Forslag til folketingsbeslutning om helbredstjek af udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. december 2000 af
Birthe Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Aase D. Madsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om helbredstjek af udlændinge, der får opholds-
eller arbejdstilladelse i Danmark
Folketinget pålægger regeringen at etablere en
ordning, hvorefter udlændinge, der kommer fra lande uden for Norden, EU
og Nordamerika, og som får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark,
skal have foretaget en almindelig helbredsundersøgelse, hvori
indgår en hiv-test og en tuberkulosetest, der afdækker, om de
pågældende er smittet med hiv eller tuberkulose.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at
udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse her i
Danmark, skal have foretaget en almindelig helbredsundersøgelse.
Helbredsundersøgelsen skal blandt andet
afdække, om personen har symptomer på smitsomme sygdomme
såsom hiv og tuberkulose, og undersøgelsen skal foretages med
henblik på, at der hurtigt kan iværksættes et
behandlingsforløb, hvis personen lider af smitsomme sygdomme. Det er
ikke forslagsstillernes hensigt at afskære nogen fra at få
opholdstilladelse, hvis helbredstjekket viser, at vedkommende lider af en
alvorlig sygdom. Beslutningsforslaget er alene fremsat for at sikre, at de
pågældende kommer i behandling og undgår at smitte
andre.
En del af de udlændinge, der hvert år rejser
til Danmark og får meddelt opholdstilladelse, enten i forbindelse med
asyl, familiesammenføring eller beskæftigelse, kommer fra lande
Læs alt
i den tredje verden, hvor sundhedssystemerne ikke har samme udbygning og
niveau som i Danmark.
I sagens natur kommer hovedparten af asylansøgerne
fra områder uden for Europa. De kommer fra lande, der enten ikke har
veludbyggede sundhedssystemer, eller de kommer fra lande, hvor der slet ikke
findes sundhedssystemer, eller hvor disse er helt ødelagte af
krigshandlinger.
I forbindelse med behandlingen af asylansøgninger
tilbydes i dag et medicinsk tjek i form af en omfattende udspørgning
om asylansøgerens helbredstilstand.
Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at
helbredstjekket ikke blot skal være et tilbud, men en automatisk
handling.
Helbredstjekket skal ikke være et krav for personer
fra Norden, EU eller Nordamerika, idet forslagsstillerne antager, at
sundhedstilstanden i disse land har et niveau på linje med Danmarks, og
derfor skal personer fra disse lande ikke automatisk gennemgå et
helbredstjek.
Derimod er det forslagsstillernes opfattelse, at personer
fra lande uden for Norden, EU og Nordamerika skal gennemgå et
helbredstjek i forbindelse med meddelelse af opholds- eller arbejdstilladelse
i Danmark.
Det skal rent praktisk foregå ved, at
Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelsen
giver besked om, at personen inden to måneder skal have foretaget et
helbredstjek hos sin læge. Helbredstjekket skal blandt andet omfatte et
tjek for symptomer på tuberkulose og hiv. Lægen udfylder en
helbredserklæring, som personen har fået tilsendt sammen med sin
opholdstilladelse, og indsender denne i udfyldt stand til
Udlændingestyrelsen. Indsendes erklæringen ikke, giver
Udlændingestyrelsen meddelelse til personen om, at såfremt
personen ikke inden en angivet frist helbredstjekkes ved lægen,
trækkes opholdstilladelsen tilbage, og personen må derefter rejse
ud af Danmark, medmindre personen har opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7 og 8. På den måde har
Udlændingestyrelsen og dermed det danske samfund kontrol med, at
personer fra den tredje verden helbredstjekkes i forbindelse med ophold i
Danmark.
For asylansøgere skal helbredstjekket foretages
umiddelbart efter, at vedkommende af Udlændingestyrelsen er registreret
som asylansøger efter udlændingelovens § 7. Asylansøgere,
der behandles efter åbenbart grundløs-proceduren eller efter
Dublin-konventionen, skal ikke være omfattet af ordningen om automatisk
helbredstjek.
Personer, der meddeles visum af mere end tre
måneders varighed, skal ligeledes være omfattet af ordningen.
Antal årlige opholdstilladelser
Udlændingestyrelsen giver hvert år
opholdstilladelser til et stort antal udlændinge, der kommer her til
landet i forskellige ærinder.
Således gav Udlændingestyrelsen i 1999 29.245
opholdstilladelser, der fordeler sig med 4.443 i asylsager, 9.422 i
familiesammenføringstilladelser, 5.706 EF/EØS-opholdsbeviser,
3.074 af beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn og 6.600 andre
tilladelsestyper.
Antal udlændinge i Danmark
Af de 378.162 indvandrere og efterkommere, der pr. 1.
januar 2000 opholdt sig i Danmark, kommer de 275.591 fra tredjelande, det vil
sige uden for Norden, EU og Nordamerika. Heraf kommer 91.271 fra typiske
indvandrerlande som Tyrkiet (48.773), Efterfølgende stater til det
tidligere Jugoslavien (17.176), Pakistan (17.509) og Marokko (7.813).
Fra såkaldte flygtningelande kommer 111.890, som
fordeler sig med Afghanistan (3.275), Ethiopien (1.170), Irak (14.902), Iran
(12.980), Efterfølgestater til det tidligere Jugoslavien (22.703),
Libanon (19.011), Rumænien (1.934), Somalia (14.856), Sri Lanka
(9.515), statsløse (493) og Vietnam (11.051).
Tuberkulose
I 1999 blev der i Danmark anmeldt i alt 537 tilfælde
af tuberkulose (tb) forårsaget af Mycobakterium tuberculosis: 164
tilfælde blandt danskere (31%) og 373 tilfælde blandt indvandrere
(69%). Til sammenligning var der 529 tilfælde i 1998, hvoraf de 35% var
danskere, og 65% var indvandrere.
Af smittede danskere var 103 mænd og 61 kvinder.
Antallet af tb-tilfælde blandt yngre danskere var faldende, men
uændret blandt ældre. Medianalderen hos smittede danskere var 46
år for mænd og 61 år for kvinder, sammenlignet med
henholdsvis 48 år og 45 år i 1998.
Blandt 373 indvandrere var de 185 smittede fra Somalia,
svarende til halvdelen af alle indvandrere, der havde tuberkulose. I
øvrigt kom 11% af de smittede indvandrere fra Pakistan, 14% fra det
øvrige Asien, 9% fra det tidligere Jugoslavien og 6% fra Afrika.
Grønlændere bosiddende i Danmark udgjorde 3%.
For 13 af de 537 tuberkulosepatienter var det oplyst, at
de var hiv-positive. 6 af disse var danskere, og syv var indvandrere. 25
patienter var alkoholikere, narkomaner og/eller hjemløse, heraf var 22
danskere. Af disse var 21 mænd i alderen 28 til 53 år,
medianalder 45 år.
Smittekilder
Der var en kendt smittekilde blandt den nærmeste
familie eller bekendtskabskreds for 28% af danskere og 20% af indvandrere. De
fleste danskere (97%) mentes smittet i Danmark, mens hovedparten af
indvandrere var smittet i udlandet, typisk i deres oprindelsesland. I alt 26
indvandrere (7%) mentes dog smittet i Danmark. I alt 34 personer blev anmeldt
med recidiv, 19 danskere (12%) og 15 indvandrere (4%). I 25 tilfælde
var der tale om recidiv af lunge-tb.
Hiv
Hvor hiv - Human Immunodeficiency Virus - der
forårsager aids, gennem flere år har været under kontrol i
Danmark og den vestlige verden, ser det anderledes ud i andre dele af
verden.
På verdensplan skønnes antallet af
hiv-inficerede at ligge på 36 millioner mennesker, men langt
hovedparten lever på det afrikanske kontinent. I Afrika, syd for
Sahara, er flere end 25 millioner mennesker smittet med hiv, tallet stiger
dag for dag, og spredningen er i disse lande, med få undtagelser, helt
ude af kontrol.
Imidlertid er antallet af hiv-smittede eksploderet i
Rusland og resten af Østeuropa, hvor der menes at være 700.000
smittede, fortrinsvis narkomaner og prostituerede. I 1999 skulle alene
250.000 være blevet smittet. Det danske rådgivningscenter for
prostituerede mener, at der er ca. 2.000 udenlandske prostituerede i Danmark,
og at grupperne fra Østeuropa vokser. Blandt disse kan der være
risiko for hiv-smittede.
Selv om Danmark har meget god kontrol med hiv og aids, har
2.285 danskere alligevel gennem årene fået stillet diagnosen
aids. 1.818 er døde, heraf 38 i 1999.
Der skønnes at være mellem 3.500 og 4.000
hiv-smittede i Danmark, men kun mellem 2.500 og 3.000 har kontakt til
sundhedsvæsenet. 120 danskere blev konstateret hiv-positive i
første halvdel af år 2000. Tallet for 1999 var 282
hiv-positive.
Skriftlig fremsættelse
Birthe Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om helbredstjek af
udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse i
Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 70).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning over om helbredstjek af udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 21. marts 2001 Retsinformation · 25. april 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om helbredstjek af udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark Retsinformation · 27. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om en samlet indsats mod udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark Retsinformation · 23. januar 2013
- Forslag til folketingsbeslutning om tilbud om helbredsundersøgelse til flygtninge og indvandrere fra tredjeverdenslande Retsinformation · 17. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om tilbud om en helbredsundersøgelse til flygtninge og indvandrere fra tredjeverdenslande Retsinformation · 9. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en smiley-ordning på danske sygehuse Retsinformation · 8. april 2003