Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om daghøjskoler m.v. (Skolemiljø, tilskudsbetingelser, indtægtsdækket virksomhed m.v.)

2001/2 LSF 19Lovforslag som fremsatFolketinget12. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. december 2001 af

Marianne Jelved (RV), Anders Samuelsen (RV),

Margrethe Vestager (RV), Carsten Hansen (S),

Frank Jensen (S), Lene Jensen (S),

Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

daghøjskoler m.v.

(Skolemiljø, tilskudsbetingelser,

indtægtsdækket virksomhed m.v.)

§ 1

I lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af

27. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1.

I lovens titel udgår »m.v.«.

2.

§ 1 affattes således:

»

§ 1. En

daghøjskole, der er omfattet af loven, kan give følgende tilbud

til personer over 18 år:

1) Tilbud om undervisning for kortuddannede, hvis hovedsigte er

folkeoplysning (almene daghøjskoletilbud).

2) Tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU-tilbud), jf. lov om

forberedende voksenundervisning (FVU-loven).

3) Tilbud, der kombinerer de i nr. 1 og 2 nævnte tilbud

(kombinationstilbud).

Stk. 2. For almene daghøjskoletilbud og

kombinationstilbud gælder:

Læs alt

1) Det enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og

forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet,

herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob el.lign.

2) Indtil 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til undervisning,

uddannelse og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en anden

uddannelseslov.

3) Et tilbud kan omfatte praktik i virksomhed.

4) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan

tilbydes.

5) Undervisningen skal bidrage til at udvikle deltagernes interesse for

og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om varigheden af almene daghøjskoletilbud og

kombinationstilbud og om tilrettelæggelsen, indholdet, omfanget og

timetallet af undervisningen på disse tilbud.

Stk. 4. § 1, § 4, § 8, stk. 2, § 9, § 12, stk. 2, § 14,

stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3 og 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2 og 5, § 19,

stk. 1-3 og 5, §§ 20, 23 og 24 og § 26, stk. 1, i FVU-loven samt regler

udstedt med hjemmel heri gælder for FVU, som en daghøjskole

tilbyder i medfør af stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 5. FVU i medfør af stk. 1, nr. 2 og 3, kan

gennemføres sammen med FVU, der er udbudt i medfør af

FVU-loven.

Stk. 6. Bortset fra undervisning ved eller i

medfør af en anden uddannelseslov, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, og FVU

efter stk. 5 skal undervisningen gennemføres af daghøjskolen

ved lærere, der er ansat ved daghøjskolen.

Stk. 7. Daghøjskoletilbud omfatter ikke

1) efter- og videreuddannelse, der hovedsagelig har til formål at

kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt

vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og

2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens

kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til

organisatorisk arbejde m.v.«

3.

§ 2 ophæves.

4.

§ 2 b affattes således:

»

§ 2 b. En

daghøjskole skal hvert år opfylde følgende

betingelser:

1) Daghøjskolen skal gennemføre mindst ét

sammenhængende kursus på heltid af minimum 16 ugers varighed.

2) Daghøjskolen skal gennemføre undervisning i mindst 900

timer.

3) Mindst 2/3 af daghøjskolens undervisning i henhold til denne

lov eller 2/3 af daghøjskolens almene daghøjskoleundervisning i

henhold til denne lov skal varetages af lærere, der er fastansat ved

daghøjskolen. Undervisning ved eller i medfør af en anden

uddannelseslov, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, indgår ikke i opfyldelsen af

kravet.

Stk. 2. Kravene i stk. 1 skal opfyldes for perioden fra

den 1. juli til den 30. juni i det efterfølgende år. En skole,

der ikke har opfyldt et af kravene, kan gennemføre undervisning med

tilskud efter loven resten af kalenderåret.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om kravene i stk. 1, herunder om, at kravene i nr. 1 om heltid og i

nr. 2 om 900 timer nedsættes forholdsmæssigt for perioder, hvor

der udelukkende gennemføres kurser, der er tilrettelagt for deltagere,

for hvem et lavere timetal end 30 svarer til heltid.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan for små skoler

dispensere for bestemmelsen i stk. 1, nr. 3.«

5.

§ 6, stk. 1, affattes således:

»

En daghøjskole, som

modtager tilskud efter denne lov, skal være en uafhængig,

selvejende institution med vedtægter, som er godkendt af en

kommunalbestyrelse eller et amtsråd, der helt eller delvis yder

grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1, med et indhold, som er i

overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat med hjemmel heri.

Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse godkendes

af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes. Hvor

grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i

fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse

eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter.«

6.

I § 6, stk. 3, indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »eller amtsrådet «.

7.

§ 6, stk. 4, affattes således:

»

Stk. 4. Godkendelsen af

en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes straks med varsel

til den førstkommende 1. januar, hvis skolen ikke længere

opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, eller regler, der er udstedt med

hjemmel i § 2 b, stk. 3.«

8.

§ 6, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6 ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

9.

I § 8, stk. 7, 1. pkt., ændres »§§ 1, 2 og 2 b« til: »§§ 1 og

2 b og regler, der er fastsat med hjemmel heri.«

10.

§ 11, stk. 3 og stk. 7, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

11.

I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 11, stk. 4« til: »§ 11,

stk. 3 «, og i 2. pkt.

ændres »opfylder

betingelserne i kapitel 1 og 2«

til: » overholder bestemmelserne i

lovens kapitel 1 og 2 og de regler, der er fastsat med hjemmel heri«.

12.

§ 13, stk. 3-7, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 3.

Ved beregningen af årselever på

undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, indgår kun

1) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, 3 og 4, og § 2 a,

samt regler, der er fastsat med hjemmel heri,

2) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede, og

3) deltagere, der ved kursets start ikke er fyldt 61 år, og som

har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 4. Ved beregningen af årselever på

undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 2, indgår kun

1) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 4, og § 2 a, og

2) deltagere, der har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 5. Ved beregningen af årselever indgår

kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, som

yder grundtilskud til skolen, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf.

§ 6, stk. 1, 2. pkt. Følgende undervisning, der er gennemført

uden for en kommune, som yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens

oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., indgår dog i

beregningsgrundlaget:

1) Undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov,

jf. § 1, stk. 2, nr. 2.

2) Praktik i virksomhed, jf. § 1, stk. 2, nr. 3.

3) FVU i medfør af § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, der

gennemføres sammen med FVU udbudt i medfør af FVU-loven, jf. §

1, stk. 5.

4) Pædagogisk tilrettelagte ekskursioner.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan i særlige

tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning og aktiviteter,

der gennemføres uden for en kommune, som yder grundtilskud, eller som

har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter

nærmere regler om beregning af årselever, herunder om, at

undervisning i FVU vægtes højere, om indberetning af

årselever og om, hvilken tilknytning elever skal have til Danmark for

at indgå i beregningen.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at

undervisning i medfør af § 1, stk. 2, nr. 2, ikke indgår i

årselevberegningen.«

13.

§ 18 affattes således:

»

§ 18.

Daghøjskoler kan udbyde undervisning som

indtægtsdækket virksomhed.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 6, stk.1, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 5, kan kommunalbestyrelser og amtsråd for 2002

yde grundtilskud til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den

31. oktober 2001, og som ikke opfylder kravene i daghøjskolelovens §

6, stk. 2, og regler, der er fastsat med hjemmel heri.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 12, stk. 1, som

ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, kan staten indtil den 31. december

2002 yde driftstilskud samt udbetale og opkræve refusion af

driftstilskud for aktivitet på skoler, hvis vedtægter er godkendt

før den 31. oktober 2001, og som ikke opfylder kravene i lovens § 6,

stk. 2, og regler, der er fastsat med hjemmel heri.

Stk. 4. Kravene i § 2 b, stk. 1, i lov om

daghøjskoler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal

første gang opfyldes for perioden fra den 1. juli 2001 til den 30.

juni 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget svarer til det udkast til forslag til lov om

ændring af lov om daghøjskoler m.v. (Skolemiljø,

tilskudsbetingelser, indtægtsdækket virksomhed m.v.), som

Undervisningsministeriet sendte i høring den 5. oktober 2001.

Lovforslaget stilles for at sikre et mere

hensigtsmæssigt regelgrundlag for daghøjskolernes virksomhed,

så skolerne bedre kan imødekomme nye behov og krav

vedrørende daghøjskoletilbuddenes tilrettelæggelse og

indhold.

Der henvises til lov nr. 449 af 14. juni 1995 om

daghøjskoler og produktionsskoler m.v. (jf. Folketingstidende 1994-95,

forhandlingerne side 4752, 5186, 6477, 6653, tillæg A side 3175,

tillæg B side 1083 og tillæg C side 712), lov nr. 1119 af 29.

december 1997 om ændring af lov om daghøjskoler og

produktionsskoler m.v. (jf. Folketingstidende 1997-98, forhandlingerne side

2016, 2122, 2374, 2624, tillæg A side 2485, tillæg B side 175,

211 og tillæg C side 290), lov nr. 1049 af 23. december 1998 om

ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. (jf.

Folketingstidende 1998-99, forhandlingerne side 1897, 2450, 2662,

tillæg A side 2939, 2919, tillæg B side 264, 299 og tillæg

C side 288), lov nr. 1125 af 29. december 1999 om refusion af udgifter til

uddannelse i forbindelse med aktivering m.v. samt ændring af flere love

(jf. Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 2284, 2555, 2791,

tillæg A side 3476, tillæg B side 248 og tillæg C side 307)

og lov nr. 489 af 31. maj 2000 om ændring af lov om daghøjskoler

m.v. (jf. Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 6706, 8407, 8736,

tillæg A side 7192, 7177, tillæg B side 1070 og tillæg C

side 1061).

1. Lovforslagets baggrund

Forslagsstillerne mener, at den stadig faldende ledighed

medfører, at det bliver mere og mere vanskeligt at rekruttere nye

medarbejdere med de rette kvalifikationer.

Det er forslagsstillernes målsætning, at flere

skal kunne forblive eller komme i beskæftigelse. Dette

forudsætter, at arbejdsmarkedet skal være mere rummeligt. Det

handler især om at forebygge og fastholde. Personer, der oplever sygdom

eller andre kriser, skal ikke udstødes fra arbejdsmarkedet. Og

personer, der af en eller anden grund har mistet tilknytningen til

arbejdsmarkedet i længere tid, skal tilbage i ordinært arbejde.

Beskæftigelse bør i højere grad ses som både et

mål og et middel til bedre integration på arbejdsmarkedet.

Når personer, der har været væk fra

arbejdsmarkedet i længere tid, igen skal i arbejde, kan det være

nødvendigt med en gradvis indslusning. Her vil daghøjskolerne

især for de kortuddannedes vedkommende kunne spille en vigtig rolle.

Daghøjskolerne kan tilbyde vejledningsforløb, hvor deltagerne

bliver vejledt om, hvilken branche de skal søge ud i, om de skal

arbejde på hel- eller deltid, og om de har brug for videre uddannelse,

inden de skal i ordinært arbejde m.m.

Lovforslaget stilles primært, fordi der er et behov

for regelforenkling vedrørende krav til skolemiljø og om

kursuslængde og -tilrettelæggelse for derved at give

daghøjskolerne bedre muligheder for inden for nye og mere fleksible

rammer i højere grad at kunne opfylde de mangeartede behov hos de

ledige for konkret tilrettelagte aktiveringstilbud. Det kan f.eks. være

i form af kortere daghøjskoletilbud og tilbud, som kan

gennemføres parallelt med ansættelse på sociale

vilkår.

Den gældende daghøjskolelov bærer

præg af at være blevet ændret mange gange.

Under indtryk af den stærkt stigende aktivitet

indførtes med lov nr. 1119 af 29. december 1997 øgede krav til

daghøjskolernes miljø i form af krav om, at en

daghøjskole hvert år skal have mindst 20 årselever, at

en daghøjskole skal gennemføre undervisning i mindst 30

kalenderuger, og at mindst 2/3 af undervisningen skal varetages af

lærere, der er fastansat ved skolen. Det hidtidige krav om, at en

daghøjskole hvert kalenderår skulle gennemføre mindst

ét kursus af minimum 16 ugers varighed, blev videreført med den

ændring, at opfyldelsen ikke var bundet til kalenderåret.

Indholdsmæssigt blev der også strammet op,

idet det blev præciseret, at kurser, der har karakter af

virksomhedsintern efter- og videreuddannelse, ikke var

støtteberettigede, ligesom det blev understreget, at hvert enkelt

kursus skulle opfylde formålene med daghøjskoleundervisningen.

Endvidere blev der givet undervisningsministeren bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af tilbud.

Endelig blev der indført værn mod den

såkaldte filialvirksomhed, idet kun undervisning og aktivitet, der

gennemførtes i en grundtilskudsydende kommune, kunne indgå i

tilskudsgrundlaget.

Da aktiviteten imidlertid fortsat steg stærkt,

indførtes med lov nr. 1049 af 23. december 1998 rammestyringen fra den

1. januar 1999. I forbindelse hermed blev der strammet op på indholdet.

Der blev i loven indsat en bestemmelse om, at den emne- og projektorienterede

undervisning højst må udgøre 60 pct. af

undervisningstiden, om mindste ugentligt timetal i grundlæggende

færdigheder og i psykologiske fag og om vejledning i forbindelse med

personlig udvikling og uddannelses- og erhvervsmuligheder. Endvidere

udvidedes undervisningsministerens hjemmel til at fastsætte

nærmere regler om tilrettelæggelsen til også at omfatte

omfang og indhold.

Hertil kom et nyt krav om, at kun kurser, hvor mindst

halvdelen af deltagerne er kortuddannede, indgår i

tilskudsberegningen.

Fra 1. januar 2000 blev daghøjskolerne omfattet af

finansieringsomlægningen, jf. lov nr. 1023 af 18. december 1999. I

forbindelse hermed blev der fastlagt en overgangsordning, der skulle sikre,

at AF og kommunerne fortsat gjorde brug af daghøjskolerne i

aktiveringen. Overgangsordningen nedtrappes og vil være helt afviklet i

2005.

Endelig fik daghøjskolerne med lov nr. 489 af 31.

maj 2000 ændret deres formål, så det ud over de hidtidige

tilbud, hvis hovedsigte er folkeoplysning, også omfatter forberedende

voksenundervisning (FVU) og kombinationsforløb mellem de

folkeoplysende tilbud og FVU.

Mange af de gennemførte ændringer har haft

til formål at dæmpe aktivitetsomfanget og sikre kvaliteten af

tilbuddene. Med indførelsen af rammestyringen i 1999 er det sikret, at

aktiviteten ikke løber løbsk.

De gældende vilkår, der bærer præg

af de mange ændringer, er ikke i tilstrækkeligt omfang egnede til

at imødekomme nye behov for at bringe personer, herunder personer med

nedsat erhvervsevne, der har været væk fra arbejdsmarkedet i

længere tid, i beskæftigelse, eventuelt på sociale

vilkår. Der er derfor risiko for, at formelle regler bevirker, at

daghøjskolerne ikke inddrages i løsningen af denne opgave.

Med henblik på at sikre, at kommunerne og AF, der

står for finansieringen af den væsentligste del af aktiviteten,

kan udnytte daghøjskolerne bedst muligt, er det nødvendigt at

muliggøre en mere fleksibel tilrettelæggelse af

daghøjskolekurserne. Der stilles derfor forslag om ophævelse af

lovens krav om, at daghøjskolekurser skal gennemføres som

sammenhængende forløb, og lovkravet om, at

daghøjskoleundervisning skal gennemføres som

heltidsundervisning. Ligeledes foreslås minimumstidsrammen for almene

daghøjskoleforløb, som i dag er på 4 uger, nedsat til 1

uge for en del af skolens aktivitet.

Disse ændringer vil give mulighed for en

vekselvirkning mellem undervisning, praktik, arbejdspraktik og

jobtræning efter deltagernes behov, så deltagernes ressourcer og

barrierer i forbindelse med beskæftigelse bedst muligt kan afklares.

Forslagene må formodes at

gøre det nemmere for kommunerne og AF at gøre brug af

daghøjskolerne i deres aktiveringsindsats, og forslagene vil inden

for rammerne af kvoteordningen og finansieringsomlægningen kunne

modvirke en tendens i retning af skolelukninger, ikke mindst i områder

med tyndere befolkningsunderlag.

I lovforslaget stilles endvidere forslag af

ordensmæssig og redaktionel karakter.

2. Lovforslaget indhold

a. Lempelse af kravene til skolemiljø

Der er i lovens § 2 b krav om, at en daghøjskole

hvert år skal gennemføre mindst ét kursus af minimum 16

ugers varighed, gennemføre undervisning i mindst 30 kalenderuger, have

mindst 20 årselever, og at mindst 2/3 af undervisningen skal varetages

af fastansatte lærere.

Det foreslås, at kravet om mindst 20 årselever

ophæves. Ophævelsen af kravet om mindst 20 årselever giver

mulighed for, at der kan gennemføres daghøjskoletilbud på

små skoler i områder med et begrænset elevunderlag.

Det gældende krav i lovens § 2 b, stk. 1, nr. 4, om,

at mindst 2/3 af undervisningen skal gennemføres af lærere, der

er fastansat ved skolen, foreslås lempet ved, at den såkaldte

1/3-undervisning udgår af beregningsgrundlaget. Endvidere

foreslås opfyldelsen af kravet lempet ved, at skolerne kan vælge,

at kravet kan opfyldes enten inden for den ordinære

daghøjskoleundervisning inklusive FVU eller inden for den almene

daghøjskoleundervisning. Det vil gøre det lettere for

daghøjskolerne at knytte en stabil medarbejderstab til skolen,

samtidig med at det giver større fleksibilitet i tilpasningen til

udsving i aktivitetsomfanget. Hermed får skolerne bedre mulighed for at

tilbyde FVU og 1/3-undervisning.

De gældende krav om, at en skole skal

gennemføre mindst ét kursus af minimum 16 ugers varighed og

have gennemført undervisning i mindst 30 kalenderuger,

videreføres, idet dog kravet om undervisning i 30 kalenderuger

ændres til krav om undervisning i mindst 900 timer. Det er i denne

henseende uden betydning, om der i en time undervises på et eller

på flere hold. Dette vil give især små skoler bedre

mulighed for at understøtte den øgede fleksibilitet i

afviklingen af tilbuddene, hvilket er et vigtigt formål med

lovforslaget. Endvidere præciseres det i loven, at et 16-ugers-kursus

for at opfylde kravet skal gennemføres som sammenhængende kursus

på heltid. Det vil i bekendtgørelsen blive sikret, at de

særlige vilkår for undervisning tilrettelagt for deltagere, for

hvem et lavere timetal end 30 svarer til heltid, vil blive videreført

på en måde, der ikke gør det vanskeligere for skolerne at

opfylde kravet om et 16-ugers-kursus på heltid og om undervisning i

mindst 900 timer.

Hertil kommer, at opgørelsesperioden foreslås

fastlagt i loven, og at det fastsættes, at en skole, der ikke har

opfyldt et krav til skolemiljøet, kan fortsætte sin virksomhed

året ud med tilskud efter loven.

Det foreslås, at de nye krav til skolemiljø

skal opfyldes første gang for perioden 1. juli 2001 til 30. juni 2002.

Da der er tale om lempeligere regler for skolerne, er der ikke noget

betænkeligt i, at bestemmelsernes virkning relaterer sig til en

periode, der også strækker sig tilbage til før lovens

ikrafttræden. Kommunalbestyrelsernes pligt i gældende lov til at

tilbagekalde godkendelsen af vedtægter uden varsel, hvis en skole ikke

har opfyldt kravene til skolemiljø, berøres ikke af, at en del

af opfyldelsesperioden ligger forud for lovens ikrafttræden.

For god ordens skyld foreslås det præciseret,

at daghøjskoleundervisning, bortset fra undervisning ved eller i

medfør af en anden uddannelseslov (1/3-reglen) og FVU, der

samlæses med den amtslige FVU, skal gennemføres af

daghøjskolen ved lærere, der er ansat ved skolen.

b. Krav om kursuslængde m.v.

Der er i gældende lovs § 13, stk. 3, nr. 1, fastsat

krav om, at et kursus kun tæller med i tilskudsgrundlaget, i det omfang

det gennemføres med mindst 8 af de samme elever (den såkaldte

8-regel). Endvidere er det et krav, at kun deltagere i sammenhængende

kursusforløb af 4 til 24 ugers varighed indgår i

tilskudsberegningen. Disse krav foreslås ophævet. Endelig

foreslås det, at der ikke længere skal være

lovmæssigt krav om, at daghøjskoleundervisningen skal være

heltidsundervisning.

8-reglen betyder, at daghøjskoler har måttet

fuldføre hold, hvor der er under 8 af de samme elever, uden tilskud

eller har måttet standse sådanne hold i utide. For de aktiverende

myndigheder betyder det, at de enten får gratis undervisning en del af

tiden eller har skullet finde alternativ aktivering. For at gardere sig

herimod har skolerne måttet starte med meget store

holdstørrelser, hvilket har været vanskeligt for skoler med

mindre befolkningsunderlag.

Ophævelsen af lovkravet om, at kursusforløb

skal gennemføres som sammenhængende kurser af 4 til 24 ugers

varighed, indebærer, at det bliver muligt at gennemføre kurser,

der ikke er sammenhængende. Det foreslås, at regler om

ikke-sammenhængende kurser fastsættes i en bekendtgørelse.

Det vil gøre det nemmere at tilpasse tilbuddene til ændrede

behov, for eksempel om vekslen mellem daghøjskoleundervisning og

praktik/arbejdspraktik/jobtræning. Endvidere tænkes der

åbnet for, at daghøjskolerne kan tilbyde kortere kurser af ned

til 1 uges varighed. Regler herom foreslås ligeledes fastsat i en

bekendtgørelse. For at sikre kvaliteten af skolemiljøet

påtænkes fastsat en regel om, at omfanget af kurser af under 4

ugers varighed højst skal kunne udgøre 1/3 af den samlede

daghøjskolevirksomhed.

c. FVU-samlæsning m.v.

Lovforslaget vil give mulighed for samlæsning af

FVU. Baggrunden herfor er, at det har vist sig, at der er behov for at kunne

gennemføre FVU, hvor der på det enkelte hold går

såvel daghøjskolelever som kursister, der ikke er

daghøjskolelever. Det vil især være en mulighed ved

kombinationstilbuddene. Samlæsningen kan gennemføres enten ved,

at daghøjskoleelever går til FVU på en anden institution,

eller ved, at daghøjskolerne efter overenskomst med en amtskommune

selv udbyder og gennemfører FVU-kurser for både eksterne

kursister og egne elever. Samlæsning med hjemmel i »1/3-reglen« er ikke mulig efter gældende lov, da

FVU-loven ikke kan betegnes som en »anden uddannelseslov«. Det ville

være for begrænsende for daghøjskolernes FVU, hvis der

blev givet mulighed for, at FVU kan gennemføres inden for rammerne af

1/3-undervisningen. Omfanget af FVU ville i givet fald ikke kunne overstige

1/3, og hvis der samtidig indgik undervisning i medfør af en anden

lov, ville FVU blive begrænset yderligere. Der stilles derfor forslag

om en særlig FVU-ordning, der gør det muligt, at

daghøjskoleelever læser FVU sammen med kursister fra den

amtslige FVU uden begrænsning af omfanget. Forslaget indebærer,

at daghøjskoler, der afholder udgiften for egne

daghøjskolelevers deltagelse i den amtslige FVU, vil skulle medregne

undervisningen af daghøjskoleeleverne i tilskudsberegningen. Ordningen

svarer til finansieringen af undervisning i medfør af en anden

uddannelseslov (1/3-reglen), men der foreslås ingen begrænsninger

i omfanget af FVU.

Bestemmelsen i lovens § 13, stk. 4, nr. 1, om varigheden

af FVU-kurser foreslås at udgå som overflødig, da

varigheden af FVU-kurser med hjemmel i FVU-loven er reguleret i

FVU-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1200 af 15. december

2000).

Det foreslås præciseret i loven, at

bemyndigelsen i lovens § 13, stk. 6, til at fastsætte nærmere

regler om beregningen af årselever også bemyndiger ministeren til

at vægte FVU højere samt til at fastsætte regler om

indberetningen af årselever.

d. Tilbuddenes tilrettelæggelse og indhold

Der er siden daghøjskolelovens ikrafttræden i

1996 sket en række opstramninger af kravene til indhold og

tilrettelæggelse m.v. af daghøjskoletilbuddene. Der er

nærmere redegjort herfor i afsnit 1 ovenfor. Endvidere er ministerens

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler blevet udvidet,

så den nu omfatter omfang, tilrettelæggelse og indhold af

tilbuddene.

Det foreslås, at flertallet af de i den

gældende lov fastsatte krav om indhold og tilrettelæggelse

udgår af loven som konsekvens af den foreslåede ophævelse

af § 2. I stedet foreslås det, at regler om indhold,

tilrettelæggelse og omfang af daghøjskolekurser fastsættes

med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 1, stk. 3. Bortset fra

bestemmelserne i lovens § 2 om undervisning ved eller i medfør af en

anden uddannelseslov (1/3-reglen), om praktik i virksomhed og om

specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der alle

foreslås videreført i § 1, er det hensigten, at reglerne i

lovens § 2 umiddelbart videreføres i bekendtgørelsen. I denne

forbindelse foreslås det, at undervisningsministerens bemyndigelse til

at fastsætte regler udvides til også at omfatte timetallet samt

varigheden af kurser. Denne udvidelse af bemyndigelsen agtes umiddelbart

anvendt til bl.a. at fastsætte regler om, at varigheden af

daghøjskolekurser kan være fra 1 til 24 uger, eller for

deltidskurser, hvad der svarer til varigheden af et daghøjskolekursus

på 1 til 24 ugers heltidsundervisning. Der er i bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 2, redegjort nærmere for, hvad bemyndigelsen

forventes anvendt til umiddelbart.

e. Vedtægtsgodkendelse m.v.

Der stilles forslag om, at det i § 6, stk. 1,

tydeliggøres, at daghøjskoler, der modtager tilskud efter

loven, ikke bare skal være uafhængige, selvejende institutioner

med vedtægter, der skal være godkendt af en kommunalbestyrelse/et

amtsråd, men også, at vedtægterne skal have et indhold, der

er i overensstemmelse med loven og regler, som er fastsat med hjemmel

heri.

Som konsekvens af forslaget om, at skoler, der ikke har

opfyldt et af kravene til skolemiljø, kan fortsætte deres

virksomhed med tilskud efter loven året ud, jf. det til nr. 4

anførte, foreslås den gældende passus i § 6, stk. 4, om,

at godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes

»uden

varsel «, omformuleret, så opsigelsen skal meddeles med et varsel til

den førstkommende 1. januar. Det understreges, at opsigelsen skal

meddeles skolen straks.

Kommunalbestyrelsens adgang til at tilbagekalde

godkendelsen af vedtægter, hvis der ikke længere er behov for

skolen, foreslås ophævet. Denne bestemmelse anses for

overflødig, da kommunalbestyrelsen fortsat vil kunne opsige

grundtilskuddet, hvis der ikke længere er behov for skolen.

I den gældende lovs § 12, stk. 1, 2. pkt., er det

fastsat, at ydelse af driftstilskud er betinget af, at skolen opfylder

betingelserne i lovens kapitel 1 og 2. Denne tilskudsbetingelse

foreslås præciseret, så det klart fremgår, at skolen

også skal overholde regler, der er fastsat med hjemmel i kapitel 1 og

2.

f. Indtægtsdækket virksomhed

Der skønnes ikke længere at være behov

for bemyndigelsen i lovens § 18 til at fastsætte regler om undervisning

udbudt som indtægtsdækket virksomhed. Bemyndigelsen

foreslås derfor ophævet. Bemyndigelsen har tidligere været

brugt til at fastsætte et maksimum for omfanget af den

indtægtsdækkede virksomhed. Som følge af

finansieringsomlægningen blev denne begrænsning imidlertid

ophævet i 2000. Tilbage står regler, der svarer til dele af

Finansministeriets Budgetvejledning, og bekendtgørelsen henviser i

øvrigt til Budgetvejledningen. En ophævelse af bemyndigelsen

og dermed også af de i medfør heraf fastsatte regler vil

derfor ikke ændre den gældende retstilstand, idet det

forudsættes, at den indtægtsdækkedes virksomhed

gennemføres i overensstemmelse med Budgetvejledningen.

3. Høring

Forslaget har af den tidligere regering været sendt

til høring hos Rigsrevisionen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen

af Daghøjskoler i Danmark, AOF Danmark, Liberalt Oplysningsforbund,

Folkeligt Oplysnings Forbund, Frit Oplysningsforbund, Dansk

Oplysningsforbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Landsforbundet af

Voksen- og Ungdomsundervisere, Det Centrale Handicapråd, De Samvirkende

Invalideorganisationer, Nævnet for Etnisk Ligestilling og Rådet

for Etniske Minoriteter. Forslaget har desuden ad elektronisk vej været

genstand for offentlig høring.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner

og amtskommuner

Forslaget er udgiftsneutralt og har ingen administrative

konsekvenser for det offentlige.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske

eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

Vurdering af konsekvenserne af

lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Forslaget er udgiftsneutralt

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget stilles af ordensmæssige grunde, da loven

alene omhandler daghøjskolerne.

Til nr. 2

Ad § 1

§ 1 foreslås omskrevet for at gøre den mere

overskuelig. Endvidere overføres enkelte bestemmelser fra

gældende lovs § 2, der i øvrigt foreslås ophævet,

jf. nr. 3, ligesom der indsættes bestemmelser om samlæsning af

FVU efter daghøjskoleloven med den af amtskommunerne udbudte FVU og

om, at undervisningen skal forestås af daghøjskolen selv ved

dens lærere. Endelig foreslås reglerne om heltidsundervisning i §

1, stk. 4 og 5, i den gældende lov ophævet, jf. dog

bemærkningerne til § 1, stk. 3, hvoraf det fremgår, at krav til

timetal kan fastsættes i en bekendtgørelse.

Ad § 1, stk. 1

Ændringerne, der er af redaktionel karakter,

tilsigter at gøre bestemmelsen mere overskuelig. Det foreslås,

at de nærmere beskrivelser af tilbud, hvis hovedsigte er

folkeoplysning, flyttes til stk. 2. Som konsekvens af ophævelsen af

stk. 4 foreslås det i nr. 1 indføjet, at tilbuddene

tilrettelægges for kortuddannede.

Ad § 1, stk. 2

Forslaget indebærer ingen ændringer af

retstilstanden. Bestemmelsen omfatter dels de fra gældende § 1, stk. 1,

overførte beskrivelser af tilbud, hvis hovedsigte er folkeoplysning,

dels de fra gældende § 2 overførte bestemmelser om undervisning

ved eller i medfør af en anden uddannelseslov (1/3-reglen), om, at

praktik i virksomhed kan indgå i tilbuddene, og om, at

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan tilbydes.

Det anses for hensigtsmæssigt, at disse forhold omfattes af

daghøjskolernes formål.

Ad § 1, stk. 3

Det foreslås, at den gældende bemyndigelse i

lovens § 2, stk. 3, for undervisningsministeren til at fastsætte

nærmere regler om omfanget, tilrettelæggelsen og indholdet af

tilbuddene opretholdes i lovens § 1, stk. 3.

Endvidere foreslås det, at bemyndigelsen udvides til

også at omfatte fastsættelse af nærmere regler om timetal

samt om varigheden af daghøjskolekurser. Dette skal ses i

sammenhæng med forslaget om ophævelse af lovens § 1, stk. 4 og 5,

om heltidsundervisning, så der ikke længere vil være et

lovkrav om, at daghøjskoleundervisning skal være

heltidsundervisning, og forslaget om ophævelse af lovens § 13, stk. 3,

nr. 1, hvorefter kun elever i sammenhængende kursusforløb af

mindst 4 og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i

overensstemmelse med planen herfor, indgår i årselevberegningen,

jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Spørgsmålene om krav til

kursusforløb og kursusvarighed foreslås herefter reguleret i en

bekendtgørelse for hermed smidigere at kunne tilpasse tilbuddene til

den løbende udvikling i arbejdsmarkedets behov.

Bemyndigelsen agtes umiddelbart anvendt til

videreførelse af reglerne i lovens § 2, der foreslås

ophævet. Det drejer sig om omfang af et enkelt emne, om tilbud om

undervisning i grundlæggende færdigheder og i psykologiske fag

m.v. og om de særlige tilrettelæggelsesformer som

foredragsvirksomhed, ekskursioner, aktiviteter i forbindelse med undervisning

og fællesarrangementer. Herudover tænkes bemyndigelsen anvendt

til at fastsætte supplerende regler om, at varigheden af

daghøjskolekurser kan være fra 1 til 24 uger, og om, at kurser

med en varighed svarende til under 4 ugers heltidsundervisning højst

kan udgøre 1/3 af en skoles daghøjskolevirksomhed. Der

påtænkes endvidere fastsat regler om, at

daghøjskolekurser, der ikke gennemføres som

sammenhængende forløb, skal gennemføres inden for 12

måneder, og om, at det enkelte skoleophold i sådanne

forløb ikke kan være af kortere varighed end 30 timer.

Ad § 1, stk. 4

Forslaget svarer med enkelte ændringer af

redaktionel karakter til gældende lovs § 1, stk. 2.

Ad § 1, stk. 5

Forslaget gør det muligt at samlæse mellem

daghøjskolernes FVU efter daghøjskoleloven og FVU, der er

udbudt i medfør af FVU-loven. Der opnås hermed et bredere

elevgrundlag og herigennem en bedre økonomisk basis for, at

daghøjskolerne kan bidrage til gennemførelsen af FVU.

Samlæsningen kan foregå på den måde, at

daghøjskoleelever følger undervisning, der er udbudt i henhold

til FVU-loven. Hvis daghøjskolen betaler for undervisningen,

indgår de pågældende elever i årselevberegningen for

daghøjskolen.

Ad § 1, stk. 6

Forslaget ændrer ikke den gældende

retstilstand. Med forslaget præciseres det, at daghøjskolernes

undervisning bortset fra undervisning ved eller i medfør af en anden

uddannelseslov (1/3-reglen) og FVU, der samlæses med den amtslige FVU,

skal gennemføres af skolen selv ved egne lærere. Dette

gælder for såvel fastansatte som timelønnede

lærere.

Ad § 1, stk. 7

Forslaget er identisk med gældende lovs § 1, stk.

3.

Til nr. 3

Lovens § 2 foreslås ophævet. Paragraffen

indeholder endog meget detaljerede bestemmelser om timetal, indhold og

tilrettelæggelse. Disse forhold vil mere hensigtsmæssigt kunne

reguleres i bekendtgørelsesform, så det bliver muligt smidigere

at tilpasse indhold og tilrettelæggelse m.v. til den løbende

udvikling i arbejdsmarkedets behov og behovet for tilbud, der er tilpasset

personer med begrænset erhvervsevne. De gældende regler i § 2

påtænkes videreført i en bekendtgørelse udstedt i

medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 1, stk. 3, jf. det til

nr. 2 anførte.

Samtidig foreslås dog bestemmelserne om undervisning

i medfør af en anden uddannelseslov, om praktik i virksomhed og om, at

der kan tilbydes specialundervisning og specialpædagogisk bistand, samt

undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om omfang, tilrettelæggelse og indhold af tilbuddene optaget i

lovens § 1, jf. det ovenfor til nr. 2 anførte.

Til nr. 4

Med den foreslåede ændrede affattelse af § 2 b

bortfalder kravet om, at en daghøjskole hvert år skal have

mindst 20 årselever. Forslaget stilles, fordi kravet har

medført, at i øvrigt velfungerende skoler har måttet

indstille deres virksomhed. Dette er ikke mindst gået ud over skoler i

mindre byer og i landkommuner. Det vil herefter være op til AF og ikke

mindst kommunerne at tage stilling til de små skolers fortsatte

eksistens gennem deres brug af skolerne og kommunernes ydelse af

grundtilskud.

Det har voldt flere små skoler problemer at leve op

til kravet om, at mindst 2/3 af undervisningen skal læses af

fastansatte lærere. Kravet foreslås derfor lempet, idet

undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov

(1/3-undervisning) udgår af beregningsgrundlaget. Endvidere vil det

blive valgfrit for en skole, om FVU skal indgå i beregningsgrundlaget,

eller om grundlaget alene skal omfatte den almene

daghøjskoleundervisning. Dette vil kunne fjerne barrierer for

skolernes køb af undervisning, der er oprettet ved eller i

medfør af en anden uddannelseslov, og til at knytte timelønnede

FVU-lærere til sig.

Da det fortsat er vigtigt, at der på en

daghøjskole er et pædagogisk skolemiljø,

videreføres kravet om, at en skole hvert år skal

gennemføre mindst ét kursus af minimum 16 ugers varighed,

uændret, ligesom kravet om, at en skole skal gennemføre

undervisning i mindst 30 kalenderuger, videreføres, dog ændret

til et krav om undervisning i mindst 900 timer. De 900 timer svarer til det

gældende krav om undervisning i mindst 30 kalenderuger, men de 900

timer betyder, at kravet kan opfyldes på en smidigere måde. En

skole behøver for eksempel ikke at have aktivitet på alle

hverdage i en kalenderuge, og en skole, der har undervisning ud over de

normale 30 ugentlige timer, vil få godskrevet disse timer. Hermed vil

det blive lettere at tilpasse afviklingen af kurser til ændrede krav om

smidigere tilrettelæggelse. Det understreges, at det ved

opgørelsen af de 900 timer er uden betydning, om der i en time

undervises et enkelt hold eller parallelle hold. Som konsekvens af bortfaldet

af lovens krav om heltidsundervisning og om sammenhængende

forløb foreslås det præciseret, at det krævede

kursus af mindst 16 ugers varighed skal være gennemført som

sammenhængende heltidsundervisning. Med hjemmel i § 2 b, stk. 3, vil

det i en bekendtgørelse blive sikret, at kravet om heltidsundervisning

på et kursus af mindst 16 ugers varighed og kravet om undervisning i

mindst 900 timer nedsættes forholdsmæssigt for kurser, der efter

de gældende regler opfylder kravet om heltidsundervisning med et lavere

ugentligt timetal end 30. Der er tale om kurser, som er tilrettelagt for

personer, for hvem et lavere timetal end 30 svarer til

heltidsundervisning.

Endelig foreslås det, at opfyldelsesperioden

fastlægges i loven til perioden fra den 1. juli til den 30. september i

det efterfølgende år, og at skoler, der ikke har opfyldt et af

kravene, kan videreføre deres virksomhed året ud med tilskud

efter loven. Der bliver hermed mulighed for, at en skole, hvis godkendelse af

vedtægter tilbagekaldes på grund af manglende opfyldelse af et

skolemiljøkrav, kan afvikle sin virksomhed i ro og orden.

Til nr. 5

Bestemmelsen om vedtægtsgodkendelse, når flere

kommunalbestyrelser eller amtsråd yder grundtilskud, foreslås

overført uændret fra § 11, stk. 3. Hermed samles lovens

bestemmelser om godkendende kommunalbestyrelse/amtsråd i én

bestemmelse.

Herudover foreslås bestemmelsen omformuleret,

så det tydeliggøres, at en daghøjskole for at modtage

tilskud efter loven ikke alene skal være en selvejende institution med

vedtægter, der er godkendt af en grundtilskudsydende

kommunalbestyrelse/amtsråd, men at den selvejende institution i

overensstemmelse med den almindelige regulering af de selvejende

undervisningsinstitutioner skal være uafhængig. Denne

tydeliggørelse tilsigter ikke ændringer i retstilstanden.

Endvidere præciseres det, at indholdet af vedtægterne skal

være i overensstemmelse med loven og regler, der er udstedt med hjemmel

heri. Hermed tydeliggøres retstilstanden for vedtægternes

betydning for udbetaling af tilskud.

Til nr. 6

Forslaget stilles af ordensmæssige grunde, idet

også et amtsråd uændret kan godkende en daghøjskoles

vedtægter.

Til nr. 7

Forslaget stilles som konsekvens af forslaget om, at

skoler, der ikke har opfyldt et af kravene til skolemiljøet i § 2 b,

kan fortsætte deres virksomhed året ud med tilskud efter loven.

Der henvises til det til nr. 4 anførte.

Til nr. 8

Den gældende formulering i § 6, stk. 5, 2. pkt., om,

at tilbagekaldelsen kan ske uden varsel, foreslås at udgå, da den

anses for at være overflødig, og da den utilsigtet vil kunne

give anledning til at antage, at forvaltningslovens regler om høring

af en part ikke gælder i disse tilfælde. Hvis grundtilskud ydes

af en kommunalbestyrelse eller af et amtsråd, forudsættes det, at

det er den pågældende myndighed, der tilbagekalder godkendelsen

af daghøjskolens vedtægter. Hvis flere kommunalbestyrelser eller

amtsråd yder grundtilskud til en skole, forudsættes det, at de i

fællesskab træffer aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller

hvilket amtsråd der tilbagekalder vedtægtsgodkendelsen.

Lovens § 6, stk. 6, foreslås at udgå, da

bestemmelsen ikke har noget selvstændigt indhold. En kommunalbestyrelse

vil fortsat kunne standse støtten til en daghøjskole, som der

ikke længere er behov for, jf. lovens § 11, stk. 5. Endvidere

videreføres lovens § 6, stk. 7, uændret som lovens § 6, stk.

6.

Til nr. 9

Som konsekvens af ophævelsen af lovens § 2

udgår henvisningen til denne bestemmelse. Endvidere præciseres

det, at virksomheden ikke alene skal være i overensstemmelse med § 1 i

loven, men også med regler, der fastsættes med hjemmel heri.

Til nr. 10

Lovens § 11, stk. 3, foreslås ophævet, da

bestemmelsen foreslås optaget i § 6, stk. 1, jf. det til nr. 5

anførte.

Forslaget om ophævelse af lovens § 11, stk. 7,

stilles, fordi bestemmelsen er overflødig, eftersom der i de

såkaldte kommunalfuldmagtsregler er tilstrækkelig hjemmel til, at

en kommunalbestyrelse og i øvrigt et amtsråd kan overdrage fast

ejendom til en daghøjskole.

Til nr. 11

Den foreslåede ophævelse af henvisningen til

lovens § 12, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af den ændrede

nummerering af lovens § 11, stk. 4-6, som følge af forslaget om at

ophæve lovens § 11, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Endvidere præciseres det, at det ikke alene er en

tilskudsbetingelse, at en daghøjskole overholder betingelserne i

lovens kapitel 1 og 2, men også at skolen skal overholde de regler, der

udstedes med hjemmel i bestemmelserne i kapitel 1 og 2.

Herudover foreslås ændringer af sproglig

karakter.

Til nr. 12

Ad § 13, stk. 3

For så vidt angår ophævelsen af kravene

i § 13, stk. 3, nr. 1, henvises til det til nr. 2, ad § 1, stk. 3,

anførte.

Herudover foreslås lovens § 13, stk. 3, nr. 2

(8-reglen), ophævet. Bestemmelsen, der skal sikre kontinuitet på

det enkelte hold, indebærer, at tilskud til et kursus, der kommer under

8 gennemgående elever, bortfalder, uanset at årsagen hertil er

forhold, som daghøjskolen ikke har nogen indflydelse på. Det kan

for eksempel være, at en elev får anvist beskæftigelse,

flytter til en anden kommune eller bliver længerevarende syg. For

kommunerne og AF betyder bestemmelsen, at undervisningen på hold med

under 8 gennemgående deltagere bliver gratis, eller at holdet bliver

standset, så der skal findes alternativ aktivering. Bestemmelsen har

også betydet, at skolerne for at gardere sig kun tør starte

meget store hold. Det har især ramt skoler i egne med et

begrænset elevunderlag. Bortfald af bestemmelsen betyder, at der bliver

større sikkerhed for såvel igangsætning som

gennemførelse af et planlagt kursus.

Ad § 13, stk. 4

For de rene FVU-kurser gælder de regler for indhold

og tilrettelæggelse og målgruppe, som er fastsat i FVU-loven og

FVU-bekendtgørelsen. Lovens § 13, stk. 4, nr. 1, om kursusvarighed

m.v. kan derfor udgå som overflødig.

Ad § 13, stk. 5

Med forslaget fastsættes det, at FVU, som en

daghøjskole gennemfører ved samlæsning med FVU, der

udbydes efter FVU-loven, indgår ved beregningen af årselever,

selv om denne undervisning gennemføres i en kommune, der ikke yder

grundtilskud til skolen eller hvis det er en amtskommune, der yder

grundtilskud i en kommune, som ikke har godkendt skolens oprettelse.

Endvidere foreslås bestemmelsen omredigeret for at

gøre den mere overskuelig.

Ad § 13, stk. 6

Som led i omredigeringen af lovens § 13, stk. 5,

foreslås dispensationsbeføjelsen flyttet til nyt stykke 6.

Ad § 13, stk. 7

Forslaget indebærer ingen ændring i forhold

til den gældende retstilstand. Forslaget om, at der i loven optages en

bestemmelse om, at FVU vægtes højere, stilles, fordi det

må anses for mere hensigtsmæssigt, at hjemmelen til

vægtning fremgår direkte af loven.

Forslaget om, at undervisningsministerens bemyndigelse til

at fastsætte nærmere regler om beregningen af årselever

også omfatter indberetningen af årselever, stilles for at

tydeliggøre omfanget af bemyndigelsen.

Ad § 13, stk. 8

Bestemmelsen er identisk med den gældende bortset

fra en konsekvensændring i forhold til henvisningen til den

ophævede § 2.

Til nr. 13

Da det ikke er hensigten at fastsætte regler for den

indtægtsdækkede virksomhed, som afviger fra Finansministeriets

Budgetvejledning, foreslås bemyndigelsen til at fastsætte

nærmere regler om den indtægtsdækkede virksomhed erstattet

af en generel henvisning til Finansministeriets Budgetvejledning.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar

2002, for at forenklingerne kan få virkning allerede for 2002.

