Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning m.m.

1999/1 BTB 89Betænkning over beslutningsforslagFolketinget5. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 2. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til

folketingsbeslutning om ophævelse af kommunernes pligt til at tilbyde

modersmålsundervisning m.m.

[af Brian Mikkelsen (KF) og Gitte

Lillelund Bech (V) m.fl.]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to

møder.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis

medlemmer) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller

beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) mener, at alle, der har

opholdstilladelse i Danmark, har et personligt ansvar for deres egen og deres

børns integration. Modersmålsundervisning er primært

hjemmets ansvar, hvorfor kommunerne ikke skal være forpligtede til at

udbyde denne undervisning. Dertil kommer, at det ikke videnskabeligt kan

dokumenteres, at modersmålsundervisning er mere fremmende for

danskindlæringen end en tilsvarende tidlig indsats i dansk. Der

henvises til undervisningsministerens svar på spørgsmål

nr. S 1417, der er optrykt i bilaget.

Venstre og Det Konservative Folkeparti mener, at en

øget og tidlig indsats med danskundervisning over for fremmedsprogede

børn vil være bedre for integrationen end en opretholdelse af

Læs alt

den nuværende ordning med modersmålsundervisning. De mange

ressourcer, der i dag anvendes til modersmålsundervisning, kan derfor

udnyttes bedre til netop øget og forbedret danskundervisning.

Sprogstimulering og danskundervisning bør sættes ind i en meget

tidlig alder, da det er velkendt, at små børn har en

medfødt evne til at lære sprog, inden de fylder fire år.

Se undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 1418,

der er optrykt i bilaget.

Venstre og Det Konservative Folkeparti mener, at

integration af fremmedsprogede hænger sammen med danskkundskaberne. Den

bedste måde at lære dansk på er ved at begynde i en tidlig

alder. Kommunernes forpligtelse til at tilbyde modersmålsundervisning

bør derfor ophæves, og der bør i stedet sættes

fokus på danskundervisning og sprogstimulering fra

2-års-alderen.

Hans Peter Baadsgaard (S)

fmd.

Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)

Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S)

Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)

Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL)

Tove Bjerre Mortensen (V) Hanne Severinsen (V)

Else Winther Andersen (V) Karen Rønde (V)

Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF)

Christian H. Hansen (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Spørgsmål nr. S 1417 og S 1418 til

undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt efter

ønske fra Venstre og Det Konservative Folkeparti

Spørgsmål nr. S 1417:

Kan ministeren oplyse, om det er videnskabeligt

dokumenteret, at modersmålsundervisning er mere fremmende for

danskindlæringen end en tilsvarende tidlig indsats i dansk?

Svar:

Det må anses for videnskabeligt dokumenteret, at et

veludviklet modersmål fremmer indlæring af et andet sprog. Det

må ligeledes anses for videnskabeligt dokumenteret, at en tidlig

sprogstimulering fremmer sprogudviklingen.

Flere forsøg med samarbejde mellem

danskindlæringen og modersmålsindlæringen har vist, at et

samarbejde mellem sprogindlæringen i dansk og i modersmål har

haft en positiv indflydelse på udviklingen af begge sprog.

Men Undervisningsministeriet har ikke kendskab til

videnskabelige undersøgelser, der viser, at

modersmålsundervisning er mere fremmende for danskindlæringen end

en tilsvarende tidlig indsats i dansk.

Spørgsmål nr. S 1418:

Kan ministeren afvise, at en øget sproglig

træning generelt og tidligt i et barns liv ikke nødvendigvis

på modersmålet vil bidrage til bedre danskkundskaber?

Svar:

Nej, det kan jeg ikke afvise. Jeg har selv fremsat forslag

i Folketinget til ændring af folkeskolelovens § 4a, således at

kommunerne pr. 1. august 1999 er forpligtet til at give sprogstimulering til

tosprogede børn i 4-6-års-alderen. Erfaringer fra bl.a. Vejle

Kommune, hvor man allerede har haft sprogstimulering af tosprogede

børn i 4-6-års-alderen i 2 år viser, at 2 års

sprogstimulering sætter børnene i stand til at kunne

følge med i den almindelige undervisning uden at skulle gå i

modtagelsesklasse først.

Lignende dokumenter