Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forenkling af klageadgang i sundhedsvæsenet og om udvidelse af patientforsikringen

2001/2 BSF 102Beslutningsforslag som fremsatFolketinget23. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. april 2002 af

Lone Møller (S), Lene Garsdal (SF), Naser Khader (RV) og

Line Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om forenkling af klageadgang i sundhedsvæsenet og om

udvidelse af patientforsikringen

Folketinget pålægger regeringen at

fremsætte lovforslag og foretage de fornødne ændringer i

administrative forskrifter, der sikrer en enstrenget indgang til klage- og

erstatningssystemet på sundhedsvæsenets område samt udvider

patientforsikringen til at omfatte al patientbehandling med virkning fra 1.

juli 2002.

Bemærkninger til forslaget

Det seneste halve års tid har al

politisk prioritering for sundhedsvæsenet været underlagt krav om

behandlingsgarantier og korte ventelister. Pr. 1. juli 2002 omfatter det frie

valg også privat sygehusbehandling. Det øger behovet for en

udvidelse af patientforsikringens område. Beslutningsforslaget har til

formål at styrke patienternes rettigheder i form af en enstrenget

indgang til klage- og erstatningssystemet på sundhedsvæsenets

område og at skabe den samme retsstilling for alle patienter i form af

adgang til patientforsikringens udvidede dækningsansvar, uanset hvor de

bliver behandlet.

Forenkling af adgang til klage i sundhedsvæsenet

Mange patienter, der føler sig uretmæssigt

behandlet, oplever sundhedsvæsenets klage- og erstatningssystem som

labyrintisk og svært at overskue. Patientklagenævnet har

kompetence til at vurdere, hvorvidt en sundhedsperson har udført en

given behandling med den omhu og samvittighedsfuldhed, som man ifølge

autorisationslovene kan kræve af den pågældende. Herudover

Læs alt

er der en række andre klageinstanser på sundhedsområdet

(f.eks. Tandlægenævnet, Psykolognævnet og

Sundhedsstyrelsen). Patientforsikringen har til formål at

fastslå, hvorvidt en patient har ret til erstatning. For patienter, der

klager eller søger erstatning, er det ofte svært at forstå

og overskue systemets opbygning og logik. Herved forringes patientens

retssikkerhed.

En enstrenget indgang til klage- og erstatningssystemet

vil gøre systemet mere overskueligt for borgerne. Den enstrengede

indgang kan sikres ved, at der stilles krav om, at alle amter og H:S

(Hovedstadens Sygehusfællesskab) opretter en særlig

patientrådgivning, hvor man i forbindelse med alle klage- og

erstatningssager kan få råd, vejledning og hjælp med at

målrette klagen eller erstatningskravet til den rette myndighed.

Patientrådgivningen kan eventuelt varetages af amternes

patientvejledere, således at amterne ikke skal oprette nye

institutioner hertil.

Udvidelse af patientforsikringen til at omfatte al

patientbehandling

Hvis man bliver fejlbehandlet i det offentlige

sundhedssystem, er man som skadelidt patient omfattet af lov om

patientforsikring. Lovens formål er som bekendt at forbedre patienters

mulighed for at opnå erstatning for fysiske skader, der

påføres i forbindelse med undersøgelse eller behandling

på danske sygehuse. Retten til erstatning for disse skader er ikke

betinget af, at en læge m.v. har forvoldt skaden på en

sådan måde, at den pågældende ifalder ansvar herfor

efter de almindelige erstatningsregler (culparegler).

Med ændringen af lov om patientforsikring, jf. lov

nr. 395 af 2. juni 1999, gælder loven nu også for patienter, der

modtager behandling på private sygehuse og sygehuse i udlandet, som

amtskommunerne benytter som led i løsningen af deres opgaver efter

sygehusloven. Det vil sige, at loven omfatter alle offentlige og private

sygehuse og sygehuse i udlandet, som amtskommunerne benytter som led i

løsningen af deres opgaver efter sygehusloven. Lov om

patientforsikring omfatter desuden ydelser i speciallægeregi, der sker

efter henvisning fra sygehusene, hvorimod ydelser i henhold til

sygesikringsloven ikke er omfattet.

Hvis man selv har søgt speciallæge eller

privat sygehus eller er blevet henvist af egen praktiserende læge til

speciallæge og bliver fejlbehandlet, er man imidlertid henvist til de

almindelige domstole. Krav om erstatning for skader tilføjet af privat

praktiserende læger, speciallæger m.v. skal fremsættes

efter almindelige erstatningsretlige regler. Efter retspraksis er det

næsten umuligt for den skadelidte at løfte bevisbyrden for, at

lægen har handlet ansvarspådragende. Derfor er disse patienter

ringere stillet retligt, end hvis de havde været dækket af

patientforsikringens udvidede erstatningsansvar.

Denne uens retstilstand for patienter er efter

forslagsstillernes opfattelse urimelig og uretfærdig. Problemstillingen

er yderligere aktualiseret ved, at indførelsen af

» det frie valg« pr. 1. juli 2002 også

omfatter privat sygehusbehandling.

Udvidelsen af patientforsikringsordningen skal sikre, at

alle patienter er omfattet af forsikringsordningen, uanset hvor de bliver

behandlet. Dette indebærer, at bl.a. private sygehuse og

privatpraktiserende sundhedspersonale, der ikke er omfattet af

behandlingsaftaler med det offentlige, pålægges forsikringspligt.

Udgiften hertil skønnes at beløbe sig til ca. 50 mio. kr.

årligt.

Skriftlig fremsættelse

Lone Møller

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forenkling af

klageadgang i sundhedsvæsenet og om udvidelse af patientforsikringen

.

(Beslutningsforslag nr. B 102).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter