Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og ligningsloven (Fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som skatteyder vinder fuldt ud eller i overvejende grad, eller som videreføres af skattemyndighederne)

2001/2 BTL 54Betænkning over lovforslagFolketinget9. september 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

2. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

skattestyrelsesloven og ligningsloven

(Fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som

skatteyder vinder fuldt ud eller i overvejende grad, eller som

videreføres af skattemyndighederne)

[af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-6. Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. januar 2002 og var til

1. behandling den 31. januar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med

fremsættelsen. Den 4. og 5. februar samt den 11. og 12. marts 2002

sendte skatteministeren indkomne høringssvar til udvalget. Den 23.

april 2002 sendte skatteministeren et høringsnotat til udvalget, der

gengiver hovedtrækkene i høringssvarene, samt skatteministerens

kommentarer hertil.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

Læs alt

skriftlige henvendelser fra:

Advokatrådet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen af Registrerede Revisorer og

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Advokatrådet mundtligt over for

udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til

skatteministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmålene i et samråd med udvalget den 13. marts 2002.

Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der

lå til grund for ministerens besvarelse af

spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 49 spørgsmål til

skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og EL) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede

ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF stillede

ændringsforslag.

Enhedslisten er i udgangspunktet positiv over for forslag,

som kan styrke borgernes retssikkerhed over for det offentlige. Enhedslisten

vil også gerne være med til, at der bliver set lidt mere

sammenhængende på denne problemstilling, sådan at der

også sker en forbedring af borgernes retssikkerhed f.eks. inden for det

sociale område og arbejdsmarkedsområdet. Her er der ofte tale om

borgere, der står i en svagere position over for systemet end de

personer, der fører sager mod skattevæsenet. Det gælder de

arbejdsløse, der administrativt bliver idømt en kæmpe

bøde af staten for mindre forseelser. Det gælder modtagere af

kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge, som tvinges ud i det

ene meningsløse tvangsaktiveringstilbud efter det andet, og der kunne

nævnes mange andre eksempler. De er ikke på nogen måde

sikret advokatbistand eller andet i forhold til at køre sager over for

systemet. Derfor ser Enhedslisten meget positivt på regeringens plan

om, at der gennemføres en sammenhængende analyse af hele

området. For Enhedslisten at se er der ikke nogen tvivl om, at der er

brug for en markant forbedring af borgernes mulighed for at få fri

proces og gratis retshjælp, samtidig med at vi skal fastholde, at

myndighederne har pligt til at sikre, at borgerne til hverdag får det,

de har ret til, og i øvrigt får en grundig instruktion i,

hvordan og hvor de skal klage, hvis de er utilfredse med de

afgørelser, som myndighederne kommer med.

I den sammenhæng kan det selvfølgelig undre,

at man sådan tager et enkelt område ud, at det skal hives

særligt frem og behandles på en særlig måde, og at

det haster mere end alle de andre områder, hvor vi ved, at borgernes

retssikkerhed ikke er god nok. Det ændrer dog ikke ved, at Enhedslisten

i Folketinget stemmer for enhver forbedring, og det gør Enhedslisten

også i denne sag.

Enhedslisten mener, det er meget vigtigt, at udviklingen

på dette område følges meget nøje, og er derfor

tilfreds med, at regeringen i sine ændringsforslag blandt andet

indføjer en revisionsbestemmelse og sikrer, at der bliver

gennemført en evaluering af ordningen.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget

til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

ændringsforslag nr. 2, 5 og 6, imod ændringsforslag nr. 3 og

hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1 og 4.

Socialdemokratiet bemærker, at den enkelte

skatteborgers retssikkerhed i skattesager er et afgørende

omdrejningspunkt for at sikre retfærdighed i samfundet. Derfor nedsatte

den tidligere SR-regering Omkostningsdækningsudvalget i 1999 for at

få en grundig analyse af hele området og for at få et

velgennemarbejdet beslutningsgrundlag, der bedst muligt kan sikre borgernes

retssikkerhed på skatteområdet. På trods af forskellige

holdninger og udgangspunkter i det udvalg, som blev sammensat efter

drøftelse med Folketingets partier, nåede udvalget frem til

enige indstillinger og anbefalinger til Folketinget om den fremtidige

lovgivning. Socialdemokratiet og et flertal i Folketinget tilsluttede sig de

konklusioner, som et grundigt udvalgsarbejde fremkom med i betænkning

nr. 1382/februar 2000. Betænkningens konklusioner og enige

indstillinger blev således omgående fulgt op af SR-regeringen med

den lovgivning, der i dag gælder på området.

Nogle af hovedkonklusionerne fra udvalgets arbejde var, at

der i forbindelse med omkostningsdækning skulle tages hensyn til

både de tilfælde, hvor sagsøger vandt, og de

tilfælde, hvor sagsøger tabte en sag. Ydermere skulle der i

sager af principiel karakter gives 85 pct. omkostningsdækning,

såfremt det var myndighederne, der ankede sagen, efter at skatteyder

havde vundet sagen ved en underliggende instans. Det bredt sammensatte udvalg

afviste i enighed at yde 100 pct. omkostningsgodtgørelse. Som det

fremgår af betænkningen, fremførte udvalget en række

begrundelser for at afvise fuld omkostningsdækning, som regeringen nu

foreslår. Bl.a. fremførte udvalget, at det er en umulighed at

sondre i medholdsprocenten, faren for honoraroppustning samt det omfattende

bureaukrati, som dette måtte medføre og uden udsigt til at

forbedre den enkelte skatteborgers retssikkerhed. Endvidere påpegede

udvalget, at tunge sager typisk ikke omhandlede den almindelige

lønmodtager, men snarere virksomheder, der selv kunne bære en

andel af omkostningerne. Og endelig pegede et enigt udvalg på faren for

en eksplosion i antallet af sager, såfremt der blev givet adgang til

100 pct. omkostningsgodtgørelse i sager, der vindes i overvejende

grad, uden at dette ville forbedre retssikkerheden.

Endvidere er det vigtigt at være opmærksom

på, at omkostningsdækningsreglerne alene er et supplement til de

regler, der gælder for retssager i alle øvrige sager.

Således findes der ikke på andre områder

omkostningsdækning i det administrative led for tvister mellem borger

og myndighed. For sager, der behandles af domstolene, vil der blive taget

stilling til dækning af sagens omkostninger i forbindelse med

domsafsigelsen. Det gælder også i skattesager. Vinder en

skatteyder således en skattesag, vil domstolene normalt

pålægge skattemyndighederne at betale sagens omkostninger for

skatteyderen med et af domstolen fastsat beløb. Med den eksisterende

lovgivning ydes der i skattesager herudover en omkostningsdækning i det

administrative led på 50 pct., uanset om skatteyder vinder eller taber.

Taber man en skattesag ved domstolene, vil man i modsætning til alle

andre domstolssager få 50 pct. omkostningsdækning for sager, som

man selv har anlagt, og 85 pct. dækning, såfremt sagen er anket

af skattemyndighederne. Vinder man en skattesag ved domstolene, vil man

få den omkostningsdækning, som fastsættes af domstolene og

herudover en godtgørelse på 50 pct., henholdsvis 85 pct. af et

eventuelt resterende beløb i modsætning til alle andre sager.

Med den lovgivning, som blev vedtaget for

omkostningsdækning i skattesager af SR-regeringen sammen med et flertal

i Folketinget i år 2000, er der således allerede bedre

omkostningsdækning her end på noget andet område i det

danske samfund.

Denne begunstigende retstilstand på

skatteområdet sammen med Omkostningsdækningsudvalgets saglige

indsigelser og betænkeligheder ved det, som regeringen nu

foreslår, har VK-regeringen valgt at sidde fuldstændig

overhørig.

På samme måde har man også

fuldstændig valgt at overhøre andre saglige og veldokumenterede

indsigelser, der er fremkommet i høringssvar og under

udvalgsbehandlingen.

Socialdemokratiet har i særlig grad bemærket,

at såvel Advokatrådet som Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer i meget lange og grundige høringssvar og i forbindelse med

foretræde for Folketingets Skatteudvalg (Advokatrådet) meget

stærkt har frarådet dette lovforslag, og at man i sine

høringssvar har som hovedkonklusion, at lovforslaget er et

tilbageskridt for retssikkerheden på området.

Gennem spørgsmål til ministeren har

Socialdemokratiet forsøgt at få belyst virkningen af

lovforslaget og den retsusikkerhed og de komplikationer, som en vedtagelse af

loven vil medføre. Svarene på de stillede spørgsmål

og udvalgsbehandlingen med den fremmødte deputation har yderligere

styrket Socialdemokratiets betænkelighed ved lovforslaget.

Det står således stadigvæk

fuldstændig uklart, hvordan skønnet på medholdsvurderingen

skal gribes an. Hvorvidt en skatteyder vinder sagen i » overvejende« grad, er i ministerens svar forbundet med betydelig

uklarhed, både hvad angår den administrative behandling heraf og

den subjektive vurdering af de enkelte sagspunkters tyngde og afvejning.

Svarene efterlader en usikkerhed, som uundgåeligt vil forringe

retssikkerheden for borgerne og risikere at efterlade nye tvister om

omkostningsdækning i forlængelse af en afklaret skattesag. Det er

beskæmmende, at regeringen med sin lovgivning på den måde

skaber usikkerhed og risiko for tilfældigheder, som ingen kan

være tjent med.

I det fremsatte lovforslag havde regeringen

forsøgt indbygget et værn mod honoraroppustning i form af et

forslag om at indsende overslag over udgifterne. Efter saglig kritik i bl.a.

høringssvarene er dette blevet fjernet gennem ministerens

ændringsforslag, hvilket dog efterlader regeringen med endnu en

uløst problemstilling. Ud over at forsikre, at man fremover vil

følge udviklingen på området, foretage stikprøver

og afprøve honorarstørrelser i brancheforeningsnævnet,

har man intet at stille op imod de betænkeligheder, som bl.a.

Omkostningsdækningsudvalget påpegede. Derudover skaber

lovforslaget også incitament til, at skatteyderen »skubber« sine udgifter til ekspertbistand fra 1. til 2. instans,

hvilket igen er med til at forværre retstilstanden på

området.

Derfor vil der opstå situationer, hvor myndigheder

skal afgøre, hvorvidt det anvendte timetal og endelige honorar er

rimeligt, hvilket skal ske på et subjektivt grundlag og derfor kan

opleves som et indgreb i retssikkerheden for den enkelte skatteborger og

dennes fortrolighed og afvejning med sine rådgivere. Og på netop

dette punkt falder lovforslagets hovedsigte fra hinanden, idet ingen

skatteyder, selv om man vinder sin sag 100 pct. eller bare i overvejende

grad, kan være sikker på at få sine omkostninger

dækket 100 pct. Det vil være myndighederne, der skal godkende

disse udgifter.

Og omvendt gælder, at den naturlige interesse hos

skatteyderen for ikke at påtage sig for store regninger for

ekspertbistand, vil være tilsidesat i en lang række sager. Det

vil være muligt for ekspertbistanden at tilrettelægge et produkt,

hvor »no cure no pay« er det bærende princip, idet

omkostningerne mindst refunderes med 50 pct. Ministerens

ændringsforslag om, at der ikke længere skal være afholdt

en likvid betaling fra skatteyderens side til ekspertbistanden, men at denne

kan pantsættes eksklusivt til ekspertbistanden, vil yderligere give

incitament til en sådan adfærd.

Socialdemokratiet forudser, at lovforslaget vil skabe et

stort merbureaukrati, og at lovforslagets dårlige kvalitet der

skyldes umulige politiske direktiver til embedsmændene vil

medføre en langvarig retsusikkerhed på området, der kan

risikere at resultere i opskruede priser fra rådgivere, som skal

betales af andre skatteydere skatteydere, som ikke får den forventede

omkostningsdækning og en tilfældig praksis, som er helt

uacceptabel i et retssamfund.

De af ministeren påpegede ekstraressourcer, som

lovforslaget skønnes af medføre både hvad angår

provenu og administrativt personale må anses for aldeles

undervurderede.

På den baggrund vil Socialdemokratiet opfordre

regeringen til at trække lovforslaget tilbage og fremkomme med et nyt

og gennemarbejdet lovforslag i næste folketingsår. Sker det ikke,

vil Socialdemokratiet i sagens natur stemme imod lovforslaget ved 3.

behandling.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for det af SF stillede ændringsforslag og hverken for eller imod

de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

SF indstiller lovforslaget til forkastelse. Men SF

erkender, at der er et problem i forhold til personer, som ikke har et stort

firma eller selskab bag sig. Derfor rejste SF allerede under 1. behandling af

lovforslaget spørgsmålet, om det kunne være rimeligt at

gennemføre regeringens forslag om 100 pct. dækning af

omkostninger i sager, hvor skatteyder er en person, men at det

nuværende system i øvrigt bevares, når der er tale om

selskaber.

Personer handler ofte uden rådgiver og kan derfor

let komme i klemme vedrørende nogle regler. Rejses der en skattesag,

må de ofte have rådgiver, og det er i disse tilfælde

urimeligt, at de påføres udgifter, hvis de vinder sagen.

Skattereglerne vedrørende personer bør (burde) være

så klare, at der ikke rejses sager, som borgerne vinder.

Hertil kommer, at sådanne sager ofte er ret enkle,

og det er derfor muligt at kontrollere omfanget af rimelige udgifter til

sådanne skattesager.

Når der drives virksomhed i selskabsform, må

man være indstillet på, at det er en erhvervsrisiko, at der skal

føres sager mod myndighederne. Desuden har selskaber på grund

af den obligatoriske revision altid rådgivere og kunne derfor

være advaret om, at der kunne foreligge et problem, der kan

medføre skattesag.

De »dyre

sager« vil være

selskabssagerne, og det er de sager, hvor det er vanskeligt at kontrollere

omfanget af bistand og dermed udgifterne samt deres rimelighed.

Derfor har SF stillet ændringsforslag nr. 1.

Et tredje mindretal i udvalget (RV) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag,

Et fjerde mindretal i udvalget (KRF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal

(KRF):

1) Nr. 1 affattes således:

»1.

§ 33 A, stk. 1, affattes således:

»Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de

udgifter, som en person omfattet af § 33 B ifølge regning skal betale

eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 33 C i de

sager, som er nævnt i § 33 D. Dog ydes en godtgørelse på

100 pct., såfremt den godtgørelsesberettigede er skattepligtig

efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 og denne i sagen har fået fuldt

medhold eller medhold i overvejende grad.««

[Begrænsning af kredsen af skatteydere, der kan

få 100 pct. godtgørelse]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, S,

DF, KF, EL og KRF):

2) Nr. 3 udgår.

[Overslagsordningen udgår]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF,

KF, EL og KRF):

3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 33 A, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4

. Krav på godtgørelse efter

stk. 1-3 kan ikke sælges, pantsættes eller på anden

måde over-drages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes,

til den sagkyndige. Kravet kan i øvrigt ikke gøres til genstand

for retsforfølgning eller modregning.««

[Ophævelse af pantsætningsforbuddet m.v.]

