det muligt at skille vejledning om valg af uddannelse
og erhverv fra vejledning om gennemførelse af en uddannelse - - herunder valg
af praktiksted - - ude på uddannelsesinstitutionerne?
Svar:
I dag er uddannelses- og erhvervsvejledning typisk integreret i
de enkelte uddannelseslove. Det er et helt centralt formål med reformen, at
vejledning om valg af uddannelse og erhverv skal gøres uafhængig af
uddannelsesinstitutioner og uddannelsessektorer. Lovforslaget indebærer
derfor
en fokusering af vejledningsindsatsen, således at vejledning om valg af
uddannelse og erhverv placeres i sektoruafhængige vejledningsenheder, mens
vejledning om valg af den gennemførte uddannelse fastholdes på institutionen.
Denne nye opgavefordeling skal give mulighed for at opbygge
særlige kompetenceområder og dermed et kvalitetsløft i vejledningen og en
bedre
udnyttelse af offentlige ressourcer til vejledning. Det forudsættes, at
vejlederne fortsat samarbejder om løsning af den samlede vejledningsopgave og
sikrer, at vejledningen fremstår som et sammenhængende hele for den unge.
Afgrænsning af, om et konkret problem skal løses af den enkelte
uddannelsesinstitution eller af de sektoruafhængige vejledningsenheder, beror
på en vurdering af, om problemet vedrører gennemførslen af den påbegyndte
uddannelse (eks. for stort fravær), eller om problemet relaterer sig til valg
af den følgende uddannelse eller erhverv (eks. forhold vedr. optagelseskrav).
Vejledning om gennemførelse af den valgte uddannelse skal i
modsætning til vejledning om valg af uddannelse og erhverv ikke være
uafhængig
af uddannelsesinstitutioner. Derfor fastholdes ansvaret for denne vejledning
på
uddannelsesinstitutionen ud fra en samlet vurdering af, at nærheden og
kendskabet til den enkelte elev har stor betydning for, at der hurtigt og
målrettet kan gives individuel vejledning om eksempelvis personlige forhold
og
forhold relateret til den enkelte uddannelse, som truer den enkeltes elevs
gennemførelse af uddannelsen.
Vejledning om gennemførelse af uddannelsen skal endvidere
understøtte den enkelte elev i at træffe valg af undervisningsfag og moduler
med videre, som peger i retning af elevens mål med uddannelsen.
Om spørgsmålet om praktik henvises til svaret på spørgsmål 10,
hvor dette spørgsmål er behandlet.
Spørgsmål 46:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. marts 2003 fra
skolevejledere i Søllerød Kommune, jf. L 104/L 105 bilag 30.
Svar:
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 2, er
kombinationsansættelse en af de muligheder, som kommunerne kan benytte sig
af,
når Ungdommens Uddannelsesvejledning skal bemandes. Hvordan
ansættelsesforholdene konkret skal udmøntes, vil være en lokal beslutning.
Tilrettelæggelsen af de enkelte vejledningsaktiviteter
forudsættes løst i et tæt samarbejde mellem skolen og Ungdommens
Uddannelsesvejledning. Samarbejdet skal blandt andet understøtte et af de
bærende principper i reformen om, at vejledning skal gives tæt på den enkelte
unge. Der stilles således krav om, at folkeskolens elever skal have mulighed
for at få individuel vejledning på skolen. Den enkelte skole stiller i
forlængelse deraf egnede lokaler til rådighed for Ungdommens
Uddannelsesvejledning.
Der er hermed givet en tydelig tilkendegivelse af, at den
enkelte folkeskole er en arbejdsplads for vejlederen. Jeg er derfor uenig i,
at
vejlederne vil kunne betragtes som gæst , sådan som det anføres i
henvendelsen.
Jeg henviser til mit svar på spm. 1 i relation til elevernes
uddannelsesbog og -plan.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Tilskud til deltagerbetaling til ledige) Retsinformation · 21. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold) Retsinformation · 29. januar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (Tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig funktionsnedsættelse) Retsinformation · 8. januar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets områder (Konsekvensændringer i forbindelse med universitetsreformen) Retsinformation · 23. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Omlægning af tilskud m.v. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)) Retsinformation · 8. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Erhvervsgrunduddannelse på produktionsskoler) Retsinformation · 4. december 2002