Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over I. Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (Ændringer som følge af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv)

2002/1 BTL 104 og L 105Betænkning over lovforslagFolketinget25. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 1. april 2003

Betænkning

over

I. Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og

erhverv

II. Forslag til lov om ændring af forskellige love på

Undervisningsministeriets område

(Ændringer som følge af lov om vejledning om valg af

uddannelse og erhverv)

af

undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Ændringsforslag

Der er af undervisningsministeren stillet 4 ændringsforslag til

lovforslag nr. L 104.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 4. december 2002 og var til 1.

behandling den 9. januar 2003. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt

i høring, og undervisningsministeren sendte den 17. oktober 2002 disse udkast

til udvalget, jf. alm. del bilag 56. Den 5. december 2002 sendte

undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Amtsrådsforeningen,

Læs alt

Bendt Danielsen, Dronninglund,

Forlaget Studie og Erhverv a.s,

Fællesrådet for Foreninger for

Uddannelse- og Erhvervsvejledning,

Handelsskolernes Forening af

Studievejledere,

skolevejlederne i Søllerød

Kommune,

Tandhjulsforeningen og

Århus Amt, VejledningsFagligt

Udvalg.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslagene:

Forlaget Studie og Erhverv a.s,

Fællesrådet for Foreninger for

Uddannelse- og Erhvervsvejledning,

skolevejlederne i Søllerød

Kommune og

Tandhjulsforeningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 54 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 9 af udvalgets spørgsmål og

undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Udtalelse fra undervisningsministeren

Undervisningsministeren har over for udvalget i forbindelse med

lovforslag nr. L 104 oplyst følgende:

Lovforslaget indebærer, at vejledningen skal tilrettelægges på

en sådan måde, at elevernes individuelle uddannelsesplanlægning, samtalerne i

forbindelse hermed og udarbejdelse af elevens uddannelsesbog påbegyndes i 6.

klasse. I 9. og 10. klasse afsluttes dette arbejde med udarbejdelse af

elevens

uddannelsesplan, der indeholder elevens fremtidige uddannelses- og

erhvervsønsker.

Arbejdet med uddannelsesplanlægning skal sikre progression i den

del af vejledningen, der peger frem mod elevens valg af ungdomsuddannelse

efter

grundskolen eller efter 10. klasse. Fra 6. klasse tager arbejdet afsæt i

elevens stærke sider, interesser, forventninger til fremtiden og

udviklingsønsker.

Fra 8. klassetrin inddrages tillige elevens uddannelsesønsker efter

grundskolen

eller efter 10. klasse.

Herved videreføres de gældende regler i bekendtgørelse om

uddannelsesbøger og planer i folkeskolen, hvorefter arbejdet med elevens

uddannelsesplanlægning, herunder elevens uddannelsesbog, påbegyndes i 6.

klasse, hvor der også skal træffes valg om tilbudsfag. I henhold til

bekendtgørelsen skal uddannelsesbogen sammen med skolens uddannelses- og

erhvervsvejledning give eleven et solidt grundlag for at vælge

ungdomsuddannelse.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, V, DF, KF og RV) indstiller lovforslagene til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget lægger vægt på at sikre

en sammenhængende vejledning med én vejlederuddannelse som det fælles

udgangspunkt. Det er Socialdemokratiets opfattelse, at en sammenhængende

ungdomsvejledning skal koncentreres om de unge, der har vejledningsbehov, og

at

vejledningen for de unge mellem 19 og 25 år skal intensiveres gennem en

opsøgende indsats fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Socialdemokratiet ser vejledningsreformen som en fortsættelse af

den indsats, som blev påbegyndt af SR-regeringen med uddannelsesbøger og en

forstærket vejledning i folkeskolen. Det er fortsat Socialdemokratiets mål,

at

mindst 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en kompetencegivende

uddannelse

efter folkeskolen. Socialdemokratiets støtte til denne lov har været afhængig

af, at den ikke medfører besparelser og nedskæringer på vejledningsområdet,

men

samlet set har som konsekvens, at ressourcerne anvendes mere målrettet til de

unge, der har et vejledningsbehov, og at der sker en sammenhængende indsats

over for de unge.

Socialdemokratiet havde gerne set, at Ungdommens

Uddannelsesvejledning fik en mere aktiv rolle i forhold til de 19-25 årige.

Partiet mener, at det er i kommunernes egen interesse at sikre de unge 19-25

årige et mere aktivt og opsøgende vejledningstilbud. Partiet vil nøje følge

kommunernes og Ungdommens Uddannelsesvejlednings arbejde med netop denne

målgruppe. Socialdemokratiet er parate til senere at definere nogle klare

opgaver og regler for kommunerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning, såfremt

indsatsen overfor de 19-25 årige, der ikke er i gang med enten arbejde eller

uddannelse, svigter.

Med baggrund i debatten om vejledningsreformen har

Socialdemokratiet været optaget af, at lovforslagene ikke ville få som

konsekvens, at vejledningsressourcer blev flyttet fra den nære vejledning på

uddannelsesstederne og over i en nu bureaukratisk institution. Målet er mere

målrettet vejledning af de svageste elever og elever med vejledningsbehov.

Målet er ikke bureaukrati eller nye store kommunale institutionsdannelser.

Socialdemokratiet er derfor tilfreds med, at ministeren i svarene på

spørgsmål

2 og 46 understreger, at der ikke lægges op til at ændre ved de kommunale

ansættelseskompetencer, at ansættelsesforholdene vil være en lokal

beslutning,

og at vejledningen skal gives så tæt på den enkelte som muligt.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslagene til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for

eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at der

afgjort er fornuftige elementer i de to lovforslag, men at der er for mange

negative sider, som indebærer, at nogle af de ting, der i dag fungerer godt,

nu

afskaffes.

Det er fornuftigt at se uddannelsesvejledningen i en større

sammenhæng. Det kan også være fornuftigt, at man tænker mere tværsektorielt.

Men det negative er, at man mister noget i forhold til den vejledning, som

allerede foregår. I den forbindelse kan det være værd at fremhæve, at

vejledningen mange steder foregår godt. Det positive i den forbindelse er, at

det er vejledere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, der kender dem, de

skal vejlede. Det mener SF i betydeligt omfang går tabt ved de to lovforslag.

Der er en klart risiko for, at afstanden mellem dem, som har

brug for vejledning, og dem, der giver vejledning, bliver større, og dermed

mister man noget af det, som er positivt i dag. Der er ikke tvivl om, at de,

der er bedst til at vejlede, og som man er tryggest ved, er de mennesker, man

kender i forvejen.

Enhedslistens medlem af udvalget finder det vigtigt, at

vejledningen af børn og unge primært varetages af vejledere, der kender den

enkelte unges baggrund. Enhedslisten mener, at vejledning med henblik på, at

man skal gennemføre en uddannelse, og vejledning, der skal sluse personen

videre ud i samfundet, ikke kan skilles ad. En vejleder, der kender den unge

igennem flere år, har en langt bedre baggrund for en god vejledning end en

tilfældig fuldtidsvejleder, der kun møder den unge en eller to gange.

Vejledningen skal være tilgængelig her og nu, når den vejledningssøgende har

brug for det.

Vejledningen skal tage udgangspunkt i den vejledningssøgendes

bedste interesser, ikke i hvad nogle tror er arbejdsmarkedets interesser. Den

eksisterende vejledning er ikke perfekt langt fra endda. Men lovforslagene

er

på mange måder et klart tilbageskridt.

Det er efter Enhedslistens opfattelse tåbeligt at sidestille

erhvervslivets umiddelbare og kortsigtede arbejdskraftmangel med det enkelte

menneskes grundlæggende interesser.

Alle burde vide, at samfundet udvikler sig så hurtigt og så

komplekst, at det på mange områder ikke giver mening at bruge de kortsigtede

interesser som pejlemærke for et helt livs virke.

Et

andet mindretal

i

udvalget (KRF) indstiller lovforslagene til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og vil

stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 2-4.

Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget mener, at er behov for

en reform af uddannelses- og erhvervsvejledningen i Danmark, der kan få flere

unge i gang med en uddannelse, begrænse frafaldet samt sikre kvaliteten og

det

faglige engagement i vejledningsforløbene.

Men Kristeligt Folkeparti mener ikke, at lovforslagene sikrer

den nødvendige bredde i vejledningen, og at vejledningen i tilstrækkeligt

omfang er opsøgende over for de 19-25-årige, der er i en utilfredsstillende

uddannelses- og beskæftigelsesmæssig situation. Mange unge i denne

aldersgruppe

sidder fast i et ufaglært job uden et uddannelsesmæssigt grundlag for at

kunne

komme videre, og de har i høj grad brug for at få en hjælpende hånd.

For Kristeligt Folkeparti har uddannelses- og

erhvervsvejledningen, som det fremgår af lovforslagene, for meget karakter af

en ungdommens arbejdsformidling, hvor vejledningen har fokus på

arbejdsmarkedets behov i stedet for den enkelte unges uddannelsesmæssige

kompetencer, lyst og motivation, som bør være afgørende i den vejledning, der

skal være.

Desuden mener Kristeligt Folkeparti, at fjernelsen af

skolevejlederen fra skolen står i et misforhold til regeringens ønske om at

styrke indsatsen over for de svage elever. De svage elever vil have meget

vanskeligt ved at blive hjulpet og støttet af vejledere, der kun har perifert

kendskab til den enkelte.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om vejledning om valg af

uddannelse og erhverv

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 1

1)

I

stk. 3

indsættes efter »den enkeltes«: »interesser og«.

af grundlaget for vejledning]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, V, DF, KF og RV):

Til § 2

2)

I

§ 2

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Det er en

målsætning at fremme, at vejledningen gives med vejledningsfaglige

kvalifikationer på et niveau, som kan opnås på en fælles vejlederuddannelse,

som undervisningsministeren godkender i henhold til lovgivningen om

videreuddannelse for voksne.«

Til § 7

3)

Paragraffen affattes således:

»

§ 7.

Undervisningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om vejledningen efter dette kapitel, herunder om

vejledningens kvalitet og om sikring af sammenhæng mellem vejledningen efter

dette kapitel og anden vejledning for unge under 25 år.

Stk. 2.

For en ung under

25 år, der afbryder en ungdomsuddannelse, skal uddannelsesinstitutionen

underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er

tilmeldt folkeregistret, om, at uddannelsen er afbrudt.

Undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler herom.

«

i vejledningen for unge under 25 år]

Til § 15

4)

I

§ 15

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Landscenteret

varetager landsdækkende videns- og erfaringsopsamling, kvalitetsudvikling og

samordning af vejledningen efter denne lov og andre vejledningsordninger.

Landscenteret kan tillige varetage analyse og prognosearbejde og kan

iværksætte

tværgående forsøgs- og udviklingsarbejder.

Stk. 3.

Undervisningsministeren sørger gennem et nationalt dialogforum for, at

relevante myndigheder, organisationer, foreninger m.v. kan fremsætte og

drøfte

synspunkter og vurderinger om alle forhold, der har betydning for

uddannelses-

og erhvervsvejledning. Deltagelse i dialogforummet er normalt for perioder på

2-4 år ad gangen. Deltagelse kan dog være for kortere perioder med henblik på

drøftelse af særlige spørgsmål eller forhold.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

virksomhed og nationalt dialogforum]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget tydeliggøres det, at vejledningen også

skal tage udgangspunkt i den enkeltes egne interesser. Den foreslåede ændring

medfører ikke en udvidelse af de hensyn, som vejledningen skal inddrage, og

der

er som følge heraf heller ikke tale om en udvidelse af vejledningsopgaverne.

Ændringsforslaget skal således bidrage til at sikre, at vejledningen foruden

at

være til gavn for samfundet også skal være til gavn for den enkelte, samt at

vejledningen i den sammenhæng både skal tage udgangspunkt i den enkeltes

interesser og i den enkeltes personlige forudsætninger.

Regeringens mål er, at flest muligt unge påbegynder og

gennemfører en uddannelse, og at færrest muligt unge foretager omvalg i

uddannelsessystemet. Derfor er den enkeltes uddannelses- og

erhvervsinteresser

et helt centralt element i vejledningen, der skal sikre, at den nødvendige

motivation og det nødvendige engagement er til stede som drivkraften bag et

vellykket uddannelsesforløb.

Til nr. 2

Kvalitet i vejledning

Det forudsættes, at både Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

og Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (LUE) tilrettelægger

løsningen af vejledningsopgaverne således, at vejledningen lever op til de

nationale mål for vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Det samme

forudsættes at gælde for uddannelsesinstitutionerne, som fortsat vil skulle

forestå den del af vejledningen, som omhandler vejledning om gennemførelse af

den valgte uddannelse.

Åbenhed og gennemsigtighed

Regeringen forventer, at den fleksibilitet som UU og LUE gives i

forhold til organisering af opgaveløsningen, vil understøtte en effektiv

udnyttelse af de offentlige ressourcer til vejledning og et samlet

kvalitetsløft i vejledningsindsatsen.

Dette vil yderligere blive fremmet gennem sund konkurrence,

dialog og spredning af gode erfaringer, som vil opstå ved, at UU vil skulle

offentliggøre de aktuelle mål og rammer for vejledningen og resultaterne af

vejledningsindsatsen. Offentliggørelsen vil skulle ske på den enkelte

kommunes

hjemmeside.

Endelig vil UU skulle have et kvalitetsudviklingssystem til

løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af vejledningsindsatsen.

Kvalitetssystemet vil skulle bygge på selvevaluering. LUE vil også skulle

etablere et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af den samlede

vejledningsindsats.

Vejlederkvalifikationer

De rammer, som lovforslaget fastsætter for løsningen af

vejledningsopgaverne, vil rumme klare incitamenter til, at de ansvarlige

myndigheder organiserer og løser vejledningsopgaverne på effektiv vis,

herunder

gennem sammensætning af et personale som tilsammen rummer de relevante

kvalifikationer.

For at styrke incitamenterne hertil er det hensigten, at

kommunalbestyrelserne skal offentliggøre målsætninger for personalets

kompetenceprofil, herunder vejlederuddannelse, anden relevant uddannelse

eller

realkompetence, samt målsætninger for efter- og videreuddannelse af

personalet.

F.eks. vil kommunalbestyrelser herefter skulle oplyse, hvor mange vejledere

der

har gennemført den foreslåede vejlederuddannelse.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at understrege

intentionen om, at den uddannelses- og erhvervsvejledning, som skal gives

efter

lovforslaget, udøves af kompetente vejledere, som besidder de fornødne

kvalifikationer til at yde uddannelses- og erhvervsvejledning.

Økonomiske rammer

Det er forudsat, at aktiviteten skal svare til, hvad der hidtil

er blevet anvendt på området.

Til nr. 3

Målene med reformen af vejledning om valg af uddannelse og

erhverv er bl.a. at skabe øget sammenhæng i vejledningen af de unge samt at

sikre, at der gives målrettede vejledningstilbud til de unge, der har størst

behov for vejledning.

Sigtet med den foreslåede bestemmelse er at tydeliggøre, at

Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal

samarbejde om tilrettelæggelse og løsning af vejledningsopgaver i relation

til

unge under 25 år med det formål at understøtte, at flest muligt unge

gennemfører en kompetencegivende uddannelse eller på anden vis kvalificerer

sig

til at opnå relevant beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Vejledningsindsatsen

skal i dette lys også bidrage til regeringens målsætning om flere i arbejde.

