Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og ligningsloven (Fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som skatteyder vinder fuldt ud eller i overvejende grad, eller som videreføres af skattemyndighederne)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
2. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
skattestyrelsesloven og ligningsloven
(Fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som
skatteyder vinder fuldt ud eller i overvejende grad, eller som
videreføres af skattemyndighederne)
[af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.
Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-6. Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. januar 2002 og var til
1. behandling den 31. januar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med
fremsættelsen. Den 4. og 5. februar samt den 11. og 12. marts 2002
sendte skatteministeren indkomne høringssvar til udvalget. Den 23.
april 2002 sendte skatteministeren et høringsnotat til udvalget, der
gengiver hovedtrækkene i høringssvarene, samt skatteministerens
kommentarer hertil.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
Læs alt
skriftlige henvendelser fra:
Advokatrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen af Registrerede Revisorer og
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Advokatrådet mundtligt over for
udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til
skatteministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmålene i et samråd med udvalget den 13. marts 2002.
Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der
lå til grund for ministerens besvarelse af
spørgsmålene.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 49 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og EL) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede
ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF stillede
ændringsforslag.
Enhedslisten er i udgangspunktet positiv over for forslag,
som kan styrke borgernes retssikkerhed over for det offentlige. Enhedslisten
vil også gerne være med til, at der bliver set lidt mere
sammenhængende på denne problemstilling, sådan at der
også sker en forbedring af borgernes retssikkerhed f.eks. inden for det
sociale område og arbejdsmarkedsområdet. Her er der ofte tale om
borgere, der står i en svagere position over for systemet end de
personer, der fører sager mod skattevæsenet. Det gælder de
arbejdsløse, der administrativt bliver idømt en kæmpe
bøde af staten for mindre forseelser. Det gælder modtagere af
kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge, som tvinges ud i det
ene meningsløse tvangsaktiveringstilbud efter det andet, og der kunne
nævnes mange andre eksempler. De er ikke på nogen måde
sikret advokatbistand eller andet i forhold til at køre sager over for
systemet. Derfor ser Enhedslisten meget positivt på regeringens plan
om, at der gennemføres en sammenhængende analyse af hele
området. For Enhedslisten at se er der ikke nogen tvivl om, at der er
brug for en markant forbedring af borgernes mulighed for at få fri
proces og gratis retshjælp, samtidig med at vi skal fastholde, at
myndighederne har pligt til at sikre, at borgerne til hverdag får det,
de har ret til, og i øvrigt får en grundig instruktion i,
hvordan og hvor de skal klage, hvis de er utilfredse med de
afgørelser, som myndighederne kommer med.
I den sammenhæng kan det selvfølgelig undre,
at man sådan tager et enkelt område ud, at det skal hives
særligt frem og behandles på en særlig måde, og at
det haster mere end alle de andre områder, hvor vi ved, at borgernes
retssikkerhed ikke er god nok. Det ændrer dog ikke ved, at Enhedslisten
i Folketinget stemmer for enhver forbedring, og det gør Enhedslisten
også i denne sag.
Enhedslisten mener, det er meget vigtigt, at udviklingen
på dette område følges meget nøje, og er derfor
tilfreds med, at regeringen i sine ændringsforslag blandt andet
indføjer en revisionsbestemmelse og sikrer, at der bliver
gennemført en evaluering af ordningen.
Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
ændringsforslag nr. 2, 5 og 6, imod ændringsforslag nr. 3 og
hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1 og 4.
Socialdemokratiet bemærker, at den enkelte
skatteborgers retssikkerhed i skattesager er et afgørende
omdrejningspunkt for at sikre retfærdighed i samfundet. Derfor nedsatte
den tidligere SR-regering Omkostningsdækningsudvalget i 1999 for at
få en grundig analyse af hele området og for at få et
velgennemarbejdet beslutningsgrundlag, der bedst muligt kan sikre borgernes
retssikkerhed på skatteområdet. På trods af forskellige
holdninger og udgangspunkter i det udvalg, som blev sammensat efter
drøftelse med Folketingets partier, nåede udvalget frem til
enige indstillinger og anbefalinger til Folketinget om den fremtidige
lovgivning. Socialdemokratiet og et flertal i Folketinget tilsluttede sig de
konklusioner, som et grundigt udvalgsarbejde fremkom med i betænkning
nr. 1382/februar 2000. Betænkningens konklusioner og enige
indstillinger blev således omgående fulgt op af SR-regeringen med
den lovgivning, der i dag gælder på området.
Nogle af hovedkonklusionerne fra udvalgets arbejde var, at
der i forbindelse med omkostningsdækning skulle tages hensyn til
både de tilfælde, hvor sagsøger vandt, og de
tilfælde, hvor sagsøger tabte en sag. Ydermere skulle der i
sager af principiel karakter gives 85 pct. omkostningsdækning,
såfremt det var myndighederne, der ankede sagen, efter at skatteyder
havde vundet sagen ved en underliggende instans. Det bredt sammensatte udvalg
afviste i enighed at yde 100 pct. omkostningsgodtgørelse. Som det
fremgår af betænkningen, fremførte udvalget en række
begrundelser for at afvise fuld omkostningsdækning, som regeringen nu
foreslår. Bl.a. fremførte udvalget, at det er en umulighed at
sondre i medholdsprocenten, faren for honoraroppustning samt det omfattende
bureaukrati, som dette måtte medføre og uden udsigt til at
forbedre den enkelte skatteborgers retssikkerhed. Endvidere påpegede
udvalget, at tunge sager typisk ikke omhandlede den almindelige
lønmodtager, men snarere virksomheder, der selv kunne bære en
andel af omkostningerne. Og endelig pegede et enigt udvalg på faren for
en eksplosion i antallet af sager, såfremt der blev givet adgang til
100 pct. omkostningsgodtgørelse i sager, der vindes i overvejende
grad, uden at dette ville forbedre retssikkerheden.
Endvidere er det vigtigt at være opmærksom
på, at omkostningsdækningsreglerne alene er et supplement til de
regler, der gælder for retssager i alle øvrige sager.
Således findes der ikke på andre områder
omkostningsdækning i det administrative led for tvister mellem borger
og myndighed. For sager, der behandles af domstolene, vil der blive taget
stilling til dækning af sagens omkostninger i forbindelse med
domsafsigelsen. Det gælder også i skattesager. Vinder en
skatteyder således en skattesag, vil domstolene normalt
pålægge skattemyndighederne at betale sagens omkostninger for
skatteyderen med et af domstolen fastsat beløb. Med den eksisterende
lovgivning ydes der i skattesager herudover en omkostningsdækning i det
administrative led på 50 pct., uanset om skatteyder vinder eller taber.
Taber man en skattesag ved domstolene, vil man i modsætning til alle
andre domstolssager få 50 pct. omkostningsdækning for sager, som
man selv har anlagt, og 85 pct. dækning, såfremt sagen er anket
af skattemyndighederne. Vinder man en skattesag ved domstolene, vil man
få den omkostningsdækning, som fastsættes af domstolene og
herudover en godtgørelse på 50 pct., henholdsvis 85 pct. af et
eventuelt resterende beløb i modsætning til alle andre sager.
Med den lovgivning, som blev vedtaget for
omkostningsdækning i skattesager af SR-regeringen sammen med et flertal
i Folketinget i år 2000, er der således allerede bedre
omkostningsdækning her end på noget andet område i det
danske samfund.
Denne begunstigende retstilstand på
skatteområdet sammen med Omkostningsdækningsudvalgets saglige
indsigelser og betænkeligheder ved det, som regeringen nu
foreslår, har VK-regeringen valgt at sidde fuldstændig
overhørig.
På samme måde har man også
fuldstændig valgt at overhøre andre saglige og veldokumenterede
indsigelser, der er fremkommet i høringssvar og under
udvalgsbehandlingen.
Socialdemokratiet har i særlig grad bemærket,
at såvel Advokatrådet som Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer i meget lange og grundige høringssvar og i forbindelse med
foretræde for Folketingets Skatteudvalg (Advokatrådet) meget
stærkt har frarådet dette lovforslag, og at man i sine
høringssvar har som hovedkonklusion, at lovforslaget er et
tilbageskridt for retssikkerheden på området.
Gennem spørgsmål til ministeren har
Socialdemokratiet forsøgt at få belyst virkningen af
lovforslaget og den retsusikkerhed og de komplikationer, som en vedtagelse af
loven vil medføre. Svarene på de stillede spørgsmål
og udvalgsbehandlingen med den fremmødte deputation har yderligere
styrket Socialdemokratiets betænkelighed ved lovforslaget.
Det står således stadigvæk
fuldstændig uklart, hvordan skønnet på medholdsvurderingen
skal gribes an. Hvorvidt en skatteyder vinder sagen i » overvejende« grad, er i ministerens svar forbundet med betydelig
uklarhed, både hvad angår den administrative behandling heraf og
den subjektive vurdering af de enkelte sagspunkters tyngde og afvejning.
Svarene efterlader en usikkerhed, som uundgåeligt vil forringe
retssikkerheden for borgerne og risikere at efterlade nye tvister om
omkostningsdækning i forlængelse af en afklaret skattesag. Det er
beskæmmende, at regeringen med sin lovgivning på den måde
skaber usikkerhed og risiko for tilfældigheder, som ingen kan
være tjent med.
I det fremsatte lovforslag havde regeringen
forsøgt indbygget et værn mod honoraroppustning i form af et
forslag om at indsende overslag over udgifterne. Efter saglig kritik i bl.a.
høringssvarene er dette blevet fjernet gennem ministerens
ændringsforslag, hvilket dog efterlader regeringen med endnu en
uløst problemstilling. Ud over at forsikre, at man fremover vil
følge udviklingen på området, foretage stikprøver
og afprøve honorarstørrelser i brancheforeningsnævnet,
har man intet at stille op imod de betænkeligheder, som bl.a.
Omkostningsdækningsudvalget påpegede. Derudover skaber
lovforslaget også incitament til, at skatteyderen »skubber« sine udgifter til ekspertbistand fra 1. til 2. instans,
hvilket igen er med til at forværre retstilstanden på
området.
Derfor vil der opstå situationer, hvor myndigheder
skal afgøre, hvorvidt det anvendte timetal og endelige honorar er
rimeligt, hvilket skal ske på et subjektivt grundlag og derfor kan
opleves som et indgreb i retssikkerheden for den enkelte skatteborger og
dennes fortrolighed og afvejning med sine rådgivere. Og på netop
dette punkt falder lovforslagets hovedsigte fra hinanden, idet ingen
skatteyder, selv om man vinder sin sag 100 pct. eller bare i overvejende
grad, kan være sikker på at få sine omkostninger
dækket 100 pct. Det vil være myndighederne, der skal godkende
disse udgifter.
Og omvendt gælder, at den naturlige interesse hos
skatteyderen for ikke at påtage sig for store regninger for
ekspertbistand, vil være tilsidesat i en lang række sager. Det
vil være muligt for ekspertbistanden at tilrettelægge et produkt,
hvor »no cure no pay« er det bærende princip, idet
omkostningerne mindst refunderes med 50 pct. Ministerens
ændringsforslag om, at der ikke længere skal være afholdt
en likvid betaling fra skatteyderens side til ekspertbistanden, men at denne
kan pantsættes eksklusivt til ekspertbistanden, vil yderligere give
incitament til en sådan adfærd.
Socialdemokratiet forudser, at lovforslaget vil skabe et
stort merbureaukrati, og at lovforslagets dårlige kvalitet der
skyldes umulige politiske direktiver til embedsmændene vil
medføre en langvarig retsusikkerhed på området, der kan
risikere at resultere i opskruede priser fra rådgivere, som skal
betales af andre skatteydere skatteydere, som ikke får den forventede
omkostningsdækning og en tilfældig praksis, som er helt
uacceptabel i et retssamfund.
De af ministeren påpegede ekstraressourcer, som
lovforslaget skønnes af medføre både hvad angår
provenu og administrativt personale må anses for aldeles
undervurderede.
På den baggrund vil Socialdemokratiet opfordre
regeringen til at trække lovforslaget tilbage og fremkomme med et nyt
og gennemarbejdet lovforslag i næste folketingsår. Sker det ikke,
vil Socialdemokratiet i sagens natur stemme imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for det af SF stillede ændringsforslag og hverken for eller imod
de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
SF indstiller lovforslaget til forkastelse. Men SF
erkender, at der er et problem i forhold til personer, som ikke har et stort
firma eller selskab bag sig. Derfor rejste SF allerede under 1. behandling af
lovforslaget spørgsmålet, om det kunne være rimeligt at
gennemføre regeringens forslag om 100 pct. dækning af
omkostninger i sager, hvor skatteyder er en person, men at det
nuværende system i øvrigt bevares, når der er tale om
selskaber.
Personer handler ofte uden rådgiver og kan derfor
let komme i klemme vedrørende nogle regler. Rejses der en skattesag,
må de ofte have rådgiver, og det er i disse tilfælde
urimeligt, at de påføres udgifter, hvis de vinder sagen.
Skattereglerne vedrørende personer bør (burde) være
så klare, at der ikke rejses sager, som borgerne vinder.
Hertil kommer, at sådanne sager ofte er ret enkle,
og det er derfor muligt at kontrollere omfanget af rimelige udgifter til
sådanne skattesager.
Når der drives virksomhed i selskabsform, må
man være indstillet på, at det er en erhvervsrisiko, at der skal
føres sager mod myndighederne. Desuden har selskaber på grund
af den obligatoriske revision altid rådgivere og kunne derfor
være advaret om, at der kunne foreligge et problem, der kan
medføre skattesag.
De »dyre
sager« vil være
selskabssagerne, og det er de sager, hvor det er vanskeligt at kontrollere
omfanget af bistand og dermed udgifterne samt deres rimelighed.
Derfor har SF stillet ændringsforslag nr. 1.
Et tredje mindretal i udvalget (RV) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag,
Et fjerde mindretal i udvalget (KRF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal
(KRF):
1) Nr. 1 affattes således:
»1.
§ 33 A, stk. 1, affattes således:
»Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de
udgifter, som en person omfattet af § 33 B ifølge regning skal betale
eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 33 C i de
sager, som er nævnt i § 33 D. Dog ydes en godtgørelse på
100 pct., såfremt den godtgørelsesberettigede er skattepligtig
efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 og denne i sagen har fået fuldt
medhold eller medhold i overvejende grad.««
[Begrænsning af kredsen af skatteydere, der kan
få 100 pct. godtgørelse]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, S,
DF, KF, EL og KRF):
2) Nr. 3 udgår.
[Overslagsordningen udgår]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF,
KF, EL og KRF):
3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01.
§ 33 A, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4
. Krav på godtgørelse efter
stk. 1-3 kan ikke sælges, pantsættes eller på anden
måde over-drages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes,
til den sagkyndige. Kravet kan i øvrigt ikke gøres til genstand
for retsforfølgning eller modregning.««
[Ophævelse af pantsætningsforbuddet m.v.]
4) I den under nr. 5 foreslåede
§ 33 E indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Afgøres sagen af et
skatteankenævn, Landsskatteretten eller Ligningsrådet, kan
udtalelsen i stk. 1 afgives henholdsvis af den kommunale skattemyndighed som
sekretariat for skatteanke-nævnet, af en kontorchef i Landsskatteretten
og af formanden for Ligningsrådet.«
[Delegering af medholdsvurderingen til sekretariatet
m.v.]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, S,
DF, KF, EL og KRF):
5) I nr. 5 indsættes efter den foreslåede §
33 J som ny paragraf:
»
§ 33 K.
Bestemmelserne i dette kapitel tages op til revision senest i
folketingsåret 2006-07.«
[Indførelse af revisonsbestemmelse]
Til § 3
6) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2.
Den i § 1, nr. 5, foreslåede
affattelse af skattestyrelseslovens § 33 E har virkning for sager, som rejses
ved den pågældende myndighed fra og med dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende.«
[Konsekvensændring af
ikrafttrædelsesbestemmelsen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen går ud på kun at lade
personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2,
være omfattet af den foreslåede nye ordning, hvorefter der ydes
en omkostningsgodtgørelse med 100 pct., hvis skatteyderen vinder sin
sag fuldt ud eller i overvejende grad. Derimod er eksempelvis selskaber,
fonde, institutioner og lign., der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven eller er skattefrie ikke
omfattet af den nye ordning. Disse selskaber m.v. er dog ligesom efter hidtil
gældende regler berettigede til en godtgørelse på 50 pct.
uanset udfaldet af sagen.
Til nr. 2
Ifølge lovforslagets § 1, nr. 3, skal den
sagkyndige senest 14 dage efter sin første henvendelse til
klageinstansen fremsende et specificeret overslag over de forventede udgifter
til sagens førelse. Fremsendelsen af overslaget er ifølge
bestemmelsen en forudsætning for, at der kan ydes en godtgørelse
på 100 pct. af sagens udgifter ved den pågældende instans.
Dog kan der ses bort fra en overskridelse af fristen, hvis ganske
særlige omstændigheder taler herfor.
Bestemmelsen var navnlig tænkt som et værn mod
misbrug af godtgørelsesordningen.
Den foreslåede bestemmelse er imidlertid blevet
kritiseret fra flere sider. Regeringen er naturligvis lydhør over for
saglig kritik og har på den baggrund besluttet at lade bestemmelsen
udgå af forslaget.
I den forbindelse bemærkes, at der i den
bekendtgørelse, som tænkes fastsat af skatteministeren efter den
foreslåede bestemmelse i 33 G om, hvilke oplysninger der skal
følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse,
nærmere vil blive opregnet, hvilke krav der må stilles til en
regning fra en sagkyndig.
Kravene er bl.a., at den sagkyndige har anvendt
sædvanlige, anerkendte honorardebiteringspara-metre, således at
regningen er foretaget på grundlag af en sædvanlig fakturering
stilet til ansøgeren. Regningen skal være delt op med hensyn til
størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans, og det skal
klart fremgå af regningen, hvilke udgifter der er
godtgørelsesberettigede, og hvilke der ikke er. Der skal tillige
være oplysninger om anvendt antal timer, hvad der er ydet klienten, og
om der er særlige forhold, som begrunder salærkravet, f.eks. om
sagen er principiel.
Ud over kravet om en specificeret regning kan der peges
på følgende forhold i ordningen, som tjener til at sikre, at
ordningen ikke misbruges:
For det første skal såvel den sagkyndige som
den skatte- eller afgiftspligtige underskrive ansøgningen til
myndighederne om omkostningsgodtgørelse under strafansvar.
For det andet vil det ved stikprøvekontroller
være muligt for myndighederne at danne sig et indtryk af, om den
foreslåede ordning medfører en væsentlig stigning i
størrelsen af de fastsatte honorarer.
For det tredje vil myndighederne formentlig kunne
opnå et tilsvarende indtryk ved at sammenligne honorarerne i de sager,
i hvilke den skatte- eller afgiftspligtige får fuldt eller overvejende
medhold og derfor er berettiget til en godtgørelse på 100 pct.,
med honorarerne i de sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige ikke
opnår fuldt eller overvejende medhold og derfor kun er berettiget til
en godtgørelse på 50 pct.
Alt andet lige må det forventes, at honorarerne i de
sager, hvori den skatte- eller afgiftspligtige ikke opnår fuldt eller
overvejende medhold, er udtryk for den rigtige honorarstørrelse. Dog
må der i de sager, som den skatte- eller afgiftspligtige vinder fuldt
ud eller i overvejende grad, tages hensyn til, at det forhold, at sagen
vindes af den skatte- eller afgiftspligtige, netop udgør en
selvstændig parameter for advokaters salærfastsættelse.
Endvidere må der tages hensyn til, at andre ikkemålelige forhold
kan influere på honorarstørrelsen, f.eks. sagens kompleksitet og
karakter i øvrigt.
Tilsvarende vil niveauet for honorarforskellen mellem
taber- og vindersagerne kunne sammenlignes med det tilsvarende niveau mellem
disse sager under den gældende ordning. Ved sådanne
sammenligninger vil man bl.a. kunne se, om niveauet for honorarerne i de
sager, hvor skatteyder får fuldt eller overvejende medhold, og hvor der
efter lovforslaget derfor skal ydes en godtgørelse på 100 pct.,
stiger set i forhold til niveauet for honorarerne i de tilsvarende sager
under den gældende ordning, hvor der kun ydes 50 pct. i
godtgørelse.
Stikprøvekontrollerne og de omtalte sammenlignende
undersøgelser vil dels kunne indgå i myndighedernes daglige
administration af ordningen, dels kunne fremgå af de årlige
redegørelser til Folketinget om udgiftsudviklingen på
godtgørelsesområdet, jf. skattestyrelseslovens nuværende §
33 E, som efter lovforslaget er blevet til § 33 H.
For det fjerde vil rimeligheden af størrelsen af
det enkelte honorar i hver enkelt ansøgning om godtgørelse
være en målestok for, om sagen eventuelt skal forelægges
for brancheorganisationernes klagenævn. Det forventes, at et vist antal
sager årligt bliver forelagt disse nævn.
For det femte vil en uddybende redegørelse for den
nye ordning allerede foreligge for det første år i starten af
2003, således at der er mulighed for en relativt hurtig justering af
ordningen, hvis der viser sig behov herfor.
Endvidere vil der tilsvarende foreligge uddybende
redegørelser for ordningen for årene 2003 og 2004. Disse
redegørelser afgives i starten af henholdsvis 2004 og 2005. Det bliver
således muligt at følge ordningen tæt.
Der afgives en særlig, udbygget redegørelse,
der omfatter alle årene under den nye ordning, inden udgangen af 2005,
som følge af at loven er undergivet særlig overvågning.
Redegørelsen skal sammenfatte fordele og ulemper ved ordningen samt
beskrive et eventuelt behov for justeringer af ordningen.
På baggrund af denne særlige, udbyggede
redegørelse tages loven op til revision senest i Folketingsåret
2006-07, jf. ændringsforslag nr. 5 samt bemærkningerne hertil
nedenfor.
Til nr. 3
Efter lovforslaget vil det ikke længere være
en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at udgifterne
til sagkyndig bistand m.v. er betalt. Udgifterne skal blot fremgå af
den sagkyndiges regning.
Som følge heraf og for ikke at lægge
økonomiske hindringer i vejen for den skatte- eller afgiftspligtiges
ønske om at kunne antage en sagkyndig til at føre sagen for sig
foreslås det, at kravet på omkostningsgodtgørelse kan
overdrages til den sagkyndige, herunder pantsættes. I øvrigt
opretholdes det generelle forbud mod overdragelse af kravet samt forbuddet
mod at gøre kravet til genstand for retsforfølgning eller
modregning.
Til nr. 4
Det foreslås, at i de sager, hvor den materielle sag
afgøres af et skatteankenævn eller Landsskatteretten, kan
udtalelsen om, hvorvidt den skatte- eller afgiftspligtige har opnået
fuldt eller overvejende medhold, afgives af sekretariatet for disse
myndigheder.
Da udtalelsen alene er en bedømmelse af resultatet
i den sag, som afgørelsesmyndigheden træffer, er det af
administrative hensyn fundet hensigtsmæssigt, at udtalelsen kan afgives
af sekretariatet for disse myndigheder.
Drejer det sig om en sag for Ligningsrådet,
foreslås det, at udtalelsen kan afgives af formanden for
Ligningsrådet ud fra tilsvarende hensyn. Når adgangen ikke er
henlagt til den centrale told- og skatteforvaltning, skyldes det, at den i
så fald allerede vil have taget stilling til
medholdsspørgsmålet i tilfælde af en klage over en told-
og skatteregions medholdsvurdering i en godtgørelsessag angående
en ligningsrådsafgørelse.
Medholdsvurderingen, som ikke er bindende, men kun
vejledende for told- og skatteregionen, foretages under ansvar over for
afgørelsesmyndigheden. De enkelte afgørelsesmyndigheder kan
imidlertid også vælge selv at foretage medholdsvurderingen.
Bestemmelsen er således alene tænkt som en mulighed for
delegering af beføjelsen til at foretage medholdsvurderingerne.
Til nr. 5
Det foreslås, at der i loven indsættes en
revisionsklausul, således at bestemmelserne i lovens kapitel 3 A om
omkostningsgodtgørelse senest tages op til revision i
folketingsåret 2006-07. Det sker således efter, at
skatteministeren inden udgangen af 2005 har afgivet en særlig,
uddybende redegørelse for anvendelsen af den nye ordning for
årene 2002-2004 til Folketinget, jf. i øvrigt
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 6
Ændringen er alene af redaktionel karakter, eftersom
det i ændringsforslag nr. 2 foreslås, at lovforslagets
bestemmelse om et specificeret overslag i § 1, nr. 3, udgår.
Sven Buhrkall (V)
Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S) fmd.
Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 54
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 29/1-02 fra Foreningen Registrerede Revisorer
2
Høringssvar, fra skatteministeren
3
Spm. 1 om, hvorfor lovforslaget ikke er sendt i høring inden
fremsættelsen, til skatteministeren
Spm. 2 om høringsproceduren, til skatteministeren
Spm. 3 om udbetalt omkostningsgodtgørelse i 2001 specificeret
på klagesubjekt, til skatteministeren
Spm. 4 om, hvorfor bedømmelse i hver instans ikke er omtalt i
lovforslagets tekst, til skatteministeren
Spm. 5 om den momsmæssige behandling af moms på udgifter til
en skattesag, til skatteministeren
Spm. 6 om størrelsen af tildelte sagsomkostninger ved domstolene i
forhold til reelle udgifter, til skatteministeren
Spm. 7 om retsgebyrer i skattesager, til skatteministeren
Spm. 8 om retsgebyrernes størrelse, til skatteministeren
Spm. 9, om regeringen vil indføre omkostningsgodtgørelse
på andre områder end skatteområdet, til skatteministeren
Spm. 10, om regeringen påtænker at indføre fuld
omkostningsgodtgørelse til borgere/selskaber, der vinder sager over
det offentlige ved domstolene, til skatteministeren
Spm. 11 om Told og Skats årlige merforbrug på 15
årsværk, til skatteministeren
Spm. 12 om Landsskatterettens årlige merforbrug på 3
årsværk, til skatteministeren
Spm. 13 om merarbejde i kommunerne, til skatteministeren
Spm. 14 om forskelle i de opgaver, der pålægges
Landsskatteretten henholdsvis skatteankenævn, til skatteministeren
Spm. 15 om det budgetterede årlige sagsomfang på ca. 4.000
sager, til skatteministeren
Spm. 16 om det nuværende årsværkforbrug i Told og Skat,
til skatteministeren
Spm. 17 om det skønnede merforbrug i Told og Skat på 15
årsværk, til skatteministeren
Spm. 18 om 2-ugers-fristen for indsendelse af overslag over forventede
godtgørelsesudgifter, til skatteministeren
Spm. 19 om, hvor bindende udgiftsoverslaget er, til skatteministeren
Spm. 20 om forventningerne til rådgivers oplysninger i
udgiftsoverslaget, til skatteministeren
Spm. 21 om forventningerne til rådgivers oplysninger i
udgiftsoverslaget, til skatteministeren
Spm. 22 om anerkendelse af udgiftsoverslag, til skatteministeren
Spm. 23 om anerkendelse af udgiftsoverslag, til skatteministeren
Spm. 24 om kopi af honorarafregningsreglerne for de faggrupper, der kan
yde godtgørelsesberettiget bistand, til skatteministeren
Spm. 25 om indsendelse af udgiftsoverslag for allerede verserende sager,
til skatteministeren
Spm. 26 om undladelse af at bede om omkostningsgodtgørelse, til
skatteministeren
4
Henvendelse af 5/2-02 fra Advokatrådet
5
Spm. 27 om oversendelse af høringsnotat, til skatteministeren
6
Oversendte høringssvar fra Den Danske Dommerforening,
Handelskammeret, præsidenten for Vestre Landsret, Erhvervenes
Transportudvalg og Finansrådet, fra skatteministeren
7
Henvendelse af 15/2-02 fra Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer
8
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 29/1-02 fra Foreningen
Registrerede Revisorer
9
Henvendelse af 20/2-02 fra Advokatrådet
10
Spm. 28, om ministeren vil holde øje med administrative
konsekvenser forbundet med sagkyndiges indsendelse af udgiftsoverslag, til
skatteministeren
Spm. 29, om ministeren vil holde øje med, at
omkostningsgodtgørelsesordningen ikke misbruges som følge af
sagkyndiges mulighed for at inddrage sagens udfald i udgiftsoverslaget, til
skatteministeren
Spm. 30, om ministeren vil redegøre for udviklingen på de to
punkter i spørgsmål 28 og 29 i de årlige
redegørelser til Folketinget, til skatteministeren
11
Spm. 31 om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, hvor
100 pct. omkostningsgodtgørelse kun skal gælde for personer, der
er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, til skatteministeren
Spm. 32 om ministerens begrundelse for udformningen af
ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 1, til
skatteministeren
Spm. 33 om indsendelse af udgiftsoverslag, til skatteministeren
Spm. 34 om indsendelse af udgiftsoverslag, til skatteministeren
Spm. 35 om, hvor mange verserende klage- og domstolssager der var den 17.
januar 2002, som bliver omfattet af de nye regler, til skatteministeren
Spm. 36 om fortolkning af ikrafttrædelsesreglerne, til
skatteministeren
Spm. 37 om fortolkning af ikrafttrædelsesreglerne, til
skatteministeren
Spm. 38 om fortolkning af ikrafttrædelsesreglerne, hvor skatteyder
er et selskab, til skatteministeren
12
Henvendelse af 22/2-02 fra Advokatrådet
13
Henvendelse af 7/2-02 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
14
Henvendelse af 14/2-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
15
Samrådsspm. A om retssikkerhedsmæssige aspekter forbundet med
skattemyndighedernes godkendelse af salærstørrelse og
indsendelse af udgiftsoverslag, til skatteministeren
Samrådsspm. B om told- og skatteregionens prøvelse af
honorarstørrelsen medfører, at ordningen bliver en
tildelingsordning i stedet for en godtgørelsesordning, til
skatteministeren
Samrådsspm. C om retssikkerhedsmæssige betænkeligheder
ved de skønsprægede regler og heraf følgende
bureaukratisering, til skatteministeren
Samrådsspm. D om, hvilken konsekvens det bør få, at
Advokatrådet ikke kan tilslutte sig forslaget om 100 pct.
godtgørelse, til skatteministeren
Samrådsspm. E, om den foreslåede 100 pct.-godtgørelse
indebærer risiko for oppustning af honorarer m.v. og provenutabet
herved, til skatteministeren
Samrådsspm. F om antallet og karakteren af sager, der har
ført til urimeligt resultat, fordi skatteyder ikke har fået 100
pct. godtgørelse, til skatteministeren
Samrådsspm. G om målgruppen for 100 pct. godtgørelse,
til skatteministeren
Samrådsspm. H om Advokatrådets alternative forslag om
bemyndigelsesbestemmelse til skatteministeren, til skatteministeren
16
Spm. 39 om oversendelse af høringssvarene, til skatteministeren
17
Svar på spm. 39 om oversendelse af høringssvarene, fra
skatteministeren
18
Spm. 40 om talepapir fra samrådet om
samrådsspørgsmål A-H, til skatteministeren
19
Høringssvar fra Dansk Handel & Service samt kommentar hertil,
fra skatteministeren
20
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/2-02 fra Arthur
Andersen, Statsautoriserede Revisorer
21
Høringssvar fra InvesteringsForeningsRådet,
Håndværksrådet og De Danske Bilimportører samt
kommentar hertil, fra skatteministeren
22
Svar på spm. 40 om talepapir fra samrådet om
samrådsspørgsmål A-H, fra skatteministeren
23
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
24
Spm. 41 om udgiftsoverslagets formål, herunder hvem der bærer
den økonomiske risiko ved misbrug, til skatteministeren
Spm. 42 om begrundelsen for, at ministeren ikke er enig i
Omkostningsdækningsudvalgets anbefalinger om, at 100 pct.
godtgørelse forudsætter oprettelse af en særlig, uvildig
instans til behandling af spørgsmål vedrørende
omkostningsgodtgørelse, til skatteministeren
Spm. 43 om, hvordan ministeren vil sikre, at der skabes ensartet praksis
for told- og skatteregionernes afgørelser om
godtgørelsesspørgsmål, til skatteministeren
Spm. 44 om, på hvilke områder ministeren er bemyndiget til at
træffe afgørelser om spørgsmål relateret til
konkrete skatte- og afgiftssager, til skatteministeren
Spm. 45 om, hvilke oplysninger m.v. der vil indgå i de årlige
redegørelser til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling
m.v., til skatteministeren
Spm. 46 om, hvilke oplysninger/forhold der forventes behandlet i den
uddybende redegørelse, som skatteministeren vil tilsende Folketinget
inden udgangen af 2005, til skatteministeren
Spm. 47 om en nærmere redegørelse for regler og praksis for
Landsskatterettens medholdsvurdering, til skatteministeren
25
Spm. 48 om forhøjelse af godtgørelsessatsen til 100 pct. i
tilfælde, hvor domstolene underkender en hidtil anlagt praksis, til
skatteministeren
26
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 5/2-02 fra
Advokatrådet
27
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 14/2-02 fra Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer
28
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 22/2-02 fra
Advokatrådet
29
Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af
høringssvarene, kommentar til høringssvaret fra Kommunernes
Landsforening, fra skatteministeren
30
Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af
høringssvarene, kommentar til høringssvaret fra
Københavns Kommune, fra skatteministeren
31
Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af
høringssvarene, kommentar til høringssvaret fra Dansk Metal,
fra skatteministeren
32
Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af
høringssvarene, kommentar til høringssvaret fra Kommunernes
Landsforening, fra skatteministeren
33
Spm. 49 om oversendelse af høringsnotat af hensyn til
lovbehandlingen, til skatteministeren
34
Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af
høringssvarene, kommentar til høringssvar fra Dansk Industri,
fra skatteministeren
35
Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af
høringssvarene, kommentar til høringssvar fra
Skattechefforeningen, fra skatteministeren
36
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 7/2-02 fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
37
Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af
høringssvarene, kommentar til høringssvar fra Landbrugets
Rådgivningscenter, fra skatteministeren
38
Supplerende svar på spm. 39 om oversendelse af
høringssvarene, kommentar til høringssvar fra
Skatterevisorforeningen, fra skatteministeren
39
Svar på spm. 28, om ministeren vil holde øje med
administrative konsekvenser forbundet med sagkyndiges indsendelse af
udgiftsoverslag, fra skatteministeren
Svar på spm. 29, om ministeren vil holde øje med, at
omkostningsgodtgørelsesordningen ikke misbruges som følge af
sagkyndiges mulighed for at inddrage sagens udfald i udgiftsoverslaget, fra
skatteministeren
Svar på spm. 30, om ministeren vil redegøre for udviklingen
på de to områder i spm. 28 og 29 i de årlige
redegørelser til Folketinget, fra skatteministeren
40
Svar på spm. 49 om oversendelse af høringsnotat af hensyn til
lovbehandlingen, fra skatteministeren
41
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for
spørgsmål m.v.
42
Svar på spm. 41 om udgiftsoverslagets formål, herunder hvem
der bærer den økonomiske risiko ved misbrug, fra
skatteministeren
Svar på spm. 42 om begrundelsen for, at ministeren ikke er enig i
Omkostningsdækningsudvalgets anbefalinger om, at 100 pct.
godtgørelse forudsætter oprettelse af en særlig, uvildig
instans til behandling af spørgsmål vedrørende
omkostningsgodtgørelse, fra skatteministeren
Svar på spm. 43 om, hvordan ministeren vil sikre, at der skabes
ensartet praksis for told- og skatteregionernes afgørelser om
godtgørelsesspørgsmål, fra skatteministeren
Svar på spm. 44 om, på hvilke områder ministeren er
bemyndiget til at træffe afgørelser om spørgsmål
relateret til konkrete skatte- og afgiftssager, fra skatteministeren
Svar på spm. 45 om, hvilke oplysninger m.v. der vil indgå i de
årlige redegørelser til Folketinget om den udgiftsmæssige
udvikling m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 46 om, hvilke oplysninger/forhold der forventes
behandlet i den uddybende redegørelse, som skatteministeren vil
tilsende Folketinget inden udgangen af 2005, fra skatteministeren
Svar på spm. 47 om en nærmere redegørelse for regler og
praksis for Landsskatterettens medholdsvurdering, fra skatteministeren
43
Svar på spm. 1 om, hvorfor lovforslaget ikke er sendt i
høring inden fremsættelsen, fra skatteministeren
Svar på spm. 2 om høringsproceduren, fra skatteministeren
Svar på spm. 3 om udbetalt omkostningsgodtgørelse i 2001
specificeret på klagesubjekt, fra skatteministeren
Svar på spm. 4 om, hvorfor bedømmelse i hver instans ikke er
omtalt i lovforslagets tekst, fra skatteministeren
Svar på spm. 5 om den momsmæssige behandling af moms på
udgifter til en skattesag, fra skatteministeren
Svar på spm. 6 om størrelsen af tildelte sagsomkostninger ved
domstolene i forhold til reelle udgifter, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om retsgebyrer i skattesager, fra skatteministeren
Svar på spm. 8 om retsgebyrernes størrelse, fra
skatteministeren
Svar på spm. 9, om regeringen vil indføre
omkostningsgodtgørelse på andre områder end
skatteområdet, fra skatteministeren
Svar på spm. 10, om regeringen påtænker at
indføre fuld omkostningsgodtgørelse til borgere/selskaber, der
vinder sager over det offentlige ved domstolene, fra skatteministeren
Svar på spm. 11 om Told og Skats årlige merforbrug på 15
årsværk, fra skatteministeren
Svar på spm. 12 om Landsskatterettens årlige merforbrug
på 3 årsværk, fra skatteministeren
Svar på spm. 13 om merarbejde i kommunerne, fra skatteministeren
Svar på spm. 14 om forskelle i de opgaver, der pålægges
Landsskatteretten henholdsvis skatteankenævn, fra skatteministeren
Svar på spm. 15 om det budgetterede årlige sagsomfang på
ca. 4.000 sager, fra skatteministeren
Svar på spm. 16 om det nuværende årsværkforbrug i
Told og Skat, fra skatteministeren
Svar på spm. 17 om det skønnede merforbrug i Told og Skat
på 15 årsværk, fra skatteministeren
Svar på spm. 18 om 2-ugers-fristen for indsendelse af overslag over
forventede godtgørelsesudgifter, fra skatteministeren
Svar på spm. 19 om, hvor bindende udgiftsoverslaget er, fra
skatteministeren
Svar på spm. 20 om forventningerne til rådgivers oplysninger i
udgiftsoverslaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 21 om forventningerne til rådgivers oplysninger i
overslaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 22 om anerkendelse af udgiftsoverslag, fra
skatteministeren
Svar på spm. 23 om anerkendelse af udgiftsoverslag, fra
skatteministeren
Svar på spm. 24 om kopi af honorarafregningsreglerne for de
faggrupper, der kan yde godtgørelsesberettiget bistand, fra
skatteministeren
Svar på spm. 25 om indsendelse af udgiftsoverslag for allerede
verserende sager, fra skatteministeren
Svar på spm. 26 om undladelse af at bede om
omkostningsgodtgørelse, fra skatteministeren
44
Svar på spm. 48 om forhøjelse af godtgørelsessatsen
til 100 pct. i tilfælde, hvor domstolene underkender en hidtil anlagt
praksis, fra skatteministeren
45
Svar på spm. 27 om oversendelse af høringsnotat, fra
skatteministeren
46
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/2-02 fra
Advokatrådet
47
Svar på spm. 31 om teknisk bistand til udformning af
ændringsforslag, hvor 100 pct. omkostningsgodtgørelse kun skal
gælde for personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1
og 2, fra skatteministeren
Svar på spm. 32 om ministerens begrundelse for udformningen af
ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 1, fra
skatteministeren
Svar på spm. 33 om indsendelse af udgiftsoverslag, fra
skatteministeren
Svar på spm. 34 om indsendelse af udgiftsoverslag, fra
skatteministeren
Svar på spm. 35 om, hvor mange verserende klage- og domstolssager
der var den 17. januar 2002, som bliver omfattet af de nye regler, fra
skatteministeren
Svar på spm. 36 om fortolkning af ikrafttrædelsesreglerne, fra
skatteministeren
Svar på spm. 37 om fortolkning af ikrafttrædelsesreglerne, fra
skatteministeren
Svar på spm. 38 om fortolkning af ikrafttrædelsesreglerne,
hvor skatteyder er et selskab, fra skatteministeren
48
1. udkast til betænkning
49
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og ligningsloven (Fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som skatteyder vinder fuldt ud eller i overvejende grad, eller som videreføres af skattemyndighederne) Retsinformation · 6. september 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct. omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., hvor skatteyderne får fuldt eller delvist medhold Retsinformation · 3. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven, ligningsloven og skattekontrolloven Retsinformation · 21. juni 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af omkostningsgodtgørelsesreglerne i skattesager Retsinformation · 18. januar 2001
- Skriftlig fremsættelse (17. januar 2002) - L 54 Retsinformation · 17. januar 2002
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og ligningsloven (Fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som skatteyder vinder fuldt ud eller i overvejende grad, eller som videreføres af skattemyndighederne) Retsinformation · 17. januar 2002