Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et statsligt tilsyn med undervisningen i de frie grundskoler

2002/1 BSF 134Beslutningsforslag som fremsatFolketinget1. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. april 2003 af

Louise Frevert (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Pia Kjærsgaard (DF), Søren Krarup (DF),

Peter Skaarup (DF) og Karina Sørensen (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at indføre et statsligt tilsyn med undervisningen i de frie grundskoler

Folketinget pålægger regeringen inden den 31. december 2003

at fremsætte lovforslag og i fornødent omfang fastsætte eller ændre

administrative forskrifter med det formål, at der med virkning fra og med

skoleåret

2004-05 indføres et statsligt tilsyn med undervisningen i de frie

grundskoler.

Bemærkninger

til forslaget

Temaet for beslutningsforslaget er ikke nyt. Et forslag med

omtrent samme tema har tidligere været

fremsat af partierne KF, DF og FP og behandlet i folketingssamlingen

1998-99 (Beslutningsforslag nr. B 13, Folketingstidende 1998-99,

forhandlingerne side 2751 og tillæg A side 1349 og 1350).

Beslutningsforslaget

blev den gang ikke behandlet færdigt og kom ikke til afstemning. Problemet

med

et manglende offentligt eller statsligt tilsyn med frie grundskoler består

derfor fortsat, hvilket er baggrunden for fremsættelsen af nærværende

beslutningsforslag.

Ændringen i forhold til beslutningsforslaget fra

folketingssamlingen 1998-99 er, at nærværende beslutningsforslag har et

statsligt tilsyn

som mål, hvorimod det

Læs alt

daværende beslutningsforslag havde et

offentligt

tilsyn

(hvilket også kan været et kommunalt tilsyn) som mål.

Det er bevidst, at forslagsstillerne ønsker et statsligt

tilsyn fremfor et kommunalt tilsyn, hvilket fremgår af bemærkningerne

nedenfor.

Forslagsstillerne mener, at tilsynet med frie grundskoler

skal udføres af det offentlige frem for som i dag alene af

forældrekredsen.

Forældrene har i dag alene ansvaret for at føre tilsyn med,

om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Forældrene til børn på skolen vælger en kreds (forældrekredsen) og desuden en

person uden for forældrekredsen, og det er disse personer, der alene har

ansvaret for tilsynet med skolen. Kun i helt særlige tilfælde kan

undervisningsministeren

bestemme, at der skal føres et yderligere særligt tilsyn med en skole.

Imidlertid har denne ordning vist sig ikke at være

tilstrækkelig. En skole blev allerede sidste år lukket, fordi undervisningen

ikke levede op til kravene, og flere personer med kendskab til området

frygter,

at det kun er toppen af isbjerget, man har set.

I alt går ca. 634.000 elever i den danske folkeskole

fordelt på 1.700 skoler landet over, mens ca. 73.000 elever går på landets

450

privat- og friskoler. I Københavns Kommune går ca. 8.000 elever, svarende til

ca. 25 pct. af kommunens samlede elevtal, på privat- eller friskole.

Mange frie grundskoler er etableret på baggrund af

kommunens skolepolitik, f.eks. i protest mod en skolelukning. I sådanne

tilfælde er det direkte ulogisk, hvis tilsynet med skolen skal varetages af

den

samme kommune, som skolen er oprettet i protest imod. Det vil være langt mere

naturligt og betryggende, at en uafhængig part forestår tilsynet.

Ved at indføre et statsligt tilsyn sikrer man samtidig en

ensartethed i bedømmelsen af de forhold i undervisningen og i skolens

virksomhed i øvrigt, der påkalder sig opmærksomhed.

Forslagsstillerne er ikke alene om at ønske

forældretilsynet afskaffet og erstattet af et statsligt tilsyn.

I Københavns Kommune har skoleborgmester Per Bregengaard

(Enhedslisten) opbakning fra alle partier i Borgerrepræsentationen til

udsagnet

om, at det kommunale tilsyn er for slapt, og at det ikke er i stand til

foretage et ordentligt tilsyn.

Kommunernes Landsforening (KL) støtter Københavns Kommune i

denne sag, fremgår det af artiklen

»

Kommuner

vil af med skoletilsyn

«

i Berlingske

Tidende, fredag den 27. september 2002.

Der er efter forslagsstillernes opfattelse ingen grund til

hverken at tøve eller at vente med at ændre reglerne for tilsyn med skolerne.

Tidspunktet er nu inde til at ændre reglerne om tilsynet, så forældre over

alt

i landet kan have garanti for, at alle privat- og friskoler drives på en

sådan

måde, at skolernes undervisning og virksomhed i enhver henseende lever op til

lovgivningen og de forudsætninger, der i dag må stilles til faglighed og

kompetence fra ledelsens og lærernes side.

Skriftlig

fremsættelse

Louise Frevert

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at indføre et statsligt tilsyn med undervisningen i

de

frie grundskoler.

(Beslutningsforslag nr. B 134).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

1

Spørgsmål nr. S 164 og undervisningsministerens svar

herpå

Spm. nr. S 164

Til undervisningsministeren (21/12 01) af:

Louise Frevert (DF):

»Vil ministeren redegøre for, hvilke planer hun har for

øgede statstilsyn med friskolerne?«

Begrundelse

Der henvises til ungdoms- og uddannelsesborgmester Per

Bregengaards udtalelser i artiklen

»

Borgmester

vil skærpe tilsynet med friskolerne

«

fra MetroXpress, tirsdag den 18. december 2001, samt artiklen

»

Friskolerne vender sig mod øget statstilsyn

« .

Svar (7/1 02)

Undervisningsministeren

(Ulla Tørnæs):

Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed,

herunder med at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen (forældrekredsen). Desuden

vælger

forældrekredsen en person uden for forældrekredsen til at føre tilsyn med

dansk, regning/matematik og engelsk eller anmoder kommunalbestyrelsen om at

føre dette tilsyn. Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende,

varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde træffe

beslutning om yderligere tilsyn med en fri grundskole. Muligheden kan

anvendes

i tilfælde, hvor ministeriet er i tvivl om, hvorvidt skolen lever op til

kravet

om at give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen. Det yderligere tilsyn kan gå videre end det valgte eksterne

tilsyn

og kan således omfatte al skolens undervisningsvirksomhed. Ministeren kan

beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre det yderligere

tilsyn.

Ministeriet undersøger p.t., hvordan det eksisterende tilsyn

med dansk, regning/matematik og engelsk faktisk udføres, idet ministeriet den

29. oktober 2001 har bedt samtlige tilsynsførende med de tre fag orientere

om,

hvordan de konkret fører tilsyn.

Når de tilsynsførendes svar på ministeriets brev er modtaget

og vurderet af ministeriet, vil de indgå i mine overvejelser om, hvorvidt

tilsynsordningen skal bevares i sin nuværende form.

Bilag

2

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private

grundskoler m.v., nr. 619 af

9. september 2002. Kapitel 3 vedrørende tilsynet

Kapitel 3

Tilsyn

§ 9.

Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med, at

skolen

giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen (forældrekredsen).

Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal

udøves.

Stk. 2.

Forældrekredsen

vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med

elevernes

standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk samt med, om skolens samlede

undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsynsførende skal

endvidere

påse, at undervisningssproget er dansk. Forældrekredsen kan i stedet anmode

kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage disse tilsynsopgaver.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valget af den eller

de

tilsynsførende. Den eller de tilsynsførende må ikke tilhøre forældrekredsen,

være medlem af bestyrelsen, være ansat på skolen eller være gift eller nært

beslægtet med disse personer. Skolen skal orientere kommunalbestyrelsen og

Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt til at føre tilsyn.

Stk. 3.

Hvis

forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, varetages tilsynet af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 4.

Den eller de

tilsynsførende skal aflægge mindst et årligt tilsynsbesøg på skolen.

Undervisningen skal overværes i et omfang afstemt efter skolens størrelse,

dog

svarende til mindst en hel skoledag. Undervisningen inden for hvert af de

fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, skal overværes

af en tilsynsførende. Derudover skal den eller de tilsynsførende drøfte

indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og

vurdere

det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

Stk. 5.

Den eller de

tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til

forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet efter stk. 2, herunder om

elevernes standpunkt i de fag, der er nævnt i stk. 2. I tilfælde, hvor

forældrekredsen har valgt flere tilsynsførende, og hvor disse ikke er enige

om

affattelsen af den skriftlige tilsynserklæring, skal dette fremgå af

erklæringen. Enhver tilsynsførende har ret til at afgive sit særstandpunkt

til

forældrekredsen. Skolen udleverer den skriftlige tilsynserklæring til

forældrekredsen og offentliggør den på skolens hjemmeside på internettet,

hvis

skolen har en hjemmeside. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler

om formen for afgivelse af tilsynserklæringen.

Stk. 6.

Skønner den

eller de tilsynsførende, at elevernes standpunkt, jf. stk. 2, ikke står mål

med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, eller at skolens

undervisning

ikke opfylder kravet i § 1, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en frist på mindst 3

måneder til forbedring af forholdene. Hvis den eller de tilsynsførende stadig

finder undervisningen mangelfuld, udfærdiger den eller de tilsynsførende en

erklæring

herom, som sendes til høring i forældrekredsen og i skolens bestyrelse. Hvis

den eller de tilsynsførende efter høringen fortsat finder undervisningen

mangelfuld, indsendes en begrundet indberetning med de eventuelt afgivne

høringssvar til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren kan

herefter

træffe beslutning om, at skolen ikke længere er en fri grundskole efter denne

lov, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter denne lov, medmindre

ministeren skønner, at der er behov for at iværksætte et yderligere tilsyn

efter stk. 7.

Stk. 7.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde træffe beslutning om

yderligere

tilsyn med en skole. Undervisningsministeren kan beslutte, at

kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre dette tilsyn.

Undervisningsministeren

kan beslutte, hvorledes det yderligere tilsyn i de enkelte konkrete tilfælde

skal udføres.

Stk. 8.

Hvis der på

baggrund af et yderligere tilsyn efter undervisningsministerens skøn ikke er

tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene i § 1, stk. 1, kan

undervisningsministeren beslutte, at skolen ikke længere er en fri grundskole

efter denne lov, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter denne lov.

Stk. 9.

Hvis

undervisningsministeren i medfør af stk. 6 eller 8 har truffet beslutning om,

at en skole ikke længere er en fri grundskole efter denne lov, er eventuel

fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder

herefter omfattet af bestemmelserne i kapitel 8, herunder bestemmelserne om

kommunalbestyrelsens tilsyn med undervisningen.

Stk. 10.

Skolen skal til

tilsynet efter stk. 2, 3 og 7 på begæring udlevere de oplysninger, som den

eller de tilsynsførende finder har betydning for tilsynets udførelse.

§ 9 a.

En fri grundskole med kostafdeling, jf. § 2, stk. 4, kan anmode

undervisningsministeren om, at denne fører tilsyn med kostafdelingen.

Bilag

3

Artikel af 27. september 2002 fra Berlingske Tidende:

»Kommuner vil af med skoletilsyn«

Ustyrlige: staten bør tage ansvaret for tilsynet med

landets frie skoler, mener KL. I København er kontrollen med 8.000 elever

ikke

skrap nok, erkender kommunens skoleborgmester.

Af Bodil Jessen og Jens-Martin Ipsen

I kølvandet på problemer med fundamentalistisk kristne og

muslimske frie skoler kræver landets kommuner nu, at staten tager ansvaret

for

tilsynet med disse skoler.

Kommunernes Landsforening (KL) har besluttet at støtte et

massivt politisk flertal på Københavns Rådhus, som kræver, at regeringen

ændrer

loven om de frie skoler.

I København, hvor omkring 8.000 elever svarende til ca. 25

procent af Kommunens samlede elevtal går i friskole eller privatskole,

indrømmer skoleborgmester Per Bregengaard (Enh.), at det kommunale tilsyn er

for slapt, fordi skolerne kan fyre kommunen som tilsynsførende, hvis de er

utilfredse og derefter selv udpege en anden vagthund.

»Selv når vi finder kritisable forhold, er vi meget

diplomatiske som tilsynsførende, fordi vi ikke ønsker, at de skifter tilsyn

for

at gemme sig.

Et obligatorisk statsligt tilsyn kan være mere kontant og

behøver ikke at gå så meget på listefødder,« siger Per Bregengaard, som har

opbakning fra alle Borgerrepræsentationens partier.

En fundamentalistisk muslimsk skole blev lukket sidste år,

og for nylig blev Københavns Kommune af Undervisningsministeriet bedt om at

føre

skærpet tilsyn med den kristne »Samuelskolen«, som mistænkes for at have

udsat

elever for tungetale og bekæmpelse af dæmoner. Men ifølge Per Bregengaard

overtræder en del flere friskoler loven.

»Jeg frygter, at vi kun har set toppen af isbjerget, og jeg

forventer, at de skoler, som stadig ligger under dumpegrænsen, vil blive

fjernet med et obligatorisk tilsyn,« siger Per Bregengaard.

Formanden for KLs børne- og ungdomsudvalg, Bjørn Dahl (V),

støtter kraver fra København:

»Friskoler har politiske, religiøse eller pædagogiske grunde

fravalgt der kommnunale system. Derfor er det ulogisk, at kommunene løser

opgaver, som de tilmed ikke får penge for.«

Bjørn Dahl anser det desuden for stærkt betænkeligt, at

friskolerne selv kan udpege deres eget tilsyn: »Det svarer nærmest til, at en

tiltalt i retten selv udpegede, hvem han ville have som dommer.«

I Dansk Friskoleforening er landsformand Ebbe Lilliendal

Jørgensen enig i, at staten bør overtage det offentlige tilsyn.

»Mange friskoler er etableret i protest mod kommunen på

baggrund af en skolelukning. Det er vigtigt, at disse friskolers uafhængighed

sikres. Det bliver den ikke, hvis skolerne er afhængige af kommunale

tilsynsførende,« siger Ebbe Lilliendal Jørgensen. Han ønsker dog, at

friskolerne fortsat kan pege på en ikkekommunal tilsynsførende.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har hidtil fastholdt

kommunerne på tilsynet med de frie skoler, men både de Konservative og Dansk

Folkeparti på Christiansborg stiller nu krav om et statsligt tilsyn.

»Det er på tide, at vi får dæmmet op for alle de

fundamentalistiske skoler,« siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører,

Louise

Frevert, mens den konservative ordfører, Helle Sjelle, ønsker et statsligt

tilsyn, fordi kommuneskoler og friskoler konkurrerer om eleverne.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Ulla Tørnæs.

Lignende dokumenter