Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Krav til skolen og styrkelse af tilsynet m.v.)

2001/2 BTL 163Betænkning over lovforslagFolketinget8. august 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 14. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

friskoler og private grundskoler m.v.

(Krav til skolen og styrkelse af

tilsynet m.v.)

[af

undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 5 og

6. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag

nr. 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2002 og var til 1.

behandling den 4. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 25.

februar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 184. Den 2.

april 2002 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt

et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Læs alt

Dansk Friskoleforening,

Nr. Lyndelse Friskole,

Odense Friskole,

Stige Friskole,

Vedsted Friskole og

Aabenraa Friskole.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Friskoleforening mundtligt over for

udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 29 spørgsmål til

undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 10

af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar

herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, KF, SF, RV og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

undervisningsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme

imod det af et mindretal stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti finder, at de frie skoler er et

udmærket supplement til folkeskolen. Det er en væsentlig del af

en dansk uddannelsestradition, at der har været frie skoler, det vil

sige friskoler, private grundskoler og efterskoler. Det afgørende i

den forbindelse er, at de pågældende skoler kan være

anderledes end folkeskolen; de skal ikke være kopier af folkeskolen,

for så kan det næsten være lige meget. De skal kunne gribe

undervisningen an på deres helt egen måde. Det betyder, at

forældre på denne måde kan have en skole helt efter deres

eget hoved. Det betyder samtidig, at folkeskolen også kan modtage

inspiration fra frie skoler, der griber undervisningen an på en helt

anderledes måde.

Derfor var Socialistisk Folkeparti imod lovforslaget, som

det så ud ved 1. behandling, idet det lagde op til begrænsninger

i de frie skolers frihed med den konsekvens, at der var risiko for, at de

efterhånden blot blev kopier af folkeskolen.

Disse begrænsninger drejede sig først og

fremmest om, at der skulle føres tilsyn ikke kun med dansk,

regning/matematik og engelsk, men også med historie/samfundsfag og

naturvidenskabelige fag, det vil sige stort set hele fagrækken, som den

kendes fra folkeskolen.

Også ændringen i formålsbestemmelsen med

formuleringen om, at de frie skoler skulle arbejde på grundlag af

menneskerettighederne, var påfaldende, bl.a. fordi nyformuleringen

primært rummede en masse retorik.

Socialistisk Folkeparti er tilhænger af, at tilsynet

med de frie skoler bliver forbedret, så det sikres, at de står

mål med folkeskolen. Derfor har Socialistisk Folkeparti også

tidligere opfordret undervisningsministeren til at bruge den eksisterende lov

mere aktivt.

Netop fordi Socialistisk Folkeparti lægger

afgørende vægt på de frie skolers frihed, opfordrede

Socialistisk Folkeparti undervisningsministeren til at ændre

lovforslaget, så der kom regler på området, som udbygger de

eksisterende regler, uden at de antaster skolernes frihed.

Det er det, der nu sker med de ændringer, som

undervisningsministeren foreslår.

Det betyder, at det eneste nye i formålsbestemmelsen

er, at skolerne skal »forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed

og folkestyre«. Det burde være en selvfølge, og det kan

Socialistisk Folkeparti kun gå ind for.

Når det samtidig er lykkedes at begrænse

antallet af fag, der direkte er omfattet af tilsynet, til de nuværende

fag: dansk, regning/matematik og engelsk, er skolernes frihed ikke antastet,

og lovgivningen vil derfor fortsat minde om den eksisterende lov, men

tilsynet kommer til at fungere mere aktivt, end det har været

tilfældet nogle steder i dag.

Efter Det Radikale Venstres opfattelse skal tilsynet med,

at de frie skolers undervisning »står mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen«, være reelt.

Undersøgelsen af det eksterne tilsyn fra efteråret 2001 viser,

at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Derfor støtter Det

Radikale Venstre en præcisering og en styrkelse af det eksterne tilsyn.

Lovforslaget havde en udformning, der efter Det Radikale Venstres opfattelse

anfægtede den frie skoles frihed til at organisere undervisningen

på andre måder end folkeskolen og gav undervisningsministeren

adskillige bemyndigelser vedrørende tilsynets funktion, hvorfor Det

Radikale Venstre under 1. behandling af lovforslaget opfordrede regeringen

til en drøftelse af og en forhandling om udformningen. En sådan

forhandling har fundet sted, og Det Radikale Venstre noterer med tilfredshed,

at undervisningsministeren har stillet ændringsforslag til den

gældende lovs formulering af § 1 og § 9 samt til paragrafferne med

bemyndigelserne, så det kommer til at fremgå, hvilke krav der

skal opfyldes af det eksterne tilsyn.

Med vedtagelsen af disse ændringsforslag kan Det

Radikale Venstre stemme for lovforslaget ved 3. behandling, fordi de frie

skolers særkende fastholdes.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget

til vedtagelse med det af et mindretal stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme imod de af undervisningsministeren stillede

ændringsforslag.

Det er med dyb undren Socialdemokratiet har været

vidne til, at regeringen ikke har ønsket at forhandle med

Socialdemokratiet om det foreliggende lovforslag, men derimod har valgt at

søge forligskredsen i de partier, der under 1. behandling var mest

kritiske. Socialdemokratiet ønsker en række forskellige

opstramninger af tilsynet med friskolerne, da tilsynet faktisk har

været lemfældigt og tilfældigt. Det viser

undersøgelsen fra Undervisningsministeriet, der er beskrevet i

lovforslaget. Når tilsynet kunne være til stede på 50

skoler uden overhovedet at overvære undervisningen, må der siges

at være behov for en opstramning. Socialdemokratiet stemmer derfor imod

de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag, men for

ændringsforslag nr. 3 stillet af Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet

havde gerne set, at tilsynet var blevet styrket, ved at kommunerne skulle

stå for udpegningen af de tilsynsførende. Det er kommunerne, der

har ekspertisen, og det ville sikre en langt mere ensartet behandling landet

over. Således så Socialdemokratiet også gerne, at

bemærkningerne til ændringsforslag nr. 4 kom til at gælde

for alle 9 fag indeholdt i det oprindelige forslag.

For Socialdemokratiet er friskolerne og den tradition og

kulturarv, der også ligger heri, det danske frisind, vigtigt.

Socialdemokratiet synes, at der foregår et meget flot og godt stykke

pædagogisk udviklingsarbejde mange steder på de frie skoler.

Socialdemokratiet havde derfor gerne set, at også evalueringsloven var

blevet inddraget, således at de mange gode resultater, som også

ligger på friskoleområdet, kunne blive evalueret.

Socialdemokratiet så gerne en yderligere tydeliggørelse af, hvad

det vil sige at stå mål med folkeskolen. Hvad dette

indebærer, har jo givet anledning til mange tvister. Flere

tilsynsførende kan være et element heri, men Socialdemokratiet

havde gerne set, at det var kommunerne, der førte tilsynet med de frie

grundskoler og dermed kunne sikre, at ressourcerne hertil bruges optimalt.

For Socialdemokratiet handler det først og fremmest om børnene.

Det er deres uddannelse og mulighed for at begå sig i samfundet, det

handler om. Det, der er vigtigt for Socialdemokratiet, er undervisningens

kvalitet og bestræbelserne på at skabe det bedste fundament for

fremtidens samfundsborgere.

Friskoletraditionen og de værdier, der ligger heri,

er en del af vores kulturarv, men der er også andre værdier, der

er vigtige for Socialdemokratiet, og det er de værdier, som ligger i

menneskerettighederne, som også er flot beskrevet i den

europæiske menneskerettighedskonvention. Socialdemokratiet er faktisk

godt tilfreds med den formålsbeskrivelse, som fremgår af

undervisningsministerens oprindelige lovforslag, altså respekten for

det enkelte menneske, demokratiopfattelsen som jo stort set deles i

Folketinget ligeværdigheden, ligebehandlingen af mennesker uanset

køn og menneskerettighederne. Undervisningsministerens

ændringsforslag indebærer reelt en svækkelse af den

formålsparagraf, undervisningsministeren oprindelig havde

foreslået for friskolerne. Socialdemokratiet havde gerne set, at

undervisningsministeren havde beholdt den europæiske

menneskerettighedskonvention som en del af formålsparagraffen i stedet

for blot at henvise til lovforslagets bemærkninger. Det er vigtigt for

Socialdemokratiet at slå fast, at det er disse principper, som

gør sig gældende for al grundskolevirksomhed i Danmark.

Socialdemokratiet synes, det er en vigtig forudsætning for det samlede

uddannelsessyn, at der ligger en fælles ramme for at drive

grundskolevirksomhed.

Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme for det

af et mindretal stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod

de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti kan ikke stemme for lovforslaget, da

Dansk Folkeparti ikke mener, at de stramninger, undervisningsministeren har

stillet forslag om, er skrappe nok.

Dansk Folkeparti stemmer imod de af

undervisningsministeren stillede ændringsforslag for at markere, at

Dansk Folkeparti er meget utilfreds med den løsning,

undervisningsministeren er kommet med.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil stemme

hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling og vil stemme for de af

undervisningsministeren under nr. 1, 4, 5 og 6 stillede

ændringsforslag.

Enhedslisten er enig i den grundsten i skolepolitikken, at

der skal være undervisningspligt i Danmark, men mener ikke, at der skal

være folkeskolepligt. Enhedslisten er desuden enig i, at

forældrene skal have hovedansvaret for, at børnene får en

undervisning, der i almindelighed står mål med, hvad der

kræves i folkeskolen.

Til gengæld har samfundet også et ansvar for

barnets tarv. Samfundet har således et ansvar for at sikre, at

børn faktisk får en undervisning i de frie skoler, der

står mål med, hvad der kræves i folkeskolen.

Det ansvar kræver et kvalificeret tilsyn.

Enhedslisten er nået frem til, at det tilsyn, der er i dag, ikke er

godt nok. Enhedslisten ønsker et mere kvalificeret tilsyn, der er

generelt i stedet for at være rettet mod de særlige fag dansk,

regning/matematik og engelsk.

Enhedslisten ønsker ikke, at tilsynet ligger hos

kommunerne, da det kommunale skolevæsen ofte er i en slags konkurrence

med de frie skoler. Derfor bør tilsynet være statsligt,

altså ligge i Undervisningsministeriet.

Enhedslisten ønsker et tilsyn, der ikke kun handler

om det faglige niveau, men også omfatter de blødere kompetencer.

De demokratiske kompetencer skal sikres med henvisning til 1) barnets

rettigheder, 2) grundlaget for et fælles samfund og 3) lige mulighed

for senere at kunne deltage i samfund og erhvervsudøvelse.

Enhedslisten kan støtte, at tilsynet gøres

mere helhedsorienteret.

Enhedslisten kan støtte oprydningen i bemyndigelser

og fjernelsen af den direkte henvisning til den europæiske

menneskerettighedskonvention.

Samlet set virker lovforslaget stadig ikke som et

gennemtænkt og konsekvent lovforslag om et forbedret tilsyn, selv om

risikoen for et umotiveret angreb på muslimske skoler er mindsket

betydeligt.

Enhedslisten vil derfor undlade at stemme for lovforslaget

ved 3. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal

(V, KF, SF, RV, EL og KRF):

1) Nr. 1 affattes således:

»1.

I § 1, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»Skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund

med frihed og folkestyre.««

[Enklere affattelse]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal

(V, KF, SF, RV og KRF):

2) Nr. 3 affattes således:

»3.

§ 9, stk. 2. 1. og 2. pkt., ophæves, og

i stedet indsættes:

»Forældrekredsen vælger for højst 4

år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes

standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk samt med, om skolens samlede

undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad

der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de

tilsynsførende skal endvidere påse, at undervisningssproget er

dansk. Forældrekredsen kan i stedet anmode kommunalbestyrelsen i

skolekommunen om at varetage disse tilsynsopgaver. Undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om valget af den eller de

tilsynsførende. Den eller de tilsynsførende må ikke

tilhøre forældrekredsen, være medlem af bestyrelsen,

være ansat på skolen eller være gift eller nært

beslægtet med disse personer.««

[Ændring af tilsynets opgaver]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal

(S):

3) Nr. 3 affattes således:

»3.

§ 9, stk. 2, 1. pkt., affattes

således:

»Undervisningsministeren udpeger en person, der sammen med

en eller flere personer, som forældrekredsen vælger for

højst 4 år ad gangen, fører tilsyn med elevernes

standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk og med, at

undervisningssproget er dansk, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt.««

[Undervisningsministeren udpeger altid en

tilsynsførende]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal

(V, KF, SF, RV, EL og KRF):

4) Nr. 4-8 udgår, og i stedet indsættes som

nyt nummer:

»01.

§ 9, stk. 4-6, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 4.

Den eller de tilsynsførende skal aflægge

mindst et årligt tilsynsbesøg på skolen. Undervisningen

skal overværes i et omfang afstemt efter skolens størrelse, dog

svarende til mindst en hel skoledag. Undervisningen inden for hvert af de

fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, skal

overværes af en tilsynsførende. Derudover skal den eller de

tilsynsførende drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner

med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte

undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

Stk. 5. Den eller de tilsynsførende afgiver hvert

år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og

skolens bestyrelse om tilsynet efter stk. 2, herunder om elevernes standpunkt

i de fag, der er nævnt i stk. 2. I tilfælde, hvor

forældrekredsen har valgt flere tilsynsførende, og hvor disse

ikke er enige om affattelsen af den skriftlige tilsynserklæring, skal

dette fremgå af erklæringen. Enhver tilsynsførende har ret

til at afgive sit særstandpunkt til forældrekredsen. Skolen

udleverer den skriftlige tilsynserklæring til forældrekredsen og

offentliggør den på skolens hjemmeside på internettet,

hvis skolen har en hjemmeside. Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om formen for afgivelse af tilsynserklæringen.

Stk. 6. Skønner den eller de

tilsynsførende, at elevernes standpunkt, jf. stk. 2, ikke står

mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, eller at

skolens undervisning ikke opfylder kravet i § 1, stk. 1, 1. pkt.,

fastsættes en frist på mindst 3 måneder til forbedring af

forholdene. Hvis den eller de tilsynsførende stadig finder

undervisningen mangelfuld, udfærdiger den eller de

tilsynsførende en erklæring herom, som sendes til høring

i forældrekredsen og i skolens bestyrelse. Hvis den eller de

tilsynsførende efter høringen fortsat finder undervisningen

mangelfuld, indsendes en begrundet indberetning med de eventuelt afgivne

høringssvar til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren kan

herefter træffe beslutning om, at skolen ikke længere er en fri

grundskole efter denne lov, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter denne

lov, medmindre ministeren skønner, at der er behov for at

iværksætte et yderligere tilsyn efter stk. 7.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan i særlige

tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole.

Undervisningsministeren kan beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen

skal føre dette tilsyn. Undervisningsministeren kan beslutte,

hvorledes det yderligere tilsyn i de enkelte konkrete tilfælde skal

udføres.

Stk. 8. Hvis der på baggrund af et yderligere

tilsyn efter undervisningsministerens skøn ikke er tilstrækkelig

sikkerhed for, at skolen opfylder kravene i § 1, stk. 1, kan

undervisningsministeren beslutte, at skolen ikke længere er en fri

grundskole efter denne lov, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter denne

lov.

Stk. 9. Hvis undervisningsministeren i medfør af

stk. 6 eller 8 har truffet beslutning om, at en skole ikke længere er

en fri grundskole efter denne lov, er eventuel fortsat undervisning på

skolen af børn i den undervisningspligtige alder herefter omfattet af

bestemmelserne i kapitel 8, herunder bestemmelserne om kommunalbestyrelsens

tilsyn med undervisningen.

Stk. 10. Skolen skal til tilsynet efter stk. 2, 3 og 7

på begæring udlevere de oplysninger, som den eller de

tilsynsførende finder har betydning for tilsynets

udførelse.««

[Præcisering af varetagelsen af tilsynsopgaverne

m.v.]

5) Nr. 9 affattes således:

»

9. I § 18 indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7. En skole kan kun anvende bygninger til skolens skole- og

undervisningsformål, når bygningerne er godkendt hertil af de

stedlige bygnings- og brandmyndigheder.««

[Præcisering af tilskudsbetingelse]

Til § 2

6) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3.

Tilsynet efter § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., som

ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, med skolens samlede

undervisningstilbud samt med, at undervisningssproget er dansk, skal senest

være iværksat den 1. november 2002.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Bemærkninger

Til nr. 1

I ændringsforslaget udgår alene den direkte

henvisning til den europæiske menneskerettighedskonvention, især

for at give bestemmelsen en enklere affattelse, der er koncentreret om det

centrale i det foreslåede nye krav til undervisningen, som er at

forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Den

ændrede formulering indeholder derfor samme overordnede krav til

undervisningen som den i lovforslaget foreslåede. Da de

grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder er en

væsentlig del af det danske samfunds karakter, vil forberedelsen af

eleverne skulle ske på grundlag af disse rettigheder.

Forslaget vil således fortsat indebære, at de

frie grundskoler vil være forpligtede til at undervise eleverne

på en sådan måde, at eleverne vil kunne lære og bl.a.

derigennem kunne komme til at respektere, at det danske samfund bygger

på en række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder,

herunder forbud mod diskrimination, hvad enten det drejer sig om køn,

race eller religion m.v. Dette indebærer, at f.eks. skoler, der bygger

på et religiøst grundlag, vil være forpligtede til

også at undervise eleverne i det grundlæggende princip om

religionsfrihed. Skolerne vil også være forpligtede til at

undervise eleverne i principperne for det danske folkestyre. Skolerne skal

endvidere arbejde på at bibringe eleverne en forståelse af,

hvilke principper for menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder der har fundet udtryk i den europæiske

menneskerettighedskonvention, og som manifesteret ved loven om denne

danner grundlag for det danske samfund. Skolerne må ikke i strid med

menneskerettighederne forsøge at tilintetgøre disse rettigheder

eller at begrænse dem. Dette kan være tilfældet, hvis

undervisningen indebærer f.eks. en religiøs, racistisk eller

anden diskrimination eller anden krænkelse af elevernes eller andres

forenings- og ytringsfrihed eller anden rettighed, der er beskyttet af

menneskerettighedskonventionen. Kravet i ændringsforslaget retter sig

mod de frie grundskoler uanset deres idégrundlag, og det er sagligt

velbegrundet at stille krav til skolernes virksomhed på dette punkt som

betingelse for den meget betydelige medfinansiering, som det offentlige

påtager sig.

