Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af fødevareloven m.fl.

2000/1 BTL 133Betænkning over lovforslagFolketinget30. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 28. marts 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

fødevareloven m.fl.

(Offentliggørelse af kontrolresultater, oprettelse

af råd til administration af

kvalitetsmærkningsordningen, udvidet klageadgang for

forbrugerorganisationer m.v.)

[af

fødevareministeren (Ritt Bjerregaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

Fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 4. Venstres

og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 2. Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3. Enhedslistens medlem af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2000 og var til

1. behandling den 9. januar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt til høring, og fødevareministeren sendte den

9. november 2000 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 134. Den 14.

Læs alt

december 2000 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar

samt en oversigt og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Danske Håndværksslagtere,

Horesta,

Håndværksrådet og

Jørgen Albæk Jensen, Århus.

Fødevareministeren har over for udvalget

kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget

redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Danske Bagere og Konditormestre,

Danske Slagtermestres Landsforening,

FødevareIndustrien og

Håndværksrådet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til

fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret.

Udvalgets spørgsmål 18 og

fødevareministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til

betænkningen.

3. Emner, udvalget særligt har behandlet

Rådet for Bedre Madkvalitet

Fødevareministeren har oplyst, at Rådet for

Bedre Madkvalitet, som skal bistå ministeren med udvikling af den

frivillige kvalitetsmærkningsordning, vil have et bredt

arbejdsområde som idéskabende forum med et virkefelt, der

omfatter mærkning m.v., information og debat samt rådgivning i

forbindelse med udvikling af produktionsmetoderne. Rådets virkemidler

vil således kunne være:

Mærkning, medaljer, certificering

Information og debat

Innovation.

Ministeren har understreget, at krumtappen i Rådets

indsats vil blive etableringen af ekspertgrupper inden for prioriterede

produktområder. Producenterne indsender produkterne, herunder

produkter, som i forvejen er omfattet af private mærkningsordninger.

Ekspertgrupperne skal fungere som bindeled mellem Rådet og

aktørerne i den pågældende branche. Ekspertgrupperne

udarbejder objektive kvalitetskriterier og/eller certificerer

kvalitetsinitiativer fra grupper af producenter. Der kan i denne forbindelse

inddrages de erfaringer, som er gjort i andre lande, f.eks. med de franske

Label Rouge og AOC. Det vil være ekspertgrupperne, der etablerer

smagepaneler, bedømmer produkterne, indstiller kandidater til priser

og afdækker behov for produktudviklingsstøtte og forskning. De

vil ligeledes indgå aktivt i Rådets kommunikationsopgaver.

Ministeren har tilkendegivet, at ordningen for

brugerbetaling i forbindelse med kvalitetsmærke, certificering m.v. vil

blive indrettet således, at også meget små virksomheder med

særlige produkter og produktionsformer vil have mulighed for at

deltage.

Måltidets Hus og Rådet for Bedre Madkvalitet

vil kunne indgå i et samspil bl.a. om information og debatskabelse,

således at Måltidets Hus, som er en uddannelsesinstitution,

især tager udgangspunkt i måltidskulturen, mens Rådet for

Bedre Madkvalitet især sætter fokus på produktionsform og

kvalitet for de enkelte produkter og samspillet af produkterne samt

information til forbrugerne herom.

Der tages stilling til Rådets sammensætning

med passende tidsintervaller, f.eks. således, at medlemmerne

udnævnes for fire år og halvdelen af medlemmerne

genudnævnes eller udskiftes hvert andet år.

Offentliggørelse af kontrolresultater

Detailplanlægningen af

offentliggørelsesordningen vil ske med inddragelse af branche- og

forbrugerorganisationer. Fødevareministeren har oplyst, at det vil

være muligt i forbindelse med offentliggørelsen at etablere en

direkte dialog mellem den enkelte virksomhed og forbrugerne.

Offentliggørelsen baseres på en skematisk

udformet tilsynsrapport med et antal afkrydsningsfelter. Et eller flere af

disse felter skal forbeholdes virksomhedens bemærkninger. Virksomheden

kan således ved afkrydsning tilkendegive, om man vil anmode om et nyt

kontrolbesøg hurtigst muligt, intensivere egenkontrollen og styrke

analysekapaciteten eller lignende.

Ministeren har oplyst, at fødevareregionerne

bør anvende de sanktioner, som er nødvendige for at sikre, at

reglerne overholdes. På den ene side indebærer dette, at

sanktionerne ikke skal være mere indgribende end nødvendigt.

På den anden side skal sanktionerne være af en sådan

karakter, at reglerne overholdes.

Sanktionerne er proportionale med lovovertrædelsens

alvor og strækker sig eksempelvis fra indskærpelser, som bruges

ved mindre forseelser, over påbud/forbud og administrative

bøder, som bringes i anvendelse ved noget alvorligere

overtrædelser, til inddragelse af autorisation eller lukning af

virksomhederne ved de helt grove overtrædelser.

Indskærpelser dækker over vejledninger,

påtaler og advarsler, som kan gives mundtligt, men foretrækkes

nedskrevet af hensyn til efterfølgende kontrolbesøg.

Hvis der imidlertid er tale om forseelser af bagatelagtig

karakter, vil dette typisk ikke blive anført i tilsynsrapporten. Ved

vurderingen af, om der er tale om en vejledning eller påbud/advarsel,

indgår blandt andet resultatet af tidligere kontrolbesøg.

Hvis reaktionen på en overtrædelse ikke har

haft tilstrækkelig gennemslagskraft til at sikre, at virksomheden

følger reglerne, vil regionen om nødvendigt anvende en

skrappere sanktion.

Det vil altid være resultatet af seneste tilsyn, som

vil blive lagt på internettet, ligesom seneste tilsynsrapport bliver

offentlig tilgængelig i detailvirksomheder og restauranter.

I forbindelse med kategoriseringen af de enkelte

virksomheder vil der blive lagt vægt på virksomhedens historik,

for så vidt angår tidligere sanktioner.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, KF, DF og RV)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3 og 4

stillede ændringsforslag.

Mindretallet tilslutter sig det, ministeren har oplyst om

Rådet for Bedre Madkvalitet og om offentliggørelse af

kontrolresultater, jf. L 133 bilag 37.

Et andet mindretal i udvalget (V, SF, CD og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2 og 4

stillede ændringsforslag. V, CD og KRF vil herudover stemme for det

under nr. 3 stillede ændringsforslag, mens SF vil redegøre for

sin stilling til dette ændringsforslag ved 2. behandling.

Mindretallet havde klart foretrukket, at det under nr. 2

stillede ændringsforslag om betingelserne for arbejdet i Rådet

for Bedre Madkvalitet kunne vedtages, men tilslutter sig det af ministeren

oplyste herom.

Venstres, Socialistisk Folkepartis og Centrum

Demokraternes medlemmer af udvalget tilslutter sig endvidere det af

ministeren oplyste om offentliggørelse af kontrolresultater, jf. L 133

bilag 37.

Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget ønsker en

effektiv fødevarekontrol og offentliggørelse af

kontrolresultater, også på kontrolstedet, til vejledning for

forbrugerne.

Kristeligt Folkeparti ønsker effektive sanktioner

over for virksomhederne og offentliggørelse, når

kontrollørerne vurderer, at overtrædelserne er

tilstrækkelig grelle. Truslen om offentliggørelse skal

være et incitament til virksomhederne om at øge kvalitet og

hygiejne.

Kristeligt Folkeparti ønsker samtidig at sikre

fødevarevirksomhedernes retssikkerhed. Det kunne f.eks. ske ved, at

kontrolløren tilkalder en kollega, når vedkommende står i

en situation, hvor omgående offentliggørelse bl.a. på

kontrolstedet er aktuel, således at to par øjne har lejlighed

til at vurdere situationen.

Kristeligt Folkeparti mener, at de procedurer for

offentliggørelse af alle kontrolresultater, som er beskrevet i

lovforslagets bemærkninger, i fødevareministerens svar på

udvalgets spørgsmål samt i ministerens oplysninger, vil blive

alt for bureaukratiske og omkostningsbelastende for både virksomhederne

og fødevarekontrollen og uoverskuelige for forbrugerne.

På trods af ovenstående kritiske

bemærkninger vil Kristeligt Folkeparti på grund af de overordnede

interesser i loven stemme for den endelige lov.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og nr. 4 stillede

ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at erfaringerne

med kvalitetsmærket »den

blå lup« er dårlige,

det blev i realiteten en sekundamærkning, som blev opreklameret med

påstande, der ikke var belæg for i mærkningsreglerne.

Enhedslisten ser ingen grund til at lave en mærkningsordning

vedrørende dyrevelfærd, som er mindre vidtgående end

reglerne vedrørende dyrevelfærd i det røde

økologiske mærke. Heller ikke Enhedslistens indstilling i

diskussionerne om udformningen af regelsættet til kvalitetsmærket

»den blå lup« om at undlade fodring med GMO-afgrøder, hvilket er

et udtalt forbrugerønske, vandt gehør. Sidst, men ikke mindst,

slog »den blå lup« ikke an trods Fødevareministeriets betydelige

investeringer i opreklamering, bl.a. med helsidesannoncer i flere dagblade.

Derfor har Enhedslisten ingen illusioner om, at en revision af

kvalitetsmærket »den

blå lup« vil bære

frugt, og mener derfor ikke, der er grund til at oprette et råd

desangående. Enhedslisten støtter lovforslaget med det

ændringsforslag, Enhedslisten har stillet om at undlade at oprette et

råd til administration af kvalitetsmærkeordningen.

Dog bekymrer Enhedslisten sig for, at en

bagatelgrænse, som beskrevet i L 133 bilag 37, vil gøre loven

mindre klar, og at den ikke kan administreres uden stor risiko for, at man i

realiteten udvikler en praksis for, at offentligheden i første omgang

ikke får indblik i kontrolresultater, og at virksomhederne vil presse

på for en mere lempelig fortolkning af loven.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL):

1) Nr. 3 udgår.

[Bestemmelsen om nedsættelse af Rådet for

Bedre Madkvalitet udgår]

Af et mindretal (V og SF), tiltrådt af mindretal

(CD og KRF):

2) Det under nr. 3 foreslåede § 31, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ministeren kan nedsætte et Råd for Bedre

Madkvalitet, som kan bistå ministeren som idéskabende forum med

et virkefelt, der omfatter mærkningsordninger, certificering af

mærker, uddeling af medaljer, information og debat samt

rådgivning i forbindelse med udvikling af produktionsmetoderne.«

[Præcisering af arbejdsområdet for Rådet

for Bedre Madkvalitet]

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et flertal (S, V,

DF, CD, RV og KRF):

3) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 44 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder

med mobile anlæg og lignende, som anvendes til slagtning og

slagtemæssig behandling i forbindelse med hjælp til

primærproducenters hjemmeslagtninger, jf. § 41, skal registreres hos

tilsynsmyndigheden. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser

om hygiejnekrav og om kontrollen hermed.««

[Regulering af mobile slagteanlæg]

Af fødevareministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 5

4) Paragraffen affattes således:

»§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.«

[Indsættelse af ikrafttrædelsesdato]

Bemærkninger

Til nr. 3

Det findes hensigtsmæssigt, at der indføres

en registreringsordning for virksomheder med mobile anlæg og lignende,

som anvendes til at yde bistand til primærproducenters slagtning og

efterfølgende slagtemæssig behandling af egne dyr til anvendelse

i egen husholdning. Bestemmelsen vil omfatte al enhvervsmæssig

assistance til hjemmeslagtninger, hvor der medbringes slagteudstyr.

Det er hensigten ved bekendtgørelse at

fastsætte nærmere hygiejniske krav. Kontrollen heraf

gennemføres af fødevareregionerne.

Til nr. 4

Lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes til

den 1. juli 2001.

Erling Christensen (S)

Hugo Sørensen (S) Erik Mortensen (S)

Margot Torp (S) Jørn Jespersen (SF)

Kristen Touborg (SF)

fmd.

Annie Lunde Hansen (CD) Vibeke Peschardt (RV)

Keld Albrechtsen (EL) Christian Mejdahl (V)

Jens Kirk (V) Mariann Fischer Boel (V)

Peter Hansen-Nord (V) John Vinther (KF)

Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF)

nfmd. Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 133

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar

2

Henvendelse af 21/12-2000 fra Horesta

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 21/12-2000 fra Horesta, til

fødevareministeren

4

Meddelelse om lukning af spørgsmål den 29/3-2001

5

Spm. 2 om problemstillingen for nødslagtninger i slagtebusser i

forhold til BSE-situationen, til fødevareministeren

6

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 21/12-2000 fra

Horesta, fra fødevareministeren

7

Ny spørgsmålsfrist er fastsat til den 21. februar 2001,

betænkningsafgivelse er fastsat til den 14. marts 2001

8

Spm. 3 om, hvordan proceduren forud for offentliggørelse rent

praktisk kan indrettes, til fødevareministeren

9

Henvendelse af 6/2-2001 fra Håndværksrådet

10

Spm. 4 om kommentar til henvendelsen af 6/2-2001 fra

Håndværksrådet, til fødevareministeren

11

Spm. 5, om forslaget indebærer, at offentliggørelse

først sker efter det andet kontrolbesøg, når forholdene

ikke er bragt i orden, til fødevareministeren

12

Spm. 6 om kommentar til det materiale, udvalget modtog i forbindelse med

FødevareIndustriens foretræde den 7/2-2001, til

fødevareministeren

13

Henvendelse af 8/2-2001 fra Danske Håndværksslagtere

14

Spm. 7 om kommentar til henvendelsen af 8/2-2001 fra Danske

Håndværksslagtere, til fødevareministeren

15

Spm. 8, om offentliggørelsesstrategien kun bringes i anvendelse

inden for fødevarelovens område, til fødevareministeren

Spm. 9 om sammensætning af råd, til fødevareministeren

Spm. 10 om, hvor mange resultater der forventes at blive offentliggjort

pr. måned, til fødevareministeren

Spm. 11, om der bør være et væsentlighedskriterium for

offentliggørelse, til fødevareministeren

Spm. 12, om udenlandske forbrugerorganisationer i andre sammenhæng

har klagemuligheder til danske myndigheder, til fødevareministeren

16

Svar på spm. 2 om problemstillingen for nødslagtninger i

slagtebusser i forhold til BSE-situationen, fra fødevareministeren

17

Ændringsforslag om ikrafttrædelsesdato

18

Svar på spm. 3 om, hvordan proceduren forud for

offentliggørelse rent praktisk kan indrettes, fra

fødevareministeren

19

Kopi af brev til advokat Jørgen Ulrik Brink i anledning af hans

klage på vegne af Danmarks Restauranter og Cafeer vedr. projekt

"Københavns Rene Restauranter År 2000"

20

Spm. 13 om erhvervsdrivenes retssikkerhed, til fødevareministeren

21

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelsen af 8/2-2001 fra Danske

Håndværksslagtere, fra fødevareministeren

22

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelsen af 6/2-2001 fra

Håndværksrådet, fra fødevareministeren

23

Svar på spm. 5, om forslaget indebærer, at

offentliggørelse først sker efter det andet

kontrolbesøg, når forholdene ikke er bragt i orden, fra

fødevareministeren

24

Svar på spm. 8 om offentliggørelsesstrategien kun bringes i

anvendelse inden for fødevarelovens område, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 9 om sammensætning af råd, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 10 om, hvor mange resultater der forventes at blive

offentliggjort pr. måned, fra fødevareministeren

Svar på spm. 11, om der bør være et

væsentlighedskriterium for offentliggørelse, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 12, om udenlandske forbrugerorganisationer i andre

sammenhænge har klagemuligheder til danske myndigheder, fra

fødevareministeren

25

Svar på spm. 6 om kommentar til det materiale, udvalget modtog i

forbindelse med FødevareIndustriens foretræde den 7/2-2001, fra

fødevareministeren

26

1. udkast til betænkning

27

Svar på spm. 13 om erhvervsdrivenes retssikkerhed, fra

fødevareministeren

28

Henvendelse af 9/2-2001 fra Jørgen Albæk Jensen

29

Spm. 14 om kommentar til henvendelsen af 9/3-2001 fra Jørgen

Albæk Jensen, til fødevareministeren

30

Henvendelse af 13/3-2001 fra Danske Håndværksslagtere

31

Spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 13/3-2001 fra Danske

Håndværksslagtere, til fødevareministeren

32

Kopi FLF: svar på spm. 12 om kommentar til henvendelsen af

14/10-2000 fra Danske Håndværksslagtere om slagtebusser, fra

fødevareministeren

Kopi FLF: svar på spm. 17 om kommentar til henvendelsen af

23/10-2000 fra JuniBevægelsens Landbrugsudvalg om pressemeddelelse af

22/1-1998: "Slagtebusser bør under kødloven", fra

fødevareministeren

33

Svar på spm. 14 om kommentar til henvendelsen af 9/3-2001 fra

Jørgen Albæk Jensen, fra fødevareministeren

34

Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 13/3-2001 fra

Danske Håndværksslagtere, fra fødevareministeren

35

Meddelelse om, at der skal afgives betænkning over lovforslaget

onsdag den 28/3-2001

36

Spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag

vedrørende slagtebusser, til fødevareministeren

37

Udkast til betænkningsbidrag vedrørende

offentliggørelse af kontrolresultater og Rådet for Bedre

Madkvalitet - efter anmodning fra Erling Christensen (S)

38

Spm. 17 om kommentar til ændringsforslag vedrørende

Rådet for Bedre Madkvaltiet, til fødevareministeren

39

Spm. 18 om offentliggørelse, jf. L 133 - bilag 37, og

indskærpelser vedrørende bagatelagtige forhold, til

fødevareministeren

40

Svar på spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag vedrørende slagtebusser, fra

fødevareministeren

41

Svar på spm. 17 om kommentar til ændringsforslag

vedrørende Rådet for Bedre Madkvalitet, fra

fødevareministeren

42

Svar på spm. 18 om offentliggørelse, jf. L 133 - bilag 37, og

indskærpelser vedrørende bagatelagtige forhold, fra

fødevareministeren

43

2. udkast til betænkning

44

Kopi af brev af 29/3-2001 fra udvalgets formand til Udvalget for

Forretningsordenen vedrørende spørgsmål om identitet

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til

fødevareministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og fødevareministerens

svar herpå er optrykt efter ønske fra KF

Spørgsmål 18:

Med henvisning til udkast til betænkningsbidrag af

20. marts 2001 om offentliggørelse af kontrolresultater, jf. L 133

bilag 37, bedes ministeren bekræfte, at indskærpelser

vedrørende bagatelagtige forhold normalt ikke vil blive

offentliggjort, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde, og vil

ministeren i forbindelse hermed gennem mulighed for rotation af

kontrollører sikre en ensartet praksis.

Svar:

Indskærpelser dækker over en vifte af

reaktioner, der omfatter vejledninger, påtaler og advarsler. Hvis der

er tale om bagatelagtige forseelser, vil indskærpelser typisk ikke

indgå i kontrolrapporten, medmindre der tale om gentagelser. Der vil

blive lagt vægt på, at kontrollørernes reaktioner er

proportionale og rimelige ud fra de praktiske forhold. Der vil endvidere

blive lagt vægt på en ensartet kontrol, og det vil i den

forbindelse være muligt at iværksætte rotationsordninger

mellem de tilsynsførende. Fødevareministeriet vil tage

initiativ til, at en sådan rotation gennemføres i det

hensigtsmæssige omfang.

Lignende dokumenter