Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven (Forenklinger m.v.)

2003/1 BTL 126Betænkning over lovforslagFolketinget24. august 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt

ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven

(Forenklinger m.v.)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget.

Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 4-11.

Ændringsforslag

nr. 3 og nr. 12 er stillet af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det

Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. januar 2004 og var til 1.

behandling den 28. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 11 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og skatteministeren sendte den 6. november 2004 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 84. Den 19. januar 2004 og den 21. januar

2004

sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Læs alt

Dansk Industri,

Den Danske Landinspektørforening,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Hjejle, Gersted & Mogensen,

Københavns Kommune og

Ole Laursen, Århus.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 56 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af disse spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme imod de under nr. 3 og 12 stillede ændringsforslag.

Et

andet mindretal

(S)

vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Dette

mindretal

vil stemme hverken for eller imod de under nr. 1, 2 og 4-11 stillede

ændringsforslag og vil stemme for de under nr. 3 og 12 stillede

ændringsforslag.

Et

tredje mindretal

(RV og KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr. 3 og 12 stillede ændringsforslag. Dette mindretal vil stemme

hverken for eller imod de øvrige ændringsforslag. Hvis de under nr. 3 og 12

stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet

stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et

fjerde mindretal

(SF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de under nr. 1, 2 og

4-11 stillede ændringsforslag. Dette mindretal vil stemme for de under nr. 3

og

12 stillede ændringsforslag.

Et

femte mindretal

(EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling og vil stemme imod de under nr. 1, 2 og 4-11 stillede

ændringsforslag. Dette mindretal vil stemme for de under nr. 3 og 12 stillede

ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale

Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har følgende bemærkninger til

lovforslaget:

Lovforslaget indeholder ændringer i en lang række forskellige

bestemmelser og love. Flere af forslagene er fornuftige ændringer set i lyset

af

den udvikling, der er sket, siden den eksisterende lovgivning blev vedtaget.

Ministeren har fremstillet lovforslaget som et rent forenklingsforslag.

Samlet

set indeholder loven såvel forenklinger som det modsatte. Samlet vil de

forenklinger, som loven indeholder, kun berøre ganske få skatteydere, som det

også fremgår af de besvarelser, som ministeren har givet under

udvalgsbehandlingen.

Når disse partier ikke kan støtte lovforslaget i dets nuværende

form, skyldes det, at lovforslaget også åbner for nye skattehuller. Det mest

synlige skattehul åbnes med forslaget om at tillade indeksering af gamle

ejendomsværdier fra før 1993, som giver fradrag ved opgørelse af grundlaget

for

beskatning af ejendomsavancer ved salg.

Dette forslag har skatteministeren alene begrundet med, at det

er nødvendigt for at overholde regeringens skattestop. Det er helt

uforståeligt, da det åbner for et nyt skattehul. Som det er fremgået under

udvalgsarbejdet, har der været en ulovhjemlet praksis om at tillade

indeksering

i en kortere årrække. Kammeradvokaten har klart påvist, at denne praksis

strider imod lovens indhold, og skatteministeren har derfor for længst

afskaffet denne ulovhjemlede praksis gennem udsendelse af et nyt cirkulære.

Kammeradvokaten har i sit notat om sagen dokumenteret, at de

regler, der blev vedtaget i 1993, sikrede fuldt fradrag for ejendommes værdi

pr. 19. maj 1993. En genindførelse af indeksering vil derfor medføre et

merfradrag, som strider direkte imod hele lovens hensigt om at beskatte

avancer

optjent efter den 19. maj 1993.

Vedtagelse af ministerens lovforslag vil genindføre

indekseringsfradrag for en periode på helt op til 18 år. De gamle

indekseringsregler, som blev afskaffet i 1993, berettigede derimod kun til

indekseringsfradrag

i højst 7 år. Alle ejendomme, der er omfattet af reglerne, og som

har været ejet af den samme ejer i hele

perioden 1975-1993, vil opnå et ekstra fradrag på 1.824.000 kr. for hver

million

i ejendomsværdi.

Derfor har Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det

Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne stillet ændringsforslag

om, at de bestemmelser, der genindfører indekseringen, udgår af lovforslaget.

Med ministerens lovforslag og nye fortolkning af skattestoppet

undergraver regeringen endnu en gang sit tilsagn om, at skattestoppet ikke

forhindrer lukning af skattehuller. Her er ministerens begrundelse tværtimod,

at fortolkningen af skattestoppet stiller krav om, at der gennemføres en

lovændring,

som direkte åbner for et nyt skattehul.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

mindretal

(V, DF og KF):

Til § 1

1)

I

nr. 2

indsættes før det foreslåede § 25, stk. 7, 2. pkt., og § 39,

stk. 2, 2. pkt.:

»Endvidere kan der ikke afskrives ved lejemål, hvor lejemålet er

indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i det omfang

nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der er part

i

lejemålet.«

[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte situationer, hvor

lejemålet er indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i

det

omfang nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der

er

part i lejemålet]

Til § 4

2)

Efter nr. 2 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 29, stk. 2,

ændres »§ 27, stk. 3« til:

»§ 27, stk. 2«.«

[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ophævelse af §

27, stk. 2]

Til § 5

Af

et

flertal

(S, SF, RV, EL og KD):

3)

Nr.

3

og

4

udgår.

[Den foreslåede pristalsregulering udgår]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

mindretal

(V, DF og KF):

4)

I

nr. 4

ændres »156,6« til: »158,6«.

[Rettelse af slåfejl]

Ny paragraf

5)

Efter § 8 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med

kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse

nr.

792 af 29. september 1993, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1216 af 27.

december 2003 og § 5 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§

6 A, stk. 1,

ændres »der kontrollerer,

kontrolleres af eller er koncernforbundet med en koncessionshaver,« til:

»hvorover der udøves en bestemmende indflydelse af koncessionshaver, eller

der

udøver en bestemmende indflydelse på koncessionshaver, eller der er

koncernforbundet med en koncessionshaver,«.

2.

§

6 A, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ved

bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over

stemmerettigheder,

således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af

aktiekapitalen

eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den

skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en

koncessionshaver, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den

skattepligtige

af en koncessionshaver, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves

af

koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige

aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2,

eller

af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte

koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster

stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som

indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo

omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående

eller

i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller

dennes

nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses

den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Ved

koncernforbundne selskaber forstås selskaber, hvorover der udøves en

bestemmende indflydelse af samme kreds af aktionærer.««

[Indsættelse af en definition af begrebet bestemmende

indflydelse og ændring af begrebet kontrollerer til bestemmende indflydelse]

Til § 10

6)

Efter nr. 8 indsættes som nye numre:

»01.

I

§ 33 E, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »ikke

længere kontrollerer det udtrædende selskab,« til: »ikke længere har

bestemmende indflydelse i det udtrædende selskab,«.

02.

I

§ 33 E, stk. 5, 1. pkt.,

ændres

»genvinder kontrol med det udtrædende selskab« til: »igen opnår bestemmende

indflydelse i det udtrædende selskab«.

03.

I

§ 33 E, stk. 3

og

5,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed

over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end

50

pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.««

[Indsættelse af en definition af begrebet bestemmende

indflydelse og ændring af begrebet kontrollerer til bestemmende indflydelse]

Ny paragraf

7)

Efter § 10 indsættes som ny

paragraf:

»§ 02

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 11, stk. 4, nr. 3,

ændres »kontrol«

til: »bestemmende indflydelse«.«

[Begrebet kontrollerer ændres til bestemmende indflydelse]

Til § 14

8)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

§ 5, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

»Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet

matrikulær ændring beregnes afgiften efter § 7.««

[Udvidelse af godtgørelsesadgangen ved pantebrevspåtegninger

som en del af en matrikulær ændring]

9)

Nr.

4

udgår.

[Konsekvensrettelse som følge af udvidelsen af

godtgørelsesadgangen ved pantebrevspåtegninger som en del af en matrikulær

ændring]

Ny paragraf

10)

Efter § 14 indsættes som ny

paragraf:

»§ 03

I lov nr. 264 af 8. maj 2002 om beskatning af rederivirksomhed

(tonnageskatteloven) foretages følgende ændringer:

1.

To steder

i

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»kontrollerer« til: »udøver bestemmende indflydelse over«.

2.

I

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»kontrolleres af« til: »hvorover der udøves en bestemmende indflydelse af«.

3.

I

§ 3, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »kontrol«

til: »bestemmende indflydelse«.«

[Begrebet kontrollerer ændres til bestemmende indflydelse]

Til § 16

11)

I

stk. 7

udgår »2 og«.

[Ikrafttrædelsen af

definitionen af delsalg fastsættes til dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende]

Af

et

flertal

(S, SF, RV, EL og KD):

12)

Stk.

8

udgår.

[Ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrørende pristalsregulering

udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen går ud på at afskære afskrivning af udgifter til

anskaffelse og forbedring af bygninger opført på lejede grund eller

ombygning,

forbedring eller indretning af lejede lokaler i situationer, hvor lejemålet

er

indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i det omfang

nærtstående

har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der er part i

lejemålet.

Efter en landsskatteretskendelse i 2002, har bestemmelsen i

afskrivningslovens § 39, stk. 2, fået et utilsigtet indhold. Kendelsen er

offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2002, 811.

Landsskatterettens kendelse har medført, at der fra indkomståret

1999, hvor den nye afskrivningslov trådte i kraft, har kunnet afskrives på

udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler i

situationer, hvor eksempelvis en far, der ejer en ejendom, lejer denne ud til

et aktieselskab, der er 100 pct. ejet af hans søn.

I denne situation bør afskrivning ikke kunne foretages for

udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lokalerne, idet der i

denne situation reelt ikke er risiko for opsigelse af lejemålet på grund af

den

nære økonomiske forbindelse mellem parterne i lejemålet.

På tilsvarende vis bør udgifter til anskaffelse og forbedring af

bygninger opført på lejede grund ikke kunne afskrives, når der reelt ikke er

risiko for opsigelse, idet afskrivning i disse tilfælde indrømmes for at

dække

det tab, der opstår, fordi bygningens ejer ikke kan råde over bygningen ud

over

lejeperioden.

I de tilfælde, hvor den person, der ejer grunden, er nærtstående

til personen, der ejer det selskab, som afholder udgifterne til anskaffelse

eller ombygningen af en bygning, vil der reelt ikke være risiko for opsigelse

på grund af den nære økonomiske forbindelse mellem de to parter i lejemålet.

Det er derfor rimeligt i disse situationer at afskære afskrivning en af

udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger opført på lejede grund.

Til nr. 2

Ved ændringsloven er foreslået en ophævelse af

dødsboskattelovens § 27, stk. 2. Ophævelsen af § 27, stk. 2, er en konsekvens

af ophævelsen af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven.

I ændringsloven er det glemt at konsekvensrette i

dødsboskattelovens § 29, stk. 2, hvor der er en henvisning til § 27, stk. 3.

Med ophævelsen af dødsboskattelovens § 27, stk. 2, rykker stk. 3 op og bliver

til stk. 2. Herved opstår der rykningsfejl.

På grund af ophævelsen af § 27, stk. 2, skal henvisningen i § 29 derfor

rettes således, at der fremover henvises til § 27, stk. 2 i stedet for § 27,

stk.3. Med ændringsforslaget rettes der op på rykningsfejlen.

Til nr. 3 og 12

Ændringsforslagene medfører, at den foreslåede lovfæstelse af

praksis om adgang til pristalsregulering af ældre anskaffelsessummer udgår.

Til nr. 4

I forbindelse med lovfæstelsen af adgangen til at

pristalsregulere ældre anskaffelsessummer er der i lovteksten indsat et

skema,

der angiver, hvilken reguleringsprocent der kan anvendes for hvert enkelt

indkomstår fra 1993 og tilbage til 1975.

Ud for indkomståret 1976 er der en fejl i skemaet. I stedet for

156,6 skal der stå 158, 6. Med nærværende ændringsforslag rettes fejlen. Det

foreslås, at reguleringsprocenten for indkomståret 1976 skal være 158,6.

Til nr. 5-7

Der indsættes en ny paragraf med henblik på også i

kulbrinteskatteloven at harmonisere begrebet kontrollere og bestemmende

indflydelse.

Bestemmelsen i kulbrinteskattelovens §

6 A

om samhandel mellem koncernforbundne

parter og interne afregningspriser har hidtil været formuleret i

overensstemmelse med ligningslovens § 2.

I forbindelse med lovforslaget foretages en opsplitning mellem

begreberne »bestemmende indflydelse« og »kontrollerer«. Fremover vil

bestemmende indflydelse blive anvendt, hvor der ifølge bestemmelsen direkte

eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere

end 50 pct. af stemmerne. Hermed vil både bestemmelsen i ligningslovens § 2

og

bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 6A fremover falde under begrebet

»bestemmende indflydelse« i stedet for begrebet »kontrollerer«.

Den foreslåede ændring af kulbrinteskatteloven erstatter

begrebet »kontrollerer« med begrebet »bestemmende indflydelse«. Som en følge

af

denne ændring er det nødvendigt tilsvarende at ændre definitionen i

bestemmelsens stk. 2, som definerer begrebet »kontrollerer«. Der indsættes

derfor en

definition af begrebet

»bestemmende indflydelse« i dette stykke. Bestemmelsens stk. 2 vil fortsat

være

i overensstemmelse med den tilsvarende definition af bestemmende indflydelse

i

ligningslovens stk. 2. Hermed foretages der ikke nogen materielle ændringer i

bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring medfører, at begrebet »kontrollerer« i

bestemmelsen erstattes med begrebet »bestemmende indflydelse«. Lovforslaget

opdeler den indflydelse, en fysisk person kan have over en juridisk person,

eller en juridisk person kan have over andre juridiske personer, i to

hovedgrupper,

som er:

»Bestemmende indflydelse« eller

»kontrollerer eller har væsentlig indflydelse«.

Der knytter sig forskellige ejerkrav til disse to begreber.

Bestemmende indflydelse foreligger således, når der direkte eller indirekte

ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af

stemmerne, mens kontrol vil foreligge, hvor der direkte eller indirekte ejes

mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af

stemmerne.

Det ejerkrav, der knyttes til bestemmelserne i § 33 E, er, at

der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller

rådes

over mere end 50 pct. af stemmerne. Efter den terminologi, lovforslaget

indfører, medfører dette, at bestemmelserne anvendes, hvor der foreligger

bestemmende indflydelse, men ikke, hvor der foreligger kontrol eller

væsentlig

indflydelse. For at undgå, at retsstillingen gøres uklar ved, at

bestemmelserne

anvender formuleringen kontrollerer, foreslås det, at formuleringen ændres

til

bestemmende indflydelse.

Den foreslåede ændring medfører, at der indsættes en definition

af begrebet bestemmende indflydelse i lovteksten for hermed at tydeliggøre,

hvilket ejerkrav der knyttes til bestemmelsen.

Til nr. 7

Der indsættes en ny paragraf med henblik på også i

opkrævningsloven at harmonisere begreberne kontrollere og bestemmende

indflydelse.

Den foreslåede ændring medfører, at begrebet »kontrollerer« i

bestemmelsen erstattes med begrebet »bestemmende indflydelse«. Lovforslaget

opdeler den indflydelse, en fysisk person kan have over en juridisk person,

eller en juridisk person kan have over andre juridiske personer, i to

hovedgrupper,

som er:

»Bestemmende indflydelse« eller

»kontrollerer eller har væsentlig indflydelse«.

