Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 11. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private
grundskoler m.v.
(Sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har
påbegyndt skolegangen)
[af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. marts 2004 og var til 1.
behandling den 21. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om
ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (lovforslag nr. L
155)
samt forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (lovforslag nr. L 194).
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og undervisningsministeren sendte den 17. marts 2004 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 224. Den 15. april 2004 sendte
undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til
Læs alt
mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 11.
maj 2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå
til
grund for besvarelsen af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til undervisningsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(S, V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at dette lovforslag
handler om fordomme. Fordomme om uddannelsesfjendske indvandrerforældre, der
holder deres børn hjemme og nægter dem kontakt med omverdenen. Fordomme, som
man helst skal puste til og blæse op i stedet for at koncentrere sig om at
sikre støtte til de børn, der har behov for sprogstimulering.
Det handler om at ændre sprogstimuleringen af små børn fra et
tilbud til tvang.
I dag har kommunerne pligt til at tilbyde sprogstimulering til
børn i daginstitutioner og børn, der ikke er i daginstitutioner.
Hvorfor er det nødvendigt at ændre tilbuddet til tvang? I
bemærkningerne til lovforslaget kan man læse, at »der er forældre, der ikke
tager imod tilbuddet« (om sprogstimulering). »Det kan være børn fra familier,
som ikke har tradition for uddannelse, eller hvor der ikke er forståelse for
betydningen af, at barnet kan tale dansk ved skolestarten.«
Der er ingen oplysninger om, hvor mange børn der er tale om,
eller hvordan Undervisningsministeriet er nået frem til karakteristikken af
disse uddannelsesfjendske indvandrerforældre. Der er ingen dokumentation for
lovforslaget.
Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti lovgiver ud
fra egne fordomme og er dermed med til at forstærke dem.
Der er kommuner, der ikke lever op til deres forpligtelse til at
tilbyde sprogstimulering og ikke aktivt søger at få tosprogede børn i
daginstitutioner. Derfor bør ministeren se at komme i gang med at følge op på
de kommuner. Få kommunerne til at leve op til kravet om tilbud om
sprogstimulering.
Opsætte nationale kvalitetskrav til kommunernes tilbud om sprogstimulering. I
stedet skrues der op for fordomme og forskelsbehandling.
Man indfører nu reelt undervisningspligt for en særlig gruppe
børn fra 3-års-alderen. Man stemp-ler minoriteterne som
integrationsfjendtlige.
Man skader sprogstimuleringen. Det er et tåbeligt lovforslag, som
Enhedslisten
ikke kan støtte.
Kristendemokraternes medlem af udvalget mener, at der er tre
centrale problemstillinger ved indførelsen af obligatorisk sprogstimulering
af
tosprogede børn. For det første er der den kendsgerning, at regeringen med
lovforslaget de facto indfører undervisningspligt for 3-årige tosprogede
børn.
Kristendemokraterne mener, at indførelsen af undervisningspligt for bestemte
samfundsgrupper før grundskolen strider grundlæggende mod hele det danske
uddannelsessyn og er med til yderligere at stigmatisere en gruppe borgere i
det
danske samfund.
For det andet er der det tvangsmæssige element.
Kristendemokraterne finder det essentielt, at samarbejdet mellem
institutioner,
kommuner og forældre grundlæggende bygger på frivillige tiltag, tillid og
gensidig forpligtelse. Såfremt sprogstimulering bliver tvungen for en
afgrænset
gruppe mod forældrenes vilje, er der risiko for mistillid og manglende vilje
hos den gruppe, det berører. Det vil have betydning for børnenes trivsel og
indlæringsmuligheder og i sidste ende have en negativ konsekvens for netop
børnenes
sproglige udvikling.
Kristendemokraterne mener ikke, at regeringen har belæg for at
konkludere, at obligatorisk sprogstimulering er den bedste og mest
hensigtsmæssige løsning for at forbedre tosprogede børns skolegang. Det er
f.eks. uvist, hvor mange tosprogede forældre, der ikke tager imod tilbud om
sprogstimulering, og hvorfor de ikke gør det. Såfremt det har noget at gøre
med
den pågældende kommunes procedurer og redskaber på området, bør der først og
fremmest sættes ind her.
Da regeringen fastholder den fremlagte løsning som værende
effektiv, finder Kristendemokraterne det problematisk og diskriminerende, at
man ikke vælger at tilbyde alle børn obligatorisk sprogstimulering, når det
vurderes, at der er brug for det. Det er ikke kun tosprogede børn, der har
sproglige vanskeligheder. Problemer med en mangelfuld sprogudvikling
eksisterer
også blandt børn med dansk som deres modersmål.
For det tredje fremgår det ikke af lovforslaget, hvilket niveau
der almindeligvis kræves for at kunne begynde i skole på tilfredsstillende
vis.
I den forbindelse finder Kristendemokraterne det rimeligt at spørge, om det
niveau ikke skal være opfyldt af alle børn, der begynder i skole?
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 15 a, stk.
2,
ændres »er omfattet af § 1, stk. 1, 2. pkt.« til: »skal sprogstimuleres.«
[Lovteknisk ændring]
2)
Nr.
7
affattes således:
»7.
I
§ 23
ændres
i
nr. 3
»elever og« til: »elever,«,
og efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»4)
tilskud til
sprogstimulering efter § 1, stk. 1, 2. pkt., og«.
Nr. 4 bliver herefter nr. 5.«
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Der er tale om lovtekniske ændringer.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund Bech (V)
Christian Lund Jepsen (V)
Tina Nedergaard (V)
Louise Frevert (DF)
Karina Sørensen (DF)
Helle Sjelle (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KD)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Jeppe Kofod (S)
Lene Jensen (S)
Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 195
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
2
Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren
3
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Bilag tilbagetaget
5
Spm. 2 om, hvordan ministeren vil definere, hvilke børn
der har brug for sprogstimulering, til undervisningsministeren
Spm. 3 om, hvordan ministeren vil finde frem til de
pågældende børn, til undervisningsministeren
6
Svar på spm. 2 om, hvordan ministeren vil definere,
hvilke børn der har brug for sprogstimulering, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 3 om, hvordan ministeren vil finde frem til
de pågældende børn, fra undervisningsministeren
7
Ændringsforslag fra undervisningsministeren
8
1. udkast til betænkning
9
Samrådsspørgsmål A om praksis ved den screening, kommuner
foretager i henhold til folkeskolelovens § 4 a, stk. 1, til
undervisningsministeren
10
Talepapir fra samråd 11/5-04 om samrådsspørgsmål A, fra
undervisningsministeren
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen) Retsinformation · 18. maj 2004
- Skriftlig fremsættelse (24. marts 2004) - L 195 Retsinformation · 24. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Modersmålsundervisning og sprogstimulering) Retsinformation · 15. maj 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen) Retsinformation · 4. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Befordringsordning) Retsinformation · 7. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om produktionsskoler og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Opfølgning på finanslovaftalen om omstillingsreserven og regelforenkling) Retsinformation · 8. januar 2004