Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Modersmålsundervisning og sprogstimulering)

2001/2 BTL 142Betænkning over lovforslagFolketinget15. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 30. april 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Modersmålsundervisning og sprogstimulering)

[af

undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2002 og var til

1. behandling den 22. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 15.

marts 2002 de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Udvalget afholdt den 13. marts 2002 en høring med

titlen »Danskindlæring for tosprogede i lyset af debatten om

modersmålsundervisning«. Høringen var åben for pressen.

Der blev udarbejdet et referat af høringen, som er omdelt som bilag

til lovforslaget på L 142 bilag 10.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Flygtningehjælp og

Læs alt

Dokumentations- og rådgivningscenteret om

racediskrimination.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret

henvendelserne fra Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Flygtningehjælp.

Henvendelsen fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om

racediskrimination blev modtaget den 29. april 2002, hvorfor

undervisningsministeren ikke har kommenteret henvendelsen inden afgivelse af

betænkning. Undervisningsministeren forventes at kommentere denne

henvendelse inden 2. behandling af lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til

undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med

undtagelse af spørgsmål 12. Dette spørgsmål

forventes undervisningsministeren at besvare inden 2. behandling af

lovforslaget. 5 af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen. Undervisningsministerens svar på § 20-

spørgsmål nr. S 1735, stillet af Marianne Jelved (RV), er

optrykt som bilag 3 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

For Socialdemokratiet er det elevernes færdigheder

og trivsel, der er i højsædet i skolepolitikken. I dette

lovforslag er det vilkårene for de tosprogede børn, der er

på dagsordenen. Det er deres fremtid og deres forudsætninger for

at få det bedste grundlag for at mestre det danske sprog både i

skrift og tale og dermed deres muligheder for indlæring og integration

lovforslaget handler om.

Vedtages lovforslaget, fjerner undervisningsministeren

kommunernes forpligtelse til at tilbyde modersmålsundervisning. Med en

reduktion af kommunernes bloktilskud fjernes også deres

økonomiske mulighed for at tilbyde undervisningen.

Socialdemokratiet kan ikke støtte denne afskaffelse

af modersmålsundervisningen. Der er intet sagligt belæg for at

foretage en sådan forringelse af de tosprogede elevers vilkår.

Både blandt praktikere og teoretikere er der et overvældende

flertal af stærke fortalere for, at de tosprogede elever har gavn af at

mestre deres modersmål.

Socialdemokratiet er af den opfattelse, at

modersmålsundervisningen med fordel kan udvikles. Der er brug for mere

kvalitet i undervisningen, herunder en professionalisering af

lærerkræfterne. Der er også brug for en mere

målrettet og fleksibel undervisning, både med hensyn til

undervisningens indhold og med hensyn til modtagerkredsen.

Imidlertid må Socialdemokratiet konstatere, at

regeringen på intet tidspunkt har været interesseret i at

forhandle eller debattere en udvikling af modersmålsundervisningen.

At ændre folkeskoleloven uden medvirken fra

forligspartierne bag folkeskoleloven er selvsagt et forligsbrud, og det er

ydermere et brud på en mangeårig tradition for et bredt politisk

fundament for skolepolitikken. Socialdemokratiet har været villigt til

at strække sig langt for at bevare folkeskoleforliget. Det har dog end

ikke været muligt at komme i dialog med undervisningsministeren eller

regeringen om en løsning, hvor regeringen kunne få opfyldt sit

politiske mål om at afskaffe kommunernes pligt til at udbyde

modersmålsundervisning mod at bevare de økonomiske muligheder

for at tilbyde undervisningen i de kommuner, der vurderer det som

værende nødvendigt.

Derfor må Socialdemokratiet også konstatere,

at regeringen vælger ideologien og blokpolitikken frem for hensynet til

børnenes skolegang ved at gennemtrumfe lovforslaget uden medvirken fra

forligspartierne bag folkeskoleloven.

Socialdemokratiet kan støtte den del af

lovforslaget, der handler om tidligere sprogstimulering.

Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og

Kristeligt Folkeparti kan ikke støtte lovforslaget. Disse partier

bemærker, at Uddannelsesudvalget har holdt en høring, som viste,

at det er helt umuligt at finde eksperter, der kan videreformidle viden om,

at modersmålsundervisning ikke giver børn den bedste

forudsætning for at få et godt dansk sprog på et

højt abstraktionsniveau.

Høringen viste også, at der er forskellige

måder at give denne modersmålsundervisning på, om end nogle

er bedre end andre. Der er imidlertid ingen tvivl om, at

modersmålsundervisningen fremmer det enkelte barns sprogtilegnelse. Det

er naturligvis ikke sådan, at modersmålsundervisning er godt

under alle omstændigheder. Modersmålsundervisningen skal

være god og veltilrettelagt i lighed med al anden undervisning. Der kan

meget vel være konkrete forhold ved tilrettelæggelsen af

modersmålsundervisningen og danskundervisningen til voksne nydanskere

m.v., der kan og bør tages op til revision. Selvfølgelig skal

der udvikles bedre metoder til at fremme sprogtilegnelsen.

I en række kommuner har man endog særdeles

gode erfaringer med modersmålsundervisning. Fjernes lovkravet, er det

dog klart, at mange kommuner, der i forvejen er trængt

økonomisk, vil kunne vælge dette tilbud fra.

Debatten er meget ideologisk og

følelsesmæssig, fordi sammenhængen mellem danskhed og

dansk som modersmål sammentænkes som et spørgsmål om

sindelag. Diskussionen bør imidlertid tage sit udgangspunkt i, hvordan

børn, der i praksis ikke taler dansk i hjemmet, får de bedste

betingelser for at tilegne sig den sproglige kompetence, der ikke alene

sætter dem i stand til at kommunikere med deres familier,

skolekammerater og lærere, men også giver dem mulighed for

sprogligt at give udtryk for f.eks. følelser. Det er en

afgørende forudsætning for at føle sig som et helt

menneske.

Der er ideologiske fortalere, som forfægter, at

majoritetssproget (dansk), fordi det er majoritetssproget, også er

modersmålet. Ideologien må dog vige for virkeligheden.

Sagkundskaben peger entydigt på, at børn med anden sproglig

baggrund end dansk profiterer af undervisning i det sprog, der tales i

hjemmet. Når der gives modersmålsundervisning til nydanske

børn, er der altså ikke tale om at lade den iranske, tyrkiske

eller somaliske herkomst få skattefinansieret kulturstøtte. Der

er derimod tale om at sikre det enkelte barn de bedste muligheder for

sprogtilegnelse.

Der er en stigning i antallet af nydanske børn, som

søger til muslimske friskoler. Med den udvikling mindskes folkeskolens

integrerende funktion. Regeringens argument om, at kun 30 pct. af nydanske

forældre tilvælger modersmålsundervisningen, tager ikke

højde for, at der naturligvis ikke er et sådant behov, når

børnene går på muslimsk friskole. Der er grund til at tro,

at en bibeholdelse af modersmålsundervisningen i tilknytning til

folkeskolen vil øge antallet af nydanske elever i folkeskolens regi og

dermed bidrage til den generelle integration.

I referatet fra udvalgets høring den 13. marts 2002

påpeger Lise Egholm, Rådmandsgades skole, at »de tosprogede

børn, som fik støtte af en modersmålslærer, klarede

sig bedre end tosprogede børn, der ikke fik støtte.«

Kirsten Schalburg, skoleleder, Enghøjskolen i

Hvidovre, påpegede bl.a., »at modersmålsundervisningen dels

stimulerer sprogindlæringen generelt og dels giver børnene

selvrespekt og selvfølelse«

Helle Kirud, konsulent for tosprogede børn i

Ishøj og med erfaringer fra Vollsmose påpegede bl.a., »at det er

vigtigt, at forældrene kan blive ved med at være forældre,

blive ved med at opdrage ( ). Hvilket sprog kan man kysse på? Give

kærlighed på? Og hvilket sprog kan I opdrage på?«

Anne Holmen, DPU, påpeger bl.a.: »Desuden er der

mange ting, der påvirker det. Det er ikke kun spørgsmålet

om, at børnene starter med modersmålet, og derefter lærer

de dansk. Modersmålet spiller en rolle hele vejen op igennem, og det

gør det for øvrigt, uanset om vi har

modersmålsundervisning eller ej. En undervisning, der inddrager

børnenes modersmål, vil give børnene et bedre

skoleresultat, uanset om de går til et skemalagt fag, der hedder

modersmålsundervisning, så der er altså allerede flere

modeller på spil.«

Og videre citerede Anne Holmen en amerikansk forsker,

Charles Glenn, for at skrive: »Undervisning i sproglige mindretals elevers

modersmål er først og fremmest blevet fremhævet som et

middel til et sprogskifte, altså fra det ene sprog til det andet. Der

er en bedre grund: Den [undervisningen] har potentialet til at give en almen

uddannelse af høj kvalitet. Eleverne vil med større

sandsynlighed tage fat i et krævende materiale, løbe

intellektuelle risici og bruge alle kræfter på at lære,

hvis de føler sig sikre på det sprog, de bruger. Det citat har

jeg valgt [fortsatte Anne Holmen], idet modersmålet for mig ikke

så meget er et spørgsmål om identitet, det er også

væsentligt. Det er væsentligt, at alle børn føler

sig velkomne i skolen, det er vigtigt, at det er alles skole. Det ved vi jo

fra alle de undersøgelser, vi har, af sociale forskelles betydning for

børnenes udbytte af skolegangen.«

Og Anne Holmen konkluderer: »Derfor mener jeg, at en

inddragelse af modersmålet gerne som modersmålsundervisning,

gerne, som Lise Egholm fremhæver, integreret i skolens øvrige

virksomhed er vejen frem for modersmålsundervisningen.« (Og videre):

»I det øjeblik, hvor man har et veludviklet modersmål og

især har det i skoleforstand, har fået den formelle skoledannelse

med sig, kan læse på modersmålet, så er det noget

helt andet f.eks. at lære at læse på et andet sprog. Man

kan overføre læsestrategier fra ét sprog til et andet,

man kan overføre ordforråd og læring, man kan

overføre skolefærdigheder fra ét sprog til et andet.«

Der bør derfor ikke herske tvivl om relevansen af

modersmålsundervisningen. Der er gode grunde til at udvikle metoderne,

og der er gode grunde til at finde en strategi, så

modersmålsundervisningen ikke bliver nødvendiggjort i 3. og 4.

generation. Men modersmålsundervisningen er ikke den knap, der skal

justeres på. Det handler derimod om andre integrationsfremmende tiltag.

Modersmålsundervisningens formål må derfor holdes for

øje: Det handler om fremme af det enkelte barns sprogtilegnelse,

så det enkelte barn både får et »følelsessprog« og

de bedste betingelser for frihed i læringen.

Den førende forsker på området, Kenji

Hakuta, Stanford University, bruges ofte til at argumentere for afskaffelse

af modersmålsundervisningen, fordi han har påvist, at et barn,

der møder sit andet sprog tidligt, når et højere niveau

på andetsproget end børn, der begynder på andetsproget

senere. Dog springes der let og elegant hen over den helt centrale konklusion

i Hakutas arbejde, at »tosproget undervisning er mere effektiv end ren

engelsk alt andet lige«. (www.stanford.edu/~hakuta) Det er ikke et

spørgsmål om enten eller. Det er stærkt beklageligt, at

regeringen nægter at forholde sig til de omfattende

undersøgelser og forskningsarbejder, der er tilrådighed fra

bl.a. de nordiske lande og fra USA. Alle konklusionerne peger på, at de

bedste uddannelsesresultater nås, når

modersmålsundervisningen kobles sammen med læring af et andet

sprog. Den viden nægter regeringen at bruge.

Regeringen henviser udelukkende til en undersøgelse

af læseindlæring afleveret af Danmarks Pædagogiske Institut

(DPI) i 1998. Den undersøgelse omfatter imidlertid ikke en

undersøgelse af modersmålets betydning for tosprogede

børns indlæring generelt eller af deres tilegnelse af dansk som

andetsprog.

Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og

Kristeligt Folkeparti kan på denne baggrund ikke støtte

lovforslaget.

Enhedslisten kan heller ikke støtte lovforslaget.

Enhedslisten bemærker således, at dansk er en forudsætning

for integration i det danske samfund, og det er en forudsætning for

uddannelse og arbejde at kunne sproget. Med dette lovforslag viser flertallet

bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti

(VKO-flertallet), at dette flertal ikke mener, at integration er vejen

frem.

Internationale videnskabelige undersøgelser og et

stort pædagogisk udviklingsprojekt i København viser, at der er

en sammenhæng mellem deltagelse i modersmålsundervisning og

danskindlæring. Hvis modersmålet og dansk udvikles i

sammenhæng, forstærker det ene sprog det andet. Børnene

bliver faktisk bedre til dansk og får et højere

begrebsmæssigt fagligt niveau. Det var også konklusionen på

den høring om modersmålsundervisning, der blev arrangeret af

Uddannelsesudvalget den 13. marts 2002.

Regeringen vil desværre den modsatte vej og vil

afskaffe modersmålsundervisningen. På trods af, at næsten

alle eksperter og alle undersøgelser viser, at jo bedre man er til sit

modersmål, jo nemmere har man ved at lære dansk.

Enhedslisten mener også, at modersmålet er

vigtigt for barnets identitet og sociale liv og ikke mindst for

kommunikationen mellem forældre og børn.

Undervisningsministeren har på intet tidspunkt

kunnet komme med et videnskabeligt belæg for, at det skulle fremme

indlæringen af dansk, at kommunernes obligatoriske

modersmålsundervisning afskaffes.

Ikke desto mindre ønsker VKO-flertallet at afskaffe

modersmålsundervisningen for nogle. I lovforslaget er det nemlig kun

modersmålsundervisning for børn fra lande uden for EU og

EØS, der skal afskaffes. Ifølge EU-aftaler skal der nemlig

tilbydes modersmålsundervisning til børn fra EU og

EØS-lande. Regeringen anerkender altså, at det er vigtigt med

modersmålsundervisning for børn fra EU og fra EØS-lande,

men ikke for børn fra andre lande.

Det fortæller lidt om VKO-flertallets

integrationspolitik. VKO-flertallet gør fordomme til politik og

svigter dermed de tosprogede i Danmark. Afskaffelse af

modersmålsundervisning øger risikoen for, at børn fra

etniske mindretal får dårligere danskkundskaber, end de har i

dag, til skade for de etniske mindretal og for samfundet som helhed.

Undervisningsministeren prøver at sige, at

lovforslaget sandelig ikke afskaffer modersmålsundervisningen, men kun

gør det frivilligt for kommunerne at tilbyde den. Sandheden er, at

når man fjerner bloktilskuddet til modersmålsundervisningen,

så afskaffes den reelt i langt de fleste kommuner, fordi kommunernes

budgetter er meget hårdt presset, blandt andet som følge af, at

der både er flere ældre i kommunerne og flere børn i

skolerne, og ikke mindst fordi regeringen lader sit skattestop erstatte det

kommunale selvstyre og dermed meget effektivt forhindrer kommunerne i f.eks.

at finde penge til modersmålsundervisning.

VKO-flertallet graver grøfter og skaber skel mellem

»dem« og »os« i stedet for at bygge bro mellem kulturer, sprog og

mennesker.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkeparti har længe haft et ønske om

at afskaffe forpligtelsen til modersmålsundervisning i folkeskolen,

fordi Dansk Folkeparti afgjort ikke mener, at det er en statslig forpligtelse

at finansiere modersmålsundervisning, og ikke fordi Dansk Folkeparti

ikke bryder sig om modersmålsundervisning. Dansk Folkeparti har bragt

sagen op i Folketinget flere gange.

