Forslag til Lov om ændring af lov om daghøjskoler m.v. (Skolemiljø, tilskudsbetingelser, indtægtsdækket virksomhed m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. december 2001 af
Marianne Jelved (RV), Anders Samuelsen (RV),
Margrethe Vestager (RV), Carsten Hansen (S),
Frank Jensen (S), Lene Jensen (S),
Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
daghøjskoler m.v.
(Skolemiljø, tilskudsbetingelser,
indtægtsdækket virksomhed m.v.)
§ 1
I lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af
27. juni 2001, foretages følgende ændringer:
1.
I lovens titel udgår »m.v.«.
2.
§ 1 affattes således:
»
§ 1. En
daghøjskole, der er omfattet af loven, kan give følgende tilbud
til personer over 18 år:
1) Tilbud om undervisning for kortuddannede, hvis hovedsigte er
folkeoplysning (almene daghøjskoletilbud).
2) Tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU-tilbud), jf. lov om
forberedende voksenundervisning (FVU-loven).
3) Tilbud, der kombinerer de i nr. 1 og 2 nævnte tilbud
(kombinationstilbud).
Stk. 2. For almene daghøjskoletilbud og
kombinationstilbud gælder:
Læs alt
1) Det enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og
forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet,
herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob el.lign.
2) Indtil 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til undervisning,
uddannelse og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en anden
uddannelseslov.
3) Et tilbud kan omfatte praktik i virksomhed.
4) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan
tilbydes.
5) Undervisningen skal bidrage til at udvikle deltagernes interesse for
og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om varigheden af almene daghøjskoletilbud og
kombinationstilbud og om tilrettelæggelsen, indholdet, omfanget og
timetallet af undervisningen på disse tilbud.
Stk. 4. § 1, § 4, § 8, stk. 2, § 9, § 12, stk. 2, § 14,
stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3 og 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2 og 5, § 19,
stk. 1-3 og 5, §§ 20, 23 og 24 og § 26, stk. 1, i FVU-loven samt regler
udstedt med hjemmel heri gælder for FVU, som en daghøjskole
tilbyder i medfør af stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 5. FVU i medfør af stk. 1, nr. 2 og 3, kan
gennemføres sammen med FVU, der er udbudt i medfør af
FVU-loven.
Stk. 6. Bortset fra undervisning ved eller i
medfør af en anden uddannelseslov, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, og FVU
efter stk. 5 skal undervisningen gennemføres af daghøjskolen
ved lærere, der er ansat ved daghøjskolen.
Stk. 7. Daghøjskoletilbud omfatter ikke
1) efter- og videreuddannelse, der hovedsagelig har til formål at
kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt
vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og
2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens
kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til
organisatorisk arbejde m.v.«
3.
§ 2 ophæves.
4.
§ 2 b affattes således:
»
§ 2 b. En
daghøjskole skal hvert år opfylde følgende
betingelser:
1) Daghøjskolen skal gennemføre mindst ét
sammenhængende kursus på heltid af minimum 16 ugers varighed.
2) Daghøjskolen skal gennemføre undervisning i mindst 900
timer.
3) Mindst 2/3 af daghøjskolens undervisning i henhold til denne
lov eller 2/3 af daghøjskolens almene daghøjskoleundervisning i
henhold til denne lov skal varetages af lærere, der er fastansat ved
daghøjskolen. Undervisning ved eller i medfør af en anden
uddannelseslov, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, indgår ikke i opfyldelsen af
kravet.
Stk. 2. Kravene i stk. 1 skal opfyldes for perioden fra
den 1. juli til den 30. juni i det efterfølgende år. En skole,
der ikke har opfyldt et af kravene, kan gennemføre undervisning med
tilskud efter loven resten af kalenderåret.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om kravene i stk. 1, herunder om, at kravene i nr. 1 om heltid og i
nr. 2 om 900 timer nedsættes forholdsmæssigt for perioder, hvor
der udelukkende gennemføres kurser, der er tilrettelagt for deltagere,
for hvem et lavere timetal end 30 svarer til heltid.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan for små skoler
dispensere for bestemmelsen i stk. 1, nr. 3.«
5.
§ 6, stk. 1, affattes således:
»
En daghøjskole, som
modtager tilskud efter denne lov, skal være en uafhængig,
selvejende institution med vedtægter, som er godkendt af en
kommunalbestyrelse eller et amtsråd, der helt eller delvis yder
grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1, med et indhold, som er i
overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat med hjemmel heri.
Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse godkendes
af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes. Hvor
grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i
fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse
eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter.«
6.
I § 6, stk. 3, indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »eller amtsrådet «.
7.
§ 6, stk. 4, affattes således:
»
Stk. 4. Godkendelsen af
en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes straks med varsel
til den førstkommende 1. januar, hvis skolen ikke længere
opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, eller regler, der er udstedt med
hjemmel i § 2 b, stk. 3.«
8.
§ 6, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6 ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
9.
I § 8, stk. 7, 1. pkt., ændres »§§ 1, 2 og 2 b« til: »§§ 1 og
2 b og regler, der er fastsat med hjemmel heri.«
10.
§ 11, stk. 3 og stk. 7, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
11.
I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 11, stk. 4« til: »§ 11,
stk. 3 «, og i 2. pkt.
ændres »opfylder
betingelserne i kapitel 1 og 2«
til: » overholder bestemmelserne i
lovens kapitel 1 og 2 og de regler, der er fastsat med hjemmel heri«.
12.
§ 13, stk. 3-7, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 3.
Ved beregningen af årselever på
undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, indgår kun
1) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, 3 og 4, og § 2 a,
samt regler, der er fastsat med hjemmel heri,
2) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede, og
3) deltagere, der ved kursets start ikke er fyldt 61 år, og som
har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.
Stk. 4. Ved beregningen af årselever på
undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 2, indgår kun
1) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 4, og § 2 a, og
2) deltagere, der har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.
Stk. 5. Ved beregningen af årselever indgår
kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, som
yder grundtilskud til skolen, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf.
§ 6, stk. 1, 2. pkt. Følgende undervisning, der er gennemført
uden for en kommune, som yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens
oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., indgår dog i
beregningsgrundlaget:
1) Undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov,
jf. § 1, stk. 2, nr. 2.
2) Praktik i virksomhed, jf. § 1, stk. 2, nr. 3.
3) FVU i medfør af § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, der
gennemføres sammen med FVU udbudt i medfør af FVU-loven, jf. §
1, stk. 5.
4) Pædagogisk tilrettelagte ekskursioner.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning og aktiviteter,
der gennemføres uden for en kommune, som yder grundtilskud, eller som
har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om beregning af årselever, herunder om, at
undervisning i FVU vægtes højere, om indberetning af
årselever og om, hvilken tilknytning elever skal have til Danmark for
at indgå i beregningen.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
undervisning i medfør af § 1, stk. 2, nr. 2, ikke indgår i
årselevberegningen.«
13.
§ 18 affattes således:
»
§ 18.
Daghøjskoler kan udbyde undervisning som
indtægtsdækket virksomhed.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 6, stk.1, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5, kan kommunalbestyrelser og amtsråd for 2002
yde grundtilskud til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den
31. oktober 2001, og som ikke opfylder kravene i daghøjskolelovens §
6, stk. 2, og regler, der er fastsat med hjemmel heri.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 12, stk. 1, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, kan staten indtil den 31. december
2002 yde driftstilskud samt udbetale og opkræve refusion af
driftstilskud for aktivitet på skoler, hvis vedtægter er godkendt
før den 31. oktober 2001, og som ikke opfylder kravene i lovens § 6,
stk. 2, og regler, der er fastsat med hjemmel heri.
Stk. 4. Kravene i § 2 b, stk. 1, i lov om
daghøjskoler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal
første gang opfyldes for perioden fra den 1. juli 2001 til den 30.
juni 2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget svarer til det udkast til forslag til lov om
ændring af lov om daghøjskoler m.v. (Skolemiljø,
tilskudsbetingelser, indtægtsdækket virksomhed m.v.), som
Undervisningsministeriet sendte i høring den 5. oktober 2001.
Lovforslaget stilles for at sikre et mere
hensigtsmæssigt regelgrundlag for daghøjskolernes virksomhed,
så skolerne bedre kan imødekomme nye behov og krav
vedrørende daghøjskoletilbuddenes tilrettelæggelse og
indhold.
Der henvises til lov nr. 449 af 14. juni 1995 om
daghøjskoler og produktionsskoler m.v. (jf. Folketingstidende 1994-95,
forhandlingerne side 4752, 5186, 6477, 6653, tillæg A side 3175,
tillæg B side 1083 og tillæg C side 712), lov nr. 1119 af 29.
december 1997 om ændring af lov om daghøjskoler og
produktionsskoler m.v. (jf. Folketingstidende 1997-98, forhandlingerne side
2016, 2122, 2374, 2624, tillæg A side 2485, tillæg B side 175,
211 og tillæg C side 290), lov nr. 1049 af 23. december 1998 om
ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. (jf.
Folketingstidende 1998-99, forhandlingerne side 1897, 2450, 2662,
tillæg A side 2939, 2919, tillæg B side 264, 299 og tillæg
C side 288), lov nr. 1125 af 29. december 1999 om refusion af udgifter til
uddannelse i forbindelse med aktivering m.v. samt ændring af flere love
(jf. Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 2284, 2555, 2791,
tillæg A side 3476, tillæg B side 248 og tillæg C side 307)
og lov nr. 489 af 31. maj 2000 om ændring af lov om daghøjskoler
m.v. (jf. Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 6706, 8407, 8736,
tillæg A side 7192, 7177, tillæg B side 1070 og tillæg C
side 1061).
1. Lovforslagets baggrund
Forslagsstillerne mener, at den stadig faldende ledighed
medfører, at det bliver mere og mere vanskeligt at rekruttere nye
medarbejdere med de rette kvalifikationer.
Det er forslagsstillernes målsætning, at flere
skal kunne forblive eller komme i beskæftigelse. Dette
forudsætter, at arbejdsmarkedet skal være mere rummeligt. Det
handler især om at forebygge og fastholde. Personer, der oplever sygdom
eller andre kriser, skal ikke udstødes fra arbejdsmarkedet. Og
personer, der af en eller anden grund har mistet tilknytningen til
arbejdsmarkedet i længere tid, skal tilbage i ordinært arbejde.
Beskæftigelse bør i højere grad ses som både et
mål og et middel til bedre integration på arbejdsmarkedet.
Når personer, der har været væk fra
arbejdsmarkedet i længere tid, igen skal i arbejde, kan det være
nødvendigt med en gradvis indslusning. Her vil daghøjskolerne
især for de kortuddannedes vedkommende kunne spille en vigtig rolle.
Daghøjskolerne kan tilbyde vejledningsforløb, hvor deltagerne
bliver vejledt om, hvilken branche de skal søge ud i, om de skal
arbejde på hel- eller deltid, og om de har brug for videre uddannelse,
inden de skal i ordinært arbejde m.m.
Lovforslaget stilles primært, fordi der er et behov
for regelforenkling vedrørende krav til skolemiljø og om
kursuslængde og -tilrettelæggelse for derved at give
daghøjskolerne bedre muligheder for inden for nye og mere fleksible
rammer i højere grad at kunne opfylde de mangeartede behov hos de
ledige for konkret tilrettelagte aktiveringstilbud. Det kan f.eks. være
i form af kortere daghøjskoletilbud og tilbud, som kan
gennemføres parallelt med ansættelse på sociale
vilkår.
Den gældende daghøjskolelov bærer
præg af at være blevet ændret mange gange.
Under indtryk af den stærkt stigende aktivitet
indførtes med lov nr. 1119 af 29. december 1997 øgede krav til
daghøjskolernes miljø i form af krav om, at en
daghøjskole hvert år skal have mindst 20 årselever, at
en daghøjskole skal gennemføre undervisning i mindst 30
kalenderuger, og at mindst 2/3 af undervisningen skal varetages af
lærere, der er fastansat ved skolen. Det hidtidige krav om, at en
daghøjskole hvert kalenderår skulle gennemføre mindst
ét kursus af minimum 16 ugers varighed, blev videreført med den
ændring, at opfyldelsen ikke var bundet til kalenderåret.
Indholdsmæssigt blev der også strammet op,
idet det blev præciseret, at kurser, der har karakter af
virksomhedsintern efter- og videreuddannelse, ikke var
støtteberettigede, ligesom det blev understreget, at hvert enkelt
kursus skulle opfylde formålene med daghøjskoleundervisningen.
Endvidere blev der givet undervisningsministeren bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af tilbud.
Endelig blev der indført værn mod den
såkaldte filialvirksomhed, idet kun undervisning og aktivitet, der
gennemførtes i en grundtilskudsydende kommune, kunne indgå i
tilskudsgrundlaget.
Da aktiviteten imidlertid fortsat steg stærkt,
indførtes med lov nr. 1049 af 23. december 1998 rammestyringen fra den
1. januar 1999. I forbindelse hermed blev der strammet op på indholdet.
Der blev i loven indsat en bestemmelse om, at den emne- og projektorienterede
undervisning højst må udgøre 60 pct. af
undervisningstiden, om mindste ugentligt timetal i grundlæggende
færdigheder og i psykologiske fag og om vejledning i forbindelse med
personlig udvikling og uddannelses- og erhvervsmuligheder. Endvidere
udvidedes undervisningsministerens hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om tilrettelæggelsen til også at omfatte
omfang og indhold.
Hertil kom et nyt krav om, at kun kurser, hvor mindst
halvdelen af deltagerne er kortuddannede, indgår i
tilskudsberegningen.
Fra 1. januar 2000 blev daghøjskolerne omfattet af
finansieringsomlægningen, jf. lov nr. 1023 af 18. december 1999. I
forbindelse hermed blev der fastlagt en overgangsordning, der skulle sikre,
at AF og kommunerne fortsat gjorde brug af daghøjskolerne i
aktiveringen. Overgangsordningen nedtrappes og vil være helt afviklet i
2005.
Endelig fik daghøjskolerne med lov nr. 489 af 31.
maj 2000 ændret deres formål, så det ud over de hidtidige
tilbud, hvis hovedsigte er folkeoplysning, også omfatter forberedende
voksenundervisning (FVU) og kombinationsforløb mellem de
folkeoplysende tilbud og FVU.
Mange af de gennemførte ændringer har haft
til formål at dæmpe aktivitetsomfanget og sikre kvaliteten af
tilbuddene. Med indførelsen af rammestyringen i 1999 er det sikret, at
aktiviteten ikke løber løbsk.
De gældende vilkår, der bærer præg
af de mange ændringer, er ikke i tilstrækkeligt omfang egnede til
at imødekomme nye behov for at bringe personer, herunder personer med
nedsat erhvervsevne, der har været væk fra arbejdsmarkedet i
længere tid, i beskæftigelse, eventuelt på sociale
vilkår. Der er derfor risiko for, at formelle regler bevirker, at
daghøjskolerne ikke inddrages i løsningen af denne opgave.
Med henblik på at sikre, at kommunerne og AF, der
står for finansieringen af den væsentligste del af aktiviteten,
kan udnytte daghøjskolerne bedst muligt, er det nødvendigt at
muliggøre en mere fleksibel tilrettelæggelse af
daghøjskolekurserne. Der stilles derfor forslag om ophævelse af
lovens krav om, at daghøjskolekurser skal gennemføres som
sammenhængende forløb, og lovkravet om, at
daghøjskoleundervisning skal gennemføres som
heltidsundervisning. Ligeledes foreslås minimumstidsrammen for almene
daghøjskoleforløb, som i dag er på 4 uger, nedsat til 1
uge for en del af skolens aktivitet.
Disse ændringer vil give mulighed for en
vekselvirkning mellem undervisning, praktik, arbejdspraktik og
jobtræning efter deltagernes behov, så deltagernes ressourcer og
barrierer i forbindelse med beskæftigelse bedst muligt kan afklares.
Forslagene må formodes at
gøre det nemmere for kommunerne og AF at gøre brug af
daghøjskolerne i deres aktiveringsindsats, og forslagene vil inden
for rammerne af kvoteordningen og finansieringsomlægningen kunne
modvirke en tendens i retning af skolelukninger, ikke mindst i områder
med tyndere befolkningsunderlag.
I lovforslaget stilles endvidere forslag af
ordensmæssig og redaktionel karakter.
2. Lovforslaget indhold
a. Lempelse af kravene til skolemiljø
Der er i lovens § 2 b krav om, at en daghøjskole
hvert år skal gennemføre mindst ét kursus af minimum 16
ugers varighed, gennemføre undervisning i mindst 30 kalenderuger, have
mindst 20 årselever, og at mindst 2/3 af undervisningen skal varetages
af fastansatte lærere.
Det foreslås, at kravet om mindst 20 årselever
ophæves. Ophævelsen af kravet om mindst 20 årselever giver
mulighed for, at der kan gennemføres daghøjskoletilbud på
små skoler i områder med et begrænset elevunderlag.
Det gældende krav i lovens § 2 b, stk. 1, nr. 4, om,
at mindst 2/3 af undervisningen skal gennemføres af lærere, der
er fastansat ved skolen, foreslås lempet ved, at den såkaldte
1/3-undervisning udgår af beregningsgrundlaget. Endvidere
foreslås opfyldelsen af kravet lempet ved, at skolerne kan vælge,
at kravet kan opfyldes enten inden for den ordinære
daghøjskoleundervisning inklusive FVU eller inden for den almene
daghøjskoleundervisning. Det vil gøre det lettere for
daghøjskolerne at knytte en stabil medarbejderstab til skolen,
samtidig med at det giver større fleksibilitet i tilpasningen til
udsving i aktivitetsomfanget. Hermed får skolerne bedre mulighed for at
tilbyde FVU og 1/3-undervisning.
De gældende krav om, at en skole skal
gennemføre mindst ét kursus af minimum 16 ugers varighed og
have gennemført undervisning i mindst 30 kalenderuger,
videreføres, idet dog kravet om undervisning i 30 kalenderuger
ændres til krav om undervisning i mindst 900 timer. Det er i denne
henseende uden betydning, om der i en time undervises på et eller
på flere hold. Dette vil give især små skoler bedre
mulighed for at understøtte den øgede fleksibilitet i
afviklingen af tilbuddene, hvilket er et vigtigt formål med
lovforslaget. Endvidere præciseres det i loven, at et 16-ugers-kursus
for at opfylde kravet skal gennemføres som sammenhængende kursus
på heltid. Det vil i bekendtgørelsen blive sikret, at de
særlige vilkår for undervisning tilrettelagt for deltagere, for
hvem et lavere timetal end 30 svarer til heltid, vil blive videreført
på en måde, der ikke gør det vanskeligere for skolerne at
opfylde kravet om et 16-ugers-kursus på heltid og om undervisning i
mindst 900 timer.
Hertil kommer, at opgørelsesperioden foreslås
fastlagt i loven, og at det fastsættes, at en skole, der ikke har
opfyldt et krav til skolemiljøet, kan fortsætte sin virksomhed
året ud med tilskud efter loven.
Det foreslås, at de nye krav til skolemiljø
skal opfyldes første gang for perioden 1. juli 2001 til 30. juni 2002.
Da der er tale om lempeligere regler for skolerne, er der ikke noget
betænkeligt i, at bestemmelsernes virkning relaterer sig til en
periode, der også strækker sig tilbage til før lovens
ikrafttræden. Kommunalbestyrelsernes pligt i gældende lov til at
tilbagekalde godkendelsen af vedtægter uden varsel, hvis en skole ikke
har opfyldt kravene til skolemiljø, berøres ikke af, at en del
af opfyldelsesperioden ligger forud for lovens ikrafttræden.
For god ordens skyld foreslås det præciseret,
at daghøjskoleundervisning, bortset fra undervisning ved eller i
medfør af en anden uddannelseslov (1/3-reglen) og FVU, der
samlæses med den amtslige FVU, skal gennemføres af
daghøjskolen ved lærere, der er ansat ved skolen.
b. Krav om kursuslængde m.v.
Der er i gældende lovs § 13, stk. 3, nr. 1, fastsat
krav om, at et kursus kun tæller med i tilskudsgrundlaget, i det omfang
det gennemføres med mindst 8 af de samme elever (den såkaldte
8-regel). Endvidere er det et krav, at kun deltagere i sammenhængende
kursusforløb af 4 til 24 ugers varighed indgår i
tilskudsberegningen. Disse krav foreslås ophævet. Endelig
foreslås det, at der ikke længere skal være
lovmæssigt krav om, at daghøjskoleundervisningen skal være
heltidsundervisning.
8-reglen betyder, at daghøjskoler har måttet
fuldføre hold, hvor der er under 8 af de samme elever, uden tilskud
eller har måttet standse sådanne hold i utide. For de aktiverende
myndigheder betyder det, at de enten får gratis undervisning en del af
tiden eller har skullet finde alternativ aktivering. For at gardere sig
herimod har skolerne måttet starte med meget store
holdstørrelser, hvilket har været vanskeligt for skoler med
mindre befolkningsunderlag.
Ophævelsen af lovkravet om, at kursusforløb
skal gennemføres som sammenhængende kurser af 4 til 24 ugers
varighed, indebærer, at det bliver muligt at gennemføre kurser,
der ikke er sammenhængende. Det foreslås, at regler om
ikke-sammenhængende kurser fastsættes i en bekendtgørelse.
Det vil gøre det nemmere at tilpasse tilbuddene til ændrede
behov, for eksempel om vekslen mellem daghøjskoleundervisning og
praktik/arbejdspraktik/jobtræning. Endvidere tænkes der
åbnet for, at daghøjskolerne kan tilbyde kortere kurser af ned
til 1 uges varighed. Regler herom foreslås ligeledes fastsat i en
bekendtgørelse. For at sikre kvaliteten af skolemiljøet
påtænkes fastsat en regel om, at omfanget af kurser af under 4
ugers varighed højst skal kunne udgøre 1/3 af den samlede
daghøjskolevirksomhed.
c. FVU-samlæsning m.v.
Lovforslaget vil give mulighed for samlæsning af
FVU. Baggrunden herfor er, at det har vist sig, at der er behov for at kunne
gennemføre FVU, hvor der på det enkelte hold går
såvel daghøjskolelever som kursister, der ikke er
daghøjskolelever. Det vil især være en mulighed ved
kombinationstilbuddene. Samlæsningen kan gennemføres enten ved,
at daghøjskoleelever går til FVU på en anden institution,
eller ved, at daghøjskolerne efter overenskomst med en amtskommune
selv udbyder og gennemfører FVU-kurser for både eksterne
kursister og egne elever. Samlæsning med hjemmel i »1/3-reglen« er ikke mulig efter gældende lov, da
FVU-loven ikke kan betegnes som en »anden uddannelseslov«. Det ville
være for begrænsende for daghøjskolernes FVU, hvis der
blev givet mulighed for, at FVU kan gennemføres inden for rammerne af
1/3-undervisningen. Omfanget af FVU ville i givet fald ikke kunne overstige
1/3, og hvis der samtidig indgik undervisning i medfør af en anden
lov, ville FVU blive begrænset yderligere. Der stilles derfor forslag
om en særlig FVU-ordning, der gør det muligt, at
daghøjskoleelever læser FVU sammen med kursister fra den
amtslige FVU uden begrænsning af omfanget. Forslaget indebærer,
at daghøjskoler, der afholder udgiften for egne
daghøjskolelevers deltagelse i den amtslige FVU, vil skulle medregne
undervisningen af daghøjskoleeleverne i tilskudsberegningen. Ordningen
svarer til finansieringen af undervisning i medfør af en anden
uddannelseslov (1/3-reglen), men der foreslås ingen begrænsninger
i omfanget af FVU.
Bestemmelsen i lovens § 13, stk. 4, nr. 1, om varigheden
af FVU-kurser foreslås at udgå som overflødig, da
varigheden af FVU-kurser med hjemmel i FVU-loven er reguleret i
FVU-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1200 af 15. december
2000).
Det foreslås præciseret i loven, at
bemyndigelsen i lovens § 13, stk. 6, til at fastsætte nærmere
regler om beregningen af årselever også bemyndiger ministeren til
at vægte FVU højere samt til at fastsætte regler om
indberetningen af årselever.
d. Tilbuddenes tilrettelæggelse og indhold
Der er siden daghøjskolelovens ikrafttræden i
1996 sket en række opstramninger af kravene til indhold og
tilrettelæggelse m.v. af daghøjskoletilbuddene. Der er
nærmere redegjort herfor i afsnit 1 ovenfor. Endvidere er ministerens
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler blevet udvidet,
så den nu omfatter omfang, tilrettelæggelse og indhold af
tilbuddene.
Det foreslås, at flertallet af de i den
gældende lov fastsatte krav om indhold og tilrettelæggelse
udgår af loven som konsekvens af den foreslåede ophævelse
af § 2. I stedet foreslås det, at regler om indhold,
tilrettelæggelse og omfang af daghøjskolekurser fastsættes
med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 1, stk. 3. Bortset fra
bestemmelserne i lovens § 2 om undervisning ved eller i medfør af en
anden uddannelseslov (1/3-reglen), om praktik i virksomhed og om
specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der alle
foreslås videreført i § 1, er det hensigten, at reglerne i
lovens § 2 umiddelbart videreføres i bekendtgørelsen. I denne
forbindelse foreslås det, at undervisningsministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler udvides til også at omfatte timetallet samt
varigheden af kurser. Denne udvidelse af bemyndigelsen agtes umiddelbart
anvendt til bl.a. at fastsætte regler om, at varigheden af
daghøjskolekurser kan være fra 1 til 24 uger, eller for
deltidskurser, hvad der svarer til varigheden af et daghøjskolekursus
på 1 til 24 ugers heltidsundervisning. Der er i bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 2, redegjort nærmere for, hvad bemyndigelsen
forventes anvendt til umiddelbart.
e. Vedtægtsgodkendelse m.v.
Der stilles forslag om, at det i § 6, stk. 1,
tydeliggøres, at daghøjskoler, der modtager tilskud efter
loven, ikke bare skal være uafhængige, selvejende institutioner
med vedtægter, der skal være godkendt af en kommunalbestyrelse/et
amtsråd, men også, at vedtægterne skal have et indhold, der
er i overensstemmelse med loven og regler, som er fastsat med hjemmel
heri.
Som konsekvens af forslaget om, at skoler, der ikke har
opfyldt et af kravene til skolemiljø, kan fortsætte deres
virksomhed med tilskud efter loven året ud, jf. det til nr. 4
anførte, foreslås den gældende passus i § 6, stk. 4, om,
at godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes
»uden
varsel «, omformuleret, så opsigelsen skal meddeles med et varsel til
den førstkommende 1. januar. Det understreges, at opsigelsen skal
meddeles skolen straks.
Kommunalbestyrelsens adgang til at tilbagekalde
godkendelsen af vedtægter, hvis der ikke længere er behov for
skolen, foreslås ophævet. Denne bestemmelse anses for
overflødig, da kommunalbestyrelsen fortsat vil kunne opsige
grundtilskuddet, hvis der ikke længere er behov for skolen.
I den gældende lovs § 12, stk. 1, 2. pkt., er det
fastsat, at ydelse af driftstilskud er betinget af, at skolen opfylder
betingelserne i lovens kapitel 1 og 2. Denne tilskudsbetingelse
foreslås præciseret, så det klart fremgår, at skolen
også skal overholde regler, der er fastsat med hjemmel i kapitel 1 og
2.
f. Indtægtsdækket virksomhed
Der skønnes ikke længere at være behov
for bemyndigelsen i lovens § 18 til at fastsætte regler om undervisning
udbudt som indtægtsdækket virksomhed. Bemyndigelsen
foreslås derfor ophævet. Bemyndigelsen har tidligere været
brugt til at fastsætte et maksimum for omfanget af den
indtægtsdækkede virksomhed. Som følge af
finansieringsomlægningen blev denne begrænsning imidlertid
ophævet i 2000. Tilbage står regler, der svarer til dele af
Finansministeriets Budgetvejledning, og bekendtgørelsen henviser i
øvrigt til Budgetvejledningen. En ophævelse af bemyndigelsen
og dermed også af de i medfør heraf fastsatte regler vil
derfor ikke ændre den gældende retstilstand, idet det
forudsættes, at den indtægtsdækkedes virksomhed
gennemføres i overensstemmelse med Budgetvejledningen.
3. Høring
Forslaget har af den tidligere regering været sendt
til høring hos Rigsrevisionen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen
af Daghøjskoler i Danmark, AOF Danmark, Liberalt Oplysningsforbund,
Folkeligt Oplysnings Forbund, Frit Oplysningsforbund, Dansk
Oplysningsforbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Landsforbundet af
Voksen- og Ungdomsundervisere, Det Centrale Handicapråd, De Samvirkende
Invalideorganisationer, Nævnet for Etnisk Ligestilling og Rådet
for Etniske Minoriteter. Forslaget har desuden ad elektronisk vej været
genstand for offentlig høring.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner
og amtskommuner
Forslaget er udgiftsneutralt og har ingen administrative
konsekvenser for det offentlige.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
Vurdering af konsekvenserne af
lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Forslaget er udgiftsneutralt
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget stilles af ordensmæssige grunde, da loven
alene omhandler daghøjskolerne.
Til nr. 2
Ad § 1
§ 1 foreslås omskrevet for at gøre den mere
overskuelig. Endvidere overføres enkelte bestemmelser fra
gældende lovs § 2, der i øvrigt foreslås ophævet,
jf. nr. 3, ligesom der indsættes bestemmelser om samlæsning af
FVU efter daghøjskoleloven med den af amtskommunerne udbudte FVU og
om, at undervisningen skal forestås af daghøjskolen selv ved
dens lærere. Endelig foreslås reglerne om heltidsundervisning i §
1, stk. 4 og 5, i den gældende lov ophævet, jf. dog
bemærkningerne til § 1, stk. 3, hvoraf det fremgår, at krav til
timetal kan fastsættes i en bekendtgørelse.
Ad § 1, stk. 1
Ændringerne, der er af redaktionel karakter,
tilsigter at gøre bestemmelsen mere overskuelig. Det foreslås,
at de nærmere beskrivelser af tilbud, hvis hovedsigte er
folkeoplysning, flyttes til stk. 2. Som konsekvens af ophævelsen af
stk. 4 foreslås det i nr. 1 indføjet, at tilbuddene
tilrettelægges for kortuddannede.
Ad § 1, stk. 2
Forslaget indebærer ingen ændringer af
retstilstanden. Bestemmelsen omfatter dels de fra gældende § 1, stk. 1,
overførte beskrivelser af tilbud, hvis hovedsigte er folkeoplysning,
dels de fra gældende § 2 overførte bestemmelser om undervisning
ved eller i medfør af en anden uddannelseslov (1/3-reglen), om, at
praktik i virksomhed kan indgå i tilbuddene, og om, at
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan tilbydes.
Det anses for hensigtsmæssigt, at disse forhold omfattes af
daghøjskolernes formål.
Ad § 1, stk. 3
Det foreslås, at den gældende bemyndigelse i
lovens § 2, stk. 3, for undervisningsministeren til at fastsætte
nærmere regler om omfanget, tilrettelæggelsen og indholdet af
tilbuddene opretholdes i lovens § 1, stk. 3.
Endvidere foreslås det, at bemyndigelsen udvides til
også at omfatte fastsættelse af nærmere regler om timetal
samt om varigheden af daghøjskolekurser. Dette skal ses i
sammenhæng med forslaget om ophævelse af lovens § 1, stk. 4 og 5,
om heltidsundervisning, så der ikke længere vil være et
lovkrav om, at daghøjskoleundervisning skal være
heltidsundervisning, og forslaget om ophævelse af lovens § 13, stk. 3,
nr. 1, hvorefter kun elever i sammenhængende kursusforløb af
mindst 4 og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i
overensstemmelse med planen herfor, indgår i årselevberegningen,
jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Spørgsmålene om krav til
kursusforløb og kursusvarighed foreslås herefter reguleret i en
bekendtgørelse for hermed smidigere at kunne tilpasse tilbuddene til
den løbende udvikling i arbejdsmarkedets behov.
Bemyndigelsen agtes umiddelbart anvendt til
videreførelse af reglerne i lovens § 2, der foreslås
ophævet. Det drejer sig om omfang af et enkelt emne, om tilbud om
undervisning i grundlæggende færdigheder og i psykologiske fag
m.v. og om de særlige tilrettelæggelsesformer som
foredragsvirksomhed, ekskursioner, aktiviteter i forbindelse med undervisning
og fællesarrangementer. Herudover tænkes bemyndigelsen anvendt
til at fastsætte supplerende regler om, at varigheden af
daghøjskolekurser kan være fra 1 til 24 uger, og om, at kurser
med en varighed svarende til under 4 ugers heltidsundervisning højst
kan udgøre 1/3 af en skoles daghøjskolevirksomhed. Der
påtænkes endvidere fastsat regler om, at
daghøjskolekurser, der ikke gennemføres som
sammenhængende forløb, skal gennemføres inden for 12
måneder, og om, at det enkelte skoleophold i sådanne
forløb ikke kan være af kortere varighed end 30 timer.
Ad § 1, stk. 4
Forslaget svarer med enkelte ændringer af
redaktionel karakter til gældende lovs § 1, stk. 2.
Ad § 1, stk. 5
Forslaget gør det muligt at samlæse mellem
daghøjskolernes FVU efter daghøjskoleloven og FVU, der er
udbudt i medfør af FVU-loven. Der opnås hermed et bredere
elevgrundlag og herigennem en bedre økonomisk basis for, at
daghøjskolerne kan bidrage til gennemførelsen af FVU.
Samlæsningen kan foregå på den måde, at
daghøjskoleelever følger undervisning, der er udbudt i henhold
til FVU-loven. Hvis daghøjskolen betaler for undervisningen,
indgår de pågældende elever i årselevberegningen for
daghøjskolen.
Ad § 1, stk. 6
Forslaget ændrer ikke den gældende
retstilstand. Med forslaget præciseres det, at daghøjskolernes
undervisning bortset fra undervisning ved eller i medfør af en anden
uddannelseslov (1/3-reglen) og FVU, der samlæses med den amtslige FVU,
skal gennemføres af skolen selv ved egne lærere. Dette
gælder for såvel fastansatte som timelønnede
lærere.
Ad § 1, stk. 7
Forslaget er identisk med gældende lovs § 1, stk.
3.
Til nr. 3
Lovens § 2 foreslås ophævet. Paragraffen
indeholder endog meget detaljerede bestemmelser om timetal, indhold og
tilrettelæggelse. Disse forhold vil mere hensigtsmæssigt kunne
reguleres i bekendtgørelsesform, så det bliver muligt smidigere
at tilpasse indhold og tilrettelæggelse m.v. til den løbende
udvikling i arbejdsmarkedets behov og behovet for tilbud, der er tilpasset
personer med begrænset erhvervsevne. De gældende regler i § 2
påtænkes videreført i en bekendtgørelse udstedt i
medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 1, stk. 3, jf. det til
nr. 2 anførte.
Samtidig foreslås dog bestemmelserne om undervisning
i medfør af en anden uddannelseslov, om praktik i virksomhed og om, at
der kan tilbydes specialundervisning og specialpædagogisk bistand, samt
undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om omfang, tilrettelæggelse og indhold af tilbuddene optaget i
lovens § 1, jf. det ovenfor til nr. 2 anførte.
Til nr. 4
Med den foreslåede ændrede affattelse af § 2 b
bortfalder kravet om, at en daghøjskole hvert år skal have
mindst 20 årselever. Forslaget stilles, fordi kravet har
medført, at i øvrigt velfungerende skoler har måttet
indstille deres virksomhed. Dette er ikke mindst gået ud over skoler i
mindre byer og i landkommuner. Det vil herefter være op til AF og ikke
mindst kommunerne at tage stilling til de små skolers fortsatte
eksistens gennem deres brug af skolerne og kommunernes ydelse af
grundtilskud.
Det har voldt flere små skoler problemer at leve op
til kravet om, at mindst 2/3 af undervisningen skal læses af
fastansatte lærere. Kravet foreslås derfor lempet, idet
undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov
(1/3-undervisning) udgår af beregningsgrundlaget. Endvidere vil det
blive valgfrit for en skole, om FVU skal indgå i beregningsgrundlaget,
eller om grundlaget alene skal omfatte den almene
daghøjskoleundervisning. Dette vil kunne fjerne barrierer for
skolernes køb af undervisning, der er oprettet ved eller i
medfør af en anden uddannelseslov, og til at knytte timelønnede
FVU-lærere til sig.
Da det fortsat er vigtigt, at der på en
daghøjskole er et pædagogisk skolemiljø,
videreføres kravet om, at en skole hvert år skal
gennemføre mindst ét kursus af minimum 16 ugers varighed,
uændret, ligesom kravet om, at en skole skal gennemføre
undervisning i mindst 30 kalenderuger, videreføres, dog ændret
til et krav om undervisning i mindst 900 timer. De 900 timer svarer til det
gældende krav om undervisning i mindst 30 kalenderuger, men de 900
timer betyder, at kravet kan opfyldes på en smidigere måde. En
skole behøver for eksempel ikke at have aktivitet på alle
hverdage i en kalenderuge, og en skole, der har undervisning ud over de
normale 30 ugentlige timer, vil få godskrevet disse timer. Hermed vil
det blive lettere at tilpasse afviklingen af kurser til ændrede krav om
smidigere tilrettelæggelse. Det understreges, at det ved
opgørelsen af de 900 timer er uden betydning, om der i en time
undervises et enkelt hold eller parallelle hold. Som konsekvens af bortfaldet
af lovens krav om heltidsundervisning og om sammenhængende
forløb foreslås det præciseret, at det krævede
kursus af mindst 16 ugers varighed skal være gennemført som
sammenhængende heltidsundervisning. Med hjemmel i § 2 b, stk. 3, vil
det i en bekendtgørelse blive sikret, at kravet om heltidsundervisning
på et kursus af mindst 16 ugers varighed og kravet om undervisning i
mindst 900 timer nedsættes forholdsmæssigt for kurser, der efter
de gældende regler opfylder kravet om heltidsundervisning med et lavere
ugentligt timetal end 30. Der er tale om kurser, som er tilrettelagt for
personer, for hvem et lavere timetal end 30 svarer til
heltidsundervisning.
Endelig foreslås det, at opfyldelsesperioden
fastlægges i loven til perioden fra den 1. juli til den 30. september i
det efterfølgende år, og at skoler, der ikke har opfyldt et af
kravene, kan videreføre deres virksomhed året ud med tilskud
efter loven. Der bliver hermed mulighed for, at en skole, hvis godkendelse af
vedtægter tilbagekaldes på grund af manglende opfyldelse af et
skolemiljøkrav, kan afvikle sin virksomhed i ro og orden.
Til nr. 5
Bestemmelsen om vedtægtsgodkendelse, når flere
kommunalbestyrelser eller amtsråd yder grundtilskud, foreslås
overført uændret fra § 11, stk. 3. Hermed samles lovens
bestemmelser om godkendende kommunalbestyrelse/amtsråd i én
bestemmelse.
Herudover foreslås bestemmelsen omformuleret,
så det tydeliggøres, at en daghøjskole for at modtage
tilskud efter loven ikke alene skal være en selvejende institution med
vedtægter, der er godkendt af en grundtilskudsydende
kommunalbestyrelse/amtsråd, men at den selvejende institution i
overensstemmelse med den almindelige regulering af de selvejende
undervisningsinstitutioner skal være uafhængig. Denne
tydeliggørelse tilsigter ikke ændringer i retstilstanden.
Endvidere præciseres det, at indholdet af vedtægterne skal
være i overensstemmelse med loven og regler, der er udstedt med hjemmel
heri. Hermed tydeliggøres retstilstanden for vedtægternes
betydning for udbetaling af tilskud.
Til nr. 6
Forslaget stilles af ordensmæssige grunde, idet
også et amtsråd uændret kan godkende en daghøjskoles
vedtægter.
Til nr. 7
Forslaget stilles som konsekvens af forslaget om, at
skoler, der ikke har opfyldt et af kravene til skolemiljøet i § 2 b,
kan fortsætte deres virksomhed året ud med tilskud efter loven.
Der henvises til det til nr. 4 anførte.
Til nr. 8
Den gældende formulering i § 6, stk. 5, 2. pkt., om,
at tilbagekaldelsen kan ske uden varsel, foreslås at udgå, da den
anses for at være overflødig, og da den utilsigtet vil kunne
give anledning til at antage, at forvaltningslovens regler om høring
af en part ikke gælder i disse tilfælde. Hvis grundtilskud ydes
af en kommunalbestyrelse eller af et amtsråd, forudsættes det, at
det er den pågældende myndighed, der tilbagekalder godkendelsen
af daghøjskolens vedtægter. Hvis flere kommunalbestyrelser eller
amtsråd yder grundtilskud til en skole, forudsættes det, at de i
fællesskab træffer aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller
hvilket amtsråd der tilbagekalder vedtægtsgodkendelsen.
Lovens § 6, stk. 6, foreslås at udgå, da
bestemmelsen ikke har noget selvstændigt indhold. En kommunalbestyrelse
vil fortsat kunne standse støtten til en daghøjskole, som der
ikke længere er behov for, jf. lovens § 11, stk. 5. Endvidere
videreføres lovens § 6, stk. 7, uændret som lovens § 6, stk.
6.
Til nr. 9
Som konsekvens af ophævelsen af lovens § 2
udgår henvisningen til denne bestemmelse. Endvidere præciseres
det, at virksomheden ikke alene skal være i overensstemmelse med § 1 i
loven, men også med regler, der fastsættes med hjemmel heri.
Til nr. 10
Lovens § 11, stk. 3, foreslås ophævet, da
bestemmelsen foreslås optaget i § 6, stk. 1, jf. det til nr. 5
anførte.
Forslaget om ophævelse af lovens § 11, stk. 7,
stilles, fordi bestemmelsen er overflødig, eftersom der i de
såkaldte kommunalfuldmagtsregler er tilstrækkelig hjemmel til, at
en kommunalbestyrelse og i øvrigt et amtsråd kan overdrage fast
ejendom til en daghøjskole.
Til nr. 11
Den foreslåede ophævelse af henvisningen til
lovens § 12, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af den ændrede
nummerering af lovens § 11, stk. 4-6, som følge af forslaget om at
ophæve lovens § 11, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Endvidere præciseres det, at det ikke alene er en
tilskudsbetingelse, at en daghøjskole overholder betingelserne i
lovens kapitel 1 og 2, men også at skolen skal overholde de regler, der
udstedes med hjemmel i bestemmelserne i kapitel 1 og 2.
Herudover foreslås ændringer af sproglig
karakter.
Til nr. 12
Ad § 13, stk. 3
For så vidt angår ophævelsen af kravene
i § 13, stk. 3, nr. 1, henvises til det til nr. 2, ad § 1, stk. 3,
anførte.
Herudover foreslås lovens § 13, stk. 3, nr. 2
(8-reglen), ophævet. Bestemmelsen, der skal sikre kontinuitet på
det enkelte hold, indebærer, at tilskud til et kursus, der kommer under
8 gennemgående elever, bortfalder, uanset at årsagen hertil er
forhold, som daghøjskolen ikke har nogen indflydelse på. Det kan
for eksempel være, at en elev får anvist beskæftigelse,
flytter til en anden kommune eller bliver længerevarende syg. For
kommunerne og AF betyder bestemmelsen, at undervisningen på hold med
under 8 gennemgående deltagere bliver gratis, eller at holdet bliver
standset, så der skal findes alternativ aktivering. Bestemmelsen har
også betydet, at skolerne for at gardere sig kun tør starte
meget store hold. Det har især ramt skoler i egne med et
begrænset elevunderlag. Bortfald af bestemmelsen betyder, at der bliver
større sikkerhed for såvel igangsætning som
gennemførelse af et planlagt kursus.
Ad § 13, stk. 4
For de rene FVU-kurser gælder de regler for indhold
og tilrettelæggelse og målgruppe, som er fastsat i FVU-loven og
FVU-bekendtgørelsen. Lovens § 13, stk. 4, nr. 1, om kursusvarighed
m.v. kan derfor udgå som overflødig.
Ad § 13, stk. 5
Med forslaget fastsættes det, at FVU, som en
daghøjskole gennemfører ved samlæsning med FVU, der
udbydes efter FVU-loven, indgår ved beregningen af årselever,
selv om denne undervisning gennemføres i en kommune, der ikke yder
grundtilskud til skolen eller hvis det er en amtskommune, der yder
grundtilskud i en kommune, som ikke har godkendt skolens oprettelse.
Endvidere foreslås bestemmelsen omredigeret for at
gøre den mere overskuelig.
Ad § 13, stk. 6
Som led i omredigeringen af lovens § 13, stk. 5,
foreslås dispensationsbeføjelsen flyttet til nyt stykke 6.
Ad § 13, stk. 7
Forslaget indebærer ingen ændring i forhold
til den gældende retstilstand. Forslaget om, at der i loven optages en
bestemmelse om, at FVU vægtes højere, stilles, fordi det
må anses for mere hensigtsmæssigt, at hjemmelen til
vægtning fremgår direkte af loven.
Forslaget om, at undervisningsministerens bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om beregningen af årselever
også omfatter indberetningen af årselever, stilles for at
tydeliggøre omfanget af bemyndigelsen.
Ad § 13, stk. 8
Bestemmelsen er identisk med den gældende bortset
fra en konsekvensændring i forhold til henvisningen til den
ophævede § 2.
Til nr. 13
Da det ikke er hensigten at fastsætte regler for den
indtægtsdækkede virksomhed, som afviger fra Finansministeriets
Budgetvejledning, foreslås bemyndigelsen til at fastsætte
nærmere regler om den indtægtsdækkede virksomhed erstattet
af en generel henvisning til Finansministeriets Budgetvejledning.
Til § 2
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar
2002, for at forenklingerne kan få virkning allerede for 2002.
Ifølge overgangsbestemmelserne i den gældende
lov kan staten indtil den 31. december 2001 yde tilskud til skoler, hvis
vedtægter er godkendt før den 1. juli 2000. Det har været
forudsat, at der hermed var tilstrækkelig tid for skolerne til at
få vedtaget nye vedtægter og for kommunalbestyrelserne til at
godkende de ændrede vedtægter. Da bekendtgørelsen om
vedtægter m.v. for daghøjskoler imidlertid først er
trådt i kraft godt et år senere, den 29. september 2001,
foreslås det, at fristen forlænges med et år til udgangen
af 2002. Staten bemyndiges hermed til at udbetale driftstilskud til udgangen
af 2002 til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den 1.
oktober 2001 med et indhold, der ikke lever op til bekendtgørelsen.
Statens bemyndigelse omfatter også udbetalingen af tilskud for
aktiverede og opkrævning af refusion herfor hos kommunerne og
Beskæftigelsesministeriet. På tilsvarende måde bemyndiges
kommunalbestyrelser og amtsråd til at kunne udbetale grundtilskud til
disse skoler for 2002.
Endelig foreslås det, at de lempeligere krav til
skolemiljø i § 2 b første gang skal opfyldes for perioden fra
den 1. juli 2001 til den 30. juni 2002.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
formulering
Gældende formulering
Lovforslaget
Lov om daghøjskoler m.v.
Lov om ændring af lov om daghøjskoler m.
v.
(Skolemiljø, tilskudsbetingelser,
indtægtsdækket virksomhed m.v.)
§ 1
I lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af
27. juni 2001, foretages følgende ændringer:
1.
I lovens titel udgår »m.v.«.
2.
§ 1 affattes således:
§ 1.
Daghøjskolerne giver følgende tilbud til
personer over 18 år:
»
§ 1. En
daghøjskole, der er omfattet af loven, kan give følgende tilbud
til personer over 18 år:
1) Tilbud om undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning. Det
enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres
muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked,
herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob el.lign.
Tilbudet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse
for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
1) Tilbud om undervisning for kortuddannede, hvis hovedsigte er
folkeoplysning (almene daghøjskoletilbud).
2) Tilbud om forberedende voksenundervisning, jf. lov om forberedende
voksenundervisning.
2) Tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU-tilbud), jf. lov om
forberedende voksenundervisning (FVU-loven).
3) Tilbud, der kombinerer de i nr. 1 og 2 nævnte tilbud.
3) Tilbud, der kombinerer de i nr. 1 og 2 nævnte tilbud
(kombinationstilbud).
Stk. 2. For almene daghøjskoletilbud og
kombinationstilbud gælder:
1) Det enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og
forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet,
herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob el.lign.
2) Indtil 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til undervisning,
uddannelse og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en anden
uddannelseslov.
3) Et tilbud kan omfatte praktik i virksomhed.
4) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan
tilbydes.
5)Undervisningen skal bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og
evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
Stk. 3
. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om varigheden af almene daghøjskoletilbud og
kombinationstilbud og om tilrettelæggelsen, indholdet, omfanget og
timetallet af undervisningen på disse tilbud.
Stk. 2. § 1, § 4, § 8, stk. 2, § 9, § 12, stk. 2, § 14,
stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3 og 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2 og 5, § 19,
stk. 1-3 og 5, §§ 20, 23 og 24 og § 26, stk. 1, i lov om forberedende
voksenundervisning samt regler udstedt i medfør heraf gælder for
den i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte forberedende voksenundervisning.
Stk. 4. § 1, § 4, § 8, stk. 2, § 9, § 12, stk. 2, § 14,
stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3 og 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2 og 5, § 19,
stk. 1-3 og 5, §§ 20, 23 og 24 og § 26, stk. 1, i FVU-loven samt regler
udstedt med hjemmel heri gælder for FVU, som en daghøjskole
tilbyder i medfør af stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 5. FVU i medfør af stk. 1, nr. 2 og 3, kan
gennemføres sammen med FVU, der er udbudt i medfør af
FVU-loven.
Stk. 6. Bortset fra undervisning ved eller i
medfør af en anden uddannelseslov, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, og FVU
efter stk. 5 skal undervisningen gennemføres af daghøjskolen
ved lærere, der er ansat ved daghøjskolen.
Stk. 3. Daghøjskoletilbud omfatter
ikke
Stk. 7. Daghøjskoletilbud omfatter ikke
1) efter- og videreuddannelse, der hovedsagelig har til formål at
kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt
vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og
1) efter- og videreuddannelse, der hovedsagelig har til formål at
kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt
vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og
2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens
kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til
organisatorisk arbejde m.v.
2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens
kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til
organisatorisk arbejde m.v.«
Stk. 4. Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 3,
tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
heltidsundervisningen, herunder om, at timetallet for heltidsundervisning vil
variere i forhold til andelen af timer i forberedende
voksenundervisning.
Stk. 5. Tilbud efter stk. 1, nr. 2, tilrettelægges
som heltidsundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om heltidsundervisningen.
§ 2.
For det enkelte daghøjskolekursus efter § 1, stk. 1,
nr. 1, og kombinationskurser efter § 1, stk. 1, nr. 3, hvor forberedende
voksenundervisning udgør under 1/3 af undervisningstiden, gælder
følgende for den undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning:
3.
§ 2 ophæves.
1) Der undervises i et eller flere emner. Undervisningen
tilrettelægges emne- og projektorienteret. Undervisningen i ét
emne må højst udgøre 60 pct. af undervisningstiden.
2) Følgende undervisning skal tilbydes tilrettelagt enten som
emne- og projektorienteret undervisning eller som selvstændig skemalagt
undervisning:
a) Mindst 6 timer ugentlig i grundlæggende færdigheder.
b) Mindst 4 timer ugentlig i psykologiske fag.
c) Andre valgfag.
d) Vejledning i forbindelse med personlig udvikling og uddannelses- og
erhvervsmuligheder.
3) Undervisningen, jf. nr. 1 og 2, kan i begrænset omfang
tilbydes i følgende særlige tilrettelæggelsesformer:
a) Foredragsvirksomhed.
b) Ekskursioner.
c) Aktiviteter i forbindelse med undervisningen.
d) Praktik af kortere varighed i privat eller offentlig
virksomhed.
4) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan
tilbydes.
5) Fællesarrangementer kan tilbydes.
6) Indtil 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til undervisning,
uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en
anden uddannelseslov.
Stk. 2. For undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 3,
hvor den forberedende voksenundervisning udgør mindst 1/3 af
undervisningstiden, gælder stk. 1, bortset fra nr. 1, og nr. 2, litra
a-c. I tilbudet indgår dog mindst 2 timer ugentlig i psykologiske
fag.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om omfanget, tilrettelæggelsen og indholdet af
daghøjskolekurser efter stk. 1.
4.
§ 2 b affattes således:
§ 2 b.
En daghøjskole skal opfylde følgende
betingelser:
§ 2 b.
En daghøjskole skal opfylde følgende
betingelser:
1) Daghøjskolen skal hvert år gennemføre mindst et
kursus af minimum 16 ugers varighed.
1) Daghøjskolen skal gennemføre mindst ét
sammenhængende kursus på heltid af minimum 16 ugers
varighed.
2) Daghøjskolen skal hvert år gennemføre
undervisning i mindst 30 kalenderuger.
2) Daghøjskolen skal gennemføre undervisning i mindst 900
timer.
3) Daghøjskolen skal have mindst 20 årselever pr.
år.
4) Mindst 2/3 af daghøjskolens undervisning i henhold til denne
lov skal varetages af lærere, der er fastansat ved
daghøjskolen.
3) Mindst 2/3 af daghøjskolens undervisning i henhold til denne
lov eller 2/3 af daghøjskolens almene daghøjskoleundervisning i
henhold til denne lov skal varetages af lærere, der er fastansat ved
daghøjskolen. Undervisning ved eller i medfør af en anden
uddannelseslov, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, indgår ikke i opfyldelsen af
kravet.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om kravene i stk. 1.
Stk. 2. Kravene i stk. 1 skal opfyldes for perioden fra
den 1. juli til den 30. juni i det efterfølgende år. En skole,
der ikke har opfyldt et af kravene, kan gennemføre undervisning med
tilskud efter loven resten af kalenderåret.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om kravene i stk. 1, herunder om, at kravene i nr. 1 om
heltid og i nr. 2 om 900 timer nedsættes forholdsmæssigt for
perioder, hvor der udelukkende gennemføres kurser, der er tilrettelagt
for deltagere, for hvem et lavere timetal end 30 svarer til heltid.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan for små skoler
dispensere for bestemmelsen i stk. 1, nr. 4.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan for små skoler
dispensere for bestemmelsen i stk. 1, nr. 3.«
5.
§ 6, stk. 1, affattes således:
§ 6.
Daghøjskoler etableres som selvejende institutioner med
vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse eller det
amtsråd, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen, jf. § 11,
stk. 1. Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse
godkendes af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes.
»
En daghøjskole,
som modtager tilskud efter denne lov, skal være en uafhængig,
selvejende institution med vedtægter, som er godkendt af en
kommunalbestyrelse eller et amtsråd, der helt eller delvis yder
grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1, med et indhold, som er i
overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat med hjemmel heri.
Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse godkendes
af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes. Hvor
grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i
fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse
eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter.«
Stk. 3. Ved godkendelsen af vedtægterne skal
kommunalbestyrelsen påse, at skolen råder over egnede lokaler og
kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk
grundlag.
6.
I § 6, stk. 3, indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »eller amtsrådet «.
7.
§ 6, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Godkendelsen af en daghøjskoles
vedtægter skal tilbagekaldes uden varsel, hvis skolen ikke
længere opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, eller regler udstedt i
medfør af § 2 b, stk. 2.
»
Stk. 4. Godkendelsen af
en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes straks med varsel
til den førstkommende 1. januar, hvis skolen ikke længere
opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, eller regler, der er udstedt med
hjemmel i § 2 b, stk. 3.«
Stk. 5. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter
skal tilbagekaldes, hvis skolen ophører med at drive
daghøjskolevirksomhed, hvis skolen ikke længere opfylder
betingelserne for at kunne påbegynde sin virksomhed, eller hvis skolens
virksomhed i øvrigt ikke længere er i overensstemmelse med denne
lov eller regler fastsat i medfør af loven. Tilbagekaldelse kan ske
uden varsel.
8.
§ 6, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
Stk. 6. Godkendelsen af en daghøjskoles
vedtægter kan endvidere tilbagekaldes, såfremt der ikke
længere er behov for skolen. Tilbagekaldelse skal ske med mindst et
års varsel til en 1. januar.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om fremgangsmåden ved tilbagekaldelse af godkendelsen af
vedtægter.
§ 8
Stk. 7. Bestyrelsen udarbejder hvert år en plan for
skolens virksomhed, der skal være i overensstemmelse med §§ 1, 2 og 2
b.
9.
I § 8, stk. 7, 1. pkt., ændres »§§ 1, 2 og 2 b« til: »§§ 1 og
2 b og regler, der er fastsat med hjemmel heri«.
§ 11
Stk. 3. Hvor grundtilskud ydes af flere
kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, træffer de
aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der
godkender skolens vedtægter, jf. § 6, stk. 1.
10.
§ 11, stk. 3 og stk. 7, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 7. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan
overdrage fast ejendom til en skole.
§ 12.
Staten yder driftstilskud til daghøjskoler, hvis
vedtægter er godkendt, jf. § 6, stk. 1, og som modtager grundtilskud,
jf. § 11, stk. 1, med mindre tilsagn om grundtilskud er opsagt i
medfør af § 11, stk. 4. Ydelse af driftstilskud er endvidere betinget
af, at skolen opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2.
11.
I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 11, stk. 4« til: »§ 11,
stk. 3 «, og i 2. pkt.
ændres »opfylder
betingelserne i kapitel 1 og 2«
til: » overholder bestemmelserne i
lovens kapitel 1 og 2 og de regler, der er fastsat med hjemmel heri«.
§ 13
12.
§ 13, stk. 3-7, ophæves, og i stedet
indsættes:
Stk. 3. Ved beregningen af årselever på
tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, indgår kun
»
Stk. 3. Ved beregningen
af årselever på undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 1 og
3, indgår kun
1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 4 og
højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse
med planen herfor,
1) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, 3 og 4, og § 2 a,
samt regler, der er fastsat med hjemmel heri,
2) kurser, i det omfang de er gennemført med mindst de samme 8
deltagere,
3) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, stk.
2-4 og §§ 2 og 2 a og de i medfør heraf fastsatte regler,
4) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede, og
2) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede,
og
5) deltagere, der ved kursets start er under 61 år, og som har
erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.
3) deltagere, der ved kursets start ikke er fyldt 61 år, og som
har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.
Stk. 4. Ved beregningen af årselever på
tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 2, indgår kun
Stk. 4. Ved beregningen af årselever på
undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 2, indgår kun
1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 50
timers og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i
overensstemmelse med planen herfor,
2) kurser, der opfylder kravene i § 1, stk. 2 og 5, og § 2 a, og
1) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 4, og § 2 a, og
3) deltagere, der har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.
2) deltagere, der har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.
Stk. 5. Bortset fra undervisning i henhold til § 2, stk.
1, nr. 6, praktik i virksomhed samt ekskursioner indgår ved beregningen
af årselever kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført
i en kommune, der yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens
oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. Undervisningsministeren kan i
særlige tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning
og aktiviteter, der gennemføres uden for en grundtilskudsydende
kommune eller uden for en kommune, der har godkendt skolens oprettelse.
Stk. 5. Ved beregningen af årselever indgår
kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, som
yder grundtilskud til skolen, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf.
§ 6, stk. 1, 2. pkt. Følgende undervisning, der er gennemført
uden for en kommune, som yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens
oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., indgår dog i
beregningsgrundlaget:
1) Undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov,
jf. § 1, stk. 2, nr. 2.
2) Praktik i virksomhed, jf. § 1, stk. 2, nr. 3.
3) FVU i medfør af § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, der
gennemføres sammen med FVU udbudt i medfør af FVU-loven, jf. §
1, stk. 5.
4) Pædagogisk tilrettelagte ekskursioner.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning og aktiviteter,
der gennemføres uden for en kommune, som yder grundtilskud, eller som
har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om beregningen af årselever, herunder om, hvilken
tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i
årselevberegningen
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om beregning af årselever, herunder om, at
undervisning i FVU vægtes højere, om indberetning af
årselever og om, hvilken tilknytning elever skal have til Danmark for
at indgå i beregningen.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, ikke
indgår i årselevberegningen.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, at undervisning i medfør af § 1, stk. 2, nr. 2, ikke
indgår i årselevberegningen.«
13.
§ 18 affattes således:
§ 18.
Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan
daghøjskoler udbyde undervisning som indtægtsdækket
virksomhed.
»
§ 18.
Daghøjskoler kan udbyde undervisning som
indtægtsdækket virksomhed.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 6, stk.1, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5, kan kommunalbestyrelser og amtsråd for 2002
yde grundtilskud til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den
31. oktober 2001, og som ikke opfylder kravene i daghøjskolelovens §
6, stk. 2, og regler, der er fastsat med hjemmel heri.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 12, stk. 1, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, kan staten indtil den 31. december
2002 yde driftstilskud samt udbetale og opkræve refusion af
driftstilskud for aktivitet på skoler, hvis vedtægter er godkendt
før den 31. oktober 2001, og som ikke opfylder kravene i lovens § 6,
stk. 2, og regler, der er fastsat med hjemmel heri.
Stk. 4. Kravene i § 2 b, stk. 1, i lov om
daghøjskoler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal
første gang opfyldes for perioden fra den 1. juli 2001 til den 30.
juni 2002.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om daghøjskoler m.v. (Skolemiljø, tilskudsbetingelser, indtægtsdækket virksomhed m.v.) Retsinformation · 13. december 2001
- 1997 LSF 130 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGHØJSKOLER OG PRODUKTIONSSKOLER M.V. (INDHOLD, SKOLEMILJØ, ÅBENT UDBUD, FILIALVIRKSOMHED M.V.) Retsinformation · 30. december 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love (Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.) Retsinformation · 18. april 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om daghøjskoler m.v. Retsinformation · 20. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) Retsinformation · 20. maj 2000
- Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne som undervisere på sagsøgte skole, uden at være omfattet af en overenskomst, har krav på aflønning på samme vilkår som voksenundervisere på daghøjskoler, når henses til lov om tidsbegrænset ansættelse og deltidsloven Domsdatabasen · 29. november 2010