Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om helbredstjek af udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark

2000/1 BSF 70Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. december 2000 af

Birthe Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Pia Kjærsgaard (DF),

Aase D. Madsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om helbredstjek af udlændinge, der får opholds-

eller arbejdstilladelse i Danmark

Folketinget pålægger regeringen at etablere en

ordning, hvorefter udlændinge, der kommer fra lande uden for Norden, EU

og Nordamerika, og som får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark,

skal have foretaget en almindelig helbredsundersøgelse, hvori

indgår en hiv-test og en tuberkulosetest, der afdækker, om de

pågældende er smittet med hiv eller tuberkulose.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at

udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse her i

Danmark, skal have foretaget en almindelig helbredsundersøgelse.

Helbredsundersøgelsen skal blandt andet

afdække, om personen har symptomer på smitsomme sygdomme

såsom hiv og tuberkulose, og undersøgelsen skal foretages med

henblik på, at der hurtigt kan iværksættes et

behandlingsforløb, hvis personen lider af smitsomme sygdomme. Det er

ikke forslagsstillernes hensigt at afskære nogen fra at få

opholdstilladelse, hvis helbredstjekket viser, at vedkommende lider af en

alvorlig sygdom. Beslutningsforslaget er alene fremsat for at sikre, at de

pågældende kommer i behandling og undgår at smitte

andre.

En del af de udlændinge, der hvert år rejser

til Danmark og får meddelt opholdstilladelse, enten i forbindelse med

asyl, familiesammenføring eller beskæftigelse, kommer fra lande

Læs alt

i den tredje verden, hvor sundhedssystemerne ikke har samme udbygning og

niveau som i Danmark.

I sagens natur kommer hovedparten af asylansøgerne

fra områder uden for Europa. De kommer fra lande, der enten ikke har

veludbyggede sundhedssystemer, eller de kommer fra lande, hvor der slet ikke

findes sundhedssystemer, eller hvor disse er helt ødelagte af

krigshandlinger.

I forbindelse med behandlingen af asylansøgninger

tilbydes i dag et medicinsk tjek i form af en omfattende udspørgning

om asylansøgerens helbredstilstand.

Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at

helbredstjekket ikke blot skal være et tilbud, men en automatisk

handling.

Helbredstjekket skal ikke være et krav for personer

fra Norden, EU eller Nordamerika, idet forslagsstillerne antager, at

sundhedstilstanden i disse land har et niveau på linje med Danmarks, og

derfor skal personer fra disse lande ikke automatisk gennemgå et

helbredstjek.

Derimod er det forslagsstillernes opfattelse, at personer

fra lande uden for Norden, EU og Nordamerika skal gennemgå et

helbredstjek i forbindelse med meddelelse af opholds- eller arbejdstilladelse

i Danmark.

Det skal rent praktisk foregå ved, at

Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelsen

giver besked om, at personen inden to måneder skal have foretaget et

helbredstjek hos sin læge. Helbredstjekket skal blandt andet omfatte et

tjek for symptomer på tuberkulose og hiv. Lægen udfylder en

helbredserklæring, som personen har fået tilsendt sammen med sin

opholdstilladelse, og indsender denne i udfyldt stand til

Udlændingestyrelsen. Indsendes erklæringen ikke, giver

Udlændingestyrelsen meddelelse til personen om, at såfremt

personen ikke inden en angivet frist helbredstjekkes ved lægen,

trækkes opholdstilladelsen tilbage, og personen må derefter rejse

ud af Danmark, medmindre personen har opholdstilladelse efter

udlændingelovens §§ 7 og 8. På den måde har

Udlændingestyrelsen og dermed det danske samfund kontrol med, at

personer fra den tredje verden helbredstjekkes i forbindelse med ophold i

Danmark.

For asylansøgere skal helbredstjekket foretages

umiddelbart efter, at vedkommende af Udlændingestyrelsen er registreret

som asylansøger efter udlændingelovens § 7. Asylansøgere,

der behandles efter åbenbart grundløs-proceduren eller efter

Dublin-konventionen, skal ikke være omfattet af ordningen om automatisk

helbredstjek.

Personer, der meddeles visum af mere end tre

måneders varighed, skal ligeledes være omfattet af ordningen.

Antal årlige opholdstilladelser

Udlændingestyrelsen giver hvert år

opholdstilladelser til et stort antal udlændinge, der kommer her til

landet i forskellige ærinder.

Således gav Udlændingestyrelsen i 1999 29.245

opholdstilladelser, der fordeler sig med 4.443 i asylsager, 9.422 i

familiesammenføringstilladelser, 5.706 EF/EØS-opholdsbeviser,

3.074 af beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn og 6.600 andre

tilladelsestyper.

Antal udlændinge i Danmark

Af de 378.162 indvandrere og efterkommere, der pr. 1.

januar 2000 opholdt sig i Danmark, kommer de 275.591 fra tredjelande, det vil

sige uden for Norden, EU og Nordamerika. Heraf kommer 91.271 fra typiske

indvandrerlande som Tyrkiet (48.773), Efterfølgende stater til det

tidligere Jugoslavien (17.176), Pakistan (17.509) og Marokko (7.813).

Fra såkaldte flygtningelande kommer 111.890, som

fordeler sig med Afghanistan (3.275), Ethiopien (1.170), Irak (14.902), Iran

(12.980), Efterfølgestater til det tidligere Jugoslavien (22.703),

Libanon (19.011), Rumænien (1.934), Somalia (14.856), Sri Lanka

(9.515), statsløse (493) og Vietnam (11.051).

Tuberkulose

I 1999 blev der i Danmark anmeldt i alt 537 tilfælde

af tuberkulose (tb) forårsaget af Mycobakterium tuberculosis: 164

tilfælde blandt danskere (31%) og 373 tilfælde blandt indvandrere

(69%). Til sammenligning var der 529 tilfælde i 1998, hvoraf de 35% var

danskere, og 65% var indvandrere.

Af smittede danskere var 103 mænd og 61 kvinder.

Antallet af tb-tilfælde blandt yngre danskere var faldende, men

uændret blandt ældre. Medianalderen hos smittede danskere var 46

år for mænd og 61 år for kvinder, sammenlignet med

henholdsvis 48 år og 45 år i 1998.

Blandt 373 indvandrere var de 185 smittede fra Somalia,

svarende til halvdelen af alle indvandrere, der havde tuberkulose. I

øvrigt kom 11% af de smittede indvandrere fra Pakistan, 14% fra det

øvrige Asien, 9% fra det tidligere Jugoslavien og 6% fra Afrika.

Grønlændere bosiddende i Danmark udgjorde 3%.

For 13 af de 537 tuberkulosepatienter var det oplyst, at

de var hiv-positive. 6 af disse var danskere, og syv var indvandrere. 25

patienter var alkoholikere, narkomaner og/eller hjemløse, heraf var 22

danskere. Af disse var 21 mænd i alderen 28 til 53 år,

medianalder 45 år.

Smittekilder

Der var en kendt smittekilde blandt den nærmeste

familie eller bekendtskabskreds for 28% af danskere og 20% af indvandrere. De

fleste danskere (97%) mentes smittet i Danmark, mens hovedparten af

indvandrere var smittet i udlandet, typisk i deres oprindelsesland. I alt 26

indvandrere (7%) mentes dog smittet i Danmark. I alt 34 personer blev anmeldt

med recidiv, 19 danskere (12%) og 15 indvandrere (4%). I 25 tilfælde

var der tale om recidiv af lunge-tb.

Hiv

Hvor hiv - Human Immunodeficiency Virus - der

forårsager aids, gennem flere år har været under kontrol i

Danmark og den vestlige verden, ser det anderledes ud i andre dele af

verden.

På verdensplan skønnes antallet af

hiv-inficerede at ligge på 36 millioner mennesker, men langt

hovedparten lever på det afrikanske kontinent. I Afrika, syd for

Sahara, er flere end 25 millioner mennesker smittet med hiv, tallet stiger

dag for dag, og spredningen er i disse lande, med få undtagelser, helt

ude af kontrol.

Imidlertid er antallet af hiv-smittede eksploderet i

Rusland og resten af Østeuropa, hvor der menes at være 700.000

smittede, fortrinsvis narkomaner og prostituerede. I 1999 skulle alene

250.000 være blevet smittet. Det danske rådgivningscenter for

prostituerede mener, at der er ca. 2.000 udenlandske prostituerede i Danmark,

og at grupperne fra Østeuropa vokser. Blandt disse kan der være

risiko for hiv-smittede.

Selv om Danmark har meget god kontrol med hiv og aids, har

2.285 danskere alligevel gennem årene fået stillet diagnosen

aids. 1.818 er døde, heraf 38 i 1999.

Der skønnes at være mellem 3.500 og 4.000

hiv-smittede i Danmark, men kun mellem 2.500 og 3.000 har kontakt til

sundhedsvæsenet. 120 danskere blev konstateret hiv-positive i

første halvdel af år 2000. Tallet for 1999 var 282

hiv-positive.

Skriftlig fremsættelse

Birthe Skaarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om helbredstjek af

udlændinge, der får opholds- eller arbejdstilladelse i

Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 70).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter