Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en smiley-ordning på danske sygehuse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. april 2003 af Birthe Skaarup (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Jette Jespersen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Anita Knakkergaard (DF),
Pia Kristensen (DF), Aase D. Madsen (DF)
og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af en
smiley
-ordning
på danske sygehuse
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. marts 2004
at fremsætte lovforslag om indførelse af en smiley-ordning (
-ordning)
for hygiejnen på danske sygehuse i lighed med den smiley-ordning, der er
gældende for fødevarebutikker og restauranter, med henblik på, at brugerne af
sygehusene skal kunne gøre sig bekendt med hygiejnestandarden på sygehusene.
Lovforslaget bør indeholde regler for en landsdækkende
hygiejnekontrol på landets sygehuse og for udstedelse af kontrolrapporter,
herunder krav til kontrolrapporternes form og indhold. Det overordnede ansvar
for hygiejnekontrollen skal varetages af Statens Serum Institut, der i
samarbejde med Sundhedsstyrelsen skal udarbejde og offentliggøre
kontrolrapporter, der skal være synlige og tilgængelige for brugerne af de
enkelte sygehuse og sygehusafsnit.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget.
Dansk Folkeparti mener, at befolkningen skal tilbydes en
mere fyldestgørende og reel information om hygiejnestandarden på danske
sygehuse. Ved at indføre landsdækkende, systematisk
hygiejnekontrol, hvis resultater gøres
offentligt tilgængelige, vil man kunne stimulere interessen for og
Læs alt
engagementet
i at skabe optimale hygiejneforhold på landets sygehuse.
Ønsket om at forbedre hygiejnekvaliteten er dikteret af den
kendsgerning, at op til 8 pct. af patienterne får en sygehusinfektion i
forbindelse med indlæggelsen.
Dette er fastslået ved undersøgelser, der gennemføres af
Statens Serum Institut med ca. 3 års mellemrum. Stikprøveundersøgelsernes
omfang svarer til cirka en femtedel af det samlede antal somatiske
hospitalssenge og gennemføres ved en undersøgelse af, hvor mange indlagte
patienter der i en 4-ugers-periode har forekomst af infektion. Resultatet
omregnes og udtrykkes i antal hospitalsinfektioner pr. år for landet som
helhed.
Den seneste undersøgelse, hvis resultat er tilgængeligt, er
fra 1999. Undersøgelsen viste, at der var ca. 20.000 sårinfektioner og ca.
60.000 andre infektioner, svarende til ca. 80.000 hospitalsinfektioner om
året,
i den somatiske del af sygehusvæsenet. Det er en reduktion i forhold til
tidligere, idet antallet af hospitalsinfektioner i de forudgående 10-15 år er
reduceret med 25 pct.
Selv om antallet af sygehusinfektioner er reduceret i
forhold til tidligere, er det stadig alt for højt. Infektionerne kan være
smertefulde for patienterne og kan frembyde smittefare. I en del tilfælde kan
forholdsvis små infektioner udvikle sig og blive særdeles farlige for
patienten. I et større antal tilfælde fører sårinfektioner til forlængelse af
indlæggelsesvarigheden med op til 10-14 dage, og andre infektioner som f.eks.
urinvejsinfektioner og nedre luftvejsinfektioner forlænger
indlæggelsesvarigheden med 6-7 dage. Der er således både menneskelige og
økonomiske forhold, som taler for at skærpe kontrolindsatsen.
Man må heller ikke overse, at også sygehusenes personale
rammes af sygdom som følge af utilstrækkelig hygiejne, selv om der her ikke
har
kunnet findes pålidelige statistiske oplysninger. Et aktuelt eksempel i
foråret
2003 er den såkaldte roskildesyge, hvor det var karakteristisk, at
medarbejderne på sygehuse i stort omfang blev syge, antagelig på grund af
smitte fra indlagte patienter.
I Norge er der med hjemmel i lov nr. 55 af 5. august 1994
om vern mot smittsomme sykdommer (smittevernsloven) indført hygiejneregler,
der
retter sig specielt til sygehuse og sundhedsinstitutioner (
»
Forskrift om smittevern i helseinstitusjoner
sykehusinfektioner
«
). Disse regler
pålægger sygehusene at have et infektionskontrolprogram, overvåge infektioner
og fastlægge procedurer for desinfektion m.v.
Her i landet har Dansk Standard og Statens Serum Institut
udarbejdet standarder for hygiejne på sygehuse. Standarderne angiver
»
bedste hygiejnepraksis
«
baseret på foreliggende evidens eller
erfaret praksis og er egnede til at gennemføre såvel egenkontrol som uvildig
ekstern kontrol af, i hvilket omfang afdelingen eller sygehuset lever op til
»
bedste hygiejnepraksis
«
.
Det er endvidere aftalt mellem regeringen og
Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab, at der skal nedsættes
et
sekretariat, der skal videreudvikle en dansk model for kvalitetssikring og
sende den i udbud i løbet af 2002-2003.
Der gøres således i dag en målrettet indsats for at forbedre hygiejnen
på vore sygehuse. Det vil imidlertid være en afgørende landvinding for
hygiejnen, hvis det besluttes, at alle landets sygehuse indfører den danske
hygiejnestandard DS 2450. DS 2450: Styring af infektionshygiejne i
sundhedssektoren,
krav til ledelsessystemet, beskriver, hvordan man kan etablere et system til
styring af sygehushygiejne. DS 2451: Styring af infektionshygiejne i
sundhedssektoren, krav til forebyggende foranstaltninger, består af 12 dele,
der supplerer med konkrete retningslinjer for en række områder i DS
2451-procedure-serien efter behov. Det vil samtidig være en landvinding for
brugerne af vore sygehuse, at der foretages en landsdækkende og uvildig
ekstern
kontrol, hvis resultater gøres offentligt tilgængelige.
Eksempler på mangelfuld hygiejne.
I de senere år er der ved forskellige lejligheder
fremdraget eksempler på svigtende hygiejne på landets sygehuse.
I foråret 2002 lod Forbundet af Offentligt Ansatte
udarbejde en arbejdsmiljørapport om rengøringspersonalets arbejdsmiljø på
københavnske sygehuse. Rapporten påpegede eksempler på dårlig hygiejne i en
sådan grad, at Københavns sundhedsborgmester, Inger-Marie Bruun-Vierø (R),
påpegede, at myndighederne ville lukke en restaurant, hvis man fandt lignende
forhold.
I Berlingske Tidende omtaltes rapporten bl.a. således:
»
Sjofling af
rengøringspersonalets arbejdsmiljø på københavnske hospitaler er årsag til en
uacceptabelt dårlig hygiejne, som truer patienters i forvejen svækkede
tilstand.
... Blodpletter og nullermænd på hospitalernes gange
og stuer og lemfældig rengøring af operationsstuer er konsekvensen af et for
højt tempo, manglende tid og urimelige arbejdsbetingelser, konkluderer
rapporten.
Hvis levnedsmiddelmyndighederne konstaterede så
uhygiejniske forhold i en restaurant eller en slagterforretning, ville man
omgående lukke stedet, siger Inger-Marie Bruun-Vierø, der mener, at manglende
rengøring er en medvirkende årsag til, at hver tiende patient på hospitalerne
under HS skal genindlægges.
Hvorfor skal vi finde os i den slags, når der er bål, brand
og lukning af en restaurant, hvis nogen bare har fået mavepine ...
«.
I avisens artikel betvivlede Inger-Marie Bruun-~Vierø,
»
at de hidtidige blåstemplinger af
rengøringen tegner et korrekt billede
«,
og overlæge, dr. med. Ole B. Jensen fra Statens Serum Institut udtalte:
»
Nogle steder kunne indsatsen være bedre. Men
vi fandt ingen katastrofer, og min konklusion er, at HS får, hvad de har
betalt
for.
«
Forslagsstillerne vil tage initiativ til, at rapporten fra
FOA indgår i arbejdet under sundhedsudvalgets behandling af nærværende
beslutningsforslag.
Ansvaret for og kontrollen med sygehushygiejnen.
Det overordnede ansvar for den hygiejniske standard på
landets sygehuse påhviler i dag den enkelte sygehusledelse, men på
afdelingsplan er det ledelsen af den enkelte sygehusafdeling, der har
ansvaret.
Sygehusene arbejder efter nedskrevne hygiejneforskrifter, og papirbaserede
udgaver af forskrifterne skal findes på alle sygehusafdelinger. Der findes på
sygehusene lokale hygiejneudvalg, og der findes endvidere amtslige
hygiejnekomiteer, der på tilbagevendende møder følger hygiejneudviklingen.
Sygehusledelserne
har ansat og bør i de kommende år i øget omfang ansætte
hygiejnesygeplejersker, der som nøglepersoner kan virke for at opbygge og
overvåge hygiejnekvaliteten.
Nogle steder i Danmark er der indført en kvalitetskontrol
(akkrediteringsmodel) af store dele af sundhedsvæsenet baseret på fælles
standarder og ekstern evaluering. Det gælder under Hovedstadens
Sygehusfællesskab og i Sønderjyllands amt. I de amter, hvor sådan
kvalitetskontrol foregår, findes der overraskende nok ikke centrale
opgørelser over, hvilke midler der lokalt er afsat til indsatsen på
hygiejneområdet.
Det kan siges generelt, at sygehushygiejne ikke kun er et
spørgsmål om hygiejne i forbindelse med behandling og patientpleje.
Sygehushygiejne berører en lang række områder i hverdagen på et sygehus,
f.eks.
den personlige hygiejne hos personalet, håndhygiejne, uniformshygiejne,
personaleinfektioner, stik- og skæreuheld m.v. Forholdsregler mod
smittespredning, såvel kontakt- som luftbåren smitte, og smitteproblemer ved
personer fra udlandet er overordentlig vigtige. Rengøring og desinfektion
ikke
kun af sygehusets lokaler, men også af instrumenter, udstyr, overflader,
desinfektion af hud og slimhinder, rengøring af blodbanker, sektionsstuer,
inhalationsudstyr m.v. er væsentlige områder. Opbevaring og håndtering af
snavsetøj og affald er vigtigt. Særlige hygiejnekrav stilles ved specielle
smitsomme sygdomme såsom hiv/aids og hepatitis (A, B, C, D og E), ved stik-
og
skæreuheld og ved tuberkulose.
Man bør være opmærksom på, at sygehushygiejne i bred
forstand rækker noget videre end til rengøring og hygiejneforskrifter på det
enkelte sygehus. Det viser sig for eksempel, når man forsøger at skaffe sig
et
overblik over risikoen for sygehusinfektioner. Statens Serum Institut har
beskrevet problemerne omkring sygehusinfektioner således:
»Sygehusinfektion (SI) defineres på flere måder, men kan
meget enkelt beskrives som infektion opstået under indlæggelsen. I praksis
opfattes SI imidlertid noget bredere, fx som klinisk erkendelig sygdom med
mikrobiel ætiologi, der rammer patienten som følge af indlæggelse, pleje,
undersøgelse eller behandling. SI omfatter endvidere infektioner hos
behandlings- og plejepersonalet og andre ansatte, i det omfang infektionerne
er
pådraget som en følge af de pågældendes arbejde; det vil sige en
arbejdsskade.
Begrebet er således mere omfattende, end de snævreste
definitioner kunne antyde, og arbejdet med at forebygge og begrænse eller
standse sygehusinfektioner er ikke begrænset til sygehuset. Den praktiske
virkelighed viser, at sundhedsmæssige og hygiejniske forhold endog uden for
behandlings- og plejesektoren kan påvirke og forringe hygiejnen på
sygehusene.
Dårlig hygiejne i en lægemiddelproducerende virksomhed kan føre til
epidemier,
og epidemisk forekomst af infektionssygdomme i samfundet vil ofte videreføres
blandt indlagte patienter og markere sig som sygehusinfektioner. Det drejer
sig
således ikke kun om at bruge sæbe, vand og gulvklud, men om et meget stort
antal
faktorer ikke alle lette at
opdage der kan påvirke hygiejnen i negativ retning.
Sygehushygiejnen har således mange linjer til hygiejnen i
andre dele af samfundsapparatet, og det sygehushygiejniske beredskab udnyttes
derfor undertiden også uden for sygehusene.«
For den enkelte sygehusafdeling er der god viden at hente
hos SSI, Statens Serum Institut, der i sin afdeling CAS, Den Centrale
Afdeling
for Sygehushygiejne, samler en stor del af den førende kompetence og viden
inden for dette vanskelige felt. CAS udfører opgaver med overvågning af
antibiotikaresistens og sygehushygiejne på sygehuse i Danmark og koordinerer
sygehushygiejnen og opretholder et beredskab. CAS deltager i overvågning af
forekomsten af sygehusinfektioner, standsning og opklaring af
infektionsudbrud
og epidemiologisk undersøgelse af forløb og årsager, rådgiver sygehusene om
forebyggelse af infektioner hos patienter og medarbejdere, udvikler faglige
standarder for sygehushygiejnen og tilbyder auditering og faglig
kvalitetsvurdering
af den hygiejniske standard. CAS opfylder imidlertid flere andre funktioner
og
har bl.a. ansvaret for specialuddannelse af hygiejnesygeplejersker samt andre
undervisningsopgaver i forbindelse med videre- og efteruddannelse af
medicinpersonale og andre med relation til sundhedsvæsenet. CAS udfører
tillige
en række forskningsopgaver af stor vigtighed for forebyggelse og bekæmpelse
af
antibiotikaresistens og for sygehushygiejnen.
Statens Serum Institut, CAS, har sammen med Dansk Standard
udarbejdet en standard for styring af infektionshygiejne og besidder en
omfattende faglig kompetence inden for sygehushygiejne, der kvalificerer til
at
kunne bestride opgaven med at etablere en egentlig kontrollerende myndighed
med
beføjelser til at foretage landsdækkende og systematiske kontrolbesøg og
udføre
kontrolprocedurer på det enkelte sygehus, fastslå hygiejnekvaliteten og
udarbejde og offentliggøre rapporter om de resultater, der konstateres.
Dansk Folkeparti mener derfor, at det vil være mest
betryggende at placere det overordnede ansvar for hygiejnekontrollen hos
Statens Serum Institut, CAS, der i samarbejde med Sundhedsstyrelsen
udarbejder
og offentliggør kontrolrapporterne, som bør være synlige og tilgængelige for
brugerne af de enkelte sygehuse og sygehusafsnit.
Statens Serum Institut, CAS, har erfaring med auditering af
hygiejnen i sundhedsvæsenet og har netop udarbejdet hygiejnestandarderne med
henblik på at anvende dem ved auditering og fremstilling af kontrolrapporter.
Det er efter forslagsstillernes mening indlysende, at der er behov for
ekstern
professionel medvirken ved auditering af kontrolprogrammer. Det er yderst
nærliggende
at benytte Statens Serum Instituts ekspertise og erfaringer på dette felt, og
hertil kommer, at de foran omtalte hygiejnestandarder er ideelt anvendeligt i
denne sammenhæng.
Det er vigtigt, at Seruminstituttet har den fornødne
uafhængighed af sygehusejerne og andre økonomiske interesser til at kunne
fremstå som fuldstændig neutral i forhold til sygehusledelserne og de
bevilgende myndigheder. En så vigtig funktion som kontrol af
hygiejnekvaliteten
bør netop foretages af en udenforstående myndighed, der både har det meget
indgående kendskab til hygiejnekvalitet og samtidig er helt uafhængig af det
enkelte sygehus og dets medarbejderes interesser.