Ifølge overgangsbestemmelserne i den gældende

lov kan staten indtil den 31. december 2001 yde tilskud til skoler, hvis

vedtægter er godkendt før den 1. juli 2000. Det har været

forudsat, at der hermed var tilstrækkelig tid for skolerne til at

få vedtaget nye vedtægter og for kommunalbestyrelserne til at

godkende de ændrede vedtægter. Da bekendtgørelsen om

vedtægter m.v. for daghøjskoler imidlertid først er

trådt i kraft godt et år senere, den 29. september 2001,

foreslås det, at fristen forlænges med et år til udgangen

af 2002. Staten bemyndiges hermed til at udbetale driftstilskud til udgangen

af 2002 til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den 1.

oktober 2001 med et indhold, der ikke lever op til bekendtgørelsen.

Statens bemyndigelse omfatter også udbetalingen af tilskud for

aktiverede og opkrævning af refusion herfor hos kommunerne og

Beskæftigelsesministeriet. På tilsvarende måde bemyndiges

kommunalbestyrelser og amtsråd til at kunne udbetale grundtilskud til

disse skoler for 2002.

Endelig foreslås det, at de lempeligere krav til

skolemiljø i § 2 b første gang skal opfyldes for perioden fra

den 1. juli 2001 til den 30. juni 2002.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende

formulering

Gældende formulering

Lovforslaget

Lov om daghøjskoler m.v.

Lov om ændring af lov om daghøjskoler m.

v.

(Skolemiljø, tilskudsbetingelser,

indtægtsdækket virksomhed m.v.)

§ 1

I lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af

27. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1.

I lovens titel udgår »m.v.«.

2.

§ 1 affattes således:

§ 1.

Daghøjskolerne giver følgende tilbud til

personer over 18 år:

»

§ 1. En

daghøjskole, der er omfattet af loven, kan give følgende tilbud

til personer over 18 år:

1) Tilbud om undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning. Det

enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres

muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked,

herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob el.lign.

Tilbudet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse

for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

1) Tilbud om undervisning for kortuddannede, hvis hovedsigte er

folkeoplysning (almene daghøjskoletilbud).

2) Tilbud om forberedende voksenundervisning, jf. lov om forberedende

voksenundervisning.

2) Tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU-tilbud), jf. lov om

forberedende voksenundervisning (FVU-loven).

3) Tilbud, der kombinerer de i nr. 1 og 2 nævnte tilbud.

3) Tilbud, der kombinerer de i nr. 1 og 2 nævnte tilbud

(kombinationstilbud).

Stk. 2. For almene daghøjskoletilbud og

kombinationstilbud gælder:

1) Det enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og

forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet,

herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob el.lign.

2) Indtil 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til undervisning,

uddannelse og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en anden

uddannelseslov.

3) Et tilbud kan omfatte praktik i virksomhed.

4) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan

tilbydes.

5)Undervisningen skal bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og

evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Stk. 3

. Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om varigheden af almene daghøjskoletilbud og

kombinationstilbud og om tilrettelæggelsen, indholdet, omfanget og

timetallet af undervisningen på disse tilbud.

Stk. 2. § 1, § 4, § 8, stk. 2, § 9, § 12, stk. 2, § 14,

stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3 og 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2 og 5, § 19,

stk. 1-3 og 5, §§ 20, 23 og 24 og § 26, stk. 1, i lov om forberedende

voksenundervisning samt regler udstedt i medfør heraf gælder for

den i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte forberedende voksenundervisning.

Stk. 4. § 1, § 4, § 8, stk. 2, § 9, § 12, stk. 2, § 14,

stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3 og 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2 og 5, § 19,

stk. 1-3 og 5, §§ 20, 23 og 24 og § 26, stk. 1, i FVU-loven samt regler

udstedt med hjemmel heri gælder for FVU, som en daghøjskole

tilbyder i medfør af stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 5. FVU i medfør af stk. 1, nr. 2 og 3, kan

gennemføres sammen med FVU, der er udbudt i medfør af

FVU-loven.

Stk. 6. Bortset fra undervisning ved eller i

medfør af en anden uddannelseslov, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, og FVU

efter stk. 5 skal undervisningen gennemføres af daghøjskolen

ved lærere, der er ansat ved daghøjskolen.

Stk. 3. Daghøjskoletilbud omfatter

ikke

Stk. 7. Daghøjskoletilbud omfatter ikke

1) efter- og videreuddannelse, der hovedsagelig har til formål at

kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt

vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og

1) efter- og videreuddannelse, der hovedsagelig har til formål at

kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt

vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og

2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens

kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til

organisatorisk arbejde m.v.

2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens

kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til

organisatorisk arbejde m.v.«

Stk. 4. Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 3,

tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

heltidsundervisningen, herunder om, at timetallet for heltidsundervisning vil

variere i forhold til andelen af timer i forberedende

voksenundervisning.

Stk. 5. Tilbud efter stk. 1, nr. 2, tilrettelægges

som heltidsundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om heltidsundervisningen.

§ 2.

For det enkelte daghøjskolekursus efter § 1, stk. 1,

nr. 1, og kombinationskurser efter § 1, stk. 1, nr. 3, hvor forberedende

voksenundervisning udgør under 1/3 af undervisningstiden, gælder

følgende for den undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning:

3.

§ 2 ophæves.

1) Der undervises i et eller flere emner. Undervisningen

tilrettelægges emne- og projektorienteret. Undervisningen i ét

emne må højst udgøre 60 pct. af undervisningstiden.

2) Følgende undervisning skal tilbydes tilrettelagt enten som

emne- og projektorienteret undervisning eller som selvstændig skemalagt

undervisning:

a) Mindst 6 timer ugentlig i grundlæggende færdigheder.

b) Mindst 4 timer ugentlig i psykologiske fag.

c) Andre valgfag.

d) Vejledning i forbindelse med personlig udvikling og uddannelses- og

erhvervsmuligheder.

3) Undervisningen, jf. nr. 1 og 2, kan i begrænset omfang

tilbydes i følgende særlige tilrettelæggelsesformer:

a) Foredragsvirksomhed.

b) Ekskursioner.

c) Aktiviteter i forbindelse med undervisningen.

d) Praktik af kortere varighed i privat eller offentlig

virksomhed.

4) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan

tilbydes.

5) Fællesarrangementer kan tilbydes.

6) Indtil 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til undervisning,

uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en

anden uddannelseslov.

Stk. 2. For undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 3,

hvor den forberedende voksenundervisning udgør mindst 1/3 af

undervisningstiden, gælder stk. 1, bortset fra nr. 1, og nr. 2, litra

a-c. I tilbudet indgår dog mindst 2 timer ugentlig i psykologiske

fag.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om omfanget, tilrettelæggelsen og indholdet af

daghøjskolekurser efter stk. 1.

4.

§ 2 b affattes således:

§ 2 b.

En daghøjskole skal opfylde følgende

betingelser:

§ 2 b.

En daghøjskole skal opfylde følgende

betingelser:

1) Daghøjskolen skal hvert år gennemføre mindst et

kursus af minimum 16 ugers varighed.

1) Daghøjskolen skal gennemføre mindst ét

sammenhængende kursus på heltid af minimum 16 ugers

varighed.

2) Daghøjskolen skal hvert år gennemføre

undervisning i mindst 30 kalenderuger.

2) Daghøjskolen skal gennemføre undervisning i mindst 900

timer.

3) Daghøjskolen skal have mindst 20 årselever pr.

år.

4) Mindst 2/3 af daghøjskolens undervisning i henhold til denne

lov skal varetages af lærere, der er fastansat ved

daghøjskolen.

3) Mindst 2/3 af daghøjskolens undervisning i henhold til denne

lov eller 2/3 af daghøjskolens almene daghøjskoleundervisning i

henhold til denne lov skal varetages af lærere, der er fastansat ved

daghøjskolen. Undervisning ved eller i medfør af en anden

uddannelseslov, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, indgår ikke i opfyldelsen af

kravet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om kravene i stk. 1.

