Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet (Forhøjede frit valg-rammer, statslige tilskud til sygehusformål og frit valg til private sygehuse)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget
den 28. februar 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
sygehusvæsenet
(Forhøjede frit valg-rammer, statslige tilskud til
sygehusformål og frit valg til private sygehuse)
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen) ]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2002 og var til
1. behandling den 6. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring. Den 19. februar 2002 sendte indenrigs- og
sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget, jf. L 64 bilag 2.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Gigtforeningen
Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
Læs alt
redegjort for deres holdning til lovforslaget:
Gigtforeningen,
Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,
Muskelsvindfonden og
Scleroseforeningen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 37 spørgsmål til
indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret. Fem af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og
sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og KRF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiet er tilfreds med, at regeringen vil
bevilge 1,5 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsenet, og tilfreds med, at
flere patienter bliver behandlet. Det ligger fint i tråd med den
politik, den tidligere, socialdemokratisk ledede regering førte.
Socialdemokratiet skal i den forbindelse oplyse, at sundhedsvæsenets
ressourcer igennem de seneste 9 år er blevet forøget med 25
pct., i størrelsesordenen ca. 11 mia. kr.
Socialdemokratiet skal dog ikke undlade at bemærke,
at partiet er bekymret over, at der nu for første gang i Danmark fra
centralt hold sker en direkte kobling mellem aktivitet og bevillinger. Al
international erfaring, med Tyskland og USA som de fremmeste eksempler,
siger, at det stensikkert år for år vil medføre en
betydelig udgiftsvækst og give amterne betydelige problemer med at
holde udgifterne i ro.
At overgå til rene markedsmekanismer vil også
betyde, at de stærkeste patienter vil få bedre muligheder
på bekostning af de svage patienter.
Socialdemokratiet er utilfreds med den kortvarige
ressourcetilførsel i form af et engangsbeløb, idet det efter
partiets opfattelse vil skabe en uhensigtsmæssig skævvridning
mellem det kirurgiske og det medicinske område, med deraf
følgende nedprioritering af de ældre medicinske patienter og
akutberedskabet. Der er behov for at øge kapaciteten, med henblik
på at flere patienter, specielt de ældre medicinske patienter,
behandles på sygehusene. Øget elektiv aktivitet giver ikke
automatisk kortere ventetider. Det viser erfaringer både i Danmark og i
udlandet.
En engangsbevilling i 2002 nytter meget lidt. Regeringen
har holdt fast i, at bevillingen af de ekstra 1,5 mia. kr. kun er for 2002.
Der er behov for permanent at øge kapacitet og aktivitet, og det er
ikke gjort med engangsbevillingen i 2002.
Ved at bevillingen gøres midlertidig, er der stor
risiko for, at man får dårligere og dyrere løsninger.
Det er ekstremt dyrt at købe specialister og andre
fagfolk, som skal øge produktionen gennem overarbejde. Langt
færre patienter kan dermed behandles, end hvis der blev skabt grundlag
for et permanent kapacitetsløft, som kunne planlægges og
honoreres til almindelig timeløn.
Det er også de samme specialister, sygehusene kommer
til at konkurrere om. Dermed er der basis for en lønspiral.
Socialdemokratiet havde gerne set, at man havde fortsat
den linje, den tidligere regering havde lagt, nemlig at sørge for at
sikre uddannelse af flere speciallæger og at øge aktiviteten
på sygehusene. Det ville der være perspektiv i, frem for her og
nu at »forgylde« nogle
få specialister til gavn for alt for få patienter.
Socialdemokratiet finder, det er en meget indviklet og
uigennemskuelig model, der er lagt til grund, for Indenrigs- og
Sundhedsministeriet beslaglægger 10 mio. kr. til administrativt »bøvl «, midler, som i
stedet kunne være brugt til patientbehandling.
Med lovforslaget bliver der hjemmel til, at
sundhedsministeren fastlægger en højere pris for behandling, end
den, det offentlige sygehusvæsen kan opkræve (DRG-taksten).
De private sygehuse kan satse på de operationer, der
giver den højeste indtjening. De offentlige sygehuse står
så tilbage med en forpligtelse til at behandle alle de øvrige
patienter, samtidig med at hjemamtet kan komme til at betale overpris til
privathospitalerne, for at de kan betale overpris til specialister, der
generelt er mangel på.
Socialdemokratiet forudsætter, at engangsbevillingen
erstattes af et permanent løft, således at de mest syge
tilgodeses.
Regeringens valg af metoder er regeringens eget ansvar, og
dermed kan man ikke senere klandre amterne, hvis metoden ikke virker.
Generelt kan Socialdemokratiet ikke acceptere, at
finansieringen af midlerne skaffes ved besparelser på
ulandsbistanden.
Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget, men har
en række betænkeligheder og vil følge udmøntningen
nøje.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) vil stemme
hverken for eller imod lovforslaget.
SF og Enhedslisten er tilfredse med, at der
tilføres flere midler til sundhedssektoren, men finder det
uacceptabelt, at staten helt nede på afdelingsniveau blander sig i
sundheds- og sygehusplanlægningen, så sygehusejernes mulighed for
at prioritere tilsidesættes. Beløbet 1,5 mia. kr. er ikke noget
svimlende beløb, det svarer til ca. ¾ pct. af de samlede
sygehusudgifter i perioden 2002-2005 og er et engangsbeløb kun afsat i
år. Kun ekstra elektive behandlinger, som kan dokumenteres, kan give
anledning til, at midlerne udløses. Da det langt overvejende er det
kirurgiske område, der har indkaldte patienter på ventelister,
vil det være denne patientgruppe, der får del i de ekstra
behandlinger. Dette giver en ulighed over for den store gruppe af patienter
på blandt andet de medicinske afdelinger, fødeafdelingerne og de
psykiatriske afdelinger, som efter mindretallets opfattelse bliver
tilsidesat, og som i lige så høj grad har behov for at få
tilført ekstra midler.
SF og Enhedslisten finder det på baggrund af
både danske og udenlandske erfaringer ikke godtgjort, at
tilførsel af et beløb af denne størrelse vil få
andet end kortvarig effekt på ventelisterne.
Der tages med lovforslaget hul på et helt nyt
styringsprincip i sundhedsvæsenet: »pengene
følger patienterne«. SF og Enhedslisten er
opmærksomme på, at patienter visiteret til behandling kan
vælge et andet sygehus eller, hvis behandling ikke kan tilbydes inden
for 2 måneder, et privat sygehus eller behandling i udlandet, hvis der
er indgået en aftale. Det er SF s og Enhedslistens opfattelse, at denne
øgede mulighed for at vælge private behandlere vil bidrage til
en udbygning af de private sygehuse. Dette vil medføre et træk
af hospitalspersonale fra de offentlige sygehuse til de private og fra de
perifere amter til amterne med de større sygehuse. Da der i forvejen
er mangel på hospitalspersonale især i yderamterne, frygter SF og
Enhedslisten, at forslaget vil få konsekvenser for sygehusstrukturen og
på længere sigt give en nedgang i kvaliteten på de
offentlige sygehuse.
Forslaget åbner for større muligheder for
frit valg, men SF og Enhedslisten finder også, at det bryder med det
hidtidige princip om lighed i sygdomsbehandlingen, idet patienter, der
anvender frit valg inden- eller udenlands, selv skal afholde udgiften til
transport, herunder hjemtransport ved dødsfald. Denne mulighed er
reelt kun til stede for borgere, der har råd til det.
SF og Enhedslisten finder det ikke i lovforslaget
godtgjort, at patienter, som lader sig behandle hos private behandlere, er
forsikringsmæssigt ligestillet med patienter behandlet i offentligt
regi. Dette finder SF og Enhedslisten ikke acceptabelt.
SF og Enhedslisten finder det ligeledes stærkt
kritisabelt, at en så gennemgribende ændring af det danske
sundhedsvæsen kun har været til høring i 7 dage, hvilket
blandt andet har umuliggjort en politisk behandling af forslaget i
amterne.
Endelig finder SF og Enhedslisten, at det er forkasteligt,
at et økonomisk tilskud til det danske sundhedsvæsen skal
finansieres af verdens fattigste ved nedskæring af ulandsbistanden.
Et andet mindretal i udvalget (RV) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Det Radikale Venstre kan ikke støtte lovforslaget.
Det Radikale Venstres primære begrundelse herfor er, at regeringens
forslag vil kræve en urealistisk høj produktivitetsstigning, og
det virker ikke sandsynliggjort, at sygehusene reelt vil kunne præstere
den meraktivitet, som ligger til grund for tildelingen af den ekstra
bevilling (jf. pressemeddelelse fra Amtsrådsforeningen og Danmarks
Amtsråd nr. 3/2002, s. 6-9). Det kan de bl.a. ikke, fordi den tidligere
regering allerede har indgået en aftale med amterne om at udføre
20.000 operationer ekstra i år. De skal afvikles, før
beregningen af meraktivitet kan komme ind i billedet.
Desuden har amterne og den tidligere regering allerede
tilført 1,8 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsenet på dette
års budget. Effekten af den bevilling vil Det Radikale Venstre gerne
afvente, før yderligere midler tilføres. Samtidig virker det
ikke sandsynliggjort ud fra ministerens svar, at de sygehuse, der allerede
har optimeret deres behandlinger, vil få del i midlerne.
Det primære problem for at opfylde kravene om
meraktivitet er personalemangel. Derfor vil der, så vidt Det Radikale
Venstre vurderer, være en reel risiko for, at ekstrabevillingen blot
vil medføre lønglidning og stigende udgifter til
overarbejdsbetaling. Lovforslaget vil efter Det Radikale Venstres mening ikke
sikre en langsigtet planlægning i forhold til personalekapaciteten,
bl.a. fordi de 1,5 mia. kr. er tænkt som et engangsbeløb. Kravet
om meraktivitet vil desuden potentielt medføre en skævvridning i
prioriteringen mellem de kirurgiske og de medicinske patienter.
Det Radikale Venstre må desuden på det
kraftigste modsætte sig, at lovforslaget skal finansieres via
besparelser på ulandsbistanden.
Det Radikale Venstre mener ikke, det er
samfundsøkonomisk fornuftigt at ville nedbringe ventetiderne ved at
udvide det frie valg med hensyn til private og udenlandske sygehuse, dels
fordi det allerede er muligt at sende patienter til udlandet, dels fordi
privathospitalerne også skal have ekstra personale og udvide deres
kapacitet, hvis de skal modtage flere patienter fra det offentlige. Det
personale skal komme fra det offentlige sygehusvæsen, der i forvejen
har problemer med at rekruttere personale. Samtidig vil det offentlige
sygehusvæsen miste bevillinger og erfaringer, i takt med at patienterne
i større omfang skal behandles i privat regi eller i udlandet.
Forslaget er og bliver symptombehandling. Regeringen
skulle hellere koncentrere sig om at styrke og reformere det offentlige
sundhedsvæsen og forholde sig til de fundamentale problemer f.eks.
personalekapacitet og de overordnede strukturer frem for at søge
løsningen i de private hospitaler og nogle urealistiske krav om
meraktivitet.
Det Radikale Venstre kan derfor ikke støtte
forslaget. Derimod kan Det Radikale Venstre godt tilslutte sig, at frit
valg-rammerne og børnepsykiatrien får tilført ekstra
midler.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
Hans Andersen (V)
Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V)
Jørgen Winther (V)
nfmd.
Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Tove Videbæk (KRF)
Jette Bergenholz Bautrup (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S) Lone Møller (S)
René Skau Björnsson (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Lene Garsdal (SF) Line Barfod (EL)
Naser Khader (RV)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 64
Bilagsnr.
Titel
1
Kopi af svar på spm. 28 om omkostninger i forbindelse med frit
valg-garanti på ventelisteområdet, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
2
Køreplan for behandlingen af lovforslaget
3
Spm. 1 om, hvorvidt ventelistepuljer rettet mod sygehusene gør
ventelisterne kortere, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 2 om adgang til ekstra ressourcer, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 3 om, hvordan medicinske afdelinger kan få del i bevillingen,
til indenrigs- og sundhedsministern
Spm. 4 om, hvilke typer behandlinger der kan få del i bevillingen,
til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 5 om, hvorvidt bevillingen er en engangsbevilling, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 6 om, hvorvidt ubrugte midler kan overføres til år 2003,
til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 7 om økonomiforhandlinger med amterne, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 8 om udarbejdelse af bekendtgørelse, til indenrigs- og
sundhedsministeren
4
Henvendelse af 13/2-02 fra Muskelsvindfonden m.fl.
5
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
6
Spm. 9 om udvikling af DRG-systemet, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 10 om, hvordan patienter, der behandles på private hospitaler
eller i udlandet, er stillet i forhold til Patientforsikringen, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 11 om regler for aktindsigt, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 12 om kommentar til artikel fra Danmarks Amtsråd nr. 3, feb.
2002, »Overflødigt lovforslag«, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 13 om initiativer med henblik på rekruttering af personale til
sundhedssektoren, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 14 om, hvorvidt det er muligt at pålægge sygehuse at
indgå aftaler med amterne, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 15 om vurdering af tilbud fra det offentlige sundhedsvæsen, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 16 om, hvorvidt DRG-takster afspejler de reelle omkostninger, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 17 om overførsel af eventuelle restmidler, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 18 om initiativer til at sikre personalemæssige ressourcer, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 19 om dokumentation af merbehandling, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 20 om, hvorvidt sygehusejerne har været inddraget forud for
lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 21 om planlægning af sygehusvæsenet i amterne, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 22 om, hvorvidt sygehusafdelinger, der allerede har gennemført
projekter, ikke forholdes muligheden for ekstra bevilling, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 23 om forringelse af personalenormeringer, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 24 om økonomiske midler til føde-, medicinske og
psykiatriske afdelinger, til indenrigs- og sundhedsministeren
7
Spm. 25 om, hvorvidt privathospitaler kan varetage opgaver for det
offentlige sundhedsvæsen, hvis deres priser ligger højere end
DRG-takster, til indenrigs- og sundhedsministeren
8
Spm. 26 om, hvorvidt det særlige tilskud til foreningsejede
behandlingssteder bibeholdes i 2003 og de efterfølgende år, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 27 om finansieringsbehovet for de foreningsejede behandlingssteder,
til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 28 om kommentar til de foreningsejede behandlingssteders ønske
om tidlig udmelding af den årlige økonomiske ramme, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 29 om at sikre bevillingen for sygdommen amyotrofisk lateral
sklerose, til indenrigs- og sundhedsministeren
9
Spm. 30 om at ændre beløbsrammen for de foreningsejede
specialsygehuse, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 31 om muligheden for at sikre planlægningen af arbejdet
på specialsygehusene, til indenrigs- og sundhedsministeren
10
Henvendelse af 25/2-02 fra Gigtforeningen
11
Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra Gigtforeningen, til
indenrigs- og sundhedsministeren
12
Svar på spm. 1 om, hvorvidt ventelistepuljer rettet mod sygehusene
gør ventelisterne kortere, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 2 om adgang til ekstra ressourcer, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 3 om, hvordan medicinske afdelinger kan få del i
bevillingen, fra indenrigs- og sundhedsministern
Svar på spm. 4 om, hvilke typer behandlinger der kan få del i
bevillingen, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 5 om, hvorvidt bevillingen er en engangsbevilling, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 6 om, hvorvidt ubrugte midler kan overføres til
år 2003, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 7 om økonomiforhandlinger med amterne, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 8 om udarbejdelse af bekendtgørelse, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
13
Svar på spm. 9 om udvikling af DRG-systemet, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 10 om, hvordan patienter, der behandles på
private hospitaler eller i udlandet, er stillet i forhold til
Patientforsikringen, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 11 om regler for aktindsigt, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 12 om kommentar til artikel fra Danmarks Amtsråd
nr. 3, feb. 2002, »Overflødigt
lovforslag«, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 13 om initiativer med henblik på rekruttering af
personale til sundhedssektoren, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 14 om, hvorvidt det er muligt at pålægge
sygehuse at indgå aftaler med amterne, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 15 om vurdering af tilbud fra det offentlige
sundhedsvæsen, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 16 om, hvorvidt DRGtakster afspejler de reelle
omkostninger, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 17 om overførsel af eventuelle restmidler, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 18 om initiativer til at sikre personalemæssige
ressourcer, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 19 om dokumentation af merbehandling, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 20 om, hvorvidt sygehusejerne har været inddraget
forud for lovforslaget, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 21 om planlægning af sygehusvæsenet i
amterne, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 22 om, hvorvidt sygehusafdelinger, der allerede har
gennemført projekter, ikke forholdes muligheden for ekstra bevilling,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 23 om forringelse af personalenormeringer, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 24 om økonomiske midler til føde-,
medicinske og psykiatriske afdelinger, fra indenrigs- og sundhedsministeren
14
Svar på spm. 25 om, hvorvidt privathospitaler kan varetage opgaver
for det offentlige sundhedsvæsen, hvis deres priser ligger
højere end DRG-takster, fra indenrigs- og sundhedsministeren
15
Svar på spm. 26 om, hvorvidt det særlige tilskud til
foreningsejede behandlingssteder bibeholdes i 2003 og de efterfølgende
år, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 27 om finansieringsbehovet for de foreningsejede
behandlingssteder, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 28 om kommentar til de foreningsejede
behandlingssteders ønske om tidlig udmelding af den årlige
økonomiske ramme, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 29 om, at sikre bevillingen for sygdommen amyotrofisk
lateral sklerose, fra indenrigs- og sundhedsministeren
16
Svar på spm. 30 om at ændre beløbsrammen for de
foreningsejede specialsygehuse, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 31 om muligheden for at sikre planlægningen af
arbejdet på specialsygehusene, fra indenrigs- og sundhedsministeren
17
1. udkast til betænkning
18
Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra
Gigtforeningen, fra indenrigs- og sundhedsministeren
19
Kopi af svar på spørgsmål stillet af Finansudvalget om,
hvilke krav amter/sygehuse skal opfylde for at få del i bevillingen,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
20
Spm. 33 om ændring af ikrafttrædelsestidspunkt, til indenrigs-
og sundhedsministeren
Spm. 34 om ekstraudgifter til administration, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 35 om rettigheder i forhold til patientklagesystemet og
patientskadeforsikringen, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 36 om tilskudsbevilling til fødeafdelinger, til indenrigs- og
sundhedsministeren
21
Spm. 37 om kommentar til artikel fra Danmarks Amtsråd nr. 3, feb.
2002, »Hurtigere behandling over hele landet«, til indenrigs- og sundhedsministeren
22
Svar på spm. 33 om ændring af ikrafttrædelsestidspunkt,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 34 om ekstraudgifter til administration, fra indenrigs-
og sundhedsministeren
Svar på spm. 35 om rettigheder i forhold til patientklagesystemet og
patientskadeforsikringen, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 36 om tilskudsbevilling til fødeafdelinger, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
23
Svar på spm. 37 om kommentar til artikel fra Danmarks Amtsråd
nr. 3, feb. 2002, »Hurtigere behandling over hele
landet«, fra indenrigs-
og sundhedsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og indenrigs- og sundhedsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 3:
Vil ministeren give eksempler på, hvordan de
medicinske afdelinger kan få del i bevillingen.
Svar:
Elektiv medicinsk behandling bliver omfattet af ordningen
på lige fod med den kirurgiske og tæller med på helt
samme måde i det måltal for produktionen i 2002, der beregnes for
hvert amt og i opgørelsen af den merproduktion, som amtet i givet
fald får tilskud til.
Elektiv medicinsk behandling udgøres af hele den
del af den medicinske behandling, som ikke kræver akut
indlæggelse. Det vil sige forundersøgelser, indlæggelser,
efterbehandlinger og genoptræning, som er baseret på indkaldelse
og oftest med forudgående ventetid.
Der foregår elektiv behandling på alle
medicinske områder og den udgør på nogle områder
hovedparten eller en meget væsentlig del af aktiviteten. Det
gælder f.eks. inden for hud- og kønssygdomme samt på det
reumatologiske/fysiurgiske område.
Andre elektive medicinske områder er diabetes, en
række neurologiske tilstande herunder nervesygdomme,
føleforstyrrelser, hukommelsesproblemer (f.eks. demens),
genoptræning i forbindelse med apopleksi, behandling og udredning af
astma og allergisygdomme samt medicinske lungesygdomme, visse typer af
smertebehandling, samt udredning af arvelige sygdomme, af visse tarmsygdomme
og af visse typer blodsygdomme.
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes konkretisere, hvilke typer af
behandlinger der kan få del i bevillingen, og om der af de afsatte
midler kan indkøbes nyt apparatur, f.eks. strålekanoner eller
røntgenapparater, samt hvordan de afdelinger, som har været
omstillingsparate og ikke kan øge deres kapacitet, bl.a. på
grund af normeringer, kan få del i midlerne?
Svar:
Ordningen omfatter al elektiv somatisk, herunder kirurgisk
og medicinsk, sygehusbehandling, der foregår ambulant eller under
indlæggelse, og som finansieres af en amtskommune ved egne eller
fremmede sygehuse, klinikker m.v. Også en række nærmere
definerede ydelser, udført i speciallægepraksis, som
substituerer sygehusbehandling, indgår. Fertilitetsbehandling og
kunstig befrugtning, sterilisation, alternativ og eksperimentel behandling
på private sygehuse og klinikker m.v. samt alkoholbehandling efter
sygehusloven er undtaget fra ordningen.
For sidstnævnte skyldes det, at der som følge
af nogle særlige betalingsregler for udenamtsbehandling ikke ville
være incitamenter for amterne til at øge behandlingsniveauet i
2002, hvis området indgik i ordningen.
Under forudsætning af, at et amt lever op til de
betingelser for at opnå tilskud fra den statslige pulje, som jeg har
beskrevet i forbindelse med min besvarelse af spørgsmål 1, er
det op til det enkelte amt selv at afgøre, hvordan de penge, der
måtte blive udbetalt, skal tilføres de afdelinger på
sygehusene, som har bidraget til den ekstra produktion. Dette kan omfatte
arbejde uden for normal arbejdstid, investeringer i nyt og bedre udstyr,
omlægninger af rutiner og arbejdsgange, en mere fleksibel udnyttelse af
gældende overenskomster, tilrettelæggelse af bedre
patientforløb m.v. Der er også mulighed for, at amterne med de
ekstra penge kan tilgodese f.eks. det akutte område, hvis det er en
forudsætning for at opnå ekstra behandlinger på det
elektive område.
De produktionsmål for 2002, der ligger til grund for
beregningen af tilskud efter ordningen, udmeldes på amtsniveau. Hvert
amt har mulighed for at definere målene for de enkelte enheder ud fra
de lokale vilkår, men således at amtet sammenlagt når
målene.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt opfattet, at
bevillingen er en engangsbevilling, og om afdelinger, som har øget
deres kapacitet som følge af bevillingen, skal skrue ned på et
lavere blus i år 2003?
Svar:
Det forslag om en statslig pulje på 1½ mia. kr. til
ekstra aktivitet på sygehusområdet, som regeringen har lagt frem,
vedrører 2002.
Regeringen har ikke noget ønske om i 2003 at
genindføre de ventelister, som nu i løbet af 2002
forhåbentlig bliver bragt væsentligt ned.
Det er dog endnu for tidligt mere præcist at udtale
sig om tiden efter 2002. De generelle rammer for amternes økonomi i de
kommende år dvs. for 2003 og de efterfølgende år vil
således først blive drøftet med de amtskommunale parter i
foråret i forbindelse med forhandlingen af den økonomiske aftale
mellem regeringen og amterne for 2003.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes oplyse om, hvis samtlige midler ikke
bliver forbrugt i 2002, kan midlerne så overføres til år
2003?
Svar:
Puljen på 1,5 mia. kr. er opført på
finanslovsforslaget som en reservationsbevilling. Uforbrugte midler i 2002
kan derfor anvendes i 2003. Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan og
på hvilke vilkår et uforbrugt beløb vil kunne anvendes i
2003.
Spørgsmål 18:
Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer der
påtænkes taget for at sikre, at der er de nødvendige
fysiske og personalemæssige ressourcer til genoptræning af de
ekstra behandlede borgere, herunder om der af de 1,5 mia. kr.
påtænkes tilført midler til genoptræning?
Svar:
Det er op til amterne og H:S at tilrettelægge de
enkelte patientforløb således, at nødvendig
genoptræning kan tilbydes. Puljen på 1,5 mia.kr. kan medgå
til finansiering af den genoptræning, der bliver brug for som led i den
ekstra indsats.
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet (Forhøjede frit valg-rammer, statslige tilskud til sygehusformål og frit valg til private sygehuse) Retsinformation · 5. marts 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om sygehusvæsenet (Forhøjede frit valgrammer, statslige tilskud til sygehusformål og frit valg til private sygehuse) Retsinformation · 19. marts 2002
- Skriftlig fremsættelse (29. januar 2002) - L 64 Retsinformation · 29. januar 2002
- Betænkning over Forslag til lov om bioanalytikere Retsinformation · 10. april 2002
- Betænkning over Forslag til sundhedsloven Retsinformation · 9. november 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet (Visitation til lands- og landsdelsafdelinger m.v.) Retsinformation · 28. maj 2003