Det nye krav til undervisningen omfatter hele skolens

virksomhed, herunder eventuel modersmålsundervisning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at

hverken en skoles vedtægtsbestemte formål eller den undervisning,

som skolen faktisk giver eleverne, må modvirke kravet om at forberede

eleverne til at leve i et samfund, der bygger på frihed og folkestyre

ud fra respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder og

menneskerettigheder. Dette vil være tilfældet, hvor en skoles

undervisning f.eks. ikke respekterer lighed mellem kønnene eller i

øvrigt udviser intolerance over for andre holdninger end dem, som

skolen bygger på. Bestemmelsen udelukker ikke, at en skole bygger

på en grundholdning om, at manden er kvinden overlegen, hvis skolen i

sin undervisning samtidig sikrer, at eleverne får kendskab til de

principper for ligestilling mellem kønnene, som samfundet i

øvrigt bygger på, med henblik på at eleverne vil kunne

komme til at respektere dette. Tilsvarende gælder, hvis en skole bygger

på en holdning om, at et eller flere af principperne for det danske

folkestyre er forkerte, eller at der ikke skal være religionsfrihed i

Danmark.

Tilsynet med, om det nye krav overholdes, påhviler

forældrekredsen som led i tilsynet med en fri grundskoles almindelige

virksomhed. Den eller de eksterne tilsynsførende vil ikke direkte have

tilsyn med overholdelsen af dette krav, men de vil kunne meddele til

Undervisningsministeriet, hvis de observerer tegn på, at kravet ikke

overholdes. Undervisningsministeriet vil i så fald kunne etablere et

yderligere tilsyn med skolen, ligesom ministeriet vil kunne gøre det,

hvis der fra anden side bliver gjort opmærksom på problemer med

overholdelsen af kravet.

Til nr. 2

Ændringsforslaget vil indebære, at den

styrkelse af tilsynet med de frie grundskoler, som der skønnes at

være behov for, sker ved, at det forældrevalgte, eksterne tilsyn

udvides til også at omfatte tilsyn med skolens samlede

undervisningstilbud samt med, at undervisningssproget er dansk. I forhold til

det fremsatte lovforslag betyder denne måde at styrke tilsynet

på, at det undgås, at de tilsynsførende kan blive i tvivl

om, at det grundlæggende frihedsprincip for de frie grundskoler skal

respekteres. Samtidig gennemføres der en effektiv styrkelse af

tilsynet med skolerne.

Ændringsforslaget vil medføre, at den

tilsynsførende skal vurdere, om den frie grundskole ud fra en

helhedsvurdering af dennes samlede undervisningstilbud giver eleverne de

samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse,

som hvis de havde gået i folkeskolen. Denne vurdering skal foretages

med udgangspunkt i skolens undervisningsplaner.

For at undervisningen kan opfylde grundlovens krav, skal

en fri grundskole undervise i flere fagområder og emner end de tre fag,

hvor der efter den gældende lov føres eksternt tilsyn med

elevernes standpunkt. Den frie grundskole skal tilbyde undervisning inden for

hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles

i. Det vil sige i humanistiske fag, herunder historie/samfundsfag,

praktisk-musiske fag, herunder idræt, samt naturvidenskabelige fag. Det

er i den henseende afgørende, at den frie grundskole ud fra en

helhedsvurdering giver eleverne de samme muligheder for en alsidig personlig

udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i

folkeskolen.

De eksterne tilsynsførende er efter den

gældende lov ikke forpligtede til at påse overholdelsen af

lovkravet om, at undervisningssproget er dansk. Hvis forældrekredsen

ikke tillægger overholdelsen særlig vægt, er der reelt ikke

tilsyn hermed.

Det har vist sig, at navnlig undervisningen i

orienteringsfag ved nogle skoler for tosprogede er af ret begrænset

omfang og i nogle enkelte tilfælde for naturfagenes vedkommende i strid

med almindelig viden i dag. Et eksempel herpå er skoler, hvor eleverne

ikke stifter bekendtskab med Darwins udviklingslære. Det vil ikke

være et krav til undervisningen, at dens formål skal være,

at eleverne skal tilslutte sig Darwins udviklingslære, men eleverne

skal vide, at det er udtryk for den herskende opfattelse også i det

danske samfund. Et andet eksempel er, at der i undervisningen om solsystemet

ikke oplyses om, at planeterne inklusive jorden kredser om solen.

Undervisningsministeriet har i vejledning nr. 145 af 23.

juli 2001 om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private

grundskoler og tilsynet hermed givet et vejledende bud på, hvad der

ligger i, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen. Det fremgår bl.a. heraf, at der ikke er

noget krav om, at folkeskolens fag og emner direkte kan identificeres

på den enkelte frie grundskoles skema med navns nævnelse. De

enkelte fag og emner kan derfor indgå i tværfaglige

undervisningsforløb, projektorienteret undervisning m.v. Dog må

det anses for et mindstekrav, at fagene dansk, regning/matematik og engelsk

kan identificeres entydigt. Det følger af bestemmelsen i § 9, stk. 2,

om den tilsynsførendes vurdering af elevernes standpunkt i disse fag.

Da tilsynet foreslås udvidet til også at omfatte skolens samlede

undervisningstilbud, må det tillige anses for et mindstekrav, at det af

skolens undervisningsplan fremgår, hvordan de forskellige

fagområder og emner indgår i skolens samlede undervisningstilbud.

Organiseringen af disse vil dog fortsat være overladt til skolen.

Efter lovforslaget vil forældrekredsen få

mulighed for at fordele den eksterne tilsynsopgave på flere personer.

Det udvidede tilsynsomfang kan gøre det vanskeligt for en enkelt

person at have tilstrækkelig faglig indsigt i alle fagområderne.

Der er mange steder tradition for, at forældrekredsens valg af

tilsynsførende afspejler skolens lokale forankring. Lovforslaget

tilsigter ikke at ændre ved dette, men det vil også fortsat blive

lagt til grund, at forældrekredsen ved valget af tilsynsførende

lægger større vægt på dennes faglige indsigt end

på den lokale forankring. Der ændres ikke ved habilitetskravene

til de tilsynsførende.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler

om valget af tilsynsførende vil blive udnyttet til at sikre, at valget

foretages på et møde, hvortil samtlige forældre er

indkaldt.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget udvides det offentlige tilsyn

med de frie grundskoler, således at undervisningsministeren altid

udpeger en tilsynsførende til at føre tilsyn sammen med den/de

af forældrekredsen udpegede tilsynsførende ved de enkelte frie

grundskoler.

Til nr. 4

Efter ændringsforslaget erstattes den

foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 8, med en række

bestemmelser direkte i selve loven. Det drejer sig om følgende

regler:

Den eller de tilsynsførende skal aflægge mindst 1

årligt tilsynsbesøg på skolen.

En tilsynsførende skal overvære undervisningen inden for

hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles

i, nemlig de humanistiske, herunder historie og samfundsfag, de

naturvidenskabelige og de praktisk-musiske, herunder idræt.

Den eller de tilsynsførende skal drøfte indholdet af

skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere. Kravet

indebærer, at skolen herefter er forpligtet til at udarbejde skriftlige

undervisningsplaner.

Den eller de tilsynsførende skal vurdere den faglige og

pædagogiske kvalitet af det undervisningsmateriale, som skolen

anvender.

Det skal fremgå af tilsynserklæringen, hvis de

tilsynsførende er uenige om affattelsen af erklæringen. Enhver

tilsynsførende har desuden ret til at afgive sit særstandpunkt

til forældrekredsen. Den tilsynsførende har imidlertid ikke krav

på, at særstandpunktet optages i tilsynserklæringen, og

dermed heller ikke på, at dette skal optages på skolens

hjemmeside på internettet.

Med ændringsforslaget opretholdes samtidig reglerne

i lovforslaget om, at tilsynserklæringen fremover skal være

skriftlig, og at den skal offentliggøres på skolens hjemmeside

på internettet, hvis skolen har en hjemmeside.

Den foreslåede ændring af det eksterne tilsyns

opgaver nødvendiggør samtidig en ændring af reglen i den

gældende lovs § 9, stk. 4, om fremgangsmåden i de tilfælde,

hvor den tilsynsførende finder, at undervisningen ikke er i orden. Den

foreslåede nye fremgangsmåde fremgår af den

foreslåede affattelse af lovens § 9, stk. 6 og 9. Det nye er, at den

tilsynsførende i sidste instans skal indberette til

Undervisningsministeriet, hvis undervisningen ikke opfylder lovens krav til

undervisningen, og at det herefter påhviler undervisningsministeren at

afgøre, om skolen eventuelt efter gennemførelse af et

yderligere tilsyn fortsat kan være en fri grundskole i lovens

forstand og dermed modtage statstilskud efter loven.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i

§ 9, stk. 9, også skal gælde i de tilfælde, hvor

undervisningsministeren på grundlag af en indberetning fra den eller de

tilsynsførende har truffet afgørelse om, at en skole ikke

længere kan være en fri grundskole i lovens forstand. Det

betyder, at eventuel fortsat undervisning ved skolen også i disse

tilfælde vil være omfattet af lovens bestemmelser om

hjemmeundervisning. Det forventes imidlertid ikke at få den store

praktiske betydning, da undervisningen i så fald skal gives uden

offentlige tilskud.

Ændringsforslaget vil i forhold til lovforslaget

ikke indebære ændringer for så vidt angår styrkelsen

af det yderligere tilsyn, og der henvises derfor til bemærkningerne i

lovforslaget, herunder til § 1, nr. 7.

Til nr. 5

Baggrunden for at indsætte den foreslåede

bemyndigelse var umiddelbart et behov for at fastsætte krav om, at

bygnings- og brandmyndighedernes godkendelse af bygningerne foreligger for

alle bygninger, der anvendes af de frie grundskoler, der modtager

statstilskud. Da der ikke umiddelbart er behov for yderligere

tilskudsbetingelser, skønnes det mest hensigtsmæssigt at

nøjes med at indsætte den pågældende regel direkte i

loven.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af ændringsforslag nr. 2.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V)

Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF)

Hans Kristian Skibby (DF) Helle Sjelle (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)

Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)

Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 163

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

2

Henvendelse af 21/3-02 fra Odense Friskole

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 21/3-02 fra Odense Friskole, til

undervisningsministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Henvendelse af 4/4-02 fra Aabenraa Friskole

6

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 4/4-02 fra Aabenraa Friskole, til

undervisningsministeren

7

Spm. 3 om henvisningen til den europæiske

menneskerettighedskonvention i lovens formålsbestemmelse, til

undervisningsministeren

Spm. 4 om ændring af retstilstanden ved en vedtagelse af

lovforslagets § 1, nr. 1, til undervisningsministeren

Spm. 5 om overholdelse af gældende dansk lovgivning for friskoler,

herunder den europæiske menneskerettighedskonvention, til

undervisningsministeren

Spm. 6 om friskolernes formidling af det danske samfund og

menneskerettighederne, til undervisningsministeren

Spm. 7 om kritik af menneskerettighederne, til undervisningsministeren

Spm. 8 om forandringer for forældre, skoler og skolebestyrelser,

såfremt lovforslaget vedtages, til undervisningsministeren

Spm. 9, om friskolerne har fag, som opregnes i lovforslagets § 1, nr. 3,

til undervisningsministeren

Spm. 10 om øget tilsyn i flere fag for efterskolerne, til

undervisningsministeren

8

Spm. 11 om teknisk bistand til ændringsforslag om udpegningen af

tilsynsførende, til undervisningsministeren

9

Henvendelse af 15/4-02 fra Dansk Friskoleforening

10

Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 15/4-02 fra Dansk

Friskoleforening, til undervisningsministeren

11

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 21/3-02 fra Odense

Friskole, fra undervisningsministeren

12

Spm. 13 om formuleringen ved ændring af friskolelovens § 1

sammenholdt med folkeskolelovens formålsparagraf, til

undervisningsministeren

Spm. 14 om, hvorfor menneskerettighedskonventionen ikke udtrykkeligt er

nævnt i folkeskolelovens formålsparagraf, til

undervisningsministeren

Spm. 15 om henvisningen til menneskerettighedskonventionen frem for

grundloven i friskolelovens formålsparagraf, til

undervisningsministeren

13

Spm. 16 om frie grundskoler »står

mål med folkeskolen«, til

undervisningsministeren

Spm. 17 om indberetningspligt, til undervisningsministeren

Spm. 18 om, hvor mange offentlige midler der bruges pr. år i de frie

grundskoler, til undervisningsministeren

Spm. 19 om forskellen på de bemyndigelser og hjemler, der er i den

gældende lov, og dem i lovforslaget, til undervisningsministeren

Spm. 20 om udmøntningen af de bemyndigelser og hjemler, der er i

lovforslaget, til undervisningsministeren

Spm. 21 om ordningen med en tilsynsførende fra elevens hjemkommune,

til undervisningsministeren

Spm. 22, om evalueringsinstituttet kan evaluere de frie grundskoler, til

undervisningsministeren

Spm. 23 om formålsbestemmelsen, til undervisningsministeren

Spm. 24 om samspillet mellem forældrekredsen og tilsynet, til

undervisningsministeren

Spm. 25 om forskellen på tilsynet i den gældende lov og i

lovforslaget, til undervisningsministeren

14

Henvendelse af 16/4-02 fra Vedsted Friskole

15

Spm. 26 om kommentar til henvendelse af 16/4-02 fra Vedsted Friskole, til

undervisningsministeren

16

Materiale modtaget fra Dansk Friskoleforening i forbindelse med

foretræde 23/4-02

17

Spm. 27 om kommentar til materiale modtaget fra Dansk Friskoleforening

under foretræde 23/4-02, til undervisningsministeren

18

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 4/4-02 fra Aabenraa

Friskole, fra undervisningsministeren

19

Svar på spm. 11 om teknisk bistand til ændringsforslag om

udpegningen af tilsynsførende, fra undervisningsministeren

20

1. udkast til betænkning

21

Svar på spm. 13 om formuleringen ved ændring af friskolelovens

§ 1 sammenholdt med folkeskolelovens formålsparagraf, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 14 om, hvorfor menneskerettighedskonventionen ikke

udtrykkeligt er nævnt i folkeskolelovens formålsparagraf, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 15 om henvisningen til menneskerettighedskonventionen

frem for grundloven i friskolelovens formålsparagraf, fra

undervisningsministeren

22

Svar på spm. 26 om kommentar til henvendelse af 16/4-02 fra Vedsted

Friskole, fra undervisningsministeren

23

Svar på spm. 3 om henvisningen til den europæiske

menneskerettighedskonvention i lovens formålsbestemmelse, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 4 om ændring af retstilstanden ved en vedtagelse

af lovforslagets § 1, nr. 1, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 5 om overholdelse af gældende dansk lovgivning

for friskoler, herunder den europæiske menneskerettighedskonvention,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 6 om friskolernes formidling af det danske samfund og

menneskerettighederne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om kritik af menneskerettighederne, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 8 om forandringer for forældre, skoler og

skolebestyrelser, såfremt lovforslaget vedtages, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 9, om friskolerne har fag, som opregnes i lovforslagets

§ 1, nr. 3, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 10 om øget tilsyn i flere fag for efterskolerne,

fra undervisningsministeren

24

Svar på spm. 16, om frie grundskoler »står mål med folkeskolen«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 17 om indberetningspligt, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 18 om, hvor mange offentlige midler der bruges pr.

år i de frie grundskoler, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 19 om forskellen på de bemyndigelser og hjemler,

der er i den gældende lov, og dem i lovforslaget, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 20 om udmøntningen af de bemyndigelser og

hjemler, der er i lovforslaget, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 21 om ordningen med en tilsynsførende fra

elevens hjemkommune, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 22, om evalueringsinstituttet kan evaluere de frie

grundskoler, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 23 om formålsbestemmelsen, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 24 om samspillet mellem forældrekredsen og

tilsynet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 25 om forskellen på tilsynet i den gældende

lov og i lovforslaget, fra undervisningsministeren

25

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 15/4-02 fra Dansk

Friskoleforening, fra undervisningsministeren

26

Henvendelse af 25/4-02 fra Nr. Lyndelse Friskole

27

Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra Nr. Lyndelse Friskole,

til undervisningsministeren

28

Svar på spm. 27 om kommentar til materiale fra Dansk

Friskoleforening modtaget under foretræde 23/4-02, fra

undervisningsministeren

29

2. udkast til betænkning

30

Notat om undersøgelse af det eksterne tilsyn ved frie grundskoler,

fra undervisningsministeren

31

Henvendelse af 27/4-02 fra Stige Friskole

32

Spm. 29 om kommentar til henvendelse af 27/4-02 fra Stige Friskole, til

undervisningsministeren

33

Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra Nr.

Lyndelse Friskole, fra undervisningsministeren

34

Ændringsforslag, fra undervisningsministeren

35

Svar på spm. 29 om kommentar til henvendelse af 27/4-02 fra Stige

Friskole, fra undervisningsministeren

36

3. udkast til betænkning

37

4. udkast til betænkning

Bilag 2

10 af udvalgets spørgsmål og

undervisningsministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter

ønske fra S.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. marts 2002

fra Odense Friskole, jf. L 163 bilag 2.

