Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet. (Kommunal betaling for sygdomsbehandling)

2001/2 BTL 49Betænkning over lovforslagFolketinget5. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget

den 28. februar 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

sygehusvæsenet

(Kommunal betaling for sygdomsbehandling)

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. januar 2002 og var til

1. behandling den 23. januar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til

indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og

sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstillet

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er af den

opfattelse, at dette forslag er et brud med alle principper om lige adgang

til sundhedsbehandling. Borgerne kan nu klassificeres i kommunerne, alt efter

Læs alt

hvor nyttige de er i samfundet.

Det er et brud med det princip, at den mest syge skal have

hjælp først. Hvorfor skal en kommune have adgang til at lade en

35-årig springe ventelisten til sygdomsbehandling over, mens en

80-årig må vente, selv om den 80-årige er mere syg.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har noteret sig,

at både KL og Amtsrådsforeningen finder det problematisk, at

lovforslaget flytter kompetencen og ansvaret for at bedømme, hvem der

skal have sygdomsbehandling, fra entydigt at ligge i lægefagligt,

amtsligt regi til et gråzoneområde, hvor kommunerne kan afholde

udgifter til sygdomsbehandling ud fra sociale hensyn.

Med forslaget pålægger regeringen den enkelte

kommune at skønne, hvem der skal have deres behandlinger betalt for at

komme hurtigere til.

Faktum er, at der ikke kan købes private

behandlinger til alle borgerne i kommunen, men der er ingen tvivl om, at alle

borgere vil kræve, at alle kan blive behandlet på lige hurtige

vilkår.

De ansatte i kommunerne vil således blive udsat for

et enormt fagligt pres og en stor, omfattende opgave, som de færreste

er rustede til at varetage, da kommunerne mangler faglig ekspertise til at

foretage sådanne prioriteringer.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres modstand mod

kommunalt betalte sygdomsbehandlinger skyldes således nogle helt

regulære og håndfaste problemer ved betalingsmodellen:

Den bryder med princippet om lige adgang.

Den øger mangelen på læger og sygeplejersker

på offentlige sygehuse.

Den indfører et skøn over sygdom, et skøn som

kan betyde vilkårlige afgørelser.

Den skaber et forventningspres i befolkningen, som kommunerne umuligt

vil kunne indfri.

Den undergraver skattefinansieringen af de offentlige sygehuse. For

hvorfor skal vi betale to gange for behandlingerne?

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er bestemt ikke

imod, at folk venter så kort tid som muligt, men kommunalt og

arbejdsgiverbetalt privatbehandling er ikke måden at gøre det

på.

I stedet skal der satses målrettet på at

tilføre det offentlige sygehusvæsen de nødvendige midler

til udstyr og personale, at få integreret al ledig

sundhedsvidenskabeligt uddannet arbejdskraft i vores sygehussektor og

få gennemført effektivitetsforbedringer på sygehusene i

form af ændrede arbejdsgange og bedre hygiejne. I dag koster

dårlig hygiejne flere tusinde ekstra sengedage om året.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre kan derfor ikke

støtte lovforslaget.

SF og Enhedslisten er imod forslaget, idet det bryder med

den frie og lige adgang til sygdomsbehandling for borgere med samme

behandlingsbehov.

Det vil gøre det uklart for borgeren, hvilken

offentlig sygdomsbehandling borgeren kan få adgang til, og om en

behandling skal efterspørges i kommunen eller i amtet. Det bryder

fundamentalt med det princip, at det kun er amterne, der udbyder

sygdomsbehandling for offentlige kroner, og giver anledning til en uklar

opgavefordeling for visitering til sygdomsbehandling mellem kommuner og

amter. Samtidig bliver der stor ulighed i mulighederne for behandling for

borgere i kommuner, der tilbyder at købe sygdomsbehandlinger til

udvalgte borgere, og borgere i de kommuner, der ikke udbyder denne service.

Endelig er det et fuldstændig overflødigt

forslag, når der i et andet lovforslag gives alle borgere, der er

visiteret til behandling, en ventetidsgaranti på højst to

måneder, inden amtet skal tilbyde en behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Hans Andersen (V) Ester Larsen (V)

Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V)

nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd.

Anita Knakkergaard (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Tove Videbæk (KRF)

Jette Bergenholz Bautrup (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S) Lone Møller (S)

René Skau Björnsson (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Lene Garsdal (SF) Line Barfod (EL)

Naser Khader (RV)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 49

Bilagsnr.

Titel

1

Artikel i Information 22/1-02 »Kludder i

Løkkes lovforslag«

2

Spm. 1 om kommentar til artiklen »Kludder i

Løkkes lovforslag« fra Information 22/1-02,

til indenrigs- og sundhedsministeren

3

Spm. 2 om kommentar fra Kommunernes Landsforening og

Amtsrådsforeningen, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 3 om ændringsforslag om patientrettigheder, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 4 om kompetence til at udvælge borgere til kommunal

sygdomsbehandling, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 5 om faglig kompetence til kvalificeret udvælgelse, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 6 om klagemulighed for den enkelte borger, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 7 om begrebet alvorlig livsforringelse, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 8 om fri og lige adgang til sygehusbehandling, til indenrigs- og

sundhedsministeren

4

Køreplan for behandlingen af lovforslaget

5

Svar på spm. 1 om kommentar til artiklen »Kludder i Løkkes lovforslag« fra Information 22/1-02, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

6

Spm. 9 om udvidelse af patientforsikringen, til indenrigs- og

sundhedsministeren

7

Svar på spm. 3 om ændringsforslag om patientrettigheder, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 4 om kompetence til at udvælge borgere til

kommunal sygdomsbehandling, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 5 om faglig kompetence til kvalificeret

udvælgelse, fra indenrigs- og sundhedsministeren

8

Svar på spm. 6 om klagemulighed for den enkelte borger, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 7 om begrebet alvorlig livsforringelse, fra indenrigs-

og sundhedsministeren

Svar på spm. 8 om fri og lige adgang til sygehusbehandling, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

9

Svar på spm. 2 om kommentar fra Kommunernes Landsforening og

Amtsrådsforeningen, fra indenrigs- og sundhedsministeren

10

Svar på spm. 9 om udvidelse af patientforsikringen, fra indenrigs-

og sundhedsministeren

11

1. udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og indenrigs- og sundhedsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet.

Spørgsmål 7:

Mener ministeren, at ventetid på grå

stær operationer vil falde ind under begrebet alvorlig livsforringelse

ved ikke at kunne se tv, læse avis eller selv holde hjemmet?

Svar:

De sociale konsekvenser, som kommunerne med lovforslaget

får mulighed for at afbøde, kan være af forskellig art.

Der er ikke alene tale om patienter, der modtager sygedagpenge (og dermed

erhvervsaktive), men også patienter, hvor ventetiden medfører

alvorlige sociale konsekvenser af anden art, f.eks. et massivt plejebehov,

problemer i forhold til pasning af børn eller pleje af

ægtefælle, afbrudte uddannelsesforløb og lignende.

Efter omstændighederne vil grå stær

kunne medføre sociale konsekvenser, som vil kunne afbødes med

kommunalt betalt sygdomsbehandling efter lovforslaget. En person vil dog i

dag normalt blive tilbudt henvisning til operation for grå stær

så tidligt i forløbet, at personen til trods for de p.t. lange

ventetider vil kunne nå at blive opereret, inden sygdommen er så

fremskreden og invaliderende som beskrevet i spørgsmålet.

Spørgsmål 8:

Mener ministeren, at der er fri og lige adgang til

sygehusbehandling, når det er helt tilfældigt, hvilke kommuner

der vil benytte ordningen?

Svar:

Alle med bopæl her i landet har fri og lige adgang

til sygehusbehandling i det offentlige sygehusvæsen.

I de kommuner, hvor kommunalbestyrelserne i medfør

af lovforslaget beslutter sig for at tilbyde kommunalt betalt

sygdomsbehandling på private sygehuse eller klinikker, vil der

være personer, som får tilbudt behandling lidt tidligere, end de

ellers havde fået i det offentlige sygehusvæsen, fordi sociale

hensyn taler for det.

Lignende dokumenter