Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct. omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., hvor skatteyderne får fuldt eller delvist medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. oktober 2001 af Mariann Fischer
Boel (V), Svend Aage Jensby (V), Kristian Jensen (V), Flemming Hansen (KF),
Brian Mikkelsen (KF), Klaus Kjær (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Sonja Albrink (CD) og Kim Behnke (UP)
Forslag til folketingsbeslutning
om 100 pct. omkostningsgodtgørelse i skattesager
m.v., hvor skatteyderne får fuldt eller delvist medhold
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag, der
medfører, at satsen for omkostningsgodtgørelse forhøjes
fra 50 pct. til 100 pct. i skattesager m.v. mod staten, hvor skatteyderen
får fuldt eller delvist medhold.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag, der
medfører, at satsen for omkostningsgodtgørelse forhøjes
fra 50 pct. til 100 pct. i skattesager m.v. mod staten, hvor skatteyderen
får fuldt eller delvist medhold.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at en person eller
virksomhed, som får fuldt eller delvist medhold i sin påstand,
skal have 100 pct. godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i
forbindelse med sagens førelse. Har skattemyndighederne med urette
ændret en skatteyders selvangivelse m.v., skal skatteyderen ikke
stå tilbage med en udækket regning vedrørende udgifter til
sagens førelse. Ud fra et retssikkerhedssynspunkt er det kritisabelt,
at en skatteyder, som får fuldt eller delvist medhold, skal stå
tilbage med et økonomisk tab på trods af, at skatteyderen har
haft ret fra starten. Skattereglernes kompleksitet medfører, at det
uanset officialprincippet (undersøgelsesprincippet) i mange
skattesager (herunder i stort omfang sager om personbeskatning) er
Læs alt
nødvendigt for skatteyderen at benytte sig af sagkyndig bistand.
Folketinget vedtog i foråret 2000 ved lov nr. 464 af
31. maj 2001 at udvide skattestyrelseslovens regler om
omkostningsdækning til sagkyndig bistand i skattesager. Loven var en
udmøntning af Omkostningsdækningsudvalgets anbefalinger i
betænkning nr. 1382 fra februar 2000 om
omkostningsdækningsordningen. Lovændringen indebar, at ordningen
blev udvidet til at omfatte flere sagstyper, og at kredsen af
tilskudsberettigede personer samt arten af tilskudsberettigede udgifter blev
udvidet. Endvidere blev godtgørelsesprocenten forhøjet.
Således er satsen for omkostningsdækning med virkning fra den 5.
april 2000 forhøjet til 50 pct. mod tidligere 32 pct. for selskaber og
38 pct. for personer, uanset om skatteyderen vinder eller taber sagen. Der er
endvidere indført en godtgørelse på 85 pct. af de
afholdte udgifter ved en sags videreførelse ved næste instans
på myndighedernes initiativ. Endelig er det blevet muligt for
Ligningsrådet at bestemme, at udgifter, der er afholdt til syn og
skøn i sager om bindende forhåndsbesked, skal godtgøres
med 100 pct.
Der henvises vedrørende lovændringen til
lovforslag nr. L 267, folketingsåret 1999-2000, Folketingstidende
1999-2000, tillæg A 7469 og 7499, tillæg B 1143, tillæg C
1108 samt forhandlingerne 6960, 8492 og 8759.
Under Folketingets behandling af det
pågældende lovforslag stillede forslagsstillerne sammen med
Kristeligt Folkeparti ændringsforslag om højere
godtgørelse i de sager, hvor skatteyderen får fuldt eller
delvist medhold. Desværre var der ikke dengang flertal i Folketinget
til at få ændringsforslaget vedtaget.
Forslagsstillerne mener fortsat, at der er al mulig grund
til at få gennemført en 100 pct.-omkostningsgodtgørelse i
de sager, hvor skatteyderen får fuldt eller delvist medhold, og finder
anledning til at fremhæve en række nye oplysninger af betydning
for problemstillingen.
Under Folketingets behandling i folketingsåret
2000-01 af det daværende Frihed 2000 s beslutningsforslag nr. B 97 om
en ændring af omkostningsgodtgørelsesreglerne i skattesager har
skatteministeren i sin besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål 4
og 7 (B 97 bilag 3) afvist en 100 pct.-dækning i de skattesager, som
skatteyderen vinder, bl.a. med henvisning til, at
Omkostningsdækningsudvalget har påpeget, at en ordning, hvorefter
der kan ydes en godtgørelse på 100 pct., forudsætter, at
myndighederne må foretage en kontrol af det rimelige i det krav
på godtgørelse, som skatteyderen rejser over for myndighederne,
for at undgå misbrug af en sådan ordning. Det er
skatteministerens vurdering, at en skatteyder ved 100 pct. godtgørelse
ikke vil have et tilstrækkeligt incitament til at undgå
grundløse klager eller til at økonomisere med sine udgifter til
sagen. Skatteministeren finder videre, at en sådan
skønsmæssig vurdering af rimeligheden af skatteyderens krav vil
kræve etablering af særlige myndigheds- og klagestrukturer, for
at skatteyderen skal have tillid til myndighedernes afgørelser.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der i en
godtgørelsesordning som foreslået hvorefter der fortsat ydes
skatteyderen godtgørelse på 50 pct. i de sager, som denne taber,
og 100 pct. godtgørelse i de sager, som vindes fuldt eller delvis
rent faktisk er indbygget et incitament for skatteyderen til ikke at
føre grundløse klager og til at økonomisere sine
udgifter til sagen. Skatteyderen må nemlig naturligt lade det
indgå i sine overvejelser, at der også på trods af en
sagkyndigs forsikringer om det modsatte er en risiko for at tabe sagen,
hvorved skatteyderen selv må afholde 50 pct. af udgiften. Dertil
kommer, at en skattesag af hovedparten af alle skatteydere normalt anses for
en både langvarig og belastende sag, som man helst så sig
foruden. Af samme grund må forslagsstillerne sætte
spørgsmålstegn ved skatteministerens antagelse om, at en ordning
med 100 pct. omkostningsgodtgørelse forudsætter etablering af
særlige myndigheds- og klagestrukturer.
Med henvisning til disse selvregulerende forhold finder
forslagsstillerne ikke, at den af skatteministeren anførte risiko for
grundløse klager og misbrug af ordningen kan begrunde, at der ikke
indføres 100 pct. omkostningsgodtgørelse i disse sager.
Forslagsstillerne har videre noteret sig, at det i
oversigt over større budgetændringer (Skatteudvalget alm. del
bilag 762, folketingsåret 2000-01) fremgår vedrørende § 9,
at der fra finanslov 2001 til finanslovforslag 2002 sker en
budgetændring vedrørende udgifter til sagkyndig bistand i
skattesager m.v. fra 64,3 mio. kr. til 50,8 mio. kr., dvs. et fald på
13,7 mio. kr., og at udgiftsniveauet er nedsat i forhold til det, der var
forventet som følge af de ændrede regler for
omkostningsdækning til sagkyndig bistand, jf. lov nr. 464 af 31. maj
2001. Skatteministeren har oplyst, at nedjusteringen af udgiftsniveauet
skyldes, at der ikke har været så mange sager som skønnet
i forbindelse med den pågældende lovændring. I forbindelse
med lovændringen skønnede man, at antallet af sager ville blive
fordoblet til ca. 5.200 sager årligt. Dette skøn er på
baggrund af erfaringerne efter lovændringerne nu væsentligt
nedjusteret til 4.000 sager for hvert af årene 2001 og 2002. Der
henvises vedrørende skatteministerens oplysninger til Skatteudvalgets
alm. del bilag 820, folketingsåret 2000-01.
I forbindelse med udvidelsen af
omkostningsgodtgørelsesordningen i foråret 2000 blev det
vedtaget, at skatteministeren årligt skal afgive en redegørelse
til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling m.v. i sager, hvortil
der kan ydes omkostningsgodtgørelse. Formålet er at følge
udviklingen på området med henblik på senere eventuelle
ændringer af ordningen.
Skatteministeriets redegørelse fra september 2001
om sager om omkostningsgodtgørelse i perioden fra den nævnte
lovs ikrafttræden 5. april 2000 til og med den 31. december 2000 er den
første (omdelt i Skatteudvalget på B 97 bilag 6,
folketingsåret 2000-01). Af redegørelsen side 12 fremgår,
at de fremtidige udgifter til omkostningsgodtgørelsesordningen
skønnes at ligge på 40-50 mio. kr. pr. år.
Forslagsstillerne har videre noteret sig, at det
fremgår af redegørelsen (bl.a. side 1-2), at regnskabstallet for
2000 viser, at der er sket en stigning i udgifterne til godtgørelse
for sagkyndig bistand fra 21 mio. kr. i 1999 til 29,3 mio. kr. i 2000, og at
det i redegørelsen antages, at den stigende udgift til
omkostningsgodtgørelse kan skyldes en mindre stigning i antallet af
sager, hvorimod der ikke er belæg for at antage, at de skattepligtige i
større omfang lader sig repræsentere af rådgivere. Det kan
efter redegørelsen tyde på, at stigningen i udgifterne i 2000
overvejende stammer fra de nye regler om højere procentsatser.
Forslagsstillerne skal her påpege vedrørende
spørgsmålet, om de skattepligtige i større omfang lader
sig repræsentere af rådgivere, at det fremgår af
redegørelsen side 12-13, at en stikprøveundersøgelse i
Landsskatteretten på sagsindgangen i juni 1999 viste, at 75 pct.
benyttede sig af repræsentanter, og at en tilsvarende stikprøve
i marts 2001 viste, at 74 pct. benyttede sig af repræsentanter. Det vil
sige et fald i anvendelsen af repræsentanter!
De nuværende erfaringer viser altså, at en
udvidelse af reglerne for omkostningsgodtgørelse hverken fører
til en voldsom stigning i antallet af sager, eller at skatteyderne i
større omfang anvender rådgivere. Dette er også i
tråd med forslagstillernes antagelser om, at langt de fleste
skatteydere er ganske tilbageholdende med at føre skattesager, fordi
det kan være en både langvarig, økonomisk og psykisk
belastning for den enkelte. Og risikoen for at tabe sagen er som allerede
nævnt et økonomisk element, som en skatteyder vil inddrage i
sine overvejelser om overhovedet at anlægge sag, samt i givet fald
omfanget af den sagkyndige bistand.
Forslagsstillerne håber, at de nye erfaringer
vedrørende udviklingstendenserne som følge af udvidelsen af
reglerne for omkostningsgodtgørelse samt de heraf følgende
nedjusteringer af udgifterne forbundet med godtgørelsesordningen kan
medvirke til at skabe bred tilslutning i Folketinget til en forhøjelse
af godtgørelsesprocenten til 100 pct. i de sager, hvor skatteyderen
får fuldt eller delvist medhold. Det er forslagsstillernes opfattelse,
at de nylig indhentede erfaringer medfører, at der med rette kan
sættes spørgsmålstegn ved realiteten og vægten af de
problemer, som skatteministeren har anført som begrundelse for hidtil
at afvise en 100 pct.-dækning.
Efter forslagsstillernes vurdering vil skatteministerens
årlige redegørelser om den udgiftsmæssige udvikling m.v. i
omkostningsgodtgørelsessager tillige kunne udgøre et egnet
kontrolinstrument med hensyn til nøje at følge udviklingen i
udgiftsstørrelsen, antallet af sager m.v. som følge af en
udvidelse af godtgørelsen til 100 pct. i de sager, hvor skatteyderen
får fuldt eller delvist medhold. Hvis der mod forventning skulle vise
sig uheldige udviklingstendenser, vil Folketinget således hurtigt kunne
gribe ind og dette aspekt vil i sig selv have en positiv
adfærdsregulerende effekt.
Skriftlig fremsættelse
Mariann Fischer Boel
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct.
omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., hvor skatteyderne får
fuldt eller delvist medhold.
(Beslutningsforslag nr. B 20).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af omkostningsgodtgørelsesreglerne i skattesager Retsinformation · 18. januar 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedret retssikkerhed for borgere i skattesager Retsinformation · 16. januar 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og ligningsloven (Fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som skatteyder vinder fuldt ud eller i overvejende grad, eller som videreføres af skattemyndighederne) Retsinformation · 9. september 2002
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klagesag i Landsskatteretten vedrørende retten til fradrag for grundforbedringer Domsdatabasen · 27. maj 2019
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven, ligningsloven og skattekontrolloven Retsinformation · 21. juni 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af omkostningsgodtgørelse til virksomheder og fonde i skattesager Retsinformation · 7. november 2013