Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af børnekostpuljen

2001/2 BTB 52Betænkning over beslutningsforslagFolketinget23. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 17. april 2002

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

opretholdelse af børnekostpuljen

[af Ritt Bjerregaard (S) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. januar 2002 og

var til 1. behandling den 5. februar 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3

møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til

fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3

af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes

svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller

beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at ernæringsrigtig mad til

børn og unge er en relevant problematik, men partierne ønsker

med denne afvisning bl.a. at understrege, at børns ernæring i

første omgang er forældrenes ansvar. I hjemmene eller via

skolebestyrelserne er der god mulighed for at påvirke børnenes

daglige ernæring og oprette egentlige bespisningsordninger, som det

Læs alt

f.eks. er tilfældet i Århus Kommune.

Med hensyn til den hidtidige håndtering af

børnekostpuljens skattefinansierede midler skal V, DF og KF udtrykke

ærgrelse over, at første runde i projektudvælgelsen

måtte foregå ved simpel lodtrækning.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer

af udvalget beklager meget, at fødevareministeren ikke er indstillet

på at opretholde børnekostpuljen. Ministeren ønsker i

stedet at etablere et rejsehold på ca. 8 skolemadseksperter samt en ny

hjemmeside under Fødevaredirektoratet.

Det har ikke i udvalgsarbejdet været muligt at

få oplyst, hvordan et ekspertbesøg rent faktisk munder ud i en

madordning, men ifølge dagspressen mener ministeren, at

Økonomaforeningen og Dansk Familielandbrug vil være gode at

trække på. Derudover skal kommunerne selv finde nogle folk

udefra, f.eks. langtidsledige eller andre, som kan stå for selve

maden.

I et indlæg i Frederiksborg Amts Avis skriver

fødevareministeren, at regeringen vægter folkesundheden langt

højere end den tidligere S-RV-regering. Hvis nogen er i tvivl om det,

skriver ministeren, så tag bare at kigge i regeringsprogrammet.

Regeringen vil indføre to måneders

behandlingsgaranti. Det betyder, at ingen patient skal stå

længere end to måneder på en venteliste. Farvel til

ventelister og goddag til folkesundhed, så det batter. Magen til

sludder skal man lede længe efter.

Børnekostpuljen blev skabt for at stimulere

ernæringsrigtig og økologisk mad på skoler og i

daginstitutioner, således at der kunne skabes bedre vilkår for

børns mad og måltider i skoler og daginstitutioner, der derved

kunne fremme sunde kostvaner.

Undersøgelser viser, at antallet af ekstremt

overvægtige unge i 16-24 års alderen nærmest er

eksploderet. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at siden 1987

er der blevet knap en halv million flere overvægtige. Tallene

dokumenterer med al tydelighed, at der skal gøres mere for at fremme

fedtfattig kost. Overvægt er jo ikke kun et problem for den enkelte,

men koster også samfundet store beløb, fordi mange

overvægtige udvikler sukkersyge og hjertekarsygdomme. Overvægt

har en markant social slagside, og undersøgelser viser, at den fedme,

man tilegner sig som barn og ung, er svær at slippe af med senere i

livet.

Derved er børnekostpuljen en stor fordel for alle

og også for samfundsøkonomien. Børnekostpuljen har

været en succes, det kan der ikke herske tvivl om, men regeringens

initiativer til løsning af et stort samfundsproblem kan med

nedlæggelse af børnekostpuljen ikke betragtes som en succes.

S og SF vil endnu en gang opfordre regeringen til at

tænke sig godt om. Vi har ikke brug for færre initiativer

på børnekostområdet. Vi har derimod brug for flere.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at de

danske madvaner stadig er præget af for meget fed mad og for uvarieret

kost. Undersøgelse efter undersøgelse påviser i disse

måneder, at det årligt koster samfundet milliarder af kroner, at

danskerne spiser usundt for ikke at tale om omkostningerne for det enkelte

menneske. Ydermere har fedme og dårlig ernæring social slagside.

Det er oftest de dårligst bemidlede, der rammes, hvilket indikerer, at

dårlig mad også handler om sociale problemer og om at vokse op i

et belastet miljø.

For alle disse forhold gælder, at der er brug for en

bred forebyggende indsats, og for, at denne indsats sker fra samfundets side

og starter tidligt i børnenes liv. De tre ordninger, som regeringen nu

ønsker at nedlægge, har alle haft dette perspektiv, og de er

alle kendetegnede ved, at man ved at investere et millionbeløb kan

spare et milliardbeløb. Under alle omstændigheder har de sidste

ti års udvikling vist, at vi ikke bare kan lade stå til og tro,

at den gode udvikling kommer af sig selv. Derfor håber Det Radikale

Venstre, at regeringen og/eller dele af dens parlamentariske grundlag vil

besinde sig og være parate til at støtte de ordninger, der

omhandles i beslutningsforslagene nr. B 51-B 53 eller andre initiativer

så vi sikrer en bæredygtig og socialt afbalanceret udvikling i

den danske madkultur.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at da

Enhedslistens daværende finanslovs- og sundhedsordfører under

forhandlingerne om finansloven for 2001 foreslog en børnekostpulje,

der skulle finansiere forsøg med bespisning med økologisk mad i

folkeskolen og i børnehaver, var det, fordi mange af folkesygdommene

her i landet er betingede af forkert ernæring. Ideen om en pulje penge

til mad i skoler og børnehaver udsprang på sin vis af det

faktum, at vore madvaner grundlægges i barndommen, og det er derfor

væsentligt, at samfundet sætter ind på dette tidspunkt,

hvis vi vil ændre på dårlige madvaner. Samtidig har det

vist sig uendeligt svært trods mange kampagner at ændre på

voksne menneskers spisevaner.

De mange efterretninger fra skolerne om, at en stor gruppe

børn ikke har madpakke med i skole, og at de, der i stedet har penge

med, ofte køber underlødig mad i spisefrikvarteret, bør

få alarmerne til at blinke. Den mad, man spiser, er et frit individuelt

valg, og det vil vi i Enhedslisten ikke forsøge at forbyde.

Børn skal stadig have ret til at foretage nogle helt horrible

fødevarevalg, men i modsætning til regeringen vil vi gerne

sørge for, at børnene får et konkret tilbud om noget

andet og bedre.

Det er nødvendigt, når folkesygdomme som

hjertekarsygdomme, sukkersyge, allergi og fedme skal angribes, at sikre, at

børn møder sund mad i barndommen, så de får

muligheden for at lære at kunne lide den.

Derfor støtter Enhedslisten dette

beslutningsforslag om opretholdelse af børnekostpuljen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Jens Kirk (V)

nfmd.

Jens Christian Larsen (V)

Inger Støjberg (V) Henrik Vestergaard (V)

Christian H. Hansen (DF) fmd.

Jørn Dohrmann (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Carina Christensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF)

Erik Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S)

Nicolai Wammen (S) Ole Vagn Christensen (S)

Ritt Bjerregaard (S) Kristen Touborg (SF)

Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 52

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Spm. 1, om ministeren vil oplyse, i hvilke kommuner der p.t. er ordninger,

som er iværksat under børnekostpuljen, til

fødevareministeren

Spm. 2 om, hvordan disse ordninger fortsætter, til

fødevareministeren

Spm. 3 om, hvilke kommuner der selv har etableret en madordning, til

fødevareministeren

Spm. 4 om en vurdering af de indkomne ansøgninger opdelt på

første og anden ansøgningsrunde, til fødevareministeren

Spm. 5 om, hvordan ministeren vil sikre, at den viden og erfaring, som

bliver opbygget i de bevilgede projekter, formidles videre, til

fødevareministeren

3

Svar på spm. 1, om ministeren vil oplyse, i hvilke kommuner der p.t.

er ordninger, som er iværksat under børnekostpuljen, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 2 om, hvordan disse ordninger fortsætter, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 3 om, hvilke kommuner der selv har etableret en

madordning, fra fødevareministeren

Svar på spm. 4 om en vurdering af de indkomne ansøgninger

opdelt på første og anden ansøgningsrunde, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 5 om, hvordan ministeren vil sikre, at den viden og

erfaring, som bliver opbygget i de bevilgede projekter, formidles videre, fra

fødevareministeren

4

Spm. 6 om opfølgning på spørgsmål 4

vedrørende, hvilket arbejde der er gjort i ministeriet med

ansøgningerne, til fødevareministeren

Spm. 7 om, hvilke typer ansøgninger der var tale om, til

fødevareministeren

Spm. 8, om der var ansøgere, der allerede var blevet kontaktet, til

fødevareministeren

5

Svar på spm. 6 om opfølgning på spørgsmål

4 vedrørende, hvilket arbejde der er gjort i ministeriet med

ansøgningerne, fra fødevareministeren

Svar på spm. 7 om, hvilke typer ansøgninger der var tale om,

fra fødevareministeren

Svar på spm. 8, om der var ansøgere, der allerede var blevet

kontaktet, fra fødevareministeren

6

1. udkast til betænkning

7

2. udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og

fødevareministerens svar herpå

Spørgsmålene og ministerens svar er optrykt

efter ønske fra S.

Spørgsmål 6:

Ministeren oplyser i sit svar på

spørgsmål 4, jf. L 151 bilag 3, at der til pulje I og III

indkom 168 ansøgninger, og at deadline var den 15. september 2001.

Hvilket arbejde er der gjort i ministeriet med disse ansøgninger?

Svar:

Sekretariatet for Børnekostpuljen modtog ultimo

september 2001 fra Sundhedsstyrelsen 101 ansøgninger om tilskud til

kommunale projekter (pulje I) og 65 ansøgninger om tilskud til

såkaldte støtteaktiviteter (pulje III). Der var i alt

ansøgt om ca. 365 mio. kr., hvilket var godt 10 gange mere end den

samlede tilsagnsramme for pulje I og III på 37 mio. kr. En stram og

systematisk prioritering af ansøgningerne har derfor været

nødvendig.

Styregruppen for Børnekostpuljen fastlagde på

sit 1. møde den 20. november 2001 kriterierne for sekretariatets

prioritering af ansøgningerne. Fastlæggelse af

udvælgelseskriterierne skete på grundlag af Sundhedsstyrelsens

vejledning til Børnekostpuljen af maj 2001 og notat fra sekretariatet

af 14. november 2001 om principper for udvælgelse af pulje I og III.

Sekretariatet gennemgik herefter samtlige

ansøgninger til pulje I og III. Sekretariatet udarbejdede til hver

enkelt ansøgning et skriftligt resumé, og hver enkelt

ansøgning blev nærlæst af mindst to personer. Hver

ansøgning blev vurderet enkeltvis og konkret i forhold til de

fastlagte udvælgelseskriterier. Ansøgningerne blev herefter

kategoriseret efter projekttype, og der blev inden for hver enkelt

projektkategori foretaget en prioritering af ansøgningerne på

grundlag af en kvalitativ helhedsvurdering.

Styregruppen præciserede på sit 2. møde

den 6. december 2001 principperne for den endelige prioritering og gav dermed

sekretariatet en ramme at arbejde videre med i prioriteringen af

ansøgningerne. Sekretariatet udvalgte herefter en finalerunde på

10 projekter i pulje I, som man forventede ville kunne modtage endeligt

tilsagn om tilskud. Sekretariatets forslag til endelig prioritering af

ansøgningerne blev herefter sendt i skriftlig høring i

styregruppen, som inden jul afgav sine bemærkninger.

Da Finansministeriet den 12. december 2001 meddelte stop

for statslige udgifter, satte sekretariatet den endelige afgørelse om

tilsagn i bero. De 10 finaleprojekter i pulje I blev den 19. december 2001

skriftligt orienteret om, at den endelige afgørelse af deres

ansøgning først kunne træffes efter vedtagelse af

finansloven for 2002.

De øvrige 90 ansøgere fra pulje I fik den

19. december 2001 afslag på deres ansøgning. Afslagene var

ledsaget af en udførlig redegørelse for sekretariatets

afgørelse.

Samtlige ansøgere fra pulje III fik den 19.

december 2001 at vide, at Direktoratet for FødevareErhverv

først kunne træffe endelig afgørelse om tilsagn,

når finansloven for 2002 var vedtaget, og når der var klarhed om

pulje III s forhold til EU s regler for statsstøtte.

Efter vedtagelsen af finansloven for 2002 har

ansøgerne modtaget afslag.

Spørgsmål 7:

Hvilke typer ansøgninger var der tale om?

Svar:

Sekretariatet for Børnekostpuljen har

gennemgået samtlige indkomne ansøgninger til pulje I og pulje

III.

Ansøgningerne dækker et bredt spektrum af

målgrupper, problemstillinger, løsningsmuligheder m.m. For at

kunne foretage en systematisk udvælgelse af ansøgninger har

sekretariatet opstillet nogle kategorier, som hver ansøgning er blevet

placeret i. Kategorierne afspejler de projekttyper, der var

repræsenteret i den samlede ansøgningsmængde:

Pulje I:

Mad udefra ren bespisning: 17 ansøgninger

Mad udefra inddragelse: 9 ansøgninger

Mad udefra undervisning: 25 ansøgninger

Mad indefra ren bespisning: 5 ansøgninger

Mad indefra inddragelse: 7 ansøgninger

Mad indefra undervisning: 4 ansøgninger

Konsulenter m.m.: 18 ansøgninger

Diverse: 16 ansøgninger

Pulje III:

Børnenes madklub: 3 ansøgninger

Overvægtige: 11 ansøgninger

Kogebog: 9 ansøgninger

Dagplejere: 4 ansøgninger

Undersøgelser: 3 ansøgninger

Kurser, materiale m.m.: 12 ansøgninger

Formidling af viden: 8 ansøgninger

Projekter m.m.: 4 ansøgninger

Diverse: 9 ansøgninger

»

Mad udefra« dækker over madordninger, hvor maden leveres

udefra, mens »mad indefra« er madordninger, hvor maden bliver lavet på

skolen. »Inddragelse«

dækker over, at eleverne inddrages i planlægning,

madproduktionen, salg m.m. »Undervisning« indebærer, at børnene involveres i

temadage, projektuger, og i øvrig undervisning m.m.

Spørgsmål 8:

Var der ansøgere, der allerede var blevet

kontaktet?

Svar:

Direktoratet for FødevareErhverv har overfor

ansøgere i finalerunden til pulje I og samtlige ansøgere til

pulje III klart understreget, at Direktoratet for FødevareErhvervs

orientering af 19. december 2001 om ansøgningens status i

prioriteringen alene var en orientering og ikke et

forhåndstilsagn. Direktoratet for FødevareErhverv har meddelt,

at afgørelse om tilsagn som følge af Finansministeriets

udgiftsstop af 12. december 2001 først kunne træffes efter

vedtagelse af finansloven for 2002 og under forudsætning af, at

finansloven for 2002 indeholdt en tilsagnsramme for Børnekostpuljen.

Folketinget vedtog finansloven for 2002 den 20. marts

2002. Finansloven indeholder ikke en tilsagnsramme for

Børnekostpuljen. Samtlige ansøgere har herefter modtaget et

afslag.

Lignende dokumenter