Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et statsligt tilsyn med undervisningen i de frie grundskoler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. april 2003 af
Louise Frevert (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Søren Krarup (DF),
Peter Skaarup (DF) og Karina Sørensen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
at indføre et statsligt tilsyn med undervisningen i de frie grundskoler
Folketinget pålægger regeringen inden den 31. december 2003
at fremsætte lovforslag og i fornødent omfang fastsætte eller ændre
administrative forskrifter med det formål, at der med virkning fra og med
skoleåret
2004-05 indføres et statsligt tilsyn med undervisningen i de frie
grundskoler.
Bemærkninger
til forslaget
Temaet for beslutningsforslaget er ikke nyt. Et forslag med
omtrent samme tema har tidligere været
fremsat af partierne KF, DF og FP og behandlet i folketingssamlingen
1998-99 (Beslutningsforslag nr. B 13, Folketingstidende 1998-99,
forhandlingerne side 2751 og tillæg A side 1349 og 1350).
Beslutningsforslaget
blev den gang ikke behandlet færdigt og kom ikke til afstemning. Problemet
med
et manglende offentligt eller statsligt tilsyn med frie grundskoler består
derfor fortsat, hvilket er baggrunden for fremsættelsen af nærværende
beslutningsforslag.
Ændringen i forhold til beslutningsforslaget fra
folketingssamlingen 1998-99 er, at nærværende beslutningsforslag har et
statsligt tilsyn
som mål, hvorimod det
Læs alt
daværende beslutningsforslag havde et
offentligt
tilsyn
(hvilket også kan været et kommunalt tilsyn) som mål.
Det er bevidst, at forslagsstillerne ønsker et statsligt
tilsyn fremfor et kommunalt tilsyn, hvilket fremgår af bemærkningerne
nedenfor.
Forslagsstillerne mener, at tilsynet med frie grundskoler
skal udføres af det offentlige frem for som i dag alene af
forældrekredsen.
Forældrene har i dag alene ansvaret for at føre tilsyn med,
om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Forældrene til børn på skolen vælger en kreds (forældrekredsen) og desuden en
person uden for forældrekredsen, og det er disse personer, der alene har
ansvaret for tilsynet med skolen. Kun i helt særlige tilfælde kan
undervisningsministeren
bestemme, at der skal føres et yderligere særligt tilsyn med en skole.
Imidlertid har denne ordning vist sig ikke at være
tilstrækkelig. En skole blev allerede sidste år lukket, fordi undervisningen
ikke levede op til kravene, og flere personer med kendskab til området
frygter,
at det kun er toppen af isbjerget, man har set.
I alt går ca. 634.000 elever i den danske folkeskole
fordelt på 1.700 skoler landet over, mens ca. 73.000 elever går på landets
450
privat- og friskoler. I Københavns Kommune går ca. 8.000 elever, svarende til
ca. 25 pct. af kommunens samlede elevtal, på privat- eller friskole.
Mange frie grundskoler er etableret på baggrund af
kommunens skolepolitik, f.eks. i protest mod en skolelukning. I sådanne
tilfælde er det direkte ulogisk, hvis tilsynet med skolen skal varetages af
den
samme kommune, som skolen er oprettet i protest imod. Det vil være langt mere
naturligt og betryggende, at en uafhængig part forestår tilsynet.
Ved at indføre et statsligt tilsyn sikrer man samtidig en
ensartethed i bedømmelsen af de forhold i undervisningen og i skolens
virksomhed i øvrigt, der påkalder sig opmærksomhed.
Forslagsstillerne er ikke alene om at ønske
forældretilsynet afskaffet og erstattet af et statsligt tilsyn.
I Københavns Kommune har skoleborgmester Per Bregengaard
(Enhedslisten) opbakning fra alle partier i Borgerrepræsentationen til
udsagnet
om, at det kommunale tilsyn er for slapt, og at det ikke er i stand til
foretage et ordentligt tilsyn.
Kommunernes Landsforening (KL) støtter Københavns Kommune i
denne sag, fremgår det af artiklen
»
Kommuner
vil af med skoletilsyn
«
i Berlingske
Tidende, fredag den 27. september 2002.
Der er efter forslagsstillernes opfattelse ingen grund til
hverken at tøve eller at vente med at ændre reglerne for tilsyn med skolerne.
Tidspunktet er nu inde til at ændre reglerne om tilsynet, så forældre over
alt
i landet kan have garanti for, at alle privat- og friskoler drives på en
sådan
måde, at skolernes undervisning og virksomhed i enhver henseende lever op til
lovgivningen og de forudsætninger, der i dag må stilles til faglighed og
kompetence fra ledelsens og lærernes side.
Skriftlig
fremsættelse
Louise Frevert
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at indføre et statsligt tilsyn med undervisningen i
de
frie grundskoler.
(Beslutningsforslag nr. B 134).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag
1
Spørgsmål nr. S 164 og undervisningsministerens svar
herpå
Spm. nr. S 164
Til undervisningsministeren (21/12 01) af:
Louise Frevert (DF):
»Vil ministeren redegøre for, hvilke planer hun har for
øgede statstilsyn med friskolerne?«
Begrundelse
Der henvises til ungdoms- og uddannelsesborgmester Per
Bregengaards udtalelser i artiklen
»
Borgmester
vil skærpe tilsynet med friskolerne
«
fra MetroXpress, tirsdag den 18. december 2001, samt artiklen
»
Friskolerne vender sig mod øget statstilsyn
« .
Svar (7/1 02)
Undervisningsministeren
(Ulla Tørnæs):
Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed,
herunder med at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen (forældrekredsen). Desuden
vælger
forældrekredsen en person uden for forældrekredsen til at føre tilsyn med
dansk, regning/matematik og engelsk eller anmoder kommunalbestyrelsen om at
føre dette tilsyn. Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende,
varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde træffe
beslutning om yderligere tilsyn med en fri grundskole. Muligheden kan
anvendes
i tilfælde, hvor ministeriet er i tvivl om, hvorvidt skolen lever op til
kravet
om at give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen. Det yderligere tilsyn kan gå videre end det valgte eksterne
tilsyn
og kan således omfatte al skolens undervisningsvirksomhed. Ministeren kan
beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre det yderligere
tilsyn.
Ministeriet undersøger p.t., hvordan det eksisterende tilsyn
med dansk, regning/matematik og engelsk faktisk udføres, idet ministeriet den
29. oktober 2001 har bedt samtlige tilsynsførende med de tre fag orientere
om,
hvordan de konkret fører tilsyn.
Når de tilsynsførendes svar på ministeriets brev er modtaget
og vurderet af ministeriet, vil de indgå i mine overvejelser om, hvorvidt
tilsynsordningen skal bevares i sin nuværende form.
Bilag
2
Bekendtgørelse af lov om friskoler og private
grundskoler m.v., nr. 619 af
9. september 2002. Kapitel 3 vedrørende tilsynet
Kapitel 3
Tilsyn
§ 9.
Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med, at
skolen
giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen (forældrekredsen).
Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal
udøves.
Stk. 2.
Forældrekredsen
vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med
elevernes
standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk samt med, om skolens samlede
undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsynsførende skal
endvidere
påse, at undervisningssproget er dansk. Forældrekredsen kan i stedet anmode
kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage disse tilsynsopgaver.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valget af den eller
de
tilsynsførende. Den eller de tilsynsførende må ikke tilhøre forældrekredsen,
være medlem af bestyrelsen, være ansat på skolen eller være gift eller nært
beslægtet med disse personer. Skolen skal orientere kommunalbestyrelsen og
Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt til at føre tilsyn.
Stk. 3.
Hvis
forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, varetages tilsynet af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 4.
Den eller de
tilsynsførende skal aflægge mindst et årligt tilsynsbesøg på skolen.
Undervisningen skal overværes i et omfang afstemt efter skolens størrelse,
dog
svarende til mindst en hel skoledag. Undervisningen inden for hvert af de
fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, skal overværes
af en tilsynsførende. Derudover skal den eller de tilsynsførende drøfte
indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og
vurdere
det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.
Stk. 5.
Den eller de
tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til
forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet efter stk. 2, herunder om
elevernes standpunkt i de fag, der er nævnt i stk. 2. I tilfælde, hvor
forældrekredsen har valgt flere tilsynsførende, og hvor disse ikke er enige
om
affattelsen af den skriftlige tilsynserklæring, skal dette fremgå af
erklæringen. Enhver tilsynsførende har ret til at afgive sit særstandpunkt
til
forældrekredsen. Skolen udleverer den skriftlige tilsynserklæring til
forældrekredsen og offentliggør den på skolens hjemmeside på internettet,
hvis
skolen har en hjemmeside. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler
om formen for afgivelse af tilsynserklæringen.
Stk. 6.
Skønner den
eller de tilsynsførende, at elevernes standpunkt, jf. stk. 2, ikke står mål
med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, eller at skolens
undervisning
ikke opfylder kravet i § 1, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en frist på mindst 3
måneder til forbedring af forholdene. Hvis den eller de tilsynsførende stadig
finder undervisningen mangelfuld, udfærdiger den eller de tilsynsførende en
erklæring
herom, som sendes til høring i forældrekredsen og i skolens bestyrelse. Hvis
den eller de tilsynsførende efter høringen fortsat finder undervisningen
mangelfuld, indsendes en begrundet indberetning med de eventuelt afgivne
høringssvar til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren kan
herefter
træffe beslutning om, at skolen ikke længere er en fri grundskole efter denne
lov, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter denne lov, medmindre
ministeren skønner, at der er behov for at iværksætte et yderligere tilsyn
efter stk. 7.
Stk. 7.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde træffe beslutning om
yderligere
tilsyn med en skole. Undervisningsministeren kan beslutte, at
kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre dette tilsyn.
Undervisningsministeren
kan beslutte, hvorledes det yderligere tilsyn i de enkelte konkrete tilfælde
skal udføres.
Stk. 8.
