Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om nye specialuddannelser for sygeplejersker

2004/1 BSF 15Beslutningsforslag som fremsatFolketinget21. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. oktober 2004 af Lene Garsdal (SF),

Aage Frandsen (SF) og Kamal Qureshi (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

nye specialuddannelser for sygeplejersker

Folketinget opfordrer regeringen til at etablere nye

specialuddannelser for sygeplejersker inden for kræft-, ældre- og

skadestueområdet.

Bemærkninger til forslaget

Ny teknologi i sundhedsvæsenet samt nye pleje- og

behandlingsmetoder stiller nye krav til medarbejdernes viden, kompetencer og

deres specialisering. Sygeplejerskerne har en god grunduddannelse, men der er

et stigende behov for, at regeringen etablerer nye kliniske

specialuddannelser

for sygeplejersker til gavn for kvaliteten, sikkerheden og ventetiderne i den

samlede patientbehandling.

Der er dokumenteret et behov for en ny specialuddannelse for

sygeplejersker på kræftområdet, efter at Center for Evaluering og Medicinsk

Teknologivurdering

i 2004 har evalueret sygeplejen til brystkræftpatienter.

Der er endvidere dokumenteret et behov for at etablere en ny

specialuddannelse på ældreområdet – især over for de svageste ældre

– både i

den primære og den sekundære sundhedssektor på tværs af sektorerne. Behovet

skal bl.a. ses i lyset af, at der bliver flere ældre, at hospitalsforløbene

bliver

stadig mere intensive med tidligere udskrivninger til følge, og at kommunerne

i

de kommende år må forventes at etablere en række nye sundhedstilbud til de

ældre. For at sygeplejerskerne kan løse opgaven på et tilstrækkelig højt

Læs alt

fagligt niveau, skal der iværksættes mere systematiserede tilbud om efter- og

videreuddannelse til sygeplejersker i plejesektoren, herunder en

specialuddannelse

på det gerontologiske område. Dansk Sygeplejeråd har i flere år gennemført en

længerevarende specialrettet efteruddannelse for sygeplejersker inden for

gerontologi.

Endelig er der behov for mere systematiserede uddannelsestilbud

til de sygeplejersker, der har et udvidet arbejdsområde på skadestuerne,

hvor flere og flere sygeplejersker udfører

behandlingsopgaver. Rapporten »Den behandlende sygeplejerske –

erfaringer med behandlersygeplejersker

i akut- og skadestuefunktioner i England og Danmark« udgivet af DSI Institut

for Sundhedsvæsen i 2003 viste, at denne ordning medfører kortere ventetider,

bedre kvalitet, bedre information til patienterne og muligheden for

økonomiske

besparelser. I dag er der imidlertid meget stor forskel på den uddannelse,

sygeplejerskerne modtager, inden de får udvidede kompetencer. Derfor er der

behov

for at etablere uddannelsestilbud, der sikrer ensartet høj kvalitet på

landsplan.

Der findes i dag fem specialuddannelser for sygeplejersker: psykiatrisk

sygepleje, anæstesiologisk sygepleje, intensiv sygepleje,

hygiejnesygeplejerske

og sundhedsplejerske.

En specialuddannelse for sygeplejersker indeholder både

teoretisk undervisning og en systematisk, superviseret klinisk uddannelse. En

specialuddannet sygeplejerske fungerer som en faglig frontløber for

styrkelsen

af den kliniske sygepleje. Specialuddannelse foregår som en videreuddannelse

typisk under ansættelse.

Praksis med, at specialuddannelsen af sygeplejersker fastlægges

på baggrund af lov om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v.,

Undervisningsministeriets

bekendtgørelser og Sundhedsstyrelsens cirkulærer, ønskes bibeholdt på kræft-,

ældre- og skadestueområdet.

Skriftlig fremsættelse

Lene Garsdal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om nye specialuddannelser for sygeplejersker.

(Beslutningsforslag nr. B 15).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,

og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter