Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af efterbeskatningen af nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. februar 2001 af
Mariann Fischer Boel (V), Flemming Hansen (KF),
Sonja Albrink (CD) og Kim Behnke (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af efterbeskatningen af
nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag senest den 1. april 2001, som sikrer, at
nøglemedarbejdere, der er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §
48 E, ikke efterbeskattes, selv om de bliver boende i Danmark ud over 7
år, tilsvarende hvad der allerede gælder for forskere.
Bemærkninger til forslaget
1. Kildeskattelovens § 48 E.
Udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, som
ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution, kan
vælge at blive beskattet med 25 pct. af bruttoindkomsten uden fradrag
af nogen art i stedet for den sædvanlige indkomstbeskatning, når
en række nærmere angivne betingelser er opfyldt. For så
vidt angår nøglemedarbejdere, er det muligt at blive i Danmark i
indtil 4 år på almindelige skattevilkår efter
udløbet af 3-års-perioden, uden at det får konsekvenser
for anvendelsen af 25 pct.s-ordningen i de første 3 år. Hvis
nøglemedarbejderen bliver i Danmark ud over disse 7 år, vil der
derimod ske efterbeskatning for den periode, hvor 25 pct.s-ordningen har
været anvendt. For så vidt angår forskere, blev
efterbeskatningskravet afskaffet ved lov nr. 913 af 16. december 1998.
Forskere kan således i modsætning til nøglemedarbejdere
opholde sig i Danmark ud over 7 år uden at miste skattefordelen for de
år, hvor den særlige 25 pct.s-ordning har været anvendt.
Kildeskattelovens § 48 E blev indført i 1992, men
Læs alt
med virkning for ansættelseskontrakter indgået allerede fra 1.
juni 1991.
En oversigt over ordningens omfang samt en oversigt over
branchefordeling for virksomheder med ansatte under kildeskattelovens § 48 E
er optrykt som bilag 1 henholdsvis 2 til beslutningsforslaget.
Det fremgår af bilag 1, at antallet af virksomheder
og ansatte, der har gjort brug af ordningen i kildeskattelovens § 48 E, har
været stigende siden indførelsen 1. juni 1991 og frem til 1.
juni 1997, hvorimod der fra 1. juni 1997 til 1. juni 1998 har været et
mindre fald (1. juni 1998 er det tidspunkt, hvor de personer, som har
været omfattet af ordningen siden dennes indførelse, rammes af
7-års-reglen).
Af bilag 2 ses, at meget forskellige brancher benytter
ordningen; dog er der flest ansatte omfattet af ordningen inden for
følgende brancher: olie- og gasudvinding m.v., kemisk industri,
fremstilling af edb-udstyr, telemateriel, medicinsk udstyr m.v., bygge- og
anlægsvirksomhed, engros- og detailhandel, forskning og udvikling,
offentlig administration og undervisning, anden forretningsvirksomhed
(rådgivende ingeniørvirksomhed).
2. Beslutningsforslagets formål og indhold
Formålet med dette beslutningsforslag er at få
ophævet bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E om efterbeskatning af
nøglemedarbejdere, der opholder sig i landet ud over 7 år,
tilsvarende hvad der allerede gælder for forskere.
Forslagsstillerne finder det positivt, at regeringen i
1998 som led i finanslovsaftalerne for 1999 med Venstre, Det Konservative
Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti afskaffede
efterbeskatningen af forskere omfattet af kildeskattelovens § 48 E, der
opholder sig i Danmark i mere end 7 år, jf. lov nr. 913 af 16. december
1998. Forslagsstillerne havde dog gerne set, at efterbeskatningen samtidig
var blevet afskaffet for nøglemedarbejdere. Det Konservative
Folkeparti, Venstre og CD havde da også forud for regeringens
fremsættelse af lovforslaget om afskaffelse af efterbeskatningen for
forskere (L 89) fremsat beslutningsforslag om afskaffelse af
efterbeskatningen for såvel forskere som nøglemedarbejdere
omfattet af kildeskattelovens § 48 E (B 37). Der henvises vedrørende L
89 til Folketingstidende 1998-99, tillæg A sp. 2287 og 2301,
tillæg B sp. 164, tillæg C sp. 147 og forhandlingerne sp. 1520,
2268 og 2411. Vedrørende beslutningsforslag nr. B 37 henvises til
Folketingstidende 1998-99, tillæg A sp. 2002 og 2004 samt
forhandlingerne sp. 1520.
Efter forslagsstillernes opfattelse er
tidsbegrænsningen for ophold i Danmark uden efterbeskatning fuldt ud
lige så uhensigtsmæssig i forhold til nøglemedarbejdere,
som den var for forskerne. Efterbeskatningen tvinger reelt
nøglemedarbejderne ud af landet i en situation, hvor de af såvel
arbejdsmæssige som familiemæssige årsager måtte
ønske at fortsætte opholdet i Danmark. Det er væsentligt
at mærke sig, at de udenlandske nøglemedarbejderes høje
kapacitet og store ekspertise er til stor gavn for dansk erhvervsliv og
dermed det danske samfund. Det er efter forslagsstillernes opfattelse derfor
hverken rimeligt eller fornuftigt at bevare skatteregler, der fører
til, at dygtige medarbejdere må forlade Danmark og danske virksomheder,
når såvel de pågældende selv, erhvervslivet som det
danske samfund har en positiv interesse i, at de fortsat lægger deres
erhvervsmæssige indsats her i landet. Ved hver udflytning mister det
danske samfund og danske virksomheder en værdifuld ekspertise, som
ellers kunne være med til at sikre det danske erhvervslivs og samfunds
fremtidige udviklingsmuligheder. Den tidsmæssige begrænsning
medvirker samtidig til, at potentiel arbejdskraft fra udlandet helt
afstår fra at søge til Danmark. Denne udvikling vil
forslagsstillerne have vendt til gavn for det danske erhvervsliv og det
danske samfund. At sikre en positiv udvikling på området er
særlig vigtigt i en tid, hvor Danmark kan se frem til at komme til at
mangle arbejdskraft, og i en tid, hvor internationaliseringen spiller en
stadig stigende rolle.
Efter forslagsstillernes opfattelse er formålet med
kildeskattelovens § 48 E netop at tiltrække kvalificeret arbejdskraft
fra udlandet med henblik på at styrke Danmarks internationale
konkurrenceevne. Skattebegunstigelsen de første 3 år er en
erkendelse af, at der er behov for en form for økonomisk incitament
for at afbøde økonomiske og familiemæssige omkostninger
forbundet med at flytte til et land med et højt skattetryk.
Når formålet er at tiltrække
kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, synes det ganske inkonsekvent, at
reglerne ikke er sådan indrettet, at de pågældende kan
blive så længe de og virksomhederne måtte ønske det.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at nøglemedarbejdere, der efter
gældende regler vil blive ramt af et ganske væsentligt
efterbeskatningskrav efter 7 års ophold, i realiteten ikke har en
valgmulighed, men må rejse ud af landet og det uanset at såvel
de pågældende selv som dansk erhvervsliv og det danske samfund
har et ønske om og en interesse i at fastholde deres arbejdskraft.
Konsekvensen af de gældende regler er således sat lidt på
spidsen 1) at efterbeskatningskravet ikke effektueres, 2) at virksomhederne
løbende må hente ny arbejdskraft fra udlandet, når den
hidtil ansatte rejser tilbage, hvorved yderligere personer kan benytte sig af
den særlige 25 pct.s-ordning i kildeskattelovens § 48 E.
Det er da også med glæde, at forslagsstillerne
har noteret sig, at den nuværende skatteminister har forståelse
for problemstillingen. Der henvises til artikel i Børsen den 29.
december 2000, hvori skatteministeren er citeret for, at han gerne vil
være med til at foretage ændringer på området, fordi
det ligner et oplagt problem. I et opfølgende spørgsmål
til skatteministeren stillet af Mariann Fischer Boel (V),
spørgsmål nr. S 1082, oplyser skatteministeren i sit svar af 18.
januar 2001, at han vil lade den særlige skatteordning indgå i de
overvejelser, som han gør sig om skattereglernes indretning fremover,
men at han ikke har nogen øjeblikkelige planer om at søge
kildeskattelovens § 48 E ændret.
Det er imidlertid forslagsstillernes vurdering, at en
lovændring ikke bør trække ud, men skal gennemføres
hurtigst mulig, så udstrømningen af udenlandske
nøglemedarbejdere stoppes, inden den får for stort et omfang.
Som det fremgår af bilag 1, er den ellers stigende tendens i ordningens
anvendelse siden indførelsen 1. juni 1991 vendt til et fald fra 1.
juni 1997 til 1. juni 1998 (1. juni 1998 er det tidspunkt, hvor de personer,
som har været omfattet af ordningen siden dennes indførelse,
rammes af 7-års-reglen). En hurtig gennemførelse bør
også være mulig, når der henses til, at der er tale om en
gammel og velkendt problemstilling.
Efter beslutningsforslaget skal lovforslag således
fremsættes senest 1. april 2001 med henblik på
gennemførelse inden udgangen af indeværende
folketingsår.
3. Folketingets tidligere behandling af kildeskattelovens § 48 E
(væsentligste ændringer)
Beskatningsordningen for udenlandske forskere og
nøglemedarbejdere blev indført ved lov nr. 489 af 24. juni 1992
med mulighed for anvendelse fra 1. juni 1991. Der henvises vedrørende
Folketingets behandling af loven til Forslag til lov om ændring af
kildeskatteloven og forskellige skattelove. (30 pct.s-beskatning af visse
lønmodtagere m.v.) (L 158), folketingsåret 1991-92,
Folketingstidende tillæg A sp. 3439, tillæg B sp. 2335,
tillæg C sp. 1455 og forhandlingerne sp. 3556, 4002, 10491 og 11066.
Det fremgår af bemærkningerne til L 158, at formålet med
forslaget var at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne ved at fremme
forskning og produktudvikling af internationalt tilsnit i danske virksomheder
og forskningsinstitutioner. Dette formål tilgodeses ved, at udenlandske
forskere og andre nøglemedarbejdere, der flytter til Danmark i
forbindelse med tidsbegrænset ansættelse på mellem 6 og 36
måneder i en virksomhed eller forskningsinstitution her i landet, under
visse betingelser kan vælge at lade sig beskatte med 30 pct. af
bruttoindkomsten uden fradrag af nogen art i stedet for sædvanlig
indkomstbeskatning.
30 pct.s-beskatningen blev ændret ved lov nr. 296 af
27. april 1994. Der henvises vedrørende Folketingets behandling af
loven til Forslag om ændring af kildeskatteloven og personskatteloven.
(Ændringer af 30 pct.s-beskatning af visse lønmodtagere) (L
149), folketingsåret 1993-94, Folketingstidende tillæg A sp.
6225, tillæg B sp. 725, tillæg C sp. 707 og forhandlingerne sp.
5466, 5926, 8761 og 9308. Det fremgår af bemærkningerne til L
149, at ud over en nedsættelse af skattetaksten til 25 pct. i
forbindelse med indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag, hvorved den
samlede beskatning nogenlunde fastholdes, medfører lovforslaget en
forlængelse af afviklingsperioden i kildeskattelovens § 48 E. Efter
kildeskattelovens § 48 E havde den skattepligtige efter udløbet af
36-måneders-perioden mulighed for at blive i landet i yderligere 12
måneder mod, at der i denne periode betales skat efter de
sædvanlige regler. For at gøre ordningen mere smidig og
fleksibel både for virksomheder og lønmodtagere blev
afviklingsperioden med vedtagelsen af L 149 forlænget fra 12 til 24
måneder, hvorved lønmodtagerne fik mulighed for at blive i
landet i sammenlagt 5 år, nemlig 3 år med 25 pct.s-beskatning og
2 år med almindelig skat.
Afviklingsperioden blev ved lov nr. 398 af 22. maj 1996
yderligere forlænget fra 2 år til 4 år, således at
lønmodtagerne i dag har mulighed for at blive i landet i sammenlagt 7
år uden at blive opkrævet efterskat af indtægter erhvervet
i kontraktperioden. Der henvises herom til lovforslag nr. L 72,
folketingsåret 1995-96, af Det Konservative Folkeparti og Venstre, jf.
Folketingstidende tillæg A sp. 2143, tillæg B sp. 516 og 686,
tillæg C sp. 485 og forhandlingerne sp. 1035, 1599, 5843 og 6156.
Ved lov nr. 913 af 16. december 1998 blev
efterbeskatningen i den særlige 25 pct. bruttoskatteordning efter
kildeskattelovens § 48 E afskaffet, for så vidt angår forskere.
Med loven blev tillige gennemført en række forenklinger og
justeringer af den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E,
herunder betingelserne for anvendelse af ordningen. Lovforslaget indgik i
finanslovsaftalen for 1999 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative
Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Der henvises herom
til lovforslag nr. L 89, folketingsåret 1998-99, jf. Folketingstidende
tillæg A sp. 2287 og 2301, tillæg B sp. 164, tillæg C sp.
147 og forhandlingerne sp. 1520, 2268 og 2411.
Loven, som skulle godkendes af EU-Kommissionen,
trådte i kraft den 13. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 319 af
8. maj 2000 om ikrafttræden af lov om ændring af
kildeskatteloven. Lovens overgangsregler sikrer, at forskere, der på
dagen for L 89 s fremsættelse (13. november 1998) var omfattet af de da
gældende bestemmelser, kan godkendes efter de nye bestemmelser og
dermed undgå efterbeskatning.
4. Forholdet til EU-retten.
I bemærkningerne til L 89 om afskaffelse af
efterbeskatningskravet, for så vidt angår forskere,
fremgår, at den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E
for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere er notificeret til
EU-Kommissionen og godkendt af denne efter statsstøttereglerne i
Traktatens artikel 93, stk. 3. Det fremgår videre, at ikke alene enhver
påtænkt ny støtteforanstaltning, men også enhver
påtænkt ændring af en eksisterende foranstaltning skal
godkendes, hvorfor den i L 89 foreslåede ordning skulle godkendes af
EU-Kommissionen, forinden lovændringerne kunne sættes i
kraft.
En afskaffelse af efterbeskatningskravet for
nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E må
tilsvarende forventes at skulle godkendes af EU-Kommissionen.
5. Ordninger for udenlandske forskere i udlandet.
Skatteministeren har i et svar af 5. august 1998 til
Skatteudvalget, jf. alm. del bilag 252, folketingsåret 1997-98 (2.
samling), om lignende ordninger i andre EU-lande oplyst, at i Finland kan
udenlandske lærere ved højere uddannelsessteder, forskere uden
for den private sektor og eksperter beskattes med en enhedssats på 35
pct., og der tillades visse fradrag for udgifter i forbindelse med
indkomsterhvervelsen. I Holland er 35 pct. af lønnen skattefri for de
pågældende medarbejdere, og ordningen gælder for
såvel forskere som andre under forudsætning af, at den
pågældende type arbejdskraft ikke er til rådighed i
Holland. Ordningen kan benyttes i 5 år og derefter forlænges til
10 år. Der er ikke noget krav om, at skattepligten til Holland herefter
bringes til ophør. Belgien, Frankrig og Luxembourg har særlige
fradragsregler for udenlandske medarbejdere, der udstationeres i de
pågældende lande.
Sverige har i slutningen af 2000 vedtaget et forslag om
skattelettelser til udenlandske nøglepersoner, der midlertidigt
opholder sig i Sverige. Reglerne har virkning fra og med indkomståret
2001. De nye regler for beskatning af nøglepersoner i Sverige er
beskrevet i en artikel af Karin Müller og Jacob Lyngsie Jacobsen, Ernst
& Young, i tidsskriftet Skat Udland nr. 1, side 2-4, 2001. Af artiklen
fremgår bl.a., at den særlige ordning bl.a. indebærer, at
de udenlandske nøglepersoner kun skal medregne 75 pct. af deres
lønindtægt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
i Sverige. Den ansatte kan være underlagt den særlige ordning i
de første tre år regnet fra datoen for indrejsen til Sverige.
Der er ikke knyttet noget krav til størrelsen af aflønningen.
Den ansatte må kun opholde sig i Sverige i 5 år, men den svenske
ordning indeholder ingen regler om efterbeskatning, i det omfang opholdet i
Sverige mod forventning strækker sig ud over de tilladte 5 år, og
den ansatte vil således ikke skulle tilbagebetale den skattebesparelse,
der allerede er opnået, såfremt opholdet i Sverige overstiger 5
år.
Skriftlig fremsættelse
Mariann Fischer Boel
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af
efterbeskatningen af nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens §
48 E.
(Beslutningsforslag nr. B 109).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Antallet af virksomheder og antallet af ansatte, der
på forskellige tidspunkter har gjort brug af ordningen i
kildeskattelovens § 48 E
Tidspunkt
Antal virksomheder
Antal ansatte
1.6.1991
33
93
1.1.1992
80
201
1.6.1992
112
271
1.1.1993
139
358
1.6.1993
179
473
1.1.1994
196
564
1.6.1994
233
651
1.1.1995
249
729
1.6.1995
271
731
1.1.1996
274
715
1.6.1996
303
854
1.1.1997
307
859
1.6.1997
359
1.062
1.1.1998
352
1.100
1.6.1998
357
1.059
Kilde: Skatteministerens svar af 5. august 1998 på
Skatteudvalgets spørgsmål 134, jf. alm. del bilag 252
(1997-98, 2. samling).
Bilag 2
Branchefordeling for virksomheder med ansatte under
kildeskattelovens § 48 E
Optælling pr. 1. juni 1998
Antal virksomheder
Antal ansatte
Olie- og gasudvinding m.v.
8
54
Fremstilling af næringsmidler og fødevarer
8
20
Tekstil- og læderindustri
2
2
Træ-, papir- og grafisk industri
4
6
Kemisk industri
12
45
Gummi- og plastindustri
2
3
Sten-, metal- og jernindustri
8
15
Maskinindustri
13
17
Fremstilling af edb-udstyr, telemateriel, medicinsk udstyr m.v.
14
31
Fremstilling af skibe og andre transportmidler samt legetøj og spil
5
8
Bygge- og anlægsvirksomhed
4
40
Engros- og detailhandel
91
231
Hotel- og restaurationsvirksomhed
5
11
Transportvirksomhed og tilknyttet virksomhed
13
28
Telekommunikation
7
10
Pengeinstitutter, forsikring og finansieringsvirksomhed
19
29
Udlejningsvirksomhed
5
8
Databehandling
13
25
Forskning og udvikling, offentlig administration og undervisning
22
154
Anden forretningsservice (rådgivende ingeniørvirksomhed m.v.)
32
56
Hospitaler
2
4
Forlystelser, kultur, sport og presse
13
30
Uoplyst
48
232
I alt
350
1.059
Kilde: Lovforslag nr. L 89 fremsat af skatteministeren den
13. november 1998 i folketingsåret 1998-99.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af efterbeskatningen af forskere og nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E Retsinformation · 4. november 1998
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af efterbeskatningen af nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E Retsinformation · 7. maj 2001
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens § 48 E m.v.) Retsinformation · 20. februar 2002
- 1995 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (FORLÆNGELSE AF AFVIKLINGSPERIODEN FOR § 48 E-BESKATNING AF VISSE LØNMODTAGERE) Retsinformation · 23. maj 1996
- Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven Retsinformation · 13. november 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens § 48 E m.v.) Retsinformation · 16. maj 2002