Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens § 48 E m.v.)

2001/2 BTL 108Betænkning over lovforslagFolketinget16. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

24. april 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

forskellige skattelove

(Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens

§ 48 E m.v.)

[af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 3 og 4.

Socialdemokratiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget har

stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 5-7.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. februar 2002 og var til

1. behandling den 28. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Dansk Industri,

Ernst & Young og

PriceWaterhouseCoopers.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Læs alt

Udvalget har stillet 17 spørgsmål til

skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af

udvalgets spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S og KRF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af S og KRF stillede

ændringsforslag.

Socialdemokratiet bemærker følgende:

Socialdemokratiet har fra starten været

initiativtager til den specielle »forskerbeskatning«, ligesom

Socialdemokratiet har deltaget i de løbende ændringer.

Udgangspunktet har hele tiden været at tilgodese et

klart defineret behov for at skaffe kvalificerede medarbejdere i såvel

forskningsmiljøerne som i erhvervslivet som helhed enkelt og

ubureaukratisk og uden at åbne for misbrugsmuligheder.

Med regeringens forslag om at fjerne efterreguleringen for

samtlige brugere af ordningen efter 7 års ophold i Danmark, finder

Socialdemokratiet det yderst rimeligt, at alle i lighed med personer

godkendt efter »forsker-reglen« skal underlægges en faglig og

kvalitetsmæssig bedømmelse, hvoraf det samtidig vil

fremgå, i hvilket omfang stillingerne vil kunne besættes med

danske medarbejdere.

For danske statsborgere, som vender tilbage til et job i

Danmark efter minimum 3 år i udlandet, kan der næppe være

tale om en »prøvetid« under danske forhold de burde i forvejen

være velkendte.

Ændringsforslagene er derfor med til at hindre

utilsigtet brug af den skattebegunstigede ordning, ligesom dansk lovgivning

på området med denne præcisering bringes i harmoni med

bl.a. den svenske.

Skatteministerens ændringsforslag, hvor karenstiden

forlænges til 5 år, ses umiddelbart at være af kosmetisk

karakter, hvorfor Socialdemokratiet ikke kan stemme for dette

ændringsforslag.

Socialdemokratiet vil derfor kun kunne stemme for

lovforslaget med de af Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti stillede

ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de af S og KRF stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de af S og KRF stillede ændringsforslag og stemme hverken

for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten bemærker, at regeringen med dette

forslag åbner en ny gavebod for de højest lønnede uden at

have nogen som helst anelse om, hvor mange den vil omfatte, og hvor meget den

vil koste.

Det fremgår klart af skatteministerens svar

på en række spørgsmål i forbindelse med

udvalgsbehandlingen af dette lovforslag.

Forslaget betyder, at regeringen indfører en

livslang skatterabat for danskere, som vender hjem efter et udlandsophold, og

udlændinge, som flytter til Danmark og tjener over 52.400 kr. om

måneden. I de første tre år kan den pågældende

vælge at slippe med at betale 25 pct. i skat af bruttoindkomsten uden

fradrag af nogen art. Tidligere skulle denne skatterabat tilbagebetales efter

yderligere fire år, men denne tilbagebetaling vil regeringen nu

fjerne.

Skatteministeren har også undladt at sende dette

lovforslag i høring, fordi der er tale om »nogle få tekniske ændringer« og en imødekommelse af »et længe næret ønske

hos virksomheder, der ansætter medarbejdere under den særlige

skatteordning«. Tydeligere kan det

vel ikke demonstreres, at når det er »vennerne« i

erhvervslivet, som kommer med deres ønsker, så er der penge nok

og så kan det ikke gå hurtigt nok. Helt anderledes forholder

det sig med skattelettelser til de lavtlønnede. Det har tydeligvis

ingen hast. Enhedslisten stemmer derfor imod dette lovforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (S og KRF), tiltrådt af et

mindretal (SF, RV og EL):

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

48 E, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»

Det er en

betingelse, at den skattepligtiges kvalifikationer og arbejdsopgaver ved

påbegyndelse af ansættelsesforholdet er godkendt af et fagligt,

paritetisk sammensat nævn, og at nævnet har godtgjort, at det vil

være forbundet med betydelige vanskeligheder at besætte den

pågældende stilling med her i landet værende arbejdskraft.

2. pkt. gælder ikke for personer, der udfører forsknings- og

udviklingsarbejde her i landet, og som ved påbegyndelsen af

ansættelsesforholdet er godkendt efter samme regler som fastsat i stk.

2, 2. pkt.«

[Nævnsgodkendelse af nøglemedarbejdere]

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

48 E, stk. 3, indsættes efter »stk. 1 og 2, at«:

»den skattepligtige ikke er dansk

statsborger, og at«.

[Krav om, at den skattepligtige ikke er dansk

statsborger]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF,

KF og EL):

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

48 E indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»

Stk. 8. Beskatning

efter stk. 4 og 5 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5

år forud for påbegyndelsen af den første ansættelse,

hvor vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, har været skattepligtige

efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j, hvis den skattepligtige ikke

senest 48 måneder efter udløbet af den i stk. 6 nævnte

36-måneders-periode bringer sin fulde skattepligt til ophør i en

samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 9. Beskatning efter

stk. 4 og 5 bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1.

pkt. i den nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtig

efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når

den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 4 og 5 i

forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver

eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet

efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den

skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den

erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.

Stk. 9. Beskatning efter stk. 8 finder ikke sted,

når den skattepligtige er omfattet af stk. 3, nr. 5, 2. pkt.

Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, at den

skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I

tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar

forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige

ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt. «

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 10 og 11.

[Opretholdelse af efterbeskatning for personer, der inden

for de seneste 5 år har været skattepligtige til Danmark]

4) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

48 E, stk. 9, som bliver stk. 11, ændres »og stk. 3, nr. 5« til:

»stk. 3, nr. 5, og stk. 9«.

[Konsekvensændring som følge af

ændringsforslag nr. 3]

Af et mindretal (S og KRF), tiltrådt af et

mindretal (SF, RV og EL):

5) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

48 E indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»

Stk. 10.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for

nedsættelse af det faglige, paritetisk sammensatte nævn samt

godkendelse m.v. efter stk. 1, 2. pkt. «

[Bemyndigelsesbestemmelse til skatteministeren

vedrørende nævnsgodkendelsen under ændringsforslag nr.

1]

Til § 4

6) I stk. 1 indsættes efter »senere«: », jf. dog stk.

2« .

[Teknisk konsekvensændring til

ikrafttrædelsesbestemmelse som følge af ændringsforslag

nr. 7]

7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 2.

Kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, 2. og 3. pkt., og betingelsen i

kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, om, at den skattepligtige ikke må

være dansk statsborger, har virkning for skattepligtige, der

indtræder i ordningen under kildeskattelovens § 48 E fra og med datoen

for lovens ikrafttræden.«

[Ikrafttrædelsesbestemmelse for

ændringsforslagene under nr. 1 og 2]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 5

Ændringsforslaget under nr. 1 indebærer, at

den skattepligtige, som ikke skal udføre forsknings- og

udviklingsarbejde her i landet, som betingelse for at kunne anvende ordningen

i kildeskattelovens § 48 E ved påbegyndelse af

ansættelsesforholdet har fået godkendt sine kvalifikationer og

arbejdsopgaver af et fagligt, paritetisk nævn, og at nævnet

samtidig hermed har godtgjort, at det vil være forbundet med betydelige

vanskeligheder at besætte den pågældende stilling med

allerede her i landet værende arbejdskraft.

Ændringsforslaget under nr. 5 indeholder en

bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler

for nedsættelse af det faglige paritetiske nævn og til at

fastsætte nærmere regler om godkendelsen m.v.

Ad Retningslinjer for godkendelse

Efter ændringsforslaget under nr. 1 skal det

faglige, paritetiske nævn efterprøve, at betingelserne for at

kunne omfattes af ordningen i kildeskattelovens § 48 E er opfyldt. Det vil

sige, at nævnet for det første skal foretage en prøvelse

af den skattepligtiges kvalifikationer og arbejdsopgaver. Dernæst skal

nævnet foretage en vurdering af mulighederne for, at den

pågældende stilling kan besættes med allerede her i landet

værende arbejdskraft.

De personer, der omfattes af den i ændringsforslaget

foreslåede nye nævnsgodkendelse m.v., er skattepligtige, der ikke

falder ind under kategorien, som udfører forsknings- og

udviklingsarbejde her i landet. Skattepligtige, der udfører

forsknings- og udviklingsarbejde, skal fortsat godkendes efter de principper,

som følger af gældende regler, jf. nærmere herom nedenfor

i afsnittet om godkendelse af forskere.

Der kan ikke foretages en udtømmende opremsning af,

hvilke kvalifikationer og arbejdsopgaver den skattepligtige skal være i

besiddelse af for at kunne opnå godkendelse. Der vil således

blive tale om en konkret skønsmæssig vurdering. Sigtet er dog

en indsnævring af bestemmelsens anvendelsesområde i forhold til i

dag, hvor eneste betingelse er opfyldelsen af et vist lønniveau.

Efter ændringsforslaget under nr. 5 bemyndiges

skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler for

godkendelsen m.v.

Det er Socialdemokratiets og Kristeligt Folkepartis

opfattelse, at der bl.a. kan lægges vægt på, om den

pågældende f.eks. er ekspert inden for sit felt, dvs. arbejder

med specialistopgaver og har en uddannelse og et kompetenceniveau, der giver

den pågældende en særlig status i forhold til virksomhedens

ønsker og behov. Det kan f.eks. være eksperter, der arbejder med

avanceret produktudvikling og tillempning af ny teknologi. Tilsvarende

bør direktører og andre ledende medarbejdere, der varetager en

nøgleposition under udførelsen af deres arbejde for den danske

arbejdsgiver, kunne godkendes. Som øvrige ledende medarbejdere kan

f.eks. nævnes specialister i rationalisering, økonomi, teknik og

anden teknologisk information m.v. Disse kriterier svarer i stort omfang til

kriterierne i en sammenlignelig svensk ordning (der indeholder et generelt

godkendelseskrav, uanset hvilken kategori den ansatte er omfattet af).

Det er endvidere en betingelse for at kunne omfattes af

ordningen i kildeskattelovens § 48 E, at nævnet uanset at den

pågældendes kvalifikationer og arbejdsopgaver kan godkendes efter

ovenstående retningslinjer tillige har godtgjort, at det vil

være forbundet med betydelige vanskeligheder at besætte den

pågældende stilling med allerede her i landet værende

arbejdskraft.

I dette krav ligger et signal om, at ordningen

primært tager sigte på at kunne anvendes af skattepligtige inden

for branche- og stillingsområder, hvor arbejdsstyrken her i landet ikke

er tilstrækkelig, eller hvor arbejdstyrken her i landet ikke er i

besiddelse af de nødvendige kvalifikationer. Det er Socialdemokratiets

og Kristeligt Folkepartis opfattelse, at i det omfang kvalificeret

arbejdskraft i Danmark er til stede, er det naturligt, at virksomhederne har

fokus på den danske arbejdsstyrke. Det er naturligvis virksomheden

selv, der afgør, om stillingen skal besættes med her i landet

værende arbejdskraft eller arbejdskraft fra udlandet, men

forslagsstillerne mener ikke, at skattereglerne i disse tilfælde, hvor

Danmark kan levere den fornødne kvalificerede arbejdskraft skal

indeholde incitament til at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

Ad Nedsættelse af et fagligt, paritetisk nævn

Efter ændringsforslaget under nr. 5 bemyndiges

skatteministeren endvidere til at fastsætte de nærmere regler for

nedsættelsen af det faglige, paritetiske nævn.

Skatteministeren kan herefter fastsætte de

nærmere regler for nævnets sammensætning og antal m.v., men

nævnets medlemmer skal naturligvis være i besiddelse af de

fornødne faglige kvalifikationer til at kunne foretage

prøvelserne af de omhandlede personers kvalifikationer og

arbejdsopgaver samt vurderingerne af, hvorvidt arbejdskraften er til stede

her i landet. Det vil således være naturligt bl.a. at lægge

vægt på, at nævnets medlemmer har kendskab til de relevante

fag- og brancheområder, som kan forventes at falde ind under

bestemmelsens anvendelsesområde.

Kravet om, at nævnet skal være paritetisk,

indebærer, at nævnets sammensætning skal bestå af

lige mange repræsentanter fra arbejdsgiveres henholdsvis arbejdstageres

side.

Ad Særlige bemærkninger vedrørende godkendelse af

forskere

Efter de i lovforslaget foreslåede bestemmelser kan

en person, der udfører forsknings- og udviklingsarbejde i Danmark,

gøre brug af den særlige skatteordning ikke bare som fuldt

skattepligtig, men tillige som begrænset skattepligtig (dvs. at

vedkommende kan have bopæl i udlandet).

Ved anvendelsen af den særlige skatteordning som

begrænset skattepligtig kræves det imidlertid, at en

forskningsinstitution eller et forskningsråd ved påbegyndelsen af

ansættelsesforholdet godkender den pågældendes

kvalifikationer som forsker eller attesterer, at den pågældende

skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde.

Efter de i lovforslaget foreslåede bestemmelser

stilles der ikke krav om godkendelse af personer, der udfører

forsknings- og udviklingsarbejde, når disse bliver fuldt skattepligtige

til Danmark.

I forhold til gældende regler, jf. kildeskattelovens

§ 48 E, stk. 7, er det er en betingelse for, at der ikke skal ske

efterbeskatning ved forskeres ophold ud over 7 år, at den

skattepligtige herunder også fuldt skattepligtige ved

påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er godkendt af en offentlig

forskningsinstitution eller et forskningsråd, eller at et

forskningsråd har attesteret, at den skattepligtige udfører

forsknings- og udviklingsarbejde. Efter gældende regler må det

således antages, at også fuldt skattepligtige forskere ved

påbegyndelsen af ansættelsesforholdet normalt vil være

godkendt.

Som følge af lovforslagets generelle

ophævelse af efterbeskatningskravet ved ophold ud over 7 år synes

godkendelse af fuldt skattepligtige forskere tilsyneladende ikke

længere relevant.

Ændringsforslaget om godkendelse af andre

skattepligtige end forskere indebærer som en naturlig konsekvens, at

også forskere, der er fuldt skattepligtige her i landet, skal godkendes

efter samme regler som de begrænset skattepligtige. I forhold til

praksis efter gældende regler er der ikke tilsigtet ændringer

heri.

Til nr. 2

Såvel efter gældende regler som efter de i

lovforslaget foreslåede regler kan både danske og udenlandske

statsborgere anvende den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48

E.

Efter Socialdemokratiets og Kristeligt Folkepartis

opfattelse er det imidlertid ikke rimeligt, at danske statsborgere, som

vender hjem efter en årrække i udlandet, kan nøjes med at

betale 25 pct. i skat i en 3-årig periode. De gældende regler

giver danske statsborgere, der vender hjem fra udlandet, en urimelig og

ubegrundet skattemæssig fortrinsstilling i forhold til alle andre

danske statsborgere, hvilket paradoks forværres af lovforslagets

forslag om ophævelse af efterbeskatningskravet.

Ændringsforslaget indebærer, at det ikke

længere vil være muligt for danske statsborgere at anvende den

særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E. Det gælder,

uanset hvilket arbejde den pågældende skal udføre her i

landet, herunder altså også forsknings- og udviklingsarbejde.

Den danske ordning tilnærmes på dette

område ordningerne i Sverige og Finland, som kan sammenlignes med

ordningen i kildeskattelovens § 48 E. Det følger således af

såvel den svenske som den finske ordning, at ordningen ikke kan

anvendes af svenske henholdsvis finske statsborgere.

Til nr. 3

Det er aftalt mellem regeringspartierne og Dansk

Folkeparti, at en større personkreds end hidtil fritages for

efterbeskatningskravet.

Der skelnes i loven mellem forskere og andre eksperter.

Forskere er allerede fritaget for efterbeskatningskravet, og der sker ingen

ændringer heri.

For andre eksperter afskaffes efterbeskatningskravet,

når den pågældende ikke inden for de seneste fem år

forud for det første ansættelsesforhold, hvor 25 pct.-ordningen

skal anvendes, har været skattepligtig til Danmark efter reglerne for

herboende personer (fuld skattepligt), eller har været skattepligtig af

lønindkomst for arbejde i Danmark (begrænset skattepligt).

Hvis den pågældende har været

skattepligtig til Danmark som ovenfor anført inden for fem år

forud for ansættelsen under 25 pct.-ordningen, opretholdes

efterbeskatningskravet som hidtil.

Til nr. 4

Der er alene tale om en konsekvensændring.

Til nr. 6 og 7

Efter ændringsforslaget under nr. 7 indsættes

en overgangsbestemmelse i ikrafttrædelsesbestemmelsen, som betyder, at

ændringsforslaget under nr. 1 vedrørende kravet om

nævnsgodkendelse af skattepligtige omfattet af ordningen i

kildeskattelovens § 48 E alene har virkning for skattepligtige, der

indtræder i ordningen fra og med datoen for lovens ikrafttræden.

Dette krav gælder således ikke for skattepligtige, der forud for

datoen for lovens ikrafttræden er omfattet af ordningen i

kildeskattelovens § 48 E. Tilsvarende overgangsordning foreslås for

ændringsforslaget under nr. 2, hvorefter ordningen ikke kan anvendes af

danske statsborgere.

Baggrunden for den foreslåede overgangsordning er,

at både ændringsforslag nr. 1 og 2 er af skærpende karakter

for de skattepligtige, hvorfor disse ændringer ikke bør have

tilbagevirkende kraft, jf. at de i lovforslaget foreslåede

ændringer har virkning for indkomstår, der påbegyndes den

1. januar 2002.

Ændringsforslaget under nr. 6 er en teknisk

konsekvensændring af ændringsforslaget under nr. 7.

Sven Buhrkall (V)

Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S) fmd.

Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 108

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 26/2-02 fra Dansk Industri

2

Henvendelse af 27/2 02 fra Ernst & Young

3

Spm. 1 om danske statsborgere omfattet af ordningen, herunder

idrætsudøvere, til skatteministeren

Spm. 2 om, hvor mange danske statsborgere der kan forventes at vende hjem

ved ophævelse af efterbeskatningskravet, til skatteministeren

Spm. 3 om, hvor mange udenlandske nøglemedarbejdere der

årligt forlader Danmark inden udløbet af 7-års-perioden,

til skatteministeren

Spm. 4 om skatteprovenu ved gældende regler, hvis

nøglemedarbejderne blev i Danmark ud over 7-års-perioden, til

skatteministeren

Spm. 5 om muligheden for at ansætte dansk arbejdskraft inden for 7

år, til skatteministeren

Spm. 6 om ubeskattede naturalier til nøglemedarbejdere, til

skatteministeren

Spm. 7 om jobtype og specielle kvalifikationer inden for de enkelte

brancher, der benytter sig af ordningen, til skatteministeren

4

Spm. 8 om oversigt over personer omfattet af ordningen fordelt på

nationaliteter, til skatteministeren

Spm. 9 om andre landes ordninger, der ligner den danske ordning, til

skatteministeren

Spm. 10 om, hvorfor danskere ikke er nævnt i den skriftlige

fremsættelse, til skatteministeren

Spm. 11 om risikoen for misbrug som følge af ophævelsen af

efterbeskatningskravet, til skatteministeren

5

Henvendelse af 8/3-02 fra PriceWaterhouseCoopers

6

Spm. 12 om, hvorfor lovforslaget ikke er sendt til høring, til

skatteministeren

7

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for

spørgsmål m.v.

