Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Rådet for Bedre Madkvalitet

2001/2 BSF 51Beslutningsforslag som fremsatFolketinget15. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 15. januar 2002 af

Ritt Bjerregaard (S), Ole Vagn Christensen (S),

Henrik Dam Kristensen (S), Erik Mortensen (S) og

Jens Peter Vernersen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om opretholdelse af Rådet for Bedre Madkvalitet

Folketinget opfordrer regeringen til at opretholde

bevillingen til Rådet for Bedre Madkvalitet.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget skal ses i

sammenhæng med regeringens udspil »Mere velfærd og mindre

bureaukrati sanering af råd, nævn, udvalg og centre« fra januar

2002, hvori det blandt andet fremgår, at regeringen vil nedlægge

Rådet for Bedre Madkvalitet.

Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne

at fastholde Rådet for Bedre Madkvalitet som et centralt element i

indsatsen for at styrke den danske madkvalitet i såvel private som

professionelle sammenhænge og dermed også producenternes

muligheder for at udvikle og sælge kvalitetsprodukter herhjemme og til

eksport.

Danmark hører til i den europæiske elite

på fødevareområdet, når det gælder de

forskningsmæssige, teknologiske og kontrolmæssige aspekter. Men

når det drejer sig om at fremstille fødevarer af høj

gastronomisk kvalitet, er vi langt fra vores reelle potentiale. Det har

været baggrunden for oprettelsen af Rådet for Bedre Madkvalitet,

som også de nuværende regeringspartier støttede

oprettelsen af, da det blev vedtaget i april 2001. I den tidligere regerings

finanslovforslag forventedes udgifter i 2002 til honorering af medlemmer af

rådet og til sekretariatsbistand m.v. for rådet på 3,2 mio.

Læs alt

kr.

Forslagsstillerne finder det væsentligt at

opretholde rådet for at styrke udviklingen af et nyt

kvalitetsmærke, der dels skal fremme produktion og afsætning af

kvalitetsfødevarer og dels give forbrugeren mulighed for at

vælge kvalitetsfødevarer gennem mærkning. I den

forbindelse har forslagsstillerne bemærket, at også

fødevareminister Mariann Fischer Boel har ønsket at udvikle et

kvalitetsmærke i samarbejde med Rådet for Bedre Madkvalitet

(Forbrugerinformations Nyhedsbrev, 11. december 2001). Rådets

særlige ekspertise har i den forbindelse særligt skullet medvirke

til at styrke de spisemæssige kvalitetsparametre i

mærkningsordningen.

Der tilstræbes fuld brugerfinansiering af de

udgifter vedrørende tilmelding og godkendelse samt tilsyn og kontrol,

der er forbundet med ordningen. Dog med undtagelse af meget små

virksomheder, der skal kunne deltage i ordningen uden nødvendigvis at

skulle dække de fulde omkostninger. Dette ventes at medføre

årlige udgifter på 2,2 mio. kr. med det nuværende

aktivitetsniveau. Der forventes vedrørende primærproducenter et

aktivitetsniveau svarende til 80 indledende kontrolbesøg samt godt 700

løbende kontrolbesøg.

Forslagsstillerne finder det endvidere væsentligt,

at rådet opretholdes som et bredt idéskabende forum med et

virkefelt, der udover mærkning beskæftiger sig med

information og debat samt rådgivning i forbindelse med udvikling af

produktionsmetoderne. Rådet vil i den forbindelse kunne indgå i

et naturligt samspil med Måltidets Hus, der som en

uddannelsesinstitution især tager udgangspunkt i måltidskulturen,

mens Rådet for Bedre Madkvalitet især sætter fokus på

produktionsform og kvalitet for de enkelte produkter, samspillet af

produkterne samt information til forbrugerne herom.

Skriftlig fremsættelse

Ritt Bjerregaard

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af

Rådet for Bedre Madkvalitet.

(Beslutningsforslag nr. B 51).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter