Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Krav til skolen og styrkelse af tilsynet m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 14. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
friskoler og private grundskoler m.v.
(Krav til skolen og styrkelse af
tilsynet m.v.)
[af
undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.
Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 5 og
6. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2002 og var til 1.
behandling den 4. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 25.
februar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 184. Den 2.
april 2002 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt
et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Læs alt
Dansk Friskoleforening,
Nr. Lyndelse Friskole,
Odense Friskole,
Stige Friskole,
Vedsted Friskole og
Aabenraa Friskole.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Friskoleforening mundtligt over for
udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 29 spørgsmål til
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 10
af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, KF, SF, RV og KRF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
undervisningsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme
imod det af et mindretal stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti finder, at de frie skoler er et
udmærket supplement til folkeskolen. Det er en væsentlig del af
en dansk uddannelsestradition, at der har været frie skoler, det vil
sige friskoler, private grundskoler og efterskoler. Det afgørende i
den forbindelse er, at de pågældende skoler kan være
anderledes end folkeskolen; de skal ikke være kopier af folkeskolen,
for så kan det næsten være lige meget. De skal kunne gribe
undervisningen an på deres helt egen måde. Det betyder, at
forældre på denne måde kan have en skole helt efter deres
eget hoved. Det betyder samtidig, at folkeskolen også kan modtage
inspiration fra frie skoler, der griber undervisningen an på en helt
anderledes måde.
Derfor var Socialistisk Folkeparti imod lovforslaget, som
det så ud ved 1. behandling, idet det lagde op til begrænsninger
i de frie skolers frihed med den konsekvens, at der var risiko for, at de
efterhånden blot blev kopier af folkeskolen.
Disse begrænsninger drejede sig først og
fremmest om, at der skulle føres tilsyn ikke kun med dansk,
regning/matematik og engelsk, men også med historie/samfundsfag og
naturvidenskabelige fag, det vil sige stort set hele fagrækken, som den
kendes fra folkeskolen.
Også ændringen i formålsbestemmelsen med
formuleringen om, at de frie skoler skulle arbejde på grundlag af
menneskerettighederne, var påfaldende, bl.a. fordi nyformuleringen
primært rummede en masse retorik.
Socialistisk Folkeparti er tilhænger af, at tilsynet
med de frie skoler bliver forbedret, så det sikres, at de står
mål med folkeskolen. Derfor har Socialistisk Folkeparti også
tidligere opfordret undervisningsministeren til at bruge den eksisterende lov
mere aktivt.
Netop fordi Socialistisk Folkeparti lægger
afgørende vægt på de frie skolers frihed, opfordrede
Socialistisk Folkeparti undervisningsministeren til at ændre
lovforslaget, så der kom regler på området, som udbygger de
eksisterende regler, uden at de antaster skolernes frihed.
Det er det, der nu sker med de ændringer, som
undervisningsministeren foreslår.
Det betyder, at det eneste nye i formålsbestemmelsen
er, at skolerne skal »forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed
og folkestyre«. Det burde være en selvfølge, og det kan
Socialistisk Folkeparti kun gå ind for.
Når det samtidig er lykkedes at begrænse
antallet af fag, der direkte er omfattet af tilsynet, til de nuværende
fag: dansk, regning/matematik og engelsk, er skolernes frihed ikke antastet,
og lovgivningen vil derfor fortsat minde om den eksisterende lov, men
tilsynet kommer til at fungere mere aktivt, end det har været
tilfældet nogle steder i dag.
Efter Det Radikale Venstres opfattelse skal tilsynet med,
at de frie skolers undervisning »står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen«, være reelt.
Undersøgelsen af det eksterne tilsyn fra efteråret 2001 viser,
at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Derfor støtter Det
Radikale Venstre en præcisering og en styrkelse af det eksterne tilsyn.
Lovforslaget havde en udformning, der efter Det Radikale Venstres opfattelse
anfægtede den frie skoles frihed til at organisere undervisningen
på andre måder end folkeskolen og gav undervisningsministeren
adskillige bemyndigelser vedrørende tilsynets funktion, hvorfor Det
Radikale Venstre under 1. behandling af lovforslaget opfordrede regeringen
til en drøftelse af og en forhandling om udformningen. En sådan
forhandling har fundet sted, og Det Radikale Venstre noterer med tilfredshed,
at undervisningsministeren har stillet ændringsforslag til den
gældende lovs formulering af § 1 og § 9 samt til paragrafferne med
bemyndigelserne, så det kommer til at fremgå, hvilke krav der
skal opfyldes af det eksterne tilsyn.
Med vedtagelsen af disse ændringsforslag kan Det
Radikale Venstre stemme for lovforslaget ved 3. behandling, fordi de frie
skolers særkende fastholdes.
Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med det af et mindretal stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod de af undervisningsministeren stillede
ændringsforslag.
Det er med dyb undren Socialdemokratiet har været
vidne til, at regeringen ikke har ønsket at forhandle med
Socialdemokratiet om det foreliggende lovforslag, men derimod har valgt at
søge forligskredsen i de partier, der under 1. behandling var mest
kritiske. Socialdemokratiet ønsker en række forskellige
opstramninger af tilsynet med friskolerne, da tilsynet faktisk har
været lemfældigt og tilfældigt. Det viser
undersøgelsen fra Undervisningsministeriet, der er beskrevet i
lovforslaget. Når tilsynet kunne være til stede på 50
skoler uden overhovedet at overvære undervisningen, må der siges
at være behov for en opstramning. Socialdemokratiet stemmer derfor imod
de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag, men for
ændringsforslag nr. 3 stillet af Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet
havde gerne set, at tilsynet var blevet styrket, ved at kommunerne skulle
stå for udpegningen af de tilsynsførende. Det er kommunerne, der
har ekspertisen, og det ville sikre en langt mere ensartet behandling landet
over. Således så Socialdemokratiet også gerne, at
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 4 kom til at gælde
for alle 9 fag indeholdt i det oprindelige forslag.
For Socialdemokratiet er friskolerne og den tradition og
kulturarv, der også ligger heri, det danske frisind, vigtigt.
Socialdemokratiet synes, at der foregår et meget flot og godt stykke
pædagogisk udviklingsarbejde mange steder på de frie skoler.
Socialdemokratiet havde derfor gerne set, at også evalueringsloven var
blevet inddraget, således at de mange gode resultater, som også
ligger på friskoleområdet, kunne blive evalueret.
Socialdemokratiet så gerne en yderligere tydeliggørelse af, hvad
det vil sige at stå mål med folkeskolen. Hvad dette
indebærer, har jo givet anledning til mange tvister. Flere
tilsynsførende kan være et element heri, men Socialdemokratiet
havde gerne set, at det var kommunerne, der førte tilsynet med de frie
grundskoler og dermed kunne sikre, at ressourcerne hertil bruges optimalt.
For Socialdemokratiet handler det først og fremmest om børnene.
Det er deres uddannelse og mulighed for at begå sig i samfundet, det
handler om. Det, der er vigtigt for Socialdemokratiet, er undervisningens
kvalitet og bestræbelserne på at skabe det bedste fundament for
fremtidens samfundsborgere.
Friskoletraditionen og de værdier, der ligger heri,
er en del af vores kulturarv, men der er også andre værdier, der
er vigtige for Socialdemokratiet, og det er de værdier, som ligger i
menneskerettighederne, som også er flot beskrevet i den
europæiske menneskerettighedskonvention. Socialdemokratiet er faktisk
godt tilfreds med den formålsbeskrivelse, som fremgår af
undervisningsministerens oprindelige lovforslag, altså respekten for
det enkelte menneske, demokratiopfattelsen som jo stort set deles i
Folketinget ligeværdigheden, ligebehandlingen af mennesker uanset
køn og menneskerettighederne. Undervisningsministerens
ændringsforslag indebærer reelt en svækkelse af den
formålsparagraf, undervisningsministeren oprindelig havde
foreslået for friskolerne. Socialdemokratiet havde gerne set, at
undervisningsministeren havde beholdt den europæiske
menneskerettighedskonvention som en del af formålsparagraffen i stedet
for blot at henvise til lovforslagets bemærkninger. Det er vigtigt for
Socialdemokratiet at slå fast, at det er disse principper, som
gør sig gældende for al grundskolevirksomhed i Danmark.
Socialdemokratiet synes, det er en vigtig forudsætning for det samlede
uddannelsessyn, at der ligger en fælles ramme for at drive
grundskolevirksomhed.
Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme for det
af et mindretal stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod
de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.
Dansk Folkeparti kan ikke stemme for lovforslaget, da
Dansk Folkeparti ikke mener, at de stramninger, undervisningsministeren har
stillet forslag om, er skrappe nok.
Dansk Folkeparti stemmer imod de af
undervisningsministeren stillede ændringsforslag for at markere, at
Dansk Folkeparti er meget utilfreds med den løsning,
undervisningsministeren er kommet med.
Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil stemme
hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling og vil stemme for de af
undervisningsministeren under nr. 1, 4, 5 og 6 stillede
ændringsforslag.
Enhedslisten er enig i den grundsten i skolepolitikken, at
der skal være undervisningspligt i Danmark, men mener ikke, at der skal
være folkeskolepligt. Enhedslisten er desuden enig i, at
forældrene skal have hovedansvaret for, at børnene får en
undervisning, der i almindelighed står mål med, hvad der
kræves i folkeskolen.
Til gengæld har samfundet også et ansvar for
barnets tarv. Samfundet har således et ansvar for at sikre, at
børn faktisk får en undervisning i de frie skoler, der
står mål med, hvad der kræves i folkeskolen.
Det ansvar kræver et kvalificeret tilsyn.
Enhedslisten er nået frem til, at det tilsyn, der er i dag, ikke er
godt nok. Enhedslisten ønsker et mere kvalificeret tilsyn, der er
generelt i stedet for at være rettet mod de særlige fag dansk,
regning/matematik og engelsk.
Enhedslisten ønsker ikke, at tilsynet ligger hos
kommunerne, da det kommunale skolevæsen ofte er i en slags konkurrence
med de frie skoler. Derfor bør tilsynet være statsligt,
altså ligge i Undervisningsministeriet.
Enhedslisten ønsker et tilsyn, der ikke kun handler
om det faglige niveau, men også omfatter de blødere kompetencer.
De demokratiske kompetencer skal sikres med henvisning til 1) barnets
rettigheder, 2) grundlaget for et fælles samfund og 3) lige mulighed
for senere at kunne deltage i samfund og erhvervsudøvelse.
Enhedslisten kan støtte, at tilsynet gøres
mere helhedsorienteret.
Enhedslisten kan støtte oprydningen i bemyndigelser
og fjernelsen af den direkte henvisning til den europæiske
menneskerettighedskonvention.
Samlet set virker lovforslaget stadig ikke som et
gennemtænkt og konsekvent lovforslag om et forbedret tilsyn, selv om
risikoen for et umotiveret angreb på muslimske skoler er mindsket
betydeligt.
Enhedslisten vil derfor undlade at stemme for lovforslaget
ved 3. behandling.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal
(V, KF, SF, RV, EL og KRF):
1) Nr. 1 affattes således:
»1.
I § 1, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.:
»Skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund
med frihed og folkestyre.««
[Enklere affattelse]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal
(V, KF, SF, RV og KRF):
2) Nr. 3 affattes således:
»3.
§ 9, stk. 2. 1. og 2. pkt., ophæves, og
i stedet indsættes:
»Forældrekredsen vælger for højst 4
år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes
standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk samt med, om skolens samlede
undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de
tilsynsførende skal endvidere påse, at undervisningssproget er
dansk. Forældrekredsen kan i stedet anmode kommunalbestyrelsen i
skolekommunen om at varetage disse tilsynsopgaver. Undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om valget af den eller de
tilsynsførende. Den eller de tilsynsførende må ikke
tilhøre forældrekredsen, være medlem af bestyrelsen,
være ansat på skolen eller være gift eller nært
beslægtet med disse personer.««
[Ændring af tilsynets opgaver]
Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal
(S):
3) Nr. 3 affattes således:
»3.
§ 9, stk. 2, 1. pkt., affattes
således:
»Undervisningsministeren udpeger en person, der sammen med
en eller flere personer, som forældrekredsen vælger for
højst 4 år ad gangen, fører tilsyn med elevernes
standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk og med, at
undervisningssproget er dansk, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt.««
[Undervisningsministeren udpeger altid en
tilsynsførende]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal
(V, KF, SF, RV, EL og KRF):
4) Nr. 4-8 udgår, og i stedet indsættes som
nyt nummer:
»01.
§ 9, stk. 4-6, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 4.
Den eller de tilsynsførende skal aflægge
mindst et årligt tilsynsbesøg på skolen. Undervisningen
skal overværes i et omfang afstemt efter skolens størrelse, dog
svarende til mindst en hel skoledag. Undervisningen inden for hvert af de
fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, skal
overværes af en tilsynsførende. Derudover skal den eller de
tilsynsførende drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner
med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte
undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.
Stk. 5. Den eller de tilsynsførende afgiver hvert
år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og
skolens bestyrelse om tilsynet efter stk. 2, herunder om elevernes standpunkt
i de fag, der er nævnt i stk. 2. I tilfælde, hvor
forældrekredsen har valgt flere tilsynsførende, og hvor disse
ikke er enige om affattelsen af den skriftlige tilsynserklæring, skal
dette fremgå af erklæringen. Enhver tilsynsførende har ret
til at afgive sit særstandpunkt til forældrekredsen. Skolen
udleverer den skriftlige tilsynserklæring til forældrekredsen og
offentliggør den på skolens hjemmeside på internettet,
hvis skolen har en hjemmeside. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om formen for afgivelse af tilsynserklæringen.
Stk. 6. Skønner den eller de
tilsynsførende, at elevernes standpunkt, jf. stk. 2, ikke står
mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, eller at
skolens undervisning ikke opfylder kravet i § 1, stk. 1, 1. pkt.,
fastsættes en frist på mindst 3 måneder til forbedring af
forholdene. Hvis den eller de tilsynsførende stadig finder
undervisningen mangelfuld, udfærdiger den eller de
tilsynsførende en erklæring herom, som sendes til høring
i forældrekredsen og i skolens bestyrelse. Hvis den eller de
tilsynsførende efter høringen fortsat finder undervisningen
mangelfuld, indsendes en begrundet indberetning med de eventuelt afgivne
høringssvar til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren kan
herefter træffe beslutning om, at skolen ikke længere er en fri
grundskole efter denne lov, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter denne
lov, medmindre ministeren skønner, at der er behov for at
iværksætte et yderligere tilsyn efter stk. 7.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole.
Undervisningsministeren kan beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen
skal føre dette tilsyn. Undervisningsministeren kan beslutte,
hvorledes det yderligere tilsyn i de enkelte konkrete tilfælde skal
udføres.
Stk. 8. Hvis der på baggrund af et yderligere
tilsyn efter undervisningsministerens skøn ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at skolen opfylder kravene i § 1, stk. 1, kan
undervisningsministeren beslutte, at skolen ikke længere er en fri
grundskole efter denne lov, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter denne
lov.
Stk. 9. Hvis undervisningsministeren i medfør af
stk. 6 eller 8 har truffet beslutning om, at en skole ikke længere er
en fri grundskole efter denne lov, er eventuel fortsat undervisning på
skolen af børn i den undervisningspligtige alder herefter omfattet af
bestemmelserne i kapitel 8, herunder bestemmelserne om kommunalbestyrelsens
tilsyn med undervisningen.
Stk. 10. Skolen skal til tilsynet efter stk. 2, 3 og 7
på begæring udlevere de oplysninger, som den eller de
tilsynsførende finder har betydning for tilsynets
udførelse.««
[Præcisering af varetagelsen af tilsynsopgaverne
m.v.]
5) Nr. 9 affattes således:
»
9. I § 18 indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7. En skole kan kun anvende bygninger til skolens skole- og
undervisningsformål, når bygningerne er godkendt hertil af de
stedlige bygnings- og brandmyndigheder.««
[Præcisering af tilskudsbetingelse]
Til § 2
6) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3.
Tilsynet efter § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, med skolens samlede
undervisningstilbud samt med, at undervisningssproget er dansk, skal senest
være iværksat den 1. november 2002.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
I ændringsforslaget udgår alene den direkte
henvisning til den europæiske menneskerettighedskonvention, især
for at give bestemmelsen en enklere affattelse, der er koncentreret om det
centrale i det foreslåede nye krav til undervisningen, som er at
forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Den
ændrede formulering indeholder derfor samme overordnede krav til
undervisningen som den i lovforslaget foreslåede. Da de
grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder er en
væsentlig del af det danske samfunds karakter, vil forberedelsen af
eleverne skulle ske på grundlag af disse rettigheder.
Forslaget vil således fortsat indebære, at de
frie grundskoler vil være forpligtede til at undervise eleverne
på en sådan måde, at eleverne vil kunne lære og bl.a.
derigennem kunne komme til at respektere, at det danske samfund bygger
på en række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder,
herunder forbud mod diskrimination, hvad enten det drejer sig om køn,
race eller religion m.v. Dette indebærer, at f.eks. skoler, der bygger
på et religiøst grundlag, vil være forpligtede til
også at undervise eleverne i det grundlæggende princip om
religionsfrihed. Skolerne vil også være forpligtede til at
undervise eleverne i principperne for det danske folkestyre. Skolerne skal
endvidere arbejde på at bibringe eleverne en forståelse af,
hvilke principper for menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder der har fundet udtryk i den europæiske
menneskerettighedskonvention, og som manifesteret ved loven om denne
danner grundlag for det danske samfund. Skolerne må ikke i strid med
menneskerettighederne forsøge at tilintetgøre disse rettigheder
eller at begrænse dem. Dette kan være tilfældet, hvis
undervisningen indebærer f.eks. en religiøs, racistisk eller
anden diskrimination eller anden krænkelse af elevernes eller andres
forenings- og ytringsfrihed eller anden rettighed, der er beskyttet af
menneskerettighedskonventionen. Kravet i ændringsforslaget retter sig
mod de frie grundskoler uanset deres idégrundlag, og det er sagligt
velbegrundet at stille krav til skolernes virksomhed på dette punkt som
betingelse for den meget betydelige medfinansiering, som det offentlige
påtager sig.
Det nye krav til undervisningen omfatter hele skolens
virksomhed, herunder eventuel modersmålsundervisning.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at
hverken en skoles vedtægtsbestemte formål eller den undervisning,
som skolen faktisk giver eleverne, må modvirke kravet om at forberede
eleverne til at leve i et samfund, der bygger på frihed og folkestyre
ud fra respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder og
menneskerettigheder. Dette vil være tilfældet, hvor en skoles
undervisning f.eks. ikke respekterer lighed mellem kønnene eller i
øvrigt udviser intolerance over for andre holdninger end dem, som
skolen bygger på. Bestemmelsen udelukker ikke, at en skole bygger
på en grundholdning om, at manden er kvinden overlegen, hvis skolen i
sin undervisning samtidig sikrer, at eleverne får kendskab til de
principper for ligestilling mellem kønnene, som samfundet i
øvrigt bygger på, med henblik på at eleverne vil kunne
komme til at respektere dette. Tilsvarende gælder, hvis en skole bygger
på en holdning om, at et eller flere af principperne for det danske
folkestyre er forkerte, eller at der ikke skal være religionsfrihed i
Danmark.
Tilsynet med, om det nye krav overholdes, påhviler
forældrekredsen som led i tilsynet med en fri grundskoles almindelige
virksomhed. Den eller de eksterne tilsynsførende vil ikke direkte have
tilsyn med overholdelsen af dette krav, men de vil kunne meddele til
Undervisningsministeriet, hvis de observerer tegn på, at kravet ikke
overholdes. Undervisningsministeriet vil i så fald kunne etablere et
yderligere tilsyn med skolen, ligesom ministeriet vil kunne gøre det,
hvis der fra anden side bliver gjort opmærksom på problemer med
overholdelsen af kravet.
Til nr. 2
Ændringsforslaget vil indebære, at den
styrkelse af tilsynet med de frie grundskoler, som der skønnes at
være behov for, sker ved, at det forældrevalgte, eksterne tilsyn
udvides til også at omfatte tilsyn med skolens samlede
undervisningstilbud samt med, at undervisningssproget er dansk. I forhold til
det fremsatte lovforslag betyder denne måde at styrke tilsynet
på, at det undgås, at de tilsynsførende kan blive i tvivl
om, at det grundlæggende frihedsprincip for de frie grundskoler skal
respekteres. Samtidig gennemføres der en effektiv styrkelse af
tilsynet med skolerne.
Ændringsforslaget vil medføre, at den
tilsynsførende skal vurdere, om den frie grundskole ud fra en
helhedsvurdering af dennes samlede undervisningstilbud giver eleverne de
samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse,
som hvis de havde gået i folkeskolen. Denne vurdering skal foretages
med udgangspunkt i skolens undervisningsplaner.
For at undervisningen kan opfylde grundlovens krav, skal
en fri grundskole undervise i flere fagområder og emner end de tre fag,
hvor der efter den gældende lov føres eksternt tilsyn med
elevernes standpunkt. Den frie grundskole skal tilbyde undervisning inden for
hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles
i. Det vil sige i humanistiske fag, herunder historie/samfundsfag,
praktisk-musiske fag, herunder idræt, samt naturvidenskabelige fag. Det
er i den henseende afgørende, at den frie grundskole ud fra en
helhedsvurdering giver eleverne de samme muligheder for en alsidig personlig
udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i
folkeskolen.
De eksterne tilsynsførende er efter den
gældende lov ikke forpligtede til at påse overholdelsen af
lovkravet om, at undervisningssproget er dansk. Hvis forældrekredsen
ikke tillægger overholdelsen særlig vægt, er der reelt ikke
tilsyn hermed.
Det har vist sig, at navnlig undervisningen i
orienteringsfag ved nogle skoler for tosprogede er af ret begrænset
omfang og i nogle enkelte tilfælde for naturfagenes vedkommende i strid
med almindelig viden i dag. Et eksempel herpå er skoler, hvor eleverne
ikke stifter bekendtskab med Darwins udviklingslære. Det vil ikke
være et krav til undervisningen, at dens formål skal være,
at eleverne skal tilslutte sig Darwins udviklingslære, men eleverne
skal vide, at det er udtryk for den herskende opfattelse også i det
danske samfund. Et andet eksempel er, at der i undervisningen om solsystemet
ikke oplyses om, at planeterne inklusive jorden kredser om solen.
Undervisningsministeriet har i vejledning nr. 145 af 23.
juli 2001 om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private
grundskoler og tilsynet hermed givet et vejledende bud på, hvad der
ligger i, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen. Det fremgår bl.a. heraf, at der ikke er
noget krav om, at folkeskolens fag og emner direkte kan identificeres
på den enkelte frie grundskoles skema med navns nævnelse. De
enkelte fag og emner kan derfor indgå i tværfaglige
undervisningsforløb, projektorienteret undervisning m.v. Dog må
det anses for et mindstekrav, at fagene dansk, regning/matematik og engelsk
kan identificeres entydigt. Det følger af bestemmelsen i § 9, stk. 2,
om den tilsynsførendes vurdering af elevernes standpunkt i disse fag.
Da tilsynet foreslås udvidet til også at omfatte skolens samlede
undervisningstilbud, må det tillige anses for et mindstekrav, at det af
skolens undervisningsplan fremgår, hvordan de forskellige
fagområder og emner indgår i skolens samlede undervisningstilbud.
Organiseringen af disse vil dog fortsat være overladt til skolen.
Efter lovforslaget vil forældrekredsen få
mulighed for at fordele den eksterne tilsynsopgave på flere personer.
Det udvidede tilsynsomfang kan gøre det vanskeligt for en enkelt
person at have tilstrækkelig faglig indsigt i alle fagområderne.
Der er mange steder tradition for, at forældrekredsens valg af
tilsynsførende afspejler skolens lokale forankring. Lovforslaget
tilsigter ikke at ændre ved dette, men det vil også fortsat blive
lagt til grund, at forældrekredsen ved valget af tilsynsførende
lægger større vægt på dennes faglige indsigt end
på den lokale forankring. Der ændres ikke ved habilitetskravene
til de tilsynsførende.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler
om valget af tilsynsførende vil blive udnyttet til at sikre, at valget
foretages på et møde, hvortil samtlige forældre er
indkaldt.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget udvides det offentlige tilsyn
med de frie grundskoler, således at undervisningsministeren altid
udpeger en tilsynsførende til at føre tilsyn sammen med den/de
af forældrekredsen udpegede tilsynsførende ved de enkelte frie
grundskoler.
Til nr. 4
Efter ændringsforslaget erstattes den
foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 8, med en række
bestemmelser direkte i selve loven. Det drejer sig om følgende
regler:
Den eller de tilsynsførende skal aflægge mindst 1
årligt tilsynsbesøg på skolen.
En tilsynsførende skal overvære undervisningen inden for
hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles
i, nemlig de humanistiske, herunder historie og samfundsfag, de
naturvidenskabelige og de praktisk-musiske, herunder idræt.
Den eller de tilsynsførende skal drøfte indholdet af
skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere. Kravet
indebærer, at skolen herefter er forpligtet til at udarbejde skriftlige
undervisningsplaner.
Den eller de tilsynsførende skal vurdere den faglige og
pædagogiske kvalitet af det undervisningsmateriale, som skolen
anvender.
Det skal fremgå af tilsynserklæringen, hvis de
tilsynsførende er uenige om affattelsen af erklæringen. Enhver
tilsynsførende har desuden ret til at afgive sit særstandpunkt
til forældrekredsen. Den tilsynsførende har imidlertid ikke krav
på, at særstandpunktet optages i tilsynserklæringen, og
dermed heller ikke på, at dette skal optages på skolens
hjemmeside på internettet.
Med ændringsforslaget opretholdes samtidig reglerne
i lovforslaget om, at tilsynserklæringen fremover skal være
skriftlig, og at den skal offentliggøres på skolens hjemmeside
på internettet, hvis skolen har en hjemmeside.
Den foreslåede ændring af det eksterne tilsyns
opgaver nødvendiggør samtidig en ændring af reglen i den
gældende lovs § 9, stk. 4, om fremgangsmåden i de tilfælde,
hvor den tilsynsførende finder, at undervisningen ikke er i orden. Den
foreslåede nye fremgangsmåde fremgår af den
foreslåede affattelse af lovens § 9, stk. 6 og 9. Det nye er, at den
tilsynsførende i sidste instans skal indberette til
Undervisningsministeriet, hvis undervisningen ikke opfylder lovens krav til
undervisningen, og at det herefter påhviler undervisningsministeren at
afgøre, om skolen eventuelt efter gennemførelse af et
yderligere tilsyn fortsat kan være en fri grundskole i lovens
forstand og dermed modtage statstilskud efter loven.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 9, også skal gælde i de tilfælde, hvor
undervisningsministeren på grundlag af en indberetning fra den eller de
tilsynsførende har truffet afgørelse om, at en skole ikke
længere kan være en fri grundskole i lovens forstand. Det
betyder, at eventuel fortsat undervisning ved skolen også i disse
tilfælde vil være omfattet af lovens bestemmelser om
hjemmeundervisning. Det forventes imidlertid ikke at få den store
praktiske betydning, da undervisningen i så fald skal gives uden
offentlige tilskud.
Ændringsforslaget vil i forhold til lovforslaget
ikke indebære ændringer for så vidt angår styrkelsen
af det yderligere tilsyn, og der henvises derfor til bemærkningerne i
lovforslaget, herunder til § 1, nr. 7.
Til nr. 5
Baggrunden for at indsætte den foreslåede
bemyndigelse var umiddelbart et behov for at fastsætte krav om, at
bygnings- og brandmyndighedernes godkendelse af bygningerne foreligger for
alle bygninger, der anvendes af de frie grundskoler, der modtager
statstilskud. Da der ikke umiddelbart er behov for yderligere
tilskudsbetingelser, skønnes det mest hensigtsmæssigt at
nøjes med at indsætte den pågældende regel direkte i
loven.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af ændringsforslag nr. 2.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V)
Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF)
Hans Kristian Skibby (DF) Helle Sjelle (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)
Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)
Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 163
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2
Henvendelse af 21/3-02 fra Odense Friskole
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 21/3-02 fra Odense Friskole, til
undervisningsministeren
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Henvendelse af 4/4-02 fra Aabenraa Friskole
6
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 4/4-02 fra Aabenraa Friskole, til
undervisningsministeren
7
Spm. 3 om henvisningen til den europæiske
menneskerettighedskonvention i lovens formålsbestemmelse, til
undervisningsministeren
Spm. 4 om ændring af retstilstanden ved en vedtagelse af
lovforslagets § 1, nr. 1, til undervisningsministeren
Spm. 5 om overholdelse af gældende dansk lovgivning for friskoler,
herunder den europæiske menneskerettighedskonvention, til
undervisningsministeren
Spm. 6 om friskolernes formidling af det danske samfund og
menneskerettighederne, til undervisningsministeren
Spm. 7 om kritik af menneskerettighederne, til undervisningsministeren
Spm. 8 om forandringer for forældre, skoler og skolebestyrelser,
såfremt lovforslaget vedtages, til undervisningsministeren
Spm. 9, om friskolerne har fag, som opregnes i lovforslagets § 1, nr. 3,
til undervisningsministeren
Spm. 10 om øget tilsyn i flere fag for efterskolerne, til
undervisningsministeren
8
Spm. 11 om teknisk bistand til ændringsforslag om udpegningen af
tilsynsførende, til undervisningsministeren
9
Henvendelse af 15/4-02 fra Dansk Friskoleforening
10
Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 15/4-02 fra Dansk
Friskoleforening, til undervisningsministeren
11
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 21/3-02 fra Odense
Friskole, fra undervisningsministeren
12
Spm. 13 om formuleringen ved ændring af friskolelovens § 1
sammenholdt med folkeskolelovens formålsparagraf, til
undervisningsministeren
Spm. 14 om, hvorfor menneskerettighedskonventionen ikke udtrykkeligt er
nævnt i folkeskolelovens formålsparagraf, til
undervisningsministeren
Spm. 15 om henvisningen til menneskerettighedskonventionen frem for
grundloven i friskolelovens formålsparagraf, til
undervisningsministeren
13
Spm. 16 om frie grundskoler »står
mål med folkeskolen«, til
undervisningsministeren
Spm. 17 om indberetningspligt, til undervisningsministeren
Spm. 18 om, hvor mange offentlige midler der bruges pr. år i de frie
grundskoler, til undervisningsministeren
Spm. 19 om forskellen på de bemyndigelser og hjemler, der er i den
gældende lov, og dem i lovforslaget, til undervisningsministeren
Spm. 20 om udmøntningen af de bemyndigelser og hjemler, der er i
lovforslaget, til undervisningsministeren
Spm. 21 om ordningen med en tilsynsførende fra elevens hjemkommune,
til undervisningsministeren
Spm. 22, om evalueringsinstituttet kan evaluere de frie grundskoler, til
undervisningsministeren
Spm. 23 om formålsbestemmelsen, til undervisningsministeren
Spm. 24 om samspillet mellem forældrekredsen og tilsynet, til
undervisningsministeren
Spm. 25 om forskellen på tilsynet i den gældende lov og i
lovforslaget, til undervisningsministeren
14
Henvendelse af 16/4-02 fra Vedsted Friskole
15
Spm. 26 om kommentar til henvendelse af 16/4-02 fra Vedsted Friskole, til
undervisningsministeren
16
Materiale modtaget fra Dansk Friskoleforening i forbindelse med
foretræde 23/4-02
17
Spm. 27 om kommentar til materiale modtaget fra Dansk Friskoleforening
under foretræde 23/4-02, til undervisningsministeren
18
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 4/4-02 fra Aabenraa
Friskole, fra undervisningsministeren
19
Svar på spm. 11 om teknisk bistand til ændringsforslag om
udpegningen af tilsynsførende, fra undervisningsministeren
20
1. udkast til betænkning
21
Svar på spm. 13 om formuleringen ved ændring af friskolelovens
§ 1 sammenholdt med folkeskolelovens formålsparagraf, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 14 om, hvorfor menneskerettighedskonventionen ikke
udtrykkeligt er nævnt i folkeskolelovens formålsparagraf, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 15 om henvisningen til menneskerettighedskonventionen
frem for grundloven i friskolelovens formålsparagraf, fra
undervisningsministeren
22
Svar på spm. 26 om kommentar til henvendelse af 16/4-02 fra Vedsted
Friskole, fra undervisningsministeren
23
Svar på spm. 3 om henvisningen til den europæiske
menneskerettighedskonvention i lovens formålsbestemmelse, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 4 om ændring af retstilstanden ved en vedtagelse
af lovforslagets § 1, nr. 1, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 5 om overholdelse af gældende dansk lovgivning
for friskoler, herunder den europæiske menneskerettighedskonvention,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 6 om friskolernes formidling af det danske samfund og
menneskerettighederne, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 7 om kritik af menneskerettighederne, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 8 om forandringer for forældre, skoler og
skolebestyrelser, såfremt lovforslaget vedtages, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 9, om friskolerne har fag, som opregnes i lovforslagets
§ 1, nr. 3, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 10 om øget tilsyn i flere fag for efterskolerne,
fra undervisningsministeren
24
Svar på spm. 16, om frie grundskoler »står mål med folkeskolen«, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 17 om indberetningspligt, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 18 om, hvor mange offentlige midler der bruges pr.
år i de frie grundskoler, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 19 om forskellen på de bemyndigelser og hjemler,
der er i den gældende lov, og dem i lovforslaget, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 20 om udmøntningen af de bemyndigelser og
hjemler, der er i lovforslaget, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 21 om ordningen med en tilsynsførende fra
elevens hjemkommune, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 22, om evalueringsinstituttet kan evaluere de frie
grundskoler, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 23 om formålsbestemmelsen, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 24 om samspillet mellem forældrekredsen og
tilsynet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 25 om forskellen på tilsynet i den gældende
lov og i lovforslaget, fra undervisningsministeren
25
Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 15/4-02 fra Dansk
Friskoleforening, fra undervisningsministeren
26
Henvendelse af 25/4-02 fra Nr. Lyndelse Friskole
27
Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra Nr. Lyndelse Friskole,
til undervisningsministeren
28
Svar på spm. 27 om kommentar til materiale fra Dansk
Friskoleforening modtaget under foretræde 23/4-02, fra
undervisningsministeren
29
2. udkast til betænkning
30
Notat om undersøgelse af det eksterne tilsyn ved frie grundskoler,
fra undervisningsministeren
31
Henvendelse af 27/4-02 fra Stige Friskole
32
Spm. 29 om kommentar til henvendelse af 27/4-02 fra Stige Friskole, til
undervisningsministeren
33
Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra Nr.
Lyndelse Friskole, fra undervisningsministeren
34
Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
35
Svar på spm. 29 om kommentar til henvendelse af 27/4-02 fra Stige
Friskole, fra undervisningsministeren
36
3. udkast til betænkning
37
4. udkast til betænkning
Bilag 2
10 af udvalgets spørgsmål og
undervisningsministerens svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter
ønske fra S.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. marts 2002
fra Odense Friskole, jf. L 163 bilag 2.
Svar:
Odense Friskole anfører, at regeringens forslag til
stramninger i friskoleloven er et uhørt indgreb mod myndige borgere,
der selv ønsker at tage ansvar for børnenes undervisning og
opdragelse. Skolen anfører også, at som konsekvens af, at
antallet af fag under eksternt tilsyn udvides, vil friskolernes undervisning
i ni almindelige skolefag skulle måles direkte ud fra folkeskolens
målsætning og indholdsbeskrivelse for fagene. Endvidere
anføres, at ministeren får en næsten ubegrænset ret
til at fastsætte nærmere regler om tilsynet.
Jeg er ikke enig i, at lovforslaget er et indgreb i
forældrekredsens ansvar for børnenes undervisning og opdragelse.
Forældre, der vælger at lade deres børn indskrive i en fri
grundskole, påtager sig et ansvar som følge af pligten for
forældrekredsen til at føre tilsyn med den frie grundskoles
almindelige virksomhed. Det bliver ikke taget fra forældrekredsen,
fordi det eksterne tilsyn styrkes. Forældrene har den daglige kontakt
til skolen gennem børnene, og skole-hjem-samarbejdet vil også
fremover være langt mere intensivt end det eksterne tilsyn.
Ved at udvide den række af fag, der skal
føres eksternt tilsyn med, får vi et bredere grundlag for at
sikre, at eleverne får en undervisning, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Ligesom tilfældet er
med de tre fag (dansk, regning/matematik og engelsk), der i dag føres
eksternt tilsyn med, vil den eller de tilsynsførende ikke kunne stille
krav til, hvilke undervisningsformer og undervisningsmaterialer de frie
grundskoler skal anvende i historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag
for at nå resultatet.
Som det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, kan bemyndigelsen til at fastsætte regler om tilsynet
anvendes til at fastsætte regler svarende til nogle af de anbefalinger,
der fremgår af vejledning nr. 145 af 23. juli 2001 om
undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private grundskoler og
tilsynet hermed. Anbefalingerne, som kan blive omsat i regler i medfør
af den foreslåede bestemmelse, vedrører bl.a. den praktiske
gennemførelse af tilsynet, herunder at den tilsynsførende skal
overvære undervisningen, og at der skal gennemføres
tilsynsaktiviteter hvert år. Bemyndigelsen vil naturligvis ikke blive
anvendt til at fastsætte formåls- og indholdsbestemmelser for
undervisningen. Det vil som hidtil være op til den enkelte frie
grundskole, hvorledes den vil tilrettelægge sin undervisning for at
sikre, at den står mål med folkeskolens.
Spørgsmål 2 :
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. april 2002
fra Aabenraa Friskole, jf. L 163 bilag 5.
Svar:
Henvendelsen fra Aabenraa Friskole har samme indhold som
henvendelsen fra Odense Friskole, som udvalget bad mig om at kommentere i
spørgsmål 1, jf. L 163 bilag 3. Jeg henviser derfor til mit
svar på spørgsmål 1.
Spørgsmål 3 :
Ministeren bedes oplyse, hvad henvisningen til den
europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) i lovens
formålsbestemmelse og den omfattende omtale af menneskerettighederne i
lovforslagets bemærkninger vil betyde i praksis.
Svar:
Med henvisningen til den europæiske
menneskerettighedskonvention i lovteksten og omtalen deraf i lovforslagets
bemærkninger er der et konkret udgangspunkt for forældrenes og
skolernes bedømmelse af, hvorvidt en skole lever op til det
foreslåede nye krav om at forberede eleverne til at leve i et samfund
med frihed og folkestyre.
Da det er nogle fundamentale principper, som Danmark
på linje med øvrige europæiske lande har tilsluttet sig og
inkorporeret i dansk lovgivning, er det efter min opfattelse et velegnet
grundlag også for de frie grundskoler. I øvrigt henviser jeg til
mine svar på spørgsmål 4-7.
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang friskolerne har
fag, som opregnes i lovforslagets § 1, nr. 3, og i hvilket omfang det vil
være muligt at føre tilsyn med disse fag, uden at det
kræver ændringer i skolernes fagrække, hvorved
historie/samfundsfag kommer til at optræde som egentlige fag.
Svar:
Undervisningsministeriet har ikke og skal heller ikke
have oplysninger om omfanget af, hvilke fag de frie grundskoler udbyder,
herunder de fag, der er opregnet i lovforslagets § 1, nr. 3.
Det vil efter ministeriets opfattelse være muligt at
føre tilsyn med undervisningen i historie/samfundsfag og
naturvidenskabelige fag, uden at disse fag direkte eller udtrykkeligt
optræder på den frie grundskoles skema, blot fagene kan
identificeres entydigt af tilsynet.
Spørgsmål 16:
Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke fremover
opstår tvivl om, hvorvidt en fri grundskole »står mål med
folkeskolen«, især nu, hvor der inddrages en række andre fag.
Svar:
Jeg kan naturligvis ikke at sikre, at der ikke fremover
opstår tvivl om, hvorvidt undervisningen på en fri grundskole
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Med lovforslaget ønsker jeg at blive bedre rustet til at opfange de
tilfælde, hvor der er tvivl om undervisningens kvalitet, og dermed at
kunne gribe hurtigt ind over for en skole, der ikke giver en undervisning,
der står mål med folkeskolens. Jeg mener, at udvidelsen af den
fagrække, der skal føres eksternt tilsyn med, kan være en
hjælp i den henseende.
Spørgsmål 18:
Hvor mange offentlige midler bruges der pr. år i de
frie grundskoler?
Svar:
Der er på finansloven for 2002 budgetteret med
statslige udgifter på ca. 3,3 mia. kr. til de frie grundskoler. Heraf
refunderer elevernes hjemkommuner ca. 2,3 mia. kr.
Spørgsmål 19:
Vil ministeren redegøre for forskellen på de
bemyndigelser og hjemler, der er i den gældende lov, og dem, der ligger
i lovforslaget, samt redegøre for, hvilken betydning den får for
den enkelte frie grundskole og for den frie skoleverden som helhed?
Svar:
Med lovforslaget får undervisningsministeren hjemmel
til at fastsætte regler om, hvordan det eksterne tilsyn skal
udføres, hvordan den eller de tilsynsførende skal udpeges, og
hvordan den eller de tilsynsførende skal afgive den årlige
erklæring om elevernes standpunkt til forældrekredsen.
De regler om tilsyn, som vil blive fastsat med hjemmel i
de foreslåede bemyndigelser i lovforslaget, vil for de frie grundskoler
indebære, at en manglende overholdelse af reglerne vil kunne få
tilskudsmæssige konsekvenser.
For den frie skoleverden som helhed vil lovforslaget efter
regeringens opfattelse indebære en større sikkerhed for, at der
føres et betryggende tilsyn med undervisningen på de frie
grundskoler.
Spørgsmål 20:
Ministeren bedes uddybe, hvorledes de mange hjemler og
bemyndigelser i lovforslaget vil blive udmøntet, og hvordan det
sikres, at det ikke bliver tilfældige principper, der afgør,
hvorledes myndighedsudøvelsen foregår?
Svar:
Jeg må først afvise, at lovforslaget
indeholder »mange hjemler og bemyndigelser«.
Ud over de to foreslåede bemyndigelser i
lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, som der er redegjort nærmere for i
lovforslagets bemærkninger og i mit svar på
spørgsmål 19, indeholder lovforslaget alene forslag til hjemmel
til at anvende sanktioner over for skoler, om hvem der efter ministerens
skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder det
nye krav til undervisningen (lovforslagets § 1, nr. 1) eller kravet til
skolelederens danskkundskaber (lovforslagets § 1, nr. 2).
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorledes de
to foreslåede bemyndigelser vil blive udmøntet, kan jeg oplyse,
at det umiddelbart er hensigten at anvende disse til at fastsætte
regler om bl.a. følgende:
Den eller de valgte eksterne tilsynsførende skal overvære
undervisningen i de fag, der er omfattet af tilsynet.
Antallet af årlige tilsynsbesøg.
De eksterne tilsynsførende skal forstå dansk på et
sådant niveau, som gør det muligt at foretage en kvalificeret
vurdering af undervisningen i de fag, der skal føres tilsyn med.
Hvordan forældrekredsen udpeger den eller de
tilsynsførende.
Hvilke oplysninger den eller de tilsynsførendes årlige
erklæring om elevernes standpunkt mindst skal indeholde.
I overensstemmelse med sædvanlig praksis på
området vil udkast til de bekendtgørelser, som umiddelbart eller
senere agtes udstedt med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser,
forinden blive drøftet med de frie grundskolers foreninger. Jeg vil
understrege, at der ikke i de kommende tilsynsregler vil kunne være
krav om nærmere indholdsstyring af de frie grundskoler.
Jeg forstår spørgsmålet om, hvordan det
sikres, at det ikke bliver tilfældige principper, der afgør,
hvorledes myndighedsudøvelsen foregår, som et
spørgsmål i relation til undervisningsministerens hjemmel til at
beslutte, at en skole ikke længere er en fri grundskole efter loven,
hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed
for, at skolen opfylder kravet i friskolelovens § 1.
Ministerens skøn må udøves inden for
de rammer, der følger af forvaltningsrettens almindelige principper om
saglige hensyn og om begrundelse for en afgørelse. Der vil bl.a.
skulle lægges vægt på grovhed og omfang af de aktiviteter,
der giver anledning til at anvende denne sanktion. Der vil også skulle
være proportionalitet mellem overtrædelsen og retsvirkningen.
Ministerens afgørelse vil desuden være
underlagt fuld domstolskontrol.
Spørgsmål 23:
Ministeren bedes oplyse, hvori den reelle forskel i
formålsbestemmelsen i den gældende lov og lovforslaget
består, og vil ministeren redegøre for, hvilken betydning
ændringen af formålsbestemmelsen vil få både for
den enkelte skole og for de frie skoler som helhed?
Svar:
Den foreslåede ændring af friskolelovens § 1
vil indebære en vis begrænsning i skolernes frihed, idet
forslaget vil indebære, at skoler, der ikke på grundlag af de
principper for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
der følger af den europæiske menneskerettighedskonvention
forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, ikke
længere vil kunne være frie grundskoler i lovens forstand og
dermed heller ikke længere vil kunne få statstilskud.
Ændringen vil forøge sikkerheden for, at
eleverne i de frie grundskoler bliver rustet til at begå sig på
arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed, og at der sker integration af
tosprogede børn og unge i Danmark.
For de frie grundskoler som helhed vil det
foreslåede nye krav til undervisningen sammenholdt med de
foreslåede stramninger af tilsynet efter min mening indebære, at
der i befolkningen generelt vil blive større tillid til undervisningen
på frie grundskoler, og dermed bidrage til at gøre de frie
grundskoler som skoleform mere attraktive.
I relation til konsekvensen af, at en skole ikke
måtte leve op til kravet om at give en undervisning, der står
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, eller det
foreslåede nye krav om forberedelse af eleverne til at leve i et
samfund med frihed og folkestyre, er der ingen forskel. I begge
tilfælde vil skolen ikke længere kunne være en fri
grundskole i lovens forstand og dermed heller ikke længere kunne
få statstilskud. Fortsat undervisning på en sådan skole vil
efter lovforslaget være ligestillet med undervisning i hjemmet.
Spørgsmål 24:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan samspillet
mellem forældrekredsen og tilsynet skal foregå i fremtiden efter
intentionerne i forslaget.
Svar:
Forældrekredsen har tilsyn med skolens almindelige
virksomhed, herunder med, at undervisningen står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det forhold, at fagrækken
for det eksterne tilsyn udvides, vil efter min mening bevirke, at samspillet
mellem forældrekredsen og tilsynet vil blive styrket, idet
forældrekredsen vil få et bedre grundlag at udøve sit
tilsyn på.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Fripladstilskud i skolefritidsordninger af økonomiske, sociale eller pædagogiske grunde) Retsinformation · 13. januar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om produktionsskoler, lov om gymnasiet m.v., lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Forenkling af tilskudsregler m.v.) Retsinformation · 12. april 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Erhvervsgrunduddannelse på produktionsskoler) Retsinformation · 4. december 2002
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Krav til skolen og styrkelse af tilsynet m.v.) Retsinformation · 16. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Forenkling af bestemmelser om tilskud, elevstøtte og vedtægter) Retsinformation · 16. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen) Retsinformation · 19. maj 2004