Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om daghøjskoler m.v. (Skolemiljø, tilskudsbetingelser, indtægtsdækket virksomhed m.v.)

2001/2 BTL 19Betænkning over lovforslagFolketinget13. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 12. december 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

daghøjskoler m.v.

(Skolemiljø, tilskudsbetingelser,

indtægtsdækket virksomhed m.v.)

[af Marianne Jelved (RV),

Carsten Hansen (S) og Anne Baastrup (SF)

;m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. december 2001 og var til

1. behandling den 11. december 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Dispensationer

Ordføreren for forslagsstillerne har i den

skriftlige fremsættelse anbefalet, at Folketingets behandling af

lovforslaget gennemføres hurtigst muligt, og at der dispenseres fra

reglen i Folketingets forretningsorden om, at der skal gå 30 dage fra

lovforslagets fremsættelse til dets vedtagelse, samt begrundet

anbefalingen.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af

EL) indstiller, at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end

30 dage efter lovforslagets fremsættelse.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af

EL) indstiller tillige, at lovforslaget kommer til 2. behandling

tidligere end 2 dage efter, at betænkningen er omdelt.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Læs alt

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og den tidligere undervisningsminister

sendte den 23. oktober 2001 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag

65, folketingsåret 2000-01, 1. samling.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til

undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmålet i et samråd med udvalget den 12. december

2001. Ministeren har i forlængelse af samrådet overgivet udvalget

det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af

spørgsmålet. Talepapiret er optrykt i bilag 2 til

betænkningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til

undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med

undtagelse af spørgsmål 7 og 8. Disse spørgsmål

forventes undervisningsministeren at besvare inden 2. behandling af

lovforslaget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Flertallet understreger, at hensigten med lovforslaget er

at skabe større fleksibilitet for daghøjskolerne med virkning

allerede fra 1. juli 2001. Lovforslaget er ikke hindrende for en eventuel

efterfølgende reform af daghøjskolerne. Lovforslaget vil give

daghøjskolerne den nødvendige fleksibilitet, som

indebærer, at de fleste daghøjskoler kan fortsætte deres

virksomhed, mens en reform forhandles i Folketinget.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet stemmer imod lovforslaget, idet

undervisningsministeren har bebudet en lovreform på

daghøjskoleområdet primo 2002, hvori det forventes, at en

regelsanering på området vil indgå.

Det Republikanske Parti, Inuit Ataqatigiit og Siumut var

på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V)

Tina Nedergaard (V) Karina Sørensen (DF)

Louise Frevert (DF) Helle Sjelle (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)

Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)

Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Det Republikanske Parti, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Det Republikanske Parti (REP)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 19

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til betænkning

2

Samrådsspm. A om eventuelle problemer for en kommende reform

på daghøjskoleområdet, til undervisningsministeren

3

Spm. 1 om lukning af daghøjskoler, til undervisningsministeren

Spm. 2 om undgåelse af lukning af daghøjskoler, til

undervisningsministeren

Spm. 3 om organisationernes holdning til lovforslagets hovedindhold, til

undervisningsministeren

Spm. 4 om henvendelser fra organisationer med holdningsændringer til

det tidligere forslag, til undervisningsministeren

Spm. 5 om økonomiske konsekvenser, til undervisningsministeren

Spm. 6 om forligsbindinger, til undervisningsministeren

4

Svar på spm. 1 om lukning af daghøjskoler, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 2 om undgåelse af lukning af daghøjskoler,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 3 om organisationernes holdning til lovforslagets

hovedindhold, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 4 om henvendelser fra organisationer med

holdningsændringer til det tidligere forslag, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 5 om økonomiske konsekvenser, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 6 om forligsbindinger, fra undervisningsministeren

5

Spm. 7 om et skøn over lukningstruede daghøjskoler

før regeringsdannelsen, til undervisningsministeren

Spm. 8 om nødvendigheden af, at en kommende lovreform stemmer

overens med daghøjskoleorganisationernes ønsker, til

undervisningsministeren

6

Ministerens talepapir til brug for besvarelsen af

samrådsspørgsmål A

Bilag 2

Seks af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå samt ministerens talepapir

ved samrådet den 12. december 2001

Spørgsmålene og undervisningsministerens svar

herpå samt ministerens talepapir er optrykt efter ønske fra S,

SF, RV, EL og KRF.

Spørgsmål 1:

Hvor mange og hvilke daghøjskoler skønner

ministeren vil blive truet af lukning i 2002?

Svar:

Der kan være flere grunde til, at

daghøjskoler lukker. Skoler kan lukke, fordi deres økonomi er

dårlig. Skoler kan lukke, fordi de ikke opfylder kravene til

skolemiljø, dvs. ikke har haft 20 årselever pr. år, ikke

har gennemført mindst et kursus af minimum 16 ugers varighed, ikke har

gennemført undervisning i mindst 30 kalenderuger og endelig ikke har

opfyldt kravet om, at mindst 2/3 af undervisningen skal varetages af

lærere, der er fastansat ved skolen. Skoler kan også lukke, fordi

kommunen opsiger grundtilskud med den begrundelse, at der ikke længere

er behov for skolen. Endvidere kan en skole lukke, fordi bestyrelsen ikke

længere ønsker at drive den eller finder, at der ikke

længere er behov for den.

Daghøjskolerne er generelt økonomisk

pressede, og alene i 2000 er 8 skoler lukket af økonomiske grunde. Det

skyldes primært, at skolerne ikke har tilpasset deres udgiftsniveau til

den markante aktivitetsnedgang, der har været siden 1999, ikke mindst

af aktiverede. Der kan endvidere ikke ses bort fra, at en medvirkende

årsag kan være, at det kludetæppe af indviklede regler, der

efterhånden er lagt ned over skolerne, forringer deres muligheder for

at manøvrere i en økonomisk betrængt situation.

Der er på den baggrund ikke grundlag for på

nuværende tidspunkt at foretage et skøn over, hvor mange

daghøjskoler der vil være truet af lukning i 2002. Et

sådant skøn ville i øvrigt være forbundet med den

usikkerhed, der knytter sig til uklarheden om, hvornår en

daghøjskole kan antages at være truet af lukning.

Jeg kan dog oplyse, at i opgørelsesperioden fra den

1. oktober 2000 til den 30. september 2001 havde syv daghøjskoler ikke

opfyldt kravet om mindst 20 årselever. Skolerne har imidlertid

fået mulighed for at anvende kalenderåret 2001 som

opgørelsesperiode. Først midt i januar 2002 kan der siges noget

helt præcist om, hvor mange af disse skoler der ikke har opfyldt

kravet. En enkelt af skolerne har i øvrigt fusioneret med en anden

skole og eksisterer således ikke længere som en selvstændig

skole. De seks øvrige skoler er Esbjerg AOF Daghøjskole, Nyborg

AOF Daghøjskole, Hals AOF Daghøjskole, Skjern AOF

Daghøjskole, Slagelse FOF Daghøjskole og Norddjurs

Daghøjskole.

Det må antages, at de fleste af disse seks skoler

ikke vil kunne opfylde kravet om mindst 20 årselever i 2001, og at de

som følge heraf ikke vil være berettiget til tilskud fra og med

2002.

Spørgsmål 2:

Hvor mange af de lukningstruede daghøjskoler

skønner ministeren vil kunne reddes fra lukning, hvis

nærværende lovforslag (L 19) vedtages?

Svar:

Som anført i min besvarelse af

spørgsmål 1 er det ikke muligt på det foreliggende

grundlag at foretage et skøn over, hvor mange og hvilke skoler der er

eller vil være lukningstruede i 2002. Det er endvidere heller ikke

muligt at skønne over antallet af skoler, der ville blive reddet fra

lukning i 2002, hvis L 19 skulle blive vedtaget.

Med hensyn til de seks daghøjskoler, som i 2001

må forventes ikke at kunne opfylde kravet om mindst 20 årselever,

er det ikke sikkert, at en eventuel vedtagelse af L 19 ville redde disse

skoler fra lukning i 2002. Det skyldes, at det ofte, som nævnt i svaret

på spørgsmål 1, er sådan, at der er flere

årsager til lukning af daghøjskoler. Det kan f.eks. være,

at skoler, der ikke har nået 20 årselever, samtidig og

måske som følge heraf er økonomisk nødlidende og

derfor kunne vælge eller være nødsaget til at lukke af

økonomiske grunde. Det kan på den anden side ikke udelukkes, at

der vil være kommuner, som gerne vil opretholde en daghøjskole,

der ikke længere er omfattet af daghøjskoleloven og denne lovs

tilskudssystem, gennem køb af aktiveringstilbud m.v. på

frivillig basis i et sådant omfang, at skolen kan undgå

lukning.

I øvrigt mener jeg ikke, at det er et urimeligt

krav at stille for en statslig finansieringsordning, at en daghøjskole

som et minimum har et vist antal årselever pr. år. for at sikre

skolemiljøet.

Spørgsmål 3:

Hvordan stillede de forskellige organisationer på

daghøjskoleområdet sig til hovedindholdet i det lovforslag, der

var sendt til høring af den tidligere regering, jf. (2001-02, 1.

samling) alm. del bilag 65?

Svar:

I et fælles svar fra

daghøjskoleorganisationerne (AOF, LOF, FOF, FO, DOF og Foreningen af

Daghøjskoler i Danmark) tilsluttede organisationerne sig hovedsigtet

med lovudkastet, idet de fastholdt, at udkastet ikke løste

skoleformens grundlæggende problemer. I denne forbindelse pegedes

på behovet for en egentlig lovreform.

Spørgsmål 4:

Har ministeren i sin egenskab af minister fået

henvendelser fra organisationer på daghøjskoleområdet,

hvor organisationerne fremkommer med ændrede holdninger til det

tidligere lovforslag, jf. (2002-02, 1. samling) alm. del bilag 65?

Svar:

Nej.

Spørgsmål 5:

Hvad skønner ministeren, at de økonomiske

konsekvenser af lovforslaget vil være i forhold til, hvad der er afsat

til daghøjskolerne på finansloven for 2001?

Svar:

Jeg er enig med forslagsstillerne i, at L 19 er

udgiftsneutralt for staten i den forstand, at udgifterne som følge af

de foreslåede lempelser i givet fald vil skulle afholdes inden for den

ramme, der er fastsat til daghøjskolerne på finansloven for

2001.

Spørgsmål 6:

Hvilke forligsbindinger er der på

daghøjskoleområdet?

Svar:

Den gældende daghøjskolelovgivning bygger

på følgende politiske aftaler/forlig:

Finansloven for 1997. Aftale mellem SR-regeringen og SF om

forhøjelse af taxametersatsen med godt 5.000 kr. pr. årselev.

Samtidig ophævedes ordningen med, at taksten for aktiverede udgjorde 80

pct. af den fulde takst.

Lov nr. 1119 29/12-97. Aftale mellem SR-regeringen og SF

om indførelse af skolemiljøkravene om mindst 20

årselever, undervisning i mindst 30 kalenderuger og om, at mindst 2/3

af undervisningen skal varetages af fastansatte lærere. Endvidere

aftaltes indholdsstramninger og forbud mod filialvirksomhed.

Lov nr. 1049 23/12-98. Forlig mellem SR-regeringen og V,

KF, CD og KRF om rammebevillingsstyring og detaljerede regler om indhold

(omfang og timetal). Forliget omfattede endvidere

finansieringsomlægningen, der trådte i kraft i 2000.

Lov nr. 489 31/5 2000. Forlig mellem SR-regeringen og SF

og CD om FVU i daghøjskoletilbud

Talepapir fra samråd L 19 bilag 2, spørgsmål A

Som lovet ved samråd i dag den 12. december 2001

oversender jeg hermed mit talepapir, som følger nedenfor:

Folketingets uddannelsesudvalg har ønsket en

drøftelse med mig i et samråd om følgende

spørgsmål:

Ad L 19, Forslag til lov om ændring af lov om

daghøjskoler m.v. (Skolemiljø, tilskudsbetingelser,

indtægtsdækket virksomhed m.v.). Af Marianne Jelved (RV), Carsten

Hansen (S) og Anne Baastrup (SF) m.fl.

A. »Ministeren bedes redegøre for, på hvilken

måde en vedtagelse af L 19 skaber problemer for en kommende reform

på daghøjskoleområdet«.

Svar:

I begyndelsen af næste år vil jeg

fremsætte lovforslag med henblik på at sikre en mere varig

løsning på daghøjskolernes grundlæggende problemer

end de mange lappeløsninger, som den tidligere regering har

stået for, og som L 19 også vil være.

Regeringen har imidlertid ikke afsluttet sine overvejelser

om det kommende lovforslag, og jeg kan derfor ikke på nuværende

tidspunkt sige noget nærmere om dets indhold.

Jeg kan dog overordnet sige, at regeringens lovforslag vil

være i overensstemmelse med målsætningerne i

regeringsgrundlaget om regelforenkling og om en aktiv

beskæftigelsespolitik.

Det fremgår heraf, at aktiveringen af ledige skal

forbedres. De ledige skal aktiveres i tilbud, som ruster dem til at få

fodfæste på arbejdsmarkedet. Flere skal i jobtræning i

private virksomheder og i aktiveringstilbud i øvrigt, der i

højere grad målrettes mod konkrete, ordinære job på

arbejdsmarkedet.

Da intentionerne bag L 19 ikke harmonerer hermed, ser jeg

ingen grund til at støtte forslaget.

Lignende dokumenter