Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en smiley-ordning på danske sygehuse

2002/1 BSF 142Beslutningsforslag som fremsatFolketinget8. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. april 2003 af Birthe Skaarup (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Jette Jespersen (DF),

Pia Kjærsgaard (DF), Anita Knakkergaard (DF),

Pia Kristensen (DF), Aase D. Madsen (DF)

og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af en

smiley

-ordning

på danske sygehuse

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. marts 2004

at fremsætte lovforslag om indførelse af en smiley-ordning (

-ordning)

for hygiejnen på danske sygehuse i lighed med den smiley-ordning, der er

gældende for fødevarebutikker og restauranter, med henblik på, at brugerne af

sygehusene skal kunne gøre sig bekendt med hygiejnestandarden på sygehusene.

Lovforslaget bør indeholde regler for en landsdækkende

hygiejnekontrol på landets sygehuse og for udstedelse af kontrolrapporter,

herunder krav til kontrolrapporternes form og indhold. Det overordnede ansvar

for hygiejnekontrollen skal varetages af Statens Serum Institut, der i

samarbejde med Sundhedsstyrelsen skal udarbejde og offentliggøre

kontrolrapporter, der skal være synlige og tilgængelige for brugerne af de

enkelte sygehuse og sygehusafsnit.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund for forslaget.

Dansk Folkeparti mener, at befolkningen skal tilbydes en

mere fyldestgørende og reel information om hygiejnestandarden på danske

sygehuse. Ved at indføre landsdækkende, systematisk

hygiejnekontrol, hvis resultater gøres

offentligt tilgængelige, vil man kunne stimulere interessen for og

Læs alt

engagementet

i at skabe optimale hygiejneforhold på landets sygehuse.

Ønsket om at forbedre hygiejnekvaliteten er dikteret af den

kendsgerning, at op til 8 pct. af patienterne får en sygehusinfektion i

forbindelse med indlæggelsen.

Dette er fastslået ved undersøgelser, der gennemføres af

Statens Serum Institut med ca. 3 års mellemrum. Stikprøveundersøgelsernes

omfang svarer til cirka en femtedel af det samlede antal somatiske

hospitalssenge og gennemføres ved en undersøgelse af, hvor mange indlagte

patienter der i en 4-ugers-periode har forekomst af infektion. Resultatet

omregnes og udtrykkes i antal hospitalsinfektioner pr. år for landet som

helhed.

Den seneste undersøgelse, hvis resultat er tilgængeligt, er

fra 1999. Undersøgelsen viste, at der var ca. 20.000 sårinfektioner og ca.

60.000 andre infektioner, svarende til ca. 80.000 hospitalsinfektioner om

året,

i den somatiske del af sygehusvæsenet. Det er en reduktion i forhold til

tidligere, idet antallet af hospitalsinfektioner i de forudgående 10-15 år er

reduceret med 25 pct.

Selv om antallet af sygehusinfektioner er reduceret i

forhold til tidligere, er det stadig alt for højt. Infektionerne kan være

smertefulde for patienterne og kan frembyde smittefare. I en del tilfælde kan

forholdsvis små infektioner udvikle sig og blive særdeles farlige for

patienten. I et større antal tilfælde fører sårinfektioner til forlængelse af

indlæggelsesvarigheden med op til 10-14 dage, og andre infektioner som f.eks.

urinvejsinfektioner og nedre luftvejsinfektioner forlænger

indlæggelsesvarigheden med 6-7 dage. Der er således både menneskelige og

økonomiske forhold, som taler for at skærpe kontrolindsatsen.

Man må heller ikke overse, at også sygehusenes personale

rammes af sygdom som følge af utilstrækkelig hygiejne, selv om der her ikke

har

kunnet findes pålidelige statistiske oplysninger. Et aktuelt eksempel i

foråret

2003 er den såkaldte roskildesyge, hvor det var karakteristisk, at

medarbejderne på sygehuse i stort omfang blev syge, antagelig på grund af

smitte fra indlagte patienter.

I Norge er der med hjemmel i lov nr. 55 af 5. august 1994

om vern mot smittsomme sykdommer (smittevernsloven) indført hygiejneregler,

der

retter sig specielt til sygehuse og sundhedsinstitutioner (

»

Forskrift om smittevern i helseinstitusjoner

sykehusinfektioner

«

). Disse regler

pålægger sygehusene at have et infektionskontrolprogram, overvåge infektioner

og fastlægge procedurer for desinfektion m.v.

Her i landet har Dansk Standard og Statens Serum Institut

udarbejdet standarder for hygiejne på sygehuse. Standarderne angiver

»

bedste hygiejnepraksis

«

baseret på foreliggende evidens eller

erfaret praksis og er egnede til at gennemføre såvel egenkontrol som uvildig

ekstern kontrol af, i hvilket omfang afdelingen eller sygehuset lever op til

»

bedste hygiejnepraksis

«

.

Det er endvidere aftalt mellem regeringen og

Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab, at der skal nedsættes

et

sekretariat, der skal videreudvikle en dansk model for kvalitetssikring og

sende den i udbud i løbet af 2002-2003.

Der gøres således i dag en målrettet indsats for at forbedre hygiejnen

på vore sygehuse. Det vil imidlertid være en afgørende landvinding for

hygiejnen, hvis det besluttes, at alle landets sygehuse indfører den danske

hygiejnestandard DS 2450. DS 2450: Styring af infektionshygiejne i

sundhedssektoren,

krav til ledelsessystemet, beskriver, hvordan man kan etablere et system til

styring af sygehushygiejne. DS 2451: Styring af infektionshygiejne i

sundhedssektoren, krav til forebyggende foranstaltninger, består af 12 dele,

der supplerer med konkrete retningslinjer for en række områder i DS

2451-procedure-serien efter behov. Det vil samtidig være en landvinding for

brugerne af vore sygehuse, at der foretages en landsdækkende og uvildig

ekstern

kontrol, hvis resultater gøres offentligt tilgængelige.

Eksempler på mangelfuld hygiejne.

I de senere år er der ved forskellige lejligheder

fremdraget eksempler på svigtende hygiejne på landets sygehuse.

I foråret 2002 lod Forbundet af Offentligt Ansatte

udarbejde en arbejdsmiljørapport om rengøringspersonalets arbejdsmiljø på

københavnske sygehuse. Rapporten påpegede eksempler på dårlig hygiejne i en

sådan grad, at Københavns sundhedsborgmester, Inger-Marie Bruun-Vierø (R),

påpegede, at myndighederne ville lukke en restaurant, hvis man fandt lignende

forhold.

I Berlingske Tidende omtaltes rapporten bl.a. således:

»

Sjofling af

rengøringspersonalets arbejdsmiljø på københavnske hospitaler er årsag til en

uacceptabelt dårlig hygiejne, som truer patienters i forvejen svækkede

tilstand.

... Blodpletter og nullermænd på hospitalernes gange

og stuer og lemfældig rengøring af operationsstuer er konsekvensen af et for

højt tempo, manglende tid og urimelige arbejdsbetingelser, konkluderer

rapporten.

Hvis levnedsmiddelmyndighederne konstaterede så

uhygiejniske forhold i en restaurant eller en slagterforretning, ville man

omgående lukke stedet, siger Inger-Marie Bruun-Vierø, der mener, at manglende

rengøring er en medvirkende årsag til, at hver tiende patient på hospitalerne

under HS skal genindlægges.

Hvorfor skal vi finde os i den slags, når der er bål, brand

og lukning af en restaurant, hvis nogen bare har fået mavepine ...

«.

I avisens artikel betvivlede Inger-Marie Bruun-~Vierø,

»

at de hidtidige blåstemplinger af

rengøringen tegner et korrekt billede

«,

og overlæge, dr. med. Ole B. Jensen fra Statens Serum Institut udtalte:

»

Nogle steder kunne indsatsen være bedre. Men

vi fandt ingen katastrofer, og min konklusion er, at HS får, hvad de har

betalt

for.

«

Forslagsstillerne vil tage initiativ til, at rapporten fra

FOA indgår i arbejdet under sundhedsudvalgets behandling af nærværende

beslutningsforslag.

Ansvaret for og kontrollen med sygehushygiejnen.

Det overordnede ansvar for den hygiejniske standard på

landets sygehuse påhviler i dag den enkelte sygehusledelse, men på

afdelingsplan er det ledelsen af den enkelte sygehusafdeling, der har

ansvaret.

Sygehusene arbejder efter nedskrevne hygiejneforskrifter, og papirbaserede

udgaver af forskrifterne skal findes på alle sygehusafdelinger. Der findes på

sygehusene lokale hygiejneudvalg, og der findes endvidere amtslige

hygiejnekomiteer, der på tilbagevendende møder følger hygiejneudviklingen.

Sygehusledelserne

har ansat og bør i de kommende år i øget omfang ansætte

hygiejnesygeplejersker, der som nøglepersoner kan virke for at opbygge og

overvåge hygiejnekvaliteten.

Nogle steder i Danmark er der indført en kvalitetskontrol

(akkrediteringsmodel) af store dele af sundhedsvæsenet baseret på fælles

standarder og ekstern evaluering. Det gælder under Hovedstadens

Sygehusfællesskab og i Sønderjyllands amt. I de amter, hvor sådan

kvalitetskontrol foregår, findes der overraskende nok ikke centrale

opgørelser over, hvilke midler der lokalt er afsat til indsatsen på

hygiejneområdet.

Det kan siges generelt, at sygehushygiejne ikke kun er et

spørgsmål om hygiejne i forbindelse med behandling og patientpleje.

Sygehushygiejne berører en lang række områder i hverdagen på et sygehus,

f.eks.

den personlige hygiejne hos personalet, håndhygiejne, uniformshygiejne,

personaleinfektioner, stik- og skæreuheld m.v. Forholdsregler mod

smittespredning, såvel kontakt- som luftbåren smitte, og smitteproblemer ved

personer fra udlandet er overordentlig vigtige. Rengøring og desinfektion

ikke

kun af sygehusets lokaler, men også af instrumenter, udstyr, overflader,

desinfektion af hud og slimhinder, rengøring af blodbanker, sektionsstuer,

inhalationsudstyr m.v. er væsentlige områder. Opbevaring og håndtering af

snavsetøj og affald er vigtigt. Særlige hygiejnekrav stilles ved specielle

smitsomme sygdomme såsom hiv/aids og hepatitis (A, B, C, D og E), ved stik-

og

skæreuheld og ved tuberkulose.

Man bør være opmærksom på, at sygehushygiejne i bred

forstand rækker noget videre end til rengøring og hygiejneforskrifter på det

enkelte sygehus. Det viser sig for eksempel, når man forsøger at skaffe sig

et

overblik over risikoen for sygehusinfektioner. Statens Serum Institut har

beskrevet problemerne omkring sygehusinfektioner således:

»Sygehusinfektion (SI) defineres på flere måder, men kan

meget enkelt beskrives som infektion opstået under indlæggelsen. I praksis

opfattes SI imidlertid noget bredere, fx som klinisk erkendelig sygdom med

mikrobiel ætiologi, der rammer patienten som følge af indlæggelse, pleje,

undersøgelse eller behandling. SI omfatter endvidere infektioner hos

behandlings- og plejepersonalet og andre ansatte, i det omfang infektionerne

er

pådraget som en følge af de pågældendes arbejde; det vil sige en

arbejdsskade.

Begrebet er således mere omfattende, end de snævreste

definitioner kunne antyde, og arbejdet med at forebygge og begrænse eller

standse sygehusinfektioner er ikke begrænset til sygehuset. Den praktiske

virkelighed viser, at sundhedsmæssige og hygiejniske forhold endog uden for

behandlings- og plejesektoren kan påvirke og forringe hygiejnen på

sygehusene.

Dårlig hygiejne i en lægemiddelproducerende virksomhed kan føre til

epidemier,

og epidemisk forekomst af infektionssygdomme i samfundet vil ofte videreføres

blandt indlagte patienter og markere sig som sygehusinfektioner. Det drejer

sig

således ikke kun om at bruge sæbe, vand og gulvklud, men om et meget stort

antal

faktorer ikke alle lette at

opdage der kan påvirke hygiejnen i negativ retning.

Sygehushygiejnen har således mange linjer til hygiejnen i

andre dele af samfundsapparatet, og det sygehushygiejniske beredskab udnyttes

derfor undertiden også uden for sygehusene.«

For den enkelte sygehusafdeling er der god viden at hente

hos SSI, Statens Serum Institut, der i sin afdeling CAS, Den Centrale

Afdeling

for Sygehushygiejne, samler en stor del af den førende kompetence og viden

inden for dette vanskelige felt. CAS udfører opgaver med overvågning af

antibiotikaresistens og sygehushygiejne på sygehuse i Danmark og koordinerer

sygehushygiejnen og opretholder et beredskab. CAS deltager i overvågning af

forekomsten af sygehusinfektioner, standsning og opklaring af

infektionsudbrud

og epidemiologisk undersøgelse af forløb og årsager, rådgiver sygehusene om

forebyggelse af infektioner hos patienter og medarbejdere, udvikler faglige

standarder for sygehushygiejnen og tilbyder auditering og faglig

kvalitetsvurdering

af den hygiejniske standard. CAS opfylder imidlertid flere andre funktioner

og

har bl.a. ansvaret for specialuddannelse af hygiejnesygeplejersker samt andre

undervisningsopgaver i forbindelse med videre- og efteruddannelse af

medicinpersonale og andre med relation til sundhedsvæsenet. CAS udfører

tillige

en række forskningsopgaver af stor vigtighed for forebyggelse og bekæmpelse

af

antibiotikaresistens og for sygehushygiejnen.

Statens Serum Institut, CAS, har sammen med Dansk Standard

udarbejdet en standard for styring af infektionshygiejne og besidder en

omfattende faglig kompetence inden for sygehushygiejne, der kvalificerer til

at

kunne bestride opgaven med at etablere en egentlig kontrollerende myndighed

med

beføjelser til at foretage landsdækkende og systematiske kontrolbesøg og

udføre

kontrolprocedurer på det enkelte sygehus, fastslå hygiejnekvaliteten og

udarbejde og offentliggøre rapporter om de resultater, der konstateres.

Dansk Folkeparti mener derfor, at det vil være mest

betryggende at placere det overordnede ansvar for hygiejnekontrollen hos

Statens Serum Institut, CAS, der i samarbejde med Sundhedsstyrelsen

udarbejder

og offentliggør kontrolrapporterne, som bør være synlige og tilgængelige for

brugerne af de enkelte sygehuse og sygehusafsnit.

Statens Serum Institut, CAS, har erfaring med auditering af

hygiejnen i sundhedsvæsenet og har netop udarbejdet hygiejnestandarderne med

henblik på at anvende dem ved auditering og fremstilling af kontrolrapporter.

Det er efter forslagsstillernes mening indlysende, at der er behov for

ekstern

professionel medvirken ved auditering af kontrolprogrammer. Det er yderst

nærliggende

at benytte Statens Serum Instituts ekspertise og erfaringer på dette felt, og

hertil kommer, at de foran omtalte hygiejnestandarder er ideelt anvendeligt i

denne sammenhæng.

Det er vigtigt, at Seruminstituttet har den fornødne

uafhængighed af sygehusejerne og andre økonomiske interesser til at kunne

fremstå som fuldstændig neutral i forhold til sygehusledelserne og de

bevilgende myndigheder. En så vigtig funktion som kontrol af

hygiejnekvaliteten

bør netop foretages af en udenforstående myndighed, der både har det meget

indgående kendskab til hygiejnekvalitet og samtidig er helt uafhængig af det

enkelte sygehus og dets medarbejderes interesser.

Ansvaret for kvaliteten af det sygehushygiejniske beredskab

på sygehusene bør efter forslagsstillernes mening fortsat påhvile

sygehusledelsen. Den praktiske sygehushygiejne tilrettelægges og superviseres

af hygiejneorganisationen på sygehusene og varetages i det daglige arbejde af

sundhedspersonalet. Kontrollen med sygehushygiejnen vil efter forslaget finde

sted som en landsdækkende kontrol eller audit, der udføres af Statens Serum

Institut sammen med de respektive hygiejneorganisationer. Den landsdækkende

kontrol/audit tilrettelægges af Statens Serum Institut i samarbejde med

Sundhedsstyrelsen, der er ansvarlig myndighed på området.

Offentliggørelsen af kontrolrapporter skal ske over

internettet, ved annoncering i dagspressen og ved opslag på det enkelte

sygehus

og sygehusafsnit. Det er komplekse oplysninger, der skal formidles, og det

gør

det særlig vigtigt, at formidlingen af de vigtigste kontroloplysninger sker i

en for brugerne forståelig og overskuelig form. Det kan man skabe mulighed

for

ved gennemførelse af en

-ordning

(smiley-ordning) som den, der foreslås i dette beslutningsforslag.

Det kan ikke udelukkes, at der inden for de nærmeste år kan

dannes et politisk flertal for Dansk Folkepartis ønske om et landsdækkende

sygehusvæsen til afløsning for det amtslige sygehusvæsen, og i så fald vil

spørgsmålet om ved lov at fastsætte ensartede hygiejnestandarder blive

aktualiseret. I mellemtiden kan Amtsrådsforeningen og Hovedstadens

Sygehusfællesskab færdiggøre det arbejde, der er indledt

med en fælles dansk standard for

infektionshygiejne.

Hygiejnekontrol i butikker og restauranter som

forbillede

Vedtagelsen af nærværende forslag til folketingsbeslutning

betyder, at regeringen inden den 1. marts 2004 skal fremsætte lovforslag om

indførelse af en

-ordning

(smiley-ordning) for hygiejnen på danske sygehuse i lighed med den

-ordning,

der er gældende for butikker og restauranter med henblik på, at brugerne af

sygehusene skal kunne gøre sig bekendt med hygiejnestandarden på landets

sygehuse.

I september 2001 indførtes en såkaldt

-ordning (

»s

miley-ordning

«

)

for butikker og restauranter. Ideen er kort og godt, at forbrugerne på en

enkel

måde kan se, om den pågældende virksomhed er god eller dårlig til at

overholde

fødevarelovgivningen.

Alle virksomheder, der sælger mad- og drikkevarer til

forbrugerne, bliver kontrolleret af fødevareregionerne. Efter hvert tilsyn

skrives en kontrolrapport, der indeholder en række vigtige informationer om

hygiejnen på stedet og samler resultatet i en smiley-figur, der eksempelvis

viser en

»

glad

«

, en

»

sur

«

eller en neutral figur.

Denne ordning kan benyttes som forbillede for den

offentliggørelse, der bør ske af resultaterne af kontrollen med

sygehushygiejnen.

Vurderingen af hygiejnestandarden kan derved blive offentligt tilgængelig på

en

enkel og let måde for alle brugere, såvel patienter som pårørende og

medarbejderne på sygehusene.

En

-ordning

vil uundgåeligt føre til større opmærksomhed på alle aspekter af hygiejnen.

Det

drejer sig ikke kun om rengøring på stuer, gange og fællesrum, men også om

renlighed i forbindelse med opbevaring, om renlighed i køkkener, hygiejne på

operationsstuer, sterile instrumenter, personlig hygiejne og mange andre

sider

af hygiejneindsatsen. Gennem en

-ordning

gør man hygiejnen til et legitimt samtaleemne og et fælles projekt, og det

vil

understøtte det personlige engagement hos alle involverede. Det viser

erfaringerne fra

-ordningen

på fødevareområdet, hvor forbrugerne har meget lettere ved at komme til orde

med krav om god hygiejne, når der føres en systematisk og velkendt kontrol,

hvis resultater kommunikeres ud.

Netop i disse år, hvor det frie sygehusvalg får stadig

større betydning, og hvor der samtidig i Amtsrådsforeningen, i H:S og på det

enkelte sygehus gøres en indsats for kvalitetsløft i hygiejnen, vil

-ordningen

også virke som en meget positiv faktor. Meget forenklet: Ingen ønsker en

»

sur

«

, og en landsdækkende, effektiv kontrol med

offentliggørelse vil motivere ledelsen på sygehusene til at optimere

hygiejneindsatsen

til gavn for både patienter og medarbejdere.

I bilag 1 til beslutningsforslaget beskrives den

eksisterende

-ordning

for butikker og restauranter.

Hygiejnemæssige konsekvenser.

Forslaget forventes at føre til en forbedring af hygiejnen

på landets sygehuse. Erfaringerne fra indførelsen af en

-ordning

for butikker, restauranter og andre virksomheder, der sælger mad- og

drikkevarer til forbrugerne, har været yderst positive. Der er sat stærkt

fokus

på hygiejnen på det enkelte forretningssted, og de foreløbige erfaringer har

ført til en yderligere forbedret smiley-ordning fra den 1. november 2002. Det

er endnu for tidligt at efterlyse forskningsrappporter, der dokumenterer

forbedringerne,

men det står klart for alle interessenter, at

-ordningen

har haft både en forebyggende og en sanktionerende virkning, som samlet har

ført til et helt nødvendigt løft i hygiejnekvalitet, renholdelse m.v. de

steder, hvor fødevarer sælges.

Økonomiske og administrative konsekvenser.

Etablering af en landsdækkende kontrolordning vil medføre

merudgifter i form af øgede bevillinger til personale ved Statens Serum

Institut og i Sundhedsstyrelsen. Det antages dog, at udgifterne helt eller

delvis vil blive modsvaret af besparelser på amternes budgetter, men da

amterne

ikke foretager centrale opgørelser over omkostningerne ved

hygiejnekontrollen,

kan eksakte tal ikke angives endnu.

Samlet set forventes det, at kontrolordningen vil føre til

ikke uvæsentlige besparelser på sygehusudgifterne. Det skyldes, at selv

marginale hygiejneforbedringer kan føre til nedgang i antallet af

sygehusinfektioner, såvel sårinfektioner som andre infektioner. Ved en

reduktion på blot 5-10 pct. af det nuværende antal sygehusinfektioner vil

mellem 4.000 og 8.000 tilfælde af infektion årligt kunne undgås. Antallet af

patienter med forlænget indlæggelsestid kan herved nedsættes. Også

sygehusmedarbejdernes sygefravær må antages at

kunne formindskes ved forstærket hygiejnekontrol. Forslagstillerne

ønsker under udvalgsarbejdet at få foretaget beregninger, der belyser de

økonomiske virkninger.

Skriftlig fremsættelse

Birthe Skaarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om indførelse af en smiley-ordning på danske sygehuse.

(Beslutningsforslag nr. B 142).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

1

Beskrivelse af smiley-ordningen i fødevarebutikker og

restauranter

-ordningen

i butikker og restauranter

-ordningen

blev indført i september 2001 og er et

»

ansigt

«

til alle butikker og restauranter.

Ansigterne med mundvigene opad eller nedad (

)

fortæller forbrugerne, hvor god eller dårlig en virksomhed er til at

overholde

fødevarelovgivningen.

Det centrale i ordningen er, at kontrolresultaterne

offentliggøres, jf. bekendtgørelse nr. 842 af 14. oktober 2002 om

offentliggørelse

af kontrolresultater. Når forbrugerne kan se, hvor god en virksomhed er til

at

overholde reglerne, kan de bedre vælge, hvor de vil købe ind, eller i hvilken

restaurant de vil spise. Dét vil give den enkelte virksomhed en ekstra

tilskyndelse til at sørge for, at forholdene er i orden.

Virksomhedernes ansvar

Der er i lovgivningen en række regler for, hvordan

virksomhederne må fremstille, opbevare og sælge fødevarer. At reglerne bliver

fulgt, er alene virksomhedernes ansvar. Myndighederne kontrollerer, at

virksomhederne lever op til ansvaret.

Fødevareregionerne kontrollerer

De tilsynsførende i landets 11 fødevareregioner står for det

løbende tilsyn med virksomhederne, mens Fødevaredirektoratet udarbejder

reglerne og koordinerer kontrollen.

Hvordan og hvor tit?

Kontrollen sættes ind dér, hvor behovet skønnes at være

størst. Det er ikke de samme områder hver gang eller den samme kontrol i alle

virksomheder.

Et tilsyn kan derfor sammenlignes med, at færdselspolitiet

standser en bil og kontrollerer bremser og lygter, men ikke alt det andet,

som

også skal være i orden. Alle virksomheder bliver kontrolleret, typisk et par

gange om året, nogle dog sjældnere. Hvor tit afhænger bl.a. af, hvad

virksomheden fremstiller eller sælger.

Hvad betyder ansigterne?

Et stort smil betyder, at kontrollen ikke havde anmærkninger

til det, der blev kontrolleret ved det seneste tilsyn. Det udløser et stort

smil, og sådan skal det selvfølgelig helst være.

Et mere behersket smil viser, at kontrollen har måttet

indskærpe, at en eller flere regler skal overholdes.

En lige mund på tilsynsrapporten viser, at virksomheden har

fået påbud eller forbud.

Hænger mundvigene nedad, har virksomheden fået et

bødeforelæg, er anmeldt til politiet eller har fået inddraget en godkendelse.

Hvor og hvornår skal tilsynsrapporten hænge?

Tilsynsrapporten skal hænges op, med det samme virksomheden

har fået den, ved indgangen eller et andet sted, der er lige så synligt for

kunderne. Rapporten skal blive hængende, til virksomheden har fået en ny ved

næste tilsyn. Hænger rapporten ikke, som den skal, kan virksomheden få en

bøde.

Hvem er omfattet?

Den nye ordning omfatter alle detailvirksomheder, som

fremstiller eller sælger mad- og drikkevarer: supermarkeder, købmænd, bagere,

slagtere, grønthandlere, pizzariaer, kiosker, kantiner, plejehjem,

hospitaler,

pølsevogne m.v.

Fire glade ansigter på stribe

Fire store smil på stribe sådan vil du med tiden kunne

kende de forretninger, der har bedst tjek på tingene.

Evaluering af

-ordningen

-ordningen

blev i foråret 2002 kritisk gennemgået af forbrugerne, erhvervs- og

forbrugerorganisationerne og de medarbejdere, der i det daglige arbejder med

at

kontrollere fødevaresikkerheden i butikker og restauranter.

En af hovedkonklusionerne af evalueringen er, at forbrugerne

har taget ordningen til sig. De glade smil skaber tryghed for forbrugerne. 75

pct. af de adspurgte forbrugere kender til ordningen, og hele 88 pct. mener,

at

ordningen er rimelig, fremgår det af en pressemeddelelse af 4. maj 2002 fra

Fødevareministeriet.

Lignende dokumenter