Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Forenkling og mere fleksibilitet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 13. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om erhvervsuddannelser
(Forenkling og mere fleksibilitet)
undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2003 og var til 1.
behandling den 13. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring. Den 27. februar 2003 sendte undervisningsministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Benny Wielandt, Farum. Undervisningsministeren har
over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 25 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Læs alt
Et
mindretal
i
udvalget (S) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at den
nuværende udformning af erhvervsuddannelserne tager sit udgangspunkt i Reform
2000. Reform 2000 var som udgangspunkt en reform, der skulle vise vejen frem
mod fremtidens fleksible erhvervsuddannelser. Dette skete efter en lang og
meget konstruktiv proces, hvor alle aktører på erhvervsuddannelsesområdet var
taget i ed og et enigt Folketing vedtog reformen.
I øjeblikket er Reform 2000 ikke fuldt ud implementeret på
erhvervsskolerne, hverken med hensyn til den pædagogiske udvikling eller
lærernes kompetenceudvikling. Endvidere har ingen eller kun meget få elever
gennemført en uddannelse som følge af Reform 2000. Reformen indebar desuden
mange store strukturelle og planlægningsmæssige udfordringer for skolerne og
eleverne. Hertil kommer, at reformen ikke er endeligt evalueret.
Det er derfor med stor undren, at Socialdemokratiet, bl.a.
gennem regeringens finanslovsaftale, aftalen om erhvervsskolernes økonomi
samt
bemærkningerne til lovforslaget, kan se, at regeringen og støttepartierne
ønsker at foretage væsentlige ændringer i vekseluddannelsessystemet, senest
pr.
1. januar 2004.
Oven i de åbenbart kommende ændringer kommer så dette
lovforslag. Ud fra en snæver betragtning er der ikke tale om de helt store
væsentlige ændringer, men som en samlet helhed får mange af ændringerne
væsentlig betydning. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget, at
forligsparterne vil ændre på dette lovforslag, når de på et tidspunkt når til
enighed. Det betyder, at det for Socialdemokratiet er uklart, hvad
målsætningen
med dette lovforslag er. Partiet finder det uigennemskueligt og mere udtryk
for
lovsjusk, at der allerede i et lovforslag annonceres ændringer, som ingen
ved,
hvad går ud på. Dette kan Socialdemokratiet ikke støtte.
Socialdemokratiet har også noteret sig, at mange af
ændringsforslagene er en udløber af det merkantile udvalgs arbejde og
afrapportering. På baggrund af de varslede væsentlige ændringer af
vekseluddannelsessystemet er det Socialdemokratiets opfattelse, at det ikke
er
rimeligt over for hverken elever, erhvervslivet, skolerne eller lærerne, at
ændringerne af erhvervsuddannelsesloven på denne måde kommer drypvis.
I forhold til det konkrete lovforslag er det Socialdemokratiets
opfattelse, at ønskerne om yderligere fleksibilitet m.v. langt hen ad vejen
kunne opfyldes ved en bedre udnyttelse af mulighederne i den nuværende
lovgivning.
Samtidig er der lagt op til nogle ændringer, der gør
Socialdemokratiet meget bekymret for den nationale genkendelighed af den
enkelte uddannelse, elevernes muligheder, mobilitet osv. Fleksibiliteten, den
omfattende sammensætning af fag og niveauer, den individuelle
kompetenceafklaring m.v. vil endvidere stille kraftigt forstærkede krav til
vejledningsindsatsen. Der vil være behov for ekstra vejledning i forhold til
i
dag. Ressourcerne til denne ekstra vejledning ses ikke at være til stede.
Socialdemokratiet er bange for, at skolerne på den baggrund og
på baggrund af den generelt meget dårlige økonomiske situation, de er i,
bliver
nødt til at tage ressourcerne fra undervisningen. Dette vil betyde flere
undervisningsfri timer, og det er ikke det, der er behov for.
Vægtningen mellem grundfag, områdefag, specialefag m.m. er ikke
en statisk størrelse, men helt at fjerne den fra lovgivningen, som
lovforslaget
lægger op til, er Socialdemokratiet betænkelig ved, da partiet er bange for,
at
erhvervsuddannelsessystemet på denne måde på sigt ikke længere vil være en
del
af ungdomsuddannelserne. Det er også væsentligt at understrege, at såvel
elever
som erhvervsliv også efterspørger brede generelle kompetencer ud over de rent
faglige kompetencer.
For Socialdemokratiet er det fortsat meget vigtigt, at en
erhvervsfaglig uddannelse, uanset om det er inden for det tekniske eller det
merkantile område, har et væsentligt element af almene kompetencer. Gennem
spørgsmål til ministeren er mulighederne søgt afklaret for at gennemføre en
fuld faglig uddannelse, som man kender dem i dag, hvis der, som lovforslaget
beskriver det, laves uddannelser på niveau med de nuværende delkompetencer.
Hvis dette skal være en reel mulighed med uddannelsesgaranti og skolepraktik,
skal det være en ret for eleverne, uanset om de har en uddannelsesaftale
eller
er optaget i skolepraktik eller ej. Hvis denne ret ikke findes, vil
muligheden
for at komme ind på en uddannelse for mange være en ren illusion, hvor
uddannelsesgarantien er sat ud af kraft. Endvidere fremgår det ikke klart,
hvilket forsørgelsesgrundlag der vil være til stede for eleverne i denne
situation, hvilket vil være en klar svækkelse i forhold til i dag.
Socialdemokratiet er også bekymret over, at der i ministerens
svar til udvalget vedrørende lovforslaget klart gives udtryk for, at der er
tale om en skærpelse af kravene i overgangen fra grundforløb til hovedforløb.
En skærpelse, der inden for nogle områder kan være meget fornuftig, men som i
dette tilfælde kan betyde, at elever, der har opfyldt målene i såvel
folkeskolen som i grundforløbet, ikke kan komme på hovedforløbet. Det
opfatter
Socialdemokratiet som forstadiet til generelt brede adgangsbegrænsninger
inden
for erhvervsuddannelserne. Adgangsbegrænsninger kan være nødvendige inden for
enkeltstående og små fag, men er generelt uacceptable inden for
erhvervsuddannelserne.
Det er endvidere vigtigt at pointere, at mange
erhvervsuddannelser bør udgøre en helhed med progression over tid. Brugt
forkert kan yderligere modulisering medføre, at uddannelserne ikke længere
har
karakter af sammenhængende progressive forløb, men får karakter af
fragmentariske enheder, der aldrig når sammen.
Et af de største problemer, der overhovedet er inden for
erhvervsuddannelserne, er mangelen på praktikpladser. Det er i den
forbindelse
skuffende, at den for mange unge fortvivlende praktikpladssituation, stort
set
ikke er nævnt med et ord i lovforslaget, og Socialdemokratiet kunne da også
ønske, at der i lovforslagets principbemærkninger på side 4, også var en
sætning, der slog uddannelsesgarantien fast.
Socialdemokratiet har stor respekt for det arbejde, som det
merkantile udvalg har udført i et forsøg på at forbedre de merkantile
erhvervsuddannelser.
Partiet kan dog også se en masse udestående problemstillinger vedrørende
bl.a.
tidspunktet, moduliseringen, adgangsbegrænsningen, Reform 2000,
praktikpladssituationen samt uddannelsesgarantien m.m., som Socialdemokratiet
her har redegjort for.
Et
andet mindretal
i udvalget (SF, EL og KRF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at dette lovforslag
handler om en række justeringer af erhvervsuddannelserne, og at kodeordet,
som
på så mange andre områder, er fleksibilitet.
Selv om ændringerne i sig selv ikke er særligt store, er
perspektivet, som disse ændringer af erhvervsuddannelserne indgår i,
skræmmende.
Enhedslisten frygter, at disse ændringer vil medvirke til, at
unge spises af med meget korte uddannelser, der ikke giver reelle
kompetencer,
og kan derfor ikke støtte lovforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund Bech (V)
Christian Lund Jepsen (V)
Tina Nedergaard (V)
Louise Frevert (DF)
Karina Sørensen (DF)
Nina Berrig (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KRF)
Carsten Hansen (S)
Frank Jensen (S)
Nicolai Wammen (S)
Lene Jensen (S)
Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF)
Marianne Jelved (RV)
nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 173
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsresumé fra undervisningsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Spm. 1 om, hvordan det sikres, at midlerne til de højere
vejledningsomkostninger ikke tages fra undervisningen, til
undervisningsministeren
Spm. 2 om, hvordan mindre handelsskoler kan gennemføre
grundforløbet med den øgede fleksibilitet og forenkling, til
undervisningsministeren
Spm. 3 om ret til at komme ind på uddannelse igen efter
et eventuelt sabbatår, til undervisningsministeren
Spm. 4, om ministeren vil sikre, at der er et
forsørgelsesgrundlag for personer, der ønsker at komme i uddannelse igen, til
undervisningsministeren
Spm. 5 om, hvor mange ekstra praktikpladser ministeren
regner med, at lovforslaget medfører, til undervisningsministeren
Spm. 6, om det i dag er muligt at oprette praktikpladser
i kombination mellem flere virksomheder eller mellem skolepraktikken og
virksomheder, til undervisningsministeren
Spm. 7 om, hvordan de almene kompetencer sikres, når
vægtningen mellem grundfag, områdefag, specialfag og valgfag foreslås
ophævet, til undervisningsministeren
Spm. 8 om, hvilken vægtning mellem grundfag, områdefag,
specialfag og valgfag ministeren ønsker af gennemføre, jf. den foreslåede
bemyndigelse i lovforslagets § 24, stk. 1, til undervisningsministeren
Spm. 9 om redegørelse for, hvilke utilsigtede udgifter
der tænkes på i forbindelse med den nye fleksibilitet, til
undervisningsministeren
Spm. 10 om, hvad de særlige krav kan indeholde i
forbindelse med overgangen mellem grundforløbet og hovedforløbet, til
undervisningsministeren
Spm. 11, om der kan stilles krav om supplerende
undervisning i skolepraktikperioden, til undervisningsministeren
Spm. 12 om ændringen af § 15, stk. 3, betyder, at der
lokalt kan skabes mulighed for individuelle uddannelsesforløb tilpasset det
lokale arbejdsmarked, til undervisningsministeren
Spm. 13 om nedsættelse af varigheden af
skoleundervisningen i hovedforløbet, til undervisningsministeren
Spm. 14 om, hvordan den nationale kvalitet m.v. sikres,
til undervisningsministeren
Spm. 15, om den forøgede fleksibilitet kan medføre, at
uddannelsesgarantien begrænses til kortere erhvervsuddannelser, til
undervisningsministeren
Spm. 16 om søgningen til de i den nuværende lov gældende
muligheder for at erhverve sig delkompetencer, til undervisningsministeren
Spm. 17 om, hvilke adgangskrav der tænkes på, når der i
lovforslagets bemærkninger står, at der indføres differentierede adgangskrav
til de enkelte hovedforløb, til undervisningsministeren
Spm. 18 om en samlet pakke med ændringsforslag til
erhvervsuddannelsesloven, til undervisningsministeren
Spm. 19 om, hvordan erhvervsuddannelserne sikres en
karakter af et sammenhængende progressivt forløb med lovforslagets ændringer,
til undervisningsministeren
5
Svar på spm. 1 om, hvordan det sikres, at midlerne til de
højere vejledningsomkostninger ikke tages fra undervisningen, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 2 om, hvordan mindre handelsskoler kan
gennemføre grundforløbet med den øgede fleksibilitet og forenkling, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 3 om ret til at komme ind på uddannelse igen
efter et eventuelt sabbatår, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 4, om ministeren vil sikre, at der er et
forsørgelsesgrundlag for personer, der ønsker at komme i uddannelse igen, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 5 om, hvor mange ekstra praktikpladser
ministeren regner med, at lovforslaget medfører, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 6, om det i dag er muligt at oprette
praktikpladser i kombination mellem flere virksomheder eller mellem
skolepraktikken og virksomheder, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 7 om, hvordan de almene kompetencer sikres,
når vægtningen mellem grundfag, områdefag, specialfag og valgfag foreslås
ophævet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 8 om, hvilken vægtning mellem grundfag, områdefag,
specialfag og valgfag ministeren ønsker af gennemføre, jf. den foreslåede
bemyndigelse i lovforslagets § 24, stk. 1, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 9 om redegørelse for, hvilke utilsigtede
udgifter der tænkes på i forbindelse med den nye fleksibilitet, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 10 om, hvad de særlige krav kan indeholde i
forbindelse med overgangen mellem grundforløbet og hovedforløbet, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 11, om der kan stilles krav om supplerende undervisning
i skolepraktikperioden, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 12 om ændringen af § 15, stk. 3, betyder, at
der lokalt kan skabes mulighed for individuelle uddannelsesforløb tilpasset
det lokale arbejdsmarked, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 13 om nedsættelse af varigheden af
skoleundervisningen i hovedforløbet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 14 om, hvordan den nationale kvalitet m.v.
sikres, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 15, om den forøgede fleksibilitet kan medføre,
at uddannelsesgarantien begrænses til kortere erhvervsuddannelser, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 16 om søgningen til de i den nuværende lov
gældende muligheder for at erhverve sig delkompetencer, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 17 om, hvilke adgangskrav der tænkes på, når
der i lovforslagets bemærkninger står, at der indføres differentierede
adgangskrav til de enkelte hovedforløb, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 18 om en samlet pakke med ændringsforslag
til erhvervsuddannelsesloven, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 19 om, hvordan erhvervsuddannelserne sikres
en karakter af et sammenhængende progressivt forløb med lovforslagets
ændringer, fra undervisningsministeren
6
1. udkast til betænkning
7
Henvendelse af 1/5-03, fra Benny Wielandt, Farum
8
Spm. 20 om kommentar til henvendelse af 1/5-03 fra Benny
Wielandt, Farum, til undervisningsministeren
9
Spm. 21 om, hvordan det sikres, at timetallet ikke
reduceres på erhvervsskolerne i forbindelse med den øgede vejledningsindsats,
til undervisningsministeren
Spm. 22 om, hvilke almene komponenter ministeren anser
for værende vigtige i erhvervsuddannelserne, til undervisningsministeren
Spm. 23 om, hvilken ramme ministeren anser for værende
acceptabel i forbindelse med de faglige udvalgs spillerum, til
undervisningsministeren
Spm. 24, om ministeren vil sikre, at det bliver en ret at
stige på en uddannelse igen frem mod højeste erhvervsuddannelsesniveau,
uanset om eleven har en uddannelsesaftale eller er optaget i skolepraktik,
til undervisningsministeren
Spm. 25 om adgangsbegrænsning i forbindelse med det
faglige udvalgs mulighed for at stille større krav ved overgangen fra
grundforløbet, til undervisningsministeren
10
Svar på spm. 21 om, hvordan det sikres, at timetallet
ikke reduceres på erhvervsskolerne i forbindelse med den øgede
vejledningsindsats, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 22 om, hvilke almene komponenter ministeren
anser for værende vigtige i erhvervsuddannelserne, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 23 om, hvilken ramme ministeren anser for
værende acceptabel i forbindelse med de faglige udvalgs spillerum, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 24, om ministeren vil sikre, at det bliver
en ret at stige på en uddannelse igen frem mod højeste
erhvervsuddannelsesniveau, uanset om eleven har en uddannelsesaftale eller er
optaget i skolepraktik, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 25 om adgangsbegrænsning i forbindelse med
det faglige udvalgs mulighed for at stille større krav ved overgangen fra
grundforløbet, fra undervisningsministeren
11
Svar på spm. 20 om kommentar til henvendelse af 1/5-03
fra Benny Wielandt, Farum, fra undervisningsministeren
12
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser med flere love (Forenkling af uddannelsesråd m.v. og godkendelse af institutioner til landbrugsuddannelse) Retsinformation · 21. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Ny mesterlære) Retsinformation · 20. januar 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse) Retsinformation · 2. juni 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Forenkling af rådsstruktur m.v.) Retsinformation · 7. oktober 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler (Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.m.) Retsinformation · 16. januar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Forenkling vedrørende uddannelsesråd og -udvalg) Retsinformation · 22. april 2002