Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ophævelse af mulighed for fritagelse for kristendomskundskab)

2001/2 LSF 153Lovforslag som fremsatFolketinget11. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. marts 2002 af

Louise Frevert (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Per Dalgaard (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Peter Skaarup (DF) og Karina Sørensen

;(DF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Ophævelse af mulighed for fritagelse for

kristendomskundskab)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli

2000, foretages følgende ændring:

1.

§ 6, stk. 2, udgår.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget er en uændret genfremsættelse af

lovforslag nr. L 32 fra folketingsåret 2001-02, 1. samling (se

Folketingstidende 2001-02, 1. samling, tillæg A side 788 og 791) og

lovforslag nr. L 178 fra folketingsåret 2000-01 (se Folketingstidende

2000-01, forhandlingerne side 6189, 8582 og 8984, tillæg A side 5240 og

5243 og tillæg B side 1078).

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at muligheden for

at blive fritaget for deltagelse i undervisning i kristendomskundskab i

folkeskolen skal ophæves.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at hvis man skal

forstå det danske samfund og kunne klare sig her, så er det

Læs alt

vigtigt, at man tilegner sig kundskaber om den kristne tradition og den

religiøse symbolik og om den tusindårige danske historie, der i

vid udstrækning er præget af kirken.

Anledningen til nærværende forslag er dels

afledt af debatten om at omdøbe faget »kristendomskundskab« til

»religion« og dels af en generel holdning hos forslagsstillerne om, at det er

vigtigt for forståelsen af det danske samfund, at man deltager i

undervisningen i kristendomskundskab for at kunne begå sig her.

Som udgangspunkt for denne debat er det vigtigt at

forstå, at faget kristendomskundskab ikke har til formål at

være forkyndende, men at faget er et orienterende fag på

linje med f.eks. undervisning i historie.

Muligheden for at blive fritaget for deltagelse i

kristendomskundskab har sammenhæng med, at undervisningen i

kristendomskundskab tidligere var forkyndende og havde til opgave at give

eleverne et kristent livssyn. I 1937 fik forældrene mulighed for at

bede deres børn fritaget for undervisning i kristendomskundskab, fordi

faget var forkyndende. I 1975 blev det forkyndende element imidlertid taget

ud af undervisningen og faget gjort orienterende, og siden har argumenterne

for fritagelse ikke holdt.

Tidligere fandtes der også en fritagelsesbestemmelse

for deltagelse i faget religion i gymnasiet, hvor der undervises i religion i

76 timer både på den sproglige og på den matematiske linje.

Fritagelsesbestemmelsen findes ikke mere.

Folkeskolelovens gældende formulering om fritagelse

for deltagelse i undervisning i kristendomskundskab har følgende

ordlyd i § 6, stk. 2: »Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i

undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens

indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville

sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelsen kan normalt kun

ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan

fritagelse kun ske med barnets samtykke.«

Der er i loven ikke nogen hjemmel til at kontrollere, om

forældrene efterlever denne erklæring.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at når ingen

kontrollerer, om forældrene efterlever erklæringen om, at

forældrene selv vil sørge for barnets religionsundervisning,

så er der heller ingen garanti for, at barnet tilegner sig kundskaber

om den kristne tradition, den tusindårige danske historie og den

religiøse symbolik. Dermed kan en del børn komme til at mangle

helt basale kundskaber for forståelsen af det danske samfund og dermed

være ringere stillet i mulighederne for at begå sig og klare sig

her end de elever, der har deltaget i folkeskolens undervisning i

kristendomskundskab.

Undervisningsministeren oplyste i forbindelse med

besvarelsen af spørgsmål nr. US 35 den 30. januar 2001, jf.

Folketingstidende 2000-01, forhandlingerne side 3837 og 3838, at de steder,

hvor skolerne er meget omhyggelige med at informere om, at faget handler om

kristendomskundskab altså kundskab om kristendommen og ikke

forkyndelse eller religiøs oplæring har man meget gode

resultater med at få eleverne til at deltage i undervisningen uanset

retten til at blive fritaget. Det blev i samme besvarelse oplyst, at man i

1980 erne vurderede, at der var mellem 1 og 2 pct. af eleverne, der var

fritaget for undervisningen. En rundspørge til tre skoler i

forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet viste, at fritagelsen

var på mellem 8 og 15 pct. i gruppen af børn med anden

religiøs baggrund. Hvorvidt en fritagelse på mellem 8 og 15 pct.

i gruppen af børn med en anden religiøs baggrund er udtryk for

en landsdækkende tendens, kan der ud fra det ringe antal

forespørgsler næppe siges noget sikkert om.

Det nærmere indhold af undervisningen i

kristendomskundskab fremgår af folkeskoleloven. Af folkeskolelovens §

6, stk. 1, samt af bekendtgørelsen om folkeskolens fag, der er optrykt

som bilag 2 til forslaget, fremgår det således, at

»kristendomsundervisningens centrale kundskabsområder er den danske

folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste

klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre

livsanskuelser«.

Undervisning i kristendomskundskab har som nævnt

siden 1975 været et orienterende fag på linje med historie, og

man kan næppe forestille sig, at forældre vil bede deres

børn fritaget for undervisning i historie med den begrundelse, at

undervisningen medfører samvittighedskonflikter for forældrene.