Svar:

Odense Friskole anfører, at regeringens forslag til

stramninger i friskoleloven er et uhørt indgreb mod myndige borgere,

der selv ønsker at tage ansvar for børnenes undervisning og

opdragelse. Skolen anfører også, at som konsekvens af, at

antallet af fag under eksternt tilsyn udvides, vil friskolernes undervisning

i ni almindelige skolefag skulle måles direkte ud fra folkeskolens

målsætning og indholdsbeskrivelse for fagene. Endvidere

anføres, at ministeren får en næsten ubegrænset ret

til at fastsætte nærmere regler om tilsynet.

Jeg er ikke enig i, at lovforslaget er et indgreb i

forældrekredsens ansvar for børnenes undervisning og opdragelse.

Forældre, der vælger at lade deres børn indskrive i en fri

grundskole, påtager sig et ansvar som følge af pligten for

forældrekredsen til at føre tilsyn med den frie grundskoles

almindelige virksomhed. Det bliver ikke taget fra forældrekredsen,

fordi det eksterne tilsyn styrkes. Forældrene har den daglige kontakt

til skolen gennem børnene, og skole-hjem-samarbejdet vil også

fremover være langt mere intensivt end det eksterne tilsyn.

Ved at udvide den række af fag, der skal

føres eksternt tilsyn med, får vi et bredere grundlag for at

sikre, at eleverne får en undervisning, der står mål med,

hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Ligesom tilfældet er

med de tre fag (dansk, regning/matematik og engelsk), der i dag føres

eksternt tilsyn med, vil den eller de tilsynsførende ikke kunne stille

krav til, hvilke undervisningsformer og undervisningsmaterialer de frie

grundskoler skal anvende i historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag

for at nå resultatet.

Som det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, kan bemyndigelsen til at fastsætte regler om tilsynet

anvendes til at fastsætte regler svarende til nogle af de anbefalinger,

der fremgår af vejledning nr. 145 af 23. juli 2001 om

undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private grundskoler og

tilsynet hermed. Anbefalingerne, som kan blive omsat i regler i medfør

af den foreslåede bestemmelse, vedrører bl.a. den praktiske

gennemførelse af tilsynet, herunder at den tilsynsførende skal

overvære undervisningen, og at der skal gennemføres

tilsynsaktiviteter hvert år. Bemyndigelsen vil naturligvis ikke blive

anvendt til at fastsætte formåls- og indholdsbestemmelser for

undervisningen. Det vil som hidtil være op til den enkelte frie

grundskole, hvorledes den vil tilrettelægge sin undervisning for at

sikre, at den står mål med folkeskolens.

Spørgsmål 2 :

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. april 2002

fra Aabenraa Friskole, jf. L 163 bilag 5.

Svar:

Henvendelsen fra Aabenraa Friskole har samme indhold som

henvendelsen fra Odense Friskole, som udvalget bad mig om at kommentere i

spørgsmål 1, jf. L 163 bilag 3. Jeg henviser derfor til mit

svar på spørgsmål 1.

Spørgsmål 3 :

Ministeren bedes oplyse, hvad henvisningen til den

europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) i lovens

formålsbestemmelse og den omfattende omtale af menneskerettighederne i

lovforslagets bemærkninger vil betyde i praksis.

Svar:

Med henvisningen til den europæiske

menneskerettighedskonvention i lovteksten og omtalen deraf i lovforslagets

bemærkninger er der et konkret udgangspunkt for forældrenes og

skolernes bedømmelse af, hvorvidt en skole lever op til det

foreslåede nye krav om at forberede eleverne til at leve i et samfund

med frihed og folkestyre.

Da det er nogle fundamentale principper, som Danmark

på linje med øvrige europæiske lande har tilsluttet sig og

inkorporeret i dansk lovgivning, er det efter min opfattelse et velegnet

grundlag også for de frie grundskoler. I øvrigt henviser jeg til

mine svar på spørgsmål 4-7.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang friskolerne har

fag, som opregnes i lovforslagets § 1, nr. 3, og i hvilket omfang det vil

være muligt at føre tilsyn med disse fag, uden at det

kræver ændringer i skolernes fagrække, hvorved

historie/samfundsfag kommer til at optræde som egentlige fag.

Svar:

Undervisningsministeriet har ikke og skal heller ikke

have oplysninger om omfanget af, hvilke fag de frie grundskoler udbyder,

herunder de fag, der er opregnet i lovforslagets § 1, nr. 3.

Det vil efter ministeriets opfattelse være muligt at

føre tilsyn med undervisningen i historie/samfundsfag og

naturvidenskabelige fag, uden at disse fag direkte eller udtrykkeligt

optræder på den frie grundskoles skema, blot fagene kan

identificeres entydigt af tilsynet.

Spørgsmål 16:

Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke fremover

opstår tvivl om, hvorvidt en fri grundskole »står mål med

folkeskolen«, især nu, hvor der inddrages en række andre fag.

Svar:

Jeg kan naturligvis ikke at sikre, at der ikke fremover

opstår tvivl om, hvorvidt undervisningen på en fri grundskole

står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Med lovforslaget ønsker jeg at blive bedre rustet til at opfange de

tilfælde, hvor der er tvivl om undervisningens kvalitet, og dermed at

kunne gribe hurtigt ind over for en skole, der ikke giver en undervisning,

der står mål med folkeskolens. Jeg mener, at udvidelsen af den

fagrække, der skal føres eksternt tilsyn med, kan være en

hjælp i den henseende.

Spørgsmål 18:

Hvor mange offentlige midler bruges der pr. år i de

frie grundskoler?

Svar:

Der er på finansloven for 2002 budgetteret med

statslige udgifter på ca. 3,3 mia. kr. til de frie grundskoler. Heraf

refunderer elevernes hjemkommuner ca. 2,3 mia. kr.

Spørgsmål 19:

Vil ministeren redegøre for forskellen på de

bemyndigelser og hjemler, der er i den gældende lov, og dem, der ligger

i lovforslaget, samt redegøre for, hvilken betydning den får for

den enkelte frie grundskole og for den frie skoleverden som helhed?

Svar:

Med lovforslaget får undervisningsministeren hjemmel

til at fastsætte regler om, hvordan det eksterne tilsyn skal

udføres, hvordan den eller de tilsynsførende skal udpeges, og

hvordan den eller de tilsynsførende skal afgive den årlige

erklæring om elevernes standpunkt til forældrekredsen.

De regler om tilsyn, som vil blive fastsat med hjemmel i

de foreslåede bemyndigelser i lovforslaget, vil for de frie grundskoler

indebære, at en manglende overholdelse af reglerne vil kunne få

tilskudsmæssige konsekvenser.

For den frie skoleverden som helhed vil lovforslaget efter

regeringens opfattelse indebære en større sikkerhed for, at der

føres et betryggende tilsyn med undervisningen på de frie

grundskoler.

Spørgsmål 20:

Ministeren bedes uddybe, hvorledes de mange hjemler og

bemyndigelser i lovforslaget vil blive udmøntet, og hvordan det

sikres, at det ikke bliver tilfældige principper, der afgør,

hvorledes myndighedsudøvelsen foregår?

Svar:

Jeg må først afvise, at lovforslaget

indeholder »mange hjemler og bemyndigelser«.

Ud over de to foreslåede bemyndigelser i

lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, som der er redegjort nærmere for i

lovforslagets bemærkninger og i mit svar på

spørgsmål 19, indeholder lovforslaget alene forslag til hjemmel

til at anvende sanktioner over for skoler, om hvem der efter ministerens

skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder det

nye krav til undervisningen (lovforslagets § 1, nr. 1) eller kravet til

skolelederens danskkundskaber (lovforslagets § 1, nr. 2).

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorledes de

to foreslåede bemyndigelser vil blive udmøntet, kan jeg oplyse,

at det umiddelbart er hensigten at anvende disse til at fastsætte

regler om bl.a. følgende:

Den eller de valgte eksterne tilsynsførende skal overvære

undervisningen i de fag, der er omfattet af tilsynet.

Antallet af årlige tilsynsbesøg.

De eksterne tilsynsførende skal forstå dansk på et

sådant niveau, som gør det muligt at foretage en kvalificeret

vurdering af undervisningen i de fag, der skal føres tilsyn med.

Hvordan forældrekredsen udpeger den eller de

tilsynsførende.

Hvilke oplysninger den eller de tilsynsførendes årlige

erklæring om elevernes standpunkt mindst skal indeholde.

I overensstemmelse med sædvanlig praksis på

området vil udkast til de bekendtgørelser, som umiddelbart eller

senere agtes udstedt med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser,

forinden blive drøftet med de frie grundskolers foreninger. Jeg vil

understrege, at der ikke i de kommende tilsynsregler vil kunne være

krav om nærmere indholdsstyring af de frie grundskoler.

Jeg forstår spørgsmålet om, hvordan det

sikres, at det ikke bliver tilfældige principper, der afgør,

hvorledes myndighedsudøvelsen foregår, som et

spørgsmål i relation til undervisningsministerens hjemmel til at

beslutte, at en skole ikke længere er en fri grundskole efter loven,

hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed

for, at skolen opfylder kravet i friskolelovens § 1.

Ministerens skøn må udøves inden for

de rammer, der følger af forvaltningsrettens almindelige principper om

saglige hensyn og om begrundelse for en afgørelse. Der vil bl.a.

skulle lægges vægt på grovhed og omfang af de aktiviteter,

der giver anledning til at anvende denne sanktion. Der vil også skulle

være proportionalitet mellem overtrædelsen og retsvirkningen.

Ministerens afgørelse vil desuden være

underlagt fuld domstolskontrol.

Spørgsmål 23:

Ministeren bedes oplyse, hvori den reelle forskel i

formålsbestemmelsen i den gældende lov og lovforslaget

består, og vil ministeren redegøre for, hvilken betydning

ændringen af formålsbestemmelsen vil få både for

den enkelte skole og for de frie skoler som helhed?

Svar:

Den foreslåede ændring af friskolelovens § 1

vil indebære en vis begrænsning i skolernes frihed, idet

forslaget vil indebære, at skoler, der ikke på grundlag af de

principper for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

der følger af den europæiske menneskerettighedskonvention

forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, ikke

længere vil kunne være frie grundskoler i lovens forstand og

dermed heller ikke længere vil kunne få statstilskud.

Ændringen vil forøge sikkerheden for, at

eleverne i de frie grundskoler bliver rustet til at begå sig på

arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed, og at der sker integration af

tosprogede børn og unge i Danmark.

For de frie grundskoler som helhed vil det

foreslåede nye krav til undervisningen sammenholdt med de

foreslåede stramninger af tilsynet efter min mening indebære, at

der i befolkningen generelt vil blive større tillid til undervisningen

på frie grundskoler, og dermed bidrage til at gøre de frie

grundskoler som skoleform mere attraktive.

I relation til konsekvensen af, at en skole ikke

måtte leve op til kravet om at give en undervisning, der står

mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, eller det

foreslåede nye krav om forberedelse af eleverne til at leve i et

samfund med frihed og folkestyre, er der ingen forskel. I begge

tilfælde vil skolen ikke længere kunne være en fri

grundskole i lovens forstand og dermed heller ikke længere kunne

få statstilskud. Fortsat undervisning på en sådan skole vil

efter lovforslaget være ligestillet med undervisning i hjemmet.

Spørgsmål 24:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan samspillet

mellem forældrekredsen og tilsynet skal foregå i fremtiden efter

intentionerne i forslaget.

Svar:

Forældrekredsen har tilsyn med skolens almindelige

virksomhed, herunder med, at undervisningen står mål med, hvad

der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det forhold, at fagrækken

for det eksterne tilsyn udvides, vil efter min mening bevirke, at samspillet

mellem forældrekredsen og tilsynet vil blive styrket, idet

forældrekredsen vil få et bedre grundlag at udøve sit

tilsyn på.

Lignende dokumenter