Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af efterbeskatningen af nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E

2000/1 BSF 109Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. februar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. februar 2001 af

Mariann Fischer Boel (V), Flemming Hansen (KF),

Sonja Albrink (CD) og Kim Behnke (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af efterbeskatningen af

nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E

Folketinget pålægger regeringen at

fremsætte lovforslag senest den 1. april 2001, som sikrer, at

nøglemedarbejdere, der er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §

48 E, ikke efterbeskattes, selv om de bliver boende i Danmark ud over 7

år, tilsvarende hvad der allerede gælder for forskere.

Bemærkninger til forslaget

1. Kildeskattelovens § 48 E.

Udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, som

ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution, kan

vælge at blive beskattet med 25 pct. af bruttoindkomsten uden fradrag

af nogen art i stedet for den sædvanlige indkomstbeskatning, når

en række nærmere angivne betingelser er opfyldt. For så

vidt angår nøglemedarbejdere, er det muligt at blive i Danmark i

indtil 4 år på almindelige skattevilkår efter

udløbet af 3-års-perioden, uden at det får konsekvenser

for anvendelsen af 25 pct.s-ordningen i de første 3 år. Hvis

nøglemedarbejderen bliver i Danmark ud over disse 7 år, vil der

derimod ske efterbeskatning for den periode, hvor 25 pct.s-ordningen har

været anvendt. For så vidt angår forskere, blev

efterbeskatningskravet afskaffet ved lov nr. 913 af 16. december 1998.

Forskere kan således i modsætning til nøglemedarbejdere

opholde sig i Danmark ud over 7 år uden at miste skattefordelen for de

år, hvor den særlige 25 pct.s-ordning har været anvendt.

Kildeskattelovens § 48 E blev indført i 1992, men

Læs alt

med virkning for ansættelseskontrakter indgået allerede fra 1.

juni 1991.

En oversigt over ordningens omfang samt en oversigt over

branchefordeling for virksomheder med ansatte under kildeskattelovens § 48 E

er optrykt som bilag 1 henholdsvis 2 til beslutningsforslaget.

Det fremgår af bilag 1, at antallet af virksomheder

og ansatte, der har gjort brug af ordningen i kildeskattelovens § 48 E, har

været stigende siden indførelsen 1. juni 1991 og frem til 1.

juni 1997, hvorimod der fra 1. juni 1997 til 1. juni 1998 har været et

mindre fald (1. juni 1998 er det tidspunkt, hvor de personer, som har

været omfattet af ordningen siden dennes indførelse, rammes af

7-års-reglen).

Af bilag 2 ses, at meget forskellige brancher benytter

ordningen; dog er der flest ansatte omfattet af ordningen inden for

følgende brancher: olie- og gasudvinding m.v., kemisk industri,

fremstilling af edb-udstyr, telemateriel, medicinsk udstyr m.v., bygge- og

anlægsvirksomhed, engros- og detailhandel, forskning og udvikling,

offentlig administration og undervisning, anden forretningsvirksomhed

(rådgivende ingeniørvirksomhed).

2. Beslutningsforslagets formål og indhold

Formålet med dette beslutningsforslag er at få

ophævet bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E om efterbeskatning af

nøglemedarbejdere, der opholder sig i landet ud over 7 år,

tilsvarende hvad der allerede gælder for forskere.

Forslagsstillerne finder det positivt, at regeringen i

1998 som led i finanslovsaftalerne for 1999 med Venstre, Det Konservative

Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti afskaffede

efterbeskatningen af forskere omfattet af kildeskattelovens § 48 E, der

opholder sig i Danmark i mere end 7 år, jf. lov nr. 913 af 16. december

1998. Forslagsstillerne havde dog gerne set, at efterbeskatningen samtidig

var blevet afskaffet for nøglemedarbejdere. Det Konservative

Folkeparti, Venstre og CD havde da også forud for regeringens

fremsættelse af lovforslaget om afskaffelse af efterbeskatningen for

forskere (L 89) fremsat beslutningsforslag om afskaffelse af

efterbeskatningen for såvel forskere som nøglemedarbejdere

omfattet af kildeskattelovens § 48 E (B 37). Der henvises vedrørende L

89 til Folketingstidende 1998-99, tillæg A sp. 2287 og 2301,

tillæg B sp. 164, tillæg C sp. 147 og forhandlingerne sp. 1520,

2268 og 2411. Vedrørende beslutningsforslag nr. B 37 henvises til

Folketingstidende 1998-99, tillæg A sp. 2002 og 2004 samt

forhandlingerne sp. 1520.

Efter forslagsstillernes opfattelse er

tidsbegrænsningen for ophold i Danmark uden efterbeskatning fuldt ud

lige så uhensigtsmæssig i forhold til nøglemedarbejdere,

som den var for forskerne. Efterbeskatningen tvinger reelt

nøglemedarbejderne ud af landet i en situation, hvor de af såvel

arbejdsmæssige som familiemæssige årsager måtte

ønske at fortsætte opholdet i Danmark. Det er væsentligt

at mærke sig, at de udenlandske nøglemedarbejderes høje

kapacitet og store ekspertise er til stor gavn for dansk erhvervsliv og

dermed det danske samfund. Det er efter forslagsstillernes opfattelse derfor

hverken rimeligt eller fornuftigt at bevare skatteregler, der fører

til, at dygtige medarbejdere må forlade Danmark og danske virksomheder,

når såvel de pågældende selv, erhvervslivet som det

danske samfund har en positiv interesse i, at de fortsat lægger deres

erhvervsmæssige indsats her i landet. Ved hver udflytning mister det

danske samfund og danske virksomheder en værdifuld ekspertise, som

ellers kunne være med til at sikre det danske erhvervslivs og samfunds

fremtidige udviklingsmuligheder. Den tidsmæssige begrænsning

medvirker samtidig til, at potentiel arbejdskraft fra udlandet helt

afstår fra at søge til Danmark. Denne udvikling vil

forslagsstillerne have vendt til gavn for det danske erhvervsliv og det

danske samfund. At sikre en positiv udvikling på området er

særlig vigtigt i en tid, hvor Danmark kan se frem til at komme til at

mangle arbejdskraft, og i en tid, hvor internationaliseringen spiller en

stadig stigende rolle.

Efter forslagsstillernes opfattelse er formålet med

kildeskattelovens § 48 E netop at tiltrække kvalificeret arbejdskraft

fra udlandet med henblik på at styrke Danmarks internationale

konkurrenceevne. Skattebegunstigelsen de første 3 år er en

erkendelse af, at der er behov for en form for økonomisk incitament

for at afbøde økonomiske og familiemæssige omkostninger

forbundet med at flytte til et land med et højt skattetryk.

Når formålet er at tiltrække

kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, synes det ganske inkonsekvent, at

reglerne ikke er sådan indrettet, at de pågældende kan

blive så længe de og virksomhederne måtte ønske det.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at nøglemedarbejdere, der efter

gældende regler vil blive ramt af et ganske væsentligt

efterbeskatningskrav efter 7 års ophold, i realiteten ikke har en

valgmulighed, men må rejse ud af landet og det uanset at såvel

de pågældende selv som dansk erhvervsliv og det danske samfund

har et ønske om og en interesse i at fastholde deres arbejdskraft.

Konsekvensen af de gældende regler er således sat lidt på

spidsen 1) at efterbeskatningskravet ikke effektueres, 2) at virksomhederne

løbende må hente ny arbejdskraft fra udlandet, når den

hidtil ansatte rejser tilbage, hvorved yderligere personer kan benytte sig af

den særlige 25 pct.s-ordning i kildeskattelovens § 48 E.

Det er da også med glæde, at forslagsstillerne

har noteret sig, at den nuværende skatteminister har forståelse

for problemstillingen. Der henvises til artikel i Børsen den 29.

december 2000, hvori skatteministeren er citeret for, at han gerne vil

være med til at foretage ændringer på området, fordi

det ligner et oplagt problem. I et opfølgende spørgsmål

til skatteministeren stillet af Mariann Fischer Boel (V),

spørgsmål nr. S 1082, oplyser skatteministeren i sit svar af 18.

januar 2001, at han vil lade den særlige skatteordning indgå i de

overvejelser, som han gør sig om skattereglernes indretning fremover,

men at han ikke har nogen øjeblikkelige planer om at søge

kildeskattelovens § 48 E ændret.

Det er imidlertid forslagsstillernes vurdering, at en

lovændring ikke bør trække ud, men skal gennemføres

hurtigst mulig, så udstrømningen af udenlandske

nøglemedarbejdere stoppes, inden den får for stort et omfang.

Som det fremgår af bilag 1, er den ellers stigende tendens i ordningens

anvendelse siden indførelsen 1. juni 1991 vendt til et fald fra 1.

juni 1997 til 1. juni 1998 (1. juni 1998 er det tidspunkt, hvor de personer,

som har været omfattet af ordningen siden dennes indførelse,

rammes af 7-års-reglen). En hurtig gennemførelse bør

også være mulig, når der henses til, at der er tale om en

gammel og velkendt problemstilling.

Efter beslutningsforslaget skal lovforslag således

fremsættes senest 1. april 2001 med henblik på

gennemførelse inden udgangen af indeværende

folketingsår.

3. Folketingets tidligere behandling af kildeskattelovens § 48 E

(væsentligste ændringer)

Beskatningsordningen for udenlandske forskere og

nøglemedarbejdere blev indført ved lov nr. 489 af 24. juni 1992

med mulighed for anvendelse fra 1. juni 1991. Der henvises vedrørende

Folketingets behandling af loven til Forslag til lov om ændring af

kildeskatteloven og forskellige skattelove. (30 pct.s-beskatning af visse

lønmodtagere m.v.) (L 158), folketingsåret 1991-92,

Folketingstidende tillæg A sp. 3439, tillæg B sp. 2335,

tillæg C sp. 1455 og forhandlingerne sp. 3556, 4002, 10491 og 11066.

Det fremgår af bemærkningerne til L 158, at formålet med

forslaget var at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne ved at fremme

forskning og produktudvikling af internationalt tilsnit i danske virksomheder

og forskningsinstitutioner. Dette formål tilgodeses ved, at udenlandske

forskere og andre nøglemedarbejdere, der flytter til Danmark i

forbindelse med tidsbegrænset ansættelse på mellem 6 og 36

måneder i en virksomhed eller forskningsinstitution her i landet, under

visse betingelser kan vælge at lade sig beskatte med 30 pct. af

bruttoindkomsten uden fradrag af nogen art i stedet for sædvanlig

indkomstbeskatning.

30 pct.s-beskatningen blev ændret ved lov nr. 296 af

27. april 1994. Der henvises vedrørende Folketingets behandling af

loven til Forslag om ændring af kildeskatteloven og personskatteloven.

(Ændringer af 30 pct.s-beskatning af visse lønmodtagere) (L

149), folketingsåret 1993-94, Folketingstidende tillæg A sp.

6225, tillæg B sp. 725, tillæg C sp. 707 og forhandlingerne sp.

5466, 5926, 8761 og 9308. Det fremgår af bemærkningerne til L

149, at ud over en nedsættelse af skattetaksten til 25 pct. i

forbindelse med indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag, hvorved den

samlede beskatning nogenlunde fastholdes, medfører lovforslaget en

forlængelse af afviklingsperioden i kildeskattelovens § 48 E. Efter

kildeskattelovens § 48 E havde den skattepligtige efter udløbet af

36-måneders-perioden mulighed for at blive i landet i yderligere 12

måneder mod, at der i denne periode betales skat efter de

sædvanlige regler. For at gøre ordningen mere smidig og

fleksibel både for virksomheder og lønmodtagere blev

afviklingsperioden med vedtagelsen af L 149 forlænget fra 12 til 24

måneder, hvorved lønmodtagerne fik mulighed for at blive i

landet i sammenlagt 5 år, nemlig 3 år med 25 pct.s-beskatning og

2 år med almindelig skat.

Afviklingsperioden blev ved lov nr. 398 af 22. maj 1996

yderligere forlænget fra 2 år til 4 år, således at

lønmodtagerne i dag har mulighed for at blive i landet i sammenlagt 7

år uden at blive opkrævet efterskat af indtægter erhvervet

i kontraktperioden. Der henvises herom til lovforslag nr. L 72,

folketingsåret 1995-96, af Det Konservative Folkeparti og Venstre, jf.

Folketingstidende tillæg A sp. 2143, tillæg B sp. 516 og 686,

tillæg C sp. 485 og forhandlingerne sp. 1035, 1599, 5843 og 6156.

Ved lov nr. 913 af 16. december 1998 blev

efterbeskatningen i den særlige 25 pct. bruttoskatteordning efter

kildeskattelovens § 48 E afskaffet, for så vidt angår forskere.

Med loven blev tillige gennemført en række forenklinger og

justeringer af den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E,

herunder betingelserne for anvendelse af ordningen. Lovforslaget indgik i

finanslovsaftalen for 1999 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative

Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Der henvises herom

til lovforslag nr. L 89, folketingsåret 1998-99, jf. Folketingstidende

tillæg A sp. 2287 og 2301, tillæg B sp. 164, tillæg C sp.

147 og forhandlingerne sp. 1520, 2268 og 2411.

Loven, som skulle godkendes af EU-Kommissionen,

trådte i kraft den 13. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 319 af

8. maj 2000 om ikrafttræden af lov om ændring af

kildeskatteloven. Lovens overgangsregler sikrer, at forskere, der på

dagen for L 89 s fremsættelse (13. november 1998) var omfattet af de da

gældende bestemmelser, kan godkendes efter de nye bestemmelser og

dermed undgå efterbeskatning.

4. Forholdet til EU-retten.

I bemærkningerne til L 89 om afskaffelse af

efterbeskatningskravet, for så vidt angår forskere,

fremgår, at den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E

for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere er notificeret til

EU-Kommissionen og godkendt af denne efter statsstøttereglerne i

Traktatens artikel 93, stk. 3. Det fremgår videre, at ikke alene enhver

påtænkt ny støtteforanstaltning, men også enhver

påtænkt ændring af en eksisterende foranstaltning skal

godkendes, hvorfor den i L 89 foreslåede ordning skulle godkendes af

EU-Kommissionen, forinden lovændringerne kunne sættes i

kraft.

En afskaffelse af efterbeskatningskravet for

nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E må

tilsvarende forventes at skulle godkendes af EU-Kommissionen.

5. Ordninger for udenlandske forskere i udlandet.

Skatteministeren har i et svar af 5. august 1998 til

Skatteudvalget, jf. alm. del bilag 252, folketingsåret 1997-98 (2.

samling), om lignende ordninger i andre EU-lande oplyst, at i Finland kan

udenlandske lærere ved højere uddannelsessteder, forskere uden

for den private sektor og eksperter beskattes med en enhedssats på 35

pct., og der tillades visse fradrag for udgifter i forbindelse med

indkomsterhvervelsen. I Holland er 35 pct. af lønnen skattefri for de

pågældende medarbejdere, og ordningen gælder for

såvel forskere som andre under forudsætning af, at den

pågældende type arbejdskraft ikke er til rådighed i

Holland. Ordningen kan benyttes i 5 år og derefter forlænges til

10 år. Der er ikke noget krav om, at skattepligten til Holland herefter

bringes til ophør. Belgien, Frankrig og Luxembourg har særlige

fradragsregler for udenlandske medarbejdere, der udstationeres i de

pågældende lande.

Sverige har i slutningen af 2000 vedtaget et forslag om

skattelettelser til udenlandske nøglepersoner, der midlertidigt

opholder sig i Sverige. Reglerne har virkning fra og med indkomståret

2001. De nye regler for beskatning af nøglepersoner i Sverige er

beskrevet i en artikel af Karin Müller og Jacob Lyngsie Jacobsen, Ernst

& Young, i tidsskriftet Skat Udland nr. 1, side 2-4, 2001. Af artiklen

fremgår bl.a., at den særlige ordning bl.a. indebærer, at

de udenlandske nøglepersoner kun skal medregne 75 pct. af deres

lønindtægt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

i Sverige. Den ansatte kan være underlagt den særlige ordning i

de første tre år regnet fra datoen for indrejsen til Sverige.

Der er ikke knyttet noget krav til størrelsen af aflønningen.

Den ansatte må kun opholde sig i Sverige i 5 år, men den svenske

ordning indeholder ingen regler om efterbeskatning, i det omfang opholdet i

Sverige mod forventning strækker sig ud over de tilladte 5 år, og

den ansatte vil således ikke skulle tilbagebetale den skattebesparelse,

der allerede er opnået, såfremt opholdet i Sverige overstiger 5

år.

Skriftlig fremsættelse

Mariann Fischer Boel

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af

efterbeskatningen af nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens §

48 E.

(Beslutningsforslag nr. B 109).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Antallet af virksomheder og antallet af ansatte, der

på forskellige tidspunkter har gjort brug af ordningen i

kildeskattelovens § 48 E

Tidspunkt

Antal virksomheder

Antal ansatte

1.6.1991

33

93

1.1.1992

80

201

1.6.1992

112

271

1.1.1993

139

358

1.6.1993

179

473

1.1.1994

196

564

1.6.1994

233

651

1.1.1995

249

729

1.6.1995

271

731

1.1.1996

274

715

1.6.1996

303

854

1.1.1997

307

859

1.6.1997

359

1.062

1.1.1998

352

1.100

1.6.1998

357

1.059

Kilde: Skatteministerens svar af 5. august 1998 på

Skatteudvalgets spørgsmål 134, jf. alm. del bilag 252

(1997-98, 2. samling).

Bilag 2

Branchefordeling for virksomheder med ansatte under

kildeskattelovens § 48 E

Optælling pr. 1. juni 1998

Antal virksomheder

Antal ansatte

Olie- og gasudvinding m.v.

8

54

Fremstilling af næringsmidler og fødevarer

8

20

Tekstil- og læderindustri

2

2

Træ-, papir- og grafisk industri

4

6

Kemisk industri

12

45

Gummi- og plastindustri

2

3

Sten-, metal- og jernindustri

8

15

Maskinindustri

13

17

Fremstilling af edb-udstyr, telemateriel, medicinsk udstyr m.v.

14

31

Fremstilling af skibe og andre transportmidler samt legetøj og spil

5

8

Bygge- og anlægsvirksomhed

4

40

Engros- og detailhandel

91

231

Hotel- og restaurationsvirksomhed

5

11

Transportvirksomhed og tilknyttet virksomhed

13

28

Telekommunikation

7

10

Pengeinstitutter, forsikring og finansieringsvirksomhed

19

29

Udlejningsvirksomhed

5

8

Databehandling

13

25

Forskning og udvikling, offentlig administration og undervisning

22

154

Anden forretningsservice (rådgivende ingeniørvirksomhed m.v.)

32

56

Hospitaler

2

4

Forlystelser, kultur, sport og presse

13

30

Uoplyst

48

232

I alt

350

1.059

Kilde: Lovforslag nr. L 89 fremsat af skatteministeren den

13. november 1998 i folketingsåret 1998-99.

Lignende dokumenter