4) I den under nr. 5 foreslåede

§ 33 E indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Afgøres sagen af et

skatteankenævn, Landsskatteretten eller Ligningsrådet, kan

udtalelsen i stk. 1 afgives henholdsvis af den kommunale skattemyndighed som

sekretariat for skatteanke-nævnet, af en kontorchef i Landsskatteretten

og af formanden for Ligningsrådet.«

[Delegering af medholdsvurderingen til sekretariatet

m.v.]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, S,

DF, KF, EL og KRF):

5) I nr. 5 indsættes efter den foreslåede §

33 J som ny paragraf:

»

§ 33 K.

Bestemmelserne i dette kapitel tages op til revision senest i

folketingsåret 2006-07.«

[Indførelse af revisonsbestemmelse]

Til § 3

6) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2.

Den i § 1, nr. 5, foreslåede

affattelse af skattestyrelseslovens § 33 E har virkning for sager, som rejses

ved den pågældende myndighed fra og med dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende.«

[Konsekvensændring af

ikrafttrædelsesbestemmelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen går ud på kun at lade

personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2,

være omfattet af den foreslåede nye ordning, hvorefter der ydes

en omkostningsgodtgørelse med 100 pct., hvis skatteyderen vinder sin

sag fuldt ud eller i overvejende grad. Derimod er eksempelvis selskaber,

fonde, institutioner og lign., der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven eller er skattefrie ikke

omfattet af den nye ordning. Disse selskaber m.v. er dog ligesom efter hidtil

gældende regler berettigede til en godtgørelse på 50 pct.

uanset udfaldet af sagen.

Til nr. 2

Ifølge lovforslagets § 1, nr. 3, skal den

sagkyndige senest 14 dage efter sin første henvendelse til

klageinstansen fremsende et specificeret overslag over de forventede udgifter

til sagens førelse. Fremsendelsen af overslaget er ifølge

bestemmelsen en forudsætning for, at der kan ydes en godtgørelse

på 100 pct. af sagens udgifter ved den pågældende instans.

Dog kan der ses bort fra en overskridelse af fristen, hvis ganske

særlige omstændigheder taler herfor.

Bestemmelsen var navnlig tænkt som et værn mod

misbrug af godtgørelsesordningen.

Den foreslåede bestemmelse er imidlertid blevet

kritiseret fra flere sider. Regeringen er naturligvis lydhør over for

saglig kritik og har på den baggrund besluttet at lade bestemmelsen

udgå af forslaget.

I den forbindelse bemærkes, at der i den

bekendtgørelse, som tænkes fastsat af skatteministeren efter den

foreslåede bestemmelse i 33 G om, hvilke oplysninger der skal

følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse,

nærmere vil blive opregnet, hvilke krav der må stilles til en

regning fra en sagkyndig.

Kravene er bl.a., at den sagkyndige har anvendt

sædvanlige, anerkendte honorardebiteringspara-metre, således at

regningen er foretaget på grundlag af en sædvanlig fakturering

stilet til ansøgeren. Regningen skal være delt op med hensyn til

størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans, og det skal

klart fremgå af regningen, hvilke udgifter der er

godtgørelsesberettigede, og hvilke der ikke er. Der skal tillige

være oplysninger om anvendt antal timer, hvad der er ydet klienten, og

om der er særlige forhold, som begrunder salærkravet, f.eks. om

sagen er principiel.

Ud over kravet om en specificeret regning kan der peges

på følgende forhold i ordningen, som tjener til at sikre, at

ordningen ikke misbruges:

For det første skal såvel den sagkyndige som

den skatte- eller afgiftspligtige underskrive ansøgningen til

myndighederne om omkostningsgodtgørelse under strafansvar.

For det andet vil det ved stikprøvekontroller

være muligt for myndighederne at danne sig et indtryk af, om den

foreslåede ordning medfører en væsentlig stigning i

størrelsen af de fastsatte honorarer.

For det tredje vil myndighederne formentlig kunne

opnå et tilsvarende indtryk ved at sammenligne honorarerne i de sager,

i hvilke den skatte- eller afgiftspligtige får fuldt eller overvejende

medhold og derfor er berettiget til en godtgørelse på 100 pct.,

med honorarerne i de sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige ikke

opnår fuldt eller overvejende medhold og derfor kun er berettiget til

en godtgørelse på 50 pct.

Alt andet lige må det forventes, at honorarerne i de

sager, hvori den skatte- eller afgiftspligtige ikke opnår fuldt eller

overvejende medhold, er udtryk for den rigtige honorarstørrelse. Dog

må der i de sager, som den skatte- eller afgiftspligtige vinder fuldt

ud eller i overvejende grad, tages hensyn til, at det forhold, at sagen

vindes af den skatte- eller afgiftspligtige, netop udgør en

selvstændig parameter for advokaters salærfastsættelse.

Endvidere må der tages hensyn til, at andre ikkemålelige forhold

kan influere på honorarstørrelsen, f.eks. sagens kompleksitet og

karakter i øvrigt.

Tilsvarende vil niveauet for honorarforskellen mellem

taber- og vindersagerne kunne sammenlignes med det tilsvarende niveau mellem

disse sager under den gældende ordning. Ved sådanne

sammenligninger vil man bl.a. kunne se, om niveauet for honorarerne i de

sager, hvor skatteyder får fuldt eller overvejende medhold, og hvor der

efter lovforslaget derfor skal ydes en godtgørelse på 100 pct.,

stiger set i forhold til niveauet for honorarerne i de tilsvarende sager

under den gældende ordning, hvor der kun ydes 50 pct. i

godtgørelse.

Stikprøvekontrollerne og de omtalte sammenlignende

undersøgelser vil dels kunne indgå i myndighedernes daglige

administration af ordningen, dels kunne fremgå af de årlige

redegørelser til Folketinget om udgiftsudviklingen på

godtgørelsesområdet, jf. skattestyrelseslovens nuværende §

33 E, som efter lovforslaget er blevet til § 33 H.

For det fjerde vil rimeligheden af størrelsen af

det enkelte honorar i hver enkelt ansøgning om godtgørelse

være en målestok for, om sagen eventuelt skal forelægges

for brancheorganisationernes klagenævn. Det forventes, at et vist antal

sager årligt bliver forelagt disse nævn.

For det femte vil en uddybende redegørelse for den

nye ordning allerede foreligge for det første år i starten af

2003, således at der er mulighed for en relativt hurtig justering af

ordningen, hvis der viser sig behov herfor.

Endvidere vil der tilsvarende foreligge uddybende

redegørelser for ordningen for årene 2003 og 2004. Disse

redegørelser afgives i starten af henholdsvis 2004 og 2005. Det bliver

således muligt at følge ordningen tæt.

Der afgives en særlig, udbygget redegørelse,

der omfatter alle årene under den nye ordning, inden udgangen af 2005,

som følge af at loven er undergivet særlig overvågning.

Redegørelsen skal sammenfatte fordele og ulemper ved ordningen samt

beskrive et eventuelt behov for justeringer af ordningen.

På baggrund af denne særlige, udbyggede

redegørelse tages loven op til revision senest i Folketingsåret

2006-07, jf. ændringsforslag nr. 5 samt bemærkningerne hertil

nedenfor.

Til nr. 3

Efter lovforslaget vil det ikke længere være

en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at udgifterne

til sagkyndig bistand m.v. er betalt. Udgifterne skal blot fremgå af

den sagkyndiges regning.

Som følge heraf og for ikke at lægge

økonomiske hindringer i vejen for den skatte- eller afgiftspligtiges

ønske om at kunne antage en sagkyndig til at føre sagen for sig

foreslås det, at kravet på omkostningsgodtgørelse kan

overdrages til den sagkyndige, herunder pantsættes. I øvrigt

opretholdes det generelle forbud mod overdragelse af kravet samt forbuddet

mod at gøre kravet til genstand for retsforfølgning eller

modregning.

Til nr. 4

Det foreslås, at i de sager, hvor den materielle sag

afgøres af et skatteankenævn eller Landsskatteretten, kan

udtalelsen om, hvorvidt den skatte- eller afgiftspligtige har opnået

fuldt eller overvejende medhold, afgives af sekretariatet for disse

myndigheder.

Da udtalelsen alene er en bedømmelse af resultatet

i den sag, som afgørelsesmyndigheden træffer, er det af

administrative hensyn fundet hensigtsmæssigt, at udtalelsen kan afgives

af sekretariatet for disse myndigheder.

Drejer det sig om en sag for Ligningsrådet,

foreslås det, at udtalelsen kan afgives af formanden for

Ligningsrådet ud fra tilsvarende hensyn. Når adgangen ikke er

henlagt til den centrale told- og skatteforvaltning, skyldes det, at den i

så fald allerede vil have taget stilling til

medholdsspørgsmålet i tilfælde af en klage over en told-

og skatteregions medholdsvurdering i en godtgørelsessag angående

en ligningsrådsafgørelse.

Medholdsvurderingen, som ikke er bindende, men kun

vejledende for told- og skatteregionen, foretages under ansvar over for

afgørelsesmyndigheden. De enkelte afgørelsesmyndigheder kan

imidlertid også vælge selv at foretage medholdsvurderingen.

Bestemmelsen er således alene tænkt som en mulighed for

delegering af beføjelsen til at foretage medholdsvurderingerne.

Til nr. 5

Det foreslås, at der i loven indsættes en

revisionsklausul, således at bestemmelserne i lovens kapitel 3 A om

omkostningsgodtgørelse senest tages op til revision i

folketingsåret 2006-07. Det sker således efter, at

skatteministeren inden udgangen af 2005 har afgivet en særlig,

uddybende redegørelse for anvendelsen af den nye ordning for

årene 2002-2004 til Folketinget, jf. i øvrigt

bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 6

Ændringen er alene af redaktionel karakter, eftersom

det i ændringsforslag nr. 2 foreslås, at lovforslagets

bestemmelse om et specificeret overslag i § 1, nr. 3, udgår.

Sven Buhrkall (V)

Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S) fmd.

Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 54

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 29/1-02 fra Foreningen Registrerede Revisorer

2

Høringssvar, fra skatteministeren

3

Spm. 1 om, hvorfor lovforslaget ikke er sendt i høring inden

fremsættelsen, til skatteministeren

Spm. 2 om høringsproceduren, til skatteministeren

Spm. 3 om udbetalt omkostningsgodtgørelse i 2001 specificeret

på klagesubjekt, til skatteministeren

Spm. 4 om, hvorfor bedømmelse i hver instans ikke er omtalt i

lovforslagets tekst, til skatteministeren

Spm. 5 om den momsmæssige behandling af moms på udgifter til

en skattesag, til skatteministeren

Spm. 6 om størrelsen af tildelte sagsomkostninger ved domstolene i

forhold til reelle udgifter, til skatteministeren

Spm. 7 om retsgebyrer i skattesager, til skatteministeren

Spm. 8 om retsgebyrernes størrelse, til skatteministeren

Spm. 9, om regeringen vil indføre omkostningsgodtgørelse

på andre områder end skatteområdet, til skatteministeren

Spm. 10, om regeringen påtænker at indføre fuld

omkostningsgodtgørelse til borgere/selskaber, der vinder sager over

det offentlige ved domstolene, til skatteministeren

Spm. 11 om Told og Skats årlige merforbrug på 15

årsværk, til skatteministeren

Spm. 12 om Landsskatterettens årlige merforbrug på 3

årsværk, til skatteministeren

Spm. 13 om merarbejde i kommunerne, til skatteministeren

Spm. 14 om forskelle i de opgaver, der pålægges

Landsskatteretten henholdsvis skatteankenævn, til skatteministeren

Spm. 15 om det budgetterede årlige sagsomfang på ca. 4.000

sager, til skatteministeren

Spm. 16 om det nuværende årsværkforbrug i Told og Skat,

til skatteministeren

Spm. 17 om det skønnede merforbrug i Told og Skat på 15

årsværk, til skatteministeren

Spm. 18 om 2-ugers-fristen for indsendelse af overslag over forventede

godtgørelsesudgifter, til skatteministeren

Spm. 19 om, hvor bindende udgiftsoverslaget er, til skatteministeren

Spm. 20 om forventningerne til rådgivers oplysninger i

udgiftsoverslaget, til skatteministeren

Spm. 21 om forventningerne til rådgivers oplysninger i

udgiftsoverslaget, til skatteministeren

Spm. 22 om anerkendelse af udgiftsoverslag, til skatteministeren

Spm. 23 om anerkendelse af udgiftsoverslag, til skatteministeren

Spm. 24 om kopi af honorarafregningsreglerne for de faggrupper, der kan

yde godtgørelsesberettiget bistand, til skatteministeren

Spm. 25 om indsendelse af udgiftsoverslag for allerede verserende sager,

til skatteministeren

Spm. 26 om undladelse af at bede om omkostningsgodtgørelse, til

skatteministeren

4

Henvendelse af 5/2-02 fra Advokatrådet

5

Spm. 27 om oversendelse af høringsnotat, til skatteministeren

6

Oversendte høringssvar fra Den Danske Dommerforening,

Handelskammeret, præsidenten for Vestre Landsret, Erhvervenes

Transportudvalg og Finansrådet, fra skatteministeren

7

Henvendelse af 15/2-02 fra Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer

8

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 29/1-02 fra Foreningen

Registrerede Revisorer

9

Henvendelse af 20/2-02 fra Advokatrådet

10

Spm. 28, om ministeren vil holde øje med administrative

konsekvenser forbundet med sagkyndiges indsendelse af udgiftsoverslag, til

skatteministeren

Spm. 29, om ministeren vil holde øje med, at

omkostningsgodtgørelsesordningen ikke misbruges som følge af

sagkyndiges mulighed for at inddrage sagens udfald i udgiftsoverslaget, til

skatteministeren

Spm. 30, om ministeren vil redegøre for udviklingen på de to

punkter i spørgsmål 28 og 29 i de årlige

redegørelser til Folketinget, til skatteministeren

11

Spm. 31 om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, hvor

100 pct. omkostningsgodtgørelse kun skal gælde for personer, der

er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, til skatteministeren

Spm. 32 om ministerens begrundelse for udformningen af

ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 1, til

skatteministeren

Spm. 33 om indsendelse af udgiftsoverslag, til skatteministeren

Spm. 34 om indsendelse af udgiftsoverslag, til skatteministeren

Spm. 35 om, hvor mange verserende klage- og domstolssager der var den 17.

januar 2002, som bliver omfattet af de nye regler, til skatteministeren

Spm. 36 om fortolkning af ikrafttrædelsesreglerne, til

skatteministeren

Spm. 37 om fortolkning af ikrafttrædelsesreglerne, til

skatteministeren

Spm. 38 om fortolkning af ikrafttrædelsesreglerne, hvor skatteyder

er et selskab, til skatteministeren

12

Henvendelse af 22/2-02 fra Advokatrådet

13

Henvendelse af 7/2-02 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

14

Henvendelse af 14/2-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

15

Samrådsspm. A om retssikkerhedsmæssige aspekter forbundet med

skattemyndighedernes godkendelse af salærstørrelse og

indsendelse af udgiftsoverslag, til skatteministeren

Samrådsspm. B om told- og skatteregionens prøvelse af

honorarstørrelsen medfører, at ordningen bliver en

tildelingsordning i stedet for en godtgørelsesordning, til

skatteministeren

Samrådsspm. C om retssikkerhedsmæssige betænkeligheder

ved de skønsprægede regler og heraf følgende

bureaukratisering, til skatteministeren

Samrådsspm. D om, hvilken konsekvens det bør få, at

Advokatrådet ikke kan tilslutte sig forslaget om 100 pct.

godtgørelse, til skatteministeren

Samrådsspm. E, om den foreslåede 100 pct.-godtgørelse

indebærer risiko for oppustning af honorarer m.v. og provenutabet

herved, til skatteministeren

Samrådsspm. F om antallet og karakteren af sager, der har

ført til urimeligt resultat, fordi skatteyder ikke har fået 100

pct. godtgørelse, til skatteministeren

Samrådsspm. G om målgruppen for 100 pct. godtgørelse,

til skatteministeren

Samrådsspm. H om Advokatrådets alternative forslag om

bemyndigelsesbestemmelse til skatteministeren, til skatteministeren

16

Spm. 39 om oversendelse af høringssvarene, til skatteministeren

17

Svar på spm. 39 om oversendelse af høringssvarene, fra

skatteministeren

18

Spm. 40 om talepapir fra samrådet om

samrådsspørgsmål A-H, til skatteministeren

19

Høringssvar fra Dansk Handel & Service samt kommentar hertil,

fra skatteministeren

20

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/2-02 fra Arthur

Andersen, Statsautoriserede Revisorer

21

Høringssvar fra InvesteringsForeningsRådet,

Håndværksrådet og De Danske Bilimportører samt

kommentar hertil, fra skatteministeren

22

Svar på spm. 40 om talepapir fra samrådet om

samrådsspørgsmål A-H, fra skatteministeren

23

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

24

Spm. 41 om udgiftsoverslagets formål, herunder hvem der bærer

den økonomiske risiko ved misbrug, til skatteministeren

Spm. 42 om begrundelsen for, at ministeren ikke er enig i

Omkostningsdækningsudvalgets anbefalinger om, at 100 pct.

godtgørelse forudsætter oprettelse af en særlig, uvildig

instans til behandling af spørgsmål vedrørende

omkostningsgodtgørelse, til skatteministeren

Spm. 43 om, hvordan ministeren vil sikre, at der skabes ensartet praksis

for told- og skatteregionernes afgørelser om

godtgørelsesspørgsmål, til skatteministeren

Spm. 44 om, på hvilke områder ministeren er bemyndiget til at

træffe afgørelser om spørgsmål relateret til

konkrete skatte- og afgiftssager, til skatteministeren

Spm. 45 om, hvilke oplysninger m.v. der vil indgå i de årlige

redegørelser til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling

m.v., til skatteministeren

Spm. 46 om, hvilke oplysninger/forhold der forventes behandlet i den

uddybende redegørelse, som skatteministeren vil tilsende Folketinget

inden udgangen af 2005, til skatteministeren

Spm. 47 om en nærmere redegørelse for regler og praksis for

Landsskatterettens medholdsvurdering, til skatteministeren

25

Spm. 48 om forhøjelse af godtgørelsessatsen til 100 pct. i

tilfælde, hvor domstolene underkender en hidtil anlagt praksis, til

skatteministeren

26

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 5/2-02 fra

Advokatrådet

27

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 14/2-02 fra Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer

28

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 22/2-02 fra

Advokatrådet

29

Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af

høringssvarene, kommentar til høringssvaret fra Kommunernes

Landsforening, fra skatteministeren

30

Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af

høringssvarene, kommentar til høringssvaret fra

Københavns Kommune, fra skatteministeren

31

Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af

høringssvarene, kommentar til høringssvaret fra Dansk Metal,

fra skatteministeren

32

Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af

høringssvarene, kommentar til høringssvaret fra Kommunernes

Landsforening, fra skatteministeren

33

Spm. 49 om oversendelse af høringsnotat af hensyn til

lovbehandlingen, til skatteministeren

34

Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af

høringssvarene, kommentar til høringssvar fra Dansk Industri,

fra skatteministeren

35

Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af

høringssvarene, kommentar til høringssvar fra

Skattechefforeningen, fra skatteministeren

36

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 7/2-02 fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

37

Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af

høringssvarene, kommentar til høringssvar fra Landbrugets

Rådgivningscenter, fra skatteministeren

38

Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af

høringssvarene, kommentar til høringssvar fra

Skatterevisorforeningen, fra skatteministeren

39

Svar på spm. 28, om ministeren vil holde øje med

administrative konsekvenser forbundet med sagkyndiges indsendelse af

udgiftsoverslag, fra skatteministeren

Svar på spm. 29, om ministeren vil holde øje med, at

omkostningsgodtgørelsesordningen ikke misbruges som følge af

sagkyndiges mulighed for at inddrage sagens udfald i udgiftsoverslaget, fra

skatteministeren

Svar på spm. 30, om ministeren vil redegøre for udviklingen

på de to områder i spm. 28 og 29 i de årlige

redegørelser til Folketinget, fra skatteministeren

40

Svar på spm. 49 om oversendelse af høringsnotat af hensyn til

lovbehandlingen, fra skatteministeren

41

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for

spørgsmål m.v.

