Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af børnekostpuljen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 17. april 2002
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om
opretholdelse af børnekostpuljen
[af Ritt Bjerregaard (S) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. januar 2002 og
var til 1. behandling den 5. februar 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3
møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til
fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3
af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at ernæringsrigtig mad til
børn og unge er en relevant problematik, men partierne ønsker
med denne afvisning bl.a. at understrege, at børns ernæring i
første omgang er forældrenes ansvar. I hjemmene eller via
skolebestyrelserne er der god mulighed for at påvirke børnenes
daglige ernæring og oprette egentlige bespisningsordninger, som det
Læs alt
f.eks. er tilfældet i Århus Kommune.
Med hensyn til den hidtidige håndtering af
børnekostpuljens skattefinansierede midler skal V, DF og KF udtrykke
ærgrelse over, at første runde i projektudvælgelsen
måtte foregå ved simpel lodtrækning.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer
af udvalget beklager meget, at fødevareministeren ikke er indstillet
på at opretholde børnekostpuljen. Ministeren ønsker i
stedet at etablere et rejsehold på ca. 8 skolemadseksperter samt en ny
hjemmeside under Fødevaredirektoratet.
Det har ikke i udvalgsarbejdet været muligt at
få oplyst, hvordan et ekspertbesøg rent faktisk munder ud i en
madordning, men ifølge dagspressen mener ministeren, at
Økonomaforeningen og Dansk Familielandbrug vil være gode at
trække på. Derudover skal kommunerne selv finde nogle folk
udefra, f.eks. langtidsledige eller andre, som kan stå for selve
maden.
I et indlæg i Frederiksborg Amts Avis skriver
fødevareministeren, at regeringen vægter folkesundheden langt
højere end den tidligere S-RV-regering. Hvis nogen er i tvivl om det,
skriver ministeren, så tag bare at kigge i regeringsprogrammet.
Regeringen vil indføre to måneders
behandlingsgaranti. Det betyder, at ingen patient skal stå
længere end to måneder på en venteliste. Farvel til
ventelister og goddag til folkesundhed, så det batter. Magen til
sludder skal man lede længe efter.
Børnekostpuljen blev skabt for at stimulere
ernæringsrigtig og økologisk mad på skoler og i
daginstitutioner, således at der kunne skabes bedre vilkår for
børns mad og måltider i skoler og daginstitutioner, der derved
kunne fremme sunde kostvaner.
Undersøgelser viser, at antallet af ekstremt
overvægtige unge i 16-24 års alderen nærmest er
eksploderet. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at siden 1987
er der blevet knap en halv million flere overvægtige. Tallene
dokumenterer med al tydelighed, at der skal gøres mere for at fremme
fedtfattig kost. Overvægt er jo ikke kun et problem for den enkelte,
men koster også samfundet store beløb, fordi mange
overvægtige udvikler sukkersyge og hjertekarsygdomme. Overvægt
har en markant social slagside, og undersøgelser viser, at den fedme,
man tilegner sig som barn og ung, er svær at slippe af med senere i
livet.
Derved er børnekostpuljen en stor fordel for alle
og også for samfundsøkonomien. Børnekostpuljen har
været en succes, det kan der ikke herske tvivl om, men regeringens
initiativer til løsning af et stort samfundsproblem kan med
nedlæggelse af børnekostpuljen ikke betragtes som en succes.
S og SF vil endnu en gang opfordre regeringen til at
tænke sig godt om. Vi har ikke brug for færre initiativer
på børnekostområdet. Vi har derimod brug for flere.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at de
danske madvaner stadig er præget af for meget fed mad og for uvarieret
kost. Undersøgelse efter undersøgelse påviser i disse
måneder, at det årligt koster samfundet milliarder af kroner, at
danskerne spiser usundt for ikke at tale om omkostningerne for det enkelte
menneske. Ydermere har fedme og dårlig ernæring social slagside.
Det er oftest de dårligst bemidlede, der rammes, hvilket indikerer, at
dårlig mad også handler om sociale problemer og om at vokse op i
et belastet miljø.
For alle disse forhold gælder, at der er brug for en
bred forebyggende indsats, og for, at denne indsats sker fra samfundets side
og starter tidligt i børnenes liv. De tre ordninger, som regeringen nu
ønsker at nedlægge, har alle haft dette perspektiv, og de er
alle kendetegnede ved, at man ved at investere et millionbeløb kan
spare et milliardbeløb. Under alle omstændigheder har de sidste
ti års udvikling vist, at vi ikke bare kan lade stå til og tro,
at den gode udvikling kommer af sig selv. Derfor håber Det Radikale
Venstre, at regeringen og/eller dele af dens parlamentariske grundlag vil
besinde sig og være parate til at støtte de ordninger, der
omhandles i beslutningsforslagene nr. B 51-B 53 eller andre initiativer
så vi sikrer en bæredygtig og socialt afbalanceret udvikling i
den danske madkultur.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at da
Enhedslistens daværende finanslovs- og sundhedsordfører under
forhandlingerne om finansloven for 2001 foreslog en børnekostpulje,
der skulle finansiere forsøg med bespisning med økologisk mad i
folkeskolen og i børnehaver, var det, fordi mange af folkesygdommene
her i landet er betingede af forkert ernæring. Ideen om en pulje penge
til mad i skoler og børnehaver udsprang på sin vis af det
faktum, at vore madvaner grundlægges i barndommen, og det er derfor
væsentligt, at samfundet sætter ind på dette tidspunkt,
hvis vi vil ændre på dårlige madvaner. Samtidig har det
vist sig uendeligt svært trods mange kampagner at ændre på
voksne menneskers spisevaner.
De mange efterretninger fra skolerne om, at en stor gruppe
børn ikke har madpakke med i skole, og at de, der i stedet har penge
med, ofte køber underlødig mad i spisefrikvarteret, bør
få alarmerne til at blinke. Den mad, man spiser, er et frit individuelt
valg, og det vil vi i Enhedslisten ikke forsøge at forbyde.
Børn skal stadig have ret til at foretage nogle helt horrible
fødevarevalg, men i modsætning til regeringen vil vi gerne
sørge for, at børnene får et konkret tilbud om noget
andet og bedre.
Det er nødvendigt, når folkesygdomme som
hjertekarsygdomme, sukkersyge, allergi og fedme skal angribes, at sikre, at
børn møder sund mad i barndommen, så de får
muligheden for at lære at kunne lide den.
Derfor støtter Enhedslisten dette
beslutningsforslag om opretholdelse af børnekostpuljen.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
Jens Kirk (V)
nfmd.
Jens Christian Larsen (V)
Inger Støjberg (V) Henrik Vestergaard (V)
Christian H. Hansen (DF) fmd.
Jørn Dohrmann (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Carina Christensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF)
Erik Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S)
Nicolai Wammen (S) Ole Vagn Christensen (S)
Ritt Bjerregaard (S) Kristen Touborg (SF)
Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 52
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
Spm. 1, om ministeren vil oplyse, i hvilke kommuner der p.t. er ordninger,
som er iværksat under børnekostpuljen, til
fødevareministeren
Spm. 2 om, hvordan disse ordninger fortsætter, til
fødevareministeren
Spm. 3 om, hvilke kommuner der selv har etableret en madordning, til
fødevareministeren
Spm. 4 om en vurdering af de indkomne ansøgninger opdelt på
første og anden ansøgningsrunde, til fødevareministeren
Spm. 5 om, hvordan ministeren vil sikre, at den viden og erfaring, som
bliver opbygget i de bevilgede projekter, formidles videre, til
fødevareministeren
3
Svar på spm. 1, om ministeren vil oplyse, i hvilke kommuner der p.t.
er ordninger, som er iværksat under børnekostpuljen, fra
fødevareministeren
Svar på spm. 2 om, hvordan disse ordninger fortsætter, fra
fødevareministeren
Svar på spm. 3 om, hvilke kommuner der selv har etableret en
madordning, fra fødevareministeren
Svar på spm. 4 om en vurdering af de indkomne ansøgninger
opdelt på første og anden ansøgningsrunde, fra
fødevareministeren
Svar på spm. 5 om, hvordan ministeren vil sikre, at den viden og
erfaring, som bliver opbygget i de bevilgede projekter, formidles videre, fra
fødevareministeren
4
Spm. 6 om opfølgning på spørgsmål 4
vedrørende, hvilket arbejde der er gjort i ministeriet med
ansøgningerne, til fødevareministeren
Spm. 7 om, hvilke typer ansøgninger der var tale om, til
fødevareministeren
Spm. 8, om der var ansøgere, der allerede var blevet kontaktet, til
fødevareministeren
5
Svar på spm. 6 om opfølgning på spørgsmål
4 vedrørende, hvilket arbejde der er gjort i ministeriet med
ansøgningerne, fra fødevareministeren
Svar på spm. 7 om, hvilke typer ansøgninger der var tale om,
fra fødevareministeren
Svar på spm. 8, om der var ansøgere, der allerede var blevet
kontaktet, fra fødevareministeren
6
1. udkast til betænkning
7
2. udkast til betænkning
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og
fødevareministerens svar herpå
Spørgsmålene og ministerens svar er optrykt
efter ønske fra S.
Spørgsmål 6:
Ministeren oplyser i sit svar på
spørgsmål 4, jf. L 151 bilag 3, at der til pulje I og III
indkom 168 ansøgninger, og at deadline var den 15. september 2001.
Hvilket arbejde er der gjort i ministeriet med disse ansøgninger?
Svar:
Sekretariatet for Børnekostpuljen modtog ultimo
september 2001 fra Sundhedsstyrelsen 101 ansøgninger om tilskud til
kommunale projekter (pulje I) og 65 ansøgninger om tilskud til
såkaldte støtteaktiviteter (pulje III). Der var i alt
ansøgt om ca. 365 mio. kr., hvilket var godt 10 gange mere end den
samlede tilsagnsramme for pulje I og III på 37 mio. kr. En stram og
systematisk prioritering af ansøgningerne har derfor været
nødvendig.
Styregruppen for Børnekostpuljen fastlagde på
sit 1. møde den 20. november 2001 kriterierne for sekretariatets
prioritering af ansøgningerne. Fastlæggelse af
udvælgelseskriterierne skete på grundlag af Sundhedsstyrelsens
vejledning til Børnekostpuljen af maj 2001 og notat fra sekretariatet
af 14. november 2001 om principper for udvælgelse af pulje I og III.
Sekretariatet gennemgik herefter samtlige
ansøgninger til pulje I og III. Sekretariatet udarbejdede til hver
enkelt ansøgning et skriftligt resumé, og hver enkelt
ansøgning blev nærlæst af mindst to personer. Hver
ansøgning blev vurderet enkeltvis og konkret i forhold til de
fastlagte udvælgelseskriterier. Ansøgningerne blev herefter
kategoriseret efter projekttype, og der blev inden for hver enkelt
projektkategori foretaget en prioritering af ansøgningerne på
grundlag af en kvalitativ helhedsvurdering.
Styregruppen præciserede på sit 2. møde
den 6. december 2001 principperne for den endelige prioritering og gav dermed
sekretariatet en ramme at arbejde videre med i prioriteringen af
ansøgningerne. Sekretariatet udvalgte herefter en finalerunde på
10 projekter i pulje I, som man forventede ville kunne modtage endeligt
tilsagn om tilskud. Sekretariatets forslag til endelig prioritering af
ansøgningerne blev herefter sendt i skriftlig høring i
styregruppen, som inden jul afgav sine bemærkninger.
Da Finansministeriet den 12. december 2001 meddelte stop
for statslige udgifter, satte sekretariatet den endelige afgørelse om
tilsagn i bero. De 10 finaleprojekter i pulje I blev den 19. december 2001
skriftligt orienteret om, at den endelige afgørelse af deres
ansøgning først kunne træffes efter vedtagelse af
finansloven for 2002.
De øvrige 90 ansøgere fra pulje I fik den
19. december 2001 afslag på deres ansøgning. Afslagene var
ledsaget af en udførlig redegørelse for sekretariatets
afgørelse.
Samtlige ansøgere fra pulje III fik den 19.
december 2001 at vide, at Direktoratet for FødevareErhverv
først kunne træffe endelig afgørelse om tilsagn,
når finansloven for 2002 var vedtaget, og når der var klarhed om
pulje III s forhold til EU s regler for statsstøtte.
Efter vedtagelsen af finansloven for 2002 har
ansøgerne modtaget afslag.
Spørgsmål 7:
Hvilke typer ansøgninger var der tale om?
Svar:
Sekretariatet for Børnekostpuljen har
gennemgået samtlige indkomne ansøgninger til pulje I og pulje
III.
Ansøgningerne dækker et bredt spektrum af
målgrupper, problemstillinger, løsningsmuligheder m.m. For at
kunne foretage en systematisk udvælgelse af ansøgninger har
sekretariatet opstillet nogle kategorier, som hver ansøgning er blevet
placeret i. Kategorierne afspejler de projekttyper, der var
repræsenteret i den samlede ansøgningsmængde:
Pulje I:
Mad udefra ren bespisning: 17 ansøgninger
Mad udefra inddragelse: 9 ansøgninger
Mad udefra undervisning: 25 ansøgninger
Mad indefra ren bespisning: 5 ansøgninger
Mad indefra inddragelse: 7 ansøgninger
Mad indefra undervisning: 4 ansøgninger
Konsulenter m.m.: 18 ansøgninger
Diverse: 16 ansøgninger
Pulje III:
Børnenes madklub: 3 ansøgninger
Overvægtige: 11 ansøgninger
Kogebog: 9 ansøgninger
Dagplejere: 4 ansøgninger
Undersøgelser: 3 ansøgninger
Kurser, materiale m.m.: 12 ansøgninger
Formidling af viden: 8 ansøgninger
Projekter m.m.: 4 ansøgninger
Diverse: 9 ansøgninger
»
Mad udefra« dækker over madordninger, hvor maden leveres
udefra, mens »mad indefra« er madordninger, hvor maden bliver lavet på
skolen. »Inddragelse«
dækker over, at eleverne inddrages i planlægning,
madproduktionen, salg m.m. »Undervisning« indebærer, at børnene involveres i
temadage, projektuger, og i øvrig undervisning m.m.
Spørgsmål 8:
Var der ansøgere, der allerede var blevet
kontaktet?
Svar:
Direktoratet for FødevareErhverv har overfor
ansøgere i finalerunden til pulje I og samtlige ansøgere til
pulje III klart understreget, at Direktoratet for FødevareErhvervs
orientering af 19. december 2001 om ansøgningens status i
prioriteringen alene var en orientering og ikke et
forhåndstilsagn. Direktoratet for FødevareErhverv har meddelt,
at afgørelse om tilsagn som følge af Finansministeriets
udgiftsstop af 12. december 2001 først kunne træffes efter
vedtagelse af finansloven for 2002 og under forudsætning af, at
finansloven for 2002 indeholdt en tilsagnsramme for Børnekostpuljen.
Folketinget vedtog finansloven for 2002 den 20. marts
2002. Finansloven indeholder ikke en tilsagnsramme for
Børnekostpuljen. Samtlige ansøgere har herefter modtaget et
afslag.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af børnekostpuljen Retsinformation · 15. januar 2002
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Måltidets Hus Retsinformation · 21. maj 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Måltidets Hus Retsinformation · 23. april 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Rådet for Bedre Madkvalitet Retsinformation · 23. april 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en pulje til ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner Retsinformation · 8. januar 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug Retsinformation · 7. marts 2003