Dansk Folkeparti mener, at det er en rigtig god idé

at lægge op til, at kommunerne selv afgør, om de vil tilbyde

undervisning i modersmål eller ej. På den måde bliver det

en kommunalpolitisk afgørelse og op til den enkelte kommune at

vurdere, hvordan integrationsindsatsen skal tilrettelægges, og hvad

behovet for modersmålsundervisning er i den enkelte kommune. Det

må jo være kommunen selv, der er bedst til at vurdere, hvad behov

og efterspørgsel er i en integrationsproces.

Dansk Folkeparti mener, at det er en god idé at

tilbyde sprogstimulering allerede fra 3-års-alderen. På den

måde bliver der sat ordentlig gang i integrationsindsatsen, og

børnene lærer at tale dansk fra en tidlig alder, hvilket

må være den altafgørende forudsætning for at kunne

klare sig i det danske samfund.

Desuden giver folkeskolelovens § 3, stk. 3,

kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte at lade andre elevgrupper

være omfattet af tilbuddet, og det kan f.eks. være elever fra

private skoler.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Dansk

Folkeparti i årevis har kæmpet for at få fjernet

modersmålsundervisningen. Dansk Folkeparti hilser derfor lovforslaget

velkomment og kan naturligvis støtte det fuldt ud.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V)

Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF)

Hans Kristian Skibby (DF) Helle Sjelle (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)

Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)

Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 142

Bilagsnr.

Titel

1

Materiale modtaget i forbindelse med udvalgets høring 13/3-02

2

Høringssvar, fra undervisningsministeren

3

Henvendelse af 12/3-02 fra Dansk Arbejdsgiverforening

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/3-03 fra Dansk

Arbejdsgiverforening, til undervisningsministeren

5

Henvendelse af 20/3-02 fra Dansk Flygtningehjælp

6

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/3-02 fra Dansk

Flygtningehjælp, til undervisningsministeren

7

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

8

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/3-03 fra Dansk

Arbejdsgiverforening, fra undervisningsministeren

9

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

10

Referat fra udvalgets høring om danskindlæring for tosprogede

afholdt den 13/3-02

11

Spm. 3 om forskningsresultater vedrørende

modersmålsundervisning, til undervisningsministeren

Spm. 4, om forskningsresultaterne vedrørende

modersmålsundervisning foretaget af DPU er valide, til

undervisningsministeren

Spm. 5 om, hvad der ifølge DPU s undersøgelser skal til for,

at tosprogede elever i folkeskolen klarer sig bedre i dansk, til

undervisningsministeren

Spm. 6 om sprogstimulering i dansk i 3-års-alderen, til

undervisningsministeren

Spm. 7 om de tosprogede elever, der ikke følger

modersmålsundervisning, til undervisningsministeren

12

1. udkast til betænkning

13

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/3-02 fra Dansk

Flygtningehjælp, fra undervisningsministeren

14

Svar på spm. 3 om forskningsresultater vedrørende

modersmålsundervisning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 4, om forskningsresultaterne vedrørende

modersmålsundervisning foretaget af DPU er valide, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 5 om, hvad der ifølge DPU s undersøgelser

skal til for, at tosprogede elever i folkeskolen klarer sig bedre i dansk,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 6 om sprogstimulering i dansk i 3-års-alderen,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om de tosprogede elever, der ikke følger

modersmålsundervisning, fra undervisningsministeren

15

Kopi UUI: Henvendelse af 17/4-02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd

16

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 17/4-02 fra Dansk Ungdoms

Fællesråd, til undervisningsministeren

17

Kopi af undervisningsministerens svar på § 20-spørgsmål

nr. S 1736, stillet af Marianne Jelved (RV)

18

Kopi af undervisningsministerens svar på § 20-spørgsmål

nr. S 1735, stillet af Marianne Jelved (RV)

