Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug

2002/1 BTB 50Betænkning over beslutningsforslagFolketinget7. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 26. februar 2003

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks

ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug

[af

fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. december 2002 og

var til 1. behandling den 14. januar 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5

møder.

Høring

Et udkast til beslutningsforslaget har inden

fremsættelsen været sendt i høring, og

fødevareministeren sendte den 11. november 2002 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del bilag 168. Den 6. december 2002 sendte

fødevareministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom

til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til

fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål og

fødevareministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til

Læs alt

betænkningen.

2. Indstillinger

Udvalget

indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit

Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Jens Kirk (V)

nfmd.

Jens Christian Larsen (V)

Inger Støjberg (V) Henrik Vestergaard (V)

Christian H. Hansen (DF) fmd.

Jørn Dohrmann (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Carina Christensen (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KRF)

Erik Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S)

Nicolai Wammen (S) Ole Vagn Christensen (S)

Ritt Bjerregaard (S) Kristen Touborg (SF)

Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 50

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren

2

Spm. 1 om, hvordan ministeren vil sørge for, at landmænd i de

respektive lande får betaling, til fødevareministeren

Spm. 2 om betydning for landmændenes rettigheder til at dyrke egen

udsæd, til fødevareministeren

Spm. 3 om tiltrædelsen vil betyde, at regeringen vil sætte

midler af til bevarelse af gode afgrødesorter, til

fødevareministeren

3

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

4

Spm. 4 om, at ministeren bedes indhente høringssvar fra Etisk

Råd, til fødevareministeren

5

Spm. 5 om, at der i forslaget ikke bliver lagt hindringer i vejen for en

forædlingsindsats for at sikre miljøvenlige plantesorter i

fødevareproduktionen, til fødevareministeren

6

Svar på spm. 1 om, hvordan ministeren vil sørge for, at

landmænd i de respektive lande får betaling, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 2 om betydning for landmændenes rettigheder til

at dyrke egen udsæd, fra fødevareministeren

Svar på spm. 3 om tiltrædelsen vil betyde, at regeringen vil

sætte midler af til bevarelse af gode afgrødesorter, fra

fødevareministeren

7

Svar på spm. 5 om, at der i forslaget ikke bliver lagt hindringer i

vejen for en forædlingsindsats for at sikre miljøvenlige

plantesorter i fødevareproduktionen, fra fødevareministeren

8

Svar på spm. 4 om, at ministeren bedes indhente høringssvar

fra Etisk Råd, fra fødevareministeren

9

1. udkast til betænkning

10

2. udkast til betænkning

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til

fødevareministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 4 og fødevareministerens svar herpå er

optrykt efter ønske fra KRF.

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes indhente høringssvar på

forslaget fra Etisk Råd.

Svar:

Vedlagt fremsendes svar af 4. februar 2003 fra Det Etiske

Råd.

Vedr: Forslag til folketingsbeslutning (B 50) om Danmarks

ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug.

Indledning

Det Etiske Råd er af Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blevet anmodet om en udtalelse om

beslutningsforslaget. I brevet af 17. januar 2003 henviser ministeriet til,

at Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har anmodet

Fødevareministeren om at indhente et høringssvar fra Etisk

Råd.

Den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og landbrug

Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at traktaten er en revision af FAO’s overenskomst om

plantegenetiske ressourcer. Den blev vedtaget den 3. november 2001. EU,

Danmark og EUs øvrige medlemmer underskrev traktaten den 6. juni

2002.

Ved ratifikationen (implementeringen i dansk lov)

påtager Danmark sig en folkeretlig forpligtelse til at opfylde

traktatens bestemmelser. Traktaten indeholder alene rammebestemmelser.

Udmøntningen af bestemmelserne vil blive fastlagt af traktatens

styrende organ (Governing Body), efter traktaten er trådt i kraft.

Det er traktatens Governing Body, som skal arbejde for

traktatens fulde implementering. Det styrende organ skal træffe

afgørelser ved konsensus.

Når traktaten er trådt i kraft, vil det

styrende organ kunne træffe beslutninger, som muligvis kan få

lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Traktatens formål er at få bevaret de

plantegenetiske ressourcer, der anvendes eller vil kunne anvendes til

fødevarer og jordbrug. Formålet er desuden at gøre disse

plantegenetiske ressourcer tilgængelige for alle de lande, der

tilslutter sig traktaten, igennem et multilateralt system.

Traktaten indeholder endvidere en anerkendelse af begrebet

»Farmers’ Rights«

(jordbrugernes rettigheder). Begrebet omfatter en anerkendelse af

landmænds historiske bidrag i forbindelse med udvikling og bevaring af

plantegenetiske ressourcer, herunder at landmændenes bidrag også

gøres gældende ved deling af de nyttevirkninger, som måtte

opstå ved videreforædling.

Traktaten indeholder en tilskyndelse til at

gennemføre den globale handlingsplan for bevaring og bæredygtig

udnyttelse af plantegenetiske ressourcer (Global Plan of Action for the

Conservation and Sustainable Utilization of Plant Genetic Resources for Food

and Agriculture).

Traktaten indeholder endelig bestemmelser om

kapacitetsopbygning for at sikre, at blandt andet udviklingslande kan

få styrket kapaciteten til bevarelse af plantegenetiske ressourcer. Det

styrende organ skal indføre et system om hurtig varsling for at

beskytte plantegenetiske ressourcer i tilfælde af fare.

Generelle bemærkninger

Det Etiske Råd har i den anledning følgende

generelle bemærkninger:

Rådet mener, at traktaten er et vigtigt led i

bestræbelserne på at sikre vigtige etiske principper på

plante- og fødevareområdet. Bevarelse af plantegenetiske

ressourcer for fødevarer og landbrug er vigtig for at sikre

bæredygtighed og for at sikre os imod, at der - for eksempel i

forbindelse med planteforædling - enten via almindelig

forædlingsarbejde eller i forbindelse med genetisk modifikation af

plantemateriale, sker irreversible (uigenkaldelige) ændringer, så

vigtige naturressourcer går tabt.

De nye bioteknologier rejser nye muligheder, men

også mange etiske problemstillinger. I et demokratisk samfund er det

vigtigt, at der sikres en grundig og reflekteret behandling af de etiske

problemstillinger, de nye teknologier rejser, og at det sikres, at regering,

folketing og borgere får en mulighed for at få indsigt i og

indgå i en kvalificeret dialog om disse emner.

Spørgsmålet om bevarelse af plantegenetiske

ressourcer for fødevarer og jordbrug må derfor også ses i

lyset af anvendelsen af bioteknologi inden for plante- og

fødevareområdet. Det er derfor vigtigt at styrke og kvalificere

den debat, der er nødvendig for at skabe grundlaget for de

samfundsmæssige beslutninger om bioteknologi og bioetik såvel

internationale som nationale.

Igennem de seneste 10 15 år har der inden for den

humane biomedicin udkrystalliseret sig nogle etiske principper, som den

lægelige behandling af mennesker kan tage udgangspunkt i. Endvidere har

man i Danmark også udviklet etiske principper i forhold til behandling

af dyr. På plante- og fødevareområdet har det været

vanskeligere at udforme etiske principper, idet de »klassiske« begreber fra

humanområdet om værdighed, integritet og selvbestemmelse ikke her

har helt samme betydning. Der er blandt andet via EUs regler om

markedsføring af genmodificerede planter og genetisk modificerede

organismer taget initiativ til at inddrage etiske principper knyttet til

medbestemmelse og åbenhed, men samtidig har »kvantespringet« fra en

videnskabelig risikovurdering til en etisk vurdering endnu ikke været

foretaget på plante- og fødevareområdet.

Plante- og fødevareområdet og

miljøområdet kalder på beskyttelse af vigtige principper,

såsom bæredygtigheds- og sårbarhedsprincippet. Det ses

derfor at være af voksende betydning, at der gives offentligheden

øget mulighed for indsigt og indflydelse, og at det sikres, at dialog

og tværfaglighed i forbindelse med drøftelsen af det etiske

spørgsmål, der opstår i krydsfeltet mellem menneskelig

sundhed, dyrevelfærd, og plante- og fødevaresikkerhed,

fremmes.

Der er derfor i de nærmeste år behov

for:

udkrystallisering og beskrivelse af etiske principper på

plante- og fødevareområdet

inddragelse af tværfaglige etiske vurderinger på dette

område, som omfatter hensyn fra både humanetik, dyreetik og

plante-fødevareetik

konkret rådgivning til internationale fora, regering og

folketing

yderligere dialog og debat med henblik på at sikre en

tværfaglig indfaldsvinkel, som inddrager hensyn fra både

humanetik, dyreetik og plante-fødevareetik.

Det Etiske Råd ønsker derfor at

bemærke, at det ikke er nok - som anført i en af betragtningerne

i traktatens præambel - at være bevidst om at » spørgsmålene om forvaltning af

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug ligger i

krydsfeltet mellem landbrug, miljø og handel....« Spørgsmålet om forvaltning af

plantegenetiske ressourcer ligger tillige i krydsfeltet mellem menneskelig

sundhed, dyresundhed og fødevaresikkerhed.

Bemærkninger til implementeringen af traktaten

Da der er tale om en ratifikation af en traktat, der er

færdigforhandlet og underskrevet, vil de følgende

bemærkninger være rettet mod implementeringen af traktaten.

Artikel 5.2.: Trusler mod plantegenetiske ressourcer

»

De kontraherende parter

træffer i påkommende tilfælde foranstaltninger til at

begrænse eller om muligt fjerne trusler mod plantegenetiske ressourcer

for fødevarer og jordbrug.«

Rådet ønsker i den forbindelse at henlede

opmærksomheden på, at denne artikel stiller krav til det styrende

organ om et udbredt samarbejde med internationale organisationer som WTO og

EU med henblik på at koordinere indsatsen for at sikre, at anvendelsen

af GMO i jordbrug og fødevarefremstilling ikke vil betyde varig og

irreversibel ændring af oprindeligt plantegenetisk materiale.

Artikel 9.2. c: Jordbrugernes rettigheder

Denne artikel giver jordbrugerne ret til (så vidt

den nationale lovgivning tillader det) at deltage i beslutningerne på

nationalt plan om spørgsmål vedrørende bevaring og

bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug.

Rådet mener, at der også bør sikres

forbrugerindflydelse og en åben offentlig debat i

spørgsmål vedrørende bevaring og bæredygtig

udnyttelse af plantegenetiske ressourcer.

Artikel 18: Finansielle ressourcer

Det fremgår, at traktatens parter forpligter sig til

at iværksætte en finansieringsstrategi med henblik på

gennemførelsen af traktaten.

Det er i bemærkningerne til forslaget anført,

at »Forslaget skønnes ikke direkte at

have økonomiske konsekvenser for staten. Når traktaten er

trådt i kraft, vil det styrende organ kunne træffe beslutninger,

som muligvis vil kunne få statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle

statsfinansierede konsekvenser, som måtte opstå på et

senere tidspunkt vurderes at være begrænsede og vurderes at kunne

afholdes inden for Fødevareministeriets ramme.«

Rådet opfordrer til, at eventuelle beslutninger i

det styrende organ, som kræver afsættelse af økonomiske

midler, må blive vurderet i lyset af vigtigheden af

gennemførelse af beslutningerne ud fra en overordnet vurdering af

nødvendigheden for at gennemføre traktatens

målsætning og ikke kun på baggrund af en

ressourcemæssig økonomisk vurdering ud fra belastningen af

Fødevareministeriets finanslovsbevilling.

Artikel 19: Det styrende organ (Governing Body)

Det fremgår af artikel 19, at det styrende organ

sammensættes af alle de kontraherende parter, og at alle beslutninger

træffes ved konsensus af de kontraherende parter, med mindre der ved

konsensus træffes en beslutningsprocedure for visse

foranstaltninger.

Hver af de kontraherende parter har en stemme i organet og

kan være repræsenteret af én delegeret. Endvidere kan

suppleanter, eksperter og rådgivere deltage i organets forhandlinger,

men har ikke nogen stemmeret.

Rådet mener, der fra dansk side bør arbejdes

for, at også repræsentanter for forbrugerorganisationer,

lægfolk og etiske eksperter får mulighed for få

observatørstatus i det styrende organ. Endvidere opfordrer rådet

til, at det i forbindelse med den danske repræsentation i det styrende

organ sikres, at danske forbrugerorganisationer, etikere og

lægmandsrepræsentanter får mulighed for at udtale sig om

det løbende arbejde i organet.

I den forbindelse skal det endelig bemærkes, at det

anføres i traktatens artikel 19.11, at det styrende organ vælger

formand og næstformand ...»i henhold til

sin forretningsorden«.

Der ses ikke i traktaten at være fastsat yderligere

betingelser for det styrende organs forretningsorden. Rådet opfordrer

til, at der fra dansk side i forbindelse med udarbejdelsen af

forretningsordenen arbejdes for, at det via forretningsordenen sikres, at

forbrugerhensyn, etiske hensyn og lignende tilgodeses i det styrende organs

arbejde. Endvidere bør der fra dansk side arbejdes for, at der sikres

åbenhed og gennemskuelighed i forbindelse med organets arbejde.

Lignende dokumenter