Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning over om helbredstjek af udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 21. marts 2001

2001/2 BSF 104Beslutningsforslag som fremsatFolketinget25. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. april 2002 af

Birthe Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Jette Jespersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Anita Knakkergaard (DF),

Aase D. Madsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om helbredstjek af udlændinge, der får opholds-

eller arbejdstilladelse i Danmark

Folketinget pålægger regeringen at etablere en

ordning inden udgangen af 2002, hvorefter udlændinge, der kommer fra en

af Sundhedsstyrelsen nærmere udpeget landekreds uden for Norden, EU og

Nordamerika, og som får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark,

skal have foretaget en almindelig helbredsundersøgelse, hvori

indgår blandt andet en tuberkulosetest og en hiv-test, der

afdækker, om de pågældende er smittet med hiv eller

tuberkulose.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse

af beslutningsforslag nr. B 70 fra folketingsåret 2000-01. (Se

Folketingstidende, forhandlingerne side 3723 og 5858, tillæg A side

3034 og 3037 og tillæg B side 767). Beslutningsforslaget har

primært ændret karakter i form af, at det overlades til

Sundhedsstyrelsen at udpege den landekreds uden for Norden, EU og

Nordamerika, som skal være omfattet af forslaget. De statistiske

oplysninger er opdateret, og betænkningen til B 70 er optrykt som bilag

til forslaget. De øvrige ledsagende bemærkninger til forslaget

er stort set uændrede.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at

udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse her i

Danmark, skal have foretaget en almindelig helbredsundersøgelse.

Læs alt

Helbredsundersøgelsen skal blandt andet

afdække, om personen har symptomer på smitsomme sygdomme

såsom hiv og tuberkulose, og undersøgelsen skal foretages med

henblik på, at der hurtigt kan iværksættes et

behandlingsforløb, hvis personen lider af smitsomme sygdomme. Det er

ikke forslagsstillernes hensigt at afskære nogen fra at få

opholdstilladelse, hvis helbredstjekket viser, at vedkommende lider af en

alvorlig sygdom. Beslutningsforslaget er alene fremsat for at sikre, at de

pågældende kommer i behandling og undgår at smitte

andre.

En del af de udlændinge, der hvert år rejser

til Danmark og får meddelt opholdstilladelse enten i forbindelse med

asyl, familiesammenføring eller beskæftigelse, kommer fra lande

i den tredje verden, hvor sundhedssystemerne ikke har samme udbygning og

niveau som i Danmark.

I sagens natur kommer hovedparten af asylansøgerne

fra områder uden for Europa. De kommer fra lande, der enten ikke har

veludbyggede sundhedssystemer, eller hvor der slet ikke findes

sundhedssystemer, eller hvor disse er helt ødelagte af

krigshandlinger.

I forbindelse med behandlingen af asylansøgninger

tilbydes i dag et medicinsk tjek i form af en omfattende udspørgning

om asylansøgerens helbredstilstand.

Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at

helbredstjekket ikke blot skal være et tilbud, men en automatisk

handling.

Helbredstjekket skal ikke være et krav for personer

fra Norden, EU eller Nordamerika, idet forslagsstillerne antager, at

sundhedstilstanden i disse lande har et niveau på linje med Danmarks,

og derfor skal personer fra disse lande ikke automatisk gennemgå et

helbredstjek.

Derimod er det forslagsstillernes opfattelse, at personer

fra lande uden for Norden, EU og Nordamerika skal gennemgå et

helbredstjek i forbindelse med meddelelse af opholds- eller arbejdstilladelse

i Danmark.

Det skal rent praktisk foregå ved, at

Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelsen

giver besked om, at personen inden to måneder skal have foretaget et

helbredstjek hos sin læge. Helbredstjekket skal blandt andet omfatte et

tjek for symptomer på tuberkulose og hiv. Lægen udfylder en

helbredserklæring, som personen har fået tilsendt sammen med sin

opholdstilladelse, og indsender denne i udfyldt stand til

Udlændingestyrelsen. Indsendes erklæringen ikke, giver

Udlændingestyrelsen meddelelse til personen om, at såfremt

personen ikke inden en angivet frist helbredstjekkes ved lægen,

trækkes opholdstilladelsen tilbage, og personen må derefter rejse

ud af Danmark, medmindre personen har opholdstilladelse efter

udlændingelovens §§ 7 eller 8. På den måde

har Udlændingestyrelsen og dermed det danske samfund kontrol med, at

personer fra den tredje verden helbredstjekkes i forbindelse med ophold i

Danmark.

For asylansøgere skal helbredstjekket foretages

umiddelbart efter, at vedkommende af Udlændingestyrelsen er registreret

som asylansøger efter udlændingelovens § 7. Asylansøgere,

der behandles efter åbenbart grundløs-proceduren eller efter

Dublinkonventionen, skal ikke være omfattet af ordningen om automatisk

helbredstjek.

Personer, der meddeles visum af mere end tre

måneders varighed, skal ligeledes være omfattet af ordningen.

Antal årlige opholdstilladelser

Udlændingestyrelsen giver hvert år

opholdstilladelse til et stort antal udlændinge, der kommer her til

landet i forskellige ærinder.

Således gav Udlændingestyrelsen i 2000 34.881

opholdstilladelser, der fordeler sig med 5.156 i asylsager, 12.571 i

familiesammenføringstilladelser, 5.925 EF/EØS-opholdsbeviser,

3.620 af beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn og 7.609 andre

tilladelsestyper.

Antal udlændinge i Danmark

Af de 395.947 indvandrere og deres efterkommere, der pr.

1. januar 2001 opholdt sig i Danmark, kommer de 292.686 fra tredjelande, det

vil sige uden for Norden, EU og Nordamerika. Heraf kommer 94.137 fra typiske

indvandrerlande som Tyrkiet (50.470), efterfølgende stater til det

tidligere Jugoslavien (17.420), Pakistan (18.143) og Marokko (8.104).

Fra såkaldte flygtningelande kommer 121.195, som

fordeler sig med Afghanistan (4.834), Etiopien (1.221), Irak (18.097), Iran

(13.391), efterfølgende stater til det tidligere Jugoslavien (23.807),

Libanon (19.839), Rumænien (2.067), Somalia (16.209), Sri Lanka

(9.788), statsløse (476) og Vietnam (11.466).

Tuberkulose

I 2000 blev der i Danmark anmeldt i alt 548 tilfælde

af tuberkulose (tb) forårsaget af Mycobakterium tuberculosis: 199

tilfælde blandt danskere (36 %) og 349 tilfælde blandt

indvandrere (64 %). Til sammenligning var der 536 tilfælde i 1999,

hvoraf de 31 % var danskere, og 69 % var indvandrere. I 1998 var der 529

tilfælde, hvoraf de 35 % var danskere, og 65 % var indvandrere.

Af de 349 tilfælde blandt indvandrere udgjorde

indvandrere fra Somalia fortsat langt den største gruppe (47 %)

efterfulgt af indvandrere fra Pakistan (10 %), Grønland (4 %) samt

Tyrkiet, Irak og Afghanistan, som alle bidrog med 3 %.

For 11 af de 548 tuberkulosepatienter, 4 danskere og 7

indvandrere, var det oplyst, at de var hiv-positive; dette er formentlig et

minimumstal. For 29 personer, 25 danskere og 4 indvandrere, var oplyst, at de

havde et alkoholmisbrug.

Smitteforhold

Størstedelen (93 %) af danskere med tb mentes

smittet i Danmark, mens størstedelen (88 %) af indvandrere med tb

mentes smittet uden for Danmark, typisk i deres tidligere hjemland. I alt 41

indvandrere var angiveligt blevet smittet i Danmark, heraf var 16 fra

Somalia, 9 fra Grønland og 5 fra Pakistan. I alt 13 danskere var

angiveligt blevet smittet i udlandet, heraf havde 5 rejst i Asien og 3 i

Afrika.

I alt 39 patienter blev anmeldt med recidiv, 17 danskere

og 22 indvandrere. I 51 tilfælde, 9 danskere og 42 indvandrere, var

angivet en smittekilde i husstanden inden for tre år. I yderligere 50

tilfælde, 31 danskere og 19 indvandrere, var angivet en smittekilde

uden for husstanden inden for tre år.

For 32 patienter, 12 danskere og 20 indvandrere, lå

en mulig smittekilde mere end tre år tilbage. For 376 (70 %) var

smittekilden ukendt.

Hiv

Hvor hiv Human Immunodeficiency Virus der

forårsager aids, gennem flere år har været under kontrol i

Danmark og den vestlige verden, ser det anderledes ud i andre dele af

verden.

På verdensplan skønnes antallet af

hiv-smittede at ligge på 40 millioner mennesker. 5 millioner blev

smittet i 2001, og i de kommende år skønnes 140 millioner at

blive berørt, fordi de selv eller et familiemedlem bliver smittet.

Hovedparten af de smittede lever på det afrikanske kontinent, og

spredningen er, med få undtagelser, helt ude af kontrol i Afrika.

Antallet af hiv-smittede er eksploderet i Rusland og

resten af Østeuropa, hvor der i 2001 menes smittet yderligere 250.000,

så der nu er en million mennesker med hiv i Østeuropa og

Centralasien.

Det danske rådgivningscenter for prostituerede mente

i 1999, at der var ca. 2.000 udenlandske prostituerede i Danmark, og at

grupperne fra Østeuropa vokser. Blandt disse kan der være risiko

for at finde hiv-smittede.

I Danmark var der 1. juli 2001 officielt 3.209

hiv-smittede, men ikke alle er registreret. AIDS-Fondet og Statens Serum

Institut skønner, at der lever omkring 4.500 hiv-smittede i Danmark. I

første halvår af 2001 fik 132 danskere konstateret hiv. I alt

ca. 2.000 danskere er døde af aids.

Skriftlig fremsættelse

Birthe Skaarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om helbredstjek af

udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark

.

(Beslutningsforslag nr. B 104).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Sundhedsudvalget

(B 70 - bilag 4)

(Offentligt)

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 21. marts

2001

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

helbredstjek af udlændinge, der får opholds- eller

arbejdstilladelse i Danmark

[af Birthe Skaarup (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. december 2000 og

var til 1. behandling den 25. januar 2001. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to

møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til

sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, CD, RV og EL)

indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og KRF)

indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og

Kristeligt Folkeparti støtter intentionerne i og sigtet med

beslutningsforslaget. De fire partier er enige om, at det er vigtigt at

være opmærksom på udviklingen i sygdommene tuberkulose og

hiv. Det er vigtigt at være opmærksom på det stigende antal

forekomster af tuberkulose, der er registreret de seneste år i Danmark,

og det er vigtigt at være opmærksom på udviklingen i

antallet af hiv-smittede i Østeuropa og Afrika.

De fire partier er enige i beslutningsforslagets

bemærkninger om, at helbredsundersøgelsen blandt andet skal

afdække, om personen har symptomer på smitsomme sygdomme

såsom hiv og tuberkulose, og undersøgelsen skal foretages med

henblik på, at der hurtigt kan iværksættes et

behandlingsforløb, hvis personen lider af sådanne smitsomme

sygdomme. Det er ikke hensigten med beslutningsforslaget at afskære

nogen fra at få opholdstilladelse, hvis helbredstjekket viser, at

vedkommende lider af en alvorlig sygdom. Beslutningsforslaget er alene

fremsat for at sikre, at de pågældende kommer i behandling og

undgår at smitte andre, hvilket de fire partier er enige i.

De fire partier er ikke enige i den kreds af lande, der er

omfattet af beslutningsforslaget: Norden, EU og Nordamerika, og finder, at

det nøjere må overvejes, hvilke lande der skal være

omfattet af et almindeligt helbredstjek.

Det fremgår af sundhedsministerens svar på

spørgsmål 1, jf. bilag 3, at der i mange år har

været obligatoriske screeninger for tuberkulose af udlændinge ved

ansøgning om opholds- og eller arbejdstilladelse i en række

vesteuropæiske lande. Imidlertid har det dog vist sig, at der er store

logistiske problemer med at få undersøgt disse store

befolkningsgrupper. Der er problemer med fremmøde og opfølgning

såvel som med genundersøgelse og behandling. Norge

fremhæves som et eksempel, hvor smitteværnsloven og fremmedloven

pålægger udlændinge fra lande med høj forekomst af

tb at gennemgå tuberkulinprøvning og

røntgenundersøgelse inden 14 dage efter ankomst. En

undersøgelse har vist, at selv efter en intensiveret indsats med

rykkerbreve og opsøgning af udlændinge var

fremmødeandelen i 1999 kun 50 pct. I praksis har manglende

undersøgelse ingen konsekvens for bevarelse af opholdstilladelse.

På baggrund af, at det i andre vesteuropæiske

lande har vist sig vanskeligt at sikre, at alle de personer, der

ønskes helbredstjekket, faktisk også tjekkes, finder de fire

partier, at den i beslutningsforslaget foreslåede metode til at sikre,

at alle personer, der ansøger om opholds- og arbejdstilladelse i

Danmark, helbredstjekkes hos den praktiserende læge, kan være en

anvendelig fremgangsmåde at benytte og bør overvejes

nærmere.

Sundhedsministeren har under 1. behandling af forslaget

oplyst og gentaget dette i besvarelsen af spørgsmål 1, at

Sundhedsstyrelsen er i færd med at udarbejde en redegørelse om

sundhedsbetjeningen af flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark.

Sundhedsministeren har oplyst, at redegørelsen vil blive fremsendt til

udvalget, formentlig inden udgangen af april måned 2001.

De fire partier vil afvente redegørelsen fra

Sundhedsstyrelsen og vil vurdere denne grundigt med henblik på et

eventuelt fælles forslag på et senere tidspunkt.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

Lignende dokumenter