Det er vigtigt at have et solidt kendskab til historien, både til sit

eget lands historie og til verdenshistorien. Hvis ikke man kender historien,

kan man heller ikke drage lære af fortidens fejltagelser, og disse kan

måske dermed blive gentaget. Det er en udbredt opfattelse, at hvis man

mangler historisk kendskab, bliver man rodløs i sit samfund.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at formålet

med historieundervisning ikke alene er en undervisning i årstal, krige

og kongerækker, men at historieundervisningen også går ud

på at styrke elevernes historiebevidsthed og øge deres lyst til

og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at undervisning i

kristendomskundskab er og bliver en naturlig del af den samlede

historieundervisning, og at en fritagelse for kristendomskundskab er at

løsrive eleven fra en sammenhængende undervisning i historie.

Elever, der ikke deltager i kristendomsundervisningen, kommer

uundgåeligt til at mangle helt basale kundskaber og viden om

kristendommens historiske indflydelse på de sidste 1000 års

danmarkshistorie.

Det er også vigtigt at forstå, at

kristendommen indeholder et sæt af værdier, som er vigtige at

kende til i forbindelse med omgangen med andre mennesker, og at disse

værdisæt til dels afspejles i vores demokratiske system og

lovgivning.

I disse år kommer der mange personer til Danmark med

en anderledes kulturel baggrund end den, det danske samfund er baseret og

grundfæstet på. Netop over for børn af sådanne

forældre er det vigtigt, at forældrene ikke på baggrund af

en misforstået opfattelse af indholdet af undervisningen i

kristendomskundskab beder deres børn fritaget for undervisningen og

dermed afskærer deres børn fra en vigtig forståelse for,

hvordan det er at være her i Danmark.

Et spørgsmål i debatten har været, om

en ophævelse af fritagelsesbestemmelsen ville betyde, at Danmark kommer

i konflikt med den europæiske menneskerettighedskonventions

bestemmelser om religionsfrihed. Af denne fremgår det af artikel 9,

stk. 1, at »enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og

religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro

samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat

at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning,

andagt og overholdelse af religiøse skikke«.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at når faget

ikke er forkyndende, men derimod er oplysende og orienterende på linje

med f.eks. historie, så kan der ikke være nogen risiko for, at

eleverne skulle blive udsat for en religiøs påvirkning, der

strider mod menneskerettighederne. En ophævelse af

fritagelsesbestemmelsen kan derfor næppe antages at ville bringe

Danmark på kant med den europæiske menneskerettighedskonventions

bestemmelser om religionsfrihed.

Sammenfattende mener forslagsstillerne, at undervisning i

kristendomskundskab er et vigtigt fag for elevernes forståelse af det

danske samfund og for deres fremtidige muligheder i Danmark. Da faget ikke er

forkyndende, er det forslagsstillernes opfattelse, at den eksisterende

fritagelsesbestemmelse skal ophæves.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen medfører, at muligheden for at blive

fritaget for deltagelse i undervisning i kristendomskundskab i folkeskolen

ophæves.

Til § 2

Til nr. 2

Ophævelse af fritagelsesmuligheden skal have

virkning fra og med skoleåret 2002-2003, der sædvanligvis starter

i slutningen af juli eller starten af august måned. Derfor skal loven

træde i kraft den 1. juli 2002.

Skriftlig fremsættelse

Louise Frevert

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Ophævelse af mulighed for fritagelse for kristendomskundskab).

(Lovforslag nr. L 153).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 6.

Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at

deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når

forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder

erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning.

Fritagelsen kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er

barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke.

§ 6, stk. 2,

udgår.

Bilag 2

Folkeskolens fag

Af bekendtgørelse nr. 482 af 6. juni 1994 om

formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner

med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder

fremgår det af § 3:

Kristendomskundskab

Undervisningen i kristendomskundskab har følgende

formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Formål

Formålet med undervisningen i kristendomskundskab

er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension

har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets

forhold til andre.

Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som

denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.

Eleverne skal opnå kendskab til bibelske

fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for

værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne

religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får

forståelse af andre livsformer og holdninger.

Gennem mødet med de forskellige former for

livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre

religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag

for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og

naturen.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Elevernes erfaringer og oplevelser uddybes i mødet

med det faglige stof.

Livsfilosofi og etik

Almenmenneskelige spørgsmål, der stilles og

drøftes såvel inden for kristendommen som i andre religioner og

livsopfattelser, såsom

etiske principper og problemstillinger; moralsk praksis

menneskets opfattelse af verden og dets ansvar for naturen.

Bibelske fortællinger

Centrale fortællinger fra Det Gamle og Det Nye

Testamente, således at fortællingernes sigte, sammenhæng og

perspektiv kommer frem.

Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng

Udvalgte perioder af kristendommens historie, herunder

Reformationen. Større kristne kirkesamfund i vor tid.

Træk af kristendommens historie i Danmark. Kirke og

stat.

Folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom, herunder

brugen af salmer som udtryksform.

Ikke-kristne religioner og livsopfattelser

Nogle verdensreligioner, der har betydning i nutiden,

herunder deres fremtrædelsesform og samspillet mellem religion og

samfund.

Eksempler på religiøse bevægelser og

andre livsopfattelser, som direkte eller indirekte præger menneskers

livssyn i dag.

Kunst og symboler

Elementære religiøse begreber og symboler

samt kendskab til myter og religiøst sprog. Forskellige kunstneriske

udtryksformer som kirkebyggeri, musik og billedkunst.

Undervisningen skal udvikle elevernes færdighed i at kunne:

samtale om, hvad det er at være til

lytte til fortællinger og stille spørgsmål til

disse

bearbejde udsagn fra religioner i deres historiske sammenhæng

forstå og respektere forskellige livsopfattelser

se forskellen mellem forskellige religioner.

Lignende dokumenter