Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven (Forenklinger m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt
ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven
(Forenklinger m.v.)
[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget.
Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 4-11.
Ændringsforslag
nr. 3 og nr. 12 er stillet af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det
Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. januar 2004 og var til 1.
behandling den 28. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 11 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og skatteministeren sendte den 6. november 2004 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 84. Den 19. januar 2004 og den 21. januar
2004
sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Læs alt
Dansk Industri,
Den Danske Landinspektørforening,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Hjejle, Gersted & Mogensen,
Københavns Kommune og
Ole Laursen, Århus.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 56 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af disse spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod de under nr. 3 og 12 stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
(S)
vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Dette
mindretal
vil stemme hverken for eller imod de under nr. 1, 2 og 4-11 stillede
ændringsforslag og vil stemme for de under nr. 3 og 12 stillede
ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
(RV og KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de under nr. 3 og 12 stillede ændringsforslag. Dette mindretal vil stemme
hverken for eller imod de øvrige ændringsforslag. Hvis de under nr. 3 og 12
stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet
stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
Et
fjerde mindretal
(SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de under nr. 1, 2 og
4-11 stillede ændringsforslag. Dette mindretal vil stemme for de under nr. 3
og
12 stillede ændringsforslag.
Et
femte mindretal
(EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling og vil stemme imod de under nr. 1, 2 og 4-11 stillede
ændringsforslag. Dette mindretal vil stemme for de under nr. 3 og 12 stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har følgende bemærkninger til
lovforslaget:
Lovforslaget indeholder ændringer i en lang række forskellige
bestemmelser og love. Flere af forslagene er fornuftige ændringer set i lyset
af
den udvikling, der er sket, siden den eksisterende lovgivning blev vedtaget.
Ministeren har fremstillet lovforslaget som et rent forenklingsforslag.
Samlet
set indeholder loven såvel forenklinger som det modsatte. Samlet vil de
forenklinger, som loven indeholder, kun berøre ganske få skatteydere, som det
også fremgår af de besvarelser, som ministeren har givet under
udvalgsbehandlingen.
Når disse partier ikke kan støtte lovforslaget i dets nuværende
form, skyldes det, at lovforslaget også åbner for nye skattehuller. Det mest
synlige skattehul åbnes med forslaget om at tillade indeksering af gamle
ejendomsværdier fra før 1993, som giver fradrag ved opgørelse af grundlaget
for
beskatning af ejendomsavancer ved salg.
Dette forslag har skatteministeren alene begrundet med, at det
er nødvendigt for at overholde regeringens skattestop. Det er helt
uforståeligt, da det åbner for et nyt skattehul. Som det er fremgået under
udvalgsarbejdet, har der været en ulovhjemlet praksis om at tillade
indeksering
i en kortere årrække. Kammeradvokaten har klart påvist, at denne praksis
strider imod lovens indhold, og skatteministeren har derfor for længst
afskaffet denne ulovhjemlede praksis gennem udsendelse af et nyt cirkulære.
Kammeradvokaten har i sit notat om sagen dokumenteret, at de
regler, der blev vedtaget i 1993, sikrede fuldt fradrag for ejendommes værdi
pr. 19. maj 1993. En genindførelse af indeksering vil derfor medføre et
merfradrag, som strider direkte imod hele lovens hensigt om at beskatte
avancer
optjent efter den 19. maj 1993.
Vedtagelse af ministerens lovforslag vil genindføre
indekseringsfradrag for en periode på helt op til 18 år. De gamle
indekseringsregler, som blev afskaffet i 1993, berettigede derimod kun til
indekseringsfradrag
i højst 7 år. Alle ejendomme, der er omfattet af reglerne, og som
har været ejet af den samme ejer i hele
perioden 1975-1993, vil opnå et ekstra fradrag på 1.824.000 kr. for hver
million
i ejendomsværdi.
Derfor har Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det
Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne stillet ændringsforslag
om, at de bestemmelser, der genindfører indekseringen, udgår af lovforslaget.
Med ministerens lovforslag og nye fortolkning af skattestoppet
undergraver regeringen endnu en gang sit tilsagn om, at skattestoppet ikke
forhindrer lukning af skattehuller. Her er ministerens begrundelse tværtimod,
at fortolkningen af skattestoppet stiller krav om, at der gennemføres en
lovændring,
som direkte åbner for et nyt skattehul.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
mindretal
(V, DF og KF):
Til § 1
1)
I
nr. 2
indsættes før det foreslåede § 25, stk. 7, 2. pkt., og § 39,
stk. 2, 2. pkt.:
»Endvidere kan der ikke afskrives ved lejemål, hvor lejemålet er
indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i det omfang
nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der er part
i
lejemålet.«
[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte situationer, hvor
lejemålet er indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i
det
omfang nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der
er
part i lejemålet]
Til § 4
2)
Efter nr. 2 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 29, stk. 2,
ændres »§ 27, stk. 3« til:
»§ 27, stk. 2«.«
[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ophævelse af §
27, stk. 2]
Til § 5
Af
et
flertal
(S, SF, RV, EL og KD):
3)
Nr.
3
og
4
udgår.
[Den foreslåede pristalsregulering udgår]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
mindretal
(V, DF og KF):
4)
I
nr. 4
ændres »156,6« til: »158,6«.
[Rettelse af slåfejl]
Ny paragraf
5)
Efter § 8 indsættes som ny paragraf:
»§ 01
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med
kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse
nr.
792 af 29. september 1993, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1216 af 27.
december 2003 og § 5 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§
6 A, stk. 1,
ændres »der kontrollerer,
kontrolleres af eller er koncernforbundet med en koncessionshaver,« til:
»hvorover der udøves en bestemmende indflydelse af koncessionshaver, eller
der
udøver en bestemmende indflydelse på koncessionshaver, eller der er
koncernforbundet med en koncessionshaver,«.
2.
§
6 A, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Ved
bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder,
således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af
aktiekapitalen
eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den
skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en
koncessionshaver, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den
skattepligtige
af en koncessionshaver, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves
af
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige
aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2,
eller
af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte
koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster
stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som
indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo
omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående
eller
i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller
dennes
nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses
den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
Ved
koncernforbundne selskaber forstås selskaber, hvorover der udøves en
bestemmende indflydelse af samme kreds af aktionærer.««
[Indsættelse af en definition af begrebet bestemmende
indflydelse og ændring af begrebet kontrollerer til bestemmende indflydelse]
Til § 10
6)
Efter nr. 8 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 33 E, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »ikke
længere kontrollerer det udtrædende selskab,« til: »ikke længere har
bestemmende indflydelse i det udtrædende selskab,«.
02.
I
§ 33 E, stk. 5, 1. pkt.,
ændres
»genvinder kontrol med det udtrædende selskab« til: »igen opnår bestemmende
indflydelse i det udtrædende selskab«.
03.
I
§ 33 E, stk. 3
og
5,
indsættes som
2. pkt.:
»Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed
over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end
50
pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.««
[Indsættelse af en definition af begrebet bestemmende
indflydelse og ændring af begrebet kontrollerer til bestemmende indflydelse]
Ny paragraf
7)
Efter § 10 indsættes som ny
paragraf:
»§ 02
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 11, stk. 4, nr. 3,
ændres »kontrol«
til: »bestemmende indflydelse«.«
[Begrebet kontrollerer ændres til bestemmende indflydelse]
Til § 14
8)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
§ 5, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet
matrikulær ændring beregnes afgiften efter § 7.««
[Udvidelse af godtgørelsesadgangen ved pantebrevspåtegninger
som en del af en matrikulær ændring]
9)
Nr.
4
udgår.
[Konsekvensrettelse som følge af udvidelsen af
godtgørelsesadgangen ved pantebrevspåtegninger som en del af en matrikulær
ændring]
Ny paragraf
10)
Efter § 14 indsættes som ny
paragraf:
»§ 03
I lov nr. 264 af 8. maj 2002 om beskatning af rederivirksomhed
(tonnageskatteloven) foretages følgende ændringer:
1.
To steder
i
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»kontrollerer« til: »udøver bestemmende indflydelse over«.
2.
I
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»kontrolleres af« til: »hvorover der udøves en bestemmende indflydelse af«.
3.
I
§ 3, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »kontrol«
til: »bestemmende indflydelse«.«
[Begrebet kontrollerer ændres til bestemmende indflydelse]
Til § 16
11)
I
stk. 7
udgår »2 og«.
[Ikrafttrædelsen af
definitionen af delsalg fastsættes til dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende]
Af
et
flertal
(S, SF, RV, EL og KD):
12)
Stk.
8
udgår.
[Ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrørende pristalsregulering
udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen går ud på at afskære afskrivning af udgifter til
anskaffelse og forbedring af bygninger opført på lejede grund eller
ombygning,
forbedring eller indretning af lejede lokaler i situationer, hvor lejemålet
er
indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i det omfang
nærtstående
har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der er part i
lejemålet.
Efter en landsskatteretskendelse i 2002, har bestemmelsen i
afskrivningslovens § 39, stk. 2, fået et utilsigtet indhold. Kendelsen er
offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2002, 811.
Landsskatterettens kendelse har medført, at der fra indkomståret
1999, hvor den nye afskrivningslov trådte i kraft, har kunnet afskrives på
udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler i
situationer, hvor eksempelvis en far, der ejer en ejendom, lejer denne ud til
et aktieselskab, der er 100 pct. ejet af hans søn.
I denne situation bør afskrivning ikke kunne foretages for
udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lokalerne, idet der i
denne situation reelt ikke er risiko for opsigelse af lejemålet på grund af
den
nære økonomiske forbindelse mellem parterne i lejemålet.
På tilsvarende vis bør udgifter til anskaffelse og forbedring af
bygninger opført på lejede grund ikke kunne afskrives, når der reelt ikke er
risiko for opsigelse, idet afskrivning i disse tilfælde indrømmes for at
dække
det tab, der opstår, fordi bygningens ejer ikke kan råde over bygningen ud
over
lejeperioden.
I de tilfælde, hvor den person, der ejer grunden, er nærtstående
til personen, der ejer det selskab, som afholder udgifterne til anskaffelse
eller ombygningen af en bygning, vil der reelt ikke være risiko for opsigelse
på grund af den nære økonomiske forbindelse mellem de to parter i lejemålet.
Det er derfor rimeligt i disse situationer at afskære afskrivning en af
udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger opført på lejede grund.
Til nr. 2
Ved ændringsloven er foreslået en ophævelse af
dødsboskattelovens § 27, stk. 2. Ophævelsen af § 27, stk. 2, er en konsekvens
af ophævelsen af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven.
I ændringsloven er det glemt at konsekvensrette i
dødsboskattelovens § 29, stk. 2, hvor der er en henvisning til § 27, stk. 3.
Med ophævelsen af dødsboskattelovens § 27, stk. 2, rykker stk. 3 op og bliver
til stk. 2. Herved opstår der rykningsfejl.
På grund af ophævelsen af § 27, stk. 2, skal henvisningen i § 29 derfor
rettes således, at der fremover henvises til § 27, stk. 2 i stedet for § 27,
stk.3. Med ændringsforslaget rettes der op på rykningsfejlen.
Til nr. 3 og 12
Ændringsforslagene medfører, at den foreslåede lovfæstelse af
praksis om adgang til pristalsregulering af ældre anskaffelsessummer udgår.
Til nr. 4
I forbindelse med lovfæstelsen af adgangen til at
pristalsregulere ældre anskaffelsessummer er der i lovteksten indsat et
skema,
der angiver, hvilken reguleringsprocent der kan anvendes for hvert enkelt
indkomstår fra 1993 og tilbage til 1975.
Ud for indkomståret 1976 er der en fejl i skemaet. I stedet for
156,6 skal der stå 158, 6. Med nærværende ændringsforslag rettes fejlen. Det
foreslås, at reguleringsprocenten for indkomståret 1976 skal være 158,6.
Til nr. 5-7
Der indsættes en ny paragraf med henblik på også i
kulbrinteskatteloven at harmonisere begrebet kontrollere og bestemmende
indflydelse.
Bestemmelsen i kulbrinteskattelovens §
6 A
om samhandel mellem koncernforbundne
parter og interne afregningspriser har hidtil været formuleret i
overensstemmelse med ligningslovens § 2.
I forbindelse med lovforslaget foretages en opsplitning mellem
begreberne »bestemmende indflydelse« og »kontrollerer«. Fremover vil
bestemmende indflydelse blive anvendt, hvor der ifølge bestemmelsen direkte
eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere
end 50 pct. af stemmerne. Hermed vil både bestemmelsen i ligningslovens § 2
og
bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 6A fremover falde under begrebet
»bestemmende indflydelse« i stedet for begrebet »kontrollerer«.
Den foreslåede ændring af kulbrinteskatteloven erstatter
begrebet »kontrollerer« med begrebet »bestemmende indflydelse«. Som en følge
af
denne ændring er det nødvendigt tilsvarende at ændre definitionen i
bestemmelsens stk. 2, som definerer begrebet »kontrollerer«. Der indsættes
derfor en
definition af begrebet
»bestemmende indflydelse« i dette stykke. Bestemmelsens stk. 2 vil fortsat
være
i overensstemmelse med den tilsvarende definition af bestemmende indflydelse
i
ligningslovens stk. 2. Hermed foretages der ikke nogen materielle ændringer i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring medfører, at begrebet »kontrollerer« i
bestemmelsen erstattes med begrebet »bestemmende indflydelse«. Lovforslaget
opdeler den indflydelse, en fysisk person kan have over en juridisk person,
eller en juridisk person kan have over andre juridiske personer, i to
hovedgrupper,
som er:
»Bestemmende indflydelse« eller
»kontrollerer eller har væsentlig indflydelse«.
Der knytter sig forskellige ejerkrav til disse to begreber.
Bestemmende indflydelse foreligger således, når der direkte eller indirekte
ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne, mens kontrol vil foreligge, hvor der direkte eller indirekte ejes
mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne.
Det ejerkrav, der knyttes til bestemmelserne i § 33 E, er, at
der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
rådes
over mere end 50 pct. af stemmerne. Efter den terminologi, lovforslaget
indfører, medfører dette, at bestemmelserne anvendes, hvor der foreligger
bestemmende indflydelse, men ikke, hvor der foreligger kontrol eller
væsentlig
indflydelse. For at undgå, at retsstillingen gøres uklar ved, at
bestemmelserne
anvender formuleringen kontrollerer, foreslås det, at formuleringen ændres
til
bestemmende indflydelse.
Den foreslåede ændring medfører, at der indsættes en definition
af begrebet bestemmende indflydelse i lovteksten for hermed at tydeliggøre,
hvilket ejerkrav der knyttes til bestemmelsen.
Til nr. 7
Der indsættes en ny paragraf med henblik på også i
opkrævningsloven at harmonisere begreberne kontrollere og bestemmende
indflydelse.
Den foreslåede ændring medfører, at begrebet »kontrollerer« i
bestemmelsen erstattes med begrebet »bestemmende indflydelse«. Lovforslaget
opdeler den indflydelse, en fysisk person kan have over en juridisk person,
eller en juridisk person kan have over andre juridiske personer, i to
hovedgrupper,
som er:
»Bestemmende indflydelse« eller
»kontrollerer eller har væsentlig indflydelse«.
Der knytter sig forskellige ejerkrav til disse to begreber.
Bestemmende indflydelse foreligger således, når der direkte eller indirekte
ejes
mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne, mens kontrol vil foreligge, hvor der direkte eller indirekte ejes
mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne.
Det ejerkrav, der knyttes til bestemmelsen i § 11, stk. 4, er,
at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Efter den terminologi, lovforslaget
indfører, medfører dette, at bestemmelsen anvendes, hvor der foreligger
bestemmende indflydelse, men ikke, hvor der foreligger kontrol eller
væsentlig
indflydelse. For at undgå, at retsstillingen gøres uklar ved, at
bestemmelserne
anvender formuleringen kontrol, foreslås det, at formuleringen ændres til
bestemmende indflydelse.
Til nr. 8
Med den foreslåede ændring bliver de pantebrevspåtegninger, som
hidtil grundet samspillet mellem tinglysningsloven og
tinglysningsafgiftsloven,
ikke har været omfattet af bestemmelsens ordlyd, nu omfattet af ordlyden.
Ændringen har således det samme formål som den hidtil foreslåede
godtgørelsesadgang, nemlig at tinglysninger som en del af en samlet
matrikulær
ændring stilles ens. Ved at udvide ordlyden i den nuværende § 5, stk. 3, 2.
pkt., bliver det muligt umiddelbart at afgiftsberigtige en
pantebrevspåtegning,
hvorved der inddrages yderligere pant efter lovens § 7, såfremt påtegningen
sker som en del af en samlet matrikulær ændring.
Det vil sige, at selv om den matrikulære ændring ikke er endelig
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning af inddragelsen af det
yderligere
pant, hvilket er betingelsen for at være omfattet af den nuværende ordlyd,
vil
pantebrevspåtegningerne være omfattet af bestemmelsen, så længe tinglysningen
sker som en del af en samlet matrikulær ændring.
Derudover er der ingen ændringer i forhold
til den nuværende afgiftsbegunstigende bestemmelse. Ved fortolkning af
matrikulære ændringer har det således stadig væk afgørende betydning,
hvorledes
tinglysningsloven og udstykningsloven behandler matrikulære ændringer.
Afgiftsmyndighedens
almindelige kontrol ved eksempelvis stikprøver skal sikre, at der
efterfølgende bliver foretaget en matrikulær ændring. Med den foreslåede
ændring imødekommes den kritik, der har været af den hidtil foreslåede
godtgørelsesadgang for at være administrativt bebyrdende og for
omkostningsfuld.
Til nr. 9
Som en konsekvens af den forslåede ændring i nr. 7 udgår denne
bestemmelse af forslaget.
Til nr. 10
Der indsættes en ny paragraf med henblik på også i
tonnageskatteloven at harmonisere begreberne kontrollere og bestemmende
indflydelse. De foreslåede ændringer medfører, at begrebet »kontrollerer«
erstattes med begrebet »bestemmende indflydelse«.
Til nr. 11
I lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse er angivet, at såvel
definitionenen af delsalg som reglen om adgang til at tilbageføre tab til
modregning i tidligere gevinster ved delsalg fra oprindelig samme ejendom
skal
have virkning for tab, der konstateres i indkomståret 2004 eller senere.
Definitionen af delsalg gælder for alle delsalg omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven og er en lovfæstelse af praksis. Derfor bør
ikrafttrædelsen for definitionen af delsalg ikke følge ikrafttrædelsen af
reglen om tilbageførsel af tab, men være dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Med ændringsforslaget ændres ikrafttrædelsestidspunktet for
definitionen af delsalg til dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lars Christian Lilleholt (V)
Peter Christensen (V)
Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Jann Sjursen (KD)
Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S)
Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S)
fmd.
Ejner Jensen (S)
Morten Homann (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 126
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra skatteministeren
2
Høringssvar fra skatteministeren
3
Henvendelse af 29/1-04 fra Advokatfirmaet Hjejle, Gersted
& Mogensen
4
Henvendelse af 30/1-04 fra Københavns Kommune
5
Spm. 1, om der er andre muligheder for at undgå
beskatning efter ejerlejlighedsavancebeskatningsloven end gennem planlægning
af salg, så man undgår 5-års-perioden, til skatteministeren
Spm. 2 om et skøn over, hvor store fradrag man under et
indrømmer ejerne af ejerlejligheder, som endnu ikke er solgt, til
skatteministeren
Spm. 3, om reglen om manglende fradrag for tab efter
ejendomsavancebeskatningsloven vil spille nogen rolle med de prisstigninger,
der har været på ejerlejligheder, til skatteministeren
Spm. 4 om tre konkrete eksempler på beskatning efter
henholdsvis ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven,
til skatteministeren
Spm. 5 om eksempler på forskellen i beskatningen efter
reglerne for frigørelsesafgift og ejendomsavancebeskatningsloven, til
skatteministeren
Spm. 6 om, i hvor mange eksisterende sager der er ydet
henstand for frigørelsesafgiften, til skatteministeren
Spm. 7 om at overføre opsparingskontoen i en
virksomhedsskatteordning til en ægtefælle, til skatteministeren
Spm. 8, om man kan overføre en fortrinsvis passiv
virksomhed ved succession, f.eks. en udlejningsejendom med tilhørende
opsparingsordning, til en ægtefælle, til skatteministeren
Spm. 9 om, hvor lang tid der må gå, fra en investeringsforening
træffer en beslutning om endelig opløsning, til skatteministeren
Spm. 10 om, at man fremover først skaber lovgrundlaget,
inden man indfører nye fortolkninger, som ikke har dækning i loven, til
skatteministeren
Spm. 11 om et skøn over, hvor mange skatteydere der
årligt skønnes at blive berørt af hver enkelt ændring, til skatteministeren
Spm. 12 om en klar vurdering af, om der med lovforslaget
på noget punkt åbnes for spekulation imod skattesystemet, til
skatteministeren
Spm. 13 om en begrundelse for at genindføre
pristalsregulering af anskaffelsessummen i ejendomsavancebeskatningsloven
frem til 1993, til skatteministeren
Spm. 14, om den foreslåede genindførelse af
pristalsregulering af anskaffelsessummen vil give pristalsregulering for en
periode
på 18 år for ejendomme, der er anskaffet før 1975 eller tidligere, til
skatteministeren
Spm. 15, om det er i strid med regeringens skattestop,
hvis ikke der genindføres pristalsregulering som foreslået, til
skatteministeren
Spm. 16 om oplysninger, der peger på risici for
skatteindtægtstab, som der ikke er redegjort for i lovforslagets
bemærkninger, til skatteministeren
6
Kopi af diverse svar fra skatteministeren vedrørende
pristalsregulering af anskaffelsessummen m.v. for fast ejendom anskaffet før
19. maj 2003
7
Spm. 17, om der foreligger bestemmende indflydelse i
nævnte tilfælde, hvor der handles med goodwill mellem 2 selskaber, til
skatteministeren
8
Spm. 18 om, hvilke dokumentationskrav der stilles for, at
en virksomhed anses overdraget mellem ægtefæller, til skatteministeren
Spm. 19, om der ved overdragelse af fast ejendom mellem
ægtefæller vil kræves, at denne overdragelse tinglyses, for at det
anerkendes, at der er sket en overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller,
til skatteministeren
Spm. 20, om der til en ægtefælle, der ikke har så stor
indkomst, at der betales topskat, kan overføres indkomst fra passiv
virksomhed, til skatteministeren
Spm. 21, om det er muligt at overføre en del af en
igangværende virksomhed med tilhørende andel af konto for opsparet overskud
til ægtefællen, til skatteministeren
Spm. 22 om baggrunden for de foreslåede bestemmelser i §
8, nr. 2, (kildeskattelovens §
26 A
),
til skatteministeren
Spm. 23 om, hvorfor der i lovforslaget kun er foreslået
mulighed for at overføre konto for opsparet overskud for virksomhed omfattet
af virksomhedsskattelovens afsnit I og ikke overførsel af bunden konto for
opsparing af henlæggelse til konjunkturudligning efter
virksomhedsskattelovens
afsnit II, til skatteministeren
Spm. 24 om, hvorfor der i lovforslaget kun er foreslået
mulighed for at overføre konto for opsparet overskud for virksomhed omfattet
af virksomhedsskattelovens afsnit I og ikke overførsel af
indkomstudligningskonto
efter virksomhedsskattelovens afsnit II B, til skatteministeren
9
Henvendelse af 9/2-04 fra Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer
10
Spm. 25, om lovforslaget betyder, at den skattepligtige
avance ved salg af ejerlejligheder i mange tilfælde vil blive mindre end
efter de hidtil gældende regler, til skatteministeren
Spm. 26, om lovforslaget betyder, at den skattepligtige
avance i fremtiden skal opgøres efter ejendomsavancebeskatningsloven, til
skatteministeren
Spm. 27, om skatteyderne ikke skal bruge den hidtil
opgjorte skattemæssige anskaffelsessum, til skatteministeren
Spm. 28 om teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag, til skatteministeren
Spm. 29, om hver ejerlejlighed får et fradrag efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, hvert år, til skatteministeren
Spm. 30 om teknisk bistand til ændringsforslag, til
skatteministeren
Spm. 31 om udregning af opgørelse, til skatteministeren
Spm. 32 om ejendomsvurderingerne pr. 1/1 1993 og 1/1 1996
er behæftet med usikkerhed og stor spredning, til skatteministeren
Spm. 33 om baggrunden for, at der ikke er stillet forslag
til overgangs- og ikrafttrædelsesregler, til skatteministeren
11
Spm. 34 om en nærmere redegørelse for grundlaget for
forslaget i § 2, nr. 8, hvor gældende administrativ praksis vedrørende
skatteombytning med efterfølgende spaltning lovfæstes, til skatteministeren
Spm. 35, om bankers annullering af egne aktier ikke
berettiger til skattetekniske tabsfradrag, til skatteministeren
Spm. 36 om begrundelse for skattemyndighedernes
standpunkt om, at
bankers annullering
af egne aktier ikke berettiger til skattetekniske tabsfradrag, til
skatteministeren
Spm. 37, om der af skattemyndighederne anvendes samme
princip for udskillelse af anskaffelsessummen for de annullerede aktier som
den fordelingsmetode, der er foreslået i betænkning 1392, til
skatteministeren
Spm. 38 om, hvad årsagen er til, at man ønsker at
lovfæste praksis i lovforslagets § 2, nr. 8, til skatteministeren
12
Henvendelse af 24/2-04 fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
13
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 30/1-04
fra Københavns Kommune
14
Henvendelse af 27/2-04 fra Dansk Industri
15
1. udkast til betænkning
16
Svar på spm. 17, om der foreligger bestemmende
indflydelse i nævnte tilfælde, hvor der handles med goodwill mellem 2
selskaber, fra skatteministeren
17
Henvendelse af 3/4-04 fra Den Danske
Landinspektørforening
18
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/2-04
fra Dansk Industri
19
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 9/2-04
fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
20
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 24/2-04
fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
21
Henvendelse af 12/3-04 fra Ole Laursen, Århus
22
Bilaget tilbagetaget
23
Spm. 39 om en oversigt over stramninger og lempelser i
forslaget i forhold til gældende lovgivning, til skatteministeren
24
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 29/1-04
fra Advokatfirmaet Hjejle, Gersted & Mogensen
25
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
26
Svar på spm. 18 om, hvilke dokumentationskrav der stilles
for, at en virksomhed anses overdraget mellem ægtefæller, fra
skatteministeren
Svar på spm. 19, om der ved overdragelse af fast ejendom
mellem ægtefæller vil kræves, at denne overdragelse tinglyses, for at det
anerkendes,
at der er sket en overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller, fra
skatteministeren
Svar på spm. 20, om der til en ægtefælle, der ikke har så
stor indkomst, at der betales topskat, kan overføres indkomst fra passiv
virksomhed,
fra skatteministeren
Svar på spm. 21, om det er muligt at overføre en del af
en igangværende virksomhed med tilhørende andel af konto for opsparet
overskud
til ægtefællen, fra skatteministeren
Svar på spm. 22 om baggrunden for de foreslåede bestemmelser
i § 8, nr. 2, (kildeskattelovens §
26 A
),
fra skatteministeren
Svar på spm. 23 om, hvorfor der i lovforslaget kun er
foreslået mulighed for at overføre konto for opsparet overskud for virksomhed
omfattet af virksomhedsskattelovens afsnit I og ikke overførsel af bunden
konto for opsparing af henlæggelse til konjunkturudligning efter
virksomhedsskattelovens
afsnit II, fra skatteministeren
Svar på spm. 24 om, hvorfor der i lovforslaget kun er
foreslået mulighed for at overføre konto for opsparet overskud for virksomhed
omfattet af virksomhedsskattelovens afsnit I og ikke overførsel af
indkomstudligningskonto
efter virksomhedsskattelovens afsnit II B, fra skatteministeren
27
Svar på spm. 25, om lovforslaget betyder, at den
skattepligtige avance ved salg af ejerlejligheder i mange tilfælde vil blive
mindre end efter de hidtil gældende regler, fra skatteministeren
Svar på spm. 26, om lovforslaget betyder, at den
skattepligtige avance i fremtiden skal opgøres efter
ejendomsavancebeskatningsloven, fra skatteministeren
Svar på spm. 27, om skatteyderne ikke skal bruge den
hidtil opgjorte skattemæssige anskaffelsessum, fra skatteministeren
Svar på spm. 28 om teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag, fra skatteministeren
Svar på spm. 29, om hver ejerlejlighed får et fradrag
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, hvert år, fra
skatteministeren
Svar på spm. 30 om teknisk bistand til ændringsforslag,
fra skatteministeren
Svar på spm. 31 om udregning af opgørelse, til
skatteministeren
Svar på spm. 32 om ejendomsvurderingerne pr. 1/1/ 1993 og
1/1/ 1996 er behæftet med usikkerhed og stor spredning, fra skatteministeren
Svar på spm. 33 om baggrunden for, at der ikke er stillet
forslag til overgangs- og ikrafttrædelsesregler, fra skatteministeren
28
Svar på spm. 39 om en oversigt over stramninger og
lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning, fra skatteministeren
29
Spm. 40, om der er tale om lukning af et skattehul eller
et brud på regeringens skattestop, til skatteministeren
30
Svar på spm. 35, om bankers annullering af egne aktier
ikke berettiger til skattetekniske tabsfradrag, fra skatteministeren
Svar på spm. 36 om begrundelse for skattemyndighedernes
standpunkt om, at bankers annullering af egne aktier ikke berettiger til
skattetekniske tabsfradrag, fra skatteministeren
Svar på spm. 37, om der af skattemyndighederne anvendes
samme princip for udskillelse af anskaffelsessummen for de annullerede aktier
som den fordelingsmetode, der er foreslået i betænkning 1392, fra
skatteministeren
31
Spm. 41, om der er et hul i
ejendomsavancebeskatningsloven ved salg af en mælkekvote, til
skatteministeren
Spm. 42 om, hvorfor ejendomsavancebeskatningsloven ikke
indeholder rimelige og klare regler til brug ved opgørelse af den
erhvervsmæssige
andel af indgangsværdien for ejendomme, til skatteministeren
Spm. 43 om at tage initiativ til en præcisering af
ejendomsavancebeskatningsloven, så det fremgår af loven, at der skal ske
pristalsregulering af ikkegenvundne afskrivninger m.v., til skatteministeren
Spm. 44, om skattefrit salg efter parcelhusreglen kun bør
omfatte den periode, hvor de omhandlede ejendomme har tjent til bolig for
ejeren, til skatteministeren
Spm. 45 om en udvidelse af paracelhusreglen, så også
ejerboliger i mindre udlejningsejendomme er fritaget for
ejendomsavancebeskatning,
til skatteministeren
Spm. 46, om gennemførelse af lovforslagets § 10, nr. 6 om
ændring af ligningslovens § 16 B vil indebære en betydelig skattelettelse for
fonde, der ejer aktier i børsnoterede selskaber, til skatteministeren
Spm. 47 om at stille et ændringsforslag, så
fondsbeskatningslovens § 6 ændres, til skatteministeren
Spm. 48 om, at Danmark som følge af
moder/datterselskabsdirektivet i EU i løbet af en kort årrække må nedsætte
grænsen for skattefrit udbytte til moderselskabet, til skatteministeren
Spm. 49 om, hvor mange børsnoterede selskaber der har
aktionærer, som er fonde med en aktiepost på over 10 pct. af aktierne, til
skatteministeren
32
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/4-04
fra Den Danske Landinspektørforening
33
Spm. 50 om, hvordan ministeren kan mene, at der hverken
er tale om en skærpelse eller en lempelse i forhold til pristalsregulering af
ældre anskaffelsessummer, til skatteministeren
34
Spm. 51 om at bekræfte, at ToldSkat har givet
dispensation til aktionærerne i Højgaard Holding for beskatning som udbytte,
til skatteministeren
Spm. 52, om dispensationen også er givet til fonde, der
ejer aktier i Højgaard Holding, til skatteministeren
35
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/3-04
fra Ole Laursen, Århus
36
Svar på spm. 1, om der er andre muligheder for at undgå
beskatning efter ejerlejlighedsavancebeskatningsloven end gennem planlægning
af salg, så man undgår 5-års-perioden, fra skatteministeren
Svar på spm. 2 om et skøn over, hvor store fradrag man
under ét indrømmer ejerne af ejerlejligheder, som endnu ikke er solgt, fra
skatteministeren
Svar på spm. 3, om reglen om manglende fradrag for tab
efter ejendomsavancebeskatningsloven vil spille nogen rolle med de
prisstigninger,
der har været på ejerlejligheder, fra skatteministeren
Svar på spm. 4 om tre konkrete eksempler på beskatning
efter henholdsvis ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven,
fra skatteministeren
Svar på spm. 5 om eksempler på forskellen i beskatningen
efter reglerne for frigørelsesafgift og ejendomsavancebeskatningsloven, fra
skatteministeren
Svar på spm. 6 om, i hvor mange eksisterende sager der er
ydet henstand for frigørelsesafgiften, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om at overføre opsparingskontoen i en
virksomhedsskatteordning til en ægtefælle, fra skatteministeren
Svar på spm. 8, om man kan overføre en fortrinsvis passiv
virksomhed ved succession, f.eks. en udlejningsejendom med tilhørende
opsparingsordning,
til en ægtefælle, fra skatteministeren
Svar på spm. 9 om, hvor lang tid der må gå, fra en
investeringsforening træffer en beslutning om endelig opløsning, fra
skatteministeren
Svar på spm. 10 om, at man fremover først skaber
lovgrundlaget, inden man indfører nye fortolkninger, som ikke har dækning i
loven, fra skatteministeren
Svar på spm. 11 om et skøn over, hvor mange skatteydere
der årligt skønnes at blive berørt af hver enkelt ændring, fra
skatteministeren
Svar på spm. 12 om en klar vurdering af, om der med
lovforslaget på noget punkt åbnes for spekulation imod skattesystemet, fra
skatteministeren
Svar på spm. 13 om en begrundelse for at genindføre
pristalsregulering af anskaffelsessummen i ejendomsavancebeskatningsloven
frem til 1993, fra skatteministeren
Svar på spm. 14, om den foreslåede genindførelse af
pristalsregulering af anskaffelsessummen vil give pristalsregulering for en
periode på 18 år for ejendomme, der er anskaffet før 1975 eller tidligere,
fra skatteministeren
Svar på spm. 15, om det er i strid med regeringens
skattestop, hvis ikke der genindføres pristalsregulering som foreslået, fra
skatteministeren
Svar på spm. 16 om oplysninger, der peger på risici for
skatteindtægtstab, som der ikke er redegjort for i lovforslagets
bemærkninger, fra skatteministeren
37
Svar på spm. 40, om der er tale om lukning af et
skattehul eller et brud på regeringens skattestop, fra skatteministeren
38
Spm. 53 om, hvorledes aktionærer bliver stillet
skattemæssigt efter vedtagelse af lovforslaget, til skatteministeren
Spm. 54 om at redegøre for tabsfradrag, når et
børsnoteret selskab går konkurs, til skatteministeren
39
Svar på spm. 50 om, hvordan ministeren kan mene, at der
hverken er tale om en skærpelse eller en lempelse i forhold til
pristalsregulering af ældre anskaffelsessummer, fra skatteministeren
40
Ændringsforslag fra skatteministeren
41
2. udkast til betænkning
42
Svar på spm. 34 om en nærmere redegørelse for grundlaget
for forslaget i § 2, nr. 8, hvor gældende administrativ praksis vedrørende
skatteombytning med efterfølgende spaltning lovfæstes, fra skatteministeren
Svar på spm. 38 om, hvad årsagen er til, at man ønsker at
lovfæste praksis i lovforslagets § 2, nr. 8, fra skatteministeren
43
Svar på spm. 41, om der er et hul i
ejendomsavancebeskatningsloven ved salg af en mælkekvote, fra
skatteministeren
Svar på spm. 42 om, hvorfor
ejendomsavancebeskatningsloven ikke indeholder rimelige og klare regler til
brug ved opgørelse af den erhvervsmæssige andel af indgangsværdien for
ejendomme, fra skatteministeren
Svar på spm. 43 om at tage initiativ til en præcisering
af ejendoms-avancebeskatningsloven, så det fremgår af loven, at der skal ske
pristalsregulering af ikkegenvundne afskrivninger m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 44, om skattefrit salg efter parcelhusreglen
kun bør omfatte den periode, hvor de pågældende ejendomme har tjent til bolig
for ejeren, fra skatteministeren
Svar på spm. 45 om en udvidelse af paracelhusreglen, så
også ejerboliger i mindre udlejningsejendomme er fritaget for
ejendomsavancebeskatning,
fra skatteministeren
Svar på spm. 46, om gennemførelse af lovforslagets § 10,
nr. 6, om ændring af ligningslovens § 16 B vil indebære en betydelig
skattelettelse
for fonde, der ejer aktier i børsnoterede selskaber, fra skatteministeren
Svar på spm. 47 om at stille et ændringsforslag, så
fondsbeskatningslovens § 6 ændres, fra skatteministeren
Svar på spm. 48 om, at Danmark som følge af moder/datterselskabsdirektivet
i EU i løbet af en kort årrække må nedsætte grænsen for skattefrit udbytte
til moderselskabet, fra skatteministeren
Svar på spm. 49 om, hvor mange børsnoterede selskaber der
har aktionærer, som er fonde med en aktiepost på over 10 pct. af aktierne,
fra skatteministeren
44
Svar på spm. 51, om at bekræfte, at ToldSkat har givet
dispensation til aktionærerne i Højgaard Holding for beskatning som udbytte,
fra skatteministeren
Svar på spm. 52, om dispensationen også er givet til
fonde, der ejer aktier i Højgaard Holding, fra skatteministeren
45
Svar på spm. 53 om, hvorledes aktionærer bliver stillet
skattemæssigt efter vedtagelse af lovforslaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 54 om at redegøre for tabsfradrag, når et
børsnoteret selskab går konkurs, fra skatteministeren
46
Samrådsspm. A om, hvorfor ministeren ikke anser en
indekseringsregel som foreslået for at være et skattehul, når der allerede i
gældende lovgivning er taget højde for fradrag for værdistigninger frem til
1993, til skatteministeren
Samrådsspm. B, om det er helt generelt, at en ulovhjemlet
praksis, der er opstået ved en fejl, og som strider direkte imod
lovforslagets indhold og forarbejder, vil være beskyttet af regeringens
skattestop, til skatteministeren
Samrådsspm. C om, hvordan ministeren kan mene, at det er
en sober betjening af Folketinget, når ministeren påstår, at lovændringen om
indeksering alene er en lovfæstelse af hidtidig praksis, når denne praksis er
underkendt, afskaffet og erklæret som ulovhjemlet, til skatteministeren
Samrådsspm. D om, hvad ministeren har gjort for at
forhindre tilsvarende groteske misfortolkninger af skattelovene, til
skatteministeren
47
Spm. 55 om at oversende talepapir til samrådsspørgsmål
A-D, til skatteministeren
48
Spm. 56, om ministeren ikke skylder en beklagelse til
Folketinget i forbindelse med orienteringen til Folketinget om
indekseringsbestemmelserne,
til skatteministeren
49
3. udkast til betænkning
50
Svar på spm. 55 om at oversende talepapir til
samrådsspørgsmål A-D, fra skatteministeren
51
Svar på spm. 56, om ministeren ikke skylder en beklagelse
til Folketinget i forbindelse med orienteringen til Folketinget om
indekserings-bestemmelserne,
fra skatteministeren
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmål 56 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra S og RV.
Spørgsmål:
I forlængelse af bemærkningerne til lovforslaget og ministerens
besvarelse af spm. 50 er ministeren så ikke af den opfattelse, at ministeren
skylder en beklagelse til Folketinget i forbindelse med orienteringen til
Folketinget om indekseringsbestemmelserne, samt vil ministeren give et
tilsagn
om at instruere sine embedsmænd om, at Folketinget fremover får en mere
præcis
og retledende beskrivelse af et hændelsesforløb.
Svar:
Hvis det ikke klart er fremgået af lovforslaget, at der var tale
om en ulovhjemlet praksis, skal jeg være den første til at beklage det.
Naturligvis skal et sådant forhold klart fremgå af forslagets bemærkninger.
Jeg har benyttet lejligheden til klart og tydeligt at pointere
dette over for mine embedsmænd.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven (Forenklinger m.v.) Retsinformation · 3. juni 2004
- Skriftlig fremsættelse (14. januar 2004) - L 126 Retsinformation · 14. januar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven og andre afgiftslove Retsinformation · 25. august 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og andre skatte- og afgiftslove (Forenkling) Retsinformation · 13. december 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af toldloven og af visse afgiftslove (Ændringer som følge af 24-timers-reglens afskaffelse, øget sikkerhedskontrol m.v.) Retsinformation · 21. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne) Retsinformation · 17. maj 2004