Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens § 48 E m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
24. april 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
forskellige skattelove
(Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens
§ 48 E m.v.)
[af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.
Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 3 og 4.
Socialdemokratiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 5-7.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. februar 2002 og var til
1. behandling den 28. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Industri,
Ernst & Young og
PriceWaterhouseCoopers.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Læs alt
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af
udvalgets spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er
optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S og KRF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af S og KRF stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiet bemærker følgende:
Socialdemokratiet har fra starten været
initiativtager til den specielle »forskerbeskatning«, ligesom
Socialdemokratiet har deltaget i de løbende ændringer.
Udgangspunktet har hele tiden været at tilgodese et
klart defineret behov for at skaffe kvalificerede medarbejdere i såvel
forskningsmiljøerne som i erhvervslivet som helhed enkelt og
ubureaukratisk og uden at åbne for misbrugsmuligheder.
Med regeringens forslag om at fjerne efterreguleringen for
samtlige brugere af ordningen efter 7 års ophold i Danmark, finder
Socialdemokratiet det yderst rimeligt, at alle i lighed med personer
godkendt efter »forsker-reglen« skal underlægges en faglig og
kvalitetsmæssig bedømmelse, hvoraf det samtidig vil
fremgå, i hvilket omfang stillingerne vil kunne besættes med
danske medarbejdere.
For danske statsborgere, som vender tilbage til et job i
Danmark efter minimum 3 år i udlandet, kan der næppe være
tale om en »prøvetid« under danske forhold de burde i forvejen
være velkendte.
Ændringsforslagene er derfor med til at hindre
utilsigtet brug af den skattebegunstigede ordning, ligesom dansk lovgivning
på området med denne præcisering bringes i harmoni med
bl.a. den svenske.
Skatteministerens ændringsforslag, hvor karenstiden
forlænges til 5 år, ses umiddelbart at være af kosmetisk
karakter, hvorfor Socialdemokratiet ikke kan stemme for dette
ændringsforslag.
Socialdemokratiet vil derfor kun kunne stemme for
lovforslaget med de af Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de af S og KRF stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de af S og KRF stillede ændringsforslag og stemme hverken
for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Enhedslisten bemærker, at regeringen med dette
forslag åbner en ny gavebod for de højest lønnede uden at
have nogen som helst anelse om, hvor mange den vil omfatte, og hvor meget den
vil koste.
Det fremgår klart af skatteministerens svar
på en række spørgsmål i forbindelse med
udvalgsbehandlingen af dette lovforslag.
Forslaget betyder, at regeringen indfører en
livslang skatterabat for danskere, som vender hjem efter et udlandsophold, og
udlændinge, som flytter til Danmark og tjener over 52.400 kr. om
måneden. I de første tre år kan den pågældende
vælge at slippe med at betale 25 pct. i skat af bruttoindkomsten uden
fradrag af nogen art. Tidligere skulle denne skatterabat tilbagebetales efter
yderligere fire år, men denne tilbagebetaling vil regeringen nu
fjerne.
Skatteministeren har også undladt at sende dette
lovforslag i høring, fordi der er tale om »nogle få tekniske ændringer« og en imødekommelse af »et længe næret ønske
hos virksomheder, der ansætter medarbejdere under den særlige
skatteordning«. Tydeligere kan det
vel ikke demonstreres, at når det er »vennerne« i
erhvervslivet, som kommer med deres ønsker, så er der penge nok
og så kan det ikke gå hurtigt nok. Helt anderledes forholder
det sig med skattelettelser til de lavtlønnede. Det har tydeligvis
ingen hast. Enhedslisten stemmer derfor imod dette lovforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (S og KRF), tiltrådt af et
mindretal (SF, RV og EL):
1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
48 E, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»
Det er en
betingelse, at den skattepligtiges kvalifikationer og arbejdsopgaver ved
påbegyndelse af ansættelsesforholdet er godkendt af et fagligt,
paritetisk sammensat nævn, og at nævnet har godtgjort, at det vil
være forbundet med betydelige vanskeligheder at besætte den
pågældende stilling med her i landet værende arbejdskraft.
2. pkt. gælder ikke for personer, der udfører forsknings- og
udviklingsarbejde her i landet, og som ved påbegyndelsen af
ansættelsesforholdet er godkendt efter samme regler som fastsat i stk.
2, 2. pkt.«
[Nævnsgodkendelse af nøglemedarbejdere]
2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
48 E, stk. 3, indsættes efter »stk. 1 og 2, at«:
»den skattepligtige ikke er dansk
statsborger, og at«.
[Krav om, at den skattepligtige ikke er dansk
statsborger]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF,
KF og EL):
3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
48 E indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»
Stk. 8. Beskatning
efter stk. 4 og 5 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5
år forud for påbegyndelsen af den første ansættelse,
hvor vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, har været skattepligtige
efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j, hvis den skattepligtige ikke
senest 48 måneder efter udløbet af den i stk. 6 nævnte
36-måneders-periode bringer sin fulde skattepligt til ophør i en
samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 9. Beskatning efter
stk. 4 og 5 bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1.
pkt. i den nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtig
efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når
den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 4 og 5 i
forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver
eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet
efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den
skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den
erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.
Stk. 9. Beskatning efter stk. 8 finder ikke sted,
når den skattepligtige er omfattet af stk. 3, nr. 5, 2. pkt.
Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, at den
skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I
tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar
forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige
ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt. «
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 10 og 11.
[Opretholdelse af efterbeskatning for personer, der inden
for de seneste 5 år har været skattepligtige til Danmark]
4) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
48 E, stk. 9, som bliver stk. 11, ændres »og stk. 3, nr. 5« til:
»stk. 3, nr. 5, og stk. 9«.
[Konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 3]
Af et mindretal (S og KRF), tiltrådt af et
mindretal (SF, RV og EL):
5) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
48 E indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»
Stk. 10.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
nedsættelse af det faglige, paritetisk sammensatte nævn samt
godkendelse m.v. efter stk. 1, 2. pkt. «
[Bemyndigelsesbestemmelse til skatteministeren
vedrørende nævnsgodkendelsen under ændringsforslag nr.
1]
Til § 4
6) I stk. 1 indsættes efter »senere«: », jf. dog stk.
2« .
[Teknisk konsekvensændring til
ikrafttrædelsesbestemmelse som følge af ændringsforslag
nr. 7]
7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 2.
Kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, 2. og 3. pkt., og betingelsen i
kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, om, at den skattepligtige ikke må
være dansk statsborger, har virkning for skattepligtige, der
indtræder i ordningen under kildeskattelovens § 48 E fra og med datoen
for lovens ikrafttræden.«
[Ikrafttrædelsesbestemmelse for
ændringsforslagene under nr. 1 og 2]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 5
Ændringsforslaget under nr. 1 indebærer, at
den skattepligtige, som ikke skal udføre forsknings- og
udviklingsarbejde her i landet, som betingelse for at kunne anvende ordningen
i kildeskattelovens § 48 E ved påbegyndelse af
ansættelsesforholdet har fået godkendt sine kvalifikationer og
arbejdsopgaver af et fagligt, paritetisk nævn, og at nævnet
samtidig hermed har godtgjort, at det vil være forbundet med betydelige
vanskeligheder at besætte den pågældende stilling med
allerede her i landet værende arbejdskraft.
Ændringsforslaget under nr. 5 indeholder en
bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler
for nedsættelse af det faglige paritetiske nævn og til at
fastsætte nærmere regler om godkendelsen m.v.
Ad Retningslinjer for godkendelse
Efter ændringsforslaget under nr. 1 skal det
faglige, paritetiske nævn efterprøve, at betingelserne for at
kunne omfattes af ordningen i kildeskattelovens § 48 E er opfyldt. Det vil
sige, at nævnet for det første skal foretage en prøvelse
af den skattepligtiges kvalifikationer og arbejdsopgaver. Dernæst skal
nævnet foretage en vurdering af mulighederne for, at den
pågældende stilling kan besættes med allerede her i landet
værende arbejdskraft.
De personer, der omfattes af den i ændringsforslaget
foreslåede nye nævnsgodkendelse m.v., er skattepligtige, der ikke
falder ind under kategorien, som udfører forsknings- og
udviklingsarbejde her i landet. Skattepligtige, der udfører
forsknings- og udviklingsarbejde, skal fortsat godkendes efter de principper,
som følger af gældende regler, jf. nærmere herom nedenfor
i afsnittet om godkendelse af forskere.
Der kan ikke foretages en udtømmende opremsning af,
hvilke kvalifikationer og arbejdsopgaver den skattepligtige skal være i
besiddelse af for at kunne opnå godkendelse. Der vil således
blive tale om en konkret skønsmæssig vurdering. Sigtet er dog
en indsnævring af bestemmelsens anvendelsesområde i forhold til i
dag, hvor eneste betingelse er opfyldelsen af et vist lønniveau.
Efter ændringsforslaget under nr. 5 bemyndiges
skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler for
godkendelsen m.v.
Det er Socialdemokratiets og Kristeligt Folkepartis
opfattelse, at der bl.a. kan lægges vægt på, om den
pågældende f.eks. er ekspert inden for sit felt, dvs. arbejder
med specialistopgaver og har en uddannelse og et kompetenceniveau, der giver
den pågældende en særlig status i forhold til virksomhedens
ønsker og behov. Det kan f.eks. være eksperter, der arbejder med
avanceret produktudvikling og tillempning af ny teknologi. Tilsvarende
bør direktører og andre ledende medarbejdere, der varetager en
nøgleposition under udførelsen af deres arbejde for den danske
arbejdsgiver, kunne godkendes. Som øvrige ledende medarbejdere kan
f.eks. nævnes specialister i rationalisering, økonomi, teknik og
anden teknologisk information m.v. Disse kriterier svarer i stort omfang til
kriterierne i en sammenlignelig svensk ordning (der indeholder et generelt
godkendelseskrav, uanset hvilken kategori den ansatte er omfattet af).
Det er endvidere en betingelse for at kunne omfattes af
ordningen i kildeskattelovens § 48 E, at nævnet uanset at den
pågældendes kvalifikationer og arbejdsopgaver kan godkendes efter
ovenstående retningslinjer tillige har godtgjort, at det vil
være forbundet med betydelige vanskeligheder at besætte den
pågældende stilling med allerede her i landet værende
arbejdskraft.
I dette krav ligger et signal om, at ordningen
primært tager sigte på at kunne anvendes af skattepligtige inden
for branche- og stillingsområder, hvor arbejdsstyrken her i landet ikke
er tilstrækkelig, eller hvor arbejdstyrken her i landet ikke er i
besiddelse af de nødvendige kvalifikationer. Det er Socialdemokratiets
og Kristeligt Folkepartis opfattelse, at i det omfang kvalificeret
arbejdskraft i Danmark er til stede, er det naturligt, at virksomhederne har
fokus på den danske arbejdsstyrke. Det er naturligvis virksomheden
selv, der afgør, om stillingen skal besættes med her i landet
værende arbejdskraft eller arbejdskraft fra udlandet, men
forslagsstillerne mener ikke, at skattereglerne i disse tilfælde, hvor
Danmark kan levere den fornødne kvalificerede arbejdskraft skal
indeholde incitament til at ansætte udenlandsk arbejdskraft.
Ad Nedsættelse af et fagligt, paritetisk nævn
Efter ændringsforslaget under nr. 5 bemyndiges
skatteministeren endvidere til at fastsætte de nærmere regler for
nedsættelsen af det faglige, paritetiske nævn.
Skatteministeren kan herefter fastsætte de
nærmere regler for nævnets sammensætning og antal m.v., men
nævnets medlemmer skal naturligvis være i besiddelse af de
fornødne faglige kvalifikationer til at kunne foretage
prøvelserne af de omhandlede personers kvalifikationer og
arbejdsopgaver samt vurderingerne af, hvorvidt arbejdskraften er til stede
her i landet. Det vil således være naturligt bl.a. at lægge
vægt på, at nævnets medlemmer har kendskab til de relevante
fag- og brancheområder, som kan forventes at falde ind under
bestemmelsens anvendelsesområde.
Kravet om, at nævnet skal være paritetisk,
indebærer, at nævnets sammensætning skal bestå af
lige mange repræsentanter fra arbejdsgiveres henholdsvis arbejdstageres
side.
Ad Særlige bemærkninger vedrørende godkendelse af
forskere
Efter de i lovforslaget foreslåede bestemmelser kan
en person, der udfører forsknings- og udviklingsarbejde i Danmark,
gøre brug af den særlige skatteordning ikke bare som fuldt
skattepligtig, men tillige som begrænset skattepligtig (dvs. at
vedkommende kan have bopæl i udlandet).
Ved anvendelsen af den særlige skatteordning som
begrænset skattepligtig kræves det imidlertid, at en
forskningsinstitution eller et forskningsråd ved påbegyndelsen af
ansættelsesforholdet godkender den pågældendes
kvalifikationer som forsker eller attesterer, at den pågældende
skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde.
Efter de i lovforslaget foreslåede bestemmelser
stilles der ikke krav om godkendelse af personer, der udfører
forsknings- og udviklingsarbejde, når disse bliver fuldt skattepligtige
til Danmark.
I forhold til gældende regler, jf. kildeskattelovens
§ 48 E, stk. 7, er det er en betingelse for, at der ikke skal ske
efterbeskatning ved forskeres ophold ud over 7 år, at den
skattepligtige herunder også fuldt skattepligtige ved
påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er godkendt af en offentlig
forskningsinstitution eller et forskningsråd, eller at et
forskningsråd har attesteret, at den skattepligtige udfører
forsknings- og udviklingsarbejde. Efter gældende regler må det
således antages, at også fuldt skattepligtige forskere ved
påbegyndelsen af ansættelsesforholdet normalt vil være
godkendt.
Som følge af lovforslagets generelle
ophævelse af efterbeskatningskravet ved ophold ud over 7 år synes
godkendelse af fuldt skattepligtige forskere tilsyneladende ikke
længere relevant.
Ændringsforslaget om godkendelse af andre
skattepligtige end forskere indebærer som en naturlig konsekvens, at
også forskere, der er fuldt skattepligtige her i landet, skal godkendes
efter samme regler som de begrænset skattepligtige. I forhold til
praksis efter gældende regler er der ikke tilsigtet ændringer
heri.
Til nr. 2
Såvel efter gældende regler som efter de i
lovforslaget foreslåede regler kan både danske og udenlandske
statsborgere anvende den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48
E.
Efter Socialdemokratiets og Kristeligt Folkepartis
opfattelse er det imidlertid ikke rimeligt, at danske statsborgere, som
vender hjem efter en årrække i udlandet, kan nøjes med at
betale 25 pct. i skat i en 3-årig periode. De gældende regler
giver danske statsborgere, der vender hjem fra udlandet, en urimelig og
ubegrundet skattemæssig fortrinsstilling i forhold til alle andre
danske statsborgere, hvilket paradoks forværres af lovforslagets
forslag om ophævelse af efterbeskatningskravet.
Ændringsforslaget indebærer, at det ikke
længere vil være muligt for danske statsborgere at anvende den
særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E. Det gælder,
uanset hvilket arbejde den pågældende skal udføre her i
landet, herunder altså også forsknings- og udviklingsarbejde.
Den danske ordning tilnærmes på dette
område ordningerne i Sverige og Finland, som kan sammenlignes med
ordningen i kildeskattelovens § 48 E. Det følger således af
såvel den svenske som den finske ordning, at ordningen ikke kan
anvendes af svenske henholdsvis finske statsborgere.
Til nr. 3
Det er aftalt mellem regeringspartierne og Dansk
Folkeparti, at en større personkreds end hidtil fritages for
efterbeskatningskravet.
Der skelnes i loven mellem forskere og andre eksperter.
Forskere er allerede fritaget for efterbeskatningskravet, og der sker ingen
ændringer heri.
For andre eksperter afskaffes efterbeskatningskravet,
når den pågældende ikke inden for de seneste fem år
forud for det første ansættelsesforhold, hvor 25 pct.-ordningen
skal anvendes, har været skattepligtig til Danmark efter reglerne for
herboende personer (fuld skattepligt), eller har været skattepligtig af
lønindkomst for arbejde i Danmark (begrænset skattepligt).
Hvis den pågældende har været
skattepligtig til Danmark som ovenfor anført inden for fem år
forud for ansættelsen under 25 pct.-ordningen, opretholdes
efterbeskatningskravet som hidtil.
Til nr. 4
Der er alene tale om en konsekvensændring.
