Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet (Forhøjede frit valg-rammer, statslige tilskud til sygehusformål og frit valg til private sygehuse)

2001/2 BTL 64Betænkning over lovforslagFolketinget7. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget

den 28. februar 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

sygehusvæsenet

(Forhøjede frit valg-rammer, statslige tilskud til

sygehusformål og frit valg til private sygehuse)

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen) ]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2002 og var til

1. behandling den 6. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring. Den 19. februar 2002 sendte indenrigs- og

sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget, jf. L 64 bilag 2.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Gigtforeningen

Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget

kommenteret den skriftlige henvendelse.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget

Læs alt

redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Gigtforeningen,

Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,

Muskelsvindfonden og

Scleroseforeningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 37 spørgsmål til

indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret. Fem af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og

sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiet er tilfreds med, at regeringen vil

bevilge 1,5 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsenet, og tilfreds med, at

flere patienter bliver behandlet. Det ligger fint i tråd med den

politik, den tidligere, socialdemokratisk ledede regering førte.

Socialdemokratiet skal i den forbindelse oplyse, at sundhedsvæsenets

ressourcer igennem de seneste 9 år er blevet forøget med 25

pct., i størrelsesordenen ca. 11 mia. kr.

Socialdemokratiet skal dog ikke undlade at bemærke,

at partiet er bekymret over, at der nu for første gang i Danmark fra

centralt hold sker en direkte kobling mellem aktivitet og bevillinger. Al

international erfaring, med Tyskland og USA som de fremmeste eksempler,

siger, at det stensikkert år for år vil medføre en

betydelig udgiftsvækst og give amterne betydelige problemer med at

holde udgifterne i ro.

At overgå til rene markedsmekanismer vil også

betyde, at de stærkeste patienter vil få bedre muligheder

på bekostning af de svage patienter.

Socialdemokratiet er utilfreds med den kortvarige

ressourcetilførsel i form af et engangsbeløb, idet det efter

partiets opfattelse vil skabe en uhensigtsmæssig skævvridning

mellem det kirurgiske og det medicinske område, med deraf

følgende nedprioritering af de ældre medicinske patienter og

akutberedskabet. Der er behov for at øge kapaciteten, med henblik

på at flere patienter, specielt de ældre medicinske patienter,

behandles på sygehusene. Øget elektiv aktivitet giver ikke

automatisk kortere ventetider. Det viser erfaringer både i Danmark og i

udlandet.

En engangsbevilling i 2002 nytter meget lidt. Regeringen

har holdt fast i, at bevillingen af de ekstra 1,5 mia. kr. kun er for 2002.

Der er behov for permanent at øge kapacitet og aktivitet, og det er

ikke gjort med engangsbevillingen i 2002.

Ved at bevillingen gøres midlertidig, er der stor

risiko for, at man får dårligere og dyrere løsninger.

Det er ekstremt dyrt at købe specialister og andre

fagfolk, som skal øge produktionen gennem overarbejde. Langt

færre patienter kan dermed behandles, end hvis der blev skabt grundlag

for et permanent kapacitetsløft, som kunne planlægges og

honoreres til almindelig timeløn.

Det er også de samme specialister, sygehusene kommer

til at konkurrere om. Dermed er der basis for en lønspiral.

Socialdemokratiet havde gerne set, at man havde fortsat

den linje, den tidligere regering havde lagt, nemlig at sørge for at

sikre uddannelse af flere speciallæger og at øge aktiviteten

på sygehusene. Det ville der være perspektiv i, frem for her og

nu at »forgylde« nogle

få specialister til gavn for alt for få patienter.

Socialdemokratiet finder, det er en meget indviklet og

uigennemskuelig model, der er lagt til grund, for Indenrigs- og

Sundhedsministeriet beslaglægger 10 mio. kr. til administrativt »bøvl «, midler, som i

stedet kunne være brugt til patientbehandling.

Med lovforslaget bliver der hjemmel til, at

sundhedsministeren fastlægger en højere pris for behandling, end

den, det offentlige sygehusvæsen kan opkræve (DRG-taksten).

De private sygehuse kan satse på de operationer, der

giver den højeste indtjening. De offentlige sygehuse står

så tilbage med en forpligtelse til at behandle alle de øvrige

patienter, samtidig med at hjemamtet kan komme til at betale overpris til

privathospitalerne, for at de kan betale overpris til specialister, der

generelt er mangel på.

Socialdemokratiet forudsætter, at engangsbevillingen

erstattes af et permanent løft, således at de mest syge

tilgodeses.

Regeringens valg af metoder er regeringens eget ansvar, og

dermed kan man ikke senere klandre amterne, hvis metoden ikke virker.

Generelt kan Socialdemokratiet ikke acceptere, at

finansieringen af midlerne skaffes ved besparelser på

ulandsbistanden.

Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget, men har

en række betænkeligheder og vil følge udmøntningen

nøje.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) vil stemme

hverken for eller imod lovforslaget.

SF og Enhedslisten er tilfredse med, at der

tilføres flere midler til sundhedssektoren, men finder det

uacceptabelt, at staten helt nede på afdelingsniveau blander sig i

sundheds- og sygehusplanlægningen, så sygehusejernes mulighed for

at prioritere tilsidesættes. Beløbet 1,5 mia. kr. er ikke noget

svimlende beløb, det svarer til ca. ¾ pct. af de samlede

sygehusudgifter i perioden 2002-2005 og er et engangsbeløb kun afsat i

år. Kun ekstra elektive behandlinger, som kan dokumenteres, kan give

anledning til, at midlerne udløses. Da det langt overvejende er det

kirurgiske område, der har indkaldte patienter på ventelister,

vil det være denne patientgruppe, der får del i de ekstra

behandlinger. Dette giver en ulighed over for den store gruppe af patienter

på blandt andet de medicinske afdelinger, fødeafdelingerne og de

psykiatriske afdelinger, som efter mindretallets opfattelse bliver

tilsidesat, og som i lige så høj grad har behov for at få

tilført ekstra midler.

SF og Enhedslisten finder det på baggrund af

både danske og udenlandske erfaringer ikke godtgjort, at

tilførsel af et beløb af denne størrelse vil få

andet end kortvarig effekt på ventelisterne.

Der tages med lovforslaget hul på et helt nyt

styringsprincip i sundhedsvæsenet: »pengene

følger patienterne«. SF og Enhedslisten er

opmærksomme på, at patienter visiteret til behandling kan

vælge et andet sygehus eller, hvis behandling ikke kan tilbydes inden

for 2 måneder, et privat sygehus eller behandling i udlandet, hvis der

er indgået en aftale. Det er SF s og Enhedslistens opfattelse, at denne

øgede mulighed for at vælge private behandlere vil bidrage til

en udbygning af de private sygehuse. Dette vil medføre et træk

af hospitalspersonale fra de offentlige sygehuse til de private og fra de

perifere amter til amterne med de større sygehuse. Da der i forvejen

er mangel på hospitalspersonale især i yderamterne, frygter SF og

Enhedslisten, at forslaget vil få konsekvenser for sygehusstrukturen og

på længere sigt give en nedgang i kvaliteten på de

offentlige sygehuse.

Forslaget åbner for større muligheder for

frit valg, men SF og Enhedslisten finder også, at det bryder med det

hidtidige princip om lighed i sygdomsbehandlingen, idet patienter, der

anvender frit valg inden- eller udenlands, selv skal afholde udgiften til

transport, herunder hjemtransport ved dødsfald. Denne mulighed er

reelt kun til stede for borgere, der har råd til det.

SF og Enhedslisten finder det ikke i lovforslaget

godtgjort, at patienter, som lader sig behandle hos private behandlere, er

forsikringsmæssigt ligestillet med patienter behandlet i offentligt

regi. Dette finder SF og Enhedslisten ikke acceptabelt.

SF og Enhedslisten finder det ligeledes stærkt

kritisabelt, at en så gennemgribende ændring af det danske

sundhedsvæsen kun har været til høring i 7 dage, hvilket

blandt andet har umuliggjort en politisk behandling af forslaget i

amterne.

Endelig finder SF og Enhedslisten, at det er forkasteligt,

at et økonomisk tilskud til det danske sundhedsvæsen skal

finansieres af verdens fattigste ved nedskæring af ulandsbistanden.

Et andet mindretal i udvalget (RV) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Det Radikale Venstre kan ikke støtte lovforslaget.

Det Radikale Venstres primære begrundelse herfor er, at regeringens

forslag vil kræve en urealistisk høj produktivitetsstigning, og

det virker ikke sandsynliggjort, at sygehusene reelt vil kunne præstere

den meraktivitet, som ligger til grund for tildelingen af den ekstra

bevilling (jf. pressemeddelelse fra Amtsrådsforeningen og Danmarks

Amtsråd nr. 3/2002, s. 6-9). Det kan de bl.a. ikke, fordi den tidligere

regering allerede har indgået en aftale med amterne om at udføre

20.000 operationer ekstra i år. De skal afvikles, før

beregningen af meraktivitet kan komme ind i billedet.

Desuden har amterne og den tidligere regering allerede

tilført 1,8 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsenet på dette

års budget. Effekten af den bevilling vil Det Radikale Venstre gerne

afvente, før yderligere midler tilføres. Samtidig virker det

ikke sandsynliggjort ud fra ministerens svar, at de sygehuse, der allerede

har optimeret deres behandlinger, vil få del i midlerne.

Det primære problem for at opfylde kravene om

meraktivitet er personalemangel. Derfor vil der, så vidt Det Radikale

Venstre vurderer, være en reel risiko for, at ekstrabevillingen blot

vil medføre lønglidning og stigende udgifter til

overarbejdsbetaling. Lovforslaget vil efter Det Radikale Venstres mening ikke

sikre en langsigtet planlægning i forhold til personalekapaciteten,

bl.a. fordi de 1,5 mia. kr. er tænkt som et engangsbeløb. Kravet

om meraktivitet vil desuden potentielt medføre en skævvridning i

prioriteringen mellem de kirurgiske og de medicinske patienter.

Det Radikale Venstre må desuden på det

kraftigste modsætte sig, at lovforslaget skal finansieres via

besparelser på ulandsbistanden.

Det Radikale Venstre mener ikke, det er

samfundsøkonomisk fornuftigt at ville nedbringe ventetiderne ved at

udvide det frie valg med hensyn til private og udenlandske sygehuse, dels

fordi det allerede er muligt at sende patienter til udlandet, dels fordi

privathospitalerne også skal have ekstra personale og udvide deres

kapacitet, hvis de skal modtage flere patienter fra det offentlige. Det

personale skal komme fra det offentlige sygehusvæsen, der i forvejen

har problemer med at rekruttere personale. Samtidig vil det offentlige

sygehusvæsen miste bevillinger og erfaringer, i takt med at patienterne

i større omfang skal behandles i privat regi eller i udlandet.

Forslaget er og bliver symptombehandling. Regeringen

skulle hellere koncentrere sig om at styrke og reformere det offentlige

sundhedsvæsen og forholde sig til de fundamentale problemer f.eks.

personalekapacitet og de overordnede strukturer frem for at søge

løsningen i de private hospitaler og nogle urealistiske krav om

meraktivitet.

Det Radikale Venstre kan derfor ikke støtte

forslaget. Derimod kan Det Radikale Venstre godt tilslutte sig, at frit

valg-rammerne og børnepsykiatrien får tilført ekstra

midler.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Hans Andersen (V)

Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V)

Jørgen Winther (V)

nfmd.

Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Tove Videbæk (KRF)

Jette Bergenholz Bautrup (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S) Lone Møller (S)

René Skau Björnsson (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Lene Garsdal (SF) Line Barfod (EL)

Naser Khader (RV)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 64

Bilagsnr.

Titel

1

Kopi af svar på spm. 28 om omkostninger i forbindelse med frit

valg-garanti på ventelisteområdet, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

2

Køreplan for behandlingen af lovforslaget

3

Spm. 1 om, hvorvidt ventelistepuljer rettet mod sygehusene gør

ventelisterne kortere, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 2 om adgang til ekstra ressourcer, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 3 om, hvordan medicinske afdelinger kan få del i bevillingen,

til indenrigs- og sundhedsministern

Spm. 4 om, hvilke typer behandlinger der kan få del i bevillingen,

til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 5 om, hvorvidt bevillingen er en engangsbevilling, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 6 om, hvorvidt ubrugte midler kan overføres til år 2003,

til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 7 om økonomiforhandlinger med amterne, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 8 om udarbejdelse af bekendtgørelse, til indenrigs- og

sundhedsministeren

4

Henvendelse af 13/2-02 fra Muskelsvindfonden m.fl.

5

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

6

Spm. 9 om udvikling af DRG-systemet, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 10 om, hvordan patienter, der behandles på private hospitaler

eller i udlandet, er stillet i forhold til Patientforsikringen, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 11 om regler for aktindsigt, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 12 om kommentar til artikel fra Danmarks Amtsråd nr. 3, feb.

2002, »Overflødigt lovforslag«, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 13 om initiativer med henblik på rekruttering af personale til

sundhedssektoren, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 14 om, hvorvidt det er muligt at pålægge sygehuse at

indgå aftaler med amterne, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 15 om vurdering af tilbud fra det offentlige sundhedsvæsen, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 16 om, hvorvidt DRG-takster afspejler de reelle omkostninger, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 17 om overførsel af eventuelle restmidler, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 18 om initiativer til at sikre personalemæssige ressourcer, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 19 om dokumentation af merbehandling, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 20 om, hvorvidt sygehusejerne har været inddraget forud for

lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 21 om planlægning af sygehusvæsenet i amterne, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 22 om, hvorvidt sygehusafdelinger, der allerede har gennemført

projekter, ikke forholdes muligheden for ekstra bevilling, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 23 om forringelse af personalenormeringer, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 24 om økonomiske midler til føde-, medicinske og

psykiatriske afdelinger, til indenrigs- og sundhedsministeren

7

Spm. 25 om, hvorvidt privathospitaler kan varetage opgaver for det

offentlige sundhedsvæsen, hvis deres priser ligger højere end

DRG-takster, til indenrigs- og sundhedsministeren

8

Spm. 26 om, hvorvidt det særlige tilskud til foreningsejede

behandlingssteder bibeholdes i 2003 og de efterfølgende år, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 27 om finansieringsbehovet for de foreningsejede behandlingssteder,

til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 28 om kommentar til de foreningsejede behandlingssteders ønske

om tidlig udmelding af den årlige økonomiske ramme, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 29 om at sikre bevillingen for sygdommen amyotrofisk lateral

sklerose, til indenrigs- og sundhedsministeren

9

Spm. 30 om at ændre beløbsrammen for de foreningsejede

specialsygehuse, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 31 om muligheden for at sikre planlægningen af arbejdet

på specialsygehusene, til indenrigs- og sundhedsministeren

10

Henvendelse af 25/2-02 fra Gigtforeningen

11

Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra Gigtforeningen, til

indenrigs- og sundhedsministeren

12

Svar på spm. 1 om, hvorvidt ventelistepuljer rettet mod sygehusene

gør ventelisterne kortere, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 2 om adgang til ekstra ressourcer, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 3 om, hvordan medicinske afdelinger kan få del i

bevillingen, fra indenrigs- og sundhedsministern

Svar på spm. 4 om, hvilke typer behandlinger der kan få del i

bevillingen, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 5 om, hvorvidt bevillingen er en engangsbevilling, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 6 om, hvorvidt ubrugte midler kan overføres til

år 2003, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 7 om økonomiforhandlinger med amterne, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 8 om udarbejdelse af bekendtgørelse, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

13

Svar på spm. 9 om udvikling af DRG-systemet, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 10 om, hvordan patienter, der behandles på

private hospitaler eller i udlandet, er stillet i forhold til

Patientforsikringen, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 11 om regler for aktindsigt, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 12 om kommentar til artikel fra Danmarks Amtsråd

nr. 3, feb. 2002, »Overflødigt

lovforslag«, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 13 om initiativer med henblik på rekruttering af

personale til sundhedssektoren, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 14 om, hvorvidt det er muligt at pålægge

sygehuse at indgå aftaler med amterne, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 15 om vurdering af tilbud fra det offentlige

sundhedsvæsen, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 16 om, hvorvidt DRGtakster afspejler de reelle

omkostninger, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 17 om overførsel af eventuelle restmidler, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 18 om initiativer til at sikre personalemæssige

ressourcer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 19 om dokumentation af merbehandling, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 20 om, hvorvidt sygehusejerne har været inddraget

forud for lovforslaget, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 21 om planlægning af sygehusvæsenet i

amterne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 22 om, hvorvidt sygehusafdelinger, der allerede har

gennemført projekter, ikke forholdes muligheden for ekstra bevilling,

fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 23 om forringelse af personalenormeringer, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 24 om økonomiske midler til føde-,

medicinske og psykiatriske afdelinger, fra indenrigs- og sundhedsministeren

14

Svar på spm. 25 om, hvorvidt privathospitaler kan varetage opgaver

for det offentlige sundhedsvæsen, hvis deres priser ligger

højere end DRG-takster, fra indenrigs- og sundhedsministeren

15

Svar på spm. 26 om, hvorvidt det særlige tilskud til

foreningsejede behandlingssteder bibeholdes i 2003 og de efterfølgende

år, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 27 om finansieringsbehovet for de foreningsejede

behandlingssteder, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 28 om kommentar til de foreningsejede

behandlingssteders ønske om tidlig udmelding af den årlige

økonomiske ramme, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 29 om, at sikre bevillingen for sygdommen amyotrofisk

lateral sklerose, fra indenrigs- og sundhedsministeren

16

Svar på spm. 30 om at ændre beløbsrammen for de

foreningsejede specialsygehuse, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 31 om muligheden for at sikre planlægningen af

arbejdet på specialsygehusene, fra indenrigs- og sundhedsministeren

17

1. udkast til betænkning

18

Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra

Gigtforeningen, fra indenrigs- og sundhedsministeren

19

Kopi af svar på spørgsmål stillet af Finansudvalget om,

hvilke krav amter/sygehuse skal opfylde for at få del i bevillingen,

fra indenrigs- og sundhedsministeren

20

Spm. 33 om ændring af ikrafttrædelsestidspunkt, til indenrigs-

og sundhedsministeren

Spm. 34 om ekstraudgifter til administration, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 35 om rettigheder i forhold til patientklagesystemet og

patientskadeforsikringen, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 36 om tilskudsbevilling til fødeafdelinger, til indenrigs- og

sundhedsministeren

21

Spm. 37 om kommentar til artikel fra Danmarks Amtsråd nr. 3, feb.

2002, »Hurtigere behandling over hele landet«, til indenrigs- og sundhedsministeren

22

Svar på spm. 33 om ændring af ikrafttrædelsestidspunkt,

fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 34 om ekstraudgifter til administration, fra indenrigs-

og sundhedsministeren

Svar på spm. 35 om rettigheder i forhold til patientklagesystemet og

patientskadeforsikringen, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 36 om tilskudsbevilling til fødeafdelinger, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

23

Svar på spm. 37 om kommentar til artikel fra Danmarks Amtsråd

nr. 3, feb. 2002, »Hurtigere behandling over hele

landet«, fra indenrigs-

og sundhedsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og indenrigs- og sundhedsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 3:

Vil ministeren give eksempler på, hvordan de

medicinske afdelinger kan få del i bevillingen.

Svar:

Elektiv medicinsk behandling bliver omfattet af ordningen

på lige fod med den kirurgiske og tæller med på helt

samme måde i det måltal for produktionen i 2002, der beregnes for

hvert amt og i opgørelsen af den merproduktion, som amtet i givet

fald får tilskud til.

Elektiv medicinsk behandling udgøres af hele den

del af den medicinske behandling, som ikke kræver akut

indlæggelse. Det vil sige forundersøgelser, indlæggelser,

efterbehandlinger og genoptræning, som er baseret på indkaldelse

og oftest med forudgående ventetid.

Der foregår elektiv behandling på alle

medicinske områder og den udgør på nogle områder

hovedparten eller en meget væsentlig del af aktiviteten. Det

gælder f.eks. inden for hud- og kønssygdomme samt på det

reumatologiske/fysiurgiske område.

Andre elektive medicinske områder er diabetes, en

række neurologiske tilstande herunder nervesygdomme,

føleforstyrrelser, hukommelsesproblemer (f.eks. demens),

genoptræning i forbindelse med apopleksi, behandling og udredning af

astma og allergisygdomme samt medicinske lungesygdomme, visse typer af

smertebehandling, samt udredning af arvelige sygdomme, af visse tarmsygdomme

og af visse typer blodsygdomme.

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes konkretisere, hvilke typer af

behandlinger der kan få del i bevillingen, og om der af de afsatte

midler kan indkøbes nyt apparatur, f.eks. strålekanoner eller

røntgenapparater, samt hvordan de afdelinger, som har været

omstillingsparate og ikke kan øge deres kapacitet, bl.a. på

grund af normeringer, kan få del i midlerne?

Svar:

Ordningen omfatter al elektiv somatisk, herunder kirurgisk

og medicinsk, sygehusbehandling, der foregår ambulant eller under

indlæggelse, og som finansieres af en amtskommune ved egne eller

fremmede sygehuse, klinikker m.v. Også en række nærmere

definerede ydelser, udført i speciallægepraksis, som

substituerer sygehusbehandling, indgår. Fertilitetsbehandling og

kunstig befrugtning, sterilisation, alternativ og eksperimentel behandling

på private sygehuse og klinikker m.v. samt alkoholbehandling efter

sygehusloven er undtaget fra ordningen.

For sidstnævnte skyldes det, at der som følge

af nogle særlige betalingsregler for udenamtsbehandling ikke ville

være incitamenter for amterne til at øge behandlingsniveauet i

2002, hvis området indgik i ordningen.

Under forudsætning af, at et amt lever op til de

betingelser for at opnå tilskud fra den statslige pulje, som jeg har

beskrevet i forbindelse med min besvarelse af spørgsmål 1, er

det op til det enkelte amt selv at afgøre, hvordan de penge, der

måtte blive udbetalt, skal tilføres de afdelinger på

sygehusene, som har bidraget til den ekstra produktion. Dette kan omfatte

arbejde uden for normal arbejdstid, investeringer i nyt og bedre udstyr,

omlægninger af rutiner og arbejdsgange, en mere fleksibel udnyttelse af

gældende overenskomster, tilrettelæggelse af bedre

patientforløb m.v. Der er også mulighed for, at amterne med de

ekstra penge kan tilgodese f.eks. det akutte område, hvis det er en

forudsætning for at opnå ekstra behandlinger på det

elektive område.

De produktionsmål for 2002, der ligger til grund for

beregningen af tilskud efter ordningen, udmeldes på amtsniveau. Hvert

amt har mulighed for at definere målene for de enkelte enheder ud fra

de lokale vilkår, men således at amtet sammenlagt når

målene.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt opfattet, at

bevillingen er en engangsbevilling, og om afdelinger, som har øget

deres kapacitet som følge af bevillingen, skal skrue ned på et

lavere blus i år 2003?

Svar:

Det forslag om en statslig pulje på 1½ mia. kr. til

ekstra aktivitet på sygehusområdet, som regeringen har lagt frem,

vedrører 2002.

Regeringen har ikke noget ønske om i 2003 at

genindføre de ventelister, som nu i løbet af 2002

forhåbentlig bliver bragt væsentligt ned.

Det er dog endnu for tidligt mere præcist at udtale

sig om tiden efter 2002. De generelle rammer for amternes økonomi i de

kommende år dvs. for 2003 og de efterfølgende år vil

således først blive drøftet med de amtskommunale parter i

foråret i forbindelse med forhandlingen af den økonomiske aftale

mellem regeringen og amterne for 2003.

Spørgsmål 6:

Ministeren bedes oplyse om, hvis samtlige midler ikke

bliver forbrugt i 2002, kan midlerne så overføres til år

2003?

Svar:

Puljen på 1,5 mia. kr. er opført på

finanslovsforslaget som en reservationsbevilling. Uforbrugte midler i 2002

kan derfor anvendes i 2003. Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan og

på hvilke vilkår et uforbrugt beløb vil kunne anvendes i

2003.

Spørgsmål 18:

Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer der

påtænkes taget for at sikre, at der er de nødvendige

fysiske og personalemæssige ressourcer til genoptræning af de

ekstra behandlede borgere, herunder om der af de 1,5 mia. kr.

påtænkes tilført midler til genoptræning?

Svar:

Det er op til amterne og H:S at tilrettelægge de

enkelte patientforløb således, at nødvendig

genoptræning kan tilbydes. Puljen på 1,5 mia.kr. kan medgå

til finansiering af den genoptræning, der bliver brug for som led i den

ekstra indsats.

Lignende dokumenter