Der knytter sig forskellige ejerkrav til disse to begreber.

Bestemmende indflydelse foreligger således, når der direkte eller indirekte

ejes

mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af

stemmerne, mens kontrol vil foreligge, hvor der direkte eller indirekte ejes

mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af

stemmerne.

Det ejerkrav, der knyttes til bestemmelsen i § 11, stk. 4, er,

at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller

rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Efter den terminologi, lovforslaget

indfører, medfører dette, at bestemmelsen anvendes, hvor der foreligger

bestemmende indflydelse, men ikke, hvor der foreligger kontrol eller

væsentlig

indflydelse. For at undgå, at retsstillingen gøres uklar ved, at

bestemmelserne

anvender formuleringen kontrol, foreslås det, at formuleringen ændres til

bestemmende indflydelse.

Til nr. 8

Med den foreslåede ændring bliver de pantebrevspåtegninger, som

hidtil grundet samspillet mellem tinglysningsloven og

tinglysningsafgiftsloven,

ikke har været omfattet af bestemmelsens ordlyd, nu omfattet af ordlyden.

Ændringen har således det samme formål som den hidtil foreslåede

godtgørelsesadgang, nemlig at tinglysninger som en del af en samlet

matrikulær

ændring stilles ens. Ved at udvide ordlyden i den nuværende § 5, stk. 3, 2.

pkt., bliver det muligt umiddelbart at afgiftsberigtige en

pantebrevspåtegning,

hvorved der inddrages yderligere pant efter lovens § 7, såfremt påtegningen

sker som en del af en samlet matrikulær ændring.

Det vil sige, at selv om den matrikulære ændring ikke er endelig

på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning af inddragelsen af det

yderligere

pant, hvilket er betingelsen for at være omfattet af den nuværende ordlyd,

vil

pantebrevspåtegningerne være omfattet af bestemmelsen, så længe tinglysningen

sker som en del af en samlet matrikulær ændring.

Derudover er der ingen ændringer i forhold

til den nuværende afgiftsbegunstigende bestemmelse. Ved fortolkning af

matrikulære ændringer har det således stadig væk afgørende betydning,

hvorledes

tinglysningsloven og udstykningsloven behandler matrikulære ændringer.

Afgiftsmyndighedens

almindelige kontrol ved eksempelvis stikprøver skal sikre, at der

efterfølgende bliver foretaget en matrikulær ændring. Med den foreslåede

ændring imødekommes den kritik, der har været af den hidtil foreslåede

godtgørelsesadgang for at være administrativt bebyrdende og for

omkostningsfuld.

Til nr. 9

Som en konsekvens af den forslåede ændring i nr. 7 udgår denne

bestemmelse af forslaget.

Til nr. 10

Der indsættes en ny paragraf med henblik på også i

tonnageskatteloven at harmonisere begreberne kontrollere og bestemmende

indflydelse. De foreslåede ændringer medfører, at begrebet »kontrollerer«

erstattes med begrebet »bestemmende indflydelse«.

Til nr. 11

I lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse er angivet, at såvel

definitionenen af delsalg som reglen om adgang til at tilbageføre tab til

modregning i tidligere gevinster ved delsalg fra oprindelig samme ejendom

skal

have virkning for tab, der konstateres i indkomståret 2004 eller senere.

Definitionen af delsalg gælder for alle delsalg omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven og er en lovfæstelse af praksis. Derfor bør

ikrafttrædelsen for definitionen af delsalg ikke følge ikrafttrædelsen af

reglen om tilbageførsel af tab, men være dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende. Med ændringsforslaget ændres ikrafttrædelsestidspunktet for

definitionen af delsalg til dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lars Christian Lilleholt (V)

Peter Christensen (V)

Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Jann Sjursen (KD)

Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Ejner Jensen (S)

Morten Homann (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 126

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Høringssvar fra skatteministeren

3

Henvendelse af 29/1-04 fra Advokatfirmaet Hjejle, Gersted

& Mogensen

4

Henvendelse af 30/1-04 fra Københavns Kommune

5

Spm. 1, om der er andre muligheder for at undgå

beskatning efter ejerlejlighedsavancebeskatningsloven end gennem planlægning

af salg, så man undgår 5-års-perioden, til skatteministeren

Spm. 2 om et skøn over, hvor store fradrag man under et

indrømmer ejerne af ejerlejligheder, som endnu ikke er solgt, til

skatteministeren

Spm. 3, om reglen om manglende fradrag for tab efter

ejendomsavancebeskatningsloven vil spille nogen rolle med de prisstigninger,

der har været på ejerlejligheder, til skatteministeren

Spm. 4 om tre konkrete eksempler på beskatning efter

henholdsvis ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og

ejendomsavancebeskatningsloven,

til skatteministeren

Spm. 5 om eksempler på forskellen i beskatningen efter

reglerne for frigørelsesafgift og ejendomsavancebeskatningsloven, til

skatteministeren

Spm. 6 om, i hvor mange eksisterende sager der er ydet

henstand for frigørelsesafgiften, til skatteministeren

Spm. 7 om at overføre opsparingskontoen i en

virksomhedsskatteordning til en ægtefælle, til skatteministeren

Spm. 8, om man kan overføre en fortrinsvis passiv

virksomhed ved succession, f.eks. en udlejningsejendom med tilhørende

opsparingsordning, til en ægtefælle, til skatteministeren

Spm. 9 om, hvor lang tid der må gå, fra en investeringsforening

træffer en beslutning om endelig opløsning, til skatteministeren

Spm. 10 om, at man fremover først skaber lovgrundlaget,

inden man indfører nye fortolkninger, som ikke har dækning i loven, til

skatteministeren

Spm. 11 om et skøn over, hvor mange skatteydere der

årligt skønnes at blive berørt af hver enkelt ændring, til skatteministeren

Spm. 12 om en klar vurdering af, om der med lovforslaget

på noget punkt åbnes for spekulation imod skattesystemet, til

skatteministeren

Spm. 13 om en begrundelse for at genindføre

pristalsregulering af anskaffelsessummen i ejendomsavancebeskatningsloven

frem til 1993, til skatteministeren

Spm. 14, om den foreslåede genindførelse af

pristalsregulering af anskaffelsessummen vil give pristalsregulering for en

periode

på 18 år for ejendomme, der er anskaffet før 1975 eller tidligere, til

skatteministeren

Spm. 15, om det er i strid med regeringens skattestop,

hvis ikke der genindføres pristalsregulering som foreslået, til

skatteministeren

Spm. 16 om oplysninger, der peger på risici for

skatteindtægtstab, som der ikke er redegjort for i lovforslagets

bemærkninger, til skatteministeren

6

Kopi af diverse svar fra skatteministeren vedrørende

pristalsregulering af anskaffelsessummen m.v. for fast ejendom anskaffet før

19. maj 2003

7

Spm. 17, om der foreligger bestemmende indflydelse i

nævnte tilfælde, hvor der handles med goodwill mellem 2 selskaber, til

skatteministeren

8

Spm. 18 om, hvilke dokumentationskrav der stilles for, at

en virksomhed anses overdraget mellem ægtefæller, til skatteministeren

Spm. 19, om der ved overdragelse af fast ejendom mellem

ægtefæller vil kræves, at denne overdragelse tinglyses, for at det

anerkendes, at der er sket en overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller,

til skatteministeren

Spm. 20, om der til en ægtefælle, der ikke har så stor

indkomst, at der betales topskat, kan overføres indkomst fra passiv

virksomhed, til skatteministeren

Spm. 21, om det er muligt at overføre en del af en

igangværende virksomhed med tilhørende andel af konto for opsparet overskud

til ægtefællen, til skatteministeren

Spm. 22 om baggrunden for de foreslåede bestemmelser i §

8, nr. 2, (kildeskattelovens §

26 A

),

til skatteministeren

Spm. 23 om, hvorfor der i lovforslaget kun er foreslået

mulighed for at overføre konto for opsparet overskud for virksomhed omfattet

af virksomhedsskattelovens afsnit I og ikke overførsel af bunden konto for

opsparing af henlæggelse til konjunkturudligning efter

virksomhedsskattelovens

afsnit II, til skatteministeren

Spm. 24 om, hvorfor der i lovforslaget kun er foreslået

mulighed for at overføre konto for opsparet overskud for virksomhed omfattet

af virksomhedsskattelovens afsnit I og ikke overførsel af

indkomstudligningskonto

efter virksomhedsskattelovens afsnit II B, til skatteministeren

9

Henvendelse af 9/2-04 fra Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer

10

Spm. 25, om lovforslaget betyder, at den skattepligtige

avance ved salg af ejerlejligheder i mange tilfælde vil blive mindre end

efter de hidtil gældende regler, til skatteministeren

Spm. 26, om lovforslaget betyder, at den skattepligtige

avance i fremtiden skal opgøres efter ejendomsavancebeskatningsloven, til

skatteministeren

Spm. 27, om skatteyderne ikke skal bruge den hidtil

opgjorte skattemæssige anskaffelsessum, til skatteministeren

Spm. 28 om teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag, til skatteministeren

Spm. 29, om hver ejerlejlighed får et fradrag efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, hvert år, til skatteministeren

Spm. 30 om teknisk bistand til ændringsforslag, til

skatteministeren

Spm. 31 om udregning af opgørelse, til skatteministeren

Spm. 32 om ejendomsvurderingerne pr. 1/1 1993 og 1/1 1996

er behæftet med usikkerhed og stor spredning, til skatteministeren

Spm. 33 om baggrunden for, at der ikke er stillet forslag

til overgangs- og ikrafttrædelsesregler, til skatteministeren

11

Spm. 34 om en nærmere redegørelse for grundlaget for

forslaget i § 2, nr. 8, hvor gældende administrativ praksis vedrørende

skatteombytning med efterfølgende spaltning lovfæstes, til skatteministeren

Spm. 35, om bankers annullering af egne aktier ikke

berettiger til skattetekniske tabsfradrag, til skatteministeren

Spm. 36 om begrundelse for skattemyndighedernes

standpunkt om, at

bankers annullering

af egne aktier ikke berettiger til skattetekniske tabsfradrag, til

skatteministeren

Spm. 37, om der af skattemyndighederne anvendes samme

princip for udskillelse af anskaffelsessummen for de annullerede aktier som

den fordelingsmetode, der er foreslået i betænkning 1392, til

skatteministeren

Spm. 38 om, hvad årsagen er til, at man ønsker at

lovfæste praksis i lovforslagets § 2, nr. 8, til skatteministeren

12

Henvendelse af 24/2-04 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 30/1-04

fra Københavns Kommune

14

Henvendelse af 27/2-04 fra Dansk Industri

15

1. udkast til betænkning

16

Svar på spm. 17, om der foreligger bestemmende

indflydelse i nævnte tilfælde, hvor der handles med goodwill mellem 2

selskaber, fra skatteministeren

17

Henvendelse af 3/4-04 fra Den Danske

Landinspektørforening

18

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/2-04

fra Dansk Industri

19

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 9/2-04

fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

20

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 24/2-04

fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

21

Henvendelse af 12/3-04 fra Ole Laursen, Århus

22

Bilaget tilbagetaget

23

Spm. 39 om en oversigt over stramninger og lempelser i

forslaget i forhold til gældende lovgivning, til skatteministeren

24

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 29/1-04

fra Advokatfirmaet Hjejle, Gersted & Mogensen

25

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

26

Svar på spm. 18 om, hvilke dokumentationskrav der stilles

for, at en virksomhed anses overdraget mellem ægtefæller, fra

skatteministeren

Svar på spm. 19, om der ved overdragelse af fast ejendom

mellem ægtefæller vil kræves, at denne overdragelse tinglyses, for at det

anerkendes,

at der er sket en overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller, fra

skatteministeren

Svar på spm. 20, om der til en ægtefælle, der ikke har så

stor indkomst, at der betales topskat, kan overføres indkomst fra passiv

virksomhed,

fra skatteministeren

Svar på spm. 21, om det er muligt at overføre en del af

en igangværende virksomhed med tilhørende andel af konto for opsparet

overskud

til ægtefællen, fra skatteministeren

Svar på spm. 22 om baggrunden for de foreslåede bestemmelser

i § 8, nr. 2, (kildeskattelovens §

26 A

),

fra skatteministeren

Svar på spm. 23 om, hvorfor der i lovforslaget kun er

foreslået mulighed for at overføre konto for opsparet overskud for virksomhed

omfattet af virksomhedsskattelovens afsnit I og ikke overførsel af bunden

konto for opsparing af henlæggelse til konjunkturudligning efter

virksomhedsskattelovens

afsnit II, fra skatteministeren

Svar på spm. 24 om, hvorfor der i lovforslaget kun er

foreslået mulighed for at overføre konto for opsparet overskud for virksomhed

omfattet af virksomhedsskattelovens afsnit I og ikke overførsel af

indkomstudligningskonto

efter virksomhedsskattelovens afsnit II B, fra skatteministeren

27

Svar på spm. 25, om lovforslaget betyder, at den

skattepligtige avance ved salg af ejerlejligheder i mange tilfælde vil blive

mindre end efter de hidtil gældende regler, fra skatteministeren

Svar på spm. 26, om lovforslaget betyder, at den

skattepligtige avance i fremtiden skal opgøres efter

ejendomsavancebeskatningsloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 27, om skatteyderne ikke skal bruge den

hidtil opgjorte skattemæssige anskaffelsessum, fra skatteministeren

Svar på spm. 28 om teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag, fra skatteministeren

Svar på spm. 29, om hver ejerlejlighed får et fradrag

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, hvert år, fra

skatteministeren

Svar på spm. 30 om teknisk bistand til ændringsforslag,

fra skatteministeren

Svar på spm. 31 om udregning af opgørelse, til

skatteministeren

Svar på spm. 32 om ejendomsvurderingerne pr. 1/1/ 1993 og

1/1/ 1996 er behæftet med usikkerhed og stor spredning, fra skatteministeren

Svar på spm. 33 om baggrunden for, at der ikke er stillet

forslag til overgangs- og ikrafttrædelsesregler, fra skatteministeren

28

Svar på spm. 39 om en oversigt over stramninger og

lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning, fra skatteministeren

29

Spm. 40, om der er tale om lukning af et skattehul eller

et brud på regeringens skattestop, til skatteministeren

30

Svar på spm. 35, om bankers annullering af egne aktier

ikke berettiger til skattetekniske tabsfradrag, fra skatteministeren

Svar på spm. 36 om begrundelse for skattemyndighedernes

standpunkt om, at bankers annullering af egne aktier ikke berettiger til

skattetekniske tabsfradrag, fra skatteministeren

Svar på spm. 37, om der af skattemyndighederne anvendes

samme princip for udskillelse af anskaffelsessummen for de annullerede aktier

som den fordelingsmetode, der er foreslået i betænkning 1392, fra

skatteministeren

31

Spm. 41, om der er et hul i

ejendomsavancebeskatningsloven ved salg af en mælkekvote, til

skatteministeren

Spm. 42 om, hvorfor ejendomsavancebeskatningsloven ikke

indeholder rimelige og klare regler til brug ved opgørelse af den

erhvervsmæssige

andel af indgangsværdien for ejendomme, til skatteministeren

Spm. 43 om at tage initiativ til en præcisering af

ejendomsavancebeskatningsloven, så det fremgår af loven, at der skal ske

pristalsregulering af ikkegenvundne afskrivninger m.v., til skatteministeren

Spm. 44, om skattefrit salg efter parcelhusreglen kun bør

omfatte den periode, hvor de omhandlede ejendomme har tjent til bolig for

ejeren, til skatteministeren

Spm. 45 om en udvidelse af paracelhusreglen, så også

ejerboliger i mindre udlejningsejendomme er fritaget for

ejendomsavancebeskatning,

til skatteministeren

Spm. 46, om gennemførelse af lovforslagets § 10, nr. 6 om

ændring af ligningslovens § 16 B vil indebære en betydelig skattelettelse for

fonde, der ejer aktier i børsnoterede selskaber, til skatteministeren

Spm. 47 om at stille et ændringsforslag, så

fondsbeskatningslovens § 6 ændres, til skatteministeren

Spm. 48 om, at Danmark som følge af

moder/datterselskabsdirektivet i EU i løbet af en kort årrække må nedsætte

grænsen for skattefrit udbytte til moderselskabet, til skatteministeren

Spm. 49 om, hvor mange børsnoterede selskaber der har

aktionærer, som er fonde med en aktiepost på over 10 pct. af aktierne, til

skatteministeren

32

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/4-04

fra Den Danske Landinspektørforening

33

Spm. 50 om, hvordan ministeren kan mene, at der hverken

er tale om en skærpelse eller en lempelse i forhold til pristalsregulering af

ældre anskaffelsessummer, til skatteministeren

34

Spm. 51 om at bekræfte, at ToldSkat har givet

dispensation til aktionærerne i Højgaard Holding for beskatning som udbytte,

til skatteministeren

Spm. 52, om dispensationen også er givet til fonde, der

ejer aktier i Højgaard Holding, til skatteministeren

35

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/3-04

fra Ole Laursen, Århus

36

Svar på spm. 1, om der er andre muligheder for at undgå

beskatning efter ejerlejlighedsavancebeskatningsloven end gennem planlægning

af salg, så man undgår 5-års-perioden, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om et skøn over, hvor store fradrag man

under ét indrømmer ejerne af ejerlejligheder, som endnu ikke er solgt, fra

skatteministeren

Svar på spm. 3, om reglen om manglende fradrag for tab

efter ejendomsavancebeskatningsloven vil spille nogen rolle med de

prisstigninger,

der har været på ejerlejligheder, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om tre konkrete eksempler på beskatning

efter henholdsvis ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og

ejendomsavancebeskatningsloven,

fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om eksempler på forskellen i beskatningen

efter reglerne for frigørelsesafgift og ejendomsavancebeskatningsloven, fra

skatteministeren

Svar på spm. 6 om, i hvor mange eksisterende sager der er

ydet henstand for frigørelsesafgiften, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om at overføre opsparingskontoen i en

virksomhedsskatteordning til en ægtefælle, fra skatteministeren

Svar på spm. 8, om man kan overføre en fortrinsvis passiv

virksomhed ved succession, f.eks. en udlejningsejendom med tilhørende

opsparingsordning,

til en ægtefælle, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om, hvor lang tid der må gå, fra en

investeringsforening træffer en beslutning om endelig opløsning, fra

skatteministeren

Svar på spm. 10 om, at man fremover først skaber

lovgrundlaget, inden man indfører nye fortolkninger, som ikke har dækning i

loven, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om et skøn over, hvor mange skatteydere

der årligt skønnes at blive berørt af hver enkelt ændring, fra

skatteministeren

Svar på spm. 12 om en klar vurdering af, om der med

lovforslaget på noget punkt åbnes for spekulation imod skattesystemet, fra

skatteministeren

Svar på spm. 13 om en begrundelse for at genindføre

pristalsregulering af anskaffelsessummen i ejendomsavancebeskatningsloven

frem til 1993, fra skatteministeren

Svar på spm. 14, om den foreslåede genindførelse af

pristalsregulering af anskaffelsessummen vil give pristalsregulering for en

periode på 18 år for ejendomme, der er anskaffet før 1975 eller tidligere,

fra skatteministeren

Svar på spm. 15, om det er i strid med regeringens

skattestop, hvis ikke der genindføres pristalsregulering som foreslået, fra

skatteministeren

Svar på spm. 16 om oplysninger, der peger på risici for

skatteindtægtstab, som der ikke er redegjort for i lovforslagets

bemærkninger, fra skatteministeren

37

Svar på spm. 40, om der er tale om lukning af et

skattehul eller et brud på regeringens skattestop, fra skatteministeren

38

Spm. 53 om, hvorledes aktionærer bliver stillet

skattemæssigt efter vedtagelse af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 54 om at redegøre for tabsfradrag, når et

børsnoteret selskab går konkurs, til skatteministeren

39

Svar på spm. 50 om, hvordan ministeren kan mene, at der

hverken er tale om en skærpelse eller en lempelse i forhold til

pristalsregulering af ældre anskaffelsessummer, fra skatteministeren

40

Ændringsforslag fra skatteministeren

41

2. udkast til betænkning

42

Svar på spm. 34 om en nærmere redegørelse for grundlaget

for forslaget i § 2, nr. 8, hvor gældende administrativ praksis vedrørende

skatteombytning med efterfølgende spaltning lovfæstes, fra skatteministeren

Svar på spm. 38 om, hvad årsagen er til, at man ønsker at

lovfæste praksis i lovforslagets § 2, nr. 8, fra skatteministeren

43

Svar på spm. 41, om der er et hul i

ejendomsavancebeskatningsloven ved salg af en mælkekvote, fra

skatteministeren

Svar på spm. 42 om, hvorfor

ejendomsavancebeskatningsloven ikke indeholder rimelige og klare regler til

brug ved opgørelse af den erhvervsmæssige andel af indgangsværdien for

ejendomme, fra skatteministeren

Svar på spm. 43 om at tage initiativ til en præcisering

af ejendoms-avancebeskatningsloven, så det fremgår af loven, at der skal ske

pristalsregulering af ikkegenvundne afskrivninger m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 44, om skattefrit salg efter parcelhusreglen

kun bør omfatte den periode, hvor de pågældende ejendomme har tjent til bolig

for ejeren, fra skatteministeren

Svar på spm. 45 om en udvidelse af paracelhusreglen, så

også ejerboliger i mindre udlejningsejendomme er fritaget for

ejendomsavancebeskatning,

fra skatteministeren

Svar på spm. 46, om gennemførelse af lovforslagets § 10,

nr. 6, om ændring af ligningslovens § 16 B vil indebære en betydelig

skattelettelse

for fonde, der ejer aktier i børsnoterede selskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 47 om at stille et ændringsforslag, så

fondsbeskatningslovens § 6 ændres, fra skatteministeren

Svar på spm. 48 om, at Danmark som følge af moder/datterselskabsdirektivet

i EU i løbet af en kort årrække må nedsætte grænsen for skattefrit udbytte

til moderselskabet, fra skatteministeren

Svar på spm. 49 om, hvor mange børsnoterede selskaber der

har aktionærer, som er fonde med en aktiepost på over 10 pct. af aktierne,

fra skatteministeren

44

Svar på spm. 51, om at bekræfte, at ToldSkat har givet

dispensation til aktionærerne i Højgaard Holding for beskatning som udbytte,

fra skatteministeren

Svar på spm. 52, om dispensationen også er givet til

fonde, der ejer aktier i Højgaard Holding, fra skatteministeren

45

Svar på spm. 53 om, hvorledes aktionærer bliver stillet

skattemæssigt efter vedtagelse af lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 54 om at redegøre for tabsfradrag, når et

børsnoteret selskab går konkurs, fra skatteministeren

46

Samrådsspm. A om, hvorfor ministeren ikke anser en

indekseringsregel som foreslået for at være et skattehul, når der allerede i

gældende lovgivning er taget højde for fradrag for værdistigninger frem til

1993, til skatteministeren

Samrådsspm. B, om det er helt generelt, at en ulovhjemlet

praksis, der er opstået ved en fejl, og som strider direkte imod

lovforslagets indhold og forarbejder, vil være beskyttet af regeringens

skattestop, til skatteministeren

Samrådsspm. C om, hvordan ministeren kan mene, at det er

en sober betjening af Folketinget, når ministeren påstår, at lovændringen om

indeksering alene er en lovfæstelse af hidtidig praksis, når denne praksis er

underkendt, afskaffet og erklæret som ulovhjemlet, til skatteministeren

Samrådsspm. D om, hvad ministeren har gjort for at

forhindre tilsvarende groteske misfortolkninger af skattelovene, til

skatteministeren

47

Spm. 55 om at oversende talepapir til samrådsspørgsmål

A-D, til skatteministeren

48

Spm. 56, om ministeren ikke skylder en beklagelse til

Folketinget i forbindelse med orienteringen til Folketinget om

indekseringsbestemmelserne,

til skatteministeren

49

3. udkast til betænkning

50

Svar på spm. 55 om at oversende talepapir til

samrådsspørgsmål A-D, fra skatteministeren

51

Svar på spm. 56, om ministeren ikke skylder en beklagelse

til Folketinget i forbindelse med orienteringen til Folketinget om

indekserings-bestemmelserne,

fra skatteministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål 56 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra S og RV.

Spørgsmål:

I forlængelse af bemærkningerne til lovforslaget og ministerens

besvarelse af spm. 50 er ministeren så ikke af den opfattelse, at ministeren

skylder en beklagelse til Folketinget i forbindelse med orienteringen til

Folketinget om indekseringsbestemmelserne, samt vil ministeren give et

tilsagn

om at instruere sine embedsmænd om, at Folketinget fremover får en mere

præcis

og retledende beskrivelse af et hændelsesforløb.

Svar:

Hvis det ikke klart er fremgået af lovforslaget, at der var tale

om en ulovhjemlet praksis, skal jeg være den første til at beklage det.

Naturligvis skal et sådant forhold klart fremgå af forslagets bemærkninger.

Jeg har benyttet lejligheden til klart og tydeligt at pointere

dette over for mine embedsmænd.

Lignende dokumenter