19

2. udkast til betænkning

20

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 17/4-02 fra Dansk

Ungdoms Fællesråd, fra undervisningsministeren

21

Spm. 9 om antallet af tosprogede, der deltager i

modersmålsundervisning, til undervisningsministeren

22

Spm. 10 om præcisering af, hvad der ifølge DPU s

undersøgelser og forskning skal til for, at tosprogede børn i

folkeskolen klarer sig bedre i dansk, til undervisningsministeren

Spm. 11 om DPI s undersøgelse af læseundervisning i

forbindelse med danskindlæring for tosprogede elever, til

undervisningsministeren

23

3. udkast til betænkning

24

Henvendelse af 25/4-02 fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om

racediskrimination

25

Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra Dokumentations- og

rådgivningscenteret om racediskrimination, til undervisningsministeren

26

Svar på spm. 9 om antallet af tosprogede, der deltager i

modersmålsundervisning, fra undervisningsministeren

27

Svar på spm. 10 om præcisering af, hvad der ifølge DPU

s undersøgelser og forskning skal til for, at tosprogede børn i

folkeskolen klarer sig bedre i dansk, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 11 om DPI s undersøgelse af

læseundervisning i forbindelse med danskindlæring for tosprogede

elever, fra undervisningsministeren

Bilag 2

5 af udvalgets spørgsmål og

undervisningsministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra

udvalget:

Spørgsmål 3 :

Kan ministeren bekræfte, at de forskningsresultater,

der foreligger vedrørende modersmålsundervisning udført

af Jørgen Christian Nielsen fra DPU for Undervisningsministeriet for

få år siden viser, at det ikke kan dokumenteres, at bedre

resultater i skolen i dansk, især mundtligt dansk, afhænger af

bedre resultater på modersmålet?

Svar:

Af en pressemeddelelse fra den 13. august 1998, hvor

Danmarks Pædagogiske Institut i forbindelse med afslutningen af omtalte

forskningsprojektet sammenfatter resultaterne, fremgår det

vedrørende modersmålsundervisningens betydning, at »Effekten

på danskkundskaberne er svær at påvise generelt«, og at

»Den nuværende modersmålsundervisning er ikke tilstrækkelig

god til at være et »redskab« for erhvervelse af danskkundskaber«.

Det fremgår af samme pressemeddelelse, at:

»Det kan ikke påvises på de ældste klassetrin,

at deltagelse i MÅV har haft særlig betydning for elevernes

læsning på dansk. Elever uden MÅV klarer sig lige så

godt eller dårligt i læsning på dansk.«

»Det kan påvises på de ældste klassetrin, at

deltagelse i MÅV har haft særlig betydning for elevernes

skriftlige fremstilling på dansk. Elever med MÅV klarer sig lidt

bedre i skriftlig fremstilling på dansk.«

»På mellemtrinnet er det ikke påvist, at tyrkiske

elever med mere MÅV bliver bedre til tyrkisk end elever med kortere

tids MÅV. Men længere tids deltagelse giver bedre resultater i

læsning på dansk. Det ser dog ikke ud til, at det skyldes

den bedre kompetence på tyrkisk .«

Spørgsmål 4:

Mener ministeren, at de analyser og den forskning

vedrørende modersmålsundervisning, der er foretaget af DPU, er

valide?

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således,

at der sigtes til det forskningsprojekt, der blev gennemført af

Jørgen Christian Nielsen, som på daværende tidspunkt var

ansat på Danmarks Pædagogiske Institut, jf. mit svar på

spørgsmål 3.

Danmarks Pædagogiske Instituts undersøgelser

har bl.a. haft til opgave at indsamle data om modersmålsundervisningens

betydning for erhvervelsen af danskkundskaber. Desuden har det været

centralt at undersøge, om det er en nødvendig

forudsætning for gode danskkundskaber, at elever forinden har erhvervet

sig gode kundskaber i deres modersmål.

Forskerne har i den sammenhæng undersøgt

tosprogede elevers sprog og læsning på deres første- og

andetsprog og modersmålsundervisnings betydning i den forbindelse.

En teknisk diskussion om forskningsmetoder og validitet

vil jeg overlade til forskningsmiljøerne.

For min del kan jeg blot konstatere, at den foreliggende

undersøgelse er gennemført på opfordring af

Undervisningsministeriet af et anerkendt forskningsinstitut. Samtidig er den

blandt de få undersøgelser, der belyser effekten af

modersmålsundervisningen på tosprogedes danskkundskaber, og

resultaterne er derfor et vigtigt bidrag til debatten om, hvordan vi

forbedrer de tosprogedes danskindlæring.

Spørgsmål 6.

Kan ministeren bekræfte, at sprogstimulering i dansk

fra 3-års-alderen for tosprogede børn i Ishøj har

ført til, at færre tosprogede børn skal starte i

modtagelsesklasse, men i stedet kan starte i en almindelig

børnehaveklasse eller 1. klasse?

Svar:

Ved folketingshøringen om danskindlæring for

tosprogede set i lyset af debatten om modersmålsundervisning den 13.

marts 2002 oplyste konsulent i Ishøj Kommune Helle Kirud, at antallet

af modtagelsesklasser i Ishøj Kommune nu reduceres i forlængelse

af den forstærkede indsats på

småbørnsområdet.

Spørgsmål 9 :

Af ministerens svar på spørgsmål fra

Marianne Jelved af 12. april 2002 (nr. S 1735), jf. L 142 bilag 18,

fremgår det, »at kun ca. 1/3 af de tosprogede deltager i

modersmålsundervisningen«. Vil ministeren oplyse, om denne del af de

tosprogede, som ministeren omtaler, er 1/3 af de tosprogede, der efter

bekendtgørelsen kan deltage i modersmålsundervisningen, eller

ministeren omtaler 1/3 af alle tosprogede elever?

Svar:

Den del af de tosprogede elever, jeg omtaler i mit svar

på spørgsmål nr. S 1735, er 1/3 af alle tosprogede elever

i folkeskolen. I skoleåret 1999/00 var der i alt 47.583 tosprogede

elever i folkeskolen, og i alt 15.713 svarende til 33 pct. modtog

modersmålsundervisning.

Ministeriet ligger ikke inde med oplysninger om, hvor stor

en andel af de tosprogede elever der efter bekendtgørelsen er

berettigede til modersmålsundervisning.

Spørgsmål 11:

I forlængelse af ministerens besvarelse af

spørgsmål 4, jf. L 142 bilag 14, bedes ministeren

bekræfte, at DPI ikke har undersøgt, »om det er en

nødvendig forudsætning for gode danskkundskaber, at elever

forinden har erhvervet sig gode kundskaber i deres modersmål«, men at

DPI alene har undersøgt læseundervisningen, jf. bl.a. referatet

fra høringen 13.03.02. Herunder bedes ministeren bekræfte, at

undersøgelsen vedr. modersmålsundervisningens betydning alene

har konstateret, hvorvidt tosprogede børn har deltaget i

modersmålsundervisning eller ej, hvorfor undersøgelsen ikke

viste, at »Forskere har i denne sammenhæng undersøgt tosprogede

elevers sprog og modersmålsundervisnings betydning i den

forbindelse«.

Svar:

I pressemeddelelse fra den 13. august 1998, hvor Danmarks

Pædagogiske Institut i forbindelse med offentliggørelsen af

omtalte forskningsprojekt sammenfatter resultaterne, fremgår det, at

»Danmarks Pædagogiske Instituts undersøgelser har bl.a. haft til

opgave at indsamle data om modersmålsundervisningens betydning for

erhvervelsen af danskkundskaber. Desuden har det været centralt at

undersøge, om det er en (ufravigelig) nødvendig

forudsætning for gode danskkundskaber, at eleverne forinden har

erhvervet sig gode kundskaber i deres modersmål«.

Forskningsprojektet er dokumenteret i tre

forskningsrapporter.

Den første undersøgelse og forskningsrapport

med titlen »Læseundervisning i klasser med tosprogede elever et

udviklingsprojekt« udkom i 1996. Heri fokuseres på den

læseundervisning, der finder sted, og hvordan den kan gøres

bedre.

Den anden rapport med titlen »Tosprogede elevers

danskkundskaber på ældste klassetrin« fra 1997 belyser, hvordan

tosprogede elever klarer sig i forhold til børn med dansk som

modersmål, og om der kan påvises bedre danskkundskaber hos

tosprogede elever, der har deltaget i modersmålsundervisning.

Vedrørende elevernes deltagelse i modersmålsundervisning er der

også spurgt til, hvor lang tid eleverne har deltaget i en sådan

undervisning. Ligeledes undersøges elevernes færdigheder i

skriftlig fremstilling.

Den tredje forskningsrapport med titlen »Tosprogede

elevers sprog og læsning på deres første- og andetsprog

en undersøgelse af tyrkisksprogede elever« fra 1998 sætter fokus

på bl.a. forholdet mellem elevernes modersmålskompetence og deres

danskkundskaber med særligt henblik på sprog og

læsning.

Jeg kan således ikke bekræfte, at

undersøgelsen alene har set på, om tosprogede børn har

deltaget i modersmålsundervisning eller ej, og at det alene er

læseundervisningen, der er undersøgt.

I referatet fra folketingshøringen den 13. marts

2002 om danskindlæringen for tosprogede i lyset af debatten om

modersmålsundervisning fremgår det, at Jørgen Christian

Nielsen i forbindelse med høringen først og fremmest valgte at

koncentrere sig om forskningsprojektets anbefalinger med henblik på

forstærket danskundervisning. I den sammenhæng præsenterede

han sine forskningsresultater vedrørende læseundervisning i

klasser med tosprogede elever.

Bilag 3

Undervisningsministerens svar på §

20-spørgsmål nr. S 1735 stillet af Marianne Jelved (RV)

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra

udvalget:

Spørgsmål:

Vil ministeren gøre rede for, hvilke

forskningsresultater der underbygger regeringens beslutning om at afskaffe de

obligatoriske tilbud om modersmålsundervisningen?

Svar:

Regeringen ønsker med forslaget om

begrænsning af den kommunale forpligtigelse til at tilbyde

modersmålsundervisning at flytte fokus fra

modersmålsundervisningen til en intensiveret sprogstimuleringsindsats i

førskolealderen. Lovforslaget er et led i regeringens

målsætning om, at alle børn får det maksimale

faglige og sociale udbytte af undervisningen i folkeskolen, hvilket

forudsætter gode danskkundskaber ved skolestarten.

Som bekendt har der nu gennem mange år været

tilbudt modersmålsundervisning herhjemme. Det har imidlertid ikke

entydigt kunnet påvises, at modersmålsundervisningen har

afgørende effekt på danskindlæringen.

Konklusionen på et af de få nationale

forskningsprojekter vedrørende modersmålsundervisningens effekt,

som blev foretaget af læseforsker Jørgen Christian Nielsen, DPI,

i årene 1995-98, var således, at effekten på

danskkundskaberne er svær at påvise generelt.

På internationalt plan har en af verdens

førende forskere i tosprogede børn, Kenji Hakuta fra Stanford

University, USA, påvist, at jo tidligere i sit liv et barn møder

sit andet sprog, jo højere niveau når barnet i andetsproget.

Endvidere kan jeg konstatere, som oplyst for Folketingets

Uddannelsesudvalg af den tidligere undervisningsminister, at

Undervisningsministeriet ikke er bekendt med undersøgelser, der

påviser, at modersmålsundervisningen er mere fremmende for

danskindlæringen end en tilsvarende tidlig indsats i dansk.

Endelig dokumenterer OECD s PISA-rapport fra december 2001

at unge, der ikke taler dansk derhjemme, har markant ringere

læsefærdigheder end de, der taler dansk i hjemmet.

På baggrund af ovenstående og i lyset af det

faktum, at kun ca. 1/3 af de tosprogede deltager i

modersmålsundervisningen, er det min opfattelse, at tiden nu er inde

til at gå nye veje og stille kommunalbestyrelserne mere frit i deres

arbejde med at fremme integrationen, styrke danskindlæringen for alle

tosprogede med behov herfor og forbedre tosprogede elevers

skolepræstationer.

Lignende dokumenter