Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. oktober 2001 af
Christian H. Hansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Birthe Skaarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Ophævelse af mulighed for fritagelse for
kristendomskundskab)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli
2000, foretages følgende ændring:
1.
§ 6, stk. 2, udgår.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2002.
Bemærkninger til
lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr.
L 178 folketingsåret 2000-01 (se Folketingstidende 2000-01,
forhandlingerne side 6189, 8582 og 8984, tillæg A side 5240 og 5243 og
tillæg B side 1078).
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at muligheden for
at blive fritaget for deltagelse i undervisning i kristendomskundskab i
folkeskolen skal ophæves.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at hvis man skal
forstå det danske samfund og kunne klare sig her, er det vigtigt, at
man tilegner sig kundskaber om den kristne tradition, den religiøse
Læs alt
symbolik og den tusindårige danske historie, der i vid
udstrækning er præget af kirken.
Anledningen til nærværende forslag er dels
afledt af debatten om at omdøbe faget »kristendomskundskab« til
»religion« og dels af en generel holdning hos forslagsstillerne om, at det er
vigtigt for forståelsen af det danske samfund, at man deltager i
undervisningen i kristendomskundskab for at kunne begå sig her.
Som udgangspunkt for denne debat er det vigtigt at
forstå, at faget kristendomskundskab ikke har til formål at
være forkyndende, men at faget er et orienterende fag på linje
med f.eks. undervisning i historie.
Muligheden for at blive fritaget for deltagelse i
kristendomskundskab har sammenhæng med, at undervisningen i
kristendomskundskab tidligere var forkyndende og havde til opgave at give
eleverne et kristent livssyn. I 1937 fik forældrene mulighed for at
bede deres børn fritaget for undervisning i kristendomskundskab, fordi
faget var forkyndende. I 1975 blev det forkyndende element imidlertid taget
ud af undervisningen og faget gjort orienterende, og siden har argumenterne
for fritagelse ikke holdt.
Tidligere fandtes der også en fritagelsesbestemmelse
for deltagelse i faget religion i gymnasiet, hvor der undervises 76 timer i
religion både på den sproglige og på den matematiske linje.
Fritagelsesbestemmelsen findes ikke mere.
Folkeskolelovens gældende formulering om fritagelse
for deltagelse i undervisning i kristendomskundskab har følgende
ordlyd i § 6, stk. 2: »Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i
undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens
indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville
sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelsen kan normalt kun
ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan
fritagelse kun ske med barnets samtykke.«
Der er i loven ikke nogen hjemmel til at kontrollere, om
forældrene efterlever denne erklæring.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at når ingen
kontrollerer, om forældrene efterlever erklæringen om, at
forældrene selv vil sørge for barnets religionsundervisning,
så er der heller ingen garanti for, at barnet tilegner sig kundskaber
om den kristne tradition, den tusindårige danske historie og den
religiøse symbolik. Dermed kan en del børn komme til at mangle
helt basale kundskaber for forståelsen af det danske samfund og dermed
være ringere stillet i mulighederne for at begå og klare sig her
end de elever, der har deltaget i folkeskolens undervisning i
kristendomskundskab.
Undervisningsministeren oplyste i forbindelse med
besvarelsen af spørgsmål nr. US 35 den 30. januar 2001, jf.
Folketingstidende 2000-01, forhandlingerne side 3837 og 3838, at de steder,
hvor skolerne er meget omhyggelige med at informere om, at faget handler om
kristendomskundskab altså kundskab om kristendommen og ikke
forkyndelse eller religiøs oplæring har man meget gode
resultater med at få eleverne til at deltage i undervisningen uanset
retten til at blive fritaget. Det blev i samme besvarelse oplyst, at man i
1980 erne vurderede, at der var mellem 1 og 2 pct. af eleverne, der var
fritaget for undervisningen. En rundspørge til tre skoler i
forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet viste, at fritagelsen
var på mellem 8 og 15 pct. i gruppen af børn med anden
religiøs baggrund. Hvorvidt en fritagelse på mellem 8 og 15 pct.
i gruppen af børn med en anden religiøs baggrund er udtryk for
en landsdækkende tendens, kan der ud fra det ringe antal
forespørgsler næppe siges noget sikkert om.
Det nærmere indhold af undervisningen i
kristendomskundskab fremgår af folkeskoleloven. Af folkeskolelovens §
6, stk. 1, samt af bekendtgørelsen om folkeskolens fag, der er optrykt
som bilag 2 til forslaget, fremgår det således, at
»kristendomsundervisningens centrale kundskabsområder er den danske
folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste
klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre
livsanskuelser«.
Undervisning i kristendomskundskab har som nævnt
siden 1975 været et orienterende fag på linje med historie, og
man kan næppe forestille sig, at forældre vil bede deres
børn fritaget for undervisning i historie med den begrundelse, at
undervisningen medfører samvittighedskonflikter for forældrene.
Det er vigtigt at have et solidt kendskab til historien, både til sit
eget lands historie og til verdenshistorien. Hvis ikke man kender historien,
kan man heller ikke drage lære af fortidens fejltagelser, og disse kan
måske dermed blive gentaget. Det er en udbredt opfattelse, at hvis man
mangler historisk kendskab, bliver man rodløs i sit samfund.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at formålet
med historieundervisning ikke alene er en undervisning i årstal, krige
og kongerækker, men at historieundervisningen også går ud
på at styrke elevernes historiebevidsthed og øge deres lyst til
og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at undervisning i
kristendomskundskab er og bliver en naturlig del af den samlede
historieundervisning, og at fritagelse for kristendomskundskab er at
løsrive eleven fra en sammenhængende undervisning i historie.
Elever, der ikke deltager i kristendomsundervisningen, kommer
uundgåeligt til at mangle helt basale kundskaber og viden om
kristendommens historiske indflydelse på de sidste 1000 års
danmarkshistorie.
Det er også vigtigt at forstå, at
kristendommen indeholder et sæt af værdier, som er vigtige at
kende til i forbindelse med omgangen med andre mennesker, og at disse
værdisæt til dels afspejles i vores demokratiske system og
lovgivning.
I disse år kommer der mange personer til Danmark med
en anderledes kulturel baggrund end den, det danske samfund er baseret og
grundfæstet på. Netop for børn af sådanne
forældre er det vigtigt, at forældrene ikke på baggrund af
en misforstået opfattelse af indholdet af undervisningen i
kristendomskundskab beder deres børn fritaget for undervisningen og
dermed afskærer deres børn fra en vigtig forståelse af,
hvordan det er at være her i Danmark.
Et spørgsmål i debatten har været, om
en ophævelse af fritagelsesbestemmelsen ville betyde, at Danmark kommer
i konflikt med den europæiske menneskerettighedskonventions
bestemmelser om religionsfrihed. Af denne fremgår det af artikel 9,
stk. 1, at »enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og
religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro
samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat
at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning,
andagt og overholdelse af religiøse skikke«.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at når faget
ikke er forkyndende, men derimod er oplysende og orienterende på linje
med f.eks. historie, så kan der ikke være nogen risiko for, at
eleverne skulle blive udsat for en religiøs påvirkning, der
strider mod menneskerettighederne. En ophævelse af
fritagelsesbestemmelsen kan derfor næppe antages at ville bringe
Danmark på kant med den europæiske menneskerettighedskonventions
bestemmelser om religionsfrihed.
Sammenfattende mener forslagsstillerne, at undervisning i
kristendomskundskab er et vigtigt fag for elevernes forståelse af det
danske samfund og for deres fremtidige muligheder i Danmark. Da faget ikke er
forkyndende, er det forslagsstillernes opfattelse, at den eksisterende
fritagelsesbestemmelse skal ophæves.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen medfører, at muligheden for at blive
fritaget for deltagelse i undervisning i kristendomskundskab i folkeskolen
ophæves.
Til § 2
Ophævelse af fritagelsesmuligheden skal have
virkning fra og med skoleåret 2002-2003, der sædvanligvis starter
i slutningen af juli eller starten af august måned. Derfor skal loven
træde i kraft den 1. juli 2002.
Skriftlig fremsættelse
Christian H. Hansen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.
(Ophævelse af mulighed for fritagelse for kristendomskundskab).
(Lovforslag nr. L 32).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 6.
Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at
deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når
forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder
erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning.
Fritagelsen kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er
barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke.
§ 6, stk. 2,
udgår.
Bilag 2
Folkeskolens fag
Af bekendtgørelse nr. 482 af 6. juni 1994 om
formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner
med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder
fremgår det af § 3:
Kristendomskundskab
Undervisningen i kristendomskundskab har følgende
formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Formål
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab
er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension
har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets
forhold til andre.
Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som
denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.
Eleverne skal opnå kendskab til bibelske
fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for
værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne
religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får
forståelse af andre livsformer og holdninger.
Gennem mødet med de forskellige former for
livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre
religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag
for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og
naturen.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Elevernes erfaringer og oplevelser uddybes i mødet
med det faglige stof.
Livsfilosofi og etik
Almenmenneskelige spørgsmål, der stilles og
drøftes såvel inden for kristendommen som i andre religioner og
livsopfattelser, såsom
etiske principper og problemstillinger; moralsk praksis
menneskets opfattelse af verden og dets ansvar for naturen.
Bibelske fortællinger
Centrale fortællinger fra Gammelt og Nyt Testamente,
således at fortællingernes sigte, sammenhæng og perspektiv
kommer frem.
Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng
Udvalgte perioder af kristendommens historie, herunder
Reformationen. Større kristne kirkesamfund i vor tid.
Træk af kristendommens historie i Danmark. Kirke og
stat.
Folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom, herunder
brugen af salmer som udtryksform.
Ikke-kristne religioner og livsopfattelser
Nogle verdensreligioner, der har betydning i nutiden,
herunder deres fremtrædelsesform og samspillet mellem religion og
samfund.
Eksempler på religiøse bevægelser og
andre livsopfattelser, som direkte eller indirekte præger menneskers
livssyn i dag.
Kunst og symboler
Elementære religiøse begreber og symboler
samt kendskab til myter og religiøst sprog.
Forskellige kunstneriske udtryksformer som kirkebyggeri,
musik og billedkunst.
Undervisningen skal udvikle elevernes færdighed i at kunne:
samtale om, hvad det er at være til
lytte til fortællinger og stille spørgsmål til
disse
bearbejde udsagn fra religioner i deres historiske sammenhæng
forstå og respektere forskellige livsopfattelser
se forskellen mellem forskellige religioner.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ophævelse af mulighed for fritagelse for kristendomskundskab) Retsinformation · 11. marts 2002
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Klager over selskabets afvisning af at dække udgifterne til udskiftning af en stikledning uden for ejendommen. Ankenævnet for Forsikring · 6. marts 2019
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Geografi som prøvefag, procedureregler i forbindelse med fritagelse for undervisning i kristendomskundskab, elevers deltagelse i undervisningen, udvidet adgang til madordninger, hjemmel til at kræve oplysninger i elektronisk form samt hjemmel til regler om elektronisk kommunikation og digital signatur m.v.) Retsinformation · 30. april 2004
- Klager over afslag på dækning af udskiftning af varmtvandsrør til badeværelse samt udgifter til bad- og toiletvogn. Ankenævnet for Forsikring · 30. august 2023
- Forslag til folketingsbeslutning om mere offentlig støtte til skolefritidsordninger i private skoler Retsinformation · 3. april 2001