Stk. 2. Kravene i stk. 1 skal opfyldes for perioden fra

den 1. juli til den 30. juni i det efterfølgende år. En skole,

der ikke har opfyldt et af kravene, kan gennemføre undervisning med

tilskud efter loven resten af kalenderåret.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om kravene i stk. 1, herunder om, at kravene i nr. 1 om

heltid og i nr. 2 om 900 timer nedsættes forholdsmæssigt for

perioder, hvor der udelukkende gennemføres kurser, der er tilrettelagt

for deltagere, for hvem et lavere timetal end 30 svarer til heltid.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan for små skoler

dispensere for bestemmelsen i stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan for små skoler

dispensere for bestemmelsen i stk. 1, nr. 3.«

5.

§ 6, stk. 1, affattes således:

§ 6.

Daghøjskoler etableres som selvejende institutioner med

vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse eller det

amtsråd, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen, jf. § 11,

stk. 1. Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse

godkendes af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes.

»

En daghøjskole,

som modtager tilskud efter denne lov, skal være en uafhængig,

selvejende institution med vedtægter, som er godkendt af en

kommunalbestyrelse eller et amtsråd, der helt eller delvis yder

grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1, med et indhold, som er i

overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat med hjemmel heri.

Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse godkendes

af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes. Hvor

grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i

fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse

eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter.«

Stk. 3. Ved godkendelsen af vedtægterne skal

kommunalbestyrelsen påse, at skolen råder over egnede lokaler og

kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk

grundlag.

6.

I § 6, stk. 3, indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »eller amtsrådet «.

7.

§ 6, stk. 4, affattes således:

Stk. 4. Godkendelsen af en daghøjskoles

vedtægter skal tilbagekaldes uden varsel, hvis skolen ikke

længere opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, eller regler udstedt i

medfør af § 2 b, stk. 2.

»

Stk. 4. Godkendelsen af

en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes straks med varsel

til den førstkommende 1. januar, hvis skolen ikke længere

opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, eller regler, der er udstedt med

hjemmel i § 2 b, stk. 3.«

Stk. 5. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter

skal tilbagekaldes, hvis skolen ophører med at drive

daghøjskolevirksomhed, hvis skolen ikke længere opfylder

betingelserne for at kunne påbegynde sin virksomhed, eller hvis skolens

virksomhed i øvrigt ikke længere er i overensstemmelse med denne

lov eller regler fastsat i medfør af loven. Tilbagekaldelse kan ske

uden varsel.

8.

§ 6, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6,

ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

Stk. 6. Godkendelsen af en daghøjskoles

vedtægter kan endvidere tilbagekaldes, såfremt der ikke

længere er behov for skolen. Tilbagekaldelse skal ske med mindst et

års varsel til en 1. januar.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte

regler om fremgangsmåden ved tilbagekaldelse af godkendelsen af

vedtægter.

§ 8

Stk. 7. Bestyrelsen udarbejder hvert år en plan for

skolens virksomhed, der skal være i overensstemmelse med §§ 1, 2 og 2

b.

9.

I § 8, stk. 7, 1. pkt., ændres »§§ 1, 2 og 2 b« til: »§§ 1 og

2 b og regler, der er fastsat med hjemmel heri«.

§ 11

Stk. 3. Hvor grundtilskud ydes af flere

kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, træffer de

aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der

godkender skolens vedtægter, jf. § 6, stk. 1.

10.

§ 11, stk. 3 og stk. 7, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan

overdrage fast ejendom til en skole.

§ 12.

Staten yder driftstilskud til daghøjskoler, hvis

vedtægter er godkendt, jf. § 6, stk. 1, og som modtager grundtilskud,

jf. § 11, stk. 1, med mindre tilsagn om grundtilskud er opsagt i

medfør af § 11, stk. 4. Ydelse af driftstilskud er endvidere betinget

af, at skolen opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2.

11.

I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 11, stk. 4« til: »§ 11,

stk. 3 «, og i 2. pkt.

ændres »opfylder

betingelserne i kapitel 1 og 2«

til: » overholder bestemmelserne i

lovens kapitel 1 og 2 og de regler, der er fastsat med hjemmel heri«.

§ 13

12.

§ 13, stk. 3-7, ophæves, og i stedet

indsættes:

Stk. 3. Ved beregningen af årselever på

tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, indgår kun

»

Stk. 3. Ved beregningen

af årselever på undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 1 og

3, indgår kun

1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 4 og

højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse

med planen herfor,

1) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, 3 og 4, og § 2 a,

samt regler, der er fastsat med hjemmel heri,

2) kurser, i det omfang de er gennemført med mindst de samme 8

deltagere,

3) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, stk.

2-4 og §§ 2 og 2 a og de i medfør heraf fastsatte regler,

4) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede, og

2) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede,

og

5) deltagere, der ved kursets start er under 61 år, og som har

erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

3) deltagere, der ved kursets start ikke er fyldt 61 år, og som

har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 4. Ved beregningen af årselever på

tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 2, indgår kun

Stk. 4. Ved beregningen af årselever på

undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 2, indgår kun

1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 50

timers og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i

overensstemmelse med planen herfor,

2) kurser, der opfylder kravene i § 1, stk. 2 og 5, og § 2 a, og

1) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 4, og § 2 a, og

3) deltagere, der har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

2) deltagere, der har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 5. Bortset fra undervisning i henhold til § 2, stk.

1, nr. 6, praktik i virksomhed samt ekskursioner indgår ved beregningen

af årselever kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført

i en kommune, der yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens

oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. Undervisningsministeren kan i

særlige tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning

og aktiviteter, der gennemføres uden for en grundtilskudsydende

kommune eller uden for en kommune, der har godkendt skolens oprettelse.

Stk. 5. Ved beregningen af årselever indgår

kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, som

yder grundtilskud til skolen, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf.

§ 6, stk. 1, 2. pkt. Følgende undervisning, der er gennemført

uden for en kommune, som yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens

oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., indgår dog i

beregningsgrundlaget:

1) Undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov,

jf. § 1, stk. 2, nr. 2.

2) Praktik i virksomhed, jf. § 1, stk. 2, nr. 3.

3) FVU i medfør af § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, der

gennemføres sammen med FVU udbudt i medfør af FVU-loven, jf. §

1, stk. 5.

4) Pædagogisk tilrettelagte ekskursioner.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan i særlige

tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning og aktiviteter,

der gennemføres uden for en kommune, som yder grundtilskud, eller som

har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter

nærmere regler om beregningen af årselever, herunder om, hvilken

tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i

årselevberegningen

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter

nærmere regler om beregning af årselever, herunder om, at

undervisning i FVU vægtes højere, om indberetning af

årselever og om, hvilken tilknytning elever skal have til Danmark for

at indgå i beregningen.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte

regler om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, ikke

indgår i årselevberegningen.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte

regler om, at undervisning i medfør af § 1, stk. 2, nr. 2, ikke

indgår i årselevberegningen.«

13.

§ 18 affattes således:

§ 18.

Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan

daghøjskoler udbyde undervisning som indtægtsdækket

virksomhed.

»

§ 18.

Daghøjskoler kan udbyde undervisning som

indtægtsdækket virksomhed.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 6, stk.1, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 5, kan kommunalbestyrelser og amtsråd for 2002

yde grundtilskud til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den

31. oktober 2001, og som ikke opfylder kravene i daghøjskolelovens §

6, stk. 2, og regler, der er fastsat med hjemmel heri.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 12, stk. 1, som

ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, kan staten indtil den 31. december

2002 yde driftstilskud samt udbetale og opkræve refusion af

driftstilskud for aktivitet på skoler, hvis vedtægter er godkendt

før den 31. oktober 2001, og som ikke opfylder kravene i lovens § 6,

stk. 2, og regler, der er fastsat med hjemmel heri.

Stk. 4. Kravene i § 2 b, stk. 1, i lov om

daghøjskoler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal

første gang opfyldes for perioden fra den 1. juli 2001 til den 30.

juni 2002.

Lignende dokumenter