Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Modersmålsundervisning og sprogstimulering)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 30. april 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler m.v.
(Modersmålsundervisning og sprogstimulering)
[af
undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2002 og var til
1. behandling den 22. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 15.
marts 2002 de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Udvalget afholdt den 13. marts 2002 en høring med
titlen »Danskindlæring for tosprogede i lyset af debatten om
modersmålsundervisning«. Høringen var åben for pressen.
Der blev udarbejdet et referat af høringen, som er omdelt som bilag
til lovforslaget på L 142 bilag 10.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Flygtningehjælp og
Læs alt
Dokumentations- og rådgivningscenteret om
racediskrimination.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret
henvendelserne fra Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Flygtningehjælp.
Henvendelsen fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om
racediskrimination blev modtaget den 29. april 2002, hvorfor
undervisningsministeren ikke har kommenteret henvendelsen inden afgivelse af
betænkning. Undervisningsministeren forventes at kommentere denne
henvendelse inden 2. behandling af lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med
undtagelse af spørgsmål 12. Dette spørgsmål
forventes undervisningsministeren at besvare inden 2. behandling af
lovforslaget. 5 af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen. Undervisningsministerens svar på § 20-
spørgsmål nr. S 1735, stillet af Marianne Jelved (RV), er
optrykt som bilag 3 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
For Socialdemokratiet er det elevernes færdigheder
og trivsel, der er i højsædet i skolepolitikken. I dette
lovforslag er det vilkårene for de tosprogede børn, der er
på dagsordenen. Det er deres fremtid og deres forudsætninger for
at få det bedste grundlag for at mestre det danske sprog både i
skrift og tale og dermed deres muligheder for indlæring og integration
lovforslaget handler om.
Vedtages lovforslaget, fjerner undervisningsministeren
kommunernes forpligtelse til at tilbyde modersmålsundervisning. Med en
reduktion af kommunernes bloktilskud fjernes også deres
økonomiske mulighed for at tilbyde undervisningen.
Socialdemokratiet kan ikke støtte denne afskaffelse
af modersmålsundervisningen. Der er intet sagligt belæg for at
foretage en sådan forringelse af de tosprogede elevers vilkår.
Både blandt praktikere og teoretikere er der et overvældende
flertal af stærke fortalere for, at de tosprogede elever har gavn af at
mestre deres modersmål.
Socialdemokratiet er af den opfattelse, at
modersmålsundervisningen med fordel kan udvikles. Der er brug for mere
kvalitet i undervisningen, herunder en professionalisering af
lærerkræfterne. Der er også brug for en mere
målrettet og fleksibel undervisning, både med hensyn til
undervisningens indhold og med hensyn til modtagerkredsen.
Imidlertid må Socialdemokratiet konstatere, at
regeringen på intet tidspunkt har været interesseret i at
forhandle eller debattere en udvikling af modersmålsundervisningen.
At ændre folkeskoleloven uden medvirken fra
forligspartierne bag folkeskoleloven er selvsagt et forligsbrud, og det er
ydermere et brud på en mangeårig tradition for et bredt politisk
fundament for skolepolitikken. Socialdemokratiet har været villigt til
at strække sig langt for at bevare folkeskoleforliget. Det har dog end
ikke været muligt at komme i dialog med undervisningsministeren eller
regeringen om en løsning, hvor regeringen kunne få opfyldt sit
politiske mål om at afskaffe kommunernes pligt til at udbyde
modersmålsundervisning mod at bevare de økonomiske muligheder
for at tilbyde undervisningen i de kommuner, der vurderer det som
værende nødvendigt.
Derfor må Socialdemokratiet også konstatere,
at regeringen vælger ideologien og blokpolitikken frem for hensynet til
børnenes skolegang ved at gennemtrumfe lovforslaget uden medvirken fra
forligspartierne bag folkeskoleloven.
Socialdemokratiet kan støtte den del af
lovforslaget, der handler om tidligere sprogstimulering.
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Kristeligt Folkeparti kan ikke støtte lovforslaget. Disse partier
bemærker, at Uddannelsesudvalget har holdt en høring, som viste,
at det er helt umuligt at finde eksperter, der kan videreformidle viden om,
at modersmålsundervisning ikke giver børn den bedste
forudsætning for at få et godt dansk sprog på et
højt abstraktionsniveau.
Høringen viste også, at der er forskellige
måder at give denne modersmålsundervisning på, om end nogle
er bedre end andre. Der er imidlertid ingen tvivl om, at
modersmålsundervisningen fremmer det enkelte barns sprogtilegnelse. Det
er naturligvis ikke sådan, at modersmålsundervisning er godt
under alle omstændigheder. Modersmålsundervisningen skal
være god og veltilrettelagt i lighed med al anden undervisning. Der kan
meget vel være konkrete forhold ved tilrettelæggelsen af
modersmålsundervisningen og danskundervisningen til voksne nydanskere
m.v., der kan og bør tages op til revision. Selvfølgelig skal
der udvikles bedre metoder til at fremme sprogtilegnelsen.
I en række kommuner har man endog særdeles
gode erfaringer med modersmålsundervisning. Fjernes lovkravet, er det
dog klart, at mange kommuner, der i forvejen er trængt
økonomisk, vil kunne vælge dette tilbud fra.
Debatten er meget ideologisk og
følelsesmæssig, fordi sammenhængen mellem danskhed og
dansk som modersmål sammentænkes som et spørgsmål om
sindelag. Diskussionen bør imidlertid tage sit udgangspunkt i, hvordan
børn, der i praksis ikke taler dansk i hjemmet, får de bedste
betingelser for at tilegne sig den sproglige kompetence, der ikke alene
sætter dem i stand til at kommunikere med deres familier,
skolekammerater og lærere, men også giver dem mulighed for
sprogligt at give udtryk for f.eks. følelser. Det er en
afgørende forudsætning for at føle sig som et helt
menneske.
Der er ideologiske fortalere, som forfægter, at
majoritetssproget (dansk), fordi det er majoritetssproget, også er
modersmålet. Ideologien må dog vige for virkeligheden.
Sagkundskaben peger entydigt på, at børn med anden sproglig
baggrund end dansk profiterer af undervisning i det sprog, der tales i
hjemmet. Når der gives modersmålsundervisning til nydanske
børn, er der altså ikke tale om at lade den iranske, tyrkiske
eller somaliske herkomst få skattefinansieret kulturstøtte. Der
er derimod tale om at sikre det enkelte barn de bedste muligheder for
sprogtilegnelse.
Der er en stigning i antallet af nydanske børn, som
søger til muslimske friskoler. Med den udvikling mindskes folkeskolens
integrerende funktion. Regeringens argument om, at kun 30 pct. af nydanske
forældre tilvælger modersmålsundervisningen, tager ikke
højde for, at der naturligvis ikke er et sådant behov, når
børnene går på muslimsk friskole. Der er grund til at tro,
at en bibeholdelse af modersmålsundervisningen i tilknytning til
folkeskolen vil øge antallet af nydanske elever i folkeskolens regi og
dermed bidrage til den generelle integration.
I referatet fra udvalgets høring den 13. marts 2002
påpeger Lise Egholm, Rådmandsgades skole, at »de tosprogede
børn, som fik støtte af en modersmålslærer, klarede
sig bedre end tosprogede børn, der ikke fik støtte.«
Kirsten Schalburg, skoleleder, Enghøjskolen i
Hvidovre, påpegede bl.a., »at modersmålsundervisningen dels
stimulerer sprogindlæringen generelt og dels giver børnene
selvrespekt og selvfølelse«
Helle Kirud, konsulent for tosprogede børn i
Ishøj og med erfaringer fra Vollsmose påpegede bl.a., »at det er
vigtigt, at forældrene kan blive ved med at være forældre,
blive ved med at opdrage ( ). Hvilket sprog kan man kysse på? Give
kærlighed på? Og hvilket sprog kan I opdrage på?«
Anne Holmen, DPU, påpeger bl.a.: »Desuden er der
mange ting, der påvirker det. Det er ikke kun spørgsmålet
om, at børnene starter med modersmålet, og derefter lærer
de dansk. Modersmålet spiller en rolle hele vejen op igennem, og det
gør det for øvrigt, uanset om vi har
modersmålsundervisning eller ej. En undervisning, der inddrager
børnenes modersmål, vil give børnene et bedre
skoleresultat, uanset om de går til et skemalagt fag, der hedder
modersmålsundervisning, så der er altså allerede flere
modeller på spil.«
Og videre citerede Anne Holmen en amerikansk forsker,
Charles Glenn, for at skrive: »Undervisning i sproglige mindretals elevers
modersmål er først og fremmest blevet fremhævet som et
middel til et sprogskifte, altså fra det ene sprog til det andet. Der
er en bedre grund: Den [undervisningen] har potentialet til at give en almen
uddannelse af høj kvalitet. Eleverne vil med større
sandsynlighed tage fat i et krævende materiale, løbe
intellektuelle risici og bruge alle kræfter på at lære,
hvis de føler sig sikre på det sprog, de bruger. Det citat har
jeg valgt [fortsatte Anne Holmen], idet modersmålet for mig ikke
så meget er et spørgsmål om identitet, det er også
væsentligt. Det er væsentligt, at alle børn føler
sig velkomne i skolen, det er vigtigt, at det er alles skole. Det ved vi jo
fra alle de undersøgelser, vi har, af sociale forskelles betydning for
børnenes udbytte af skolegangen.«
Og Anne Holmen konkluderer: »Derfor mener jeg, at en
inddragelse af modersmålet gerne som modersmålsundervisning,
gerne, som Lise Egholm fremhæver, integreret i skolens øvrige
virksomhed er vejen frem for modersmålsundervisningen.« (Og videre):
»I det øjeblik, hvor man har et veludviklet modersmål og
især har det i skoleforstand, har fået den formelle skoledannelse
med sig, kan læse på modersmålet, så er det noget
helt andet f.eks. at lære at læse på et andet sprog. Man
kan overføre læsestrategier fra ét sprog til et andet,
man kan overføre ordforråd og læring, man kan
overføre skolefærdigheder fra ét sprog til et andet.«
Der bør derfor ikke herske tvivl om relevansen af
modersmålsundervisningen. Der er gode grunde til at udvikle metoderne,
og der er gode grunde til at finde en strategi, så
modersmålsundervisningen ikke bliver nødvendiggjort i 3. og 4.
generation. Men modersmålsundervisningen er ikke den knap, der skal
justeres på. Det handler derimod om andre integrationsfremmende tiltag.
Modersmålsundervisningens formål må derfor holdes for
øje: Det handler om fremme af det enkelte barns sprogtilegnelse,
så det enkelte barn både får et »følelsessprog« og
de bedste betingelser for frihed i læringen.
Den førende forsker på området, Kenji
Hakuta, Stanford University, bruges ofte til at argumentere for afskaffelse
af modersmålsundervisningen, fordi han har påvist, at et barn,
der møder sit andet sprog tidligt, når et højere niveau
på andetsproget end børn, der begynder på andetsproget
senere. Dog springes der let og elegant hen over den helt centrale konklusion
i Hakutas arbejde, at »tosproget undervisning er mere effektiv end ren
engelsk alt andet lige«. (www.stanford.edu/~hakuta) Det er ikke et
spørgsmål om enten eller. Det er stærkt beklageligt, at
regeringen nægter at forholde sig til de omfattende
undersøgelser og forskningsarbejder, der er tilrådighed fra
bl.a. de nordiske lande og fra USA. Alle konklusionerne peger på, at de
bedste uddannelsesresultater nås, når
modersmålsundervisningen kobles sammen med læring af et andet
sprog. Den viden nægter regeringen at bruge.
Regeringen henviser udelukkende til en undersøgelse
af læseindlæring afleveret af Danmarks Pædagogiske Institut
(DPI) i 1998. Den undersøgelse omfatter imidlertid ikke en
undersøgelse af modersmålets betydning for tosprogede
børns indlæring generelt eller af deres tilegnelse af dansk som
andetsprog.
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Kristeligt Folkeparti kan på denne baggrund ikke støtte
lovforslaget.
Enhedslisten kan heller ikke støtte lovforslaget.
Enhedslisten bemærker således, at dansk er en forudsætning
for integration i det danske samfund, og det er en forudsætning for
uddannelse og arbejde at kunne sproget. Med dette lovforslag viser flertallet
bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti
(VKO-flertallet), at dette flertal ikke mener, at integration er vejen
frem.
Internationale videnskabelige undersøgelser og et
stort pædagogisk udviklingsprojekt i København viser, at der er
en sammenhæng mellem deltagelse i modersmålsundervisning og
danskindlæring. Hvis modersmålet og dansk udvikles i
sammenhæng, forstærker det ene sprog det andet. Børnene
bliver faktisk bedre til dansk og får et højere
begrebsmæssigt fagligt niveau. Det var også konklusionen på
den høring om modersmålsundervisning, der blev arrangeret af
Uddannelsesudvalget den 13. marts 2002.
Regeringen vil desværre den modsatte vej og vil
afskaffe modersmålsundervisningen. På trods af, at næsten
alle eksperter og alle undersøgelser viser, at jo bedre man er til sit
modersmål, jo nemmere har man ved at lære dansk.
Enhedslisten mener også, at modersmålet er
vigtigt for barnets identitet og sociale liv og ikke mindst for
kommunikationen mellem forældre og børn.
Undervisningsministeren har på intet tidspunkt
kunnet komme med et videnskabeligt belæg for, at det skulle fremme
indlæringen af dansk, at kommunernes obligatoriske
modersmålsundervisning afskaffes.
Ikke desto mindre ønsker VKO-flertallet at afskaffe
modersmålsundervisningen for nogle. I lovforslaget er det nemlig kun
modersmålsundervisning for børn fra lande uden for EU og
EØS, der skal afskaffes. Ifølge EU-aftaler skal der nemlig
tilbydes modersmålsundervisning til børn fra EU og
EØS-lande. Regeringen anerkender altså, at det er vigtigt med
modersmålsundervisning for børn fra EU og fra EØS-lande,
men ikke for børn fra andre lande.
Det fortæller lidt om VKO-flertallets
integrationspolitik. VKO-flertallet gør fordomme til politik og
svigter dermed de tosprogede i Danmark. Afskaffelse af
modersmålsundervisning øger risikoen for, at børn fra
etniske mindretal får dårligere danskkundskaber, end de har i
dag, til skade for de etniske mindretal og for samfundet som helhed.
Undervisningsministeren prøver at sige, at
lovforslaget sandelig ikke afskaffer modersmålsundervisningen, men kun
gør det frivilligt for kommunerne at tilbyde den. Sandheden er, at
når man fjerner bloktilskuddet til modersmålsundervisningen,
så afskaffes den reelt i langt de fleste kommuner, fordi kommunernes
budgetter er meget hårdt presset, blandt andet som følge af, at
der både er flere ældre i kommunerne og flere børn i
skolerne, og ikke mindst fordi regeringen lader sit skattestop erstatte det
kommunale selvstyre og dermed meget effektivt forhindrer kommunerne i f.eks.
at finde penge til modersmålsundervisning.
VKO-flertallet graver grøfter og skaber skel mellem
»dem« og »os« i stedet for at bygge bro mellem kulturer, sprog og
mennesker.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkeparti har længe haft et ønske om
at afskaffe forpligtelsen til modersmålsundervisning i folkeskolen,
fordi Dansk Folkeparti afgjort ikke mener, at det er en statslig forpligtelse
at finansiere modersmålsundervisning, og ikke fordi Dansk Folkeparti
ikke bryder sig om modersmålsundervisning. Dansk Folkeparti har bragt
sagen op i Folketinget flere gange.
Dansk Folkeparti mener, at det er en rigtig god idé
at lægge op til, at kommunerne selv afgør, om de vil tilbyde
undervisning i modersmål eller ej. På den måde bliver det
en kommunalpolitisk afgørelse og op til den enkelte kommune at
vurdere, hvordan integrationsindsatsen skal tilrettelægges, og hvad
behovet for modersmålsundervisning er i den enkelte kommune. Det
må jo være kommunen selv, der er bedst til at vurdere, hvad behov
og efterspørgsel er i en integrationsproces.
Dansk Folkeparti mener, at det er en god idé at
tilbyde sprogstimulering allerede fra 3-års-alderen. På den
måde bliver der sat ordentlig gang i integrationsindsatsen, og
børnene lærer at tale dansk fra en tidlig alder, hvilket
må være den altafgørende forudsætning for at kunne
klare sig i det danske samfund.
Desuden giver folkeskolelovens § 3, stk. 3,
kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte at lade andre elevgrupper
være omfattet af tilbuddet, og det kan f.eks. være elever fra
private skoler.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Dansk
Folkeparti i årevis har kæmpet for at få fjernet
modersmålsundervisningen. Dansk Folkeparti hilser derfor lovforslaget
velkomment og kan naturligvis støtte det fuldt ud.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V)
Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF)
Hans Kristian Skibby (DF) Helle Sjelle (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)
Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)
Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 142
Bilagsnr.
Titel
1
Materiale modtaget i forbindelse med udvalgets høring 13/3-02
2
Høringssvar, fra undervisningsministeren
3
Henvendelse af 12/3-02 fra Dansk Arbejdsgiverforening
4
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/3-03 fra Dansk
Arbejdsgiverforening, til undervisningsministeren
5
Henvendelse af 20/3-02 fra Dansk Flygtningehjælp
6
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/3-02 fra Dansk
Flygtningehjælp, til undervisningsministeren
7
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/3-03 fra Dansk
Arbejdsgiverforening, fra undervisningsministeren
9
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
10
Referat fra udvalgets høring om danskindlæring for tosprogede
afholdt den 13/3-02
11
Spm. 3 om forskningsresultater vedrørende
modersmålsundervisning, til undervisningsministeren
Spm. 4, om forskningsresultaterne vedrørende
modersmålsundervisning foretaget af DPU er valide, til
undervisningsministeren
Spm. 5 om, hvad der ifølge DPU s undersøgelser skal til for,
at tosprogede elever i folkeskolen klarer sig bedre i dansk, til
undervisningsministeren
Spm. 6 om sprogstimulering i dansk i 3-års-alderen, til
undervisningsministeren
Spm. 7 om de tosprogede elever, der ikke følger
modersmålsundervisning, til undervisningsministeren
12
1. udkast til betænkning
13
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/3-02 fra Dansk
Flygtningehjælp, fra undervisningsministeren
14
Svar på spm. 3 om forskningsresultater vedrørende
modersmålsundervisning, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 4, om forskningsresultaterne vedrørende
modersmålsundervisning foretaget af DPU er valide, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 5 om, hvad der ifølge DPU s undersøgelser
skal til for, at tosprogede elever i folkeskolen klarer sig bedre i dansk,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 6 om sprogstimulering i dansk i 3-års-alderen,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 7 om de tosprogede elever, der ikke følger
modersmålsundervisning, fra undervisningsministeren
15
Kopi UUI: Henvendelse af 17/4-02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd
16
Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 17/4-02 fra Dansk Ungdoms
Fællesråd, til undervisningsministeren
17
Kopi af undervisningsministerens svar på § 20-spørgsmål
nr. S 1736, stillet af Marianne Jelved (RV)
18
Kopi af undervisningsministerens svar på § 20-spørgsmål
nr. S 1735, stillet af Marianne Jelved (RV)
19
2. udkast til betænkning
20
Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 17/4-02 fra Dansk
Ungdoms Fællesråd, fra undervisningsministeren
21
Spm. 9 om antallet af tosprogede, der deltager i
modersmålsundervisning, til undervisningsministeren
22
Spm. 10 om præcisering af, hvad der ifølge DPU s
undersøgelser og forskning skal til for, at tosprogede børn i
folkeskolen klarer sig bedre i dansk, til undervisningsministeren
Spm. 11 om DPI s undersøgelse af læseundervisning i
forbindelse med danskindlæring for tosprogede elever, til
undervisningsministeren
23
3. udkast til betænkning
24
Henvendelse af 25/4-02 fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om
racediskrimination
25
Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra Dokumentations- og
rådgivningscenteret om racediskrimination, til undervisningsministeren
26
Svar på spm. 9 om antallet af tosprogede, der deltager i
modersmålsundervisning, fra undervisningsministeren
27
Svar på spm. 10 om præcisering af, hvad der ifølge DPU
s undersøgelser og forskning skal til for, at tosprogede børn i
folkeskolen klarer sig bedre i dansk, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 11 om DPI s undersøgelse af
læseundervisning i forbindelse med danskindlæring for tosprogede
elever, fra undervisningsministeren
Bilag 2
5 af udvalgets spørgsmål og
undervisningsministerens svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra
udvalget:
Spørgsmål 3 :
Kan ministeren bekræfte, at de forskningsresultater,
der foreligger vedrørende modersmålsundervisning udført
af Jørgen Christian Nielsen fra DPU for Undervisningsministeriet for
få år siden viser, at det ikke kan dokumenteres, at bedre
resultater i skolen i dansk, især mundtligt dansk, afhænger af
bedre resultater på modersmålet?
Svar:
Af en pressemeddelelse fra den 13. august 1998, hvor
Danmarks Pædagogiske Institut i forbindelse med afslutningen af omtalte
forskningsprojektet sammenfatter resultaterne, fremgår det
vedrørende modersmålsundervisningens betydning, at »Effekten
på danskkundskaberne er svær at påvise generelt«, og at
»Den nuværende modersmålsundervisning er ikke tilstrækkelig
god til at være et »redskab« for erhvervelse af danskkundskaber«.
Det fremgår af samme pressemeddelelse, at:
»Det kan ikke påvises på de ældste klassetrin,
at deltagelse i MÅV har haft særlig betydning for elevernes
læsning på dansk. Elever uden MÅV klarer sig lige så
godt eller dårligt i læsning på dansk.«
»Det kan påvises på de ældste klassetrin, at
deltagelse i MÅV har haft særlig betydning for elevernes
skriftlige fremstilling på dansk. Elever med MÅV klarer sig lidt
bedre i skriftlig fremstilling på dansk.«
»På mellemtrinnet er det ikke påvist, at tyrkiske
elever med mere MÅV bliver bedre til tyrkisk end elever med kortere
tids MÅV. Men længere tids deltagelse giver bedre resultater i
læsning på dansk. Det ser dog ikke ud til, at det skyldes
den bedre kompetence på tyrkisk .«
Spørgsmål 4:
Mener ministeren, at de analyser og den forskning
vedrørende modersmålsundervisning, der er foretaget af DPU, er
valide?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således,
at der sigtes til det forskningsprojekt, der blev gennemført af
Jørgen Christian Nielsen, som på daværende tidspunkt var
ansat på Danmarks Pædagogiske Institut, jf. mit svar på
spørgsmål 3.
Danmarks Pædagogiske Instituts undersøgelser
har bl.a. haft til opgave at indsamle data om modersmålsundervisningens
betydning for erhvervelsen af danskkundskaber. Desuden har det været
centralt at undersøge, om det er en nødvendig
forudsætning for gode danskkundskaber, at elever forinden har erhvervet
sig gode kundskaber i deres modersmål.
Forskerne har i den sammenhæng undersøgt
tosprogede elevers sprog og læsning på deres første- og
andetsprog og modersmålsundervisnings betydning i den forbindelse.
En teknisk diskussion om forskningsmetoder og validitet
vil jeg overlade til forskningsmiljøerne.
For min del kan jeg blot konstatere, at den foreliggende
undersøgelse er gennemført på opfordring af
Undervisningsministeriet af et anerkendt forskningsinstitut. Samtidig er den
blandt de få undersøgelser, der belyser effekten af
modersmålsundervisningen på tosprogedes danskkundskaber, og
resultaterne er derfor et vigtigt bidrag til debatten om, hvordan vi
forbedrer de tosprogedes danskindlæring.
Spørgsmål 6.
Kan ministeren bekræfte, at sprogstimulering i dansk
fra 3-års-alderen for tosprogede børn i Ishøj har
ført til, at færre tosprogede børn skal starte i
modtagelsesklasse, men i stedet kan starte i en almindelig
børnehaveklasse eller 1. klasse?
Svar:
Ved folketingshøringen om danskindlæring for
tosprogede set i lyset af debatten om modersmålsundervisning den 13.
marts 2002 oplyste konsulent i Ishøj Kommune Helle Kirud, at antallet
af modtagelsesklasser i Ishøj Kommune nu reduceres i forlængelse
af den forstærkede indsats på
småbørnsområdet.
Spørgsmål 9 :
Af ministerens svar på spørgsmål fra
Marianne Jelved af 12. april 2002 (nr. S 1735), jf. L 142 bilag 18,
fremgår det, »at kun ca. 1/3 af de tosprogede deltager i
modersmålsundervisningen«. Vil ministeren oplyse, om denne del af de
tosprogede, som ministeren omtaler, er 1/3 af de tosprogede, der efter
bekendtgørelsen kan deltage i modersmålsundervisningen, eller
ministeren omtaler 1/3 af alle tosprogede elever?
Svar:
Den del af de tosprogede elever, jeg omtaler i mit svar
på spørgsmål nr. S 1735, er 1/3 af alle tosprogede elever
i folkeskolen. I skoleåret 1999/00 var der i alt 47.583 tosprogede
elever i folkeskolen, og i alt 15.713 svarende til 33 pct. modtog
modersmålsundervisning.
Ministeriet ligger ikke inde med oplysninger om, hvor stor
en andel af de tosprogede elever der efter bekendtgørelsen er
berettigede til modersmålsundervisning.
Spørgsmål 11:
I forlængelse af ministerens besvarelse af
spørgsmål 4, jf. L 142 bilag 14, bedes ministeren
bekræfte, at DPI ikke har undersøgt, »om det er en
nødvendig forudsætning for gode danskkundskaber, at elever
forinden har erhvervet sig gode kundskaber i deres modersmål«, men at
DPI alene har undersøgt læseundervisningen, jf. bl.a. referatet
fra høringen 13.03.02. Herunder bedes ministeren bekræfte, at
undersøgelsen vedr. modersmålsundervisningens betydning alene
har konstateret, hvorvidt tosprogede børn har deltaget i
modersmålsundervisning eller ej, hvorfor undersøgelsen ikke
viste, at »Forskere har i denne sammenhæng undersøgt tosprogede
elevers sprog og modersmålsundervisnings betydning i den
forbindelse«.
Svar:
I pressemeddelelse fra den 13. august 1998, hvor Danmarks
Pædagogiske Institut i forbindelse med offentliggørelsen af
omtalte forskningsprojekt sammenfatter resultaterne, fremgår det, at
»Danmarks Pædagogiske Instituts undersøgelser har bl.a. haft til
opgave at indsamle data om modersmålsundervisningens betydning for
erhvervelsen af danskkundskaber. Desuden har det været centralt at
undersøge, om det er en (ufravigelig) nødvendig
forudsætning for gode danskkundskaber, at eleverne forinden har
erhvervet sig gode kundskaber i deres modersmål«.
Forskningsprojektet er dokumenteret i tre
forskningsrapporter.
Den første undersøgelse og forskningsrapport
med titlen »Læseundervisning i klasser med tosprogede elever et
udviklingsprojekt« udkom i 1996. Heri fokuseres på den
læseundervisning, der finder sted, og hvordan den kan gøres
bedre.
Den anden rapport med titlen »Tosprogede elevers
danskkundskaber på ældste klassetrin« fra 1997 belyser, hvordan
tosprogede elever klarer sig i forhold til børn med dansk som
modersmål, og om der kan påvises bedre danskkundskaber hos
tosprogede elever, der har deltaget i modersmålsundervisning.
Vedrørende elevernes deltagelse i modersmålsundervisning er der
også spurgt til, hvor lang tid eleverne har deltaget i en sådan
undervisning. Ligeledes undersøges elevernes færdigheder i
skriftlig fremstilling.
Den tredje forskningsrapport med titlen »Tosprogede
elevers sprog og læsning på deres første- og andetsprog
en undersøgelse af tyrkisksprogede elever« fra 1998 sætter fokus
på bl.a. forholdet mellem elevernes modersmålskompetence og deres
danskkundskaber med særligt henblik på sprog og
læsning.
Jeg kan således ikke bekræfte, at
undersøgelsen alene har set på, om tosprogede børn har
deltaget i modersmålsundervisning eller ej, og at det alene er
læseundervisningen, der er undersøgt.
I referatet fra folketingshøringen den 13. marts
2002 om danskindlæringen for tosprogede i lyset af debatten om
modersmålsundervisning fremgår det, at Jørgen Christian
Nielsen i forbindelse med høringen først og fremmest valgte at
koncentrere sig om forskningsprojektets anbefalinger med henblik på
forstærket danskundervisning. I den sammenhæng præsenterede
han sine forskningsresultater vedrørende læseundervisning i
klasser med tosprogede elever.
Bilag 3
Undervisningsministerens svar på §
20-spørgsmål nr. S 1735 stillet af Marianne Jelved (RV)
Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra
udvalget:
Spørgsmål:
Vil ministeren gøre rede for, hvilke
forskningsresultater der underbygger regeringens beslutning om at afskaffe de
obligatoriske tilbud om modersmålsundervisningen?
Svar:
Regeringen ønsker med forslaget om
begrænsning af den kommunale forpligtigelse til at tilbyde
modersmålsundervisning at flytte fokus fra
modersmålsundervisningen til en intensiveret sprogstimuleringsindsats i
førskolealderen. Lovforslaget er et led i regeringens
målsætning om, at alle børn får det maksimale
faglige og sociale udbytte af undervisningen i folkeskolen, hvilket
forudsætter gode danskkundskaber ved skolestarten.
Som bekendt har der nu gennem mange år været
tilbudt modersmålsundervisning herhjemme. Det har imidlertid ikke
entydigt kunnet påvises, at modersmålsundervisningen har
afgørende effekt på danskindlæringen.
Konklusionen på et af de få nationale
forskningsprojekter vedrørende modersmålsundervisningens effekt,
som blev foretaget af læseforsker Jørgen Christian Nielsen, DPI,
i årene 1995-98, var således, at effekten på
danskkundskaberne er svær at påvise generelt.
På internationalt plan har en af verdens
førende forskere i tosprogede børn, Kenji Hakuta fra Stanford
University, USA, påvist, at jo tidligere i sit liv et barn møder
sit andet sprog, jo højere niveau når barnet i andetsproget.
Endvidere kan jeg konstatere, som oplyst for Folketingets
Uddannelsesudvalg af den tidligere undervisningsminister, at
Undervisningsministeriet ikke er bekendt med undersøgelser, der
påviser, at modersmålsundervisningen er mere fremmende for
danskindlæringen end en tilsvarende tidlig indsats i dansk.
Endelig dokumenterer OECD s PISA-rapport fra december 2001
at unge, der ikke taler dansk derhjemme, har markant ringere
læsefærdigheder end de, der taler dansk i hjemmet.
På baggrund af ovenstående og i lyset af det
faktum, at kun ca. 1/3 af de tosprogede deltager i
modersmålsundervisningen, er det min opfattelse, at tiden nu er inde
til at gå nye veje og stille kommunalbestyrelserne mere frit i deres
arbejde med at fremme integrationen, styrke danskindlæringen for alle
tosprogede med behov herfor og forbedre tosprogede elevers
skolepræstationer.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen) Retsinformation · 19. maj 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning m.m. Retsinformation · 5. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen) Retsinformation · 18. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Krav til skolen og styrkelse af tilsynet m.v.) Retsinformation · 8. august 2002
- Skriftlig fremsættelse (27. februar 2002) - L 142 Retsinformation · 28. februar 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Modersmålsundervisning og sprogstimulering) Retsinformation · 23. maj 2002