Forslag til folketingsbeslutning over om helbredstjek af udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 21. marts 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. april 2002 af
Birthe Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Jette Jespersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Anita Knakkergaard (DF),
Aase D. Madsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om helbredstjek af udlændinge, der får opholds-
eller arbejdstilladelse i Danmark
Folketinget pålægger regeringen at etablere en
ordning inden udgangen af 2002, hvorefter udlændinge, der kommer fra en
af Sundhedsstyrelsen nærmere udpeget landekreds uden for Norden, EU og
Nordamerika, og som får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark,
skal have foretaget en almindelig helbredsundersøgelse, hvori
indgår blandt andet en tuberkulosetest og en hiv-test, der
afdækker, om de pågældende er smittet med hiv eller
tuberkulose.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 70 fra folketingsåret 2000-01. (Se
Folketingstidende, forhandlingerne side 3723 og 5858, tillæg A side
3034 og 3037 og tillæg B side 767). Beslutningsforslaget har
primært ændret karakter i form af, at det overlades til
Sundhedsstyrelsen at udpege den landekreds uden for Norden, EU og
Nordamerika, som skal være omfattet af forslaget. De statistiske
oplysninger er opdateret, og betænkningen til B 70 er optrykt som bilag
til forslaget. De øvrige ledsagende bemærkninger til forslaget
er stort set uændrede.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at
udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse her i
Danmark, skal have foretaget en almindelig helbredsundersøgelse.
Læs alt
Helbredsundersøgelsen skal blandt andet
afdække, om personen har symptomer på smitsomme sygdomme
såsom hiv og tuberkulose, og undersøgelsen skal foretages med
henblik på, at der hurtigt kan iværksættes et
behandlingsforløb, hvis personen lider af smitsomme sygdomme. Det er
ikke forslagsstillernes hensigt at afskære nogen fra at få
opholdstilladelse, hvis helbredstjekket viser, at vedkommende lider af en
alvorlig sygdom. Beslutningsforslaget er alene fremsat for at sikre, at de
pågældende kommer i behandling og undgår at smitte
andre.
En del af de udlændinge, der hvert år rejser
til Danmark og får meddelt opholdstilladelse enten i forbindelse med
asyl, familiesammenføring eller beskæftigelse, kommer fra lande
i den tredje verden, hvor sundhedssystemerne ikke har samme udbygning og
niveau som i Danmark.
I sagens natur kommer hovedparten af asylansøgerne
fra områder uden for Europa. De kommer fra lande, der enten ikke har
veludbyggede sundhedssystemer, eller hvor der slet ikke findes
sundhedssystemer, eller hvor disse er helt ødelagte af
krigshandlinger.
I forbindelse med behandlingen af asylansøgninger
tilbydes i dag et medicinsk tjek i form af en omfattende udspørgning
om asylansøgerens helbredstilstand.
Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at
helbredstjekket ikke blot skal være et tilbud, men en automatisk
handling.
Helbredstjekket skal ikke være et krav for personer
fra Norden, EU eller Nordamerika, idet forslagsstillerne antager, at
sundhedstilstanden i disse lande har et niveau på linje med Danmarks,
og derfor skal personer fra disse lande ikke automatisk gennemgå et
helbredstjek.
Derimod er det forslagsstillernes opfattelse, at personer
fra lande uden for Norden, EU og Nordamerika skal gennemgå et
helbredstjek i forbindelse med meddelelse af opholds- eller arbejdstilladelse
i Danmark.
Det skal rent praktisk foregå ved, at
Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelsen
giver besked om, at personen inden to måneder skal have foretaget et
helbredstjek hos sin læge. Helbredstjekket skal blandt andet omfatte et
tjek for symptomer på tuberkulose og hiv. Lægen udfylder en
helbredserklæring, som personen har fået tilsendt sammen med sin
opholdstilladelse, og indsender denne i udfyldt stand til
Udlændingestyrelsen. Indsendes erklæringen ikke, giver
Udlændingestyrelsen meddelelse til personen om, at såfremt
personen ikke inden en angivet frist helbredstjekkes ved lægen,
trækkes opholdstilladelsen tilbage, og personen må derefter rejse
ud af Danmark, medmindre personen har opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7 eller 8. På den måde
har Udlændingestyrelsen og dermed det danske samfund kontrol med, at
personer fra den tredje verden helbredstjekkes i forbindelse med ophold i
Danmark.
For asylansøgere skal helbredstjekket foretages
umiddelbart efter, at vedkommende af Udlændingestyrelsen er registreret
som asylansøger efter udlændingelovens § 7. Asylansøgere,
der behandles efter åbenbart grundløs-proceduren eller efter
Dublinkonventionen, skal ikke være omfattet af ordningen om automatisk
helbredstjek.
Personer, der meddeles visum af mere end tre
måneders varighed, skal ligeledes være omfattet af ordningen.
Antal årlige opholdstilladelser
Udlændingestyrelsen giver hvert år
opholdstilladelse til et stort antal udlændinge, der kommer her til
landet i forskellige ærinder.
Således gav Udlændingestyrelsen i 2000 34.881
opholdstilladelser, der fordeler sig med 5.156 i asylsager, 12.571 i
familiesammenføringstilladelser, 5.925 EF/EØS-opholdsbeviser,
3.620 af beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn og 7.609 andre
tilladelsestyper.
Antal udlændinge i Danmark
Af de 395.947 indvandrere og deres efterkommere, der pr.
1. januar 2001 opholdt sig i Danmark, kommer de 292.686 fra tredjelande, det
vil sige uden for Norden, EU og Nordamerika. Heraf kommer 94.137 fra typiske
indvandrerlande som Tyrkiet (50.470), efterfølgende stater til det
tidligere Jugoslavien (17.420), Pakistan (18.143) og Marokko (8.104).
Fra såkaldte flygtningelande kommer 121.195, som
fordeler sig med Afghanistan (4.834), Etiopien (1.221), Irak (18.097), Iran
(13.391), efterfølgende stater til det tidligere Jugoslavien (23.807),
Libanon (19.839), Rumænien (2.067), Somalia (16.209), Sri Lanka
(9.788), statsløse (476) og Vietnam (11.466).
Tuberkulose
I 2000 blev der i Danmark anmeldt i alt 548 tilfælde
af tuberkulose (tb) forårsaget af Mycobakterium tuberculosis: 199
tilfælde blandt danskere (36 %) og 349 tilfælde blandt
indvandrere (64 %). Til sammenligning var der 536 tilfælde i 1999,
hvoraf de 31 % var danskere, og 69 % var indvandrere. I 1998 var der 529
tilfælde, hvoraf de 35 % var danskere, og 65 % var indvandrere.
Af de 349 tilfælde blandt indvandrere udgjorde
indvandrere fra Somalia fortsat langt den største gruppe (47 %)
efterfulgt af indvandrere fra Pakistan (10 %), Grønland (4 %) samt
Tyrkiet, Irak og Afghanistan, som alle bidrog med 3 %.
For 11 af de 548 tuberkulosepatienter, 4 danskere og 7
indvandrere, var det oplyst, at de var hiv-positive; dette er formentlig et
minimumstal. For 29 personer, 25 danskere og 4 indvandrere, var oplyst, at de
havde et alkoholmisbrug.
Smitteforhold
Størstedelen (93 %) af danskere med tb mentes
smittet i Danmark, mens størstedelen (88 %) af indvandrere med tb
mentes smittet uden for Danmark, typisk i deres tidligere hjemland. I alt 41
indvandrere var angiveligt blevet smittet i Danmark, heraf var 16 fra
Somalia, 9 fra Grønland og 5 fra Pakistan. I alt 13 danskere var
angiveligt blevet smittet i udlandet, heraf havde 5 rejst i Asien og 3 i
Afrika.
I alt 39 patienter blev anmeldt med recidiv, 17 danskere
og 22 indvandrere. I 51 tilfælde, 9 danskere og 42 indvandrere, var
angivet en smittekilde i husstanden inden for tre år. I yderligere 50
tilfælde, 31 danskere og 19 indvandrere, var angivet en smittekilde
uden for husstanden inden for tre år.
For 32 patienter, 12 danskere og 20 indvandrere, lå
en mulig smittekilde mere end tre år tilbage. For 376 (70 %) var
smittekilden ukendt.
Hiv
Hvor hiv Human Immunodeficiency Virus der
forårsager aids, gennem flere år har været under kontrol i
Danmark og den vestlige verden, ser det anderledes ud i andre dele af
verden.
På verdensplan skønnes antallet af
hiv-smittede at ligge på 40 millioner mennesker. 5 millioner blev
smittet i 2001, og i de kommende år skønnes 140 millioner at
blive berørt, fordi de selv eller et familiemedlem bliver smittet.
Hovedparten af de smittede lever på det afrikanske kontinent, og
spredningen er, med få undtagelser, helt ude af kontrol i Afrika.
Antallet af hiv-smittede er eksploderet i Rusland og
resten af Østeuropa, hvor der i 2001 menes smittet yderligere 250.000,
så der nu er en million mennesker med hiv i Østeuropa og
Centralasien.
Det danske rådgivningscenter for prostituerede mente
i 1999, at der var ca. 2.000 udenlandske prostituerede i Danmark, og at
grupperne fra Østeuropa vokser. Blandt disse kan der være risiko
for at finde hiv-smittede.
I Danmark var der 1. juli 2001 officielt 3.209
hiv-smittede, men ikke alle er registreret. AIDS-Fondet og Statens Serum
Institut skønner, at der lever omkring 4.500 hiv-smittede i Danmark. I
første halvår af 2001 fik 132 danskere konstateret hiv. I alt
ca. 2.000 danskere er døde af aids.
Skriftlig fremsættelse
Birthe Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om helbredstjek af
udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark
.
(Beslutningsforslag nr. B 104).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Sundhedsudvalget
(B 70 - bilag 4)
(Offentligt)
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 21. marts
2001
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om
helbredstjek af udlændinge, der får opholds- eller
arbejdstilladelse i Danmark
[af Birthe Skaarup (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. december 2000 og
var til 1. behandling den 25. januar 2001. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to
møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, CD, RV og EL)
indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og KRF)
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og
Kristeligt Folkeparti støtter intentionerne i og sigtet med
beslutningsforslaget. De fire partier er enige om, at det er vigtigt at
være opmærksom på udviklingen i sygdommene tuberkulose og
hiv. Det er vigtigt at være opmærksom på det stigende antal
forekomster af tuberkulose, der er registreret de seneste år i Danmark,
og det er vigtigt at være opmærksom på udviklingen i
antallet af hiv-smittede i Østeuropa og Afrika.
De fire partier er enige i beslutningsforslagets
bemærkninger om, at helbredsundersøgelsen blandt andet skal
afdække, om personen har symptomer på smitsomme sygdomme
såsom hiv og tuberkulose, og undersøgelsen skal foretages med
henblik på, at der hurtigt kan iværksættes et
behandlingsforløb, hvis personen lider af sådanne smitsomme
sygdomme. Det er ikke hensigten med beslutningsforslaget at afskære
nogen fra at få opholdstilladelse, hvis helbredstjekket viser, at
vedkommende lider af en alvorlig sygdom. Beslutningsforslaget er alene
fremsat for at sikre, at de pågældende kommer i behandling og
undgår at smitte andre, hvilket de fire partier er enige i.
De fire partier er ikke enige i den kreds af lande, der er
omfattet af beslutningsforslaget: Norden, EU og Nordamerika, og finder, at
det nøjere må overvejes, hvilke lande der skal være
omfattet af et almindeligt helbredstjek.
Det fremgår af sundhedsministerens svar på
spørgsmål 1, jf. bilag 3, at der i mange år har
været obligatoriske screeninger for tuberkulose af udlændinge ved
ansøgning om opholds- og eller arbejdstilladelse i en række
vesteuropæiske lande. Imidlertid har det dog vist sig, at der er store
logistiske problemer med at få undersøgt disse store
befolkningsgrupper. Der er problemer med fremmøde og opfølgning
såvel som med genundersøgelse og behandling. Norge
fremhæves som et eksempel, hvor smitteværnsloven og fremmedloven
pålægger udlændinge fra lande med høj forekomst af
tb at gennemgå tuberkulinprøvning og
røntgenundersøgelse inden 14 dage efter ankomst. En
undersøgelse har vist, at selv efter en intensiveret indsats med
rykkerbreve og opsøgning af udlændinge var
fremmødeandelen i 1999 kun 50 pct. I praksis har manglende
undersøgelse ingen konsekvens for bevarelse af opholdstilladelse.
På baggrund af, at det i andre vesteuropæiske
lande har vist sig vanskeligt at sikre, at alle de personer, der
ønskes helbredstjekket, faktisk også tjekkes, finder de fire
partier, at den i beslutningsforslaget foreslåede metode til at sikre,
at alle personer, der ansøger om opholds- og arbejdstilladelse i
Danmark, helbredstjekkes hos den praktiserende læge, kan være en
anvendelig fremgangsmåde at benytte og bør overvejes
nærmere.
Sundhedsministeren har under 1. behandling af forslaget
oplyst og gentaget dette i besvarelsen af spørgsmål 1, at
Sundhedsstyrelsen er i færd med at udarbejde en redegørelse om
sundhedsbetjeningen af flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark.
Sundhedsministeren har oplyst, at redegørelsen vil blive fremsendt til
udvalget, formentlig inden udgangen af april måned 2001.
De fire partier vil afvente redegørelsen fra
Sundhedsstyrelsen og vil vurdere denne grundigt med henblik på et
eventuelt fælles forslag på et senere tidspunkt.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om helbredstjek af udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark Retsinformation · 13. december 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om helbredstjek af udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark Retsinformation · 27. marts 2001
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en smiley-ordning på danske sygehuse Retsinformation · 8. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks støtte til, at Taiwan opnår observatørstatus i Verdenssundhedsforsamlingen i Genève Retsinformation · 4. april 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om en samlet indsats mod udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark Retsinformation · 23. januar 2013