Hvis der på
baggrund af et yderligere tilsyn efter undervisningsministerens skøn ikke er
tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene i § 1, stk. 1, kan
undervisningsministeren beslutte, at skolen ikke længere er en fri grundskole
efter denne lov, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter denne lov.
Stk. 9.
Hvis
undervisningsministeren i medfør af stk. 6 eller 8 har truffet beslutning om,
at en skole ikke længere er en fri grundskole efter denne lov, er eventuel
fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder
herefter omfattet af bestemmelserne i kapitel 8, herunder bestemmelserne om
kommunalbestyrelsens tilsyn med undervisningen.
Stk. 10.
Skolen skal til
tilsynet efter stk. 2, 3 og 7 på begæring udlevere de oplysninger, som den
eller de tilsynsførende finder har betydning for tilsynets udførelse.
§ 9 a.
En fri grundskole med kostafdeling, jf. § 2, stk. 4, kan anmode
undervisningsministeren om, at denne fører tilsyn med kostafdelingen.
Bilag
3
Artikel af 27. september 2002 fra Berlingske Tidende:
»Kommuner vil af med skoletilsyn«
Ustyrlige: staten bør tage ansvaret for tilsynet med
landets frie skoler, mener KL. I København er kontrollen med 8.000 elever
ikke
skrap nok, erkender kommunens skoleborgmester.
Af Bodil Jessen og Jens-Martin Ipsen
I kølvandet på problemer med fundamentalistisk kristne og
muslimske frie skoler kræver landets kommuner nu, at staten tager ansvaret
for
tilsynet med disse skoler.
Kommunernes Landsforening (KL) har besluttet at støtte et
massivt politisk flertal på Københavns Rådhus, som kræver, at regeringen
ændrer
loven om de frie skoler.
I København, hvor omkring 8.000 elever svarende til ca. 25
procent af Kommunens samlede elevtal går i friskole eller privatskole,
indrømmer skoleborgmester Per Bregengaard (Enh.), at det kommunale tilsyn er
for slapt, fordi skolerne kan fyre kommunen som tilsynsførende, hvis de er
utilfredse og derefter selv udpege en anden vagthund.
»Selv når vi finder kritisable forhold, er vi meget
diplomatiske som tilsynsførende, fordi vi ikke ønsker, at de skifter tilsyn
for
at gemme sig.
Et obligatorisk statsligt tilsyn kan være mere kontant og
behøver ikke at gå så meget på listefødder,« siger Per Bregengaard, som har
opbakning fra alle Borgerrepræsentationens partier.
En fundamentalistisk muslimsk skole blev lukket sidste år,
og for nylig blev Københavns Kommune af Undervisningsministeriet bedt om at
føre
skærpet tilsyn med den kristne »Samuelskolen«, som mistænkes for at have
udsat
elever for tungetale og bekæmpelse af dæmoner. Men ifølge Per Bregengaard
overtræder en del flere friskoler loven.
»Jeg frygter, at vi kun har set toppen af isbjerget, og jeg
forventer, at de skoler, som stadig ligger under dumpegrænsen, vil blive
fjernet med et obligatorisk tilsyn,« siger Per Bregengaard.
Formanden for KLs børne- og ungdomsudvalg, Bjørn Dahl (V),
støtter kraver fra København:
»Friskoler har politiske, religiøse eller pædagogiske grunde
fravalgt der kommnunale system. Derfor er det ulogisk, at kommunene løser
opgaver, som de tilmed ikke får penge for.«
Bjørn Dahl anser det desuden for stærkt betænkeligt, at
friskolerne selv kan udpege deres eget tilsyn: »Det svarer nærmest til, at en
tiltalt i retten selv udpegede, hvem han ville have som dommer.«
I Dansk Friskoleforening er landsformand Ebbe Lilliendal
Jørgensen enig i, at staten bør overtage det offentlige tilsyn.
»Mange friskoler er etableret i protest mod kommunen på
baggrund af en skolelukning. Det er vigtigt, at disse friskolers uafhængighed
sikres. Det bliver den ikke, hvis skolerne er afhængige af kommunale
tilsynsførende,« siger Ebbe Lilliendal Jørgensen. Han ønsker dog, at
friskolerne fortsat kan pege på en ikkekommunal tilsynsførende.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har hidtil fastholdt
kommunerne på tilsynet med de frie skoler, men både de Konservative og Dansk
Folkeparti på Christiansborg stiller nu krav om et statsligt tilsyn.
»Det er på tide, at vi får dæmmet op for alle de
fundamentalistiske skoler,« siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører,
Louise
Frevert, mens den konservative ordfører, Helle Sjelle, ønsker et statsligt
tilsyn, fordi kommuneskoler og friskoler konkurrerer om eleverne.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Ulla Tørnæs.
Lignende dokumenter
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål for undervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og Retsinformation · 21. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov Retsinformation · 6. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Retsinformation · 28. juni 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om produktionsskoler og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Opfølgning på finanslovaftalen om omstillingsreserven og regelforenkling) Retsinformation · 8. januar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Fripladstilskud i skolefritidsordninger af økonomiske, sociale eller pædagogiske grunde) Retsinformation · 13. januar 2005