Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark (Aktindsigt)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. april 2002 af
Keld Albrechtsen (EL) og
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Forslag
til
lov om ændring af lov om Post
Danmark
(Aktindsigt)
§ 1
I lov nr. 88 af 8. februar 1995 om Post Danmark, som ændret ved lov
nr. 1125 af 20. december 1995, lov nr. 1119 af 29. december 1999 og lov nr.
1089 af 19. december 2001, foretages følgende ændring:
1.
§ 11 affattes således:
»
§ 11. Lov om
offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets
Ombudsmand gælder for den virksomhed, der udøves af Post
Danmark. «
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Det foreslås, at lov om offentlighed i
forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand også
gælder for den virksomhed, der udøves af Post Danmark.
Forslagsstillerne ønsker med forslaget at
sætte fokus på brugernes/kundernes interesse for postvirksomheden
og dermed i videre forstand de demokratiske aspekter ved Post Danmark.
Spørgsmålet om de demokratiske aspekter ved
Læs alt
offentlige selskaber er et af flere spørgsmål, som Enhedslisten
har været optaget af, siden Folketinget med undtagelse af
Enhedslisten i 1995 dannede Post Danmark.
Den officielle politik fra regeringen er, at flere og
flere offentlige virksomheder skal drives på markedsvilkår, hvis
der er konkurrence på de markeder, hvor selskaberne befinder sig.
Aktieselskabsloven er brugt som udgangspunkt for de offentlige selskabers
retsstilling, så generelt er selskaberne ikke omfattet af
forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen eller
ombudsmandsloven. Herved har man i Danmark uden videre forestillet sig at en
række problemer ville være løst.
Argumentet for ikke at lade offentlighedsloven gælde
har bl.a. været, at åbenhed i form af offentlighedens adgang til
dokumenter kan skade selskabernes forretningsstrategier. Konkurrenterne skal
ikke kikke selskaberne i kortene. I offentlighedsloven er der
imidlertid taget højde for dette spørgsmål, da
forretningsforhold af væsentlig økonomisk betydning kan undtages
fra aktindsigt. Det er også en kendt sag, at andre lande, som vi
normalt sammenligner os med, f.eks. Sverige og USA, har mere
vidtrækkende offentlighedslove end Danmark.
Lov om Post Danmark fastlægger rammerne for
postvæsenets omdannelse fra statsvirksomhed til en selvstændig
offentlig virksomhed på særlige vilkår. Ændringen af
postvæsenets organisatoriske status er hovedsagelig begrundet i
konkurrencemæssige hensyn. Post Danmark er med andre ord et offentligt
selskab i spændingsfeltet mellem politisk styring og markedsstyring.
Post Danmark drives efter forretningsprincipper, men skal fortsat have
fokus på borgerne og dermed indgå i den demokratiske
styringsform.
Man kan spørge sig selv, hvorfor Folketinget med
undtagelse af Enhedslisten i 1995 dannede Post Danmark. Efter
forslagsstillernes opfattelse ligger svaret ligefor: Udgangspunktet har ikke
været at styrke de demokratiske indflydelseskanaler og varetage
borgernes interesser. Ønsket har nemlig udelukkende været at
skabe et konkurrencedygtigt postvæsen. Det er Enhedslistens vurdering,
at hele vores samfundsstruktur efter regeringens opfattelse skal styres ikke
af samfundsmæssige hensyn, ikke af sociale hensyn, men alene med
driftsøkonomisk rentabilitet som ledestjerne, og åbenheden er
det så som så med. Lov om offentlighed i forvaltningen,
forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder ikke for den
virksomhed, der udøves af Post Danmark. Efter regeringens opfattelse
er der jo ikke tale om forvaltning mere, men om driftsledelse med alt, hvad
det indebærer af forretningshemmeligheder i »konkurrencegrundlovens« navn.
Da Post Danmark er en virksomhed af betydelig
størrelse og i øvrigt har en særlig offentligretlig
interesse, finder Enhedslisten det hensigtsmæssigt og ikke mindst
principielt vigtigt at reglerne i offentlighedsloven, forvaltningsloven og
ombudsmandsloven gælder for den virksomhed, der udøves af Post
Danmark. Hensigten hermed er at sikre en endnu højere grad af
åbenhed om Post Danmarks virksomhed.
Det er nemlig en generel bekymring, at tidligere
statsvirksomheder, der er overgået til selskabsform, typisk samtidig er
blevet frigjort fra offentlighedsloven og forvaltningsloven og disse loves
krav om offentlighed i forvaltningen. Dette har været en tradition, men
er ikke en nødvendighed. Med den foreslåede lovændring
pålægges Post Danmark igen at blive underlagt
offentlighedskravene.
Ombudsmanden opfordres samtidig til efter en treårig
prøveperiode at belyse fordele og ulemper forbundet med at lade en
delvis privat organiseret virksomhed være underlagt reglerne om
offentlighed i forvaltningen. En sådan undersøgelse bør
foretages med henblik på evt. senere at overveje offentlighedsreglerne
indført over for andre virksomheder, der som Post Danmark giver brede
samfundsmæssige serviceydelser, men som nu er baseret på
aktieselskabsform eller lignende private virksomhedsformer.
Hertil kommer, at lovforslag i dag undersøges med
hensyn til de økonomiske og administrative konsekvenser m.v. På
samme måde kunne kommende lovforslag om selskabsdannelser m.v.
gennemgå en vurdering af virkningerne for demokratiet. Her kunne
undersøges, hvordan borgerne er stillet med hensyn til information og
aktindsigt m.v.
Enhedslisten er bekendt med, at Folketinget i princippet
blot kunne ophæve de gældende bestemmelser i § 11 i lov om Post
Danmark uden at erstatte bestemmelserne med den foreslåede nye
bestemmelse. Dette skyldes, at Post Danmark alene i kraft af sin status som
selvstændig offentlig virksomhed oprettet ved lov vil være
omfattet af de nævnte love. Hvis lovforslaget vedtages i den
foreliggende form, vil der imidlertid ikke herske nogen som helst tvivl om,
at de nævnte love gælder for Post Danmarks virksomhed, hvilket
efter Enhedslistens opfattelse er et vigtigt signal at sende til borgerne,
ikke mindst efter en periode, hvor reglerne helt unødvendigt har
været sat ud af kraft på dette samfundsmæssigt vigtige
område.
At sikre større offentlighed og mere demokrati i
forhold til Post Danmark er efter Enhedslistens opfattelse relevant af mindst
fire grunde: 1) Staten har bundet kapital i selskaberne, som politikerne skal
kontrollere også efter dannelsen af Post Danmark i 1995. 2) Den
demokratiske styringsform er bevaret i forhold til Post Danmark. 3)
Ministeren forbliver politisk ansvarlig over for Folketinget for varetagelsen
af sin ejerrolle i forhold til Post Danmark. 4) Borgerne bliver berørt
af Post Danmarks handlinger i deres dagligdag.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Efter de gældende regler i § 11 i lov om Post
Danmark gælder lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven
og lov om Folketingets Ombudsmand ikke for den virksomhed, der udøves
af Post Danmark, og endvidere er sagsakter vedrørende omdannelsen af
postvæsenet til Post Danmark undtaget fra aktindsigt efter lov om
offentlighed i forvaltningen.
Det foreslås at ophæve disse bestemmelser og i
stedet indsætte en bestemmelse om, at lov om offentlighed i
forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand
gælder for Post Danmarks virksomhed.
Da Post Danmark har karakter af en driftsvirksomhed,
må det forventes, at konkrete sager ofte vil være omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i offentlighedsloven og forvaltningsloven.
Den foreslåede bestemmelse, der gælder for
Post Danmarks virksomhed, vil gælde ved siden af reglerne i
årsregnskabsloven, der i forvejen gælder, således at Post
Danmarks årsregnskab m.v. er offentligt tilgængeligt.
Herudover gælder endvidere reglerne om
trafikministerens tilsynspligt, jf. § 13, stk. 1, i lov om Post Danmark og
postlovens § 12, hvorefter det er muligt at klage til trafikministeren over
Post Danmarks eventuelle manglende overholdelse af henholdsvis lov om Post
Danmark og den i medfør af postloven meddelte koncession. Ved
ministerens udøvelse af sin tilsynsforpligtelse finder
offentlighedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandsloven tillige anvendelse.
Endelig for så vidt angår sager om de ansatte
i virksomheden, vil Post Danmark som hidtil være omfattet af
bestemmelserne i offentlighedsloven, forvaltningsloven og
ombudsmandsloven.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
juli 2002.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om Post
Danmark. (Aktindsigt).
(Lovforslag nr. L 197).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 88 af 8. februar 1995 om Post Danmark, som ændret ved lov
nr. 1125 af 20. december 1995, lov nr. 1119 af 29. december 1999 og lov nr.
1089 af 19. december 2001, foretages følgende ændring:
1.
§ 11 affattes således:
§ 11.
Lov om offentlighed i forvaltningen,
forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder ikke for den
virksomhed, der udøves af Post Danmark.
»
§ 11. Lov om
offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets
Ombudsmand gælder for den virksomhed, der udøves af Post
Danmark. «
Stk. 2.
Sagsakter vedrørende omdannelse af
postvæsenet til Post Danmark er undtaget fra aktindsigt efter lov om
offentlighed i forvaltningen.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2002.
Lignende dokumenter
- Betænkning over I. Forslag til folketingsbeslutning om aktindsigt og offentlighed i EU Retsinformation · 7. maj 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om dansk veto imod EU's direktiv om aktindsigt Retsinformation · 1. februar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om aktindsigt og offentlighed i EU Retsinformation · 18. april 2002
- Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2002) - B 8, B 9, B 10, B 11, B 12, B 13 og B 14 Retsinformation · 9. oktober 2002
- Skriftlig fremsættelse (18. april 2002) - B 97, B 98, B 99, B 100 Retsinformation · 18. april 2002
- Indsigelse mod bankens indhentning af adresseoplysninger, herunder retten til udbetaling af pension, fristen for aktindsigt og tilbagetrækning af et samtykke. — Nykredit Bank Det finansielle ankenævn · 11. december 2025