8

Spm. 13 om maksimumgrænse for, i hvor mange år

nøglemedarbejderen kan opholde sig i Danmark, til skatteministeren

Spm. 14 om ministerens holdning til indførelse af en

maksimumgrænse (f.eks. 15 år), til skatteministeren

9

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 26/2-02 fra Dansk

Industri

10

Svar på spm. 1 om danske statsborgere omfattet af ordningen,

herunder idrætsudøvere, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om, hvor mange danske statsborgere der kan forventes

at vende hjem ved ophævelse af efterbeskatningskravet, fra

skatteministeren

Svar på spm. 3 om, hvor mange udenlandske nøglemedarbejdere

der årligt forlader Danmark inden udløbet af

7-års-perioden, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om skatteprovenu ved gældende regler, hvis

nøglemedarbejderne blev i Danmark ud over 7-års-perioden, fra

skatteministeren

Svar på spm. 5 om muligheden for at ansætte dansk arbejdskraft

inden for 7 år, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om ubeskattede naturalier til

nøglemedarbejdere, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om jobtype og specielle kvalifikationer inden for de

enkelte brancher, der benytter sig af ordningen, fra skatteministeren

11

Svar på spm. 12 om, hvorfor lovforslaget ikke er sendt til

høring, fra skatteministeren

12

Svar på spm. 8 om oversigt over personer omfattet af ordningen

fordelt på nationaliteter, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om andre landes ordninger, der ligner den danske

ordning, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om, hvorfor danskere ikke er nævnt i den

skriftlige fremsættelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om risikoen for misbrug som følge af

ophævelsen af efterbeskatningskravet, fra skatteministeren

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/2-02 fra Ernst &

Young

14

Svar på spm. 13 om maksimumgrænse for i hvor mange år,

nøglemedarbejderen kan opholde sig i Danmark, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om ministerens holdning til indførelse af en

maksimumgrænse (f.eks. 15 år), fra skatteministeren

15

Spm. 15 om tekniske bemærkninger til ændringsforslag, til

skatteministeren

16

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/3-02 fra

PriceWaterhouseCoopers

17

1. udkast til betænkning

18

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

19

2. udkast til betænkning

20

Henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Industri

21

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

22

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/4-02 fra Dansk

Industri

23

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

24

Svar på spm. 15 om den tekniske udformning af vedlagte

ændringsforslag samt om behov for eventuelle konsekvensændringer

i andre lovbestemmelser, fra skatteministeren

25

3. udkast til betænkning

26

Meddelelse om udskydelse af tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

27

Spm. 16 om, hvordan den svenske ordning harmonerer med EU-retten, til

skatteministeren

Spm. 17 om den hollandske ordning, for så vidt angår

godkendelse ved nævn m.v., til skatteministeren

28

Svar på spm. 16 om, hvordan den svenske ordning harmonerer med

EU-retten, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om den hollandske ordning, for så vidt

angår godkendelse ved nævn m.v., fra skatteministeren

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens

besvarelser heraf

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter

ønske af S, SF, RV, EL og KRF.

Spørgsmål 16:

I sit svar på spørgsmål 15, jf. L 108

bilag 24, om teknisk vurdering af ændringsforslag fremsat af S og KRF,

anfører ministeren, at forslaget om, at danske statsborgere ikke skal

kunne benytte sig af ordningen, vil være »problematisk« i

forhold til EU-retten.

Samtidig meddeler ministeren i sit svar på

spørgsmål 9, jf. L 108 bilag 12, at Sverige for nylig har

indført en tilsvarende ordning, hvor det klart fremgår, at

ordningen ikke kan benyttes af svenske statsborgere. Hvorledes harmonerer det

med EU-retten?

Svar:

Af de grunde, som er anført i svaret på

spørgsmål 15, er det min vurdering, at en udelukkelse af danske

statsborgere fra den særlige skatteordning vil være problematisk

i forhold til EU-retten. Denne vurdering deles af Justitsministeriet. Jeg kan

konstatere, at man i Sverige har anlagt en anden vurdering af det EU-retlige

spørgsmål, og jeg har ingen kommentarer hertil.

Spørgsmål 17:

Hvad angår ændringsforslaget vedrørende

godkendelse (fagligt, paritetisk nævn) samt sikring af, at kvalificeret

dansk arbejdskraft ikke er til stede, bedes ministeren redegøre for,

hvordan ordningen praktiseres i Holland, jf. ministerens svar på

spørgsmål 9, jf. L 108 bilag 12.

Svar:

Skatteministeriet er ikke i besiddelse af nærmere

oplysninger om, hvordan den hollandske ordning i praksis håndteres.

Lignende dokumenter