Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 26. februar 2003
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks
ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug
[af
fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. december 2002 og
var til 1. behandling den 14. januar 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5
møder.
Høring
Et udkast til beslutningsforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
fødevareministeren sendte den 11. november 2002 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del bilag 168. Den 6. december 2002 sendte
fødevareministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til
fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål og
fødevareministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
Læs alt
betænkningen.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit
Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
Jens Kirk (V)
nfmd.
Jens Christian Larsen (V)
Inger Støjberg (V) Henrik Vestergaard (V)
Christian H. Hansen (DF) fmd.
Jørn Dohrmann (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Carina Christensen (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KRF)
Erik Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S)
Nicolai Wammen (S) Ole Vagn Christensen (S)
Ritt Bjerregaard (S) Kristen Touborg (SF)
Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 50
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren
2
Spm. 1 om, hvordan ministeren vil sørge for, at landmænd i de
respektive lande får betaling, til fødevareministeren
Spm. 2 om betydning for landmændenes rettigheder til at dyrke egen
udsæd, til fødevareministeren
Spm. 3 om tiltrædelsen vil betyde, at regeringen vil sætte
midler af til bevarelse af gode afgrødesorter, til
fødevareministeren
3
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
4
Spm. 4 om, at ministeren bedes indhente høringssvar fra Etisk
Råd, til fødevareministeren
5
Spm. 5 om, at der i forslaget ikke bliver lagt hindringer i vejen for en
forædlingsindsats for at sikre miljøvenlige plantesorter i
fødevareproduktionen, til fødevareministeren
6
Svar på spm. 1 om, hvordan ministeren vil sørge for, at
landmænd i de respektive lande får betaling, fra
fødevareministeren
Svar på spm. 2 om betydning for landmændenes rettigheder til
at dyrke egen udsæd, fra fødevareministeren
Svar på spm. 3 om tiltrædelsen vil betyde, at regeringen vil
sætte midler af til bevarelse af gode afgrødesorter, fra
fødevareministeren
7
Svar på spm. 5 om, at der i forslaget ikke bliver lagt hindringer i
vejen for en forædlingsindsats for at sikre miljøvenlige
plantesorter i fødevareproduktionen, fra fødevareministeren
8
Svar på spm. 4 om, at ministeren bedes indhente høringssvar
fra Etisk Råd, fra fødevareministeren
9
1. udkast til betænkning
10
2. udkast til betænkning
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til
fødevareministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 4 og fødevareministerens svar herpå er
optrykt efter ønske fra KRF.
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes indhente høringssvar på
forslaget fra Etisk Råd.
Svar:
Vedlagt fremsendes svar af 4. februar 2003 fra Det Etiske
Råd.
Vedr: Forslag til folketingsbeslutning (B 50) om Danmarks
ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug.
Indledning
Det Etiske Råd er af Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blevet anmodet om en udtalelse om
beslutningsforslaget. I brevet af 17. januar 2003 henviser ministeriet til,
at Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har anmodet
Fødevareministeren om at indhente et høringssvar fra Etisk
Råd.
Den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og landbrug
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at traktaten er en revision af FAO’s overenskomst om
plantegenetiske ressourcer. Den blev vedtaget den 3. november 2001. EU,
Danmark og EUs øvrige medlemmer underskrev traktaten den 6. juni
2002.
Ved ratifikationen (implementeringen i dansk lov)
påtager Danmark sig en folkeretlig forpligtelse til at opfylde
traktatens bestemmelser. Traktaten indeholder alene rammebestemmelser.
Udmøntningen af bestemmelserne vil blive fastlagt af traktatens
styrende organ (Governing Body), efter traktaten er trådt i kraft.
Det er traktatens Governing Body, som skal arbejde for
traktatens fulde implementering. Det styrende organ skal træffe
afgørelser ved konsensus.
Når traktaten er trådt i kraft, vil det
styrende organ kunne træffe beslutninger, som muligvis kan få
lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Traktatens formål er at få bevaret de
plantegenetiske ressourcer, der anvendes eller vil kunne anvendes til
fødevarer og jordbrug. Formålet er desuden at gøre disse
plantegenetiske ressourcer tilgængelige for alle de lande, der
tilslutter sig traktaten, igennem et multilateralt system.
Traktaten indeholder endvidere en anerkendelse af begrebet
»Farmers’ Rights«
(jordbrugernes rettigheder). Begrebet omfatter en anerkendelse af
landmænds historiske bidrag i forbindelse med udvikling og bevaring af
plantegenetiske ressourcer, herunder at landmændenes bidrag også
gøres gældende ved deling af de nyttevirkninger, som måtte
opstå ved videreforædling.
Traktaten indeholder en tilskyndelse til at
gennemføre den globale handlingsplan for bevaring og bæredygtig
udnyttelse af plantegenetiske ressourcer (Global Plan of Action for the
Conservation and Sustainable Utilization of Plant Genetic Resources for Food
and Agriculture).
Traktaten indeholder endelig bestemmelser om
kapacitetsopbygning for at sikre, at blandt andet udviklingslande kan
få styrket kapaciteten til bevarelse af plantegenetiske ressourcer. Det
styrende organ skal indføre et system om hurtig varsling for at
beskytte plantegenetiske ressourcer i tilfælde af fare.
Generelle bemærkninger
Det Etiske Råd har i den anledning følgende
generelle bemærkninger:
Rådet mener, at traktaten er et vigtigt led i
bestræbelserne på at sikre vigtige etiske principper på
plante- og fødevareområdet. Bevarelse af plantegenetiske
ressourcer for fødevarer og landbrug er vigtig for at sikre
bæredygtighed og for at sikre os imod, at der - for eksempel i
forbindelse med planteforædling - enten via almindelig
forædlingsarbejde eller i forbindelse med genetisk modifikation af
plantemateriale, sker irreversible (uigenkaldelige) ændringer, så
vigtige naturressourcer går tabt.
De nye bioteknologier rejser nye muligheder, men
også mange etiske problemstillinger. I et demokratisk samfund er det
vigtigt, at der sikres en grundig og reflekteret behandling af de etiske
problemstillinger, de nye teknologier rejser, og at det sikres, at regering,
folketing og borgere får en mulighed for at få indsigt i og
indgå i en kvalificeret dialog om disse emner.
Spørgsmålet om bevarelse af plantegenetiske
ressourcer for fødevarer og jordbrug må derfor også ses i
lyset af anvendelsen af bioteknologi inden for plante- og
fødevareområdet. Det er derfor vigtigt at styrke og kvalificere
den debat, der er nødvendig for at skabe grundlaget for de
samfundsmæssige beslutninger om bioteknologi og bioetik såvel
internationale som nationale.
Igennem de seneste 10 15 år har der inden for den
humane biomedicin udkrystalliseret sig nogle etiske principper, som den
lægelige behandling af mennesker kan tage udgangspunkt i. Endvidere har
man i Danmark også udviklet etiske principper i forhold til behandling
af dyr. På plante- og fødevareområdet har det været
vanskeligere at udforme etiske principper, idet de »klassiske« begreber fra
humanområdet om værdighed, integritet og selvbestemmelse ikke her
har helt samme betydning. Der er blandt andet via EUs regler om
markedsføring af genmodificerede planter og genetisk modificerede
organismer taget initiativ til at inddrage etiske principper knyttet til
medbestemmelse og åbenhed, men samtidig har »kvantespringet« fra en
videnskabelig risikovurdering til en etisk vurdering endnu ikke været
foretaget på plante- og fødevareområdet.
Plante- og fødevareområdet og
miljøområdet kalder på beskyttelse af vigtige principper,
såsom bæredygtigheds- og sårbarhedsprincippet. Det ses
derfor at være af voksende betydning, at der gives offentligheden
øget mulighed for indsigt og indflydelse, og at det sikres, at dialog
og tværfaglighed i forbindelse med drøftelsen af det etiske
spørgsmål, der opstår i krydsfeltet mellem menneskelig
sundhed, dyrevelfærd, og plante- og fødevaresikkerhed,
fremmes.
Der er derfor i de nærmeste år behov
for:
udkrystallisering og beskrivelse af etiske principper på
plante- og fødevareområdet
inddragelse af tværfaglige etiske vurderinger på dette
område, som omfatter hensyn fra både humanetik, dyreetik og
plante-fødevareetik
konkret rådgivning til internationale fora, regering og
folketing
yderligere dialog og debat med henblik på at sikre en
tværfaglig indfaldsvinkel, som inddrager hensyn fra både
humanetik, dyreetik og plante-fødevareetik.
Det Etiske Råd ønsker derfor at
bemærke, at det ikke er nok - som anført i en af betragtningerne
i traktatens præambel - at være bevidst om at » spørgsmålene om forvaltning af
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug ligger i
krydsfeltet mellem landbrug, miljø og handel....« Spørgsmålet om forvaltning af
plantegenetiske ressourcer ligger tillige i krydsfeltet mellem menneskelig
sundhed, dyresundhed og fødevaresikkerhed.
Bemærkninger til implementeringen af traktaten
Da der er tale om en ratifikation af en traktat, der er
færdigforhandlet og underskrevet, vil de følgende
bemærkninger være rettet mod implementeringen af traktaten.
Artikel 5.2.: Trusler mod plantegenetiske ressourcer
»
De kontraherende parter
træffer i påkommende tilfælde foranstaltninger til at
begrænse eller om muligt fjerne trusler mod plantegenetiske ressourcer
for fødevarer og jordbrug.«
Rådet ønsker i den forbindelse at henlede
opmærksomheden på, at denne artikel stiller krav til det styrende
organ om et udbredt samarbejde med internationale organisationer som WTO og
EU med henblik på at koordinere indsatsen for at sikre, at anvendelsen
af GMO i jordbrug og fødevarefremstilling ikke vil betyde varig og
irreversibel ændring af oprindeligt plantegenetisk materiale.
Artikel 9.2. c: Jordbrugernes rettigheder
Denne artikel giver jordbrugerne ret til (så vidt
den nationale lovgivning tillader det) at deltage i beslutningerne på
nationalt plan om spørgsmål vedrørende bevaring og
bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug.
Rådet mener, at der også bør sikres
forbrugerindflydelse og en åben offentlig debat i
spørgsmål vedrørende bevaring og bæredygtig
udnyttelse af plantegenetiske ressourcer.
Artikel 18: Finansielle ressourcer
Det fremgår, at traktatens parter forpligter sig til
at iværksætte en finansieringsstrategi med henblik på
gennemførelsen af traktaten.
Det er i bemærkningerne til forslaget anført,
at »Forslaget skønnes ikke direkte at
have økonomiske konsekvenser for staten. Når traktaten er
trådt i kraft, vil det styrende organ kunne træffe beslutninger,
som muligvis vil kunne få statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle
statsfinansierede konsekvenser, som måtte opstå på et
senere tidspunkt vurderes at være begrænsede og vurderes at kunne
afholdes inden for Fødevareministeriets ramme.«
Rådet opfordrer til, at eventuelle beslutninger i
det styrende organ, som kræver afsættelse af økonomiske
midler, må blive vurderet i lyset af vigtigheden af
gennemførelse af beslutningerne ud fra en overordnet vurdering af
nødvendigheden for at gennemføre traktatens
målsætning og ikke kun på baggrund af en
ressourcemæssig økonomisk vurdering ud fra belastningen af
Fødevareministeriets finanslovsbevilling.
Artikel 19: Det styrende organ (Governing Body)
Det fremgår af artikel 19, at det styrende organ
sammensættes af alle de kontraherende parter, og at alle beslutninger
træffes ved konsensus af de kontraherende parter, med mindre der ved
konsensus træffes en beslutningsprocedure for visse
foranstaltninger.
Hver af de kontraherende parter har en stemme i organet og
kan være repræsenteret af én delegeret. Endvidere kan
suppleanter, eksperter og rådgivere deltage i organets forhandlinger,
men har ikke nogen stemmeret.
Rådet mener, der fra dansk side bør arbejdes
for, at også repræsentanter for forbrugerorganisationer,
lægfolk og etiske eksperter får mulighed for få
observatørstatus i det styrende organ. Endvidere opfordrer rådet
til, at det i forbindelse med den danske repræsentation i det styrende
organ sikres, at danske forbrugerorganisationer, etikere og
lægmandsrepræsentanter får mulighed for at udtale sig om
det løbende arbejde i organet.
I den forbindelse skal det endelig bemærkes, at det
anføres i traktatens artikel 19.11, at det styrende organ vælger
formand og næstformand ...»i henhold til
sin forretningsorden«.
Der ses ikke i traktaten at være fastsat yderligere
betingelser for det styrende organs forretningsorden. Rådet opfordrer
til, at der fra dansk side i forbindelse med udarbejdelsen af
forretningsordenen arbejdes for, at det via forretningsordenen sikres, at
forbrugerhensyn, etiske hensyn og lignende tilgodeses i det styrende organs
arbejde. Endvidere bør der fra dansk side arbejdes for, at der sikres
åbenhed og gennemskuelighed i forbindelse med organets arbejde.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (11. december 2002) - B 50 Retsinformation · 11. december 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug Retsinformation · 11. december 2002
- Landsrettens dom stadfæstes Domsdatabasen · 4. juni 2019
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en selvfinansierende etableringsordning for yngre fiskere Retsinformation · 18. maj 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af regler om plantedække og efterafgrøder m.v.) Retsinformation · 28. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) (Mulighed for flere støtteordninger, ændring af støtteordningen for yngre jordbrugere, ændring af bestemmelserne om bemyndigelse og finansiering m.m.) Retsinformation · 13. maj 2005