42

Svar på spm. 41 om udgiftsoverslagets formål, herunder hvem

der bærer den økonomiske risiko ved misbrug, fra

skatteministeren

Svar på spm. 42 om begrundelsen for, at ministeren ikke er enig i

Omkostningsdækningsudvalgets anbefalinger om, at 100 pct.

godtgørelse forudsætter oprettelse af en særlig, uvildig

instans til behandling af spørgsmål vedrørende

omkostningsgodtgørelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 43 om, hvordan ministeren vil sikre, at der skabes

ensartet praksis for told- og skatteregionernes afgørelser om

godtgørelsesspørgsmål, fra skatteministeren

Svar på spm. 44 om, på hvilke områder ministeren er

bemyndiget til at træffe afgørelser om spørgsmål

relateret til konkrete skatte- og afgiftssager, fra skatteministeren

Svar på spm. 45 om, hvilke oplysninger m.v. der vil indgå i de

årlige redegørelser til Folketinget om den udgiftsmæssige

udvikling m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 46 om, hvilke oplysninger/forhold der forventes

behandlet i den uddybende redegørelse, som skatteministeren vil

tilsende Folketinget inden udgangen af 2005, fra skatteministeren

Svar på spm. 47 om en nærmere redegørelse for regler og

praksis for Landsskatterettens medholdsvurdering, fra skatteministeren

43

Svar på spm. 1 om, hvorfor lovforslaget ikke er sendt i

høring inden fremsættelsen, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om høringsproceduren, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om udbetalt omkostningsgodtgørelse i 2001

specificeret på klagesubjekt, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om, hvorfor bedømmelse i hver instans ikke er

omtalt i lovforslagets tekst, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om den momsmæssige behandling af moms på

udgifter til en skattesag, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om størrelsen af tildelte sagsomkostninger ved

domstolene i forhold til reelle udgifter, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om retsgebyrer i skattesager, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om retsgebyrernes størrelse, fra

skatteministeren

Svar på spm. 9, om regeringen vil indføre

omkostningsgodtgørelse på andre områder end

skatteområdet, fra skatteministeren

Svar på spm. 10, om regeringen påtænker at

indføre fuld omkostningsgodtgørelse til borgere/selskaber, der

vinder sager over det offentlige ved domstolene, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om Told og Skats årlige merforbrug på 15

årsværk, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om Landsskatterettens årlige merforbrug

på 3 årsværk, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om merarbejde i kommunerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om forskelle i de opgaver, der pålægges

Landsskatteretten henholdsvis skatteankenævn, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om det budgetterede årlige sagsomfang på

ca. 4.000 sager, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om det nuværende årsværkforbrug i

Told og Skat, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om det skønnede merforbrug i Told og Skat

på 15 årsværk, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om 2-ugers-fristen for indsendelse af overslag over

forventede godtgørelsesudgifter, fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om, hvor bindende udgiftsoverslaget er, fra

skatteministeren

Svar på spm. 20 om forventningerne til rådgivers oplysninger i

udgiftsoverslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 21 om forventningerne til rådgivers oplysninger i

overslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 22 om anerkendelse af udgiftsoverslag, fra

skatteministeren

Svar på spm. 23 om anerkendelse af udgiftsoverslag, fra

skatteministeren

Svar på spm. 24 om kopi af honorarafregningsreglerne for de

faggrupper, der kan yde godtgørelsesberettiget bistand, fra

skatteministeren

Svar på spm. 25 om indsendelse af udgiftsoverslag for allerede

verserende sager, fra skatteministeren

Svar på spm. 26 om undladelse af at bede om

omkostningsgodtgørelse, fra skatteministeren

44

Svar på spm. 48 om forhøjelse af godtgørelsessatsen

til 100 pct. i tilfælde, hvor domstolene underkender en hidtil anlagt

praksis, fra skatteministeren

45

Svar på spm. 27 om oversendelse af høringsnotat, fra

skatteministeren

46

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/2-02 fra

Advokatrådet

47

Svar på spm. 31 om teknisk bistand til udformning af

ændringsforslag, hvor 100 pct. omkostningsgodtgørelse kun skal

gælde for personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1

og 2, fra skatteministeren

Svar på spm. 32 om ministerens begrundelse for udformningen af

ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 1, fra

skatteministeren

Svar på spm. 33 om indsendelse af udgiftsoverslag, fra

skatteministeren

Svar på spm. 34 om indsendelse af udgiftsoverslag, fra

skatteministeren

Svar på spm. 35 om, hvor mange verserende klage- og domstolssager

der var den 17. januar 2002, som bliver omfattet af de nye regler, fra

skatteministeren

Svar på spm. 36 om fortolkning af ikrafttrædelsesreglerne, fra

skatteministeren

Svar på spm. 37 om fortolkning af ikrafttrædelsesreglerne, fra

skatteministeren

Svar på spm. 38 om fortolkning af ikrafttrædelsesreglerne,

hvor skatteyder er et selskab, fra skatteministeren

48

1. udkast til betænkning

49

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter