Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Forenkling og mere fleksibilitet)

2002/1 BTL 173Betænkning over lovforslagFolketinget15. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 13. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om erhvervsuddannelser

(Forenkling og mere fleksibilitet)

undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2003 og var til 1.

behandling den 13. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring. Den 27. februar 2003 sendte undervisningsministeren de indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Benny Wielandt, Farum. Undervisningsministeren har

over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 25 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Læs alt

Et

mindretal

i

udvalget (S) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.

behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at den

nuværende udformning af erhvervsuddannelserne tager sit udgangspunkt i Reform

2000. Reform 2000 var som udgangspunkt en reform, der skulle vise vejen frem

mod fremtidens fleksible erhvervsuddannelser. Dette skete efter en lang og

meget konstruktiv proces, hvor alle aktører på erhvervsuddannelsesområdet var

taget i ed og et enigt Folketing vedtog reformen.

I øjeblikket er Reform 2000 ikke fuldt ud implementeret på

erhvervsskolerne, hverken med hensyn til den pædagogiske udvikling eller

lærernes kompetenceudvikling. Endvidere har ingen eller kun meget få elever

gennemført en uddannelse som følge af Reform 2000. Reformen indebar desuden

mange store strukturelle og planlægningsmæssige udfordringer for skolerne og

eleverne. Hertil kommer, at reformen ikke er endeligt evalueret.

Det er derfor med stor undren, at Socialdemokratiet, bl.a.

gennem regeringens finanslovsaftale, aftalen om erhvervsskolernes økonomi

samt

bemærkningerne til lovforslaget, kan se, at regeringen og støttepartierne

ønsker at foretage væsentlige ændringer i vekseluddannelsessystemet, senest

pr.

1. januar 2004.

Oven i de åbenbart kommende ændringer kommer så dette

lovforslag. Ud fra en snæver betragtning er der ikke tale om de helt store

væsentlige ændringer, men som en samlet helhed får mange af ændringerne

væsentlig betydning. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget, at

forligsparterne vil ændre på dette lovforslag, når de på et tidspunkt når til

enighed. Det betyder, at det for Socialdemokratiet er uklart, hvad

målsætningen

med dette lovforslag er. Partiet finder det uigennemskueligt og mere udtryk

for

lovsjusk, at der allerede i et lovforslag annonceres ændringer, som ingen

ved,

hvad går ud på. Dette kan Socialdemokratiet ikke støtte.

Socialdemokratiet har også noteret sig, at mange af

ændringsforslagene er en udløber af det merkantile udvalgs arbejde og

afrapportering. På baggrund af de varslede væsentlige ændringer af

vekseluddannelsessystemet er det Socialdemokratiets opfattelse, at det ikke

er

rimeligt over for hverken elever, erhvervslivet, skolerne eller lærerne, at

ændringerne af erhvervsuddannelsesloven på denne måde kommer drypvis.

I forhold til det konkrete lovforslag er det Socialdemokratiets

opfattelse, at ønskerne om yderligere fleksibilitet m.v. langt hen ad vejen

kunne opfyldes ved en bedre udnyttelse af mulighederne i den nuværende

lovgivning.

Samtidig er der lagt op til nogle ændringer, der gør

Socialdemokratiet meget bekymret for den nationale genkendelighed af den

enkelte uddannelse, elevernes muligheder, mobilitet osv. Fleksibiliteten, den

omfattende sammensætning af fag og niveauer, den individuelle

kompetenceafklaring m.v. vil endvidere stille kraftigt forstærkede krav til

vejledningsindsatsen. Der vil være behov for ekstra vejledning i forhold til

i

dag. Ressourcerne til denne ekstra vejledning ses ikke at være til stede.

Socialdemokratiet er bange for, at skolerne på den baggrund og

på baggrund af den generelt meget dårlige økonomiske situation, de er i,

bliver

nødt til at tage ressourcerne fra undervisningen. Dette vil betyde flere

undervisningsfri timer, og det er ikke det, der er behov for.

Vægtningen mellem grundfag, områdefag, specialefag m.m. er ikke

en statisk størrelse, men helt at fjerne den fra lovgivningen, som

lovforslaget

lægger op til, er Socialdemokratiet betænkelig ved, da partiet er bange for,

at

erhvervsuddannelsessystemet på denne måde på sigt ikke længere vil være en

del

af ungdomsuddannelserne. Det er også væsentligt at understrege, at såvel

elever

som erhvervsliv også efterspørger brede generelle kompetencer ud over de rent

faglige kompetencer.

For Socialdemokratiet er det fortsat meget vigtigt, at en

erhvervsfaglig uddannelse, uanset om det er inden for det tekniske eller det

merkantile område, har et væsentligt element af almene kompetencer. Gennem

spørgsmål til ministeren er mulighederne søgt afklaret for at gennemføre en

fuld faglig uddannelse, som man kender dem i dag, hvis der, som lovforslaget

beskriver det, laves uddannelser på niveau med de nuværende delkompetencer.

Hvis dette skal være en reel mulighed med uddannelsesgaranti og skolepraktik,

skal det være en ret for eleverne, uanset om de har en uddannelsesaftale

eller

er optaget i skolepraktik eller ej. Hvis denne ret ikke findes, vil

muligheden

for at komme ind på en uddannelse for mange være en ren illusion, hvor

uddannelsesgarantien er sat ud af kraft. Endvidere fremgår det ikke klart,

hvilket forsørgelsesgrundlag der vil være til stede for eleverne i denne

situation, hvilket vil være en klar svækkelse i forhold til i dag.

Socialdemokratiet er også bekymret over, at der i ministerens

svar til udvalget vedrørende lovforslaget klart gives udtryk for, at der er

tale om en skærpelse af kravene i overgangen fra grundforløb til hovedforløb.

En skærpelse, der inden for nogle områder kan være meget fornuftig, men som i

dette tilfælde kan betyde, at elever, der har opfyldt målene i såvel

folkeskolen som i grundforløbet, ikke kan komme på hovedforløbet. Det

opfatter

Socialdemokratiet som forstadiet til generelt brede adgangsbegrænsninger

inden

for erhvervsuddannelserne. Adgangsbegrænsninger kan være nødvendige inden for

enkeltstående og små fag, men er generelt uacceptable inden for

erhvervsuddannelserne.

Det er endvidere vigtigt at pointere, at mange

erhvervsuddannelser bør udgøre en helhed med progression over tid. Brugt

forkert kan yderligere modulisering medføre, at uddannelserne ikke længere

har

karakter af sammenhængende progressive forløb, men får karakter af

fragmentariske enheder, der aldrig når sammen.

Et af de største problemer, der overhovedet er inden for

erhvervsuddannelserne, er mangelen på praktikpladser. Det er i den

forbindelse

skuffende, at den for mange unge fortvivlende praktikpladssituation, stort

set

ikke er nævnt med et ord i lovforslaget, og Socialdemokratiet kunne da også

ønske, at der i lovforslagets principbemærkninger på side 4, også var en

sætning, der slog uddannelsesgarantien fast.

Socialdemokratiet har stor respekt for det arbejde, som det

merkantile udvalg har udført i et forsøg på at forbedre de merkantile

erhvervsuddannelser.

Partiet kan dog også se en masse udestående problemstillinger vedrørende

bl.a.

tidspunktet, moduliseringen, adgangsbegrænsningen, Reform 2000,

praktikpladssituationen samt uddannelsesgarantien m.m., som Socialdemokratiet

her har redegjort for.

Et

andet mindretal

i udvalget (SF, EL og KRF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at dette lovforslag

handler om en række justeringer af erhvervsuddannelserne, og at kodeordet,

som

på så mange andre områder, er fleksibilitet.

Selv om ændringerne i sig selv ikke er særligt store, er

perspektivet, som disse ændringer af erhvervsuddannelserne indgår i,

skræmmende.

Enhedslisten frygter, at disse ændringer vil medvirke til, at

unge spises af med meget korte uddannelser, der ikke giver reelle

kompetencer,

og kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V)

Christian Lund Jepsen (V)

Tina Nedergaard (V)

Louise Frevert (DF)

Karina Sørensen (DF)

Nina Berrig (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KRF)

Carsten Hansen (S)

Frank Jensen (S)

Nicolai Wammen (S)

Lene Jensen (S)

Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF)

Marianne Jelved (RV)

nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 173

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsresumé fra undervisningsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Spm. 1 om, hvordan det sikres, at midlerne til de højere

vejledningsomkostninger ikke tages fra undervisningen, til

undervisningsministeren

Spm. 2 om, hvordan mindre handelsskoler kan gennemføre

grundforløbet med den øgede fleksibilitet og forenkling, til

undervisningsministeren

Spm. 3 om ret til at komme ind på uddannelse igen efter

et eventuelt sabbatår, til undervisningsministeren

Spm. 4, om ministeren vil sikre, at der er et

forsørgelsesgrundlag for personer, der ønsker at komme i uddannelse igen, til

undervisningsministeren

Spm. 5 om, hvor mange ekstra praktikpladser ministeren

regner med, at lovforslaget medfører, til undervisningsministeren

Spm. 6, om det i dag er muligt at oprette praktikpladser

i kombination mellem flere virksomheder eller mellem skolepraktikken og

virksomheder, til undervisningsministeren

Spm. 7 om, hvordan de almene kompetencer sikres, når

vægtningen mellem grundfag, områdefag, specialfag og valgfag foreslås

ophævet, til undervisningsministeren

Spm. 8 om, hvilken vægtning mellem grundfag, områdefag,

specialfag og valgfag ministeren ønsker af gennemføre, jf. den foreslåede

bemyndigelse i lovforslagets § 24, stk. 1, til undervisningsministeren

Spm. 9 om redegørelse for, hvilke utilsigtede udgifter

der tænkes på i forbindelse med den nye fleksibilitet, til

undervisningsministeren

Spm. 10 om, hvad de særlige krav kan indeholde i

forbindelse med overgangen mellem grundforløbet og hovedforløbet, til

undervisningsministeren

Spm. 11, om der kan stilles krav om supplerende

undervisning i skolepraktikperioden, til undervisningsministeren

Spm. 12 om ændringen af § 15, stk. 3, betyder, at der

lokalt kan skabes mulighed for individuelle uddannelsesforløb tilpasset det

lokale arbejdsmarked, til undervisningsministeren

Spm. 13 om nedsættelse af varigheden af

skoleundervisningen i hovedforløbet, til undervisningsministeren

Spm. 14 om, hvordan den nationale kvalitet m.v. sikres,

til undervisningsministeren

Spm. 15, om den forøgede fleksibilitet kan medføre, at

uddannelsesgarantien begrænses til kortere erhvervsuddannelser, til

undervisningsministeren

Spm. 16 om søgningen til de i den nuværende lov gældende

muligheder for at erhverve sig delkompetencer, til undervisningsministeren

Spm. 17 om, hvilke adgangskrav der tænkes på, når der i

lovforslagets bemærkninger står, at der indføres differentierede adgangskrav

til de enkelte hovedforløb, til undervisningsministeren

Spm. 18 om en samlet pakke med ændringsforslag til

erhvervsuddannelsesloven, til undervisningsministeren

Spm. 19 om, hvordan erhvervsuddannelserne sikres en

karakter af et sammenhængende progressivt forløb med lovforslagets ændringer,

til undervisningsministeren

5

Svar på spm. 1 om, hvordan det sikres, at midlerne til de

højere vejledningsomkostninger ikke tages fra undervisningen, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 2 om, hvordan mindre handelsskoler kan

gennemføre grundforløbet med den øgede fleksibilitet og forenkling, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 3 om ret til at komme ind på uddannelse igen

efter et eventuelt sabbatår, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 4, om ministeren vil sikre, at der er et

forsørgelsesgrundlag for personer, der ønsker at komme i uddannelse igen, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 5 om, hvor mange ekstra praktikpladser

ministeren regner med, at lovforslaget medfører, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 6, om det i dag er muligt at oprette

praktikpladser i kombination mellem flere virksomheder eller mellem

skolepraktikken og virksomheder, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om, hvordan de almene kompetencer sikres,

når vægtningen mellem grundfag, områdefag, specialfag og valgfag foreslås

ophævet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 8 om, hvilken vægtning mellem grundfag, områdefag,

specialfag og valgfag ministeren ønsker af gennemføre, jf. den foreslåede

bemyndigelse i lovforslagets § 24, stk. 1, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 9 om redegørelse for, hvilke utilsigtede

udgifter der tænkes på i forbindelse med den nye fleksibilitet, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 10 om, hvad de særlige krav kan indeholde i

forbindelse med overgangen mellem grundforløbet og hovedforløbet, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 11, om der kan stilles krav om supplerende undervisning

i skolepraktikperioden, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 12 om ændringen af § 15, stk. 3, betyder, at

der lokalt kan skabes mulighed for individuelle uddannelsesforløb tilpasset

det lokale arbejdsmarked, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 13 om nedsættelse af varigheden af

skoleundervisningen i hovedforløbet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 14 om, hvordan den nationale kvalitet m.v.

sikres, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 15, om den forøgede fleksibilitet kan medføre,

at uddannelsesgarantien begrænses til kortere erhvervsuddannelser, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 16 om søgningen til de i den nuværende lov

gældende muligheder for at erhverve sig delkompetencer, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 17 om, hvilke adgangskrav der tænkes på, når

der i lovforslagets bemærkninger står, at der indføres differentierede

adgangskrav til de enkelte hovedforløb, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 18 om en samlet pakke med ændringsforslag

til erhvervsuddannelsesloven, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 19 om, hvordan erhvervsuddannelserne sikres

en karakter af et sammenhængende progressivt forløb med lovforslagets

ændringer, fra undervisningsministeren

6

1. udkast til betænkning

7

Henvendelse af 1/5-03, fra Benny Wielandt, Farum

8

Spm. 20 om kommentar til henvendelse af 1/5-03 fra Benny

Wielandt, Farum, til undervisningsministeren

9

Spm. 21 om, hvordan det sikres, at timetallet ikke

reduceres på erhvervsskolerne i forbindelse med den øgede vejledningsindsats,

til undervisningsministeren

Spm. 22 om, hvilke almene komponenter ministeren anser

for værende vigtige i erhvervsuddannelserne, til undervisningsministeren

Spm. 23 om, hvilken ramme ministeren anser for værende

acceptabel i forbindelse med de faglige udvalgs spillerum, til

undervisningsministeren

Spm. 24, om ministeren vil sikre, at det bliver en ret at

stige på en uddannelse igen frem mod højeste erhvervsuddannelsesniveau,

uanset om eleven har en uddannelsesaftale eller er optaget i skolepraktik,

til undervisningsministeren

Spm. 25 om adgangsbegrænsning i forbindelse med det

faglige udvalgs mulighed for at stille større krav ved overgangen fra

grundforløbet, til undervisningsministeren

10

Svar på spm. 21 om, hvordan det sikres, at timetallet

ikke reduceres på erhvervsskolerne i forbindelse med den øgede

vejledningsindsats, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 22 om, hvilke almene komponenter ministeren

anser for værende vigtige i erhvervsuddannelserne, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 23 om, hvilken ramme ministeren anser for

værende acceptabel i forbindelse med de faglige udvalgs spillerum, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 24, om ministeren vil sikre, at det bliver

en ret at stige på en uddannelse igen frem mod højeste

erhvervsuddannelsesniveau, uanset om eleven har en uddannelsesaftale eller er

optaget i skolepraktik, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 25 om adgangsbegrænsning i forbindelse med

det faglige udvalgs mulighed for at stille større krav ved overgangen fra

grundforløbet, fra undervisningsministeren

11

Svar på spm. 20 om kommentar til henvendelse af 1/5-03

fra Benny Wielandt, Farum, fra undervisningsministeren

12

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter