Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens § 48 E m.v.)

2001/2 LSF 108Lovforslag som fremsatSkatteministeriet20. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. februar 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige

skattelove

(Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens

§ 48 E m.v.)

§ 1

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som senest ændret

ved § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende

ændring:

1.

§ 48 E affattes således:

»§ 48 E.

Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i

forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en

arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra

d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller

§ 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens

§ 1, eller som erhverver bopæl her i landet i forbindelse med

ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive

beskattet efter bestemmelserne i stk. 4-5 af vederlag i penge, jf.

§ 43, stk. 1, når de pågældende personer skal

udføre arbejde her i landet.

Stk. 2.

Personer, som i forbindelse med påbegyndelse af

et ansættelsesforhold som omhandlet i stk. 1, bliver

Læs alt

skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, kan beskattes efter

bestemmelserne i stk. 4-5, når de pågældende skal

udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet. Det er en

betingelse, at den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt

ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig

forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om

forskningsrådgivning m.v., eller at et forskningsråd attesterer,

at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde.

Stk. 3.

Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1-2,

at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for

ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller

§ 2, stk. 1, litra a-d eller j,

2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for

de seneste fem år forud for ansættelsen har haft direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed,

med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43,

stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været

udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution

eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås,

eller af en dermed koncernforbundet virksomhed,

4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været

udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler

fra Danmark og

5) vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst

34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter personskattelovens

§ 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde og lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale

bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis kvalifikationer

som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af

ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et

forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., når de

pågældende skal udføre forskningsarbejde.

Stk. 4.

For personer, som vælger beskatning efter

bestemmelserne i stk. 1-3, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget

i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5.

Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16,

stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og

vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst.

Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse,

sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden

indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er

endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.

Stk. 5.

Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske

sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i

grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 4. Omfatter vederlag i

henhold til ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge som

andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de

obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer

til vederlaget i penge.

Stk. 6.

Beskatning efter stk. 4-5 kan finde sted i en

eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden

for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første

ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis nyt ansættelsesforhold,

hvor vederlaget beskattes efter stk. 4-5, tiltrædes senest 1

måned efter ophør af tidligere tilsvarende

ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt

indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds

påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 4-5

har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter stk. 3,

nr. 1.

Stk. 7.

Når beskatning efter stk. 4-5 er valgt for

et indkomstår, kan den skattepligtige ikke efterfølgende

vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige

regler.

Stk. 8.

Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i

personskattelovens § 6 a, stk. 4, om forhøjelse af den anden

ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der

tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning

efter stk. 4-5.

Stk. 9.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan

efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler

for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, nr. 5.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages

følgende ændring:

1.

I § 7 L, stk. 1, indsættes efter »Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst«: »og indkomst omfattet af

kildeskattelovens § 48 E, stk. 4-5,«.

§ 3

I lov nr. 460 af 31. maj 2000 om ændring af lov om Dansk

Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove (Udvidelse af

DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonel i

international trafik m.v.) foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, nr. 7 affattes således:

»7. I § 48 E, stk. 3, nr. 1, ændres

»§ 2, stk. 1, litra a-d eller j« til: »§ 2, stk. 1, litra

a-d«.«

2.

§ 2, nr. 8 ophæves.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Loven finder anvendelse for indkomstår, som påbegyndes den 1.

januar 2002 og senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

Regeringen foreslår generelt at afskaffe

efterbeskatningskravet i den særlige ordning for beskatning af

udenlandske forskere og nøglemedarbejdere. Reglerne findes i

kildeskattelovens § 48 E. Derudover foreslår regeringen nogle

tekniske præciseringer i det pågældende regelsæt. Af

hensyn til overskueligheden foreslås det samlede regelsæt fastsat

i en ny affattelse af lovbestemmelserne.

2. De gældende regler.

Kildeskattelovens § 48 E blev indført i 1992

med virkning for ansættelseskontrakter indgået allerede fra 1.

juni 1991. Ordningen er senere blevet ændret adskillige gange.

Efter de regler, der i øjeblikket er

gældende, kan forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i

udlandet, og som ansættes i en dansk virksomhed eller

forskningsinstitution, vælge at blive beskattet med 25 pct. af

bruttoindkomsten uden fradrag af nogen art i stedet for den sædvanlige

indkomstbeskatning, når en række nærmere angivne

betingelser er opfyldt. 25 pct.-beskatning kan højst finde sted i en

periode på 36 måneder.

Efter udløbet af de 36 måneder på 25

pct.-beskatning er det herefter muligt at blive i Danmark i indtil 48

måneder på almindelige skattevilkår, uden at dette

får konsekvenser for anvendelsen af 25 pct.-ordningen i de

første 36 måneder. Hvis den pågældende bliver i

Danmark ud over denne periode, vil der ske efterbeskatning for den periode,

hvor 25 pct.-ordningen har været anvendt.

Dette efterbeskatningskrav gælder dog ikke for

forskere. Efterbeskatningskravet for forskere blev afskaffet ved lov nr. 913

af 16. december 1998. Lovændringen trådte i kraft den 13. maj

2000 efter at være godkendt af EU-Kommissionen efter Traktatens

statsstøtteregler. Forskere kan således i modsætning til

andre erhvervsgrupper, der gør brug af den særlige

skatteordning, opholde sig i Danmark uden tidsmæssige

begrænsninger uden at miste skattefordelen for de år, hvor

ordningen har været anvendt.

3. Lovforslagets indhold.

Regeringen foreslår, at reglerne om efterbeskatning

i kildeskattelovens § 48 E ophæves, således at de regler,

der nu gælder for forskere hvad dette angår, kommer til at

gælde for alle, der gør brug af den særlige

skatteordning.

Efter regeringens opfattelse er tidsbegrænsningen

for ophold i Danmark uden efterbeskatning lige så uhensigtsmæssig

i forhold til nøglemedarbejdere, som den var for forskerne.

Efterbeskatningen tvinger reelt nøglemedarbejderne ud af landet i en

situation, hvor de af såvel arbejdsmæssige som

familiemæssige årsager måske ønsker at

fortsætte opholdet i Danmark. Det er væsentligt at bemærke,

at de udenlandske nøglemedarbejderes høje kapacitet og store

ekspertise er til stor gavn for dansk erhvervsliv og dermed det danske

samfund. Det er efter regeringens opfattelse derfor hverken rimeligt eller

fornuftigt at bevare skatteregler, der fører til, at dygtige

medarbejdere må forlade Danmark og danske virksomheder, når

såvel de pågældende selv, erhvervslivet som det danske

samfund har en positiv interesse i, at de fortsat lægger deres

erhvervsmæssige indsats her i landet.

Ved hver udflytning mister det danske samfund og danske

virksomheder en værdifuld ekspertise, som ellers kunne være med

til at sikre det danske erhvervslivs og samfunds fremtidige

udviklingsmuligheder. Den tidsmæssige begrænsning medvirker

samtidig til, at potentiel arbejdskraft fra udlandet helt afstår fra at

søge til Danmark. Denne udvikling vil regeringen have vendt til gavn

for det danske erhvervsliv og det danske samfund. At sikre en positiv

udvikling på området er særlig vigtigt i en tid, hvor

Danmark kan se frem til at komme til at mangle arbejdskraft, og i en tid,

hvor internationaliseringen spiller en stadig stigende rolle.

Formålet med kildeskattelovens § 48 E er netop

at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet med henblik

på at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne.

Skattebegunstigelsen de første 36 måneder er en erkendelse af,

at der er behov for en form for økonomisk incitament for at

afbøde økonomiske og familiemæssige omkostninger

forbundet med at flytte til et land med et højt skattetryk.

Når formålet er at tiltrække

kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, er det inkonsekvent, at de

pågældende ikke kan blive i Danmark, så længe de selv

og virksomhederne måtte ønske det. Det er regeringens

opfattelse, at nøglemedarbejdere, der efter gældende regler vil

blive ramt af et ganske væsentligt efterbeskatningskrav efter 7

års ophold, i realiteten ikke har anden valgmulighed end at rejse ud af

landet og det uanset om såvel de pågældende selv som

dansk erhvervsliv og det danske samfund har et ønske om og en

interesse i at fastholde deres arbejdskraft.

Konsekvensen af de gældende regler er således

at efterbeskatningskravet ikke effektueres, og at virksomhederne

løbende må hente ny arbejdskraft fra udlandet, når den

hidtil ansatte rejser ud af Danmark igen.

Ud over en ophævelse af efterbeskatningskravet

indeholder lovforslaget nogle tekniske præciseringer af

regelsættet i forhold til det, som i øjeblikket er

gældende. Den væsentligste præcisering er, at det nu

fastsættes i lovteksten, hvordan udenlandske obligatoriske sociale

bidrag skal behandles i forhold til den særlige skatteordning. Der har

under den eksisterende affattelse af lovbestemmelserne været rejst

tvivl om dette, og det foreslås derfor fastsat, at dokumenterede

udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag ikke medregnes i

grundlaget for indeholdelse af 25 pct.-skat. Videre foreslås det

fastsat, at hvis et sådant bidrag vedrører såvel § 48

E-indkomst som indkomst, der beskattes efter de almindelige regler, fordeles

bidraget forholdsmæssigt.

Provenumæssige konsekvenser.

I løbet af 2000, der er det seneste hele

indkomstår med oplysninger, var der i alt 1.781 personer i 572

virksomheder, der anvendte den særlige skatteordning. Provenuet af

ordningen var i 2000 ca. 353 mill. kr. svarende til en samlet lønsum

før arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag på ca.

1.210 mill. kr. eller ca. 680.000 kr. pr. person i ordningen.

Pr. 1. januar 2000 var 1.234 ansatte fordelt på 426

virksomheder registreret på ordningen. Pr. 1. januar 2001 benyttede

1.075 ansatte i 450 virksomheder sig af ordningen. Den seneste

optælling pr. 1. januar 2002 viser, at der nu er 1.305 personer i 478

virksomheder på ordningen. I bilaget er virksomhederne og de ansatte

pr. 1. januar 2002 fordelt på hovedområder på basis af

Danmarks Statistiks branchekodefordeling.

Der vil antagelig være flere og modsatrettede

provenuvirkninger af forslaget.

En ophævelse af det nuværende

efterbeskatningskrav vil indebære et provenutab, hvis de udenlandske

nøglemedarbejdere under gældende regler bliver i Danmark. De

hidtidige erfaringer viser dog, at de skattepligtige er omhyggelige med

rettidigt at bringe den fulde skattepligt til Danmark til ophør.

Imidlertid vil der med forslaget være en

tilskyndelse til, at nøglemedarbejdere vælger at blive i Danmark

og ikke - som nu - rejser ud igen efter 7-årsperioden. I det omfang

arbejdsgiverne ellers som erstatning for de hidtidige

nøglemedarbejdere ville have rekrutteret nye nøglemedarbejdere

fra udlandet, der ville blive bruttobeskattet, giver dette et merprovenu.

Samtidigt kan en ophævelse af efterbeskatningskravet

betyde en øget tilgang af nøglemedarbejdere tilknyttet

længerevarende projekter, der ellers ikke ville være kommet til

landet. Det betyder et større provenu i form af 25-pct.-skat.

På den anden side kan højtlønnede

danskere, der vender hjem efter længerevarende ophold i udlandet, og

som ønsker varig bosættelse her i landet, som følge af

forslaget benytte 25-pct.-ordningen uden at blive efterbeskattet. Der vil

derfor være et provenutab i de tre år, personerne kan benytte

25-pct.-ordningen.

Samlet set skønnes lovforslaget i det store og hele

at være provenuneutralt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

De udenlandske nøglemedarbejderes ekspertise er til

stor gavn for dansk erhvervsliv og dermed det danske samfund.

Forslaget er med til at sikre, at potentiel arbejdskraft

fra udlandet søger til Danmark. At sikre en positiv udvikling på

dette område er vigtigt i en tid, hvor danske virksomheder kan se frem

til at komme til at mangle arbejdskraft, og i en tid, hvor

internationaliseringen spiller en stadig stigende rolle.

Samtidigt er forslaget med til at fastholde de

pågældende således, at de i stedet for at rejse ud af

landet efter 7 år fortsat lægger deres erhvervsmæssige

indsats her i Danmark.

Endvidere vil virksomhederne som følge af

ophævelsen af efterbeskatningskravet spare lønomkostninger i det

omfang virksomhederne i øjeblikket reelt bærer efterbeskatningen

i form af større lønudbetaling.

Administrative konsekvenser.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten.

48 E-ordningen blev oprindelig i EU-retlig henseende

betragtet som en statsstøtteordning, og den blev godkendt af

EU-Kommissionen som en sådan. I forbindelse med EU-Kommissionens

behandling af den seneste ændring af den særlige skatteordning

hvorved bl.a. efterbeskatningskravet for forskere blev ophævet blev

ordningen imidlertid godkendt som en generel foranstaltning. 48 E-ordningen

betragtes herefter ikke længere som en statsstøtteordning i

EU-retlig forstand, og ændringer i ordningen kræver derfor ikke

længere Kommissionens godkendelse. Lovforslaget indeholder derudover

ingen EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Samlet set skønnes lovforslaget at være provenuneutralt.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Bedre fastholdelse og større tilgang af udenlandske

nøglemedarbejdere til gavn for erhvervslivet.

Ingen.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen.

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Der foreslås en ny affattelse af kildeskattelovens

§ 48 E. Som det fremgår af nedenstående gennemgang, er der i

alt væsentligt tale om en videreførelse af de hidtil

gældende regler bortset fra afskaffelsen af efterbeskatningskravet. Den

administrative praksis, der har udviklet sig omkring de hidtidige regler, vil

fortsætte uændret.

Stk. 1.

Stk. 1 indeholder den hovedregel, at personer, som

bliver fuldt skattepligtige til Danmark i forbindelse med påbegyndelse

af et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark, eller som

erhverver bopæl i Danmark i forbindelse med påbegyndelsen af et

sådant ansættelsesforhold, kan blive omfattet af den

særlige skatteordning, når de pågældende skal

udføre arbejde her i landet. Dette er en videreførelse af de

hidtil gældende bestemmelser. Det er i forhold til de gældende

regler præciseret, at arbejdsgiveren også kan være et

dødsbo.

Stk. 2.

Stk. 2 indeholder den undtagelsesregel, at personer,

som skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde i Danmark ikke

behøver at blive fuldt skattepligtige til Danmark for at kunne

gøre brug af den særlige skatteordning. En sådan person

kan også som begrænset skattepligtig gøre brug af

ordningen, d.v.s. at vedkommende kan have bopæl i udlandet og alligevel

være omfattet af ordningen. Dette er også en videreførelse

af de hidtidige regler.

For at en person kan gøre brug af den særlige

skatteordning som begrænset skattepligtig, kræves det, at en

forskningsinstitution eller et forskningsråd ved påbegyndelsen af

ansættelsesforholdet godkender den pågældendes

kvalifikationer som forsker eller attesterer, at den pågældende

skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde.

Begrebet "forsknings- og udviklingsarbejde" er

defineret af OECD, og denne definition vil som hidtil blive lagt til grund

for afgørelsen af, om en person opfylder betingelserne. Der er i

bekendtgørelse nr. 568 af 22. juni 2000 fastsat regler om

forskningsinstitutionernes og forskningsrådenes godkendelse af forskere

m.v. i forbindelse med anvendelse af kildeskattelovens § 48 E, og der

forudses ikke ændringer i dette regelsæt.

Stk. 3.

Stk. 3 opregner de betingelser, der skal være

opfyldt, for at en person kan komme ind under den særlige

skatteordning. Disse betingelser, som er uændrede i forhold til det

hidtil gældende, er følgende:

1. Den skattepligtige må ikke have været fuldt

skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af

lønindkomst eller erhvervsmæssig indkomst inden for de seneste

tre år forud for ansættelsen. Det er således ikke muligt

blot at bringe sin skattepligt til Danmark til ophør for en kortvarig

periode med henblik på at vende tilbage og gøre brug af 25

pct.-ordningen.

2. Den skattepligtige må ikke inden for de seneste fem år

forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen

af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, hvor den

pågældende skal ansættes.

3. Den skattepligtige må ikke forud for ansættelsen have

været udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet af den virksomhed

eller forskningsinstitution, hvor den pågældende skal

ansættes. Det samme gælder for koncernforbundne virksomheder.

Efter praksis anses betingelsen for opfyldt, hvis der ikke inden for de

seneste fem år har bestået et ansættelsesforhold mellem den

skattepligtige og den virksomhed, forskningsinstitution eller

koncernforbundet virksomhed, hvor vedkommende skal ansættes. Dette

gælder, selv om den pågældende i et tidligere

ansættelsesforhold har været udsendt til udlandet af den

virksomhed, hvor han skal ansættes.

4. Den skattepligtige må ikke have været udsendt til

udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark.

Efter praksis anses betingelsen for opfyldt, hvis den skattepligtige ikke

inden for de seneste fem år før ansættelsen har

været udsendt som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler

fra Danmark.

5. Vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst

34.900 kr. hver måned, hvortil kommer arbejdsmarkedsbidrag og ATP eller

obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Grundbeløbet reguleres efter

personskattelovens § 20, og det er for indkomståret 2002 fastsat

til 52.400 kr. Vederlagskravet gælder ikke for personer, hvis

kvalifikationer som forskere er godkendt ved ansættelsesforholdets

påbegyndelse af en forskningsinstitution eller et forskningsråd.

Det er en betingelse, at den pågældende skal udføre

forskningsarbejde. En person med forskerkvalifikationer fritages

således ikke for vederlagskravet, hvis den pågældende skal

udføre arbejde inden for andre arbejdsområder.

Stk. 4.

Personer under den særlige skatteordning beskattes

med 25 pct. af vederlaget i penge. Vederlag i naturalier skal som hidtil

beskattes efter de almindelige regler. 25 pct.-beskatningen er en

bruttobeskatning, og der gives hverken personfradrag eller andre fradrag i

indkomsten. De udgifter, som den skattepligtige måtte have i

forbindelse med indkomsterhvervelsen, f. eks. befordringsudgifter, kan ikke

fradrages i anden indkomst, som den skattepligtige måtte have.

Stk. 5.

Stk. 5 præciserer, hvordan obligatoriske

udenlandske sociale bidrag skal behandles i forhold til indkomst, som

beskattes efter kildeskattelovens § 48 E. En tilsvarende bestemmelse

findes ikke i den nugældende udformning af ordningen, hvilket har givet

anledning til usikkerhed. Det klargøres nu, at dokumenterede udgifter

til sådanne bidrag ikke skal medregnes i grundlaget for indeholdelse af

25 pct.-skatten. Hvis et vederlag omfatter såvel vederlag i penge som

vederlag i naturalier, ses der kun bort fra den del af de obligatoriske

udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i

penge.

Stk. 6.

25 pct.-beskatning kan som hidtil finde sted i en eller

fere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden for 10

år regnet fra det tidspunkt, hvor første

ansættelsesforhold påbegyndes. Bestemmelserne om, at et nyt

ansættelsesforhold under 25 pct.-ordningen kan tiltrædes senest

en måned efter ophøret af et tilsvarende

ansættelsesforhold, uden at betingelsen om at skattepligt til Danmark

samtidig skal indtræde, er en videreførelse af de hidtidige

bestemmelser. Det samme gælder bestemmelsen om, at tidligere perioder

under 25 pct.-beskatning ikke medregnes ved bedømmelsen af, om den

pågældende har været skattepligtig til Danmark inden for de

seneste tre år.

Stk. 7.

Efter de gældende bestemmelser kan den

skattepligtige på et hvilket som helst tidspunkt i

36-månedersperioden vælge, at vederlaget i stedet for 25

pct.-beskatning skal beskattes efter de almindelige regler. Fravalg af 25

pct.-beskatning på et givet tidspunkt kan ske for hele den periode,

hvor 25 pct.-ordningen er valgt herunder for afsluttede indkomstår

eller det kan ske med fremadrettet virkning.

Denne bestemmelse var begrundet i det

efterbeskatningskrav, der eksisterer i den gældende ordning. Hvis en

person under den særlige skatteordning på et tidspunkt kunne se,

at efterbeskatningskravet ville blive aktuelt, skulle den

pågældende have mulighed for at indrette sig herpå med det

samme.

I den ordning, der her foreslås, er

efterbeskatningskravet helt afskaffet, og der er herefter ingen grund til at

opretholde muligheden for fravalg af 25 pct.-ordningen med tilbagevirkende

kraft. Det foreslås derfor, at når 25 pct.-beskatning er valgt

for et indkomstår, kan den skattepligtige ikke efterfølgende

vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige

regler.

Dette indebærer i praksis, at en skattepligtig, som

beskattes efter 25 pct.-ordningen, senest på tidspunktet for indgivelse

af selvangivelse for et givet indkomstår må vælge, om

vedkommende ønsker at anvende ordningen for det pågældende

indkomstår. Ønskes 25 pct.-ordningen valgt, skal den

skattepligtige ikke foretage sig videre, idet indkomst under denne ordning

ikke er omfattet af selvangivelsespligten, jf. skattekontrollovens § 2,

stk. 1, nr. 7, og 25 pct.-skatten er en endelig skat.

Ønsker den skattepligtige at fravælge 25

pct.-ordningen, vil indkomsten skulle selvangives efter de almindelige

regler, og den indeholdte 25 pct.-skat vil være en foreløbig

skat. Fravalg af 25 pct.-ordningen i et givet indkomstår

indebærer, at betingelserne for indtræden i ordningen skal

være opfyldt, før den skattepligtige atter kan blive

omfattet.

Stk. 8.

Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i

personskattelovens § 6 a, stk. 4, om forhøjelse af den anden

ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der

tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor vederlaget er beskattet

efter 25 pct.-ordningen. Dette er en videreførelse af de hidtidige

bestemmelser.

Stk. 9.

Endelig foreslås det, at ministeren for videnskab,

teknologi og udvikling efter forhandling med skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler for godkendelse af forskere m.v. i de

tilfælde, hvor dette er af betydning for anvendelsen af den

særlige skatteordning. Det vil herunder kunne fastsættes, at det

enkelte forskningsråd kan delegere godkendelses- og

attestationskompetencen til rådets sekretariat eller til et eller flere

medlemmer med den fornødne fagkundskab. Sådanne regler er

fastsat under den hidtidige ordning, jf. bekendtgørelse nr. 568 af 22.

juni 2000.

Til § 2

Det foreslås, at det i ligningslovens § 7 L

præciseres, at bortseelsesretten for dansk arbejdsmarkedsbidrag

også omfatter arbejdsmarkedsbidrag af indkomst, der beskattes efter

kildeskattelovens § 48 E.

Til § 3

Ændringerne er tekniske

konsekvensændringer.

Til nr. 1:

Ved § 2 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 ændres

kildeskattelovens § 2 (reglerne om begrænset skattepligt), hvorved

bl.a. § 2, stk. 1, litra j, ophæves. Lovændringen er

endnu ikke trådt i kraft, idet den fortsat ikke er godkendt af

EU-Kommissionen. Når lovændringen træder i kraft og

nævnte kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, således

ophæves, skal der ske en tilsvarende ændring af bestemmelsen i

kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, som affattet ved dette

lovforslag.

Til nr. 2:

§ 2, nr. 8, i lov nr. 460 af 31. maj 2000 er

indarbejdet i kildeskattelovens § 48 E som affattet ved dette

lovforslag.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den finder anvendelse for

indkomstår, som påbegyndes den 1. januar 2002 og senere.

Personer, som på det tidspunkt, hvor loven finder

anvendelse, var omfattet af kildeskattelovens § 48 E i dennes hidtidige

affattelse, bliver omfattet af de nye bestemmelser. Dette indebærer, at

efterbeskatningskravet afskaffes for de pågældende. Det

indebærer yderligere, at personer, som har bragt deres fulde

skattepligt til Danmark til ophør med henblik på at undgå

efterbeskatningskravet, kan blive skattepligtige til Danmark på et

hvilket som helst tidspunkt uden efterbeskatning.

Bilag 1

Anvendelsen af kildeskattelovens § 48 E.

Den seneste optælling af antallet af forskere og

nøglemedarbejdere omfattet af de særlige skatteregler i

kildeskattelovens § 48 E viser, at der pr. 1. januar 2002 var 1.305

personer registreret under 25-procent-ordningen. De 1.305 personer var

fordelt på i alt 478 arbejdsgivere.

I tabel 1 er virksomhederne og de ansatte pr. 1. januar

2002 fordelt på hovederhvervsområder på basis af Danmarks

Statistiks branchekodeinddeling.

Tabel 1. Branchefordeling for virksomheder med ansatte under

kildeskattelovens § 48 E

Optælling pr. 1. januar 2002

Antal virksomheder

Antal ansatte

Landbrug, jagt og skovbrug

1

2

Råstofudvinding

9

44

Fremstillingsvirksomhed

85

208

Bygge og anlægsvirksomhed

8

14

Handel og reparationsvirksomhed

115

217

Hotel og restaurationsvirksomhed

5

13

Transportvirksomhed mv.

30

88

Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed

18

51

Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv.

123

266

Offentlig administration, forsvar og socialforsikring

3

3

Undervisning

11

194

Sundhed og velfærdsinstitutioner mv.

5

10

Organisationer, forlystelser, kultur mv.

20

46

Uoplyst

45

149

I alt

478

1.305

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

»§ 48 E.

Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i

forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en

arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra

d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller

§ 3 eller fondsbeskatningslovens § 1, eller som erhverver

bopæl her i landet i forbindelse med ansættelsesforholdets

påbegyndelse, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i

stk. 2-8 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de

pågældende personer skal udføre arbejde her i landet.

Endvidere kan personer, som i forbindelse med påbegyndelse af

tilsvarende ansættelsesforhold bliver skattepligtige efter § 2,

stk. 1, litra a, beskattes efter bestemmelserne i stk. 2-8,

når den skattepligtige skal udføre forsknings- og

udviklingsarbejde her i landet og betingelserne i stk. 7 er

opfyldt.

§ 48 E.

Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i

forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en

arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra

d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller

§ 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens

§ 1, eller som erhverver bopæl her i landet i forbindelse med

ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive

beskattet efter bestemmelserne i stk. 4-5 af vederlag i penge, jf.

§ 43, stk. 1, når de pågældende personer skal

udføre arbejde her i landet.

Stk. 2

. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1,

at

Stk. 2.

Personer, som i forbindelse med påbegyndelse af

et ansættelsesforhold som omhandlet i stk.1 bliver skattepligtige efter

§ 2, stk. 1, litra a, kan beskattes efter bestemmelserne i

stk. 4-5, når de pågældende skal udføre

forsknings- og udviklingsarbejde her i landet. Det er en betingelse, at den

skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved

påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig

forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om

forskningsrådgivning m.v., eller at et forskningsråd attesterer,

at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde.

Stk. 3.

Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1-2,

at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for

ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller

§ 2, stk. 1, litra a-d eller j,

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for

ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller

§ 2, stk. 1, litra a-d eller j,

2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for

de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed,

med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43,

stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for

de seneste fem år forud for ansættelsen har haft direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed,

med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43,

stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været

udsendt til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den

virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en

dermed koncernforbundet virksomhed,

3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været

udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution

eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås,

eller af en dermed koncernforbundet virksomhed,

4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været

udsendt som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark

og

4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været

udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler

fra Danmark og

5) vederlaget i penge for personer, hvis kvalifikationer som forskere

ikke er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et

forskningsråd, jf. stk. 7, 1. pkt., udgør et

grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket

reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov

om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

5) vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst

34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter personskattelovens

§ 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde og lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale

bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis kvalifikationer

som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af

ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et

forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., når de

pågældende skal udføre forskningsarbejde.

Stk. 3.

For personer, som vælger beskatning efter

bestemmelserne i stk. 1 og 2, beregnes A-skatten som 25 pct. af

vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget

medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1,

behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i

henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke

foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og

vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos

den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt

ved den erlagte A-skat.

Stk. 4.

Beskatning efter stk. 3 kan finde sted i en eller

flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden for 10

år regnet fra det tidspunkt, hvor første

ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis nyt ansættelsesforhold,

hvor vederlaget beskattes efter stk. 3, tiltrædes senest 1

måned efter ophør af tidligere tilsvarende

ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt

indtræder eller bopæl erhverves i forbindelse med det nye

ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor

beskatning efter stk. 3 har fundet sted, indgår ikke ved

bedømmelsen efter stk. 2, nr. 1.

Stk. 4.

For personer, som vælger beskatning efter

bestemmelserne i stk. 1-3, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget

i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5.

Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16,

stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og

vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst.

Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse,

sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden

indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er

endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.

Stk. 5.

Indtil udløbet af en periode, hvor beskatning

efter stk. 3 er valgt, kan den skattepligtige vælge, at vederlaget

i stedet skal beskattes efter de almindelige regler. I så fald finder

stk. 6, sidste pkt., tilsvarende anvendelse, og den

pågældende periode fragår ved beregningen af den

36-måneders-periode, som er nævnt i stk. 4.

Stk. 5.

Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske

sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i

grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 4. Omfatter vederlag i

henhold til ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge som

andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de

obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer

til vederlaget i penge.

Stk. 6.

Beskatning efter stk. 3 og 4 bortfalder, hvis den

skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i

stk. 4 nævnte 36-måneders-periode bringer sin fulde

skattepligt til Danmark til ophør i en sammenhængende periode

på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter stk. 3

og 4 bortfalder endvidere, hvis den skattepligtige i den i 1. pkt.

nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtige efter

§ 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når

den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 3 og 4

i forbindelse med ansættelse hos den pågældende

arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er

beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-5, medregnes i så fald til

den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og

den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.

Stk. 6.

Beskatning efter stk. 4-5 kan finde sted i en

eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden

for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første

ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis nyt ansættelsesforhold,

hvor vederlaget beskattes efter stk. 4-5, tiltrædes senest 1

måned efter ophør af tidligere tilsvarende

ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt

indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds

påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 4-5

har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter stk. 3,

nr. 1.

Stk. 7.

Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted,

når den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved

påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig

forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om

forskningsrådgivning m.v. Tilsvarende gælder, når et

forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører

forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere

ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en

betingelse, at samtlige ansættelsesforhold er godkendt efter 1. og 2.

pkt. Forskningsministeren kan efter forhandling med skatteministeren

fastsætte nærmere regler for godkendelse efter 1. og 2. pkt.

Stk. 7.

Når beskatning efter stk. 4-5 er valgt for

et indkomstår, kan den skattepligtige ikke efterfølgende

vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige

regler.

Stk. 8.

Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i

personskattelovens § 6 a, stk. 3, om overførsel af uudnyttet

bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige

i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 3.

Stk. 8.

Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i

personskattelovens § 6 a, stk. 4, om forhøjelse af den anden

ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der

tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning

efter stk. 4-5.

Stk. 9.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan

efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler

for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt, og stk. 3, nr. 5.«

Lignende dokumenter