Til nr. 6 og 7
Efter ændringsforslaget under nr. 7 indsættes
en overgangsbestemmelse i ikrafttrædelsesbestemmelsen, som betyder, at
ændringsforslaget under nr. 1 vedrørende kravet om
nævnsgodkendelse af skattepligtige omfattet af ordningen i
kildeskattelovens § 48 E alene har virkning for skattepligtige, der
indtræder i ordningen fra og med datoen for lovens ikrafttræden.
Dette krav gælder således ikke for skattepligtige, der forud for
datoen for lovens ikrafttræden er omfattet af ordningen i
kildeskattelovens § 48 E. Tilsvarende overgangsordning foreslås for
ændringsforslaget under nr. 2, hvorefter ordningen ikke kan anvendes af
danske statsborgere.
Baggrunden for den foreslåede overgangsordning er,
at både ændringsforslag nr. 1 og 2 er af skærpende karakter
for de skattepligtige, hvorfor disse ændringer ikke bør have
tilbagevirkende kraft, jf. at de i lovforslaget foreslåede
ændringer har virkning for indkomstår, der påbegyndes den
1. januar 2002.
Ændringsforslaget under nr. 6 er en teknisk
konsekvensændring af ændringsforslaget under nr. 7.
Sven Buhrkall (V)
Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S) fmd.
Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 108
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 26/2-02 fra Dansk Industri
2
Henvendelse af 27/2 02 fra Ernst & Young
3
Spm. 1 om danske statsborgere omfattet af ordningen, herunder
idrætsudøvere, til skatteministeren
Spm. 2 om, hvor mange danske statsborgere der kan forventes at vende hjem
ved ophævelse af efterbeskatningskravet, til skatteministeren
Spm. 3 om, hvor mange udenlandske nøglemedarbejdere der
årligt forlader Danmark inden udløbet af 7-års-perioden,
til skatteministeren
Spm. 4 om skatteprovenu ved gældende regler, hvis
nøglemedarbejderne blev i Danmark ud over 7-års-perioden, til
skatteministeren
Spm. 5 om muligheden for at ansætte dansk arbejdskraft inden for 7
år, til skatteministeren
Spm. 6 om ubeskattede naturalier til nøglemedarbejdere, til
skatteministeren
Spm. 7 om jobtype og specielle kvalifikationer inden for de enkelte
brancher, der benytter sig af ordningen, til skatteministeren
4
Spm. 8 om oversigt over personer omfattet af ordningen fordelt på
nationaliteter, til skatteministeren
Spm. 9 om andre landes ordninger, der ligner den danske ordning, til
skatteministeren
Spm. 10 om, hvorfor danskere ikke er nævnt i den skriftlige
fremsættelse, til skatteministeren
Spm. 11 om risikoen for misbrug som følge af ophævelsen af
efterbeskatningskravet, til skatteministeren
5
Henvendelse af 8/3-02 fra PriceWaterhouseCoopers
6
Spm. 12 om, hvorfor lovforslaget ikke er sendt til høring, til
skatteministeren
7
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for
spørgsmål m.v.
8
Spm. 13 om maksimumgrænse for, i hvor mange år
nøglemedarbejderen kan opholde sig i Danmark, til skatteministeren
Spm. 14 om ministerens holdning til indførelse af en
maksimumgrænse (f.eks. 15 år), til skatteministeren
9
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 26/2-02 fra Dansk
Industri
10
Svar på spm. 1 om danske statsborgere omfattet af ordningen,
herunder idrætsudøvere, fra skatteministeren
Svar på spm. 2 om, hvor mange danske statsborgere der kan forventes
at vende hjem ved ophævelse af efterbeskatningskravet, fra
skatteministeren
Svar på spm. 3 om, hvor mange udenlandske nøglemedarbejdere
der årligt forlader Danmark inden udløbet af
7-års-perioden, fra skatteministeren
Svar på spm. 4 om skatteprovenu ved gældende regler, hvis
nøglemedarbejderne blev i Danmark ud over 7-års-perioden, fra
skatteministeren
Svar på spm. 5 om muligheden for at ansætte dansk arbejdskraft
inden for 7 år, fra skatteministeren
Svar på spm. 6 om ubeskattede naturalier til
nøglemedarbejdere, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om jobtype og specielle kvalifikationer inden for de
enkelte brancher, der benytter sig af ordningen, fra skatteministeren
11
Svar på spm. 12 om, hvorfor lovforslaget ikke er sendt til
høring, fra skatteministeren
12
Svar på spm. 8 om oversigt over personer omfattet af ordningen
fordelt på nationaliteter, fra skatteministeren
Svar på spm. 9 om andre landes ordninger, der ligner den danske
ordning, fra skatteministeren
Svar på spm. 10 om, hvorfor danskere ikke er nævnt i den
skriftlige fremsættelse, fra skatteministeren
Svar på spm. 11 om risikoen for misbrug som følge af
ophævelsen af efterbeskatningskravet, fra skatteministeren
13
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/2-02 fra Ernst &
Young
14
Svar på spm. 13 om maksimumgrænse for i hvor mange år,
nøglemedarbejderen kan opholde sig i Danmark, fra skatteministeren
Svar på spm. 14 om ministerens holdning til indførelse af en
maksimumgrænse (f.eks. 15 år), fra skatteministeren
15
Spm. 15 om tekniske bemærkninger til ændringsforslag, til
skatteministeren
16
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/3-02 fra
PriceWaterhouseCoopers
17
1. udkast til betænkning
18
Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse
19
2. udkast til betænkning
20
Henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Industri
21
Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse
22
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/4-02 fra Dansk
Industri
23
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
24
Svar på spm. 15 om den tekniske udformning af vedlagte
ændringsforslag samt om behov for eventuelle konsekvensændringer
i andre lovbestemmelser, fra skatteministeren
25
3. udkast til betænkning
26
Meddelelse om udskydelse af tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.
27
Spm. 16 om, hvordan den svenske ordning harmonerer med EU-retten, til
skatteministeren
Spm. 17 om den hollandske ordning, for så vidt angår
godkendelse ved nævn m.v., til skatteministeren
28
Svar på spm. 16 om, hvordan den svenske ordning harmonerer med
EU-retten, fra skatteministeren
Svar på spm. 17 om den hollandske ordning, for så vidt
angår godkendelse ved nævn m.v., fra skatteministeren
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens
besvarelser heraf
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter
ønske af S, SF, RV, EL og KRF.
Spørgsmål 16:
I sit svar på spørgsmål 15, jf. L 108
bilag 24, om teknisk vurdering af ændringsforslag fremsat af S og KRF,
anfører ministeren, at forslaget om, at danske statsborgere ikke skal
kunne benytte sig af ordningen, vil være »problematisk« i
forhold til EU-retten.
Samtidig meddeler ministeren i sit svar på
spørgsmål 9, jf. L 108 bilag 12, at Sverige for nylig har
indført en tilsvarende ordning, hvor det klart fremgår, at
ordningen ikke kan benyttes af svenske statsborgere. Hvorledes harmonerer det
med EU-retten?
Svar:
Af de grunde, som er anført i svaret på
spørgsmål 15, er det min vurdering, at en udelukkelse af danske
statsborgere fra den særlige skatteordning vil være problematisk
i forhold til EU-retten. Denne vurdering deles af Justitsministeriet. Jeg kan
konstatere, at man i Sverige har anlagt en anden vurdering af det EU-retlige
spørgsmål, og jeg har ingen kommentarer hertil.
Spørgsmål 17:
Hvad angår ændringsforslaget vedrørende
godkendelse (fagligt, paritetisk nævn) samt sikring af, at kvalificeret
dansk arbejdskraft ikke er til stede, bedes ministeren redegøre for,
hvordan ordningen praktiseres i Holland, jf. ministerens svar på
spørgsmål 9, jf. L 108 bilag 12.
Svar:
Skatteministeriet er ikke i besiddelse af nærmere
oplysninger om, hvordan den hollandske ordning i praksis håndteres.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af efterbeskatningen af nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E Retsinformation · 6. februar 2001
- Skriftlig fremsættelse (20. februar 2002) - L 108 Retsinformation · 20. februar 2002
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 4. juni 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst) Retsinformation · 18. juli 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven (Forenklinger m.v.) Retsinformation · 24. august 2004
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens § 48 E m.v.) Retsinformation · 20. februar 2002