Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks støtte til, at Taiwan opnår observatørstatus i Verdenssundhedsforsamlingen i Genève

2001/2 BSF 90Beslutningsforslag som fremsatFolketinget4. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. april 2002 af

Birthe Skaarup (DF), Peter Skaarup (DF),

Pia Kjærsgaard (DF), Poul Nødgaard (DF),

Aase D. Madsen (DF),

Anita Knakkergaard (DF) og Jette Jespersen

;(DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks støtte til, at Taiwan opnår

observatørstatus i

Verdenssundhedsforsamlingen i Genève

Folketinget opfordrer regeringen til at støtte, at

Taiwan opnår observatørstatus ved Verdenssundhedsforsamlingen i

Geneve.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund

Verdenssundhedsorganisationen er etableret i 1948 med det

formål at skaffe alle folkeslag den bedst mulige sundhedstilstand.

Danmark var blandt de 61 stater, der grundlagde organisationen, og har siden

etableringen været aktivt medlem af denne. Organisationen omfatter i

dag 191 medlemslande, deriblandt Folkerepublikken Kina, samt 2 lande med

observatørstatus.

I henhold til organisationens statutter, artikel 3, skal

enhver stat kunne blive medlem af organisationen. Dette er i god

overensstemmelse med organisationens valgsprog: » Sundhed for alle«. Medlemskab af FN er ikke en betingelse for

medlemskab.

Verdenssundhedsorganisationen (på engelsk forkortet

som WHO) er i organisatorisk henseende opdelt i (a)

Verdenssundhedsforsamlingen (på engelsk forkortet som WHA), der

afholdes en gang årligt, (b) eksekutivkomiteen og (c) sekretariatet.

Ved oprettelsen af WHO og i de første 24 år

Læs alt

derefter var Taiwan under navnet Republic of China aktivt medlem og deltog

som sådant fuldt ud i organisationens arbejde. I 1971 blev Taiwan som

følge af Folkerepublikken Kinas optagelse i FN pålagt at

forlade FN og WHO. Siden 1997 har Taiwan ansøgt om at opnå

observatørstatus i Verdenssundhedsorganisationen.

Fra mange sider har der været og er en fortsat

voksende støtte til Taiwans bestræbelser for at kunne

indgå i samarbejde med andre lande i WHO s sundhedsmæssige og

humanitære arbejde. Dette har bl. a. givet sig udtryk i amerikansk

lovgivning, hvor præsident Bill Clinton i 1999 underskrev en lov, der

var enstemmigt vedtaget af Senatet og Repræsentanternes Hus, og som

støttede Taiwans deltagelse i WHO s arbejde.

I 2001 vedtog Senatet og Repræsentanternes Hus en

lov, der pålægger den amerikanske udenrigsminister at

fremlægge en plan for amerikansk støtte til, at Taiwan

opnår observatørstatus på Verdenssundhedsforsamlingen i

Genève i maj 2002. Loven blev underskrevet af præsident George

W. Bush som Public Law 107-10. Men derudover har en række nationale og

internationale organisationer udtalt sig til støtte for Taiwans

optagelse som observatør ved WHA.

Så sent som den 14. marts 2002 har

Europa-Parlamentet vedtaget beslutning B5-0132/2002 om

observatørstatus til Taiwan ved den årlige

Verdenssundhedsforsamling i Genève, jf. nedenfor.

Taiwan blev med virkning fra 1. januar 2002 optaget som

medlem af WTO (World Trade Organization) under medlemsbetegnelsen Separate

Customs Territory of Taiwan, Penghu, Kinmen and Matsu. Folkerepublikken Kina

var kort tid forinden, nemlig pr. 11. december 2001, optaget som medlem af

WTO, uden at dette var til hinder for beslutningen om også at give

Taiwan adgang til organisationen. WTO er i modsætning til WHO ikke

en af FN s 16 »specialized agencies«, men de to organisationer har som fælles træk, at de er

upolitiske, professionelle organisationer, der på specifikke

områder virker for samarbejde om og regulering af internationale

aftaler, der er indgået i traktatform.

Betydningen for Taiwan ved at deltage i WHO's arbejde

WHO udfører et omfattende arbejde for

folkesundheden, dels fra organisationens hovedsæde i Genève,

dels gennem regionale afdelinger mange steder i Verden. Samarbejdet i

organisationen er af betydning blandt andet for medlemslandenes samarbejde om

udvikling af deres sundhedsvæsen, udveksling af oplysninger om

smitsomme sygdomme, fremme af forbrugernes sundhed m.v.

Udelukkelsen fra at deltage i WHO s vidtforgrenede

aktiviteter medfører betydelige og urimelige ulemper for Taiwan,

hvilket kan belyses med konkrete eksempler:

I 1998 udbrød en smitsom virusepidemi, der på

Taiwan medførte døden for ca. 80 børn, men Taiwan var

afskåret fra at modtage officiel hjælp fra WHO. Taiwan er

ligeledes afskåret fra at deltage i udveksling af informationer, der

har betydning for bekæmpelsen af aids.

I september 1999 blev Taiwan udsat for voldsomme

jordskælv med et stort antal ofre, og internationale

hjælpeorganisationer, herunder Internationalt Røde Kors, blev

forsinket i arbejdet med at fremskaffe hjælp på grund af Taiwans

manglende deltagelse i WHO s arbejde. Taiwan er også afskåret fra

at deltage i FAO/WHO s Codex Alimentus Commission, der arbejder for at

beskytte forbrugernes sundhed og for fremme af koordinering af

fødevarestandarder.

Der vil være klare fordele ved at sikre Taiwan

adgang til organisationen. Ved medlemskab vil Taiwan således bl.a.

blive inddraget i det internationale arbejde med udveksling af oplysninger om

epidemiske sygdomme. Det må betegnes som en direkte mangel i det

internationale sygdomsforebyggende samarbejde og dermed som en

unødvendig risiko at en så relativt stor nation som Taiwan er

udelukket.

Taiwan har et højt udviklet sundhedssystem, der

tåler sammenligning med vestlige landes. Taiwan har Asiens

højeste forventede levealder, 72 år for mænd og 78

år for kvinder og mødre- og børnedødelighedsrater

på linje med vestlige lande. Taiwan har et offentligt

sygesikringssystem, har som det første land i området udryddet

kopper, malaria, pest og polio og er det første land i Asien, der

tilbyder gratis børnevaccinationer mod smitsom

leverbetændelse.

Taiwan har gennem årene i internationale

nødhjælpsaktioner bidraget med lægelig assistance og

medicin. Som eksempler inden for de seneste år kan nævnes

omfattende finansiel bistand og praktisk nødhjælp til El

Salvador og nødhjælp til Afghanistan og til Amerikansk

Røde Kors.

Begrundelse for at udelukke Taiwan fra WHO

Danmark har tidligere afvist at støtte Taiwans

optagelse i Verdenssundhedsorganisationen. Spørgsmålet har i

Folketinget været behandlet ved spm. nr. 823 af 17/12 1999, hvor Birthe

Skaarup (DF) bad udenrigsministeren oplyse, om regeringen vil arbejde for, at

Taiwan kan blive optaget som medlem af WHO og i benægtende fald oplyse

om årsagen hertil.

I begrundelsen for spørgsmålet henvistes

bl.a. til, at Danmark ofte går i spidsen, når nye lande

anerkendes eller når nye lande ønsker optagelse i internationale

organisationer. Spørgeren gjorde opmærksom på, at der ud

fra humane, læge- og sundhedsfaglige kriterier ikke er noget, der taler

imod, at Taiwan skulle kunne blive fuldgyldigt medlem.

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen) svarede:

»

Danmark

fastholder i lighed med andre vestlige lande og et stort flertal af FN s

medlemslande en ét-Kina politik. Dette indebærer i

overensstemmelse med FN s Generalforsamlings resolution nr. 2758 fra 1971, at

Danmark alene anerkender Folkerepublikken Kina som repræsentant for

Kina i FN. Taiwans optagelse i World Health Organisation ville være i

strid med resolution 2758 og med den danske ét-Kina politik.

Regeringen har ingen planer om at ændre Danmarks anerkendelsespolitik

over for Taiwan, som har været gældende, siden Danmark oprettede

diplomatiske forbindelser med Folkerepublikken Kina i 1950. «

Ét-Kina-politikken bygger på den

anskuelse, at Taiwan er en oprørsk provins, der midlertidigt ikke er

under Folkerepublikken Kinas ledelse. Det afspejler efter forslagsstillernes

bedømmelse ikke realiteterne. Tværtimod er Taiwan både

faktisk og retligt en selvstyrende nation på eget territorium, med eget

parlament, egen regering, der udøver effektiv kontrol, og dermed

så veldefineret som selvstændig nation, at det efter almindeligt

anerkendte folkeretlige principper bør føre til Taiwans

anerkendelse som selvstændig nation. Mens Folkerepublikken Kina lider

under årtiers planøkonomisk, kommunistisk styre med mangelfuld

respekt for borgernes frihedsrettigheder, har Taiwan udviklet sig som en

demokratisk nation med et parlamentaristisk system.

Det er således forslagsstillerne holdning, at

udenrigsministerens begrundelse fra 1999 ikke længere er udtryk for en

tidssvarende tankegang.

Endvidere må det fremhæves, at vedtagelse af

beslutningsforslaget alene sikrer Danmarks støtte til, at Taiwan

opnår at kunne deltage med observatørstatus i den årlige

Verdenssundhedsforsamling, WHA, hvorimod forslaget ikke fastlåser

Danmarks stilling til, om eller hvornår Taiwan bør optages som

fuldgyldigt medlem af WHO. Vedtagelse af beslutningsforslaget fastlåser

heller ikke på nogen måde den danske regerings holdning til

spørgsmålet om anerkendelse af Taiwan som suveræn

stat.

Endelig må fremhæves, at det er urimeligt og

unfair at udelukke en så relativt stor nation som Taiwan fra

internationalt samarbejde på det sundhedsmæssige

område.

Det er efter forslagsstillernes opfattelse kun et

spørgsmål om tid, før EU, hvis medlemslande alle har

udstrakte handelsrelationer med Taiwan, anerkender Taiwan som en

selvstændig nation og støtter landets udveksling af diplomatiske

repræsentanter med andre lande, optagelse i internationale

samarbejdsorganisationer etc.

Det vil ud fra enhver saglig betragtning være

nyttigt, at Danmark allerede nu går i spidsen for dette arbejde. Selv

om Taiwans optagelse i WHA ikke i sig selv er udtryk for medlemslandenes

anerkendelse af Taiwan som selvstændig nation, vil det dog være

et betydningsfuldt skridt, der ud over øvrige positive virkninger

vil kunne udvide og styrke samarbejdet inden for WHO, også mellem

Folkerepublikken Kina og Taiwan indbyrdes.

Ved en afstemning i WHO s eksekutivkomité den 14.

januar 2002 afviste efter forslag fra Cuba et flertal på 20 mod 3

at sætte Taiwans begæring om observatørstatus på

dagsordenen. Otte lande, herunder Japan, Belgien, Italien, Sverige og

Philippinerne, undlod at stemme, mens tre lande støttede Taiwans

anmodning.

Næste gang, der i WHO er mulighed for at tage

stilling til Taiwans ansøgning, vil være på WHO s

årlige konference (Verdenssundhedsforsamling) i Genève i maj

2002.

Formålet med beslutningsforslaget og Europa-Parlamentets

holdning

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at

Danmark arbejder for, at Taiwan opnår observatørstatus i

Verdenssundhedsforsamlingen (WHA) og dermed inddrages i organisationens

aktiviteter.

Taiwan har i dag officielle diplomatiske forbindelser med

28 lande og betydelige kommercielle og kulturelle relationer til næsten

alle verdens nationer. Med sine 23 millioner indbyggere har Taiwan en

større befolkning end tre fjerdedele af WHO s medlemsstater. Taiwan

nyder venskabelige forbindelser med USA, og der består direkte aftaler

mellem de to lande, der tilsigter at støtte og opretholde Taiwans

selvstændighed.

I forbindelse med Folketingets drøftelse i marts

2001 om nægtelse af indrejsevisum til Danmark til Taiwans

præsident Chen shui Bian kritiserede senere vicestatsminister Bendt

Bendtsen den officielle danske politik og udtalte bl.a., her citeret fra Det

Konservative Folkepartis nyhedsbrev den 16. 3. 2001:

» i kinesisk selvforståelse betyder

ét-Kina-politikken, at Beijing skal have overhøjhed over

både Folkerepublikken, Taiwan, Hong Kong og Tibet.

Det kan vi ikke acceptere. Det mest lykkelige ville da

være, hvis Taiwan og Kina på god demokratisk vis besluttede at

genforene sig nu mere end 50 år efter borgerkrigen. Men

genforeningsprocessen bliver ikke fremmet, så længe Kina groft og

vedvarende undertrykker menneskerettighederne og fornægter de

demokratiske spilleregler.

Der skal to til at spille bold, og man skal kunne enes om

reglerne. Taiwan skal ikke lade sig diktere en løsning af storebror

på fastlandet. Hvis Kina fortsætter sin arrogante måde at

opføre sig på, burde EU s svar være fuld anerkendelse af

Taiwan som en selvstændig stat på linje med alle andre stater i

denne verden. Hvis Taiwan altså beder om en sådan anerkendelse

.«

Beslutningsforslaget går ikke tilnærmelsesvis

så langt som de her citerede udtalelser, men tager som foran

nævnt alene sigte på Taiwans deltagelse i den årlige

forsamling WHA.

Beslutningsforslaget er i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2002 om observatørstatus

til Taiwan ved den årlige Verdenssundhedsforsamling i Genève

B5-0132/2002. Europa-Parlamentets beslutning er optrykt som Bilag 1.

Europa-Parlamentet fremhæver i sin beslutning bl.a.,

at Taiwan bør være bedre repræsenteret i internationale

organisationer og opfordrer medlemsstaterne til at støtte, at Taiwan

gives observatørstatus ved den kommende Verdenssundhedsforsamling.

Ved Europa-Parlamentets forhandling den 14. marts 2002

udtalte kommissær Franz Fischler (uofficiel oversættelse):

»

Kommissionen støtter i princippet de taiwanesiske

bestræbelser, ikke kun i forbindelse med det tema, der nu er til debat,

men også samlet set bestræbelserne for at kunne deltage i

arbejdet på internationale steder og i organisationer, forudsat at der

er tilstrækkelige økonomiske eller andre relevante grunde for

deltagelsen. Dog må en sådan deltagelse være forenelig med

Taiwans status og EU-politikken, for så vidt angår ét

Kina.

Vi har presset stærkt på for Taiwans

medlemskab i WTO og har sammen med USA bidraget til at garantere en

gnidningsløs taiwanesisk deltagelse. Vi har også støttet

Taiwans deltagelse i flere internationale organisationer, inklusive OECD,

eller deltagelsen i Kyoto-traktaten om forenkling og harmonisering af

toldsager såvel som i flere internationale fiskeriorganisationer.

Vi anerkender Taiwans resultater på

sundhedsområdet, såvel som det tiltagende engagement i

internationale hjælpe- og sundhedsaktiviteter. Vi går derfor ind

for udvidelse af kontakterne mellem Taiwan og Verdenssundhedsorganisationen,

så vidt reglerne for denne organisation tillader det. Dog er der

desværre det indtryk, at Taiwan ikke opfylder de kriterier, der er

fastlagt i WHO-statutterne, for at opnå medlemskab af WHO, fordi dette

kun er muligt for stater.

Ud fra et juridisk synspunkt er det ikke klart, om

WHO-statutterne ville tillade Taiwan en observatørstatus i

Verdenssundhedsforsamlingen. Vi vil sammen med medlemsstaterne tage den

juridiske situation i betragtning med henblik på at bestemme en

passende position ved forberedelsen af og på den forestående

Verdenssundhedsforsamling i maj. Derudover er vi rede til, sammen med

medlemsstaterne, endnu engang at undersøge mulighederne for andre

former for Taiwans deltagelse i WHO s arbejde, i særdeleshed gennem

ikkestatslige kanaler, for så vidt en sådan deltagelse er

forenelig med de relevante WHO-statutter.

«

Europa-Parlamentets forslag om

observatørstatus til Taiwan (Fælles beslutningsforslag

RC-B5-0132/2002) var fremsat af Langenhagen, Jackson og Posselt for

PPE-DE-Gruppen, Colom i Naval og Van den Berg for PSE-Gruppen, Andreasen,

Watson, Plooij-van-Gorsel og Nicholson of Winterbourne for ELDR-Gruppen,

Frassoni og Hahrton for Verts/ALEW-Gruppen og Collins for UIN-Gruppen.

Forslaget blev vedtaget af Parlamentet den 14. marts 2002 (PT_TAPROV

(2002)0130).

Uanset at Europa-Parlamentets beslutning ikke har bindende

virkning for medlemsstaterne, må det tillægges stor betydning,

at forslaget har kunnet vedtages som en meget klar opfordring fra Parlamentet

til de europæiske regeringer.

Forslagsstillerne kan tilslutte sig begrundelserne i

Europa-Parlamentets beslutning og finder det betydningsfuldt, at Folketinget

nu opfordrer den danske regering til at markere en dansk holdning, der svarer

til Europa-Parlamentets beslutning og dermed bidrager positivt til at

inddrage Taiwan i det internationale samarbejde på det

sundhedsmæssige område.

Bilag 1

Taiwan

Europa-Parlamentets beslutning om observatørstatus til Taiwan ved

den årlige Verdenssundhedsforsamling i Genève B5-0132/2002

Vedtaget i Europa-Parlamentet den 14.03.2002

TAPROV(2002)0130

Europa-Parlamentet,

der henviser til, at en god sundhedstilstand er vigtig for alle

borgere i verden, og at der følgelig er behov for adgang til de bedst

mulige sundhedsmæssige informationer og tjenester med det formål

at forbedre den offentlige sundhedstilstand,

der henviser til de fordele, som verdensomspændende inddragelse

og direkte og uhindret deltagelse i internationale samarbejdsforummer og

-programmer på sundhedsområdet kan give, især i betragtning

af den større fare i dag for, at infektionssygdomme som hiv,

tuberkulose og malaria kan spredes på tværs af

grænserne,

der henviser til de betydelige fremskridt, der allerede er sket i

Taiwan på sundhedsområdet, herunder opnåelse af en af de

højeste forventede levealdre i Asien, mødre- og

børnedødelighedsrater på linje med vestlige lande,

udryddelse af infektionssygdomme som kolera, kopper og pest, og det forhold,

at Taiwan er det første land i området, der har udryddet polio

og vaccineret børn med hepatitis B-vaccine,

der henviser til den betydelige praktiske bistand og finansielle

hjælp, som Taiwan har ydet El Salvador i perioden efter det voldsomme

jordskælv, der ramte dette land den 14. januar 2001,

A. der minder om, at Taiwan i de senere år har udtrykt vilje til

at deltage økonomisk og teknisk i internationale bistands- og

sundhedsaktiviteter, der støttes af WHO,

B. der på ny understreger, at Taiwan bør være bedre

repræsenteret i internationale organisationer,

1. mener, at Taiwans gode erfaringer med effektivt at håndtere

omfattende sundhedsproblemer hjemme bør kunne komme ikke alene

regionen, men også resten af verden til gode, og at Taiwan derfor

bør opfordres til på en hensigtsmæssig og meningsfuld

måde at deltage i den næste Verdenssundhedsforsamling, der finder

sted i Genève den 14. maj 2002;

2. opfordrer derfor Verdenssundhedsforsamlingen i Genève til at

tildele Taiwan observatørstatus;

3. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte, at

Taiwan gives observatørstatus ved den kommende

Verdenssundhedsforsamling;

4. pålægger sin formand at sende denne beslutning til

Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, Folkerepublikken Kinas og Taiwans

regeringer samt WHO.

Lignende dokumenter