Ansvaret for kvaliteten af det sygehushygiejniske beredskab
på sygehusene bør efter forslagsstillernes mening fortsat påhvile
sygehusledelsen. Den praktiske sygehushygiejne tilrettelægges og superviseres
af hygiejneorganisationen på sygehusene og varetages i det daglige arbejde af
sundhedspersonalet. Kontrollen med sygehushygiejnen vil efter forslaget finde
sted som en landsdækkende kontrol eller audit, der udføres af Statens Serum
Institut sammen med de respektive hygiejneorganisationer. Den landsdækkende
kontrol/audit tilrettelægges af Statens Serum Institut i samarbejde med
Sundhedsstyrelsen, der er ansvarlig myndighed på området.
Offentliggørelsen af kontrolrapporter skal ske over
internettet, ved annoncering i dagspressen og ved opslag på det enkelte
sygehus
og sygehusafsnit. Det er komplekse oplysninger, der skal formidles, og det
gør
det særlig vigtigt, at formidlingen af de vigtigste kontroloplysninger sker i
en for brugerne forståelig og overskuelig form. Det kan man skabe mulighed
for
ved gennemførelse af en
-ordning
(smiley-ordning) som den, der foreslås i dette beslutningsforslag.
Det kan ikke udelukkes, at der inden for de nærmeste år kan
dannes et politisk flertal for Dansk Folkepartis ønske om et landsdækkende
sygehusvæsen til afløsning for det amtslige sygehusvæsen, og i så fald vil
spørgsmålet om ved lov at fastsætte ensartede hygiejnestandarder blive
aktualiseret. I mellemtiden kan Amtsrådsforeningen og Hovedstadens
Sygehusfællesskab færdiggøre det arbejde, der er indledt
med en fælles dansk standard for
infektionshygiejne.
Hygiejnekontrol i butikker og restauranter som
forbillede
Vedtagelsen af nærværende forslag til folketingsbeslutning
betyder, at regeringen inden den 1. marts 2004 skal fremsætte lovforslag om
indførelse af en
-ordning
(smiley-ordning) for hygiejnen på danske sygehuse i lighed med den
-ordning,
der er gældende for butikker og restauranter med henblik på, at brugerne af
sygehusene skal kunne gøre sig bekendt med hygiejnestandarden på landets
sygehuse.
I september 2001 indførtes en såkaldt
-ordning (
»s
miley-ordning
«
)
for butikker og restauranter. Ideen er kort og godt, at forbrugerne på en
enkel
måde kan se, om den pågældende virksomhed er god eller dårlig til at
overholde
fødevarelovgivningen.
Alle virksomheder, der sælger mad- og drikkevarer til
forbrugerne, bliver kontrolleret af fødevareregionerne. Efter hvert tilsyn
skrives en kontrolrapport, der indeholder en række vigtige informationer om
hygiejnen på stedet og samler resultatet i en smiley-figur, der eksempelvis
viser en
»
glad
«
, en
»
sur
«
eller en neutral figur.
Denne ordning kan benyttes som forbillede for den
offentliggørelse, der bør ske af resultaterne af kontrollen med
sygehushygiejnen.
Vurderingen af hygiejnestandarden kan derved blive offentligt tilgængelig på
en
enkel og let måde for alle brugere, såvel patienter som pårørende og
medarbejderne på sygehusene.
En
-ordning
vil uundgåeligt føre til større opmærksomhed på alle aspekter af hygiejnen.
Det
drejer sig ikke kun om rengøring på stuer, gange og fællesrum, men også om
renlighed i forbindelse med opbevaring, om renlighed i køkkener, hygiejne på
operationsstuer, sterile instrumenter, personlig hygiejne og mange andre
sider
af hygiejneindsatsen. Gennem en
-ordning
gør man hygiejnen til et legitimt samtaleemne og et fælles projekt, og det
vil
understøtte det personlige engagement hos alle involverede. Det viser
erfaringerne fra
-ordningen
på fødevareområdet, hvor forbrugerne har meget lettere ved at komme til orde
med krav om god hygiejne, når der føres en systematisk og velkendt kontrol,
hvis resultater kommunikeres ud.
Netop i disse år, hvor det frie sygehusvalg får stadig
større betydning, og hvor der samtidig i Amtsrådsforeningen, i H:S og på det
enkelte sygehus gøres en indsats for kvalitetsløft i hygiejnen, vil
-ordningen
også virke som en meget positiv faktor. Meget forenklet: Ingen ønsker en
»
sur
«
, og en landsdækkende, effektiv kontrol med
offentliggørelse vil motivere ledelsen på sygehusene til at optimere
hygiejneindsatsen
til gavn for både patienter og medarbejdere.
I bilag 1 til beslutningsforslaget beskrives den
eksisterende
-ordning
for butikker og restauranter.
Hygiejnemæssige konsekvenser.
Forslaget forventes at føre til en forbedring af hygiejnen
på landets sygehuse. Erfaringerne fra indførelsen af en
-ordning
for butikker, restauranter og andre virksomheder, der sælger mad- og
drikkevarer til forbrugerne, har været yderst positive. Der er sat stærkt
fokus
på hygiejnen på det enkelte forretningssted, og de foreløbige erfaringer har
ført til en yderligere forbedret smiley-ordning fra den 1. november 2002. Det
er endnu for tidligt at efterlyse forskningsrappporter, der dokumenterer
forbedringerne,
men det står klart for alle interessenter, at
-ordningen
har haft både en forebyggende og en sanktionerende virkning, som samlet har
ført til et helt nødvendigt løft i hygiejnekvalitet, renholdelse m.v. de
steder, hvor fødevarer sælges.
Økonomiske og administrative konsekvenser.
Etablering af en landsdækkende kontrolordning vil medføre
merudgifter i form af øgede bevillinger til personale ved Statens Serum
Institut og i Sundhedsstyrelsen. Det antages dog, at udgifterne helt eller
delvis vil blive modsvaret af besparelser på amternes budgetter, men da
amterne
ikke foretager centrale opgørelser over omkostningerne ved
hygiejnekontrollen,
kan eksakte tal ikke angives endnu.
Samlet set forventes det, at kontrolordningen vil føre til
ikke uvæsentlige besparelser på sygehusudgifterne. Det skyldes, at selv
marginale hygiejneforbedringer kan føre til nedgang i antallet af
sygehusinfektioner, såvel sårinfektioner som andre infektioner. Ved en
reduktion på blot 5-10 pct. af det nuværende antal sygehusinfektioner vil
mellem 4.000 og 8.000 tilfælde af infektion årligt kunne undgås. Antallet af
patienter med forlænget indlæggelsestid kan herved nedsættes. Også
sygehusmedarbejdernes sygefravær må antages at
kunne formindskes ved forstærket hygiejnekontrol. Forslagstillerne
ønsker under udvalgsarbejdet at få foretaget beregninger, der belyser de
økonomiske virkninger.
Skriftlig fremsættelse
Birthe Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om indførelse af en smiley-ordning på danske sygehuse.
(Beslutningsforslag nr. B 142).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag
1
Beskrivelse af smiley-ordningen i fødevarebutikker og
restauranter
-ordningen
i butikker og restauranter
-ordningen
blev indført i september 2001 og er et
»
ansigt
«
til alle butikker og restauranter.
Ansigterne med mundvigene opad eller nedad (
)
fortæller forbrugerne, hvor god eller dårlig en virksomhed er til at
overholde
fødevarelovgivningen.
Det centrale i ordningen er, at kontrolresultaterne
offentliggøres, jf. bekendtgørelse nr. 842 af 14. oktober 2002 om
offentliggørelse
af kontrolresultater. Når forbrugerne kan se, hvor god en virksomhed er til
at
overholde reglerne, kan de bedre vælge, hvor de vil købe ind, eller i hvilken
restaurant de vil spise. Dét vil give den enkelte virksomhed en ekstra
tilskyndelse til at sørge for, at forholdene er i orden.
Virksomhedernes ansvar
Der er i lovgivningen en række regler for, hvordan
virksomhederne må fremstille, opbevare og sælge fødevarer. At reglerne bliver
fulgt, er alene virksomhedernes ansvar. Myndighederne kontrollerer, at
virksomhederne lever op til ansvaret.
Fødevareregionerne kontrollerer
De tilsynsførende i landets 11 fødevareregioner står for det
løbende tilsyn med virksomhederne, mens Fødevaredirektoratet udarbejder
reglerne og koordinerer kontrollen.
Hvordan og hvor tit?
Kontrollen sættes ind dér, hvor behovet skønnes at være
størst. Det er ikke de samme områder hver gang eller den samme kontrol i alle
virksomheder.
Et tilsyn kan derfor sammenlignes med, at færdselspolitiet
standser en bil og kontrollerer bremser og lygter, men ikke alt det andet,
som
også skal være i orden. Alle virksomheder bliver kontrolleret, typisk et par
gange om året, nogle dog sjældnere. Hvor tit afhænger bl.a. af, hvad
virksomheden fremstiller eller sælger.
Hvad betyder ansigterne?
Et stort smil betyder, at kontrollen ikke havde anmærkninger
til det, der blev kontrolleret ved det seneste tilsyn. Det udløser et stort
smil, og sådan skal det selvfølgelig helst være.
Et mere behersket smil viser, at kontrollen har måttet
indskærpe, at en eller flere regler skal overholdes.
En lige mund på tilsynsrapporten viser, at virksomheden har
fået påbud eller forbud.
Hænger mundvigene nedad, har virksomheden fået et
bødeforelæg, er anmeldt til politiet eller har fået inddraget en godkendelse.
Hvor og hvornår skal tilsynsrapporten hænge?
Tilsynsrapporten skal hænges op, med det samme virksomheden
har fået den, ved indgangen eller et andet sted, der er lige så synligt for
kunderne. Rapporten skal blive hængende, til virksomheden har fået en ny ved
næste tilsyn. Hænger rapporten ikke, som den skal, kan virksomheden få en
bøde.
Hvem er omfattet?
Den nye ordning omfatter alle detailvirksomheder, som
fremstiller eller sælger mad- og drikkevarer: supermarkeder, købmænd, bagere,
slagtere, grønthandlere, pizzariaer, kiosker, kantiner, plejehjem,
hospitaler,
pølsevogne m.v.
Fire glade ansigter på stribe
Fire store smil på stribe sådan vil du med tiden kunne
kende de forretninger, der har bedst tjek på tingene.
Evaluering af
-ordningen
-ordningen
blev i foråret 2002 kritisk gennemgået af forbrugerne, erhvervs- og
forbrugerorganisationerne og de medarbejdere, der i det daglige arbejder med
at
kontrollere fødevaresikkerheden i butikker og restauranter.
En af hovedkonklusionerne af evalueringen er, at forbrugerne
har taget ordningen til sig. De glade smil skaber tryghed for forbrugerne. 75
pct. af de adspurgte forbrugere kender til ordningen, og hele 88 pct. mener,
at
ordningen er rimelig, fremgår det af en pressemeddelelse af 4. maj 2002 fra
Fødevareministeriet.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse Retsinformation · 2. juni 2003
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en smiley-ordning på danske sygehuse Retsinformation · 21. oktober 2003
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om en registreringsordning for alternative behandlere Retsinformation · 26. november 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om midlertidigt stop for amtskommunernes nedlæggelse af sygehuse Retsinformation · 8. oktober 2002
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om midlertidigt stop for amtskommunernes nedlæggelse af sygehuse Retsinformation · 19. juni 2003