Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens § 48 E m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. februar 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige
skattelove
(Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens
§ 48 E m.v.)
§ 1
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som senest ændret
ved § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende
ændring:
1.
§ 48 E affattes således:
»§ 48 E.
Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i
forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en
arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra
d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller
§ 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens
§ 1, eller som erhverver bopæl her i landet i forbindelse med
ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive
beskattet efter bestemmelserne i stk. 4-5 af vederlag i penge, jf.
§ 43, stk. 1, når de pågældende personer skal
udføre arbejde her i landet.
Stk. 2.
Personer, som i forbindelse med påbegyndelse af
et ansættelsesforhold som omhandlet i stk. 1, bliver
Læs alt
skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, kan beskattes efter
bestemmelserne i stk. 4-5, når de pågældende skal
udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet. Det er en
betingelse, at den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt
ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig
forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om
forskningsrådgivning m.v., eller at et forskningsråd attesterer,
at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde.
Stk. 3.
Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1-2,
at
1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for
ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller
§ 2, stk. 1, litra a-d eller j,
2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for
de seneste fem år forud for ansættelsen har haft direkte eller
indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed,
med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43,
stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,
3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været
udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution
eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås,
eller af en dermed koncernforbundet virksomhed,
4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været
udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler
fra Danmark og
5) vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst
34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter personskattelovens
§ 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde og lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale
bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis kvalifikationer
som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af
ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et
forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., når de
pågældende skal udføre forskningsarbejde.
Stk. 4.
For personer, som vælger beskatning efter
bestemmelserne i stk. 1-3, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget
i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5.
Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og
vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst.
Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse,
sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden
indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er
endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.
Stk. 5.
Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske
sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i
grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 4. Omfatter vederlag i
henhold til ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge som
andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de
obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer
til vederlaget i penge.
Stk. 6.
Beskatning efter stk. 4-5 kan finde sted i en
eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden
for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første
ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis nyt ansættelsesforhold,
hvor vederlaget beskattes efter stk. 4-5, tiltrædes senest 1
måned efter ophør af tidligere tilsvarende
ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt
indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds
påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 4-5
har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter stk. 3,
nr. 1.
Stk. 7.
Når beskatning efter stk. 4-5 er valgt for
et indkomstår, kan den skattepligtige ikke efterfølgende
vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige
regler.
Stk. 8.
Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i
personskattelovens § 6 a, stk. 4, om forhøjelse af den anden
ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der
tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning
efter stk. 4-5.
Stk. 9.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan
efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler
for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, nr. 5.«
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages
følgende ændring:
1.
I § 7 L, stk. 1, indsættes efter »Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst«: »og indkomst omfattet af
kildeskattelovens § 48 E, stk. 4-5,«.
§ 3
I lov nr. 460 af 31. maj 2000 om ændring af lov om Dansk
Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove (Udvidelse af
DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonel i
international trafik m.v.) foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, nr. 7 affattes således:
»7. I § 48 E, stk. 3, nr. 1, ændres
»§ 2, stk. 1, litra a-d eller j« til: »§ 2, stk. 1, litra
a-d«.«
2.
§ 2, nr. 8 ophæves.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Loven finder anvendelse for indkomstår, som påbegyndes den 1.
januar 2002 og senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning.
Regeringen foreslår generelt at afskaffe
efterbeskatningskravet i den særlige ordning for beskatning af
udenlandske forskere og nøglemedarbejdere. Reglerne findes i
kildeskattelovens § 48 E. Derudover foreslår regeringen nogle
tekniske præciseringer i det pågældende regelsæt. Af
hensyn til overskueligheden foreslås det samlede regelsæt fastsat
i en ny affattelse af lovbestemmelserne.
2. De gældende regler.
Kildeskattelovens § 48 E blev indført i 1992
med virkning for ansættelseskontrakter indgået allerede fra 1.
juni 1991. Ordningen er senere blevet ændret adskillige gange.
Efter de regler, der i øjeblikket er
gældende, kan forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i
udlandet, og som ansættes i en dansk virksomhed eller
forskningsinstitution, vælge at blive beskattet med 25 pct. af
bruttoindkomsten uden fradrag af nogen art i stedet for den sædvanlige
indkomstbeskatning, når en række nærmere angivne
betingelser er opfyldt. 25 pct.-beskatning kan højst finde sted i en
periode på 36 måneder.
Efter udløbet af de 36 måneder på 25
pct.-beskatning er det herefter muligt at blive i Danmark i indtil 48
måneder på almindelige skattevilkår, uden at dette
får konsekvenser for anvendelsen af 25 pct.-ordningen i de
første 36 måneder. Hvis den pågældende bliver i
Danmark ud over denne periode, vil der ske efterbeskatning for den periode,
hvor 25 pct.-ordningen har været anvendt.
Dette efterbeskatningskrav gælder dog ikke for
forskere. Efterbeskatningskravet for forskere blev afskaffet ved lov nr. 913
af 16. december 1998. Lovændringen trådte i kraft den 13. maj
2000 efter at være godkendt af EU-Kommissionen efter Traktatens
statsstøtteregler. Forskere kan således i modsætning til
andre erhvervsgrupper, der gør brug af den særlige
skatteordning, opholde sig i Danmark uden tidsmæssige
begrænsninger uden at miste skattefordelen for de år, hvor
ordningen har været anvendt.
3. Lovforslagets indhold.
Regeringen foreslår, at reglerne om efterbeskatning
i kildeskattelovens § 48 E ophæves, således at de regler,
der nu gælder for forskere hvad dette angår, kommer til at
gælde for alle, der gør brug af den særlige
skatteordning.
Efter regeringens opfattelse er tidsbegrænsningen
for ophold i Danmark uden efterbeskatning lige så uhensigtsmæssig
i forhold til nøglemedarbejdere, som den var for forskerne.
Efterbeskatningen tvinger reelt nøglemedarbejderne ud af landet i en
situation, hvor de af såvel arbejdsmæssige som
familiemæssige årsager måske ønsker at
fortsætte opholdet i Danmark. Det er væsentligt at bemærke,
at de udenlandske nøglemedarbejderes høje kapacitet og store
ekspertise er til stor gavn for dansk erhvervsliv og dermed det danske
samfund. Det er efter regeringens opfattelse derfor hverken rimeligt eller
fornuftigt at bevare skatteregler, der fører til, at dygtige
medarbejdere må forlade Danmark og danske virksomheder, når
såvel de pågældende selv, erhvervslivet som det danske
samfund har en positiv interesse i, at de fortsat lægger deres
erhvervsmæssige indsats her i landet.
Ved hver udflytning mister det danske samfund og danske
virksomheder en værdifuld ekspertise, som ellers kunne være med
til at sikre det danske erhvervslivs og samfunds fremtidige
udviklingsmuligheder. Den tidsmæssige begrænsning medvirker
samtidig til, at potentiel arbejdskraft fra udlandet helt afstår fra at
søge til Danmark. Denne udvikling vil regeringen have vendt til gavn
for det danske erhvervsliv og det danske samfund. At sikre en positiv
udvikling på området er særlig vigtigt i en tid, hvor
Danmark kan se frem til at komme til at mangle arbejdskraft, og i en tid,
hvor internationaliseringen spiller en stadig stigende rolle.
Formålet med kildeskattelovens § 48 E er netop
at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet med henblik
på at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne.
Skattebegunstigelsen de første 36 måneder er en erkendelse af,
at der er behov for en form for økonomisk incitament for at
afbøde økonomiske og familiemæssige omkostninger
forbundet med at flytte til et land med et højt skattetryk.
Når formålet er at tiltrække
kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, er det inkonsekvent, at de
pågældende ikke kan blive i Danmark, så længe de selv
og virksomhederne måtte ønske det. Det er regeringens
opfattelse, at nøglemedarbejdere, der efter gældende regler vil
blive ramt af et ganske væsentligt efterbeskatningskrav efter 7
års ophold, i realiteten ikke har anden valgmulighed end at rejse ud af
landet og det uanset om såvel de pågældende selv som
dansk erhvervsliv og det danske samfund har et ønske om og en
interesse i at fastholde deres arbejdskraft.
Konsekvensen af de gældende regler er således
at efterbeskatningskravet ikke effektueres, og at virksomhederne
løbende må hente ny arbejdskraft fra udlandet, når den
hidtil ansatte rejser ud af Danmark igen.
Ud over en ophævelse af efterbeskatningskravet
indeholder lovforslaget nogle tekniske præciseringer af
regelsættet i forhold til det, som i øjeblikket er
gældende. Den væsentligste præcisering er, at det nu
fastsættes i lovteksten, hvordan udenlandske obligatoriske sociale
bidrag skal behandles i forhold til den særlige skatteordning. Der har
under den eksisterende affattelse af lovbestemmelserne været rejst
tvivl om dette, og det foreslås derfor fastsat, at dokumenterede
udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag ikke medregnes i
grundlaget for indeholdelse af 25 pct.-skat. Videre foreslås det
fastsat, at hvis et sådant bidrag vedrører såvel § 48
E-indkomst som indkomst, der beskattes efter de almindelige regler, fordeles
bidraget forholdsmæssigt.
Provenumæssige konsekvenser.
I løbet af 2000, der er det seneste hele
indkomstår med oplysninger, var der i alt 1.781 personer i 572
virksomheder, der anvendte den særlige skatteordning. Provenuet af
ordningen var i 2000 ca. 353 mill. kr. svarende til en samlet lønsum
før arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag på ca.
1.210 mill. kr. eller ca. 680.000 kr. pr. person i ordningen.
Pr. 1. januar 2000 var 1.234 ansatte fordelt på 426
virksomheder registreret på ordningen. Pr. 1. januar 2001 benyttede
1.075 ansatte i 450 virksomheder sig af ordningen. Den seneste
optælling pr. 1. januar 2002 viser, at der nu er 1.305 personer i 478
virksomheder på ordningen. I bilaget er virksomhederne og de ansatte
pr. 1. januar 2002 fordelt på hovedområder på basis af
Danmarks Statistiks branchekodefordeling.
Der vil antagelig være flere og modsatrettede
provenuvirkninger af forslaget.
En ophævelse af det nuværende
efterbeskatningskrav vil indebære et provenutab, hvis de udenlandske
nøglemedarbejdere under gældende regler bliver i Danmark. De
hidtidige erfaringer viser dog, at de skattepligtige er omhyggelige med
rettidigt at bringe den fulde skattepligt til Danmark til ophør.
Imidlertid vil der med forslaget være en
tilskyndelse til, at nøglemedarbejdere vælger at blive i Danmark
og ikke - som nu - rejser ud igen efter 7-årsperioden. I det omfang
arbejdsgiverne ellers som erstatning for de hidtidige
nøglemedarbejdere ville have rekrutteret nye nøglemedarbejdere
fra udlandet, der ville blive bruttobeskattet, giver dette et merprovenu.
Samtidigt kan en ophævelse af efterbeskatningskravet
betyde en øget tilgang af nøglemedarbejdere tilknyttet
længerevarende projekter, der ellers ikke ville være kommet til
landet. Det betyder et større provenu i form af 25-pct.-skat.
På den anden side kan højtlønnede
danskere, der vender hjem efter længerevarende ophold i udlandet, og
som ønsker varig bosættelse her i landet, som følge af
forslaget benytte 25-pct.-ordningen uden at blive efterbeskattet. Der vil
derfor være et provenutab i de tre år, personerne kan benytte
25-pct.-ordningen.
Samlet set skønnes lovforslaget i det store og hele
at være provenuneutralt.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
De udenlandske nøglemedarbejderes ekspertise er til
stor gavn for dansk erhvervsliv og dermed det danske samfund.
Forslaget er med til at sikre, at potentiel arbejdskraft
fra udlandet søger til Danmark. At sikre en positiv udvikling på
dette område er vigtigt i en tid, hvor danske virksomheder kan se frem
til at komme til at mangle arbejdskraft, og i en tid, hvor
internationaliseringen spiller en stadig stigende rolle.
Samtidigt er forslaget med til at fastholde de
pågældende således, at de i stedet for at rejse ud af
landet efter 7 år fortsat lægger deres erhvervsmæssige
indsats her i Danmark.
Endvidere vil virksomhederne som følge af
ophævelsen af efterbeskatningskravet spare lønomkostninger i det
omfang virksomhederne i øjeblikket reelt bærer efterbeskatningen
i form af større lønudbetaling.
Administrative konsekvenser.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser.
Forholdet til EU-retten.
48 E-ordningen blev oprindelig i EU-retlig henseende
betragtet som en statsstøtteordning, og den blev godkendt af
EU-Kommissionen som en sådan. I forbindelse med EU-Kommissionens
behandling af den seneste ændring af den særlige skatteordning
hvorved bl.a. efterbeskatningskravet for forskere blev ophævet blev
ordningen imidlertid godkendt som en generel foranstaltning. 48 E-ordningen
betragtes herefter ikke længere som en statsstøtteordning i
EU-retlig forstand, og ændringer i ordningen kræver derfor ikke
længere Kommissionens godkendelse. Lovforslaget indeholder derudover
ingen EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Samlet set skønnes lovforslaget at være provenuneutralt.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Bedre fastholdelse og større tilgang af udenlandske
nøglemedarbejdere til gavn for erhvervslivet.
Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Der foreslås en ny affattelse af kildeskattelovens
§ 48 E. Som det fremgår af nedenstående gennemgang, er der i
alt væsentligt tale om en videreførelse af de hidtil
gældende regler bortset fra afskaffelsen af efterbeskatningskravet. Den
administrative praksis, der har udviklet sig omkring de hidtidige regler, vil
fortsætte uændret.
Stk. 1.
Stk. 1 indeholder den hovedregel, at personer, som
bliver fuldt skattepligtige til Danmark i forbindelse med påbegyndelse
af et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark, eller som
erhverver bopæl i Danmark i forbindelse med påbegyndelsen af et
sådant ansættelsesforhold, kan blive omfattet af den
særlige skatteordning, når de pågældende skal
udføre arbejde her i landet. Dette er en videreførelse af de
hidtil gældende bestemmelser. Det er i forhold til de gældende
regler præciseret, at arbejdsgiveren også kan være et
dødsbo.
Stk. 2.
Stk. 2 indeholder den undtagelsesregel, at personer,
som skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde i Danmark ikke
behøver at blive fuldt skattepligtige til Danmark for at kunne
gøre brug af den særlige skatteordning. En sådan person
kan også som begrænset skattepligtig gøre brug af
ordningen, d.v.s. at vedkommende kan have bopæl i udlandet og alligevel
være omfattet af ordningen. Dette er også en videreførelse
af de hidtidige regler.
For at en person kan gøre brug af den særlige
skatteordning som begrænset skattepligtig, kræves det, at en
forskningsinstitution eller et forskningsråd ved påbegyndelsen af
ansættelsesforholdet godkender den pågældendes
kvalifikationer som forsker eller attesterer, at den pågældende
skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde.
Begrebet "forsknings- og udviklingsarbejde" er
defineret af OECD, og denne definition vil som hidtil blive lagt til grund
for afgørelsen af, om en person opfylder betingelserne. Der er i
bekendtgørelse nr. 568 af 22. juni 2000 fastsat regler om
forskningsinstitutionernes og forskningsrådenes godkendelse af forskere
m.v. i forbindelse med anvendelse af kildeskattelovens § 48 E, og der
forudses ikke ændringer i dette regelsæt.
Stk. 3.
Stk. 3 opregner de betingelser, der skal være
opfyldt, for at en person kan komme ind under den særlige
skatteordning. Disse betingelser, som er uændrede i forhold til det
hidtil gældende, er følgende:
1. Den skattepligtige må ikke have været fuldt
skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af
lønindkomst eller erhvervsmæssig indkomst inden for de seneste
tre år forud for ansættelsen. Det er således ikke muligt
blot at bringe sin skattepligt til Danmark til ophør for en kortvarig
periode med henblik på at vende tilbage og gøre brug af 25
pct.-ordningen.
2. Den skattepligtige må ikke inden for de seneste fem år
forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen
af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, hvor den
pågældende skal ansættes.
3. Den skattepligtige må ikke forud for ansættelsen have
været udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet af den virksomhed
eller forskningsinstitution, hvor den pågældende skal
ansættes. Det samme gælder for koncernforbundne virksomheder.
Efter praksis anses betingelsen for opfyldt, hvis der ikke inden for de
seneste fem år har bestået et ansættelsesforhold mellem den
skattepligtige og den virksomhed, forskningsinstitution eller
koncernforbundet virksomhed, hvor vedkommende skal ansættes. Dette
gælder, selv om den pågældende i et tidligere
ansættelsesforhold har været udsendt til udlandet af den
virksomhed, hvor han skal ansættes.
4. Den skattepligtige må ikke have været udsendt til
udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark.
Efter praksis anses betingelsen for opfyldt, hvis den skattepligtige ikke
inden for de seneste fem år før ansættelsen har
været udsendt som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler
fra Danmark.
5. Vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst
34.900 kr. hver måned, hvortil kommer arbejdsmarkedsbidrag og ATP eller
obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20, og det er for indkomståret 2002 fastsat
til 52.400 kr. Vederlagskravet gælder ikke for personer, hvis
kvalifikationer som forskere er godkendt ved ansættelsesforholdets
påbegyndelse af en forskningsinstitution eller et forskningsråd.
Det er en betingelse, at den pågældende skal udføre
forskningsarbejde. En person med forskerkvalifikationer fritages
således ikke for vederlagskravet, hvis den pågældende skal
udføre arbejde inden for andre arbejdsområder.
Stk. 4.
Personer under den særlige skatteordning beskattes
med 25 pct. af vederlaget i penge. Vederlag i naturalier skal som hidtil
beskattes efter de almindelige regler. 25 pct.-beskatningen er en
bruttobeskatning, og der gives hverken personfradrag eller andre fradrag i
indkomsten. De udgifter, som den skattepligtige måtte have i
forbindelse med indkomsterhvervelsen, f. eks. befordringsudgifter, kan ikke
fradrages i anden indkomst, som den skattepligtige måtte have.
Stk. 5.
Stk. 5 præciserer, hvordan obligatoriske
udenlandske sociale bidrag skal behandles i forhold til indkomst, som
beskattes efter kildeskattelovens § 48 E. En tilsvarende bestemmelse
findes ikke i den nugældende udformning af ordningen, hvilket har givet
anledning til usikkerhed. Det klargøres nu, at dokumenterede udgifter
til sådanne bidrag ikke skal medregnes i grundlaget for indeholdelse af
25 pct.-skatten. Hvis et vederlag omfatter såvel vederlag i penge som
vederlag i naturalier, ses der kun bort fra den del af de obligatoriske
udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i
penge.
Stk. 6.
25 pct.-beskatning kan som hidtil finde sted i en eller
fere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden for 10
år regnet fra det tidspunkt, hvor første
ansættelsesforhold påbegyndes. Bestemmelserne om, at et nyt
ansættelsesforhold under 25 pct.-ordningen kan tiltrædes senest
en måned efter ophøret af et tilsvarende
ansættelsesforhold, uden at betingelsen om at skattepligt til Danmark
samtidig skal indtræde, er en videreførelse af de hidtidige
bestemmelser. Det samme gælder bestemmelsen om, at tidligere perioder
under 25 pct.-beskatning ikke medregnes ved bedømmelsen af, om den
pågældende har været skattepligtig til Danmark inden for de
seneste tre år.
Stk. 7.
Efter de gældende bestemmelser kan den
skattepligtige på et hvilket som helst tidspunkt i
36-månedersperioden vælge, at vederlaget i stedet for 25
pct.-beskatning skal beskattes efter de almindelige regler. Fravalg af 25
pct.-beskatning på et givet tidspunkt kan ske for hele den periode,
hvor 25 pct.-ordningen er valgt herunder for afsluttede indkomstår
eller det kan ske med fremadrettet virkning.
Denne bestemmelse var begrundet i det
efterbeskatningskrav, der eksisterer i den gældende ordning. Hvis en
person under den særlige skatteordning på et tidspunkt kunne se,
at efterbeskatningskravet ville blive aktuelt, skulle den
pågældende have mulighed for at indrette sig herpå med det
samme.
I den ordning, der her foreslås, er
efterbeskatningskravet helt afskaffet, og der er herefter ingen grund til at
opretholde muligheden for fravalg af 25 pct.-ordningen med tilbagevirkende
kraft. Det foreslås derfor, at når 25 pct.-beskatning er valgt
for et indkomstår, kan den skattepligtige ikke efterfølgende
vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige
regler.
Dette indebærer i praksis, at en skattepligtig, som
beskattes efter 25 pct.-ordningen, senest på tidspunktet for indgivelse
af selvangivelse for et givet indkomstår må vælge, om
vedkommende ønsker at anvende ordningen for det pågældende
indkomstår. Ønskes 25 pct.-ordningen valgt, skal den
skattepligtige ikke foretage sig videre, idet indkomst under denne ordning
ikke er omfattet af selvangivelsespligten, jf. skattekontrollovens § 2,
stk. 1, nr. 7, og 25 pct.-skatten er en endelig skat.
Ønsker den skattepligtige at fravælge 25
pct.-ordningen, vil indkomsten skulle selvangives efter de almindelige
regler, og den indeholdte 25 pct.-skat vil være en foreløbig
skat. Fravalg af 25 pct.-ordningen i et givet indkomstår
indebærer, at betingelserne for indtræden i ordningen skal
være opfyldt, før den skattepligtige atter kan blive
omfattet.
Stk. 8.
Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i
personskattelovens § 6 a, stk. 4, om forhøjelse af den anden
ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der
tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor vederlaget er beskattet
efter 25 pct.-ordningen. Dette er en videreførelse af de hidtidige
bestemmelser.
Stk. 9.
Endelig foreslås det, at ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling efter forhandling med skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler for godkendelse af forskere m.v. i de
tilfælde, hvor dette er af betydning for anvendelsen af den
særlige skatteordning. Det vil herunder kunne fastsættes, at det
enkelte forskningsråd kan delegere godkendelses- og
attestationskompetencen til rådets sekretariat eller til et eller flere
medlemmer med den fornødne fagkundskab. Sådanne regler er
fastsat under den hidtidige ordning, jf. bekendtgørelse nr. 568 af 22.
juni 2000.
Til § 2
Det foreslås, at det i ligningslovens § 7 L
præciseres, at bortseelsesretten for dansk arbejdsmarkedsbidrag
også omfatter arbejdsmarkedsbidrag af indkomst, der beskattes efter
kildeskattelovens § 48 E.
Til § 3
Ændringerne er tekniske
konsekvensændringer.
Til nr. 1:
Ved § 2 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 ændres
kildeskattelovens § 2 (reglerne om begrænset skattepligt), hvorved
bl.a. § 2, stk. 1, litra j, ophæves. Lovændringen er
endnu ikke trådt i kraft, idet den fortsat ikke er godkendt af
EU-Kommissionen. Når lovændringen træder i kraft og
nævnte kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, således
ophæves, skal der ske en tilsvarende ændring af bestemmelsen i
kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, som affattet ved dette
lovforslag.
Til nr. 2:
§ 2, nr. 8, i lov nr. 460 af 31. maj 2000 er
indarbejdet i kildeskattelovens § 48 E som affattet ved dette
lovforslag.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den finder anvendelse for
indkomstår, som påbegyndes den 1. januar 2002 og senere.
Personer, som på det tidspunkt, hvor loven finder
anvendelse, var omfattet af kildeskattelovens § 48 E i dennes hidtidige
affattelse, bliver omfattet af de nye bestemmelser. Dette indebærer, at
efterbeskatningskravet afskaffes for de pågældende. Det
indebærer yderligere, at personer, som har bragt deres fulde
skattepligt til Danmark til ophør med henblik på at undgå
efterbeskatningskravet, kan blive skattepligtige til Danmark på et
hvilket som helst tidspunkt uden efterbeskatning.
Bilag 1
Anvendelsen af kildeskattelovens § 48 E.
Den seneste optælling af antallet af forskere og
nøglemedarbejdere omfattet af de særlige skatteregler i
kildeskattelovens § 48 E viser, at der pr. 1. januar 2002 var 1.305
personer registreret under 25-procent-ordningen. De 1.305 personer var
fordelt på i alt 478 arbejdsgivere.
I tabel 1 er virksomhederne og de ansatte pr. 1. januar
2002 fordelt på hovederhvervsområder på basis af Danmarks
Statistiks branchekodeinddeling.
Tabel 1. Branchefordeling for virksomheder med ansatte under
kildeskattelovens § 48 E
Optælling pr. 1. januar 2002
Antal virksomheder
Antal ansatte
Landbrug, jagt og skovbrug
1
2
Råstofudvinding
9
44
Fremstillingsvirksomhed
85
208
Bygge og anlægsvirksomhed
8
14
Handel og reparationsvirksomhed
115
217
Hotel og restaurationsvirksomhed
5
13
Transportvirksomhed mv.
30
88
Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed
18
51
Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv.
123
266
Offentlig administration, forsvar og socialforsikring
3
3
Undervisning
11
194
Sundhed og velfærdsinstitutioner mv.
5
10
Organisationer, forlystelser, kultur mv.
20
46
Uoplyst
45
149
I alt
478
1.305
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
»§ 48 E.
Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i
forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en
arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra
d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller
§ 3 eller fondsbeskatningslovens § 1, eller som erhverver
bopæl her i landet i forbindelse med ansættelsesforholdets
påbegyndelse, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i
stk. 2-8 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de
pågældende personer skal udføre arbejde her i landet.
Endvidere kan personer, som i forbindelse med påbegyndelse af
tilsvarende ansættelsesforhold bliver skattepligtige efter § 2,
stk. 1, litra a, beskattes efter bestemmelserne i stk. 2-8,
når den skattepligtige skal udføre forsknings- og
udviklingsarbejde her i landet og betingelserne i stk. 7 er
opfyldt.
§ 48 E.
Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i
forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en
arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra
d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller
§ 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens
§ 1, eller som erhverver bopæl her i landet i forbindelse med
ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive
beskattet efter bestemmelserne i stk. 4-5 af vederlag i penge, jf.
§ 43, stk. 1, når de pågældende personer skal
udføre arbejde her i landet.
Stk. 2
. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1,
at
Stk. 2.
Personer, som i forbindelse med påbegyndelse af
et ansættelsesforhold som omhandlet i stk.1 bliver skattepligtige efter
§ 2, stk. 1, litra a, kan beskattes efter bestemmelserne i
stk. 4-5, når de pågældende skal udføre
forsknings- og udviklingsarbejde her i landet. Det er en betingelse, at den
skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved
påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig
forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om
forskningsrådgivning m.v., eller at et forskningsråd attesterer,
at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde.
Stk. 3.
Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1-2,
at
1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for
ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller
§ 2, stk. 1, litra a-d eller j,
1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for
ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller
§ 2, stk. 1, litra a-d eller j,
2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for
de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller
indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed,
med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43,
stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,
2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for
de seneste fem år forud for ansættelsen har haft direkte eller
indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed,
med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43,
stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,
3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været
udsendt til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den
virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en
dermed koncernforbundet virksomhed,
3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været
udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution
eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås,
eller af en dermed koncernforbundet virksomhed,
4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været
udsendt som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark
og
4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været
udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler
fra Danmark og
5) vederlaget i penge for personer, hvis kvalifikationer som forskere
ikke er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et
forskningsråd, jf. stk. 7, 1. pkt., udgør et
grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket
reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov
om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
obligatoriske udenlandske sociale bidrag.
5) vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst
34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter personskattelovens
§ 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde og lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale
bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis kvalifikationer
som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af
ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et
forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., når de
pågældende skal udføre forskningsarbejde.
Stk. 3.
For personer, som vælger beskatning efter
bestemmelserne i stk. 1 og 2, beregnes A-skatten som 25 pct. af
vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1,
behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i
henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke
foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og
vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos
den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt
ved den erlagte A-skat.
Stk. 4.
Beskatning efter stk. 3 kan finde sted i en eller
flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden for 10
år regnet fra det tidspunkt, hvor første
ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis nyt ansættelsesforhold,
hvor vederlaget beskattes efter stk. 3, tiltrædes senest 1
måned efter ophør af tidligere tilsvarende
ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt
indtræder eller bopæl erhverves i forbindelse med det nye
ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor
beskatning efter stk. 3 har fundet sted, indgår ikke ved
bedømmelsen efter stk. 2, nr. 1.
Stk. 4.
For personer, som vælger beskatning efter
bestemmelserne i stk. 1-3, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget
i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5.
Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og
vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst.
Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse,
sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden
indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er
endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.
Stk. 5.
Indtil udløbet af en periode, hvor beskatning
efter stk. 3 er valgt, kan den skattepligtige vælge, at vederlaget
i stedet skal beskattes efter de almindelige regler. I så fald finder
stk. 6, sidste pkt., tilsvarende anvendelse, og den
pågældende periode fragår ved beregningen af den
36-måneders-periode, som er nævnt i stk. 4.
Stk. 5.
Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske
sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i
grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 4. Omfatter vederlag i
henhold til ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge som
andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de
obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer
til vederlaget i penge.
Stk. 6.
Beskatning efter stk. 3 og 4 bortfalder, hvis den
skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i
stk. 4 nævnte 36-måneders-periode bringer sin fulde
skattepligt til Danmark til ophør i en sammenhængende periode
på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter stk. 3
og 4 bortfalder endvidere, hvis den skattepligtige i den i 1. pkt.
nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtige efter
§ 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når
den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 3 og 4
i forbindelse med ansættelse hos den pågældende
arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er
beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-5, medregnes i så fald til
den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og
den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.
Stk. 6.
Beskatning efter stk. 4-5 kan finde sted i en
eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden
for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første
ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis nyt ansættelsesforhold,
hvor vederlaget beskattes efter stk. 4-5, tiltrædes senest 1
måned efter ophør af tidligere tilsvarende
ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt
indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds
påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 4-5
har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter stk. 3,
nr. 1.
Stk. 7.
Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted,
når den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved
påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig
forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om
forskningsrådgivning m.v. Tilsvarende gælder, når et
forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører
forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere
ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en
betingelse, at samtlige ansættelsesforhold er godkendt efter 1. og 2.
pkt. Forskningsministeren kan efter forhandling med skatteministeren
fastsætte nærmere regler for godkendelse efter 1. og 2. pkt.
Stk. 7.
Når beskatning efter stk. 4-5 er valgt for
et indkomstår, kan den skattepligtige ikke efterfølgende
vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige
regler.
Stk. 8.
Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i
personskattelovens § 6 a, stk. 3, om overførsel af uudnyttet
bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige
i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 3.
Stk. 8.
Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i
personskattelovens § 6 a, stk. 4, om forhøjelse af den anden
ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der
tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning
efter stk. 4-5.
Stk. 9.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan
efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler
for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt, og stk. 3, nr. 5.«
Lignende dokumenter
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse Z Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 1. marts 2018. — N Luxembourg 1 m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse X Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse C Danmark EU-domme · 1. marts 2018
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøger med virkning fra 4. oktober 2017 har krav på at blive beskattet efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E-F (Forskerskatteordningen), og tiltræder dermed, at appellant ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- Forslag til Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og kildeskatteloven (Arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde for udenlandske arbejdsgivere m.v.) Retsinformation · 28. april 2004