For at nå målsætningerne er det i denne sammenhæng vigtigt, at

der sættes særligt fokus på de unge, der er i fare for at falde fra en

ungdomsuddannelse. Derfor foreslås det lovfæstet i § 7, stk. 2, at

ungdomsuddannelsesinstitutionerne har pligt til at underrette Ungdommens

Uddannelsesvejledning, hvis en ung under 25 år falder fra uddannelsen.

Det er endvidere formålet med den ændrede affattelse af stk. 1

at præcisere, at de nærmere regler, som bemyndigelsen vil kunne anvendes til

at

fastsætte, også skal kunne medvirke til at sikre, at uddannelsesinstitutioner

og Ungdommens Uddannelsesvejledning samarbejder om vejledningen for at sikre

sammenhæng i indsatsen i forbindelse med andre vigtige ændringer i den unges

uddannelsesmæssige status, f.eks. i forbindelse med at den unge optages til

en

uddannelse, ikke møder op ved uddannelsens start, er i begreb med at afbryde

uddannelsen eller er praktikpladssøgende.

Det er hensigten at anvende den foreslåede ændrede affattelse af

bemyndigelsen i § 7, stk. 1, til at fastsætte regler, som vil sikre, at

samarbejdsopgaverne for Ungdommens Uddannelsesvejledning og

uddannelsesinstitutionerne i hvert fald vil svare til de opgaver, der

allerede

skal udføres af den kommunale ungdomsvejledning og institutionerne i medfør

af

bestemmelser om ungdomsvejledning i lov om ungdomsvejledning og

brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne og regler fastsat i medfør af

denne

lov. Dette skal ses i sammenhæng med de foreslåede konsekvensændringer i lov

om

ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne, der er

indeholdt i § 12 i lovforslag nr. L 105 om ændringer af forskellige love på

Undervisningsministeriets område.

Til nr. 4

Ad stk. 2.

Det foreslåede Landscenter for Uddannelses- og

Erhvervsvejledning vil blive tillagt opgaver som nationalt videnscenter for

vejledning. Landscentret skal i denne egenskab arbejde for at styrke

koordineringen og kvalitetsudviklingen på nationalt niveau på tværs af

sektorer, herunder på tværs af undervisnings- og beskæftigelsesområderne.

Centret skal samarbejde med Beskæftigelsesministeriet,

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet og andre

ministerier med uddannelsesopgaver samt relevante institutioner og organer,

der

hører under de nævnte ministeriers områder, eksempelvis de regionale

arbejdsmarkedsråd og arbejdsformidlingen. Desuden skal centret etablere

kontakt

til organisationer på arbejdsmarkedet, vejledningsfaglige organisationer og

vejledningens brugere. Centret skal herudover følge udviklingen på

vejledningsområdet mere generelt.

Centret forventes at igangsætte analyser og udredninger, som kan

give grundlag for brede diskussioner blandt vejledningens interessenter om

fortsatte udviklingsmuligheder og udviklingsbehov, således at

vejledningssystemet og den vejledning, der tilbydes den enkelte borger, til

stadighed udvikles og relaterer sig til såvel den enkeltes som samfundets

interesser. Landscentret vil i denne sammenhæng også kunne tage initiativ til

analyser, som rækker ud over Undervisningsministeriets ressort. Disse

analyser

gennemføres i samarbejde med de ministerier, der har vejledningsordninger,

som

er omfattet af analysen. Centret vil kunne bringe analyse- og

udredningsarbejde

i udbud nationalt og internationalt og vil tillige kunne tage initiativer på

baggrund af evalueringer fra f.eks. Danmarks Evalueringsinstitut.

Ad stk. 3.

Det foreslåede dialogforum skal skabe dynamiske rammer for en

åben og gennemsigtig dialog mellem regeringen og interessenter på

vejledningsområdet. De enkelte interessenter forventes hver for sig eller i

fællesskab direkte at fremsætte deres vurderinger, synspunkter og

anbefalinger

gennem det nationale dialogforum. Dialogforummet vil herudover give rum for,

at

interessenterne på området kan afprøve synspunkter og ideer og på denne måde

være aktive medspillere i den fortsatte udvikling af vejledningens

organisering

og kvalitet. Ved etableringen af det foreslåede dialogforum inddrages den

rådgivningsvirksomhed, som Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning

hidtil

har varetaget.

Deltagerne i dialogforummet vil herigennem kunne bidrage til

øget sammenhæng og koordinering i vejledningssystemet, til udvikling af

kvaliteten i vejledningen samt bidrage til en bedre udnyttelse af de

offentlige

ressourcer til vejledning, herunder gennem inddragelse af internationale

erfaringer.

Dialogforummets deltagere vil af egen drift kunne pege på

områder, hvor der er behov for analyser, evalueringer samt forsøgs- eller

forskningsvirksomhed, eller stille forslag, som styrker vejledningen inden

for

et eller flere vejledningsområder, eller som styrker den tværsektorielle

sammenhæng mellem vejledningsområder.

Ministre med vejledning under deres ressort vil gennem

dialogforummet kunne indhente synspunkter og vurderinger fra deltagerne om

forhold, som har betydning for vejledningen, eksempelvis ved forslag om nye

regler om vejledning.

Deltagerne i dialogforummet vil være ministre eller

repræsentanter for de pågældende ministerier, der har uddannelses- og

erhvervsvejledning under deres ressort, repræsentanter for andre myndigheder

med ansvar for vejledning, interessenter på vejledningsområdet, herunder

repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, organisationer og foreninger mv.

samt særligt sagkyndige personer i øvrigt. Deltagelse i dialogforummet er

normalt for perioder på 2-4 år ad gangen. Deltagelse kan dog være for kortere

perioder med henblik på drøftelse af særlige spørgsmål eller forhold.

Drøftelserne i dialogforummet vil ske efter behov. Der forventes

dog en vis årlig mødehyppighed, eksempelvis 3-4 møder årligt.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V)

Christian Lund Jepsen (V)

Tina Nedergaard (V)

Louise Frevert (DF)

Karina Sørensen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KRF)

Carsten Hansen (S)

Frank Jensen (S)

Nicolai Wammen (S)

Lene Jensen (S)

Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF)

Marianne Jelved (RV)

nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag

1

Oversigt over bilag vedrørende L 104 og L 105

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

2

Henvendelse af 12/11-02 fra Bendt Danielsen, Dronninglund

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/11-02 fra Bendt

Danielsen, Dronninglund, til undervisningsministeren

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslagene

5

Spm. 2 om vejledernes nye rolle og opgaver, til

undervisningsministeren

Spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag til § 1,

stk. 3, om

»

de unges egne ønsker

«

bliver et centralt element i

vejledningen, til undervisningsministeren

Spm. 4 om, hvorfor vejledning ikke skal gives til unge

under 25 år, til undervisningsministeren

Spm. 5 om, hvordan vidensopsamling, erfaringsudveksling

og rådgivning fastholdes, såfremt RUE nedlægges, til undervisningsministeren

6

Spm. 6 om sikring af hjemmel til vejledning i

folkeskolen, til undervisningsministeren

Spm. 7 om fastholdelse af skolebestyrelsers kompetencer

til at fastsætte principper for erhvervspraktik og undervisning i

uddannelses-,

erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, til undervisningsministeren

Spm. 8 om sikring af, at vejledningen i folkeskolen

fortsat kan foregå ud fra et nærhedsprincip, til undervisningsministeren

Spm. 9 om sikring af de ansatte i folkeskolens

kvalifikationer i forbindelse med folkeskolens gennemførelsesvejledning, til

undervisningsministeren

Spm. 10 om, hvilke praktiske opgaver Ungdommens

Uddannelsesvejledning skal løse i forbindelse med folkeskolens

erhvervspraktikordninger, til undervisningsministeren

Spm. 11 om, hvorfor folkeskolens elever fra 6. klasse

bliver omfattet af vejledningsloven, til undervisningsministeren

Spm. 12 om begrundelsen for, at ministeren ønsker at

ligestille folkeskolens indstilling med hensyn til en elevs ønske om

optagelse på et gymnasium med Ungdommens Uddannelsesvejledning, til

undervisningsministeren

7

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene

8

Spm. 13 om, i hvilket omfang der vil blive stillet krav

om, at vejlederuddannelsen gøres obligatorisk for vejlederne, til

undervisningsministeren

9

Henvendelse af 27/1-03 fra Tandhjulsforeningen

10

Spm. 14 om kommentar til henvendelse af 27/1-03 fra

Tandhjulsforeningen, til undervisningsministeren

11

Henvendelse af 24/1-03 fra Fællesrådet for Foreninger for

Uddannelses- og Erhvervsvejledning

12

Spm. 15 om kommentar til henvendelse af 24/1-03 fra

Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, til

undervisningsministeren

13

Henvendelse af 28/1-03 fra Handelsskolernes Forening af

Studievejledere

14

Spm. 16 om kommentar til henvendelse af 28/1-03 fra

Handelsskolernes Forening af Studievejledere, til undervisningsministeren

15

Spm. 17 om, hvilken begrundelse der ligger til grund for

nedlæggelse af Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, til

undervisningsministeren

Spm. 18 om, hvorfor ministeren går imod OECD’s foreløbige

konklusioner og anbefalinger vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning,

til undervisningsministeren

Spm. 19 om begrundelsen for nedlæggelsen af RUE, til

undervisningsministeren

Spm. 20 om, hvordan ministeren vil sikre, at LUE efter

lovforslagets vedtagelse bliver et landscenter for alle vejledningsordninger,

til undervisningsministeren

Spm. 21 om den overordnede struktur og modellen for

samordning af vejledningsindsatsen efter lovforslagets vedtagelse, til

undervisningsministeren

Spm. 22 om, hvordan det foreslåede dialogforum skal

udfylde rollen for RUE, til undervisningsministeren

Spm. 23 om, hvorfor ministeren trods høringssvarene har

valgt at opretholde konstruktionen med et dialogforum, til

undervisningsministeren

Spm. 24 om nedlæggelsen af det til RUE tilknyttede

sekretariat, til undervisningsministeren

Spm. 25 om, hvordan kvaliteten sikres af den nationale,

virtuelle vejledningsportal, til undervisningsministeren

Spm. 26, om vejledningsportalen skal udgive

vejledningsfaglige udgivelser som RUE i dag, til undervisningsministeren

Spm. 27 om sikring af vejledningscentre, der løser

udliciterede opgaver, til undervisningsministeren

Spm. 28 om, hvordan kvaliteten af den løbende kontrol med

de udliciterede opgaver sikres, til undervisningsministeren

Spm. 29 om fordele og ulemper ved udbud af

vejledningsportalen, til undervisningsministeren

Spm. 30 om sikring af den nuværende vidensopsamling, der

er specielt i redaktionerne bag RUE’s nuværende udgivelser, til

undervisningsministeren

Spm. 31 om sikring af de vejledningsordninger, der ikke

er omfattet af vejledningsreformen i lovforslaget, til

undervisningsministeren

Spm. 32 om, hvor mange vejledningsordninger der vil

eksistere efter vedtagelsen af lovforslag nr. L 104, til

undervisningsministeren

Spm. 33 om reform af vejledningen om valg af uddannelse

og erhverv til voksne i beskæftigelse, til undervisningsministeren

Spm. 34, om der skal oprettes et yderligere LUE i

Beskæftigelsesministeriet, til undervisningsministeren

Spm. 35 om begrundelsen for at splitte vejledningen op i

unge, voksne i beskæftigelse og ledige voksne, til undervisningsministeren

Spm. 36 om, hvordan institutioner adskiller vejledning om

valg af uddannelse og erhverv fra vejledning om gennemførelse af en

uddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 37 om, hvilke internationale opgaver LUE skal

varetage, til undervisningsministeren

16

Svar på spm. 2 om vejledernes nye rolle og opgaver, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag til

§ 1, stk. 3, om »de unges egne ønsker« bliver et centralt element i

vejledningen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 4 om, hvorfor vejledning ikke skal gives til

unge under 25 år, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 5 om, hvordan vidensopsamling,

erfaringsudveksling og rådgivning fastholdes, såfremt RUE nedlægges, fra

undervisningsministeren

17

Henvendelse af 7/2-03 fra Forlaget Studie og Erhverv a.s

18

Spm. 38 om kommentarer til henvendelse af 7/2-03 fra

Forlaget Studie og Erhverv a.s, til undervisningsministeren

19

Henvendelse af 14/2-03 fra Amtsrådsforeningen

20

Spm. 39 om kommentar til henvendelse af 14/2-03 fra

Amtsrådsforeningen, til undervisningsministeren

21

Spm. 40 om, hvorfor man ikke benytter sig af erfaringerne

fra det private marked til oprettelsen af en internetportal i forbindelse med

nedlæggelsen af RUE, til undervisningsministeren

22

Materiale modtaget i forbindelse med foretræde den

19/2-03, fra Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses og Erhvervsvejledning

23

Svar på spm. 13 om, i hvilket omfang der vil blive

stillet krav om, at vejlederuddannelsen gøres obligatorisk for vejlederne,

fra undervisningsministeren

24

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/11-02

fra Bendt Danielsen, Dronninglund, fra undervisningsministeren

25

Svar på spm. 6 om sikring af hjemmel til vejledning i

folkeskolen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om fastholdelse af skolebestyrelsers

kompetencer til at fastsætte principper for erhvervspraktik og undervisning i

uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 8 om sikring af, at vejledningen i

folkeskolen fortsat kan foregår ud fra et nærhedsprincip, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 9 om sikring af de ansatte i folkeskolens

kvalifikationer i forbindelse med folkeskolens gennemførelsesvejledning, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 10 om, hvilke praktiske opgaver Ungdommens

Uddannelsesvejledning skal løse i forbindelse med folkeskolens

erhvervspraktikordninger, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 11 om, hvorfor folkeskolens elever fra 6.

klasse bliver omfattet af vejledningsloven, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 12 om begrundelsen for, at ministeren ønsker

at ligestille folkeskolens indstilling med hensyn til en elevs ønske om

optagelse på et gymnasium med Ungdommens Uddannelsesvejledning, fra

undervisningsministeren

26

Spm. 41 om, hvordan det påtænkte dialogforum tænkes at

skulle fungere, til undervisningsministeren

Spm. 42 om dialogforummets rådgivningsfunktion, til

undervisningsministeren

Spm. 43 om forskellen mellem det nye LUE og det

eksisterende RUE, til undervisningsministeren

Spm. 44 om LUE’s opgavevaretagelse samt den

organisatoriske placering, til undervisningsministeren

Spm. 45 om muligheden for sammenhæng til vejledning af

voksne beskæftigede, til undervisningsministeren

27

Svar på spm. 14 om kommentar til henvendelse af 27/1-03

fra Tandhjulsforeningen, fra undervisningsministeren

28

Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelse af 24/1-03

fra Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, fra

undervisningsministeren

29

Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelse af 28/1-03 fra

Handelsskolernes Forening af Studievejledere, fra undervisningsministeren

30

Henvendelse af 5/3-03 fra skolevejlederne i Søllerød

Kommune

31

Spm. 46 om kommentar til henvendelse af 5/3-03 fra

skolevejlederne i Søllerød Kommune, til undervisningsministeren

32

Spm. 47 om, hvad ministeren forstår ved en god

vejledning, til undervisningsministeren

Spm. 48 om Undervisningsministeriets minimumskrav til

vejledere, til undervisningsministeren

Spm. 49 om, hvorfor opsøgende vejledning af unge kun skal

finde sted frem til alder af 19 år, til undervisningsministeren

Spm. 50 om begrundelsen for nedlæggelsen af RUE, til

undervisningsministeren

Spm. 51 om, hvordan nærheden mellem elev, skole, forældre

og vejleder holdes, når vejlederen er placeret inden for en anden

organisatorisk ramme, til undervisningsministeren

Spm. 52 om uddybning af høringsnotatet, hvori det

understreges, at »nærhedsprincippet indgår som et bærende princip i forslaget

om Ungdommens Uddannelsesvejledning«, til undervisningsministeren

Spm. 53 om begrundelsen for ikke at anvende den fremlagte

løsningsmodel fra Undervisningsministeriets rapport om tværsektoriel

vejledning 2001, til undervisningsministeren

33

Henvendelse fra Århus Amt, VejledningsFagligt Udvalg

34

Spm. 54 om kommentar til henvendelse fra Århus Amt,

VejledningsFagligt Udvalg, til undervisningsministeren

35

Svar på spm. 47 om, hvad ministeren forstår ved en god

vejledning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 48 om Undervisningsministeriets minimumskrav

til vejledere, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 49 om, hvorfor opsøgende vejledning af unge

kun skal finde sted frem til alder af 19 år, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 50 om begrundelsen for nedlæggelsen af RUE,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 51 om, hvordan nærheden mellem elev, skole,

forældre og vejleder holdes, når vejlederen er placeret inden for en anden

organisatorisk ramme, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 52 om uddybning af høringsnotatet, hvori det

understreges, at »nærhedsprincippet indgår som et bærende princip i forslaget

om Ungdommens Uddannelsesvejledning«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 53 om begrundelsen for ikke at anvende den

fremlagte løsningsmodel fra Undervisningsministeriets rapport om

tværsektoriel vejledning 2001, fra undervisningsministeren

36

Svar på spm. 40 om, hvorfor man ikke benytter sig af

erfaringerne fra det private marked til oprettelsen af en internetportal i

forbindelse med nedlæggelsen af RUE, fra undervisningsministeren

37

Svar på spm. 41 om, hvordan det påtænkte dialogforum

tænkes at skulle fungere, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 42 om dialogforummets rådgivningsfunktion,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 43 om forskellen mellem det nye LUE og det

eksisterende RUE, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 44 om LUE’s opgavevaretagelse samt den

organisatoriske placering, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 45 om muligheden for sammenhæng til

vejledning af voksne beskæftigede, fra undervisningsministeren

38

Svar på spm. 46 om kommentar til henvendelse af 5/3-03

fra skolevejlederne i Søllerød Kommune, fra undervisningsministeren

39

Svar på spm. 38 om kommentarer til henvendelse af 7/2-03

fra Forlaget Studie og Erhverv a.s, fra undervisningsministeren

40

Svar på spm. 39 om kommentar til henvendelse af 14/2-03

fra Amtsrådsforeningen, fra undervisningsministeren

41

Svar på spm. 17 om, hvilken begrundelse der ligger til

grund for nedlæggelse af Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 18 om, hvorfor ministeren går imod OECD’s

foreløbige konklusioner og anbefalinger vedrørende uddannelses- og

erhvervsvejledning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 19 om begrundelsen for nedlæggelsen af RUE,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 20 om, hvordan ministeren vil sikre, at LUE

efter lovforslagets vedtagelse bliver et landscenter for alle

vejledningsordninger, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 21 om den overordnede struktur og modellen

for samordning af vejledningsindsatsen efter lovforslagets vetagelse, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 22 om, hvordan det foreslåede dialogforum

skal udfylde rollen for RUE, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 23 om, hvorfor ministeren trods

høringssvarene har valgt at opretholde konstruktionen med et dialogforum, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 24 om nedlæggelsen af det til RUE

tilknyttede sekretariat, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 25 om, hvordan kvaliteten sikres af den

nationale, virtuelle vejledningsportal, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 26, om vejledningsportalen skal udgive

vejledningsfaglige udgivelser som RUE i dag, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 27 om sikring af vejledningscentre, der

løser udliciterede opgaver, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 28 om, hvordan kvaliteten af den løbende

kontrol med de udliciterede opgaver sikres, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 29 om fordele og ulemper ved udbud af

vejledningsportalen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 30 om sikring af den nuværende

vidensopsamling, der er specielt i redaktionerne bag RUE’s nuværende

udgivelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 31 om sikring af de vejledningsordninger,

der ikke er omfattet af vejledningsreformen i lovforslaget, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 32 om, hvor mange vejledningsordninger der

vil eksistere efter vedtagelsen af lovforslag nr. L 104, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 33 om reform af vejledningen om valg af

uddannelse og erhverv til voksne i beskæftigelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 34, om der skal oprettes et yderligere LUE i

Beskæftigelsesministeriet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 35 om begrundelsen for at splitte

vejledningen op i unge, voksne i beskæftigelse og ledige voksne, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 36 om, hvordan institutioner adskiller

vejledning om valg af uddannelse og erhverv fra vejledning om gennemførelse

af uddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 37 om, hvilke internationale opgaver LUE

skal varetage,

fra

undervisningsministeren

42

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

43

Yderligere ændringsforslag samt betænkningsbidrag fra

undervisningsministeren

44

Svar på spm. 54 om kommentar til henvendelse fra Århus

Amt, VejledningsFagligt Udvalg, fra undervisningsministeren

45

1. udkast til betænkning

46

Yderligere ændringsforslag fra undervisningsministeren

Bilag

2

9 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er

optrykt efter ønske fra S og V.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. november 2002

fra Bendt Danielsen, Dronninglund, jf. L 104/L 105 bilag 2.

Svar:

Bendt Danielsens bemærkninger har været inddraget i ministeriets

endelige udformning af lovforslaget, idet han har skrevet enslydende til mig

i

anledning af, at lovudkastet ved høringen blev gjort offentligt tilgængeligt

på

ministeriets hjemmeside.

Bendt Danielsen giver udtryk for, at lovforslaget skal opfattes

som en kritik af skolevejledernes indsats. Det er naturligvis ikke tilfældet,

og jeg henviser om de kommende opgaver til min besvarelse af udvalgets

spørgsmål 2.

Bendt Danielsen mener dernæst, at det ville være fair at vente

med at iværksætte nye initiativer på området, indtil effekten af reglerne om

uddannelsesplaner i folkeskolen er kendt. Hertil bemærker jeg, at

lovforslaget

ikke i sig selv indebærer væsentlige ændringer i elevernes praktiske arbejde

med disse uddannelsesplaner. Derudover vil ministeriet naturligvis tage de

indhøstede erfaringer med de hidtidige regler i betragtning, når der skal

fastsættes nye regler efter § 7 i lovforslag L 104.

Bendt Danielsen er dernæst bekymret for de svage unge ved

etablering af tværgående vejledningscentre. Jeg mener imidlertid ikke, at der

er grund til en sådan bekymring. Det er netop et væsentligt formål med

reformen

at styrke vejledningen til de unge, der har et særligt behov for vejledning.

Jeg henviser herom til § 1, stk. 2 i L 104. Dette formål vil også være

styrende

i den fastsættelse af nationale mål for vejledningen, som vil skulle

foretages,

hvis forslagene vedtages. Hertil kommer, at det foreslåede nærhedsprincip i

vejledningen, som er indeholdt i § 6 i L 104, skal ses i tæt sammenhæng med

formålet om at styrke vejledningen over for unge med et særligt behov for

vejledning.

Bendt Danielsen er af den opfattelse, at vejledningsreformen

skal afvente Strukturkommissionens arbejde. Jeg mener, at vejledningsreformen

skal træde i kraft så hurtigt som muligt. Vejledningsreformen har længe været

under forberedelse. Der er ganske enkelt brug for, at vejledningen af de unge

så hurtigt som muligt bliver bedre. Det er ikke min vurdering, at

Strukturkommissionen vil blive begrænset i sit arbejde som følge af

vejledningsreformen.

Bendt Danielsen beder til sidst i sin henvendelse om, at 10.

klasse bevares. Jeg kan oplyse, at dette spørgsmål ikke vil blive eller bør

blive omfattet af den vejledningsreform, som jeg har fremsat forslag om ved L

104 og L 105.

Jeg kan afslutningsvis tilføje, at jeg har taget initiativ til

at iværksætte en evaluering af 10. klasse. Resultatet af denne vil foreligge

juni 2003. Først herefter vil der kunne tages stilling til, om der er behov

for

at foretage justeringer af dette skoleår.

Spørgsmål 2:

Vil ministeren redegøre for vejledernes nye rolle og opgaver,

herunder om vejlederne vil få nye ansættelsesforhold og deres tilknytning til

uddannelsesinstitutionen?

Svar:

De to lovforslag indebærer, at der bliver en klar sondring

mellem på den ene side vejledning om

valg

af uddannelse og erhverv (L 104) og på den anden side vejledning om

gennemførelse

af den valgte uddannelse

(uddannelseslovene, jf. L 105).

Vejledningen om valg af uddannelse og erhverv skal være

uafhængig af sektor- og institutionsinteresser, jf. § 2 i lovforslag nr. L

104,

hvorimod gennemførelsesvejledningen naturligvis er en integreret del af den

enkelte uddannelse.

I dag er begge sider af vejledningen normalt en del af de

enkelte skole- og uddannelsesordninger. Vejlederne er derfor ansat på de

enkelte skoler mv. og omfattet af den ledelsesmæssige instruktionsbeføjelse,

som tilkommer lederen af skolen eller institutionen.

For at sikre uafhængigheden er det et væsentligt element i

reformen, at vejledningen om valg af uddannelse og erhverv principielt

forankres i en tværsektoriel enhed, der er uafhængig af de enkelte

uddannelsesinstitutioner.

Ved at samle ansvaret for og ledelsen af vejledningen om

uddannelsesvalget i tværgående enheder fremmes mulighederne for at skabe

sammenhæng i vejledningsindsatsen, sikre en effektiv og sektoruafhængig

opgavevaretagelse og målrette indsatsen til grupper med særlig behov for

vejledning.

Et andet centralt element i reformen er imidlertid at sikre, at

vejledningen så vidt muligt foregår i forbindelse med den enkeltes dagligdag.

Derfor vil den altovervejende del af vejledningen i praksis komme til at

foregå

på den enkelte skole eller uddannelsesinstitution, hvor de unge modtager

undervisning.

Lovforslagene indeholder ingen særskilte bestemmelser om

vejledernes ansættelsesmæssige status. Dette er i overensstemmelse med

sædvanlig lovgivningspraksis.

Det vil således være de vejledningsansvarlige myndigheder dvs.

dels kommunalbestyrelserne for så vidt angår Ungdommens

Uddannelsesvejledning,

dels staten for så vidt angår Landscentret for Uddannelses- og

Erhvervsvejledning som vil have kompetencen til at træffe beslutning om og

indgå individuelle og kollektive aftaler om de løn- og ansættelsesmæssige

spørgsmål, som vil vedrøre de vejledere, der som ansatte vejledere i

Ungdommens

Uddannelsesvejledning eller Landscentret for Uddannelses- og

Erhvervsvejledning

skal udføre opgaver efter lovforslag nr. L 104.

Det vil tillige være muligt for Ungdommens Uddannelsesvejledning

eller Landscentret for Uddannelses- og Erhvervsvejledning efter aftale med

f.eks. en skole eller en uddannelsesinstitution mod en betaling herfor at

gøre

brug af vejledere, som er ansat på skolen eller uddannelsesinstitutionen.

I de tilfælde, hvor varetagelsen af en vejledningsopgave efter

et udbud måtte blive overladt til andre, jf. § 10, stk. 4, § 13, stk. 3 og §

15, stk. 2, i lovforslag nr. L 104, vil de løn- og ansættelsesmæssige vilkår

for de vejledere, som skal varetage en sådan vejledningsopgave, inden for

rammerne af beskyttelsesreglerne i lov om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse blive aftalt mellem den pågældende vindende

tilbudsgiver og de pågældende vejledere, typisk i overensstemmelse med

kollektivt indgåede aftaler, som den pågældende arbejdsgiver er omfattet af.

Det bemærkes herved, at det følger af § 13, stk. 3, i lovforslag

nr. L 104, at undervisningsministeren efter udbud bemyndiger en offentlig

institution, en selvejende institution eller en privat virksomhed til at

varetage opgaverne vedrørende den virtuelle vejledningsportal.

Det bemærkes endvidere, at det følger af bemærkningerne til

lovforslaget, at det er hensigten, at de regionale vejledningsopgaver, som

Landscentret for Uddannelses- og Erhvervsvejledning efter lovforslaget skal

have ansvaret for, forventes løst ved, at Landscentret indgår kontrakter med

regionale centre. De regionale centre bliver ansvarlige for den konkrete

tilrettelæggelse og løsning af vejledningsopgaverne på baggrund af

overordnede

retningslinier fra Landscentret.

Med henblik på at sikre at vejledningen om valg af uddannelse og

erhverv bliver institutionsuafhængig, vil Ungdommens Uddannelsesvejledning

henholdsvis Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning under alle

omstændigheder have ansvaret for, at de konkrete vejledningsopgaver udføres i

overensstemmelse med loven og de regler, som bliver fastsat i medfør af

loven.

Dette vil gælde, uanset om en vejledningsopgave efter et udbud er overladt

til

en anden at varetage.

Vejlederne kan være fuldtids- eller deltidsbeskæftigede. De vil

dog også kunne have en kombinationsbeskæftigelse, såfremt der ikke på andet

grundlag end vejledningslovene er ansættelsesretlige hindringer herfor,

f.eks.

således:

en grundskole og UU,

en ungdomsuddannelsesinstitution og UU,

en ungdomsuddannelsesinstitution og LUE eller

en skole/institution og privat virksomhed.

Lovforslaget overlader det til de ansættende myndigheder at

vælge mellem de forskellige muligheder. Den afvejning af hensyn, der skal

foretages af ansættelsesmyndigheden ved fastlæggelse af stillingsstruktur og

indhold, vil bl.a. omfatte en nærmere vurdering af, hvorledes målsætningerne

for vejledningen kan nås, samtidig med at de offentlige ressourcer til

vejledning udnyttes effektivt.

Jeg kan oplyse, at mange skole- og ungdomsvejledere i dag er

ansat til at løse opgaver både i henhold til folkeskoleloven og i henhold til

reglerne om den kommunale ungdomsvejledning. Der er altså på dele af det

kommende område for Ungdommens Uddannelsesvejledning erfaringer med blandede

eller kombinerede ansættelsesforhold.

Spørgsmål 7:

Hvordan vil ministeren sikre, at skolebestyrelsens kompetence

til at fastsætte principper for erhvervspraktik og undervisning i

uddannelses-,

erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering fastholdes, når skolen skal udføre

arbejdsopgaven i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning?

Svar:

Lovforslagene indebærer, at den del af uddannelses- og

erhvervsvejledningen, der vedrører det obligatoriske emne uddannelses-,

erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering i folkeskolen skal udføres i tæt

samarbejde og dialog mellem skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Ungdommens Udannelsesvejledning vil her få til opgave at rådgive

om undervisningens tilrettelæggelse, indhold og gennemførelse.

Lovforslagene indebærer imidlertid, at det fortsat vil være den

enkelte folkeskole, der har ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse,

indhold og gennemførelse i forbindelse med uddannelses-, erhvervs- og

arbejdsmarkedsorientering.

Lovforslagene indebærer således heller ikke nogen ændring i

skolebestyrelsernes kompetence til at udarbejde forslag til skolens

læseplaner

for det obligatoriske emne eller fastsætte principper for undervisningens

tilrettelæggelse.

Spørgsmål 10:

Hvilke praktiske opgaver tænkes løst af Ungdommens

Uddannelsesvejledning i forbindelse med folkeskolens erhvervspraktikordninger

og undervisning i iværksætteri? Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med

skolebestyrelsens kompetence til at fastsætte principper for undervisningens

organisering, herunder udsendelse i praktik.

Svar:

Med henblik på at sikre, at belastningen af lokalområdets

potentielle praktiksteder fordeles jævnt over året, er det hensigtsmæssigt,

at

der sker en overordnet koordinering af folkeskoleelevernes udsendelse i

erhvervspraktik. Det er endvidere hensigtsmæssigt, at der er aftalte

procedurer

om valg af praktiksted, forberedelse til erhvervspraktikken, informationer om

praktiske forhold under praktikopholdet og evaluering af praktikforløbet.

Ungdommens Uddannelsesvejledning varetager efter lovforslagene

koordinerende funktioner og praktiske opgaver i denne forbindelse.

Jeg kan tilføje, at en række kommuner allerede i dag organiserer

udsendelse af folkeskoleelever i erhvervspraktik gennem centrale

praktikformidlingsordninger, der ofte er fælles for flere kommuner. Jeg har

ikke kendskab til, at der skulle være opstået kompetenceuklarheder i den

anledning.

Ungdommens Uddannelsesvejledning bistår skolen ved

tilrettelæggelsen af undervisningen i det obligatoriske emne uddannelses-,

erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Iværksætteri indgår som en del af

dette

emne, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning f.eks. vil kunne forslå og udlåne

undervisningsmaterialer, formidle kontakten til lokale iværksættere m.v.

Spørgsmål 13 :

I hvilket omfang vil der blive stillet krav om at

vejlederuddannelsen gøres obligatorisk for vejlederne?

Svar:

Lovforslagene (L 104 og L 105) indebærer ikke, at der centralt

bliver fastsat krav om bestemte uddannelsesforudsætninger som betingelse for

ansættelse af vejledere.

Det skyldes, at dette efter regeringens opfattelse ikke vil være

hensigtsmæssigt heller ikke i forhold til den kommende nye

vejlederuddannelse. Det afgørende ved ansættelse af en vejleder bør efter

regeringens opfattelse være en vurdering af den enkeltes samlede formelle og

uformelle kvalifikationer. Gennemførelse af den kommende nye

vejlederuddannelse

må forventes at være en væsentlig fordel, men ikke tilstrækkeligt til at

blive

ansat som vejleder.

Det vil være de ansættende myndigheder og institutioner, som

skal sikre, at personalet har de fornødne kvalifikationer til at løse deres

opgaver. Det gælder uanset, om de pågældende kvalifikationer måtte være

opnået

gennem formel uddannelse eller på anden måde.

Jeg forventer, at den kommende fælles vejlederuddannelse bliver

så attraktiv for både arbejdsgivere og medarbejdere, at det bliver den

foretrukne vej med hensyn til at understøtte, at vejlederne sikres de

nødvendige kvalifikationer.

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. januar 2003 fra

Tandhjulsforeningen, jf.

L 104/L 105 bilag 9.

Svar:

Tandhjulsforeningen spørger om, hvordan man sikrer den nære,

daglige tilknytning mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolen. Den

spørger endvidere om, hvordan man sikrer den nære tilknytning til elever og

forældre.

Jeg kan hertil oplyse, at lovforslag nr. L 104 indebærer, at

vejledningen om valg af uddannelse og erhverv så vidt muligt skal gennemføres

i

den unges eget uddannelsesmiljø. Det betyder f.eks., at den individuelle

vejledning skal gives på elevens skole, hvis den unge går i folkeskolens 6. -

10. klasse. Nærhedsprincippet indgår som et bærende princip. For Ungdommens

Uddannelsesvejlednings vedkommende fremgår det af § 6 i L 104.

Forældrene er naturligvis væsentlige aktører, når det drejer sig

om grundskoleelevers uddannelsesvalg. Derfor indgår forældrene i arbejdet

omkring elevernes arbejde med uddannelsesplanlægning. Ungdommens

Uddannelsesvejledning kan f.eks. indbyde forældre til at deltage sammen med

børnene i informationsmøder og møder om den enkelte elevs uddannelsesvalg.

Tandhjulsforeningen mener, at der er behov for mere end 50

centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning), at lovforslaget ikke tager hensyn

til, hvor eleverne i dag søger deres uddannelse, og at »geografisk

bæredygtigt«

er for snævert defineret.

Jeg skal hertil bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til

lovforslag nr. L 104, at Ungdommens Uddannelsesvejledning forventes dannet

således, at hver enhed dækker et sammenhængende udbud af ungdomsuddannelser,

herunder de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, de

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser samt uddannelsen til faglært

landmand. Endvidere fremgår det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal

kunne

tilvejebringe et dækkende tilbud af brobygningsforløb samt andre forløb, som

har et uddannelses- og erhvervsafklarende sigte, eksempelvis forløb på en

produktionsskole.

Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, i lovforslag nr. L 104

vil give undervisningsministeren bemyndigelse til at pålægge en eller flere

kommuner at varetage vejledningen i et kommunalt fællesskab eller i en anden

samarbejdsform. Det er imidlertid ikke et mål i sig selv, at antallet af

centre

bliver lige 50. Målet er at sikre, at centrene etableres på et tilstrækkeligt

kvalitetsmæssigt og geografisk bæredygtigt grundlag.

Tandhjulsforeningen mener ikke, at kvalitetsbegrebet er

defineret i lovforslaget.

Jeg kan bekræfte, at lovforslag nr. L 104 ikke indeholder en

præcis definition af, hvad der er god kvalitet i vejledningen. Det skyldes,

at

spørgsmålet om, hvad der til enhver tid er god kvalitet med hensyn til

vejledning, ikke bør defineres i en eller flere bestemmelser i en lov.

Lovforslaget indeholder dog som noget nydannende på

vejledningsområdet nogle vigtige, overordnede bestemmelser om formålet med

vejledningen.

I L 104 fremgår det af bemærkningerne til § 7, at bemyndigelsen

til at fastsætte nærmere regler tænkes anvendt til at fastsætte regler om den

vejledning, som Ungdommens Uddannelsesvejledning giver elever i folkeskolens

6.

- 9. klasse samt 10. klasse, herunder den uddannelsesplanlægning, som elever

i

folkeskolen på de nævnte klassetrin fortsat skal arbejde med som led i

opbygningen af valgkompetence og afklaring af uddannelses- og erhvervsvalget.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om

den vejledning, som skal tilbydes unge under 19 år, som ikke er i en

tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsessituation,

samt regler om den vejledning, som i øvrigt skal tilbydes unge i alderen fra

19

til 25 år, som selv beder om det.

Endvidere påtænker jeg regler, der pålægger Ungdommens

Uddannelsesvejledning at iværksætte en række konkrete vejledningsaktiviteter

i

samarbejde med folkeskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, organisationer

og

virksomheder, samt nærmere regler om et kvalitetssystem til løbende

kvalitetsudvikling og resultatvurdering af vejledningsaktiviteterne.

Endelig påtænker jeg nærmere regler om offentliggørelse af

vejledningsindsatsens mål, rammer og resultater med udgangspunkt i de

nationale

mål for vejledningen, som fremgår af § 1 i lovforslag nr. L 104.

Jeg mener, at der hermed vil blive skabt bedre rammer end i dag

for løbende at udvikle og sikre kvaliteten i vejledningen.

Tandhjulsforeningen mener dernæst, at lovforslaget i for høj

grad vægter samfundets behov på bekostning af den enkeltes behov.

Jeg kan ikke tilslutte mig dette synspunkt fra

Tandhjulsforeningens side.

Jeg skal hertil for det første bemærke, at hensynet til den

enkeltes behov og samfundets behov foreslås i lovforslag nr. L 104

ligestillet.

Der er derfor efter min opfattelse ikke tale om, at man i vejledningen om

valg

af uddannelse og erhverv skal tage mere hensyn til samfundets behov på

bekostning af den enkeltes behov.

Det er for det andet efter regeringens opfattelse netop

væsentligt, at det i lovens formålsbestemmelse klart fastslås, at man

fremover

i vejledningen om valg af uddannelse og erhverv skal varetage begge hensyn,

således at vejledningen også skal inddrage de samfundsmæssige behov for

kvalificerede lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende inden for de

forskellige erhverv, herunder med henblik på at styrke innovation og

iværksætterkulturen i Danmark.

Der vil i øvrigt efter regeringens opfattelse oftest ikke være

nogen reel modsætning imellem, hvad der er til størst muligt gavn for den

enkelte og for samfundet, når det drejer sig om uddannelses- og erhvervsvalg.

Det er samtidigt for det tredje vigtigt at understrege, at det

fortsat vil være væsentligt, at vejledningen tager udgangspunkt i den

enkeltes

interesser, at der træffes frie valg, og at disse valg er kvalificerede.

Med henblik på at sikre, at uddannelses- og erhvervsvalgene er

kvalificerede, foreslås det i § 1, stk. 3 fastsat, at vejledningen skal

inddrage den enkeltes personlige forudsætninger, herunder uformelle

kompetencer, hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb og det forventede

behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende.

Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål nr. 3.

Tandhjulsforeningen efterlyser endelig præciseringer af

ansættelsesforhold for ansættelse af personale i Ungdommens

Uddannelsesvejledning og uddannelseskrav til vejlederne og er endvidere

bekymret for, om nuværende skolevejledere og skolekonsulenter kan forventes

at

få ansættelse i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Jeg henviser i den forbindelse til mine svar på spørgsmål nr. 2

og 13.

Spørgsmål 32:

Vil ministeren redegøre for, hvor mange vejledningsordninger der

eksisterer efter en eventuel vedtagelse af L 104, samt hvilke ordninger der

vil

være uden lovregulering ved en vedtagelse af L 104?

Svar:

Reformen indebærer, at uddannelses- og erhvervsvejledning bliver

mere overskuelig og let tilgængelig for den unge. Det sker ved, at den del af

vejledningen, der vedrører valg af uddannelse og erhverv, overgår fra den

enkelte uddannelsesinstitution og samles i henholdsvis Ungdommens

Uddannelsesvejledning og Landcentret for Uddannelses- og

Erhvervsvejledning.

Organiseringen af den del af vejledningen, der vedrører

vejledning i gennemførelse af en aktuel uddannelse, omlægges ikke ved

reformen.

Her skal den unge, sådan som de også er tilfældet efter de gældende regler,

tilbydes vejledning på den enkelte uddannelsesinstitution.

Reformen medfører derfor ikke, at antallet af

vejledningsordninger reduceres, men at dele af de eksisterende

vejledningsordninger derimod samles i henholdsvis kommunalt regi og statsligt

regi. Det centrale er, at antallet af ordninger med ansvar for

overgangsvejledning reduceres til to, medens antallet af ordninger med ansvar

for gennemførelsesvejledning fortsat stort set følger af antallet af

uddannelsesordninger.

Der vil ikke være lovregulerede

vejledningsordninger, der med vedtagelsen af lovforslaget vil være uden

lovgrundlag.

Spørgsmål 36:

Hvordan er det muligt at skille vejledning om valg af uddannelse

og erhverv fra vejledning om gennemførelse af en uddannelse - - herunder valg

af praktiksted - - ude på uddannelsesinstitutionerne?

Svar:

I dag er uddannelses- og erhvervsvejledning typisk integreret i

de enkelte uddannelseslove. Det er et helt centralt formål med reformen, at

vejledning om valg af uddannelse og erhverv skal gøres uafhængig af

uddannelsesinstitutioner og uddannelsessektorer. Lovforslaget indebærer

derfor

en fokusering af vejledningsindsatsen, således at vejledning om valg af

uddannelse og erhverv placeres i sektoruafhængige vejledningsenheder, mens

vejledning om valg af den gennemførte uddannelse fastholdes på institutionen.

Denne nye opgavefordeling skal give mulighed for at opbygge

særlige kompetenceområder og dermed et kvalitetsløft i vejledningen og en

bedre

udnyttelse af offentlige ressourcer til vejledning. Det forudsættes, at

vejlederne fortsat samarbejder om løsning af den samlede vejledningsopgave og

sikrer, at vejledningen fremstår som et sammenhængende hele for den unge.

Afgrænsning af, om et konkret problem skal løses af den enkelte

uddannelsesinstitution eller af de sektoruafhængige vejledningsenheder, beror

på en vurdering af, om problemet vedrører gennemførslen af den påbegyndte

uddannelse (eks. for stort fravær), eller om problemet relaterer sig til valg

af den følgende uddannelse eller erhverv (eks. forhold vedr. optagelseskrav).

Vejledning om gennemførelse af den valgte uddannelse skal i

modsætning til vejledning om valg af uddannelse og erhverv ikke være

uafhængig

af uddannelsesinstitutioner. Derfor fastholdes ansvaret for denne vejledning

på

uddannelsesinstitutionen ud fra en samlet vurdering af, at nærheden og

kendskabet til den enkelte elev har stor betydning for, at der hurtigt og

målrettet kan gives individuel vejledning om eksempelvis personlige forhold

og

forhold relateret til den enkelte uddannelse, som truer den enkeltes elevs

gennemførelse af uddannelsen.

Vejledning om gennemførelse af uddannelsen skal endvidere

understøtte den enkelte elev i at træffe valg af undervisningsfag og moduler

med videre, som peger i retning af elevens mål med uddannelsen.

Om spørgsmålet om praktik henvises til svaret på spørgsmål 10,

hvor dette spørgsmål er behandlet.

Spørgsmål 46:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. marts 2003 fra

skolevejledere i Søllerød Kommune, jf. L 104/L 105 bilag 30.

Svar:

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 2, er

kombinationsansættelse en af de muligheder, som kommunerne kan benytte sig

af,

når Ungdommens Uddannelsesvejledning skal bemandes. Hvordan

ansættelsesforholdene konkret skal udmøntes, vil være en lokal beslutning.

Tilrettelæggelsen af de enkelte vejledningsaktiviteter

forudsættes løst i et tæt samarbejde mellem skolen og Ungdommens

Uddannelsesvejledning. Samarbejdet skal blandt andet understøtte et af de

bærende principper i reformen om, at vejledning skal gives tæt på den enkelte

unge. Der stilles således krav om, at folkeskolens elever skal have mulighed

for at få individuel vejledning på skolen. Den enkelte skole stiller i

forlængelse deraf egnede lokaler til rådighed for Ungdommens

Uddannelsesvejledning.

Der er hermed givet en tydelig tilkendegivelse af, at den

enkelte folkeskole er en arbejdsplads for vejlederen. Jeg er derfor uenig i,

at

vejlederne vil kunne betragtes som gæst , sådan som det anføres i

henvendelsen.

Jeg henviser til mit svar på spm. 1 i relation til elevernes

uddannelsesbog og -plan.

Lignende dokumenter